Dronningerunde

En regering kan kun fortsætte, hvis den har bevaret sit flertal efter et valg.

Hvert parti afleverer sit råd til dronningen

Hvis regeringen har mistet sit flertal i Folketinget - eller situationen bare er uklar - vil der blive indkaldt til en dronningerunde. I en dronningerunde drager to repræsentanter for hvert parti efter tur til dronningen for at give råd om, hvem de mener der skal lede forhandlingerne om en ny regering, eller hvem de mener skal være ny statsminister. De to repræsentanter afleverer deres råd skriftligt og fremsiger det også mundtligt, og selve mødet på dronningens kontor varer kun få minutter.

Dronningen udpeger en statsminister eller en kongelig undersøger

På baggrund af de råd, som dronningen modtager, kan hun gøre to ting: enten udpege den person, der har flest mandater bag sig, som forhandlingsleder - også kaldes en kongelig undersøger - eller pege direkte på en person, en såkaldt designeret statsminister, som får til opgave at danne en ny regering med sig selv som statsminister. Vælger dronningen af udpege en kongelig undersøger, skal den kongelige undersøger nu forsøge at få et flertal bag sig, der er stort nok til at danne en ny regering – eller sikre, at der ikke er et flertal imod regeringen. Lykkes det, går den kongelige undersøger igen til dronningen og får til opgave at danne en regering. I modsat fald, dvs. hvis forhandlingslederen ikke kan skaffe sig opbakning, kan man forestille sig en dronningerunde mere.

Den fungerende statsminister rådgiver dronningen

Dronningen og hendes kabinet er ikke alene om at gennemføre en dronnningerunde og beslutte, hvad der skal ske, efter at hun har modtaget råd fra alle partierne. Den fungerende statsminister og Statsministeriet rådgiver under hele forløbet fra sidelinjen. Det er også den fungerende statsminister, der træffer selve beslutningen om en dronningerunde, selv om det er dronningen, der skriver brevet til partierne og indkalder dem.

I 1988 var der fire dronningerunder

Det er set før, at man skulle igennem flere dronningerunder, før det var muligt at pege på en statsminister. Efter valget i 1988 måtte der hele fire dronningerunder til, før en regering kunne dannes. I første runde var Folketingets formand, Svend Jakobsen, forhandlingsleder. Han blev efterfulgt af de radikales leder, Niels Helveg Petersen. Dernæst blev de konservatives leder, Poul Schlüter, forhandlingsleder. Til sidst kunne dronningen - efter en fjerde dronningerunde - bede Poul Schlüter om at danne regering.

Også en dronningerunde, når regeringen går af uden at udskrive valg

En dronningerunde kan også blive aktuel, hvis den siddende regering vælger at træde tilbage uden at udskrive valg. Det sker sjældent. Sidst var i 1993, og før da var det i 1982. Selv om det på papiret lyder som om, at dronningen har en selvstændig kompetence, når der skal dannes en ny regering, så foregår en dronningerunde med tæt rådgivning fra statsministeren og Statsministeriet.

Dronningerunden står ikke i grundloven

Dronningerunden blev indført i 1909, dog hed det dengang kongerunde. Der er tale om en form for sædvane, idet der ikke er nogen nedskrevne love, der nævner dronningerunder. Regentens rolle i regeringsdannelsen står dog i grundloven, der siger, at regenten udnævner og afskediger statsministeren.