Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvordan flere
børn kan blive inkluderet i almenundervisningen i
folkeskolen, uden at det bliver en spareøvelse. Ministeren
skal redegøre for hvilke rammer, der skal etableres på
skolerne for at understøtte inklusionen, og hvilke
initiativer regeringen vil igangsætte for at støtte
skolerne i denne proces. Desuden skal ministeren beskrive, hvilke
erfaringer fra inklusionsreformen i 2012 der vil blive brugt for at
undgå at gentage tidligere fejl ved inklusion af flere
børn i almenundervisningen.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra Sigurd Agersnap (SF) og Charlotte Broman
Mølbæk (SF).