L 117 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af vejbenyttelse.

(Digital registrering ved betaling af vejbenyttelsesafgift).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 12-03-2008
1. behandlet / henvist til udvalg 14-04-2008
Betænkning afgivet 14-05-2008
2. behandlet/direkte til 3. behandling 29-05-2008
3. behandlet, vedtaget 03-06-2008
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Danmark havde siden 1994 deltaget i et samarbejde med andre EU-medlemsstater (fra den 1. september 2003: Belgien, Luxembourg, Nederlandene og Sverige), hvorefter lastbiler på 12 t og derover betalte ens afgifter for at benytte vejnettet i Danmark og i de andre stater.
Hidtil fungerede systemet således, at ejere af danske lastbiler opkrævedes afgiften via motorkøretøjsregisteret, mens chauffører på udenlandske lastbiler betalte afgiften på tankstationer, på færger og i færgehavne. Både danske og udenlandske lastbiler fik udstedt et papirbevis for afgiftens betaling, som skulle opbevares under kørslen. Hvis politiet standsede lastbilen, skulle chaufføren vise papirbeviset og dokumentere, at afgiften var betalt.
Med loven digitaliseres vejbenyttelsesafgiften, og dermed afskaffes papirbeviserne.
Alle registrerede oplysninger om danske og udenlandske lastbiler overføres til en fælles database i Nederlandene.
Afstemning:
Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 110 stemmer.