Hvert år tager Udvalget for Småøer på
studietur til nogle af Danmarks småøer. I 2025
går turen til Tunø og Endelave. Øerne er valgt
efter anbefaling fra Sammenslutningen af Danske Småøer
med det sigte, at alle danske småøer over tid
får besøg af udvalget. Formålet med studieturen
er at give udvalget et førstehåndsindtryk af livet
på småøerne og de særlige vilkår,
der gør sig gældende. Under besøget
mødes udvalget med øboere og beboerforeninger for at
drøfte både muligheder og udfordringer ved at bo
på en småø. Der afholdes åbne
borgermøder og møder med beboerforeningerne på
begge øer, og udvalget kommer også rundt for at opleve
øerne på nært hold. Udvalget for
Småøer er et underudvalg under Udvalget for
Landdistrikter og Øer og har særlig fokus på
udviklingen og livsvilkårene på de danske
småøer.