Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 48:

Forslag til folketingsbeslutning om mænds/medmødres ret til barselsorlov.

Af Özlem Sara Cekic (SF) m.fl.

(Fremsættelse 19.12.2014).

Forhandlingen er åbnet, og jeg starter med at give ordet til beskæftigelsesministeren.

Jeg tror ikke, man kan påstå, at jeg afslører nogen stor hemmelighed, når jeg siger, at regeringen har drøftet spørgsmålet om øremærket barsel til fædre indgående. Men regeringen traf i efteråret 2013, da også SF var en del af regeringen, ud fra en samlet politisk beslutning, at øremærkning af orlov til fædre ikke var den bedste løsning i Danmark. Ofte bliver orlovsreglerne i Norge og Sverige nævnt som skoleeksempler i forhold til fædres brug af barselsorlov, og det kan selvfølgelig også være besnærende. Men jeg tror, at man kan sige det på den måde, at vi ikke bare kan gøre, som man gør i Sverige. Man kan ikke lave en en til en-sammenligning mellem Danmark og så de svenske og norske regler.

Øremærket orlov til mænd i de to lande blev nemlig indført, i forbindelse med at barselsvilkårene i vidt omfang blev forbedret og dermed også udvidet. Det betød, at familier ikke oplevede nogen forringelse af deres eksisterende vilkår, tværtimod. I Danmark har vi allerede i dag en lang periode med ret til barselsdagpenge – det tror jeg de fleste i Folketinget er enige om. Vi havde mulighed for at ændre tilgangen til barselsorlov og i højere grad øremærke orlov til fædre, da den daværende regering i 2002 udvidede orlovsperioden, men det valgte man så ikke at gøre.

Regeringen finder, at den nuværende orlovsperiode på 52 uger med barselsdagpenge er en passende periode, og det har vi så ikke for nuværende planer om at ændre på. Regeringen ser en risiko for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end i dag, hvis en del af retten til forældreorlov med barselsdagpenge øremærkes til fædre, uden at der samtidig sker en udvidelse af den samlede orlovsperiode. Det har ikke været regeringens intention, at børnene og familierne skulle risikere at ende med at betale prisen for en øremærket barsel.

Jeg har stor sympati for forslagsstillernes ønske om, at barselsorlov gøres mere enkel og gennemskuelig, for reglerne er komplicerede. Men så skal man selvfølgelig også huske på, at den store fleksibilitet, som reglerne giver mulighed for, og som jeg tror mange familier er meget glade for, jo er en del af forklaringen på, at reglerne er komplicerede. Men jeg ser gerne, og vi skal gerne være med til at deltage i en diskussion om, at vi kan forenkle nogle af reglerne, næste gang vi skal revidere barselsorloven.

Så er det jo rart at kunne afslutte med et glædeligt budskab, nemlig at overenskomstparterne på det statslige og det kommunale område er blevet enige om at give fædre en ekstra uges løn under barselsorlov. Det synes jeg viser, at parterne både kan og vil løfte opgaven, der ligger i gradvis at forbedre vilkårene i overenskomsterne. Jeg kan oplyse, at jeg allerede har modtaget den første ansøgning om dispensation fra ligebehandlingsprincippet, som overenskomstparterne efter ligebehandlingsloven skal indgive, og det vil jeg, som jeg også tidligere har tilkendegivet på et samråd, se positivt på. Ansøgningen vil nu blive hastebehandlet i Beskæftigelsesministeriet, så overenskomstresultatet kan sendes til afstemning hos medlemmerne, og det synes jeg faktisk er meget, meget positivt.

Derfor skal jeg også præcisere til slut, at regeringen ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Tak til ministeren. Jeg trækker sådan lidt på smilebåndet, fordi ministerens argumentation handler om Norge og Sverige.

Jeg vil spørge ministeren: Hvad skete der, da man lavede et beslutningsforslag, mens man sad i opposition, eller da man skrev det i regeringsgrundlaget? Var barselsorloven noget, man ville udvide, eller ville man bare fordele det, der nu er øremærket til barsel, til også at omfatte mænd? Og når ministeren siger, at man så mister nogle uger, vil jeg for det første spørge: Hvorfor? For det andet vil jeg spørge: Hvornår har man fundet ud af det i forhold til regeringsgrundlaget?

Ministeren.

Som jeg sagde indledningsvis, har det ikke været nogen hemmelighed, at der har været diskussion om det her mellem de tre daværende regeringspartier. Men de tre daværende regeringspartier traf en beslutning.

Det, jeg henviste til med Norge og Sverige, var jo det faktum, at hvis man er i en situation, hvor man udvider rettighederne og forbedrer mulighederne, er det nemmere at beslutte sig for, at der er nogle, der skal forfordeles, altså i det her tilfælde fædrene.

Vores analyse er, at hvis man ikke udvider rettighederne, kan vi risikere, at det samlet set – i hvert fald i nogle familier – bliver sådan, at der bliver mindre tid mellem forældrene og børnene. Og det synes jeg er en rigtig stor pris og en dårlig pris at betale.

Hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Jamen det er bare ikke noget svar, for det står jo i regeringsgrundlaget. Så er der blevet diskuteret, siger ministeren. Ja, men hvem var modstander, og hvem var tilhænger? Eller hvem løb fra regeringsgrundlaget?

For der skete jo intet. Der kom en rapport, men den sagde jo intet om, at der bliver mere eller mindre barselsorlov til familierne. Så der må være sket et eller andet på et tidspunkt, sådan at der var nogle, der sagde nej til det gamle regeringsgrundlag. Så jeg vil bare høre: Hvem er det?

Ministeren.

Det er jo ikke sådan, at det ikke var et svar. Det kan godt ske, det var et svar, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr ikke syntes var et godt svar eller ikke var enig i, men det er jo noget andet, end at der ikke var et svar.

Jeg konstaterede sådan set bare meget præcist indledningsvis, at det ikke er nogen hemmelighed, at regeringen har drøftet det her, og at det heller ikke er nogen hemmelighed, at de daværende tre regeringspartier traf en beslutning ud fra en samlet vurdering om, at man ikke ønskede at øremærke forældreorlov til fædrene – ud fra den samlede betragtning, at når man ikke samtidig kunne udvide orlovsordningen, så kunne man risikere, at der blev mindre tid sammen med børnene, fordi familierne valgte anderledes. Det var jo den erkendelse, som regeringen kom til, og det tror jeg sådan set blev drøftet ret åbenlyst i en periode.

Næste korte bemærkning er fra fru Özlem Sara Cekic.

Tak. Jeg kunne godt lige tænke mig at spørge om noget. Nu siger ministeren, at det her også vil få nogle økonomiske konsekvenser for familierne. Men i vores beslutningsforslag har vi jo skrevet, at man i en indfasningsperiode godt kunne sige, at der er mulighed for, at de ikkebenyttede uger kan overføres til moren, og man kunne jo godt lave en indfasningsperiode på 5 år. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Jo, man kan jo selvfølgelig forestille sig alle mulige konstruktioner. Men det forhindrer ikke, at det svar, som jeg indledningsvis gav på spørgsmålet, er det, der er regeringens standpunkt.

Fru Özlem Sara Cekic.

Så det vil sige, at regeringen har et mål, der hedder: Flere mænd skal have barsel. Det er målet. Men regeringen vil ikke gøre noget for at opnå det mål. Tænk, hvis regeringen havde et forslag, der hed: Vi vil gerne have, at flere får et arbejde. Hvordan gør vi det? Tjah, vi tror bare, det kommer på et tidspunkt. Man må da have et eller andet konkret.

Jeg kan forstå, at det her forslag om overdragelse og en indfasningsperiode heller ikke dur. Men hvad vil man ellers gøre for at nå det mål? Altså, jeg kunne bedre forstå det, hvis der ikke var et mål. Men jeg kan jo forstå, at regeringen har et mål om, at flere mænd skal have barsel. Hvad er det så, man vil gøre?

Ministeren.

Jeg vil bare gentage, at regeringen i efteråret 2013 – hvor også SF var en del af regeringen – ud fra en samlet vurdering traf den beslutning, at øremærkning af orlov til fædre ikke er den bedste løsning i Danmark. Det var de tre regeringspartier, som traf den beslutning. Regeringen har intentioner om at kigge på det her forslag, når den tid måtte komme, hvor vi får mulighed for at forbedre forholdene. Jeg hilser det også velkommen, at der i de overenskomstforhandlinger på det offentlige område, som netop er afsluttet, var en håndsrækning til fædre. Og jeg er parat til at give de dispensationsmuligheder, der er behov for.

Næste korte bemærkning er fra hr. Eigil Andersen.

Nu henviser ministeren til, hvad regeringen traf af beslutning vedrørende det her emne, da SF var en del af regeringen, men jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed, at der var tale om, at det var en sag, hvor SF tabte en magtkamp til Socialdemokratiet og Radikale, eller hvem det nu var, vi tabte den til. Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke var SF'ere i regeringen, som ønskede, at det skulle havne i den her konklusion. Det er jo også noget, der har været, hvad skal man sige, en offentligt kendt ting, at der beklageligvis var en hel del magtkampe i den daværende trepartiregering, som SF tabte. Så jeg synes, det er misvisende at henvise til det her. Jeg kan se, at min tid er ved at løbe ud, så jeg vil lade det være mit første spørgsmål.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om der i realiteten var et spørgsmål i det. For mit vedkommende var det en konstatering. Jeg var ikke med i de forhandlinger, vil jeg gerne erkende, jeg konstaterer bare, at det var en beslutning, som blev truffet i efteråret 2013, da der var tre partier i regeringen.

Hr. Eigil Andersen for anden korte bemærkning.

Der har jeg så orienteret ministeren om, at den beslutning var SF imod, ligesom SF også var en hovedkraft med hensyn til at få det ind i regeringsprogrammet, da det blev diskuteret. Og der er jo den besynderlige situation, at der er dele af regeringsprogrammet, som bliver betragtet som den hellige skrift, nemlig f.eks. vedrørende dagpengeperioden. Den må man endelig ikke forlænge fra de 2 år, den har nu, mens der så er andre dele af regeringsprogrammet, eksempelvis det her omkring barselsorlov øremærket til fædre, som man godt kan slette. Det har da vakt stor forundring i SF, at det var sådan, det hang sammen.

Ministeren.

Jeg synes, at det måske er svært at kommentere det her. Måske siger det også noget om, hvilke partier der er regeringsduelige, og hvilke der ikke er det, om man er i stand til at kunne vedkende sig de ting, der bliver besluttet i en regering, vil jeg sige til hr. Eigil Andersen. Sådan har det altid været i al den tid, jeg i hvert fald har deltaget i regeringen. Det har været sådan lidt giv og tag, når der deltager flere partier, men jeg tror, det er klogt, at man vedstår det, man beslutter, når man er i en regering, både det, man synes er rigtig positivt, og det, man måske synes er mindre positivt.

Tak til ministeren. Der er ikke flere bemærkninger lige nu. Så er den første ordfører i talerrækken fru Fatma Øktem. Værsgo.

Tak. Det er kun 8 måneder siden, at jeg stod på talerstolen og udtrykte Venstres holdning til beslutningsforslag nr. B 103 om øremærket barsel til fædre, og nu står vi her igen. I dag behandler vi en genfremsættelse af forslaget om øremærket barsel.

Beslutningsforslag nr. B 48 handler kort sagt om mænds og medmødres ret til barsel. Forslagsstillerne ønsker, at der skal laves en indfasning, der sikrer, at fædre og medmødre har ret til barsel i 12 uger. Hvis faren eller moren ikke benytter disse, bortfalder de, men i indfasningsperioden skal der være mulighed for, at de ikkebenyttede uger kan overføres til moren. Samtidig opfordres regeringen til at komme med forslag til, hvordan barselslovgivningen kan blive mere kønsneutral, enkel og gennemskuelig for borgerne.

I modsætning til andre partiers skiftende holdning til øremærket barsel til mænd har Venstre ikke ændret holdning. Venstre siger nej, fordi vi ikke mener, at vi politikere skal diktere, hvordan de danske børnefamilier fordeler barslen imellem sig. Derfor var vi også glade, da regeringen brød deres løfte om at øremærke barsel til fædre, ligesom vi også er glade for, at beslutningsforslaget, da vi sidst havde det, ikke blev stemt igennem. I Venstre ser vi gerne, at flere fædre afholder en del af deres barsel, men vi mener ikke, at det er politikerne, der skal bestemme, hvordan familierne skal afgøre det.

Med disse ord kan jeg kun sige, at vi ikke bakker op om beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic fra SF. Værsgo.

Tak. Det kommer slet ikke bag på mig, det må jeg ærligt indrømme. Det er meget interessant med Venstre, nemlig at de slet ikke har nogen ligestillingspolitik. Det er ret imponerende. Men man har trods alt en ligestillingsordfører.

Jeg kunne godt lige tænke mig at høre noget. Ordføreren siger, at vi politikere ikke skal bestemme, hvordan familierne skal indrette sig, men er det ikke korrekt, at Folketinget faktisk bestemte, at der skulle være barsel til kvinden?

Ordføreren.

Det, vi ikke vil bestemme over, er den meget fleksible ordning, som danskerne er meget glade for, og det tror jeg også ordføreren selv ved. De er faktisk meget tilfredse med, at de selv kan fordele det. Vi vil ikke blande os ved bl.a. at sætte os ved aftensbordet med familien, der lige har fået en lille, og så sidde og fortælle, hvem der skal tage hvor meget af barslen og hvordan. Det vil vi ikke blande os i som politikere. Det synes vi faktisk den enkelte familie selv bedst ved.

Özlem Sara Cekic for sin anden korte bemærkning.

Det ville godt nok være et overarbejde, der ville noget, hvis alle de 179 folketingsmedlemmer skulle sidde med ved bordet hos fru Danmark. Det er slet ikke det, der har været intentionen. Folketinget bestemmer, vil jeg bare lige sige til ordføreren. Folketinget bestemmer, at der skal være barsel. Folketinget bestemmer, at mænd kan få noget, at kvinder kan få noget. Det har vi besluttet politisk herfra. Men vi siger jo faktisk i det her beslutningsforslag – vi har jo lavet det om – at vi øremærker noget til mænd, men at det, man ikke bruger, kan man overdrage. Det bestemmer familierne selv. Er der også en dårlig idé?

Ordføreren.

Vi er overordnet uenige i, at man skal ind og blande sig i det her, og det er uanset, om man kalder det en lille smule eller meget. Forslaget bliver i vores øjne ikke bedre af, at man vil lave en indfasningsperiode, for efter den indfasningsperiode vil det jo stadig væk være en forringelse af den nuværende ordning, og det er jo sådan set det, vi er imod.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

I 1984 blev der indført en fædreorlov på 2 uger i forbindelse med barnets fødsel, og der var det sådan, at på mange mandearbejdspladser, eksempelvis i metalindustrien, blev der fniset af de mænd, som tog den barselsorlov, og de blev nærmest betragtet som nogle svæklinge, og det var absolut ment som et nedsættende udtryk. Sådan var det på mange mandearbejdspladser, og der var kun få, der tog de 2 ugers orlov i starten. Men det udviklede sig jo, som årene er gået, og det er blevet mere og mere accepteret, at mænd tager de 2 ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen af barnet. Det er jo set med mine og med SF's øjne rigtig godt i et ligestillingsperspektiv og i et kønsrolleperspektiv.

Derfor vil jeg spørge ordføreren, om ordføreren kan se et perspektiv i, at man gennem lovgivning kan være med til at flytte nogle kønsroller i en positiv retning mod større ligestilling.

Ordføreren.

Som sagt er jeg enig med ordføreren i, at meget har rykket sig i den rigtige retning med hensyn til mænd og barsel og mænds aktive deltagelse i hjemmet osv., i køkkenet for den sags skyld, med hensyn til rengøring, vi kan blive ved, og det går helt klart den rigtige vej.

Vi havde en lukket høring i Ligestillingsudvalget, hvor jeg var med, og hvor vi faktisk fik at vide af en forsker, at aldrig nogen sinde har danske mænd været mere sammen med deres børn. Og i dag har danske fædre mulighed for at tage en del af den barsel, der er til deling – de 32 uger – så der er jo i lovgivningen ikke noget til hinder for, at de kan tage den. Vi ønsker ikke – jeg kan lige så godt understrege det, og det er fjerde gang, tror jeg, i min tid som ligestillingsordfører, at jeg er på talerstolen om øremærket barsel – og jeg gentager gerne: Vi ønsker ikke at ændre ordningen; vi synes, at den er fleksibel, og at den er god, som den er.

Hr. Eigil Andersen.

Jeg kan forstå, at vi er enige om, at bevægelsen i retning af større ligestilling og det, at mænd deltager mere i ting, som kvinderne traditionelt alene har taget sig af, er en god bevægelse. Det, jeg mente med mit eksempel, var jo, at den lovændring, der bestod i, at man reserverede 2 uger til faren ved barnets fødsel, var med til at flytte nogle kønsroller.

Så vil jeg spørge, om ordføreren ikke kan se, at parallellen er, at hvis man øremærker barsel til faren – for der er jo ikke ret mange mænd, der tager del i barselsorloven i dag, det er et forholdsvis lille tal – vil det også være med til at flytte kønsrollerne yderligere i den positive retning.

Ordføreren.

For os er det afgørende, at familien finder ud af det, ikke at det bliver 50-50. Det er afgørende, at familien, lige præcis den danske familie, finder ud af, hvad der er bedst for den, hvordan det bedst kan betale sig. Nogle går også ind og kigger på det økonomiske, altså, nogle gør det af økonomiske årsager, andre gør det af andre årsager.

Men det, der er reelt i vores lovgivning, er jo, at fædre i dag har mulighed for at tage det. Vi har rykket os meget med hensyn til kønsrollerne og synet på kønsrollerne. Det er da rigtigt. Jeg sagde også i min tale, at vi da gerne havde set, at flere fædre tog barsel, men vi vil ikke bruge lovgivningen, fordi for os er barselsordningen faktisk i første omgang barnets, ikke morens eller farens. Det er barnets. Og det bliver i længden en forringelse af barselsordningen.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste ordfører i rækken er hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokraterne.

Tak for det. I Socialdemokratiet er vi rigtig glade, når faderen tager barsel. Vi er også glade for det, når moderen tager barsel. Vi er i det hele taget glade for vores barselsorlov. Det er nemlig godt for børn, for familier og for ligestilling på arbejdsmarkedet, når mænd tager en større del af forældreorloven.

Vi er heller ikke i tvivl om, at langt de fleste fædre faktisk ønsker at have mere tid, end de har i dag, sammen med deres nyfødte. Samtidig er vi også opmærksomme på, at der er argumenter, der både taler for og imod at ændre på barselslovgivningen og eksempelvis lave en øremærkning af forældreorloven. Derfor besluttede regeringen også at lade loven være, som den er. Det er jo også noget, vi har debatteret efterhånden et par gange her i Folketingssalen.

Det ændrer dog ikke på, at Socialdemokratiet stadig mener, at en mere ligelig fordeling af barselsorloven er noget, som vil gavne alle parter, og derfor blev jeg også glad, da vi for nylig så, at industriens overenskomst for en kvart million ansatte gav faderen en ekstra uges forældreorlov med løn. Overenskomsten for de statsansatte er nu fulgt efter. Det betyder, at det for flere vil være økonomisk muligt, også for familierne, at faderen tager noget mere forældreorlov. Det gør selvfølgelig en konkret forskel for både familierne og ligestillingen.

Om ønsket om mere kønsneutral og gennemskuelig lovgivning vil jeg sige, at det er noget af det, vi allerede har fokus på. Vi arbejder på at sikre mere ligestilling i det offentlige, så kvinder og mænd har lige muligheder i adgangen til og brugen af vores velfærdsydelser.

Men for at opsummere vil jeg sige, at Socialdemokratiet ikke støtter forslaget i dag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Özlem Sara Cekic.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Socialdemokraternes holdning er: Går man stadig væk ind for øremærkning af barsel til mænd, eller gør man ikke?

Ordføreren.

Socialdemokratiets holdning er det, jeg giver udtryk for, når jeg står som ordfører på talerstolen her på vegne af Socialdemokratiet. Så det, jeg har sagt her, er udtryk for Socialdemokratiets holdning. Og Socialdemokratiet går ikke ind for det her forslag, og Socialdemokratiet ønsker ikke at ændre på vores barselslovgivning, som den ser ud nu.

Özlem Sara Cekic.

Det må så være helt nyt. Men jeg kunne godt lige tænke mig at høre: Deler ordføreren regeringens holdning om, at man ønsker, at flere mænd skal have barselsorlov, og hvad vil man gøre? Altså, hvad er Socialdemokraternes politik på området?

Jeg kan forstå, at det her er no go, at øremærkning af barsel er no go. Og at sige, at noget af det bliver øremærket, og at andet kan overdrages til kvinden, er heller ikke en mulighed. Er der noget andet, man vil gøre, kampagner, hvad ved jeg? Hvad er politikken?

Ordføreren.

For at svare på det første spørgsmål fra SF's ordfører vil jeg sige: Ja, Socialdemokratiet deler ønsket om, at fædre holder mere barselsorlov. Jeg forsøgte at skrive en ordførertale, som gav udtryk for det, og det var også den, jeg læste op lige før, hvor jeg netop gentagne gange sagde, at vi synes, det er rigtig godt, at også fædre holder forældreorlov. Vi tror, det er godt for familien, at det er godt for faren, for barnet, for moren og for samfundet generelt.

Vi ønsker ikke at ændre på lovgivningen, som den er nu, men vi tror, at man selvfølgelig kan rykke ting ved lovgivning. Det gælder ikke kun her, det gælder generelt. Men der er også andre ting, der kan få udviklingen til at bevæge sig, f.eks. hvordan man fra det offentliges side kommunikerer til forældrene, når man skal gøre opmærksom på deres rettigheder. Mange andre steder, hvor det handler om kommunikation fra det offentlige, kan man også være med til at skubbe en bevægelse i gang.

Tak til ordføreren fra Socialdemokraterne. Den næste ordfører i rækken er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Øremærket barsel til mænd er jo ikke et nyt forslag. Jeg har været inde at kigge og kan se, at der er blevet fremsat et af den nuværende regering, Radikale Venstre og Socialdemokratiet, og SF og Enhedslisten tilbage i 2006. Det blev forkastet den 30. maj 2006. Så igen i 2013 fik vi forslaget fra Enhedslisten. I 2014 har vi fået det fra Socialistisk Folkeparti, og det får vi så igen.

Jeg tog et genoptryk af min tale fra sidste gang, og så tænkte jeg, at det var lige før, jeg bare kunne læse den op en gang til, for der er altså ikke sket noget nyt, heller ikke med hensyn til Dansk Folkepartis holdning. Den har ikke ændret sig, flertallet har ikke ændret sig. Det er vi i Dansk Folkeparti rigtig glade for, for det betyder, at den barselsordning, som vi har nu, og som vi faktisk er rigtig glade for, bliver bevaret.

Jeg synes jo, og det tror jeg også jeg sagde sidste år, da vi havde sagen i Folketingssalen, at det er så dejligt, når man hører regeringspartierne, Socialdemokratiet og Radikale Venstre – nu har vi så endnu ikke hørt ordføreren fra Radikale Venstre – gå op og bruge de samme argumenter, som vi fra den borgerlige fløj har brugt gennem mange år. Så sidder man jo og tænker, at det da er rart, at der er nogle, der lige pludselig har kunnet se lyset. Sådan er det jo også.

Men vores holdning i Dansk Folkeparti har altså ikke ændret sig. Vi synes, at den ordning, vi har omkring barselsorlov, er ganske glimrende. Vi mener, det er ude i familien, beslutningen skal tages. Det er ude i familien, man kender sin økonomiske formåen, hvor man ved, hvordan ens ansættelsesforhold er, osv. osv., alle de her forhold, der nu engang gør sig gældende, når man får børn, og når man skal håndtere den økonomiske situation, man er i, når man får et barn. Så nej, ikke øremærket barsel til mænd. Den beslutning ligger godt hos familien, synes vi i Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra Özlem Sara Cekic.

Det overrasker mig ikke, det er ikke noget nyt. Men der er faktisk noget nyt i det her forslag. Jeg har ikke fremsat det samme forslag – nej, det har jeg faktisk ikke, selv om meget af det minder om det gamle. Men der er faktisk en ret stor og afgørende forskel, for jeg har jo lyttet til indvendingerne fra sidst: Man vil gerne have, at familierne selv bestemmer.

Derfor siger jeg jo, at vi kunne øremærke noget barsel til mændene, og hvis det er, at de ikke tager det, så kan familierne nu selv bestemme, at det skal overdrages. Er det også en dårlig idé?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald ikke se pointen med det. Det skal jeg ærligt indrømme. For hvis man som mand ude i det lille hjem meget, meget gerne vil have noget barsel, synes jeg ærlig talt, at diskussionen hører hjemme inden for hjemmets fire vægge og ikke her. Det er ikke nogle andre, der skal bestemme det. Jeg ved godt, at der åbenbart er nogle, der synes, at mænd er så store vatnisser, at den diskussion kan de ikke tage derhjemme, så det må vi hellere beslutte, for så har de i hvert fald retten. Men det anser jeg altså ikke mænd for at være, og det håber jeg da heller ikke er tilfældet. Så jeg tror godt, de kan tage diskussionen ude i hjemmene.

Özlem Sara Cekic for den anden korte bemærkning.

Det må så betyde, at ordføreren tror, det alene er et spørgsmål om, at man bare kan sidde derhjemme og beslutte det. Anerkender ordføreren, at der også kan være nogle andre ting, der spiller ind i den beslutning, f.eks. om de her rettigheder også er med til at bane vejen for overenskomster, så lønnen på den måde følger med? For det er jo rigtig svært for en familie at beslutte sig for, at faren f.eks. skal være hjemme med barnet, vel vidende, at det vil betyde en indtægtsnedgang. Anerkender ordføreren, at det også kan have en betydning?

Ordføreren.

Ja, det gør jeg, og det mener jeg også at jeg nævnte i min tale, altså at det er derfor, jeg mener, at beslutningen ligger så godt ude i familien, for det er altså nu engang kun familien, der kender sin økonomiske formåen, kender de ansættelsesforhold og de overenskomstforhold, hver enkelt person i familien er ansat under, i øvrigt uanset om det er en medmor eller en far, eller hvad det nu måtte være. Så ved man, hvordan forholdene præcis er inden for hjemmets fire vægge, og derfor skal beslutningen selvfølgelig også ligge der.

Hvad angår det her med at overføre den barsel, man ikke bruger, kan jeg læse i forslaget, at det skulle være sådan en overgangsordning. Og det gør man selvfølgelig fra SF's side, fordi man udmærket godt er klar over, at da man sad i regering, kunne man ikke lige finde penge. Man havde i hvert fald ikke lyst til at gå ud og fortælle kvinderne, som tager de der 32 ugers barsel, at de lige fik 12 uger mindre, for det ville have været tilfældet, hvis man øremærkede barsel dengang. Sådan var forslaget jo dengang.

Så det, man gør nu, er, at man siger: Jamen så øremærker vi det, men I kan alligevel godt inden for hjemmets fire vægge få lov til lidt selv at vælge. Og det er noget pjat. Så har de jo den fine mulighed, de har i dag, og den synes jeg man skal bevare.

Hr. Eigil Andersen, første korte bemærkning.

Jeg bliver somme tider i tvivl om, hvad Dansk Folkepartis samfundsvision egentlig er. Efterhånden har jeg nok dannet mig en opfattelse af, at det muligvis er at drømme sig tilbage til 1950'erne og en eller anden idyl a la Morten Korch med stokroser og bondegårde og en meget effektiv grænsekontrol, mens mange af de ting, der er sket i vore dages moderne samfund, slet ikke er noget, som Dansk Folkeparti bryder sig om. Man så helst, at vi er isoleret fra omverdenen. Det er det billede, jeg sådan har af det, og der siger jeg til mig selv, at det efter mine begreber nok er lige lovlig gammeldags.

Det, jeg vil spørge om i den her sammenhæng, er så, hvad Dansk Folkepartis ligestillingspolitik egentlig er. Er det i virkeligheden sådan, at Dansk Folkeparti drømmer sig tilbage til 1950'erne, hvor kvinden var i hjemmet og lavede mad og passede børnene, mens manden arbejdede uden for hjemmet? Er det Dansk Folkepartis ønskedrøm?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke – trods alt. Men må jeg ikke godt starte med at sige, at ja, vi vil gerne have grænsekontrol. Vi vil faktisk gerne bevare Danmark. Må jeg ikke også godt sige, at jeg synes, stokroser er dejlige.

Så kan det da godt være, at man forbinder grænsekontrol og stokroser med 1950'erne. Det må jo stå for hr. Eigil Andersens egen regning. Men det gør jeg nu ikke, og jeg har det derhjemme – altså ikke grænsekontrollen, men stokroserne. Det er, hvad det er.

Så vil jeg bare sige, at når vi taler om ligestilling i Dansk Folkeparti, taler vi om lige muligheder. Og det mener jeg faktisk vi har som kvinde og som mand i dagens Danmark. Det handler ikke om millimeterretfærdighed, og at alting skal være helt lige. Det er ikke ligestilling, for jeg anser os for at være individer og forskellige.

Jeg ved godt, der er nogle, der vil ensrette os fuldstændig og gøre os såkaldt kønsneutrale, hvilket i mine øjne er et forfærdeligt ord. Jeg er ikke kønsneutral, jeg er kvinde, og det vil jeg godt have lov at være resten af mit liv.

Hr. Eigil Andersen.

Vi er enige om, at stokroser er smukke. Så det er ikke der, den politiske uenighed er. Jeg forstår det sådan, at det er meget løst, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener om ligestilling. Og det er åbenbart ikke noget, man vil gøre noget for.

Jeg vil gentage mit eksempel, som jeg også brugte over for en af de tidligere ordførere, nemlig eksemplet fra 1984, hvor der lovgivningsmæssigt blev indført 2 ugers barselsorlov til mænd, og i løbet af nogle årtier medvirkede det til at flytte mænds holdning til det at være hjemme ved deres nyfødte barn.

Kan ordføreren se et perspektiv i, at man via lovgivning og også øremærkning af barsel yderligere kunne flytte de kønsroller, der er i det danske samfund, i retning af mere ligestilling?

Ordføreren.

For det første accepterer jeg ikke præmissen om, at det giver mere ligestilling. Det er en præmis, som hr. Eigil Andersen stiller op.

For det andet betragter vi i Dansk Folkeparti ligestilling som lige muligheder, og vi synes rent faktisk, at det findes rigtig, rigtig mange steder. Der er nogle små steder, hvor det kan gøres bedre, men man har lige muligheder i Danmark som kvinde og som mand, og det er vores udtryk for ligestilling.

Det der eksempel med 2 ugers orlov er jo et ganske glimrende eksempel, men da ordføreren sagde det, kom jeg til at tænke på, at tilbage i 1970'erne var der også mænd, der lå på fødegangene og ømmede sig, fordi kvinden havde veer. Jeg ved ikke, hvor meget ligestilling det gav. Jeg syntes, det var noget pjat, men det havde man altså også dengang. Jeg ved ikke, hvor meget det rykkede ligestillingsmæssigt. Det havde ikke noget med lovgivning at gøre, men der var bare mange ting, der foregik for 20-30 år siden, som ikke sker i dag.

Tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslisten.

Jeg er lige blevet opmærksom på, at den socialdemokratiske ordfører også talte på vegne af De Radikale.

Værsgo til Enhedslistens ordfører.

Det er jo faktisk en fantastisk historie, som står bag dette i øvrigt rigtig gode forslag, som er fremsat af tre SF'ere. Det startede under den tidligere regering, hvor den gamle opposition, Socialdemokratiet, De Radikale, SF og os i Enhedslisten, blev enige om et forslag om øremærket barselsorlov til mænd. Alle partierne bag havde argumenter vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Da den aktuelle regering havde forslaget med i deres regeringsgrundlag, burde det være en formssag at gennemføre det. Men hvad sagde Socialdemokratiet, De Radikale og SF til det, da jeg på vegne af Enhedslisten fremsatte forslaget i slutningen af 2012? Som en stor overraskelse stemte de nej til det. Som sagt havde beskæftigelsesministeren nedsat et udvalg, som barslede med en rapport i sommeren 2013. Det var en god rapport, som ikke tog endegyldig stilling til dette politiske forslag, men uanset hvad ventede vi jo alle sammen på, at der ville blive fremsat et lovforslag om øremærket barselsorlov til fædrene.

Men af uransagelige grunde puttede ministeren dette forslag i papirkurven og kom med et andet forslag om det, som man kaldte barselsbonus. Fra Enhedslistens side sagde vi efter at have protesteret mod ministerens stikken halen mellem benene, at vi gerne ville forhandle med regeringen om det. Efter to-tre møder løb det ud i sandet, så der kom ikke noget ud af det.

Nu står vi jo med et beslutningsforslag fra SF, som primært handler om 12 ugers øremærket barselsorlov til fædre og medmødre. Jeg synes, det er godt, at SF nu ikke har nogen undskyldning for at sige nej til vores forslag efter 1½ år. Det skyldes jo nok, at SF er trådt ud af regeringen, men uanset hvad det skyldes, mangler vi bare at få vores gamle væbnere fra ligestillingen, regeringspartierne Socialdemokratiet og De Radikale, med på vognen.

Forslaget handler jo om en indfasning af øremærket barsel til mænd. Jeg synes, det er o.k., at vi bør indfase det, for at familierne kan tilpasse sig loven, og ikke mindst for at overenskomsten også skal tage højde for de nye regler. Så jeg synes, at der ikke er nogen argumenter for at stemme imod for dem, som påstår, at de går ind for ligestilling på arbejdsmarkedet.

Desuden synes jeg, at det er godt, at forslaget også handler om, at regeringen skal lave barselslovgivning, så det bliver mere kønsneutralt og mere gennemskueligt for borgerne. Jeg har jo lyttet til ligestillingsministeren og beskæftigelsesministeren, som har forsvaret sig på utallige samråd. De påstår, at øremærket barsel til mænd betyder, at der bliver taget meget færre barselsuger. Sagen er jo, at de to ministre ikke er blevet klogere i dag, end de har været de sidste mange år. De har jo simpelt hen skiftet mening, og det betyder, at de er flygtet fra kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet. Jeg har jo tidligere sagt, at forslaget vil være et kæmpe fremskridt for ligestilling for både mænd og kvinder og ikke mindst deres små børn. Det handler jo om, at vi som politikere skal tage vores politik alvorligt. Derfor vil jeg sige til regeringsordførerne, at de burde tage det mere alvorligt at arbejde for, at vi kan og skal gennemføre beslutningsforslaget.

Alt i alt vil jeg sige, at vi i Enhedslisten står last og brast og skulder ved skulder med SF i kampen for mere ligestilling.

Tak til ordføreren. Den næste i talerrækken er fru Merete Riisager fra Liberal Alliance.

Det beslutningsforslag fra SF, som vi behandler nu, er jo et forslag, som SF er fremkommet med for længe siden, og der er så en vedholdenhed i at fremsætte det igen. Det forstår jeg godt. Jeg forstår også godt, at de i SF har været skuffede over, at det forslag, de på et tidspunkt havde fælles fodslag med regeringen om, er man frafaldet. Det forstår jeg godt. Så jeg forstår godt, at SF genfremsætter det her forslag i undren over, at man fra regeringens side ikke længere støtter det.

Men samtidig er det også sådan, at vi i Liberal Alliance også har haft den samme holdning i lang tid, nemlig den, at den barsel, som vi fastlægger for familierne, bør kunne tilrettelægges frit imellem mor og far. Familier er helt forskellige, og det er ikke os, der herinde fra talerstolen skal tilrettelægge, hvordan barslen skal afholdes.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg synes, at barsel til fædre er fantastisk, og jeg vil anbefale det til hvem som helst. Det er rigtig godt for parforholdet, at man lærer at forstå, hvad det vil sige at passe et lille barn, og hvordan det er at gå på arbejde, mens den anden passer barnet. Det er simpelt hen en fremragende idé, men bare fordi noget er en fremragende idé, behøver det ikke være sådan, at man lovgiver om det. Det er nu engang det, der er Liberal Alliances holdning til øremærket barsel.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den sidste ordfører i talerrækken er Charlotte Dyremose fra Det Konservative Folkeparti.

Også i Det Konservative Folkeparti har vi den holdning, vi meget længe har haft, nemlig at vi ikke vil stå herinde og diktere, hvem der holder hvor meget barselsorlov hvornår. Vi synes faktisk, det er en fremragende mulighed, familier har for i stort omfang selv at tilrettelægge den lille sag. Det er skønt at være på barsel; det er også skønt at have en ægtefælle på barsel, og jeg kan godt unde alle familier, at begge parter prøver.

Men jeg vil meget nødig diktere for familierne, at det partout er sådan, man skal gøre. Der kan være mange årsager til, at man har lyst til at gøre tingene på en bestemt måde i en bestemt familie, og det ønsker vi ikke at blande os i. Det betyder ikke, at vi synes, at det er en dårlig idé, at mænd går på barsel, eller at vi ikke synes, at kvinder og mænd skal have lige muligheder, som nogle får det til at lyde som. Det betyder bare, at vi helt ærligt mener, at ligestilling er meget andet end at lovgive og lave stramme rigide rammer, der dikterer familiernes måde at håndtere deres egen situation på.

Så vi synes, det er fremragende, at der ikke er flertal for det her, og derfor kan man også fristes til i denne anledning at rose regeringen for dette, som jeg synes er et af de mest fremragende løftebrud, regeringen har præsteret. Det synes jeg er rigtig dejligt, og det er jeg helt sikker på der er mange familier der nyder godt af, for så kan de selv tilrettelægge deres hverdag med småbørn.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Özlem Sara Cekic, der har ordet.

Tak. Det her er en genfremsættelse af vores beslutningsforslag fra tidligere, med den store forskel, at vi siger, at man kan gøre det, at man øremærker 3 måneders barsel til mændene, men at de uger, der ikke bliver brugt i indfasningsperioden, kan overdrages til moren, og der kan man jo beslutte, at indfasningsperioden kan være 5 år, 10 år, eller hvad ved jeg, men det er bare for i det mindste at kunne komme i gang.

Mødre og fædre er forældre på lige fod og skal have reelle muligheder for at være det. Men vi er endnu langtfra at ligestille forældreskabet. Fædre tager stadig kun 7-8 pct. af den samlede orlov på barselsdagpenge. Der eksisterer fortsat en række barrierer for de fædre, der gerne vil holde en længere orlov i barnets første levetid, både i forhold til indstillingen på arbejdspladser, hvor der ikke er tradition for, at fædre benytter forældreorloven, og i forhold til fædrenes overenskomstmæssige muligheder, som gør, at de ofte har ringere muligheder for orlov med løn, end mødrene har.

For at sikre en moderne barsels- og forældreorlov, der matcher det moderne familieliv, er der behov for at ligestille fædrene og sikre en mere kønsneutral lovgivning. I den nuværende barselsorlov er 14 uger efter fødslen reserveret til moren, foruden 4 uger før fødslen, mens kun 2 uger er reserveret til faren eller medmoren. Ved at øremærke en del af forældreorloven til fædre vil man kunne styrke fædres rettigheder og forbedre kvindernes muligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig vil det bane vejen for mere ligeløn og lige rettigheder.

En øremærkning kan ske ved en gradvis indfasning over nogle år, både med hensyn til antallet af uger og med hensyn til mulighederne for at overføre ubrugt barsel til moren, således at forældrene kan indrette sig på nye muligheder. Det er vigtigt, at overenskomstansatte i både den private og den offentlige sektor løbende har mulighed for at aftale sig frem til ret til løn under orloven. Derfor skal en indfasning af fædreorloven tage hensyn til de eksisterende overenskomster med hensyn til øremærkning og ske på en måde, så overenskomstparterne får mulighed for at sikre orlovsrettigheder til faren og tilpasse orlovsmønstret i overenskomstforhandlingerne til den nye lovgivning.

Fædre skal sikres bedre rettigheder, så de har et reelt frit valg til at kunne afholde barslen med deres barn. De skal ikke miskrediteres på jobbet for deres valg, men have ret til at være en del af deres børns opvækst fra starten. Undersøgelser viser, at traditionen for, at mænd holder barsel på arbejdspladserne, har stor betydning for mænds valg med hensyn til barsel.

Fædre skal sikres en større rolle i barnets opvækst fra starten, så de helt naturligt bliver en mere integreret del af børnenes opvækst, end tilfældet er i dag, til glæde og gavn for børnene, der får bedre adgang til mor og far. Børn skal have ret til at være sammen med begge deres forældre fra starten af deres opvækst.

Derfor er det nødvendigt at give forældrene lige muligheder for barsel efter fødslen. Det er afgørende, at familierne selv kan tilrettelægge deres orlov. Den frihed bør styrkes ved at bevare en lang periode, som forældrene kan fordele frit, og ved at gøre forældrenes adgang til orlov ligeværdig.

Men desværre kan jeg jo også godt tælle og se, hvor mange mandater der er. Der har været en exceptionel mulighed for, at det her kunne blive til noget, fordi både S, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten tidligere har fremsat forslag om det. Desværre må man sige, at det er en historisk mulighed, der endnu en gang bliver forpasset, og spørgsmålet er så, hvornår den mulighed igen vil komme.

Så vil jeg også takke for debatten, som desværre er lidt deprimerende. Det er lidt trist at høre, at man på den måde ikke vil sikre mændene flere rettigheder.

Tak til ordføreren.

Der er ikke nogen, der har ønsket korte bemærkninger, og forhandlingen er således sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ikke der er nogen, der gør indsigelse, er det at betragte som vedtaget.

Det er vedtaget.