Åbent samråd om kommunernes vurdering af hjælp til familier med autistiske børn
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Mødedato: 06-12-2018
Starttidspunkt: 12.00
Sluttidspunkt: 12.50
Lokale: S-092
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har kaldt børne- og socialminister Mai Mercado (KF) i samråd om kommunernes vurdering af hjælp til familier med autistiske børn. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 6. december 2018 kl. 12.00 i vær. S-092 på Christiansborg.

På baggrund af artiklen på tv2fyn.dk "Autismeforening:- Kommuner truer med anbringelse for at lukke munden på forældrene" fra den 9. november 2018, om at et stigende antal forældre til autistiske børn oplever, at kommunen sår tvivl om deres forældrekompetence og truer med anbringelser af deres børn udenfor hjemmet, hvis de beder kommunen om hjælp, har udvalget bedt om ministerens holdning til de problemstillinger, der rejses i artiklen.

Endvidere har udvalget spurgt ministeren, om hun er enig i, at der er en stigende tendens til, at kommuner træffer afgørelse om anbringelse af et barn/en ung, der har behov for støtte, fremfor at yde den hjælp forældrene efterspørger, og hvad årsagen kan være.

Samrådsspørgsmål G er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) og Pernille Bendixen (DF)

Kontakt
Udvalgssekretær
Charlotte Avnsted-Vilman
3337 3648
Send e-mail
Udvalgssekretær
Nikolaj Beuschel
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Sherie Falding
3337 5544
Send e-mail