Det er glædeligt, at Danmark nu støtter den retssag, som Sverige anlagde mod Kommissionen for 6 måneder siden for ikke at have overholdt fristen for fremlæggelse af kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Kommissionen har alt for længe syltet et forbud mod hormonkemi og kontrollen hermed, fordi der ikke har været enighed om kriterierne. Faktisk har det været en vigtig opgave for Kommissionen siden revisionen af EU's kemikalielovgivning (REACH), som trådte i kraft i juli 2007.
De seneste år er forekomsten af for tidlig pubertet, ufrugtbarhed og testikelkræft accelereret voldsomt. Førende forskere på Rigshospitalet vurderer, at ca. 40 pct. af danske mænd vil have »svært ved« eller »meget svært ved« at få børn. Tilfælde af for tidlig pubertet er stærkt stigende. Og forekomsten af testikelkræft vurderes at stige med yderligere 25 pct. frem mod 2025.
Disse voldsomme stigninger over få generationer er tegn på, at miljøet – og især påvirkningen af skadelige kemikalier – spiller ind. Udviklingen er sket i takt med, at man ser stadig flere forekomster af hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer i eksempelvis brystmælk. Her ophobes de skadelige stoffer og videregives til vores børn.
Selv med de kriterier, der trods alt må forventes at komme på et tidspunkt, vil der gå en rum tid, før hormonkemien er ude af produkterne. Spørgeren mener, det er vigtigt, at forbrugerne og små virksomheder får mulighed for at fravælge hormonkemi snarest muligt, og opfordrer derfor ministeren til at tage initiativ til en dansk mærkningsordning og undersøge mulighederne for at lave et tilsvarende nordisk advarselsmærke.