B 42 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A.
Af Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Benny Engelbrecht (S), Mette Gjerskov (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Ole Sohn (SF), Bente Dahl (RV), Johs. Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV)
Samling:
2009-10
Status:
Vedtaget
Forslag som vedtaget
Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 9. februar 2010
Folketingsbeslutning
om forbud mod bisfenol-A
Folketinget pålægger regeringen at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug og salg af produkter, som indeholder stoffet bisfenol-A, og som kommer i kontakt med fødevarer, og i første omgang at indføre et nationalt forbud mod, at stoffet bruges i produkter, som er rettet mod 0-3-årige.
Folketinget pålægger endvidere regeringen at tage kontakt til de enkelte medlemslande og Europa-Kommissionen med henblik på at få flest mulige lande til at gennemføre et nationalt forbud mod, at stoffet bruges i produkter, som er rettet mod 0-3-årige, og med henblik på at få Europa-Kommissionen til at fremsætte forslag om forbud på EU-niveau.
