L 57 Forslag til lov om indgåelse af aftale mellem Danmark og Færøerne om beskatning af indkomst for arbejde om bord på skibe i internationalt skibsregister.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-11-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 18-11-2005
Betænkning afgivet 07-12-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 13-12-2005
3. behandlet, vedtaget 16-12-2005
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at gennemføre en dansk-færøsk aftale af 10. august 2005 om beskatning af indkomst for arbejde om bord på skibe i internationalt skibsregister som dansk lov.
Aftalen vedrører beskatning af løn, som en person, der er hjemmehørende i den ene del af riget, oppebærer for arbejde om bord på et skib, der er registreret i det internationale skibsregister i den anden del af riget.
Aftalen medfører derfor, at en dansk sømand med arbejde om bord på et skib, der er registreret i Færøsk Internationalt Skibsregister, ikke skal betale dansk skat af lønnen for dette arbejde, ligesom en færøsk sømand med arbejde om bord på et skib i Dansk Internationalt Skibsregister ikke skal betale færøsk skat af lønnen for dette arbejde.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.