1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 08.10.2025).
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse af fondens strategiperiode).
Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).
(Fremsættelse 08.10.2025).
Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. (Fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.).
Af transportministeren (Thomas Danielsen).
(Fremsættelse 08.10.2025).
Forslag til lov om ændring af lov om luftfart. (De færøske myndigheders etapevise overtagelse af sagsområdet luftfart m.v.).
Af transportministeren (Thomas Danielsen).
(Fremsættelse 22.10.2025).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Trine Pertou Mach
(EL):
Hvilke skridt kan og bør Danmark tage for at udvirke en løsladelse af den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja, der har siddet som fange i Bahrain siden 2011 som følge af sit arbejde for menneskerettigheder?
(Spm. nr. S 134, skr. begr.).
2) Til finansministeren af:
Astrid Carøe
(SF):
Mener ministeren, at statsbudgettet prioriteres fornuftigt, når pengene – jf. årets finanslov – bruges på at uddele skattelettelser og gøre fredagsslik billigere, samtidig med at børnefamilier i hele landet kæmper for at få enderne til at mødes i en tid med historisk høje fødevarepriser?
(Spm. nr. S 111 (omtrykt). Medspørger: Sigurd Agersnap (SF)).
3) Til finansministeren af:
Pelle Dragsted
(EL):
Vil regeringen hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen med Ørsted tabes af staten, så de ikke sidder tilbage med en millionregning, der vil ramme deres ældre, børn og velfærd?
(Spm. nr. S 133).
4) Til justitsministeren af:
Peter Skaarup
(DD):
Hvad mener regeringen om, at vold, stoffer og et enormt antal af butikstyverier er blevet hverdagen for naboer til bostedet på Granvej 12 i Bagsværd, og hvad vil regeringen gøre for at bekæmpe utrygheden i området?
(Spm. nr. S 70, skr. begr.).
5) Til justitsministeren af:
Alex Ahrendtsen
(DF):
Hvad er ministerens holdning til, at Dansk Folkepartis spidskandidat til byrådet i Odense, Signe Keldorff, bliver truet, chikaneret og passet op af indvandrerbander på grund af hendes politiske tilhørsforhold, og hvad agter ministeren at gøre ved dette, så kandidater kan være politisk aktive uden at blive chikaneret?
(Spm. nr. S 71. Medspørger: Mette Thiesen (DF)).
6) Til justitsministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Mener ministeren, at brugen af genetisk slægtsforskning bør blive udvidet, således at metoden også skal kunne bruges til f.eks. at kunne identificere et uidentificeret lig, hittebørn eller lignende?
(Spm. nr. S 101).
7) Til kulturministeren af:
Katrine Daugaard
(LA):
Når DR tilsyneladende gentagne gange bruger fotos af alvorligt syge børn til at underbygge påstanden om, at børn dør af sult i Gaza, mener ministeren så, at det er udtryk for en faktabaseret journalistisk tilgang, eller mener ministeren snarere, at det er udtryk for forsøg på bevidst manipulation?
(Spm. nr. S 116, skr. begr.).
8) Til kulturministeren af:
Trine Pertou Mach
(EL):
Mener ministeren, at Israel på baggrund af den israelske regerings krigsforbrydelser i Gaza siden 2023 bør deltage i Det Europæiske Melodi Grand Prix i Wien i 2026, og vil ministeren opfordre DR til at arbejde for at udelukke Israel, når European Broadcasting Union holder generalforsamling i december 2025, og til at trække sig fra konkurrencen, medmindre Israel udelukkes i 2026?
(Spm. nr. S 135).
9) Til erhvervsministeren af:
Pelle Dragsted
(EL):
Hvad vil ministeren gøre for at få priserne ned på danskernes mad og bekæmpe spekulation og unfair prissætning i supermarkederne?
(Spm. nr. S 132).
10) Til miljøministeren af:
Claus Jørgensen
(SF):
Vil regeringen indføre et dansk forbud mod eksport af sprøjtemidler, som det er forbudt at anvende i EU?
(Spm. nr. S 17, skr. begr. (omtrykt)).
11) Til miljøministeren af:
Søren Egge Rasmussen
(EL):
Mener ministeren, at det er foreneligt med ambitionerne for Naturpark Svanegrund – Danmarks største naturpark – at der er fem havbrug i Horsens Fjord, som ikke kan opnå nye tilladelser, fordi de tilsammen har negativ påvirkning på Natura 2000-området i Horsens Fjord?
(Spm. nr. S 113, skr. begr.).
12) Til miljøministeren af:
Hans Kristian Skibby
(DD):
Hvad er ministerens holdning til den nye emballageafgift, der trådte i kraft den 1. oktober, og som volder erhvervsvirksomheder administrativt bøvl og ekstra udgifter, og som i sidste ende vælter højere priser over på landets forbrugere, og hvad vil ministeren konkret gøre for at afhjælpe konsekvenserne?
(Spm. nr. S 141 (omtrykt)).
13) Til ministeren for ligestilling af:
Astrid Carøe
(SF):
Vil ministeren være med til at prioritere, at der gøres mere for kvinder, som oplever gener og komplikationer efter fødslen – såsom nedsunket underliv, bækkenproblemer, delte mavemuskler, bristninger og inkontinens – og som i dag alt for ofte står uden hjælp, f.eks. ved at arbejde for landsdækkende efterfødselsklinikker, så alle kvinder uanset bopæl kan få adgang til den nødvendige behandling og genoptræning?
(Spm. nr. S 137).
14) Til skatteministeren af:
Hans Kristian Skibby
(DD):
Hvad er ministerens holdning til, at danske vognmænd og transportvirksomheder nu tanker diesel i Sverige i stedet for i Danmark på grund af den forhøjede dieselafgift og indførelse af godstransportafgift, begge pr. 1. januar 2025, med det resultat, at statskassen står til at miste over 0,5 mia. kr. årligt, og mener ministeren, at en forhøjet brændstofafgift og indførelse af en godstransportafgift har været fornuftig?
(Spm. nr. S 142).
15) Til børne- og undervisningsministeren af:
Sigurd Agersnap
(SF):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever med særlige behov, herunder elever med ordblindhed, skal søge om særlige vilkår for at få hjælp til hver enkelt prøve, de aflægger i folkeskolen?
(Spm. nr. S 76, skr. begr.).
16) Til børne- og undervisningsministeren af:
Sigurd Agersnap
(SF):
Mener ministeren, at problemerne med ufrivilligt skolefravær var mindre i 1980’erne?
(Spm. nr. S 146, skr. begr.).
17) Til børne- og undervisningsministeren af:
Sofie Lippert
(SF):
Vil ministeren forklare det fuldstændig ubegribeligt ulogiske i at koble forskning sammen med administrative besparelser i staten og dernæst beslutte at nedlægge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som vil være et farvel til 25 års videnproduktion og videnindsamling og en reduktion af midler til evalueringer i en tid, hvor regeringen har vedtaget store reformer af både folkeskolen, gymnasierne og de videregående uddannelser?
(Spm. nr. S 124).
18) Til børne- og undervisningsministeren af:
Lotte Rod
(RV):
Hvad er ministerens holdning til, at Kolding Kommune ved at pålægge alle dagtilbud styrings- og datakonceptet »Læringsledelse« forbryder sig mod dagtilbudsaftalen fra 2017, hvoraf det fremgår, at staten og kommunerne som udgangspunkt ikke skal pålægge dagtilbuddene tiltag som lokale læreplaner, mål eller koncepter, der rækker ud over den pædagogiske læreplan, og hvad vil ministeren gøre for at indskærpe, at kommuner skal stoppe med at pålægge koncepter?
(Spm. nr. S 143, skr. begr.).
19) Til beskæftigelsesministeren af:
Nick Zimmermann
(DF):
Har de socialdemokratisk ledede regeringers udlændinge- og beskæftigelsespolitik fejlet, når antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på førtidspension er steget med 32 pct. siden 2019, svarende til en stigning på mere end 10.000 personer?
(Spm. nr. S 82, skr. begr.).
20) Til beskæftigelsesministeren af:
Victoria Velasquez
(EL):
Hvordan vurderer ministeren de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser af afskaffelsen af støtten til særlig vanskeligt stillede borgere med høje boligudgifter, som regeringen har fået gennemført, og hvordan kan regeringen forsvare, at familier med børn, der i forvejen har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, mister støtten til at betale deres husleje?
(Spm. nr. S 131. Medspørger: Pelle Dragsted (EL)).
21) Til beskæftigelsesministeren af:
Victoria Velasquez
(EL):
Mener ministeren stadig, at regeringens kontanthjælpsreform »ikke vil føre til flere hjemløse« nu, hvor udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen erkender, at reformen »lader de allermest udsatte havne i en situation, hvor de ikke kan blive skrevet op til en bolig, fordi de ikke kan betale den«, og Venstre selv erkender, at reformen »gør, at nogle kan have svært ved at betale huslejen«, og agter ministeren nu at gøre noget, så udsatte borgere og børnefamilier ikke er hjemløse?
(Spm. nr. S 138, skr. begr. (omtrykt) Medspørger: Rosa Lund (EL)).
22) Til transportministeren af:
Peder Hvelplund
(EL):
Vil ministeren sikre elektrificering af jernbanen nord for Aalborg – både af hensyn til borgerne i Vendsyssel og for at sikre mulighed for elektrificeret godstransport på skinner fra Skandinavien til resten af Europa – som foreslået af BRN-netværket (Business Region North Denmark)?
(Spm. nr. S 136).
23) Til transportministeren af:
Peter Skaarup
(DD):
Er det ministerens holdning, at den planlagte motorvej mellem Næstved og Rønnede skal etableres i sin helhed som en fuldt tosporet motorvej?
(Spm. nr. S 140. Medspørger: Kenneth Fredslund Petersen (DD)).
24) Til uddannelses- og forskningsministeren af:
Sofie Lippert
(SF):
Er ministeren i lyset af nedlæggelsen af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) enig med børne- og undervisningsministeren i, at det er godt for udviklingen af vores samfund med en mindre grad af løbende statslig opfølgning og evaluering af reformer og politiske aftaler?
(Spm. nr. S 145).
25) Til ministeren for byer og landdistrikter af:
Lisbeth Bech-Nielsen
(SF):
Hvordan kan ministeren acceptere, at reglerne for korttidsudlejning i praksis omgås på så systematisk vis, at et enkelt firma uden problemer kan leje 170 lejligheder ulovligt ud på Airbnb, og hvornår vil regeringen tage ansvar og sikre en reel indberetningspligt for udlejningsplatforme som Airbnb, sådan som vi i SF allerede har foreslået i vores beslutningsforslag, så vi kan få sat en stopper for disse systematiske lovovertrædelser?
(Spm. nr. S 139, skr. begr. (omtrykt)).
26) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Hvad mener ministeren om, at Haderslev Kommune har fået hjælp fra en imam i det kommunale forebyggelsesarbejde?
(Spm. nr. S 127, skr. begr.).
27) Til udlændinge- og integrationsministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Hvad mener ministeren om, at Socialdemokratiets borgmesterkandidat i Haderslev, Marie Skødt, på kommunalbestyrelsesmødet den 28. oktober udtaler følgende om kommunens brug af en imam i forebyggelsesarbejdet: »Skal vi virkelig afvise sådan en hjælp, bare fordi den kommer fra en muslim? Det er ikke danske værdier – det er frygt forklædt som politik«?
(Spm. nr. S 128, skr. begr.).