Åbent samråd om lovligheden af udlændinge- og integrationsministerens instruks om mindreårige gifte asylansøgere
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Mødedato: 01-06-2017
Starttidspunkt: 14.00
Lokale: 1-133
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har kaldt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i åbent samråd om beslutningen undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 1. juni 2017 kl. 14.00 i vær. 1-133.

Politiken har i en række artikler beskrevet forløbet frem til beslutningen om instruksen om adskillelse mindreårige fra deres ægtefælle ved indkvartering (f.eks. "Ja, der gik vi for langt", 21. maj 2017). Udvalget har derfor bedt ministeren om at redegøre for forløbet op til beslutningen og orientere om, hvilke vurderinger fra embedsmænd der forelå for ministeren med hensyn til, om en sådan beslutning ville stemme overens med dansk lov og Danmarks internationale forpligtelser.

Ministeren er også blevet bedt om at redegøre for sin beslutning om at fjerne en formulering fra et udkast til en pressemeddelelse om, at der ved beslutning om at adskille ægtepar, hvor den ene ægtefælle er under 18 år, skal ske en individuel vurdering, sådan som ministeren oplyser, at hun har gjort.

Samrådsspørgsmål AT-AU er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV), Josephine Fock (ALT). Tilmelding til samrådet er nødvendig.

Kontakt
Udvalgssekretær
Cecilie Rahbek
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail