Åbent samråd om regeringens næste skridt over for Israel efter FN-rapport om folkedrab i Gaza
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 30-10-2025
Starttidspunkt: 14.15
Sluttidspunkt: 14.15
Lokale: 2-133
Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsministeren i åbent samråd om, hvilke skridt regeringen vil tage over for Israel, efter at en uafhængig undersøgelseskommission har fastslået, at Israels krigshandlinger i Gaza udgør brud på folkedrabskonventionen. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 30. oktober 2025 kl. 14.15 i vær. 2-133.

Udenrigsministeren er blevet bedt om at redegøre for, hvilke konkrete skridt regeringen vil tage over for Israel - bilateralt, i EU og i FN - efter at en uafhængig kommission nedsat af FN's Menneskerettighedsråd den 16. september 2025 konkluderede, at Israels krigshandlinger i Gaza udgør brud på folkedrabskonventionen.

Derudover skal ministeren svare på, om regeringen lever op til sin handlepligt i henhold til FN's folkedrabskonvention om at gribe ind for at forhindre eller standse et folkedrab, når der foreligger kendskab til en alvorlig risiko for folkedrab.

Samrådsspørgsmål B er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).

Tilmelding

Samrådet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig, også for pressen. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter i først-til-mølle-princippet. Tilmelding skal ske senest kl. 11.00, dagen inden samrådet bliver afholdt.

Gæster udefra bør beregne ekstra tid til registrering i Besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek.

Samrådet tv-optages og vil blive vist direkte her på hjemmesiden. Optagelsen vil efterfølgende kunne (gen)ses her på siden og under "TV fra Folketinget". Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.

Regler for fotografering og optagelse af film og lyd under åbne samråd
Fotografering under åbne samråd kan virke forstyrrende og bør derfor begrænses mest muligt. Til gengæld er tv-optagelser og dermed også billeder fra åbne samråd som beskrevet ovenfor tilgængelige her på hjemmesiden efter samrådet. Folketingets optagelser og billeder fra åbne samråd kan frit bruges af alle. Det er dog ikke tilladt at manipulere med optagelserne eller benytte dem til kommercielt formål. Har man alligevel behov for at tage egne billeder eller optage film og lyd under et åbent samråd, skal dette primært ske i løbet af samrådets første minut. Dette må kun ske efter forudgående aftale med udvalgets formand via Udvalgssekretariatet. Udvalgsformanden kan også give tilladelse til, at den enkelte fotograf, journalist eller privatperson i løbet af samrådets første minut bevæger sig rundt i udvalgslokalet for at tage billeder.

Efter samrådets første minut må fotografering og lyd- eller filmoptagelse kun foregå siddende fra tilhørerpladserne, og det skal ske uden at forstyrre udvalgsmødet. Fotografering skal efter det første minut foregå uden blitz og lyd. Udvalgsformanden kan til enhver tid bede om, at fotografering og film- og lydoptagelser standses, hvis det generer de tilstedeværende eller forstyrrer samrådet.

Tilmelding på e-mail