Udvalget har bedt ministeren kommentere det nye Danmarkskort for
2024, der viser, at omgørelsesprocenten i Ankestyrelsen
stiger til et højere niveau i de påklagede sager
på handicapområdet til næsten 45 procent. Desuden
hvorfor man kan iagttage en stigning i omgørelsesprocenterne
på trods af den politiske bevågenhed, der har
været på området, og hvorfor er der så
store kommunale forskelle på omgørelsesprocenterne.
Herunder hvad regeringen konkret vil gøre for at nedbringe
omgørelsesprocenterne.
Udvalget har tillige bedt ministeren vurdere, om det nu giver
mening at fjerne kommunalbestyrelsens forpligtigelse til
særskilt at tage stilling til, hvorvidt der skal udarbejdes
en handlingsplan til sikring af den juridiske kvalitet i kommunens
sagsbehandling, når man oplever større eller mindre
omgørelsesprocenter.
Endelig ønsker udvalget ministerens vurdering af, hvilke
konsekvenser det vil få for borgere med et handicaps
retssikkerhed og livsomstændigheder, at sagsbehandlingstiden
i Ankestyrelsen for sager vedr. beskæftigelse og
socialområdet er støt stigende (jf. Ankestyrelsens
opgørelse af 12/2-2025), samtidig med, at stadig flere sager
omgøres. Herunder hvad ministeren konkret vil gøre
for at nedsætte sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen.
Samrådsspørgsmål AR er stillet efter
ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF)