Spm. nr. S 28

6) Til børne- og undervisningsministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever, som får støtte til særlige behov i skolen, ikke har den samme støtte i sfo?

Skriftlig begrundelse

Der henvises bl.a. til BUPL’s vilkårsundersøgelse, jf. artiklen »Frustrerede pædagoger: Børns støtte i skolen følger sjældent med i SFO« af 7. august 2025 på BUPL’s hjemmeside.

Spm. nr. S 28

6) Til børne- og undervisningsministeren af:

Sigurd Agersnap (SF):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever, som får støtte til særlige behov i skolen, ikke har den samme støtte i sfo?

Skriftlig begrundelse

Der henvises bl.a. til BUPL’s vilkårsundersøgelse, jf. artiklen »Frustrerede pædagoger: Børns støtte i skolen følger sjældent med i SFO« af 7. august 2025 på BUPL’s hjemmeside.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever, som får støtte til særlige behov i skolen, ikke har den samme støtte i sfo?

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg læste faktisk godt selv artiklen, der henvises til, fra BUPL's hjemmeside. Først og fremmest vil jeg godt understrege, at alle børn selvfølgelig skal have den støtte, de har brug for, så de kan trives og udvikle sig, både i folkeskolen og sfo'en. Det står også i lovgivningen i dag.

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren ønsker, at støtte i folkeskolen overføres til sfo'en en til en, og det er jeg ikke enig i. Der er stor forskel på at være i fritidstilbud og at gå i skole. Fritidstilbuddene spiller en væsentlig rolle for børnenes trivsel. I sfo'en får børn og unge nogle andre muligheder for at deltage i fællesskaber end i skolen, hvor udgangspunktet først og fremmest er, at det er frivilligt at være med.

Reglerne for støtte til elever i folkeskolen er knyttet til undervisningspligten og elevers ret til bl.a. at følge den fulde fagrække. Det er jo ikke nogen regler, der gælder i sfo'en. Det skal skolen jo imødekomme, bl.a. gennem undervisningsdifferentiering og gennem holddannelse, tovoksenordninger og anden faglig støtte til eleven; det kan f.eks. være specialundervisning. Det betyder ikke, at børn ikke skal have støtte i sfo'en. De skal have den støtte, de har brug for; det er bare ikke altid den samme, som de har brug for i skolen.

Efter reglerne skal kommunalbestyrelsen anføre mål- og indholdsbeskrivelser for deres sfo'er, og det giver mulighed for, at de kan indrette sfo'erne efter lokale prioriteringer og efter lokale ønsker og behov. Den her mål- og indholdsbeskrivelse skal bl.a. indeholde oplysninger om, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde sfo'en gør en målrettet indsats i forhold til at støtte børn med særlige behov og deres forudsætninger. Så følger det også af kommunalbestyrelsens forpligtelser, at hvis et barn eller en ung ikke tilbydes den nødvendige støtte i sfo'en for at kunne trives og udvikle sig, vil kommunalbestyrelsen skulle give et andet tilbud, som faktisk lever op til de krav. Tak for ordet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Man kan jo selvfølgelig angribe det her sådan meget lovteknisk og sige, at der er en folkeskole og der er en sfo, men jeg tror, at for et børneliv og det at være en inkluderet del af en børnegruppe og af et klassefællesskab, er det ikke sådan, at det klassefællesskab stopper, når man går ud af folkeskolen og man går over i sfo'en.

Det, vi ser lige nu, er jo, at rigtig mange af de børn, som ministeren gerne vil have inkluderet i den almindelige folkeskole, ikke har støtte ovre i sfo'en. Det vil sige, at de godt kan være inkluderet i fællesskabet ovre i klasseværelset i det tidsrum, som skolen er i gang, men lige så snart det hedder sfo, og lige så snart klassen går derover, mister de faktisk den støtte, der er afgørende for, at de kan være der og de kan være en del af fællesskabet.

Man har jo politisk og i kvalitetsprogrammet – og det synes vi i SF er en god idé – valgt at gøre skoledagen kortere, men det betyder jo også, at sfo-dagen bliver længere, og det bliver en mere vigtig del af det at være en del af et fælles børnefællesskab. Så jeg synes, der er et problem, når man kan se, at så mange pædagoger svarer, at de børn, de har, som får ekstra hjælp og ekstra støtte for at være en del af fællesskabet i skolen, ikke får det ovre i sfo'en, for så er der nogle børn, vi taber. Og man kan ikke være en del af et fællesskab fra 8-13 og så være væk fra 13-17, mens de andre stadig væk kører videre. Så bliver man ikke et helt gyldigt medlem af fællesskabet.

Er det ikke noget, ministeren vil kigge på, altså om reglerne og rammerne egentlig er ordentlige for kommunernes tildeling af støtte også i sfo? Jeg ved også, at ministeren er enig i, at sfo'en har fået en vigtigere rolle i det børneliv, der er nu.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg er meget enig i, at den kortere skoledag betyder, at sfo'en får en anden og en styrket rolle, og det synes jeg er så godt og så positivt. Og jeg er så glad for, at hvis vi kigger i indskolingen, er det ni ud af ti børn, der er en del af et fritidstilbud. Det er virkelig positivt.

Men jeg vil godt holde fast i, at de støttetilbud, der er nødvendige i skolen, ikke nødvendigvis er de samme, som er nødvendige i sfo'en. Ofte behøver børn ikke de samme støttefunktioner i sfo'en, som de har i skolen. Nogle gange gør de jo, og hvis det har den betydning, at de ikke kan være med i fællesskabet, så lever kommunerne ikke op til gældende lovgivning.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så synes jeg, at ministeren læser den historie, der har været på BUPL's hjemmeside forkert. For den handler netop om pædagoger, der siger, at de ikke har den relevante støtte til de børn, de får over i sfo'en, selv om de har støtte ovre i folkeskolen. Og det er jo rigtigt, at for nogle børn er det en hjælp, at der er frie rammer, og at der også er mere støj og mere gang i den, men der er også mange børn, som sidder inde i et klasselokale, som har brug for lidt mere faste rammer og lidt mere ro, og som er totalt prisgivet, hvis de bare bliver smidt over i en sfo, hvor der er 55 børn, der farer rundt, for de har brug for noget andet. Så der er da et problem.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jamen der er ikke nogen, der skal prisgives. Og det fremgår tydeligt af loven, at børn og unge skal have den støtte, der skal til, for at de kan trives i sfo'en. Så man kan ikke bare sige, at støtten stopper pr. definition ved folkeskolen. Men der jo foretages en ny vurdering af, hvilke støttebehov barnet så har i sfo'en.

Hvis man bare skal tage det åbenlyse, er der nok nogle ordblindestøttefunktioner, man ikke har brug for på samme måde i sfo'en, som man har i skolen, og til gengæld kan der være nogle inklusionspædagoger, som der i den grad kan være brug for. Jeg tror, det er en relevant problemstilling, artiklen og sådan set også ordføreren peger på, nemlig at når sfo-tiden bliver længere, bliver det her spørgsmål væsentligere. Men lovgivningen, vil jeg sige, som jeg lige læser den, synes jeg egentlig ser rigtig ud, nemlig at der skal foretages en vurdering af, om børn og unge trives i sfo'en.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg tror, at lovgivningen mangler at lægge et ekstra tryk på, at nu har sfo'en fået en større betydning og en længere dag, og det gør jo, at mange kommuner skal til at tænke på det på en anden måde og sige, at sfo'en ikke er et kortere tilbud, som ligger i udkanten af skoledagen, og hvor børnene kan klare mere, og hvis de ikke kan, kan de også gå hjem lidt før. Nu er sfo'en en integreret del af det at være en del af et helt børneliv. Og der synes jeg bare, at ministeren jo ikke kun har ansvar for lovens ord, som den står; ministeren har jo også et ansvar for, hvordan det udleves i praksis, og når så mange pædagoger ser, at det ikke rækker, så må man jo gøre noget.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg er faktisk meget enig i det første, som hr. Sigurd Agersnap siger, nemlig at jeg ikke kun har ansvar for, at paragrafferne ser pæne ud, men også, at virkeligheden ser pæn ud. Og jeg vil godt forfølge det her videre, for jeg synes, det er relevant.

Man kunne måske også godt forestille sig, at der hist og pist, når sfo'en bliver en time længere og skoledagen bliver en time kortere, går noget lost in translation, herunder noget specialpædagogisk støtte. Men vi kan heller ikke blot lægge en undersøgelse fra pædagogernes fagblad til grund, for jeg har endnu til gode at se, at der er nogle pædagoger, der i en undersøgelse argumenterer for, at der skal bruges færre pædagoger, færre timer og færre ressourcer på pædagogiske indsatser. Så det må trods alt fortsat være en individuel vurdering foretaget i kommunen. Men jeg medgiver, at de tal, der er i den her artikel, er nok til, at man lige bør stikke fingeren i jorden og sikre sig, at vi i det her skoleår, hvor skoledagen bliver kortere, ikke taber noget undervejs. Beklager mit engelsk.

Tak. Formanden skulle lige til at sige, at man nødig skulle belære undervisningsministeren om ikke at bruge for mange engelske ord her i salen.

Tak. Det sluttede spørgsmål nr. 6. Tak til hr. Sigurd Agersnap. Vi beder ministeren om at blive stående, for nu kommer der et spørgsmål til børne- og undervisningsministeren af fru Charlotte Broman Mølbæk, SF.