Alle Udenrigsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 278 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

URU Alm.del Spørgsmål 196

Vil ministeren i oversende sit talepapir fra samrådet den 25. april 2024 om, hvilke tiltag regeringen vil iværksætte, så Danmark lægger maksimalt pres på Israel for at efterleve Den International Domstols (ICJ) kendelse af 26. januar 2024, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I?

Udenrigsministeren

25-04-2024
(2023-24)

B 151 Spørgsmål 1

Vil ministeren redegøre for, om der nogensinde eller blot i nyere tid er blevet behandlet forslag i Folketinget, der ligner de af Enhedslisten m.fl. fremsatte beslutningsforslag B 131, B 140 og B 151, hvori det foreslås henholdsvis, at Danmark skal indføre økonomiske sanktioner mod et bestemt navngivet land, anerkende et bestemt territorium som selvstændigt, samt stoppe for våbenhandel med et navngivet land? Hvis det ikke er tilfældet, er ministeren så enig i, at der på den måde sker en forskelsbehandling af Israel i forhold til andre lande?

Udenrigsministeren

24-04-2024
(2023-24)

B 140 Spørgsmål 1

Vil ministeren redegøre for, om der nogensinde eller blot i nyere tid er blevet behandlet forslag i Folketinget, der ligner de af Enhedslisten m.fl. fremsatte beslutningsforslag B 131, B 140 og B 151, hvori det foreslås henholdsvis, at Danmark skal indføre økonomiske sanktioner mod et bestemt navngivet land, anerkende et bestemt territorium som selvstændigt, samt stoppe for våbenhandel med et navngivet land? Hvis det ikke er tilfældet, er ministeren så enig i, at der på den måde sker en forskelsbehandling af Israel i forhold til andre lande?

Udenrigsministeren

24-04-2024
(2023-24)

B 131 Spørgsmål 1

Vil ministeren redegøre for, om der nogensinde eller blot i nyere tid er blevet behandlet forslag i Folketinget, der ligner de af Enhedslisten m.fl. fremsatte beslutningsforslag B 131, B 140 og B 151, hvori det foreslås henholdsvis, at Danmark skal indføre økonomiske sanktioner mod et bestemt navngivet land, anerkende et bestemt territorium som selvstændigt, samt stoppe for våbenhandel med et navngivet land? Hvis det ikke er tilfældet, er ministeren så enig i, at der på den måde sker en forskelsbehandling af Israel i forhold til andre lande?

Udenrigsministeren

24-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 195

Hvilke elementer i den lempelse af våbeneksportreglerne, som regeringen besluttede i marts 2023, har det helt præcist vist sig ikke at være lovlige, og som gør, at det ”ikke inden for rammerne af Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser vedrørende kontrol med eksport af militærteknologi og –udstyr er muligt at gennemføre lempelsen"? Der henvises til svar på URU alm. del – spørgsmål 154.

Justitsministeren

22-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 194

Det fremgår af Informations artikel ”Regeringens lempelse af våbeneksport droppet: Jura trumfer våbenindustriens interesser” af den 22. april 2024, at Justitsministeriet i marts i år oplyste, at der endnu ikke var taget endelig stilling til udmøntningen af den lempelse af våbeneksportreglerne, der omtales i artiklen, og som regeringen allerede i marts 2023 traf beslutning om. Kan ministeren bekræfte, at det var oplysninger fremkommet i forbindelse med Informations og Danwatchs afdækning af emnet, der førte til, at lempelsen ikke kunne udmøntes, fordi det på baggrund af disse oplysninger stod klart, at lempelsen ville være ulovlig?

Justitsministeren

22-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 193

Vil ministeren oplyse, hvordan det kan tage næsten to år – fra sagsbehandlingens start i maj 2022 og frem til april 2024 – at erkende, at den lempelse af våbeneksportreglerne, som Dansk Industri udførte lobbyarbejde for, var ulovlig? Vil ministeren kommentere vurderingen fra Marc Schack, lektor i folkeret ved Københavns Universitet, der finder tidsforbruget ”svært at forstå”, og som finder det ”rimeligt, åbenbart, at regeringen ikke ville kunne gennemføre den ønskede ordning inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser”? Der henvises til Informations artikel ”Regeringens lempelse af våbeneksport droppet: Jura trumfer våbenindustriens interesser”, information.dk, den 22. april 2024

Justitsministeren

22-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 192

Hvilke konsekvenser får det for den danske eksport til F-35-programmet, at den lempelse af våbeneksportreglerne, som regeringen besluttede i marts 2023, har vist sig ikke at være lovlig? Vil ministeren desuden oplyse, om erkendelsen af denne ulovlighed indebærer, at den danske eksportpraksis i forhold til F-35-programmet eller dele af denne praksis på samme måde er ulovlig? Der henvises til Informations artikel ”Regeringens lempelse af våbeneksport droppet: Jura trumfer våbenindustriens interesser”, information.dk, den 22. april 2024.

Udenrigsministeren

22-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 853

Hvordan forholder ministeren sig til den seneste udtalelse fra FN's særlige efterforsker i de palæstinensiske områder, Francesca Albaneses, der den 26. marts konkluderede, at der er »rimelige grunde til at tro, at tærsklen for, hvorvidt der er tale om folkedrab begået af Israel, er overskredet«, og hvordan forventer ministeren at agere på baggrund af denne vurdering?

Udenrigsministeren

19-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 848

Mener ministeren, at det har haft betydning for de danske myndigheders beslutning om ikke at advare Uffe Elbæk og Katarine Ammitzbøll om, at de var udsat for kinesisk cyberangreb, at Uffe Elbæk og Katarina Ammitzbøll havde inviteret Ted Hui, en ledende figur i Hongkongs demokratibevægelse, til Danmark.

Udenrigsministeren

18-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 847

Hvilken rolle mener ministeren, at ønsket om at opretholde en venskabelig relation til Kina har spillet i danske myndigheders beslutning om ikke at orientere danske politikere om, at de var udsat for kinesisk cyberangreb?

Udenrigsministeren

18-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 846

Mener ministeren, at det hensigtsmæssigt, at det er FBI, der tilbyder at orientere Katarina Ammitzbøll og Uffe Elbæk om hackerangrebet mod dem og ikke PET?

Udenrigsministeren

18-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 191

Manuel Hassassian fortæller, at han gjorde Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) opmærksom på, at det var nu, man skulle lægge pres på den danske regering for at få stoppet koranafbrændinger. Hvad tænker ministeren om det? Spørgsmålet ønskes besvaret inden afholdelse af samråd om URU alm. del - samrådsspørgsmål N.

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 190

Hvor mange møder har Manuel Hassassian deltaget i hos Udenrigsministeriet i løbet af det halvandet år, der ledte op til, at koranloven blev vedtaget? Spørgsmålet ønskes besvaret inden afholdelse af samråd om URU alm. del - samrådsspørgsmål N.

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 189

Den palæstinensiske ambassadør og lederen af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian, fortæller, at han har mødtes med Udenrigsministeriet i godt og vel halvandet år, og at møderne har omhandlet islamofobi og koranafbrændinger. Kan ministeren bekræfte det? Spørgsmålet ønskes besvaret inden afholdelse af samråd om URU alm. del - samrådsspørgsmål N.

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 188

Hvad mener ministeren om, at arabiske ambassadører i Danmark, ifølge Manuel Hassassian, aktivt har virket for at få gennemført begrænsninger af ytringsfriheden i Danmark? Spørgsmålet ønskes besvaret inden afholdelse af samråd om URU alm. del - samrådsspørgsmål N.

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 187

Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle arabiske ambassadører og repræsentanter fra muslimske organisationer som Dansk Muslimsk Union spillede i forbindelse med arbejdet med udarbejdelsen af koranloven? Spørgsmålet ønskes besvaret inden afholdelse af samråd om URU alm. del - samrådsspørgsmål N.

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 186

Vil ministeren redegøre for, hvilken rolle arabiske ambassadører spillede i forhold til indførelsen af koranloven? Der henvises til Frihedsbrevets interview med lederen af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian (”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget uden os”, Frihedsbrevet, den 12. april 2024). Spørgsmålet ønskes besvaret inden afholdelse af samråd om URU alm. del - samrådsspørgsmål N.

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål N

I interview med Frihedsbrevet oplyser lederen af de arabiske ambassadører i Danmark, Manuel Hassassian, at koranloven ikke var blevet indført uden pres fra de arabiske ambassadører (”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget uden os”, Frihedsbrevet, den 12. april 2024). Ministeren bedes i den forbindelse besvare følgende spørgsmål: a) Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilke drøftelser der har været med de arabiske ambassadører om indførelsen af et forbud mod afbrænding af Koranen, og hvornår de første henvendelser fra en arabisk ambassadør tilflød ministeren? b) Vil ministeren oplyse, hvori forløbet om indførelsen af koranloven adskiller sig fra det forløb, der førte til daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens afvisning af indskrænkninger i ytringsfriheden under Muhammed-krisen henset til, at Manuel Hassassian henviser til, at arabiske ambassadører i Danmark aktivt forsynede hjemlandene med informationer om koranafbrændinger i Danmark. c) Vil ministeren oplyse, hvordan det skal forstås, at arabiske ambassadører har holdt snesevis af møder i Udenrigsministeriet og Justitsministeriet med det formål at få forbudt koranafbrændinger, og vil ministeren oplyse, hvad der er blevet sagt på disse møder? d) Er ministeren enig i Manuel Hassassians udlægning, når han fortæller, at koranloven aldrig var blevet til noget, hvis ikke han som leder af det arabiske ambassadørkorps havde holdt mange møder med Udenrigsministeriet og havde engageret Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) i koranspørgsmålet? e) Hvorfor har udenrigsministeren udtalt, at regeringen ikke har ladet sig påvirke af OIC, og at de ikke spillede nogen rolle i forbindelse med udarbejdelsen af loven, når Manuel Hassassian tydeligt indikerer det modsatte?

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål M

Vil ministeren redegøre for Manuel Hassassians, Palæstinas ambassadør og dekan for de arabiske ambassadører i Danmark, deltagelse og involvering i regeringens beslutning om at indskrænke danskernes ytringsfrihed ved at indføre koranloven? Vil ministeren desuden redegøre for, om Manuel Hassasian har spillet en afgørende rolle i regeringens udarbejdelse af koranloven? Der henvises til artiklen ”Leder af arabiske ambassadører: Koranloven var ikke blevet til noget uden os”, Frihedsbrevet, den 12. april 2024.

Udenrigsministeren

15-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 185

Vil ministeren oplyse, hvad den akkumulerede værdi i nutidskroner er af den danske udviklingsbistand, der er givet siden 1962?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

10-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 184

Har regeringen modtaget garantier for, at UNRWA har afbrudt forbindelserne til Hamas, og hvis ikke, hvad er da årsagerne til regeringens beslutning om at genoptage støtten, som betales af danske skattekroner til UNRWA?

Udenrigsministeren

09-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 183

Det fremgår af The Guardians artikel (”UK government lawyers say Israel is breaking international law, claims top Tory in leaked recording”, theguardian.com, den 30. marts 2024), at den konservative forkvinde for det britiske underhus’ udenrigsudvalg, Alicia Kearns, i januar 2024 på et udvalgsmøde spurgte den britiske udenrigsminister, David Cameron, om han ”aldrig havde fået forelagt et stykke papir fra en jurist fra det britiske udenrigsministerium, hvoraf det fremgik, at Israel bryder sine forpligtelser under international humanitær lov” vedrørende krigsførelsen i Gaza. Vil ministeren på den baggrund oplyse, om den danske udenrigsminister siden 7. oktober 2023 har fået forelagt et dokument fra en jurist eller anden medarbejder fra det danske udenrigsministerium, hvoraf det fremgår, at Israel bryder sine forpligtelser under international humanitær lov i forbindelse med krigsførelsen i Gaza?

Udenrigsministeren

08-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 182

Vil ministeren kommentere artikel i The Guardians (”UK government lawyers say Israel is breaking international law, claims top Tory in leaked recording”, theguardian.com, den 30. marts 2024) og oplyse, om han er enig i de vurderinger, der refereres i artiklen fra britiske jurister og politikere om, at Israel bryder international humanitær lov under krigsførelsen i Gaza?

Udenrigsministeren

08-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 783

Er det ministerens opfattelse, at den hollandske landsrets dom af 12. februar 2024 sætter spørgsmålstegn ved den danske praksis for eksport af dele til F-35-kampfly, som denne praksis så ud forud for dommen?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 782

Hvad er ministerens opfattelse af Danmarks og det øvrige internationale samfunds indsats og ansvar for at forhindre yderligere dødsfald som følge af sult i Gaza?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 779

Mener ministeren, at regeringen er forpligtet til at sikre EU-unionsborgerrettighederne for den syvårig danske statsborger »Jonas« herunder, at »Jonas'« mor har afledt indrejseret?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 181

Det fremgår af artiklen ”Danmark skifter kurs: Indfører »meget restriktiv« linje for militær eksport til Israel”, bragt på Information.dk den 5. april 2024, at ministeren over for Information har meddelt følgende: »Som følge af den fortsatte krig mellem Israel og Hamas og de katastrofale konsekvenser, det har for civilbefolkningen i Gaza, har Udenrigsministeriet fra den 25. marts 2024 yderligere skærpet vores tilgang til eksport af militært udstyr til Israel«. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvilke konkrete ændringer, der foretages, herunder om den skærpede tilgang får konsekvenser for danske virksomheders eksport af dele til F-35-programmet? Vil ministeren herunder anføre konkrete eksempler på typer af eksport, der var mulige frem til den 25. marts 2024, men som herefter ikke vil kunne finde sted i kraft af den skærpede tilgang? Vil ministeren endvidere oplyse, om den nye skærpede tilgang medfører, at Danmark er mere restriktiv end den praksis, der foreskrives af de fælles EU-regler på området?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 180

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Vil ministeren redegøre for, hvad den konkrete og praktiske forskel er på ”restriktiv” og ”meget restriktiv”? Vil ministeren desuden redegøre for, hvorvidt regeringen overvejer helt at suspendere eksporten til Israel, og begrunde hvorfor regeringen enten overvejer eller ikke overvejer dette?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 179

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Vil ministeren redegøre nærmere for den årsagsmæssige sammenhæng mellem den hollandske dom og den danske praksisændring, der blev foretaget kun to dage efter dommen?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 178

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Hvad er baggrunden for, at ministeriet alene ”midlertidigt” har opfordret Rigspolitiet til at foretage denne høring, og forventer ministeriet på et nærmere angivet tidspunkt at vende tilbage til den praksis, der var gældende forud for den 14. februar 2024?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 177

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Vil Udenrigsministeriet og Rigspolitiet i den forbindelse i overensstemmelse med den nye praksis genbesøge og revurdere allerede givne eksporttilladelser?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 176

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Er det korrekt forstået, at efterspørgslen på F-35-fly i øjeblikket er så stor, at der ikke produceres sådanne fly til lager, og at det således vil være muligt for flyfabrikanten med meget stor sikkerhed at angive et slutbrugerland i forbindelse med en ansøgning om eksporttilladelse?

Forsvarsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 175

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Hvordan vurderer ministeren muligheden for, at en eksporttilladelse i alle tilfælde betinges af, at den danske eksportør og/eller den amerikanske flyfabrikant i forbindelse med ansøgningen opgiver et kendt slutbrugerland?

Justitsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 174

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Kan ministeren bekræfte, at det indebærer, at alle ansøgninger hvor Israel er kendt slutbrugerland, og alle ansøgninger hvor slutbrugerlandet er angivet som ukendt, vil blive forelagt Udenrigsministeriet?

Justitsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 173

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Vil ministeren redegøre for, om Udenrigsministeriets stillingtagen til en ansøgning kan foretages på en meningsfyldt måde, hvis slutbrugerlandet ikke er kendt?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 172

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Vil Udenrigsministeriet, når sådanne ansøgninger forelægges, lade risikoen for, at F-35-flyene anvendes til konventionsstridige handlinger såsom krigsforbrydelser eller folkedrab, indgå i overvejelserne, om der bør gives tilladelse til eksporten?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 171

I URU alm. del - bilag 137 findes en tabel med 76 posteringer, der hver repræsenterer en ”permanent tilladelse” til eksport fra Danmark til F-35-programmet. Skal ”permanent” forstås på den måde, at tilladelsen er givet uden bagkant, så eksporten kan fortsætte, så længe de involverede firmaer ønsker det og ikke berøres af den ændrede praksis?

Justitsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 170

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. I URU alm. del - bilag 137 findes en tabel med 76 posteringer, der hver repræsenterer én ”permanent tilladelse” til eksport fra Danmark til F-35-programmet. Skal begreberne ”permanent tilladelse” og ”konkret ansøgning” forstås på den måde, at hver enkelt ”permanent tilladelse” er givet på baggrund af én ”konkret ansøgning”?

Justitsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 169

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Hvor mange konkrete ansøgninger har Udenrigsministeriet fået forelagt i perioden fra 14. februar 2024 til nu?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 168

Det fremgår af ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 126, at Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt har opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedrørende konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-kampfly. Vil ministeren redegøre for, ud fra hvilke kriterier det afgøres, hvornår det er ”relevant” at høre Udenrigsministeriet, og hvem der foretager denne vurdering?

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 167

Vil ministeren redegøre for, om Danmark bilateralt eller via EU over for Israel har afkrævet dokumentation for de beskyldninger, som Israel har fremsat over for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) gennem diverse medier, herunder at 10 pct. af UNRWA’s medarbejdere i Gaza har forbindelser til Hamas eller Palæstinensisk Islamisk Jihad?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 166

Kan ministeren oplyse, om han har kendskab til, at Israel over for FN/UNRWA, EU, Danmark eller andre lande har fremlagt beviser for de forskellige anklager, som Israel via medierne har rettet mod FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) i forlængelse af Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023? Der henvises bl.a. til ”UNRWA: Claims versus Facts – Press Release”, unrwa.org, februar 2024.

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 165

Vil ministeren som opfølgning på foretræde ved Open Doors i Udenrigsvalget den 5. april 2024 redegøre for, hvordan Danmark internationalt arbejder for at sikre religions- og trosfrihed, herunder beskyttelse af forfulgte kristne minoriteter i bl.a. Vestafrika, som i stigende grad er ofre for angreb og forfølgelse fra ekstremistiske militante grupper? Der henvises bl.a. til URU alm. del – bilag 145.

Udenrigsministeren

05-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 164

Vil ministeren redegøre for, hvad der har ført til den praksisændring, som siden årsskiftet har betydet, at taiwanere i Danmark ikke længere kan få anført ”Taiwan” som oprindelse på deres opholdskort?

Udlændinge- og integrationsministeren

05-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 776

Mener ministeren, at det skal være muligt for borgere med ophold og/eller statsborgerskab i Danmark at få anført selvstyrende områder – herunder Taiwan og Palæstina – som oprindelsesland i deres opholdstilladelse eller pas?

Udenrigsministeren

04-04-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 770

Hvad mener ministeren om, at regeringen endnu ikke har udpeget en ambassadør til at sikre Danmarks engagement i arbejdet med at ændre konventionerne som lovet i regeringsgrundlaget?

Udenrigsministeren

04-04-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 163

URU alm. del - bilag 137 rummer to tabeller vedrørende dansk eksport af militært udstyr. Den første tabel indeholder en kolonne med ”Angivet værdi” af eksporten. Vil ministeren fremsende en opdateret version af bilagets anden tabel (vedr. F-35-programmet), så eksportens angivne værdi ligeledes kommer til at fremgå for hver enkelt eksporttilladelse?

Justitsministeren

21-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 162

Det fremgår af URU alm. del - bilag 137, at der i perioden fra 1999 til 1. januar 2024 er givet 76 permanente tilladelser til eksport i forbindelse med F-35-programmet. Vil ministeren fremsende en ny udgave af tabellen med de 76 eksporttilladelser med angivelse af årstal for hver tilladelse samt tilladelsens gyldighedsperiode?

Justitsministeren

21-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 161

Det fremgår af URU alm. del - bilag 137, at der i perioden fra 1999 til 1. januar 2024 er givet 76 permanente tilladelser til eksport i forbindelse med F-35-programmet. I 41 af de 76 tilfælde – altså mere end halvdelen – er der ikke angivet et slutbrugerland. I hvilke tilfælde kan en eksportør undlade at angive et slutbrugerland, og hvilke dokumentationskrav stilles der i den forbindelse?

Justitsministeren

21-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 160

Det fremgår af URU alm. del - bilag 137, at der i perioden fra 1999 til 1. januar 2024 er givet 76 permanente tilladelser til eksport i forbindelse med F-35-programmet. I 41 af de 76 tilfælde – altså mere end halvdelen – er der ikke angivet et slutbrugerland. Vil ministeren oplyse, om det i de 41 tilfælde, hvor der i stedet for slutbrugerlandet er angivet en vandret streg, efterfølgende vil være muligt for danske myndigheder at få oplyst, hvilket slutbrugerland der er tale om?

Justitsministeren

21-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 159

Det fremgår af URU alm. del - bilag 137, at der i perioden fra 1999 til 1. januar 2024 er givet 76 permanente tilladelser til eksport i forbindelse med F-35-programmet. I 41 af de 76 tilfælde – altså mere end halvdelen – er der ikke angivet et slutbrugerland. Hvorfor er der ikke angivet et slutbrugerland i de pågældende 41 tilfælde?

Justitsministeren

21-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 734

Hvad er ministerens holdning til, at en dansk statsborger stadig holdes som gidsel af Hamas i Gaza, hvilke yderligere tiltag overvejer regeringen at tage for at få gidslet frigivet, og hvad vil man gøre for at støtte familien til gidslet i den svære tid?

Udenrigsministeren

19-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 158

Det fremgår af oplysninger fra Danwatch og Financial Times, at skibe fra ”Ruslands skyggeflåde”, som anvendes til omgåelse af sanktioner mod Rusland, i praksis ikke vil være forsikret mod de skader, der opstår i tilfælde af miljøkatastrofer forårsaget af skibene. I artiklen citeres ministeren for, at regeringen er ”åbne for yderligere EU-tiltag over for skyggeflåden”. Vil ministeren redegøre for, hvori disse tiltag efter regeringens mening bør bestå, og hvordan udsigterne er til, at tiltagene omsættes til virkelighed? Der henvises til Danwatchs artikel ”Ruslands skyggeflåde undgår stadig sanktionerne – Lækkede dokumenter viser hvordan”, fundet på danwatch.dk den 18. marts 2024.

Udenrigsministeren

18-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 712

Hvorfor mener ministeren, at det er fornuftigt at sende 105 mio. kr. til UNRWA, når den undersøgelse, der skulle undersøge omfanget af UNRWA’s medvirken i Hamas’ brutale terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023, ikke er færdig endnu?

Udenrigsministeren

15-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 157

Det fremgår af svar på URU alm. del - spørgsmål 123, at Udenrigsministeriet løbende opdaterer og revurderer rammevurderingen for EU-, EFTA- og NATO-lande. Vil ministeren redegøre for processen og de anvendte kriterier ved udfærdigelsen af denne eller disse, hvis der er tale om flere, rammevurderinger? Vil ministeren endvidere oversende de foreliggende rammevurderinger til udvalget – om nødvendigt i fortrolig form – eller gøre dem tilgængelige for udvalgets medlemmer til læsning i ministeriet?

Udenrigsministeren

15-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 156

Er ministeren enig i, at etablering af en maritim nødhjælpskorridor og nedkastning af nødhjælp fra luften ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe den humanitære krise i Gaza og at sikre, at nødhjælpen ydes med afsæt i de humanitære principper og til de mest sårbare og udsatte befolkningsgrupper i Gaza?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

13-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 155

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen politisk, diplomatisk og økonomisk arbejder for at afhjælpe den akutte humanitære katastrofe i Gaza, herunder bl.a. at sikre akut adgang til humanitær nødhjælp til civilbefolkningen, forebygge hungersnød, sikre beskyttelse af civile og humanitære aktører samt respekt for international humanitær lov?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

13-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 154

Det fremgår af en artikel i Information (”Dokumenter afslører hemmeligholdt regeringsbeslutning om våbeneksport”, information.dk, den 11. marts 2024), at regeringen i marts 2023 traf beslutning om at lempe reglerne for våbeneksport. Vil ministeren redegøre nærmere for følgende: 1. Hvad går beslutningen konkret ud på, og hvori består praksisændringer konkret? 2. Hvilke modtagerlande af dansk våbeneksport er omfattet af beslutningen? 3. På hvilken dato er beslutningen truffet? 4. Hvilke ministre har været involveret i at træffe beslutningen? 5. Hvilken analyse af Danmarks internationale forpligtelser ligger til grund for beslutningen? 6. Hvad er baggrunden for, at beslutningen efter det oplyste ikke er kommunikeret offentligt?

Justitsministeren

13-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 153

Vil ministeren redegøre for de problemer, mindre virksomheder oplever med at gennemføre finansielle overførsler til de palæstinensiske områder, og hvorvidt det skyldes, at Finanstilsynet eller andre danske myndigheder har stillet yderligere sanktionsregler op, og i så fald, med hvilket juridisk grundlag?

Erhvervsministeren

12-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 152

Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark vil understøtte den danske statsborgers, Wencelas Twagirayezu, levegrundlag og ophold i Rwanda i perioden, indtil der er faldet endelig dom i ankesagen mod ham?

Udenrigsministeren

12-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 151

Vil ministeren detaljeret redegøre for, hvordan ministeren løbende er blevet orienteret om Nord Stream-efterforskningen, herunder hvilke møder og andre orienteringer der måtte have fundet sted? Vil ministeren desuden redegøre for om andre ministre, herunder statsministeren, har fået orienteringer løbende, og i hvilket omfang og hvordan dette har fundet sted?

Justitsministeren

11-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 150

Vil ministeren redegøre for efterforskningen af Nord Stream-sagen herunder oplyse: a. Hvor mange medarbejdere i Københavns Politi, der har været beskæftiget med efterforskningen af Nord Stream-sabotagen, herunder om de pågældende medarbejdere på samme tidspunkt har efterforsket andre sager, eller udelukkende været beskæftiget med Nord Stream-efterforskningen? b. Om og hvor mange medarbejdere fra Københavns Politi, der har foretaget rejser til udlandet i forbindelse med efterforskningen af Nord Stream-sagen, og hvis det er tilfældet, oplyse hvortil og med hvilket formål rejserne har været gennemført? c. Hvem der har truffet beslutningen om at indstille efterforskningen af Nord Stream-sagen, og hvornår ministeren blev gjort bekendt med beslutningen?

Justitsministeren

11-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 149

Vil ministeren redegøre for, hvor mange afhøringer dansk politi har foretaget under efterforskningen af Nord Stream-sabotagen, herunder særskilt hvor mange – hvis nogen – der er blevet afhørt med sigtedes rettigheder af dansk politi under efterforskningen af Nord Stream-sabotagen?

Justitsministeren

11-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 679

Hvad skal der efter ministerens opfattelse til, for at den israelske regering, som ministeren har opfordret den til, »skifter kurs« i forhold til sine militære angreb rettet mod Gaza, og hvad er ministerens holdning til, hvordan Danmark kan presse på for, at det sker, f.eks. ved, at Danmark indfører sanktioner, herunder økonomiske, mod Israel med inspiration fra de sanktionsregimer, der i dag er rettet mod lande som Iran, Myanmar, Rusland og Belarus, eller de tidligere danske sanktioner mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika?

Udenrigsministeren

08-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 678

Hvad er ministerens holdning til, at den israelske regering efter internationale NGO’ers vurdering ikke efterlever de krav om foreløbige foranstaltninger, som Den Internationale Domstol har pålagt den tilbage i januar, og som Israel skulle rapportere tilbage om efter en måned, og hvad er ministerens overvejelser med hensyn til den danske regerings position samt dens muligheder og ansvar for at handle for at sikre, at Israel efterlever domstolens krav?

Udenrigsministeren

08-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 148

Vil regeringen - på linje med den norske regering - fraråde dansk erhvervsliv at drive virksomhed og handle med personer og firmaer, som befinder sig i de folkeretsstridige israelske bosættelser på Vestbredden? Der henvises til den norske regerings pressemeddelelse af 7. marts 2024: »Regjeringen fraråder handel og næringsvirksomhet med israelske bosettinger«, bragt på www.regjeringen.no.

Udenrigsministeren

08-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 147

Vil ministeren kommentere brevet fra UNWRA’s generalsekretær, Philippe Lazzarini, til formanden for FN’s Generalforsamling dateret den 22. februar 2024, hvori der redegøres for Israels ødelæggelse af mere end 150 UNRWA-faciliteter, hundredvis af dødsfald og obstruktion af UNRWA’s arbejde? Og vil regeringen i den forbindelse støtte undersøgelser af, hvorvidt Israels handlinger udgør brud på folkeretten og krigens love? Der henvises til: https://www.un.org/unispal/document/letter-from-the-commissioner-general-to-ga-22feb-2024/

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

04-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 146

Vil ministeren redegøre for mandatet for den uafhængige undersøgelse, som FN’s generalsekretær har nedsat for at undersøge anklager om UNRWA-ansattes medvirken til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2024, herunder om det uafhængige undersøgelseshold forventes at besøge Gaza for at afdække anklagerne mod organisationen? Hvis det ikke er tilfældet, vil ministeren i så fald angive, om en sådan undersøgelse er tilstrækkelig for at genopbygge tilliden til UNRWA?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

04-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 145

Vil ministeren redegøre for de konkrete krav, som Danmark stiller til UNRWA for at genetablere tilliden – og dermed også den økonomiske støtte - som følge af anklager om, at medarbejdere fra organisationen har haft forbindelse til Hamas' terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2024?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

04-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 649

Hvad er regeringens holdning til, at EU endnu ikke har leveret på sine løfter til Ukraine om leverancer af ammunition, og vil regeringen arbejde for en aftale mellem EU-landene, der sikrer, at europæiske våbenproducenter ikke eksporterer deres ammunition ud af EU, indtil EU har leveret på sine løfter til Ukraine?

Udenrigsministeren

01-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 144

Skal Københavns Politis pressemeddelelse af 26. februar 2024 om, at ”der ikke er det fornødne grundlag for at forfølge en straffesag i Danmark” i forbindelse med sprængningerne af Nord Stream-rørledningerne i september 2022, forstås på den måde, at der ikke vil blive gennemført en straffesag i Danmark, hvis en eller flere gerningspersoner henvender sig til dansk politi og aflægger en tilståelse, der i øvrigt underbygges af sagens faktiske omstændigheder og politiets efterforskning?

Justitsministeren

01-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 143

Vil de danske myndigheder, idet de nu har indstillet den strafferetlige efterforskning af sprængningerne af Nord Stream-rørledningerne i september 2022, overlade relevant efterforskningsmateriale til tyske myndigheder på samme måde som de svenske myndigheder efter det oplyste har gjort, da de indstillede deres efterforskning? Der henvises til Københavns Politis pressemeddelelse ”Københavns Politi og PET's fælles efterforskning af sprængningerne af Nord Stream indstilles” af 26. februar 2024 og artiklen ”Schweden stellt Nord-Stream-Ermittlungen ein”, zdf.de, den 7. februar 2024.

Justitsministeren

01-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 142

Vil ministeren i fortrolig form oversende sit talepapir fra samrådet den 1. marts 2024 om situationen for den dansk-bahrainske menneskerettighedsaktivist Abdulhadi al-Khawaja, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål K?

Udenrigsministeren

01-03-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 141

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 28. februar 2024 om Danmarks støtte til FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA), jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål J?

Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

29-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 140

Vil ministeren redegøre for, hvad han indtil videre konkret har gjort for at få frigivet den danske statsborger Itzhak Elgarat, der den 7. oktober 2023 blev taget som gidsel af Hamas under det bestialske terrorangreb mod Israel, og hvad ministeren planlægger at gøre fremadrettet, så familien snarest muligt kan få Itzhak Elgarat hjem?

Udenrigsministeren

27-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 139

Vil ministeren redegøre for, eventuelt fortroligt, hvor mange danskere der opholdt sig i Gaza inden den 7. oktober 2023?

Udenrigsministeren

26-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 138

Vil ministeren redegøre for, eventuelt fortroligt, hvor mange personer fra Danmark, der er rejst til Gaza efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023?

Udenrigsministeren

26-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 608

Hvad er ministerens holdning til de i medierne omtalte mulige israelske planer om at fordrive Gazas befolkning eller store dele af den over grænsen til Egypten, og hvilke overvejelser gør ministeren sig om muligheden for, at Danmark og andre EU-lande kan gøre noget for at forhindre en eventuel fordrivelse?

Udenrigsministeren

23-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 137

Vil ministeren redegøre for, om UNRWA er en islamisk institution, idet der på UNRWAS hjemmeside unrwa.org/unrwa-zakat opfordres til at give islamisk almisse kendt som Zakat, der som bekendt i den islamiske retstradition alene må gå til muslimer i nød, og der samtidig ikke opfordres til strategiske partnerskaber e.l. med kristne eller jødiske velgørenhedsinstitutioner verden over, ligesom der i UNRWAs nyhedsbreve og materiale ikke trækkes på kristendommens eller jødedommens religiøse sprog?

Udenrigsministeren

23-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 607

Mener ministeren, at Danmark lever op til sin forpligtelse til at forhindre folkedrab i henhold til folkedrabskonventionen, eller bør Danmark træffe særlige foranstaltninger henset til Den Internationale Domstols kendelse af 26. januar 2024 i Sydafrikas folkedrabssag mod Israel?

Udenrigsministeren

22-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 136

Vil ministeren redegøre for, om danske virksomheders eksport af flydele til det europæiske F-35-reservedelslager i Holland registreres som eksport til USA eller til Holland? Hvis det sidste er tilfældet, vil ministeren opgøre omfanget af den årlige danske eksport til Holland af våben og våbenkomponenter opgjort for årene 2021, 2022 og 2023, og hvor stor en del af denne eksport der udgøres af dele til F-35-fly? Spørgsmålet ønskes besvaret inden besvarelsen af URU alm. del - samrådsspørgsmål L.

Justitsministeren

22-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 135

Vil ministeren undersøge, om den danske internet- og satellitvirksomhed Bluetown har leveret satellitudstyr til Houthi-oprørerne gennem samarbejdspartneren Yahsat, som det fremgår af Bluetown’s hjemmeside, og som tilsyneladende leverer til bl.a. Yemen?

Erhvervsministeren

21-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 134

Vil ministeren redegøre for lovligheden af en dansk virksomheds import og eksport til og fra Houthi-kontrollerede områder i Yemen?

Erhvervsministeren

21-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 133

Vil ministeren til udvalget oversende Udenrigsministeriets notater og øvrige skriftlige vurderinger, der i perioden fra 7. oktober 2023 og frem til dags dato folkeretligt forholder sig til Israels aktuelle militæraktioner i Gaza, og hvorvidt samtlige disse militæraktioner ifølge folkeretten er omfattet af Israels ret til selvforsvar?

Udenrigsministeren

20-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 132

Vil ministeren redegøre for sin og ministeriets folkeretlige vurdering af Israels ret til selvforsvar som følge af terrorangrebet i Israel den 7.oktober 2023 under den aktuelle konflikt i Gaza i perioden fra 7. oktober 2023 og frem til dags dato, herunder om alle Israels militære skridt i perioden er omfattet af retten til selvforsvar, samt om vurderingen har ændret sig i takt med konfliktens udvikling og konsekvenser samt det internationale samfunds reaktioner?

Udenrigsministeren

20-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 572

Hvad er ministerens holdning til, at Hamas angiveligt har haft et datacenter under UNRWA’s hovedkvarter i Gaza, der efter omfanget at dømme må have været anlagt, før UNRWA forlod bygningen den 12. oktober 2023, og påvirker de nye oplysninger regeringens holdning til at fortsætte med udbetaling af dansk støtte til organisationen?

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 131

Vil ministeren redegøre for, om de nye oplysninger om, at Hamas angivelig har haft et datacenter under UNRWA’s hovedkvarter i Gaza, der efter omfanget at dømme må have været anlagt, før UNRWA forlod bygningen den 12. oktober 2023, påvirker regeringens beslutning om fortsat at yde støtte til UNRWA, herunder oplyse om de nye oplysninger også vil indgå i de undersøgelser af UNRWA, der er iværksat fra både FN’s side og fra dansk side?

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 130

Vil ministeren oplyse, hvordan udbetalingerne til UNRWA på omkring 105 mio. kr. falder i 2024, herunder oplyse om regeringen af forsigtighedshensyn vil sætte udbetalingerne på pause, indtil undersøgelsen af UNRWA er færdig?

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 129

Vil ministeren oplyse baggrunden for, at Dansk Institut for Menneskerettigheder skal være med til at undersøge UNRWA i sagen om ansatte i organisationen, der beskyldes for at have en tilknytning til Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023, samt oplyse hvornår der forventes delresultater og et endeligt resultat af undersøgelsen, herunder oplyse, hvilke særlige kompetencer instituttet har for at bidrage til undersøgelsen?

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 128

Vil ministeren, i stil med Ukraine-programmet og i lighed med Italien, etablere et program for behandling og operation i Danmark af de hårdest sårede patienter fra Gaza, herunder særligt børn?

Indenrigs- og sundhedsministeren

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 127

Vil ministeren arbejde for, at de nordiske lande sammen stiller kapacitet til rådighed, der evt. under et FN-mandat, kan overtage opgaven med at inspicere lastbiler med nødhjælp ind i Gaza for at sikre langt hurtigere og langt mere nødhjælp til civilbefolkningen?

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 126

Vil ministeren gennemføre og oversende en ny vurdering af behovet for våbenkontrol til Israel, herunder en genvurdering af rammegodkendelsen for dele til F-35-fly, i lyset af afgørelsen ved Den Internationale Domstol og afgørelsen ved den hollandske appelret, som har beordret den hollandske regering til at stoppe for al eksport af F-35-våbendele til Israel?

Udenrigsministeren

15-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 125

Anerkender ministeren, at Marwan Barghouti kan spille en vigtig rolle i et samlende palæstinensisk lederskab frem mod en to-statsløsning, og vil ministeren arbejde for hans løsladelse fra fængslet?

Udenrigsministeren

13-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Samrådsspørgsmål L

Vil ministrene redegøre for, hvilke konsekvenser det skal have for dansk eksport til F-35-kamflyprogrammet, at en hollandsk domstol den 12. februar 2024 har afsagt kendelse om, at hollandsk eksport af dele til F35-kampflyprogrammet skal stoppes, fordi domstolen vurderer, at der er klar risiko for, at israelske F35-kampfly bliver brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret i Gaza? Vil ministrene desuden redegøre for, hvori den hollandske domstols vurdering af eksportkontrol adskiller sig fra den hidtidige danske eksportkontrolpraksis, bl.a. i relation til FN’s våbenhandelstraktat og EU’s regler? Der henvises bl.a. til ”Hollandsk domstol beordrer eksport til Israels F-35-kampfly stoppet. Dommen lægger pres på Danmark”, information.dk den 12. februar 2024.

Udenrigsministeren, Justitsministeren

13-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 124

Vil ministeren oplyse, hvilken usikkerhed Udenrigsministeriets konklusion om, at de danske myndigheders praksis i sager om eksport af våben og militært udstyr til F-35-programmet og andre bi- og multilaterale projekter i EU-, EFTA- og NATO-lande – der som bekendt indebærer, at der ikke bliver foretaget konkrete risikovurderinger efter kriterierne i EU’s fælles regler og FN’s våbenhandelstraktat – er og har været i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, vurderes at være behæftet med?

Justitsministeren

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 123

Vil ministeren oplyse, hvilken usikkerhed Udenrigsministeriets konklusion om, at de danske myndigheders praksis i sager om eksport af våben og militært udstyr til F-35-programmet og andre bi- og multilaterale projekter i EU-, EFTA- og NATO-lande – der som bekendt indebærer, at der ikke bliver foretaget konkrete risikovurderinger efter kriterierne i EU’s fælles regler og FN’s våbenhandelstraktat – er og har været i fuld overensstemmelse med Danmarks EU-retlige og internationale forpligtelser, vurderes at være behæftet med?

Udenrigsministeren

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 122

Forventer ministeren, at USA kommer til at betale yderligere støtte til UNRWA i løbet af det kommende år? I benægtende fald bedes ministeren kommentere på, hvorvidt han mener, at det er ansvarligt.

Udenrigsministeren

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 121

Vil ministeren oplyse, om Institut for Menneskerettigheder har medarbejdere i Gaza? I benægtende fald bedes ministeren oplyse, om man meningsfuldt kan undersøge HAMAS-støtte i UNRWA fra f.eks. Jordan?

Udenrigsministeren

09-02-2024
(2023-24)

URU Alm.del Spørgsmål 120

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 9. februar 2024 om videosamtale med en russisk komikergruppe, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål G?

Udenrigsministeren

09-02-2024
(2023-24)

Din søgning gav 278 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200