Åbent samråd om Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik i beretning nr. 11/2017 om beskyttelse mod ransomwareangreb
Udvalg: Udvalget for Digitalisering og It
Mødedato: 11-12-2025
Starttidspunkt: 10.15
Sluttidspunkt: 11.45
Lokale: 2-011
Digitaliseringsudvalget har kaldt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd om Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik i beretning nr. 11/2017 om beskyttelse mod ransomwareangreb Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 11. december 2025 kl. 10.15 i vær. 2-011 på Christiansborg.

Udvalget har anmodet ministrene om at redegøre for en række forhold i lyset af Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes kritik i beretning nr. 11/2017 om beskyttelse mod ransomwareangreb. Konkret ønsker udvalget ønsket en kommentar til, at Udenrigsministeriet og Banedanmark fortsat ikke efterlever de tekniske minimumskrav til beskyttelse mod ransomwareangreb, som er ufravigelige for statslige myndigheder. Ministrene er desuden blevet bedt om at forklare, hvorfor de nødvendige tiltag - særligt i lyset af den stigende cybersikkerhedstrussel - endnu ikke er blevet implementeret, til trods for at sårbarhederne i institutionernes it-sikkerhed blev påpeget allerede for seks år siden. Endelig ønsker en redegørelse for, hvilke konkrete initiativer ministrene vil iværksætte for at sikre, at alle nødvendige foranstaltninger til beskyttelse mod ransomwareangreb bliver gennemført.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Tilmelding

Samrådet er åbent for alle, men tilmelding er nødvendig, også for pressen. Der er et begrænset antal pladser, som tildeles efter i først-til-mølle-princippet. Tilmelding skal ske senest kl. 11.00, dagen inden samrådet bliver afholdt.

Gæster udefra bør beregne ekstra tid til registrering i Besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek.

Samrådet tv-optages og vil blive vist direkte her på hjemmesiden. Optagelsen vil efterfølgende kunne (gen)ses her på siden og under "TV fra Folketinget". Desuden vises samrådet forskudt på Folketingets tv-kanal.

Regler for fotografering og optagelse af film og lyd under åbne samråd
Fotografering under åbne samråd kan virke forstyrrende og bør derfor begrænses mest muligt. Til gengæld er tv-optagelser og dermed også billeder fra åbne samråd som beskrevet ovenfor tilgængelige her på hjemmesiden efter samrådet. Folketingets optagelser og billeder fra åbne samråd kan frit bruges af alle. Det er dog ikke tilladt at manipulere med optagelserne eller benytte dem til kommercielt formål. Har man alligevel behov for at tage egne billeder eller optage film og lyd under et åbent samråd, skal dette primært ske i løbet af samrådets første minut. Dette må kun ske efter forudgående aftale med udvalgets formand via Udvalgssekretariatet. Udvalgsformanden kan også give tilladelse til, at den enkelte fotograf, journalist eller privatperson i løbet af samrådets første minut bevæger sig rundt i udvalgslokalet for at tage billeder.

Efter samrådets første minut må fotografering og lyd- eller filmoptagelse kun foregå siddende fra tilhørerpladserne, og det skal ske uden at forstyrre udvalgsmødet. Fotografering skal efter det første minut foregå uden blitz og lyd. Udvalgsformanden kan til enhver tid bede om, at fotografering og film- og lydoptagelser standses, hvis det generer de tilstedeværende eller forstyrrer samrådet.

Tilmelding på e-mail