Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan
regeringen vil sikre, at de nødvendige reduktioner i
drivhusgasudledninger leveres til tiden, når så mange
projekter enten forsinkes eller fordyres.
Derudover har udvalget har bedt ministeren redegøre for,
hvilke konkrete initiativer regeringen vil iværksætte
for at genoprette troværdigheden i Danmarks klimamål,
som nu er alvorligt under pres.
Endelig har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvorfor
regeringen ikke tidligere har taget højde for de risici ved
satsningen på nye og umodne teknologier, som eksperter
gentagne gange har peget på, og hvordan ministeren vil sikre,
at vi ikke igen står i en situation, hvor Danmarks
klimamål vakler, fordi det er blevet baseret på
uprøvede teknologier, der viser sig at være dyrere og
sværere at implementere end ventet.
Samrådsspørgsmål D-F er stillet efter
ønske fra Torsten Gejl (ALT), Franciska Rosenkilde
(ALT).
Samrådsspørgsmålene har tidligere været
stillet i folketingsåret 2024-25, jf. KEF alm. del -
samrådsspm. AB-AD.