Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forhandling om redegørelse nr. R 1:

Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38.

(Anmeldelse 07.10.2025. Redegørelse givet 07.10.2025. Meddelelse om forhandling 07.10.2025).

Åbningsdebatten i dag vil blive tolket på tegnsprog, således at døve kan følge debatten. Tegnsprogstolkningen kan ses direkte på Folketingets hjemmeside og efterfølgende on demand.

Under debatten vil der blive simultantolket til og fra grønlandsk under de to grønlandske medlemmers ordførerindlæg og korte bemærkninger hertil. Der vil også blive simultantolket til og fra grønlandsk under eventuelle korte bemærkninger fra de to grønlandske medlemmer til andre medlemmer og svarene hertil. Det prioriteres også at tolke statsministerens indlæg til grønlandsk. De øvrige dele af debatten vil af kapacitetsmæssige årsager ikke blive simultantolket.

For at sikre kvaliteten af tolkningen er det meget vigtigt, at tolkene kan nå at færdiggøre simultantolkningen, inden ordet gives videre til den næste taler. Jeg vil derfor vente lidt længere end sædvanlig med at give ordet videre. Det betyder også, at det er ekstra vigtigt, at I først begynder at tale, når jeg giver jeg jer ordet.

De folketingsmedlemmer, der er til stede, vil kunne lytte til simultantolkningen ved at benytte høretelefonerne på pladserne. Samme mulighed er desværre ikke tilgængelig i dag for de tilstedeværende i presselogen og på tilhørerpladserne. Det vil være muligt at streame de ovennævnte dele af debatten med enten dansk eller grønlandsk tale på Folketingets hjemmeside.

Præsidiet har for at sikre effektiv afvikling af debatten besluttet, at den, der sidder i formandsstolen, vil rejse sig, når en taler har ca. 10 sekunder tilbage af sin taletid. Taleren får således et tydeligt signal om, at tiden nærmer sig, hvor taleren skal runde af og tie stille.

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Jeg vil gerne indlede min tale med et spørgsmål, for hvad er Danmark egentlig? Danmark er selvfølgelig mange ting: jordbær i juni, skoven iklædt gyldne efterårsfarver, vaniljekranse til jul, landsholdet, The Minds of 99, vores frivillighed og Bjarne Reuter. Men måske vigtigst er Danmark fællesskab, tillid og lighed. Det er alle helt afgørende grundværdier i vores velfærdssamfund, og man kunne også sige, at det er grundværdier under det, som man måske kunne kalde den danske samarbejdsånd.

Der findes jo parlamenter i verden, hvor samarbejdet er kørt fast i en sådan grad, at staten må lukke ned. Der findes også parlamenter i verden, hvor man helt bogstavelig talt slås med hinanden. I Folketinget derimod har Kanslergadeforliget dannet skole. Så mens Hitler kom til magten i Tyskland, sejrede det danske samarbejdende demokrati, og selv om alle involverede dengang slog sig på at redde økonomien og gøre den danske muld ufrugtbar for 1930'ernes totalitarisme, endte det med, at Kanslergadeforliget blev juvelen i forligstraditionen. Derfor vil jeg sige tak til alle jer, mine kollegaer, for jeres bidrag til det samarbejdende folkestyre. Det er nu 3 år siden, at hr. Bertel Haarder som aldersformand stod her og sagde til os: Rank ryggen, og vær gode ved Danmark. Jeg synes, vi i det store hele har fulgt den kloge formaning. Siden valget har vi indgået 180 politiske aftaler, og 163 af dem har været med partier på begge sider af midterregeringen. Dét er Danmark.

Derfor tak til Socialistisk Folkeparti for sammen med os at sikre den nære velfærd med historisk store investeringer i børn, uddannelse og ældre. Tak til Enhedslisten for sammen med os at være med til at styrke fødselsområdet. Vi har fået trygheden tilbage på fødegangene. Tak til De Radikale for at være en del af den akutpakke, der gør, at vi nu skridt for skridt forbedrer vandmiljøet. Tak til Alternativet for sammen med os at sætte børns nærvær og læring over skærme i daginstitutioner og skoler. Tak til de færøske og grønlandske medlemmer for at styrke rigsfællesskabet med evig respekt for vores tre landes forskellige kulturer. Tak til de borgerlige, der rent faktisk har taget ansvar. Tak til Danmarksdemokraterne for sammen med os at sikre, at der kommer læger i hele landet. Tak til Liberal Alliance for sammen med os at reformere beskæftigelsesindsatsen. Tak til Det Konservative Folkeparti for at være med i den grønne trepart, der giver Danmark mere natur og renere vand. Og tak til Dansk Folkeparti for sammen med os at løfte folkeskolens kvalitetsprogram, så vi får både faglighed og fordybelse tilbage i folkeskolen. Det er alt sammen politiske aftaler, der gør Danmark rigere, grønnere, bedre og tryggere, og dét er Danmark.

I Socialdemokratiet ønsker vi at styrke det Danmark, vi kender, og det Danmark, vi er stolte af. Det er et land, hvor initiativ selvfølgelig belønnes, og hvor nye idéer skaber arbejdspladser, vækst og i sidste ende velfærd, men også et land, hvor man kan leve af den løn, som de nye arbejdspladser betaler sine ansatte. Det er et land, hvor Fanden aldrig tager de sidste. Det er et land, hvor vi passer på vores samfundsmodel, insisterer på fri og lige adgang til sundhed og insisterer på, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, at velfærden er for alle, og at vi giver alle uanset deres baggrund gode muligheder for at skabe et godt liv eller de bedst mulige rammer at sige farvel til livet i. Vi er ikke i mål med vores velfærdssamfund. Det kommer vi aldrig, men vores samfundsmodel er alle andre samfundsmodeller overlegen, når det kommer til at skabe tryghed, velstand og lige muligheder. Det er det Danmark, vi kender, og det vil vi ikke eksperimentere med eller sætte over styr.

Jeg er stolt af at stå her i dag som politisk ordfører for Danmarks eneste rigtige folkeparti. Socialdemokratiet er rundet af arbejderbevægelsen og skabt i kampen for dem, der ikke kan kæmpe selv, men vi er ikke et enkeltsagsparti, og vi er ikke et parti for særlige grupper eller organisationer. Socialdemokratiet har derimod byrødder i alle kommuner. Vi har regionsrådsmedlemmer i hele landet, vi har et stærkt hold i Europa-Parlamentet, og der findes sjældent en forening, organisation eller ngo, der ikke har flere ledende medlemmer, der også er socialdemokrater. Når krisen rammer, er det ofte en socialdemokrat, der tager ansvar. Sådan er det at stå i spidsen. Det er bøvlet, det er besværligt, men jeg tror også, at det er den vigtigste årsag til, at Socialdemokratiet midt i et væld af kriser og nye partier fortsætter med at være det parti, klart flest danskere har tillid til. Det er, fordi vi er bredt folkeligt forankret i hele landet, og fordi vi i samarbejde med andre partier formår at finde løsninger, der styrker Danmark som helhed.

Ofte kunne jeg ønske mig, at der var flere partier, der havde modet til at agere som et folkeparti og ikke alene komme postulatet om at være det ind i deres partinavn. Man bliver ikke et folkeparti, der tager ansvar for den danske samfundsmodel, når man som Liberal Alliance fremsætter en skattepolitik, der giver 12 mio. kr. i skattelettelser til de rigeste mennesker, som i forvejen tjener allermest, og skattelettelser, der så ovenikøbet finansieres med dårligere velfærd. Det skaber ikke sammenhæng. Det skaber ikke fællesskab eller lighed. Tværtimod privatiserer det vores samfund og gør Danmark til noget andet end det, vi er.

Man tager ikke ansvar for Danmark, når man som fru Inger Støjberg ignorerer klimaforandringerne og nægter at finde veje, der på en balanceret måde nedbringer landbrugets CO2-udledning og miljøbelastning og samtidig anviser en fremtid for dansk landbrug sammen med netop landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Jeg er helt overbevist om, at danskerne, som de er flest, både vil passe på drikkevandet, kunne bade i fjorden og i fremtiden kunne spise danskproducerede fødevarer. Det kan ikke nytte, at man forfølger et spor, hvor det sidste sker på bekostning af de to første.

Man tager ikke vare på Danmark, hvis man som Dansk Folkeparti gentager den russiske ambassadørs talelinje om, at Danmark risikerer Ruslands vrede på grund af vores retorik, når alle, der vil, kan se, at det er Rusland, der er aggressoren, og Rusland, der sætter stormagtsambitioner over grænser, fred og menneskeliv. Det er ikke at tage vare på Danmark, når Dansk Folkeparti importerer amerikanske kampagnemetoder eller kræver navngivne embedsmænd fyret midt i nationale kriser. Det er derimod dybt uansvarligt. Vi får ikke et trygt og sikkert Danmark ved at ligge under for Putin.

Vi skaber fred i Danmark og Europa ved at give vores bidrag til, at NATO også samlet i fremtiden er verdens stærkeste forsvarsalliance. For vi bliver testet. Rusland vil med hybridkrig hæve omkostningerne for vores forsvar af Ukraine og vores forsvar for Europa. Droner har krænket dansk luftrum, præcis som de har krænket luftrummet i Polen, Tyskland, Estland, Litauen, Letland, Norge, Rumænien og flere andre steder. Den hybride krig har aflyst freden med cyberangreb på vores digitale infrastruktur og danske virksomheder og med påvirkningskampagner med det ene mål at splitte os og at gøre os til et land, hvor modsætningsforhold overdrives og forstærkes, så tillid ender med at blive til mistillid, og så vi mister vores evne til at stå sammen om at træffe de vanskelige beslutninger. Det er på mange måder Danmarks samarbejdsånd, vores fjender har indstillet sigtekornet på i den hybride krig. Også derfor kan vi ikke tåle at tabe.

I Danmark har vi tårnhøj beskæftigelse. Vi har de sundeste offentlige finanser i verden. Vi er blandt de rigeste lande i verden. Vi er blandt de mest lige lande i verden, og vi er blandt de lykkeligste lande i verden. Dét er Danmark, og det er ikke som Dannebrog faldet ned fra himlen, men bygget på et fundament af et demokratisk samarbejde. Jeg håber, vi kan fortsætte samarbejdet bredt, for sådan kan vi samlet bidrage til, at danskerne får flere penge mellem hænderne, f.eks. ved at sænke elafgiften. Sådan kan vi lave et nyt ambitiøst klimamål, og sådan kan vi sammen styrke forsvaret, og vi kan sikre støtten til Ukraine, alt imens vi også skridt for skridt forbedrer velfærden herhjemme. Jeg tror, og jeg håber på, at vi i den folketingssamling, der nu begynder, evner at læne os mod hinanden og tag efter tag bygge oven på og udbygge det Danmark, vi kender og elsker. Tak for ordet.

Så vil jeg gerne læse en vedtagelsestekst op på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Aaja Chemnitz fra IA, Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin, Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin og Jon Stephensen, uden for grupperne:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at Danmark i de seneste år trods uro i verden har fastholdt tårnhøj beskæftigelse og en stærk økonomi. Der er investeret markant i velfærd, grøn omstilling og sikkerhed. Sundhed, skole og ældrepleje er blevet styrket. Inflationen er tæmmet, og der er taget ansvar for at give danskerne flere penge mellem hænderne i en tid med stigende leveomkostninger.

Der er taget nye vigtige skridt i samarbejdet om rigsfællesskabet. Vores tre lande har fælles fortid – på godt og ondt. Folketinget anerkender, at det var rigtigt at give det grønlandske folk en undskyldning for spiralsagen.

Folketinget konstaterer, at den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation kræver prioriteringer og øget forsvarsevne. Danmark vil fortsat spille en aktiv rolle i Europa og NATO og støtte Ukraine massivt i deres kamp mod Rusland.

Folketinget vil fortsat tage ansvar og søge brede løsninger, der styrker trygheden og sammenhængskraften.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 1).

Tak.

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er nu 45 minutter til spørgsmål fra kollegaerne, og den første, jeg giver ordet til, er fru Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at det var lidt svært at finde ud af, hvad jeg egentlig skulle vælge at stille spørgsmål om i dag til Socialdemokraterne, for jeg synes godt nok, I vælter jer rundt i ekstremt mange dårlige sager: droner, der flyver rundt over de militære anlæg, fødevarepriser, der stiger, og selvfølgelig også sms'er, der på mærkværdig vis bliver slettet.

Men når det er sagt, er mit valg faldet på udlændingeområdet, for hvis vi tager de internationale konventioner, forhindrer de os i dag i at sende dybt kriminelle hjem, de forhindrer os i at sikre barnebrudene mod deres ældre mænd, og de forhindrer os i at sætte lås på Kærshovedgård. Derfor har vi jo fra Danmarksdemokraternes side foreslået, at man med en rimelig tidsfrist, nemlig én valgperiode, enten ændrer i den europæiske menneskerettighedskonvention eller også træder ud af konventionen. Derfor vil jeg gerne høre, hvordan Socialdemokraterne stiller sig til det.

Ordføreren.

Det er vi langt hen ad vejen positive over for. Vi har vel aldrig haft en statsminister der har kastet så meget personlig kapital ind i at ændre lige præcis de konventioner, som vi taler om her. Det er dybt, dybt frustrerende, at menneskerettighedskonventionen, særlig artikel 8 og 14, som sikrer ret til familieliv, og som i udgangspunktet er fornuftige, betyder, at mennesker, typisk mænd fra andre lande, kommer hertil og begår alvorlig kriminalitet, der ødelægger både deres eget og deres familiers liv efterfølgende. Det sker, med henvisning til at familierne kan få lov til at blive i Danmark. Så vi er enige i, at de konventioner skal ændres. Jeg tror sågar, vi har en minister på området, der har skrevet en hel bog om det samme. Så vi har præcis den samme ambition på det her vigtige område.

Spørgeren.

Jamen det er spændende, for vi jo kommer til at fremsætte en hel stribe forslag her i Folketingssalen om præcis det her. Men det, der bare er ved det, er, at Socialdemokratiet snakker og snakker, og det er præcis det, hr. Christian Rabjerg Madsen også gør lige nu. For hr. Christian Rabjerg Madsen svarer jo netop ikke på, om Socialdemokratiet kommer til at stemme for de 45 stramninger, som vi fremlagde her for nylig på vores landsmøde. De kommer herned i salen. Men jeg kunne godt tænke mig at høre: Agter man at stemme for dem?

Ordføreren.

Vi må nok hellere tage drøftelsen af de 45 forslag hver for sig, men i modsætning til fru Inger Støjberg snakker vi ikke bare. Vi har en statsminister, som går forrest i Europa, og som samler kræfterne om at ændre de her konventioner, og det er jo den eneste farbar vej, man reelt kan tage. Så vi snakker ikke. Jeg vil også sige, at når jeg lytter til fru Inger Støjberg i debatten, taler fru Inger Støjberg ofte om, at i hendes tid som minister gik man til kanten af konventionerne. Det har den nuværende regering jo bevist at man ikke gjorde. Bl.a. har vi afskaffet trappemodellen, så det er nemmere at udvise kriminelle udlændinge hurtigere. Så vi har både en regering, der handler på spørgsmålet internationalt, hvilket er den vej, man må tage, og en regering, der ikke kun taler om at gå til kanten af konventionerne, men som også i realiteten gør det.

Fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen, og tak for at fremhæve det samarbejde, S og SF faktisk har haft om at løfte børneområdet og folkeskolen. Jeg vil gerne videre ad den vej. Jeg tror på, at alle børn har gavn af at have flere pædagoger omkring sig, flere voksne omkring sig, at der sidder færre elever i klassen i folkeskolen, og at vi får klassens time tilbage. Jeg er simpelt hen blevet i tvivl om, hvor Socialdemokratiet er endt henne.

Socialdemokratiet har kaldt til kamp mod pdo, og jeg citerer: pissedårlig opdragelse. Kan det virkelig passe, at det er Socialdemokratiets opfattelse, at jeg nu ikke længere handler om at have en folkeskole, hvor der er tid til den enkelte elev, og hvor der er lærere nok, men handler om opdragelse, og at det er hovedproblemet i den danske folkeskole?

Ordføreren.

Nej, jeg kan betrygge fru Signe Munk: Socialdemokratiet er at finde skulder ved skulder med SF i spørgsmålet om at sikre de bedste rammer for vores folkeskole. Men det er klart, at de bedste rammer jo på den ene side handler om, at vi sikrer økonomi til, at man kan prioritere folkeskolen, at man kan prioritere klassens time, at man kan prioritere, at man kommer på lejrskole, og at man kan prioritere, at der også er to lærere eller pædagogiske personaler til stede i indskolingen, hvor man har behov for det.

Men jeg tror ikke på, at spørgsmålet om kvalitet i folkeskolen alene handler om midler. Jeg tror også, det handler om, at vi har modet til at diskutere, at ikke alle problemer ligger inden for murene i folkeskolen, men at nogle udfordringer og også kan handle om, at ikke alle børn bliver sendt hen i folkeskolen med de rette forudsætninger. Jeg tror, der er behov for – og jeg synes, vi har en tænksom undervisningsminister, der meget præcist har sat ord på det – at gå et skridt væk fra det meget individuelt orienterede og i retning af at få styrket fællesskabet. For hvis ikke vi får styrket fællesskabet, er jeg ikke sikker på, at de midler, vi i fællesskab prioriterer til folkeskolen, kommer til at gøre en positiv forskel.

Fru Signe Munk.

Men hr. Christian Rabjerg Madsen, det, Socialdemokratiet ikke har modet til lige nu, er at lave et milliardløft af folkeskolen. Den økonomi, der ligger i folkeskolereformen, er at fodre folkeskolen med dens egen hale. Så jeg vil bare høre: Har hr. Christian Rabjerg Madsen og Socialdemokratiet modet til så at lave et milliardløft af folkeskolen, som kommer til at kunne gøre, at der er en lærer derude, som kan tage hånd om vores elever og hjælpe dem godt i vej i livet?

Ordføreren.

Jeg er far til tre børn, og den ældste er startet i skole sidste år og har altså gået i skole i halvandet år i en folkeskole. Noget af det, jeg oplever, er, at tolærerordninger faktisk gør en forskel, også hvis klassestørrelsen i forhold til forældrenes ønske er lige vel stor.

Men om det med milliardløftet må man jo bare sige helt faktuelt, og jeg er også tidligere finansordfører, at ud over at vi har investeret massivt i folkeskolen med direkte aftaler, folkeskolereformen og andet, har vi jo også ovre i Finansministeriet og meget ofte samme SF lavet en række finanslove og økonomiske aftaler, der gør, at vi har sprøjtet milliarder af kroner ind i kommunerne, som skal finansiere folkeskolen – også langt flere milliarder af kroner, end man har gjort tidligere.

Hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for talen og forsøget på at holde en tale, der skulle samle og ikke splitte. Må jeg ikke bare som en sidebemærkning lige nævne, at jeg ikke giver så meget for Socialdemokratiets sådan ret forudsigelige kritik af Liberal Alliances skæve økonomiske politik. Når man ser på de skattelettelser, der er gennemført i den her valgperiode, er skattelettelserne til de rigeste danskere 22 gange større end skattelettelserne til de fattigste danskere. Det er bare et faktum.

Ordføreren taler meget om det at tage ansvar, og på et meget afgørende område, nemlig forsvars- og sikkerhedspolitikken, mener jeg faktisk ikke at regeringen løfter sit ansvar tilstrækkeligt. Nu har man endnu en gang udskudt at fastlægge den langsigtede finansiering af løftet af dansk forsvar. Det betyder jo, at pengene er ved at være brugt både i Accelerationsfonden og i forsvarsforligskredsen. Sidst vi skulle lave en flådeplan, lavede vi en flådeplan uden indkøb af krigsskibe, fordi regeringen nøler med at få finansieringen på plads. Er det ansvarlig forsvarspolitik?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, man må sige, at tal jo er taknemlige, og derfor skal man nok også kigge lidt grundigt, når man ser på vores skattepolitik og Liberal Alliances skattepolitik. Sandheden er jo, at vi bruger klart de fleste midler på at sænke skatten for de mennesker, der er i arbejde, og som har de laveste indtægter. Det er også rigtigt, at når man laver skattereformer, er det vanskeligt at øge incitamentet til at arbejde og give danskerne flere penge mellem hænderne, uden at det har en effekt på Ginikoefficienten. Men vores effekt på Ginikoefficienten er langt lavere end den effekt, som Liberal Alliances politik har. Det betyder jo, er Liberal Alliances politik oversat til almindeligt dansk er langt mere ulighedsskabende. Også derfor er det dejligt, at vi nu lægger op til at fjerne elafgiften. For fjerner man elafgiften og fastholder de skattelettelser, vi har lavet, bliver vi den første regering i al den tid, jeg kan huske, som kommer til at have haft en positiv effekt på Ginikoefficienten i det her land, altså haft en effekt, hvor vi skaber mere lighed, samtidig med at vi øger incitamentet til at arbejde, samtidig med at vi giver danskerne flere penge mellem hænderne.

Spørgeren.

Vi kan alle sammen sætte kryds i kalenderen: Nu er der en socialdemokrat, der endelig indrømmer, at det er svært at øge incitamentet til at arbejde, uden at man på en eller anden måde øger uligheden eller i hvert fald skal tage fat på at sænke de høje skatter på arbejde.

Jeg vil stadig gerne have svar på det spørgsmål, jeg stillede, og spørgsmålet var: Er det udtryk for ansvarlig forsvarspolitik, når regeringen igen og igen udskyder at fastlægge den langsigtede finansiering af forsvaret? Det gør jo, at man må udskyde vigtige beslutninger om oprustning af forsvaret. Hvordan kan man så bryste sig af, at man er ih og åh så ansvarlig?

Ordføreren.

I Socialdemokratiet har vi altid fundet os godt til rette i diskussioner, hvor vi diskuterer sammenhængen mellem lighed, lige muligheder og dynamik. Hvad angår spørgsmålet om forsvaret, er vi jo den regering, der har lavet det største forsvarsløft nogen sinde og fjernet forsvarsforbeholdet. Hvad angår det der med, at vi skal lave en langsigtet plan for økonomien i det her land og en plan for, hvordan vi finansierer forsvarsudgifterne, er det jo ikke rigtigt, det udgør nogen reel barriere for, at vi kan foretage forsvarsinvesteringer. Så sent som inden for de seneste uger har vi planlagt at indkøbe jord-til-luft-forsvar, hvor vi kan gå over i Finansministeriet og spørge, om vi kan lave en aftale, og det kan vi godt, fordi råderummet er der er til det og statsministeren har givet det klare mandat, at der skal købes ind. Så det er ikke rigtigt, at der er den udfordring. Vi har råderum til at træffe beslutningerne, og vi har den politiske vilje til at investere i forsvar.

Fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, det var dejligt, at statsministeren i tirsdags talte om demokratiet, og jeg synes, det er dejligt, at ordføreren i dag taler om tillid, men jeg er også nødt til at sige, når der bliver sagt tak rundtomkring, at der er en ting, jeg ikke har behov for at takke for. Ordføreren har udtalt, at vi i oppositionen går fjendens ærinde, når vi kritiserer regeringen i dronesagen. Skal det forstås sådan, at det vil være bedst for Danmark, at vi slet ikke har en kritisk opposition?

Ordføreren.

Nej, det skal det selvsagt ikke. Det er klart, at der skal være rum for at kritisere både mig, regeringen og myndighederne. Jeg tror, det er svært at finde en politiker, der så villigt stiller op til den slags debatter, som jeg gør, så den debat tager jeg meget gerne. Men vi skal være opmærksomme på, at der er en balance. Og hvis man midt i en meget, meget betydelig krise går ud og siger, at man skal fyre politidirektøren, som Dansk Folkeparti gjorde, så er det helt åbenlyst for mig, at så træder man over grænsen og er med til at skabe usikkerhed på et tidspunkt, hvor vi har behov for det andet.

Så vi skal selvfølgelig i fællesskab kunne sikre, at vi har den levende demokratiske debat. Det er jo for dælen det, vi forsvarer over for Rusland. Men vi har også i hybridkrigens tidsalder et ansvar for, at den debat bliver foretaget på en måde, så vi ikke skaber mistillid og øger splittelsen. Bliver det nemt eller svært? Jeg tror, det bliver svært, men jeg tror, at ansvarlige partier kan sikre, at vi både kan have debatten og passe på vores samfund.

Det ord lå lige på kanten, men vi lader nåde gå for ret. Og så giver jeg igen ordet til spørgeren. Værsgo.

Tak. Jeg er bare nødt til at sige, at vi også har hørt, at regeringspartierne har talt om, at der nærmest ikke har været en opposition. Nu er vi åbenbart en for kritisk opposition. Men vi er jo ikke de eneste, der er kritiske. Landet er kritisk over for håndteringen fra regeringens side på det her område. Derfor tænker jeg bare, at vi skal bruge dagen i dag til også at finde ud af, hvor det er, regeringen ikke tåler mere kritik. Er det koranloven, eller er det oppositionens kritik? Hvor er det regeringen ikke magter den kritik, som jo er en del af at have et tillidsfuldt demokrati i Danmark?

Ordføreren.

Vi magter bestemt både kritik og debat, og jeg glæder mig til også at have det de næste mange timer.

Tak for det. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak for en fin tale med mange flotte ord, synes jeg, om fællesskab og lighed. Problemet er jo selvfølgelig, at virkeligheden ikke helt følger med de fine ord. Altså, uligheden i Danmark slog igen rekord sidste år, og det gjorde den også forrige år. Vi har mange danskere, som er ekstremt presset på økonomien på grund af stigende priser og husleje, fordi alting stiger, og som nok ikke ligefrem føler, at fællesskabet har deres ryg. En af de ting, der virkelig presser mange familier, især pensionister og førtidspensionister og andre, er jo de stigende priser i supermarkedet, og en af de ting, som jo gør det, at der er spekulanter, der driver priserne op, værre, er, at vi har Europas højeste moms på fødevarer. Moms er jo en rigtig flad, skæv afgift, som særlig rammer dem, som har mindst, og derfor har vi jo i Enhedslisten længe foreslået at sænke momsen på mad, men regeringen har bare sagt nej, nej og nej.

Så spørgsmålet er: Vil regeringen og Socialdemokraterne være med til at få prisen på helt almindelige fødevarer ned?

Ordføreren.

Jeg deler i udpræget grad den bekymring, som hr. Pelle Dragsted giver udtryk for i forhold til de stigende fødevarepriser, ikke så meget i forhold til den flok, som sidder her, eller de vellønnede journalister på tilhørerpladserne. Men helt almindelige danskere, der har en lavere løn end et folketingsmedlem, har vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen. Det er også derfor, at regeringen har sat sig i spidsen for ikke alene tale om den her udfordring, men gør noget ved den, og heldigvis kan vi se, at de fleste grupper har genvundet deres købekraft, og med de initiativer, der ligger i finansloven, vil en helt almindelig børnefamilie i et hus kunne få 30.000 kr. ekstra til forbrug næste år. Så det er forkert, hvis man skaber et billede af, der ikke er sket noget, for det er der, og det er både i forhold til lønløft, en permanent ældrecheck, skattelettelser, punktafgifter og elafgift. Særlig elafgiften er i forhold til ulighedsdimensionen, som hr. Pelle Dragsted indledte med at tale om, meget relevant.

Så har regeringen også sat sig for at sikre, at vi får den it-mæssige mulighed for at træffe beslutningen omkring moms, hvis vi ønsker det. Man skal bare være opmærksom på, at moms er et langsomtvirkende redskab, og derfor er vi startet med andre redskaber, som virker hurtigere.

Spørgeren.

Altså, ordføreren siger på den ene side, at han deler Enhedslistens bekymring for de eksploderende madpriser, men på den anden side negligerer ordføreren også problemet ved at sige, at de fleste har oplevet stigende købekraft. Ja, det er der mange der har, men det er der også lønmodtagere nede i bunden der ikke har, og det er der folkepensionister der ikke har, og det er der førtidspensionister der ikke har. Vi snakker rigtig, rigtig mange danskere, og det er dem med de laveste indkomster og dem, vi burde kere os allermest om. Virkeligheden er jo, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at sænke momsen. Vi kunne være gået i gang for lang tid siden, men I har blokeret for det.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er rigtigt, at vi har negligeret udfordringen, også fordi jeg kan pege på en række initiativer, som samlet set bidrager mere til at hjælpe danskerne, end det ville gøre, hvis man sænkede fødevaremomsen. Når vi har valgt de redskaber frem for fødevaremomsen, er det, fordi det virker langsomt. Men jeg afviser ikke, at vi kan gå i den drøftelse, og det er også derfor, at regeringen har taget initiativ til, at vi skal kigge på de it-mæssige begrænsninger, der er. Man skal bare være opmærksom på, at når man er færdig med de it-mæssige begrænsninger, vil der stadig væk være en indfasning af det her forslag. Så lad os drøfte det. Socialdemokratiet og regeringen er enormt optaget af, at vi gør, hvad vi kan, for at håndtere den her udfordring, som er meget, meget vanskelig. Men når jeg kan remse de ting op og endda sætte beløb på, så giver det ikke mening at tale om, at vi har negligeret det; det har vi ikke.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det var interessant at høre hr. Christian Rabjerg Madsen opremse alle de guldmedaljer, som han mener regeringen fortjener. Jeg synes, der især var en, som han forbigik i tavshed, nemlig den åbenlyse guldmedalje i inkompetence til at lade Danmark. Vi taler om, at man 4 år inde i en oprustningstid ikke er i stand til at skyde droner med. Vi taler om, at man 3 år inde i en periode, hvor fødevarepriserne er eksploderet, taler om it-systemer og tekniske vanskeligheder, når vi foreslår det helt elementære, som svenskerne har gjort, nemlig at reducere momsen. Og vi taler om, at det, 10 år efter man lovede danskerne en stram udlændingepolitik, fuldstændig sejler. Så det eneste, jeg tænker på, når jeg ser hr. Christian Rabjerg Madsen og hans formand til Venstre for ham, er inkompetence.

Jeg tror, at vi alle sammen så udsendelsen med Kåre Quist den anden dag, hvor statsministeren ti gange, tror jeg det var, havde et eller andet papegøjesvar med om, at hun ikke vil kommentere på, at der nu er FE-ansatte, der føler sig misbrugt i forhold til at dække over regeringen og slette sms'er, der ikke måtte komme frem. Det, jeg vil spørge om, er, hvordan hr. Christian Rabjerg Madsen har det med alle sine guldmedaljer, når han har en formand, der stiller sig sådan frem foran danskerne?

Ordføreren.

Det er alligevel frisk og må kræve en vis selvtillid, at hr. Morten Messerschmidt taler om inkompetence i en situation, hvor Socialdemokratiet har siddet ved magten i 6 år, og hvor vi kan fremvise en beskæftigelse, som aldrig har været højere, hvor vi kan fremvise et land, der ikke alene er det lykkeligste og mest lige i verden, men også er et land, hvor arbejdsløsheden er blandt de allerallerlaveste i Europa, og hvor vi har den sundeste offentlige økonomi og derfor har mulighed for at investere både i vores velfærdssamfund og opruste, samtidig med at vi sætter ind i forhold til at hjælpe danskerne med at håndtere de stigende fødevarepriser. Så jeg tror, at det bliver svært at finde et land i Europa eller i den vestlige verden i øvrigt, der er ledet mere kompetent og med lige så store resultater som Danmark. Er der udfordringer? Ja, selvfølgelig er der det. Vi ser, at hele Europa er udfordret af en hybridkrig. Skal vi lære at blive bedre? Ja, selvfølgelig skal vi det.

Hvad angår sms'er, er det jo bare ejendommeligt, at Morten Messerschmidt ser fuldstændig bort fra, at Justitsministeriet har svaret på det spørgsmål, og at jeg har svaret på det spørgsmål. Det, der er helt centralt, er, at det notat, der er kommet frem, jo ikke er nyt. Justitsministeriet har sagt, at den metode, der bliver drøftet, er afprøvet, og efter den metode har været drøftet, har både politiet, Justitsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste sagt til offentligheden, at der ikke er mere at gøre i forhold til at finde de sms'er.

Så hr. Morten Messerschmidts konspirationer hænger jo kun sammen, hvis Forsvarets Efterretningstjeneste, politiet, Justitsministeriet og Statsministeriet lyver. Sig mig, hvad er det for et land, hr. Morten Messerschmidt tror han sidder i parlamentet for?

Spørgeren.

I havde én opgave, én opgave, nemlig at passe på danskerne. I kan ikke finde ud af at skyde en drone ned, I kan ikke finde ud af at få fødevarepriserne ned, og I har overhovedet ikke styr på udlændingepolitikken, og nu har vi også en politisk ordfører, der ikke engang gider at svare på spørgsmålene. Når statsministeren sidder som en anden papegøje og ikke vil svare på det fuldstændig berettigede spørgsmål, som Danmarks Radios journalist på vegne af masser af danskere stiller, er det ikke kompetence, så er det inkompetence. Jeg er enig i, at Socialdemokratiet er gode til at holde sig til magten, men at bruge den til noget fornuftigt magter I ikke.

Ordføreren.

Hr. Morten Messerschmidt kan godt skrue op for retorikken, men han kan ikke finde et land, der er ledet mere kompetent på nogen nøgletal overhovedet. Og hvis vi så bare lige tager tallene på udlændingeområdet, er det bare sådan, at dengang hr. Morten Messerschmidts parti havde ansvaret sammen med fru Inger Støjberg, kom der 6.000 fra Stormellemøsten til Danmark hvert evig eneste år. Det samme tal er under Mette Frederiksen 2.000. Den store forskel er ud over forskellen på tallene så bare, at dengang det var Dansk Folkeparti, der havde ansvaret, var det asylansøgere, der endte på førtidspension, som kom til Danmark, men i dag er det mennesker, der bidrager og betaler skat.

Hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen, og tak for samarbejdet omkring vandmiljøet og ikke mindst vores grundvand. Det får vi brug for at lave meget mere af, er jeg bange for, for det haster virkelig med det. Vi lavede jo et nationalt kompromis i 2022, hvor vi aftalte to ting. Vi aftalte, at vi skulle opruste og nærme os 2 pct. – det er så senere blevet til 5 pct. – og så aftalte vi også, at vi skulle gøre os fri af Putins olie og gas. Det går jo fremad med det første, men det går faktisk overhovedet ikke med det andet. EU har i hvert fald ifølge en økonom i Aarhus stort set finansieret hele Putins krig i Ukraine gennem vores import af olie og gas, og i Danmark bliver der fortsat sat nye gas- og oliefyr op. Det går ikke hurtigt nok med at få vedvarende energi ind i industrien, og derfor har vi fra radikal side foreslået en ny plan, der lever op til det nationale kompromis med en fuld udfasning af fossile brændsler over de næste 5 år eller i hvert fald alle afgørende beslutninger taget i forhold til elbiler og bedre kollektiv transport i forhold til en industri på grøn strøm og i forhold til at få grøn fjernvarme ud og fåvarmepumper i stedet for olie- og gasfyr.

Hvor står Socialdemokratiet egentlig der, for regeringen står jo bomstille. Klimaministeren står bomstille, men hvor står Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Tak til hr. Martin Lidegaard for bemærkningen omkring samarbejdet. Jeg synes, det er et meget relevant spørgsmål, og det er et sted, hvor vi helt klart har behov for at arbejde sammen om også at tage nye initiativer. Jeg synes, det er værd at bemærke, at vi jo har en socialdemokrat, der tidligere var minister, som nu er rejst til Kommissionen og nu er kommissær for lige præcis det her område, og som dermed også har ansvaret for den mest ambitiøse plan, vel nogen sinde, for at frigøre Europa fra den russiske gas. Jeg er fuldstændig enig i beskrivelsen af, at det selvfølgelig er fuldstændig uholdbart, at vi på den ene side sanktionerer den russiske krigsøkonomi og på den anden side stadig har et Europa, som køber gas.

Det, der bare sagen, er, at selv om vi har en dansk kommissær, der gør det godt, og selv om vi har en regering, der bakker op om den ambition, har vi behov for at sikre, at vi i Europa står sammen om den her ambition. Der arbejder Danmark heldigvis i den rigtige retning. Så er det også rigtigt, at vi har et nationalt ansvar, og der er vi i gang med at give tilskud til at få gasfyrene skiftet ud med varmepumper, og vi er i gang med at udrulle fjernvarme. Kan vi gøre det hurtigere og mere effektivt? Det vil vi gerne drøfte.

Spørgeren.

Jeg er helt enig i, at det her skal være en europæisk ambition, men det kræver også, at de enkelte lande handler på det. Det, der er interessant ved vores forslag, er, at det faktisk får meget bred støtte, også i erhvervslivet, for det vil give lavere energipriser, også for hr. og fru Danmark, der i øjeblikket kæmper med højere forbrugerpriser. Så det er egentlig svært at forstå, hvorfor regeringen ikke gør mere. Som statsministeren selv var inde på i sin åbningstale, har det stort set stået stille på vedvarende energi-området i hele hendes statsministertid. Det kan jo ikke fortsatte, og det kræver lidt mere, end at vi så må kigge på det; det kræver faktisk noget handling.

Ordføreren.

Men der er også handling på området. Lad os tage et område som f.eks. VE på vand. Der var det jo sådan, at vi uden statsstøtte fik nul bud ind. Nu ændrer vi den tilgang, så vi forhåbentlig kan få mere VE op. Det er jo præcis det samme, vi også gør i forhold til gas. Dels skal vi arbejde i Europa – det tror jeg vi er enige om – Danmark skal presse på, men vi har også behov for at løfte vores nationale ansvar. Og der synes jeg, man kan pege på særlig to ting, som er afgørende: Vi skal sikre, at der er tilskud til, at man kan få gasvarme væk fra husene , og vi skal sikre, at vi har et solidt tempo bag udrulningen af fjernvarme. Det er både godt for klimaet, det er godt for vores sikkerhedssituation, og det er godt for danskernes pengepung.

Fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren startede med at spørge til: Hvad er Danmark? Det kom der nogle bud på, og det tænker jeg at mange af os har, både nogle af de samme og nogle forskellige bud.

Men jeg får lyst til at spørge ordføreren tilbage: Hvad er Socialdemokratiet? Er det et parti, der siger fra over for krigsforbrydelser? Er Socialdemokratiet et parti, som sanktionerer en stat, der begår folkemord? Og er Socialdemokratiet et parti, der bakker op om folkeretten?

Ordføreren.

Ja, og det er jeg stolt af at sige ja til. Vi har på udenrigsministerniveau og på statsministerniveau været fuldstændig krystalklare i vores kritik af Israel, for jeg tror, at det bl.a. er Israel, der tales om. Vi har øget hjælpen til palæstinenserne massivt, og vi har kontinuerligt arbejdet for en tostatsløsning.

Hvad angår folkedrab, er det jo sådan, at vi som parlament og land har tilsluttet os Den Internationale Domstol. Det betyder også, at jeg synes, at man som politiker skal give domstolen ro til og mulighed for at træffe beslutning om, hvorvidt der er tale om folkedrab eller ej, men det betyder ikke, at den diskussion skal stå i vejen for, at vi kan gøre alt, hvad vi kan, for på europæisk niveau at sanktionere Israel mere og hårdere.

Jeg tror faktisk ikke, at jeg har hørt nogen bilateral sanktion vedtaget af et vestligt land, som Danmark ikke arbejder i EU for også skal være en del af sanktionspakken fra EU rettet mod Israel. Vi har jo mulighed for at gøre mere – ikke så meget sikkerhedspolitisk, for der fylder USA mere, men handelspolitisk er vi jo den største partner til Israel, og der bør vi kunne gøre mere.

Spørgeren.

Jeg er meget glad for, at ordføreren anerkender, at Socialdemokratiet bestemt ikke har gjort nok i den her sag. Der har jo foregået adskillige krigsforbrydelser, som vi har fået dokumenteret igennem måneder. Man kunne have sanktioneret Israel. Man kunne have stoppet med salg af våbenkomponenter, der bidrager til de her krigsforbrydelser, til folkemord.

Hvad er ordførerens forklaring på, at Socialdemokratiet ikke har handlet før?

Ordføreren.

Der tror jeg måske, at fru Franciska Rosenkilde enten lægger ord i munden på mig eller ikke har lyttet godt nok efter, for jeg er ikke enig i, at vi ikke har gjort nok. Vi har gjort enormt meget og er gået forrest i Europa i forhold til at sikre, at vi sanktionerer Israel.

Selvfølgelig har vi i forløbet haft en tilgang til spørgsmålet, som også har afhængt af situationen på jorden, for Israels angreb ind i Gaza var jo i starten et fuldstændig retfærdigt selvforsvar i forlængelse af Hamas' ødelæggende terrorangreb. Men i takt med at Israels militære aktion har nået et niveau, som er uacceptabelt, har vi selvfølgelig også ændret vores politik og er gået forrest i Europa i forhold til at løfte de her sanktioner, som er afgørende for at få fred og i sidste ende en tostatsløsning.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Tak. Mener ordføreren, at det grundlæggende er et sundt princip, at man er ærlig?

Ordføreren.

Ja.

Spørgeren.

Det gør vi også i Borgernes Parti, og det er derfor, vi stiller et mistillidsvotum til statsministeren.

Ordføreren.

Jamen det vil jeg se frem til at behandle. Jeg er ikke sikker på, at det bidrager til noget særligt i forhold til tillid eller et samarbejdende folkestyre, at man med det samme smækker sig helt op i den parlamentariske redskabskasses øverste rum, særlig når der ikke er nogen sag, som på nogen måde kan forsvare det. Men det er jo Borgernes Partis frie ret, og jeg er sikker på, at det i et meget lille segment vil gøre sig godt på sociale medier.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til Socialdemokratiets ordfører for talen her i dag. Ordføreren har jo en partifælle, nemlig hr. Rasmus Stoklund, som netop er blevet udlændingeminister, og som har skrevet en bog. Den hedder »Ingen over domstolen«, og jeg citerer lige et lille afsnit fra bogen, hvor der står:

»Det haster med at få etableret et modtagecenter. Den dag, store flygtninge- og migrantstrømme fra Stormellemøsten igen sætter kurs mod Europa og Danmark, som vi oplevede det i 2015, er det for sent.«

Der vil jeg godt prøve at spørge ordføreren: Når man nu mener, det haster så meget med et modtagecenter for at behandle asylansøgninger lokalt i nærområdet, hvordan kan det så være, at regeringen kører en kurs, hvor man har skrottet lige præcis et modtagecenter og kører en holdning om, at det skal EU prøve at se, om de kan finde ud af en gang om lang tid, hvis det overhovedet lykkes?

Ordføreren.

Det er, fordi vi har en idé om, at det at ændre fundamentalt på det europæiske asylsystem gøres mest effektivt, hvis det gøres i Europa. Der kan vi glæde os over, at vi har både en dygtig udlændingeminister og en statsminister og en udenrigsminister, der kaster sig ind i kampen for at ændre den europæiske position på det her spørgsmål.

Jeg synes, statsministeren meget malende sagde, at da man indledte den her kamp, var det som at råbe i en tom håndboldhal i Jylland. Dem, der har prøvet det – jeg er selv fra Vestjylland – ved, det er en noget tom oplevelse. Vi er jo gået fra den situation til en situation, hvor et flertal af europæiske lande, hver eneste gang vi har rådsmøde, holder formøder med Danmark for netop at realisere, at vi kan få lavet et asylsystem, som baserer sig på modtagecentre.

Jeg tror ikke, der er nogen regering, der har gjort en større forskel for at håndtere asylpresset, både selvfølgelig herhjemme, hvor vi har langt bedre tal end tidligere, men også på europæisk niveau, end den nuværende regering.

Hr. Peter Skaarup.

Ja, det er jo efterhånden lang tid siden, at Socialdemokratiet mente, at det var meget vigtigt at få det her modtagecenter, men næsten siden da har Socialdemokratiet siddet i regering, først alene og nu sammen med nogle andre partier. Man har i den periode droppet et modtagecenter i Rwanda, og man har lænket sig til en EU-kurs, som jo betyder, at det ikke bliver til noget.

Det er derfor, vi i Danmarksdemokraterne siger, og fru Inger Støjberg sagde det også: Der er rigtig, rigtig meget snak, men der er nul – zero – handling fra regeringens side.

Ordføreren.

Nej, det er ikke korrekt. Danmark har ikke handlet egenhændigt, men været central i at sikre, at der er et flertal af europæiske lande, der ønsker netop et modtagecenter uden for de europæiske grænser. Kommissionen har netop fremsat forslag til, at man kan realisere det inden for de gældende EU-regler.

Så de resultater, vi har på det her område, sammen med det, at vi har nedbragt asyltallet i Danmark til væsentlig under det niveau, der var, dengang fru Inger Støjberg havde ansvaret, er meget betydelige resultater. Jeg er helt overbevist om, at når man engang ser tilbage, så vil historien være ganske positive i beskrivelsen af, at det var Danmark, der gik forrest i kampen for at sikre et asylsystem, som både er mere retfærdigt, men også sikrer, at europæiske lande har styr på, hvor mange der kommer hertil.

Hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Lærernes formand, hr. Gordon Ørskov Madsen, var inden sommer ude i et interview, hvor han sagde – og jeg citerer: Folkeskolen er på sammenbruddets rand. Det er jo en voldsom konklusion for en fælles institution i det her samfund, som opbygger så mange af os, og som fletter os sammen på kryds og tværs. Men den kommer jo ikke uden grund. Den kommer af, at der er kommuner med flere skoledistrikter, hvor mere end 50 pct. vælger en privatskole i stedet for folkeskolen; den kommer af en kæmpe i stigning i hjemmepasningen, hvor mere end 2.500 børn nu bliver hjemmepasset; den kommer af, at 4.000 lærere har forladt faget og flere børn er i mistrivsel.

Svaret fra regeringen og fra undervisningsministeren, efter lærernes formand startede den debat, har været, at man startede en debat om pdo, og jeg citerer: pissedårlig opdragelse. Er det virkelig Socialdemokratiets holdning, at folkeskolen primært lider under dårligt opdragne børn, eller er det dårlige rammer?

Ordføreren.

Tusind tak for spørgsmålet, og tak for at løfte en meget, meget væsentlig debat, som rører enormt mange danskere personligt, nemlig hvordan vi tager vare på vores folkeskole. Det er klart, at jeg er stolt af at være med i et parti og bakke op om en regering, der har sikret, at folkeskolen har fået midlerne. Vi har aldrig brugt flere penge på den danske folkeskole. Men det er også rigtigt, at vi har udfordringer i folkeskolen, bl.a. fordi for mange af de midler går til en indsats for dem, der har specielle behov. Så vi bliver nødt til at få sikret, at vi har en folkeskole, der kan rumme flere, sådan at den skævhed ikke bliver ved med at udviklet sig, for så underminerer vi økonomien under folkeskolen.

Men det giver for mig ikke mening at fokusere alene på, at det er økonomi, der er begrænsende for folkeskolen. Vi bliver også nødt til både at drøfte, hvordan vi skal sikre ro og fordybelse i folkeskolen – der talte jeg tidligere om kvalitetsprogrammet og kvalitetsløftet – men vi bliver også nødt til at tale om, at det ikke er alle problemer i folkeskolen, der starter i folkeskolen. Nogle starter også, ved at der kommer elever ind i folkeskolen, som ikke er klar til at opføre sig på en måde, så der er et klassefællesskab, der kan fungere. Det skal vi turde tale op, også selv om det er svært, også selv om det er følsomt. Der synes jeg vi har en tænksom undervisningsminister, som meget klogt har peget på behovet for, at vi tager et skridt væk fra det meget individuelle over til det fællesskabsorienterede.

Hr. Sigurd Agersnap.

Jeg tror, at det, rigtig mange forældre slår sig på, og som jeg også selv slår mig på, er, at man peger fingeren udad – ud ad mod danskerne og ud ad mod forældrene og siger: Folkeskolen er i problemer, fordi I ikke opdrager jeres børn godt nok. Hvad med også lige at kigge lidt indad og se på, hvad det er, vi herinde kan gøre, som forbedrer folkeskolen. Hvad med at sikre flere timer med to lærere, som kan hjælpe de forældre, der ikke er lykkedes med opdragelsesrollen, eller at man giver nogle flere specialpædagogiske kompetencer? Det kan jo godt være, der er nogle børn, der ikke er ordentligt opdraget, men der er jo et samfundsansvar for også at hjælpe i de situationer. Der må da være nogle løsninger, der er politiske.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med hr. Sigurd Agersnap i, og jeg synes heller ikke, det er rimeligt at kategorisere mit svar som et svar, der kun kiggede på forældrene. Vi skal kigge på økonomien i folkeskolen, vi skal kigge på fagligheden, vi skal kigge på lærerens autoritet, vi skal kigge på rammerne og en lang række andre ting. Men vi bliver også nødt til at kunne tale om, hvad der foregår uden for folkeskolen. Jeg mener ikke, at vi skal have den debat på en måde, hvor forældre føler sig klemt, for selvfølgelig skal vi også bidrage til, at forældre har de rigtige redskaber. Men det må også være okay at sige, at vi har et fælles ansvar både som forældre og som samfund og som lærere for at sikre, at vi løfter folkeskolen. Den debat må vi kunne have, også selv om jeg anerkender, at den er svær, på en måde, hvor vi bevæger os fremad i fællesskab.

Fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Statsministeren holdt i mandags en tale, hvor statsministeren snakkede meget om vigtigheden af at værne om vores demokrati og det ansvar, vi alle sammen bærer for det – et synspunkt, jeg tror vi heldigvis alle sammen deler med hende.

Men en forudsætning for et demokrati er jo også, at der er tillid til vores demokrati, at der er tillid til folkestyret, og da jeg så statsministerens pressehåndtering senere på dagen – same dag som statsministeren holdt den her tale – kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at det var udtryk for manglende situationsfornemmelse. Jeg tror, de fleste af os så Kåre Quists interview med statsministeren, hvor statsministeren fik ganske, ganske valide spørgsmål om noget, statsministeren aldrig har forholdt sig til før; der var tale om en live nedsmeltning. Jeg tror, de fleste af os tabte kæben, da vi så statsministeren nægte at svare.

Mener ordføreren, at det fremmer tilliden til vores folkestyre, at statsministeren nægter at svare på valide spørgsmål?

Ordføreren.

Mon ikke fru Sólbjørg Jakobsen var ganske alene om at tabe kæben? Det vil jeg tro. Jeg tror, det centrale her er, at vi har en sag om mink og sms'er, som har været undersøgt på kryds og tværs. Vi har haft en kommissionsundersøgelse, som er det tungeste redskab vi har i værktøjskassen i forhold til at undersøge; vi har en højesteretsdommer, der har stået i spidsen for undersøgelsen; og efterfølgende har vi et flertal i Folketinget, der har konkluderet, at der ikke var grundlag for at rejse en rigsretssag. Efterfølgende havde vi tre juridiske professorer, der konkluderede det samme. Det er altså en sag, der er undersøgt og kommenteret af samtlige ledende politikere, herunder statsministeren, et væld af gange.

Så jeg tror i virkeligheden, at det er mere underminerende for tilliden og for vores demokrati, at bl.a. fru Sólbjørg Jakobsen og Liberal Alliance bliver ved med at fare rundt med en konspirationsteori, der jo kun reelt giver mening, hvis Statsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og politiet er fuld af løgn. Det er de naturligvis ikke, og det tror jeg også danskerne ved.

Spørgeren.

De er meget sjovt, at ordføreren bliver ved med at sige det der med, at det jo bare er Liberal Alliance og oppositionen, der mener det. Det er ikke sådan, det forholder sig. Det er eksperter, det er journalister, det er den blå opposition, det er den røde opposition, og det er befolkningen, det siger, at der er noget, der ikke stemmer. Jeg siger overhovedet ikke, at alle lyver. Jeg siger, at der er noget, der ikke stemmer, når vi har højt specialiserede medarbejdere, som siger, at alle metoder ikke er blevet afprøvet, og det er ikke blevet taget med i de vurderinger, som hr. Christian Rabjerg Madsen peger på.

Så kan hr. Christian Rabjerg Madsen forholde sig til, hvorfor statsministeren ikke kan udtale sig om det, når hun ikke har gjort det før? Fremmer det tilliden til folkestyret?

Ordføreren.

Statsministeren har udtalt sig masser af gange, og det er påfaldende, at fru Sólbjørg Jakobsen taler om, at befolkningen mener, at der er noget, der ikke stemmer. Det er jo i hvert fald forkert. For befolkningen havde jo et folketingsvalg, efter vi havde haft den pågældende sag, og der fik Socialdemokratiet og statsministeren det bedste valg i årtier med 27,5 pct. af stemmerne.

Hvis man så kigger på sagens substans, så er det sådan, at de metoder, der bliver foreslået i det telefonnotat, er afprøvet, og det har Justitsministeriet også svaret på. Og efter der har været den faglige drøftelse imellem FE og politiet, har både FE, politiet og Justitsministeriet konkluderet på sagen og sagt, at der ikke kendes flere metoder, der kan bruges til at genskabe flere sms'er.

Så det er en meget velbelyst sag, som også har fundet sin konklusion hos flere myndigheder og i Folketinget, og derfor tjener det nok heller ikke rigtig andet formål end at kaste smuds, at man bliver ved med at tale om sagen.

Tak for det. Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Der er blevet talt om tillid og slettede beskeder, men hvem skal egentlig følge med, når hr. Christian Rabjerg Madsen skriver til sin ven eller ægtefælle? Hvis man spørger grundlovens fædre, er svaret, at det skal ingen, medmindre der er en konkret mistanke. Men spørger man Socialdemokratiet, er det jo anderledes, for under EU-formandskabet arbejder partiet aktivt for at indføre en såkaldt kleinzeitscanning hvor techgiganter sammen med myndighederne skal scanne hver eneste besked, som lovlydige borgere, danskere, sender. Kan ordføreren bekræfte, at ifølge Socialdemokratiet skal brevhemmeligheden ikke længere gælde for almindelige borgere?

Ordføreren.

Det undrer mig oprigtigt, at fru Dina Raabjerg og Det Konservative Folkeparti i den her sag lægger sig, hvor de gør, for det, der er udfordringen, er jo ikke er lovlydige borgere eller mine sms'er til mine forældre eller venner. Det, der er udfordringen, er, at vi har techgiganter, der har gjort lige præcis intet ved, at der bliver delt to billeder i sekundet af børn, der bliver misbrugt. Det sker med udgangspunkt i servere, som er placeret i Europa. Det vil vi fra dansk side ikke sidde overhørig og være passive i forhold til. Derfor er jeg også glad for og stolt over, at vi har en justitsminister, som løfter den her sag i Europa, for det kan kun løses på europæisk plan. Jeg er også glad for, at regeringen og Socialdemokratiet placerer sig sammen med Red Barnet og en lang række andre organisationer og institutioner, som kæmper for at begrænse misbrug af børn, den mest forfærdelige forbrydelse man kan forestille sig.

Skal det ske i respekt for privatlivet? Ja, selvfølgelig skal det det, men jeg synes, Det Konservative Folkeparti skulle bevæge sig ind i den debat i stedet for at stille sig på sidelinjen.

Spørgeren.

Nu er det jo Socialdemokratiet, der står meget alene med den her sag, så jeg tror, vi andre har læst os ind i det her, og at det måske er Socialdemokratiet, der ikke vil anerkende og erkende, at man faktisk bryder brevhemmeligheden. Men uanset hvor ædelt formålet er, og hvis det virkelig er så ædelt, hvorfor lægger Socialdemokratiet så op til, at myndighederne skal undtages fra den her scanning? Hvad siger det om tilliden til os som politikere, til staten og til demokratiet, hvis staten skal bevare den rettighed, men at borgerne ikke skal?

Ordføreren.

Statens arbejde er jo også i Danmark dækket ganske indgående af journalister og en dygtig opposition og muligheden for aktindsigt og en lang række andre forhold. Det har ikke så frygtelig meget at gøre med, at vi har it-selskaber, store techselskaber, som ikke har gjort nok for at bekæmpe misbrug af børn. Det bliver vi simpelt hen nødt til at kunne diskutere på en anden måde, end at vi bare siger, at det handler om privatlivets fred, og at vi ikke kan gøre noget. Selvfølgelig er der balancer i det her, men jeg vil opfordre Konservative til – selvfølgelig primært af hensyn til børnene, men i virkeligheden også af hensyn til deres folkelige opbakning – at gå ind i den her debat, så vi sammen kan bekæmpe misbrug af børn og deling af billeder af børn.

Fru Trine Pertou Mach, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Først vil jeg bare lige sige: Hvis man går forrest, kræver det til en start, at man er konsistent og konsekvent i sin fordømmelse af krigsforbrydelser, i sin afstandtagen til forbrydelser mod menneskeheden og i en konstatering af virkeligheden, som den ser ud. Så kan man ikke den ene dag måske ville sanktionere og den anden dag ikke. Så kræver det faktisk konsekvens.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om ordføreren er enig med Enhedslisten, ordførerens egen borgmester i Odense, Amnesty International, internationale forskere og folkedrabseksperter, også fra Israel, og FN's undersøgelseskommission i, at den måde, Israel fører krig i Gaza på, kvalificerer til et folkedrab. Jeg spørger selvfølgelig, fordi jeg godt kan høre, at Socialdemokratiet forsøger retorisk at lægge sig et hårdere sted mod Israel. Men for at kunne handle er man nødt til at erkende, hvordan virkeligheden ser ud. Så hvor stiller Socialdemokratiet sig i forhold til al den viden, der er, om Israels krigsførelse?

Ordføreren.

Først og fremmest må jeg sige, at det er ejendommeligt at høre Trine Pertou Mach tale om, at vi skal lægge os et sted, hvor der er konsistens. Det er Trine Pertou Mach, der har en partiformand og en ledelse, som taler om, at vi skal bekæmpe antisemitisme, men som samtidig er medlem af et parti, hvor flere medlemmer har forsvaret Hamas, og vi har en situation, hvor dele af Enhedslisten på organisationsniveau har deltaget i demonstrationer, hvor man har brugt billeder fra Hamas' angreb til at pryde de demonstrationer. Så jeg tror, der er alvorligt behov for, at man rydder op, hvad angår antisemitisme og forherligelse af terrorisme internt i Enhedslisten.

Hvad angår regeringen, har vi været krystalklare fra dag et. Vi har forsvaret Israels ret til at forsvare sig, og vi har kritiseret det, da den ret blev til en krigsførelse i Gaza, som er fuldstændig uanstændig. Men vi er også medlem af Den Internationale Domstol, og det er dem, der juridisk skal fælde dom, hvad angår spørgsmålet om folkedrab.

Fru Trine Pertou Mach.

Tak. Jeg har hørt ordføreren og ordførerens parti excellere i påstande om, at Enhedslisten skulle være antisemitiske. Det er simpelt hen totalt uhørt, at man skal stå og høre på det i Folketingssalen. Vi har konsistent og konsekvent taget afstand fra antisemitisme og alle former for racisme. Vi har også ryddet op i egne rækker af den grund. Der er ingen tvivl om, hvor Enhedslisten står, for vi ser på handlinger og ikke på aktører.

Jeg vil gerne have Socialdemokraterne til at svare på, hvad Socialdemokraterne vil gøre for at stoppe det folkedrab, der foregår i Gaza, og om ordføreren kan forstå, at der er en stor del af befolkningen, der ikke mener, at Socialdemokratiet i spidsen for den danske regering gør noget som helst for rent faktisk at handle.

Tak for det, og så er det ordførerens tur. Værsgo.

Det bliver en lidt intens ordveksling, men der er jo ikke noget at gøre ved det. For det er rigtigt nok, at hr. Pelle Dragsted gør alt, hvad han kan, for at sikre, at Enhedslisten ligger det rigtige sted, hvad angår antisemitisme. Det har jeg stor respekt for. Men det er også rigtigt, at vi har haft medlemmer af Enhedslisten, som har deltaget i og fremmet debatter og demonstrationer, hvor man brugte billedet af det hegn, som Hamas lagde ned, før man gik ind og foretog nedslagtning af civile. Så Enhedslisten har massive udfordringer internt i det her spørgsmål. Det bliver vi nødt til at kunne tale åbent om.

Danmark går forrest i EU i forhold til sanktioner, og Danmark er medlem af Den Internationale Domstol. Det vil sige, at vi kan tale fuldstændig specifikt om Israels krigsførelse og kritisere den, men i spørgsmålet om folkedrab afventer vi domstolen.

Tak for det. Det var alt, hvad vi nåede, så vi siger tak til hr. Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Når klokken slår 12 tirsdag den 6. oktober til næste år, går statsministeren på Folketingets talerstol med sin redegørelse for rigets tilstand, og 2 dage senere vil de politiske ordførere udlægge teksten og svare på spørgsmål fra politiske venner, fjender og bekendte. Hvem der er statsminister til den tid, ved vi ikke, så noget kommer jo netop an på, hvem der er venner, fjender og bekendte.

Regeringen, vi har nu, blev fra første færd ikke spået megen politisk flyvehøjde. Forventningen var, at gammel rivalisering ville stå i vejen for hele projektet, og at ideologisk stolthed fra den ene eller den anden ville efterlade Danmark med en regering, der ikke ville, ikke kunne vise nogen som helst form for handlekraft til gavn for befolkningen.

Nu er den her særlige regering så 3 år gammel, og i al ydmyghed mener vi, at vi har bidraget med en hel del flere politiske resultater, end vi blev spået, og vi mener, at vores rækken over midten har bidraget til samling i en tid, hvor verden omkring os spaltes og splittes. Denne regering har klart bevist, at det vigtigste ikke er, om vi er røde eller blå. Nej, det vigtigste er, at vi alle er røde og hvide.

Nu er det næste spørgsmål så: Hvad så nu? Jeg har godt noteret mig, at mit partis deltagelse i regeringen har givet anledning til en hel del spørgsmål om, hvad Venstre egentlig vil, når det her føromtalte næste folketingsvalg så er afviklet. Vil Venstre videre i en samlingsregering hen over midten, eller vil Venstre hjem til blå blok? Det spørgsmål har jeg fået stillet mange gange, og jeg har svaret udenom lige så mange gange efter bedste evne – man er vel politisk ordfører.

Men i dag vil jeg gerne give et svar. Svaret er meget klart: Venstre vil mere. For det er da fuldstændig rigtigt, som vores kolleger fra SF flere gange har bemærket, at regeringen og Venstre fører blå politik i et rødt Folketing. Det er vi enige i, det er vi stolte af, og det er vi utrolig tilfredse med. Men det betyder jo ikke, at vi så smækker fødderne op på sofabordet og hviler på laurbærrene. Det betyder ikke, at vi stiller os tilfredse. Thi evig stilstand er død, som der står skrevet i sangen »Jeg elsker den brogede verden«.

Tag f.eks. udlændingeområdet: I løbet af den her regeringsperiode har vi bl.a. indført arbejdspligten. Det betyder, at folk, der kommer hertil, får stillet soleklart i udsigt, hvad alle vi danskere jo sådan set godt vidste på forhånd, nemlig at her i Danmark skal man yde, før man kan nyde. Og vi har ansat en ambassadør i Strasbourg, der specifikt skal arbejde for, at konventionerne kommer til at tillade en strammere udlændingepolitik, der kan passe bedre på vores land, vores folk og vores kultur.

Men Venstre vil mere. I Venstre byder vi udlændinge velkommen, hvis de kommer hertil for at bidrage positivt og tilpasser sig danske værdier. For vi er helt afhængige af international arbejdskraft, der gør os rigere, skaber vækst og velstand. Men som min formand sagde det klart og tydeligt på weekendens landsmøde – og nu citerer jeg: »Kommer man derimod til Danmark for at sælge narko fra en sænket BMW eller for blot at sidde i en slidt lædersofa og se Al-Jazeera, mens man venter på den månedlige kontanthjælp, ja, så skal man finde et andet sted at bo.« Så simpelt er det.

Den her regering er også en regering, der har sikret de største skattelettelser i et årti. Jeg nævner i flæng: Vi har fjernet afgifter, som danskerne har betalt, siden Stauning var statsminister – og det var Stauning! – vi har genindført håndværkerfradraget, vi har banket elafgiften i bund, vi har sænket topskatten, og vi har fjernet modregningen i folkepension og vedtaget store personskattelettelser. Hvis man lægger regeringens samlede skattelettelser, afgiftslettelser og billigere takster i daginstitutionerne sammen med reallønsudviklingen, ja, så vil en helt almindelig familie med hus, mor og far i arbejde og børnene i daginstitution have over 30.000 kr. mere til sig selv til næste år. Og ja, det er jo nok noget af den blå politik, som vores røde kolleger snakker om, for det er blå politik at give danskerne flere penge mellem hænderne.

Det er dejligt, at vi har fået alt det igennem. Det er det, men Venstre vil mere. Så når vi i Venstre går til folketingsvalg, går vi til valg på, at selskabsskatten skal sænkes til 20 pct. I disse tider, hvor vores konkurrenceevne er vigtigere end nogen sinde, skylder vi vores virksomheder bedre vilkår. For det er deres indsats, der skaber væksten, som giver råd til at investere i dem, der passer på os, vores velfærd, vores politi og vores forsvar.

Men nej, det er jo heller ikke nok. Man behøver bare at gå ind i et supermarked for at finde ud af, at det er blevet dyrere at fylde indkøbskurven. I en dyr tid skal det være billigere at være dansker, og det kalder på en stor og ambitiøs skattereform. Det bliver allerede billigere at være dansker fra nytår, når vi fjerner elafgiften i en periode på 2 år. Men helt ærligt, spørger man os i Venstre, ser vi meget gerne, at den bliver ved med at være lav, også når de 2 år er gået.

Apropos den dyre dagligdag og de dyre dagligvarer arbejder vi i Venstre for, at vi skal sænke momsen på fødevarer – men uden at løse ét problem ved bare at skabe et nyt. Vi skal gøre det på en måde, der er enkel; vi skal gøre det effektivt. For hvis vi bare bygger et nyt bureaukratisk monster, der æder besparelserne, så er vi jo lige vidt.

Så er det også den her regering, der har gennemført den største oprustning af det danske forsvar i mands minde. Det er vigtigt. Her stiller Venstres formand sig forrest, men der skal også lyde en stor tak til den brede opbakning på tværs af partierne her i Folketinget. Forsvaret er noget, de fleste af os herinde har været fælles om. Tak for det. Men Venstre vil mere, og Danmark skal mere, for vi er ikke i mål endnu. Venstre vil fremrykke investeringerne i forsvaret, så vi allerede i 2030 lever op til NATO-målet på 3,5 pct. af bnp.

Så er det også den her regering, der har investeret massivt i, at vi alle sammen kan få en velfærd, der virker. Vi har lavet en historisk psykiatriaftale. Vi har sikret gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to. Vi har sikret en sundhedsreform, der bringer lægerne og sundhedsvæsenet tættere på borgerne, og så har vi gennemført det største økonomiske løft af den borgernære velfærd i 15 år for kommuner og regioner. Det er vi glade for. For hvis vi er alvorlige om, at Venstre vil være partiet, der sikrer danskernes tryghed – og det kan jeg love for at vi er – så kræver det også, at vi sikrer trygheden i det nære, og det nære er vores velfærdssamfund.

Vi er liberale, vi er Danmarks Liberale Parti. Vi er endda ægte liberale. Men det betyder altså ikke, at vi som andre partier bare sådan vil fyre hele det økonomiske råderum af på skattelettelser. For hvis ikke vi kan bruge noget af det økonomiske råderum på helt tiltrængte forbedringer af velfærden, så betyder det jo, at vi er nødt til at fyre en pædagog, hver gang vi skal ansætte en politibetjent. Så er vi nødt til at fyre en sygeplejerske, hver gang der skal ansættes en soldat, og folkeskolelæreren må vige pladsen for fængselsbetjenten osv. osv. Det vil vi ikke i Venstre. Vi vil mere med vores velfærd.

Så er det i øvrigt også den her regering, der har vedtaget aftaler, der gør, at vi har nået vores 2025-klimamål, og som gør det muligt for Danmark at nå 2030-klimamålet. Tidligere regeringer satte ambitioner, men ambitioner er jo bare ord, indtil de bliver omsat til handling. Det er den her regering, der har taget ansvaret og sikret, at ordene bliver til virkelighed. Men Venstre vil mere, og står det til os, fjerner vi forbuddet mod atomkraft, fordi vi ikke skal lade forældet frygt stå i vejen for en grønnere fremtid for os alle.

Næste gang vi mødes her til Folketingets åbning, har der højst sandsynligt været afholdt folketingsvalg. Hvem af os der sidder i salen til den tid, ved vi ikke. Hvem af os der er statsminister til den tid, ved vi heller ikke. Det bliver nok ikke mig – eller måske gør det, hvem ved. Men én ting ved jeg, én ting er så sikkert som amen i kirken: Næste gang vi mødes her til Folketingets åbning, møder salen et Venstre, der som i dag vil mere; vil mere i udlændingepolitikken, vil mere på skatteområdet, vil mere med vores forsvar, vil mere med vores fælles velfærd og vil mere med vores klima. For nok har SVM-regeringen været meget tilfredsstillende for alle os, der har ønsket at føre blå politik i et rødt Folketing; vi har lavet de største aftaler og velfærdsreformer i mange år og investeret i mange af de ting, som ligger Venstres hjerte meget nært. Men vi stiller os ikke tilfredse, vi står ikke stille; det kommer vi aldrig til at gøre, for Venstre vil mere. Hele kongeriget Danmark fortjener mere.

Tillad mig så at afslutte talen med et godt råd, som vores parti er begyndt at runde vores taler af med: Smil, bliv stående, lign en vinder, og stem på Venstre. Tak for ordet.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Nu går vi over til spørgerrækken, og den første spørger er fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Det må være trange tider i Venstre, siden man skal skrive den slags på en teleprompter. Det behøver vi ikke hos os. Men noget, der også må tyde på trange tider, er, at jeg kan høre, at hr. Jan E. Jørgensen da må have fået slettet det afsnit, der handlede om sms'erne i minksagen. For man må sige, at det jo er et kapitel, der er genopstået, og der er sådan nærmest gået sport i at finde gamle klip af Venstrefolk fra dengang, hvor man stadig væk havde moralen i behold. Men så kom Venstres gustne aftale på Marienborg, der udløste en flok ministerbiler, og dermed ændrede det moralske kompas sig fuldstændig for Venstre; pludselig var fru Mette Frederiksen ren som sne.

Så mit spørgsmål er faktisk ret enkelt: Står Venstres moral ikke til at ændre i den her sag? Jeg kan se på vores hjemmeside, hvor vi har vores minkometer, at der er 25 dage tilbage, inden tiden udløber i minksagen. Så hvordan ser det ud med Venstres moral? Står den til at ændre?

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om det er sneen her i hovedstaden, der omtales, for den er sjældent hvid og ren særlig længe. Men jeg vil bare lige minde om den kommission, der blev lavet. Den konkluderede jo, at det, der var sket, var stærkt kritisabelt. Så det er jo altså ikke sådan, at der ikke er noget at kritisere. Det er der. Det var der. Men det er jo også sådan, at vi meget hurtigt kunne se, at der altså ikke var et flertal for en advokatundersøgelse. Det var der ikke.

Jeg kender jo fru Inger Støjberg ganske godt og ved, at hun er i stand til at tælle til 90, måske endda også til 100 og måske i virkeligheden også til 1.000. Hvis ikke man har 90 mandater, er der altså ikke noget flertal. Det er der ikke, og derfor var der ikke noget flertal for en advokatundersøgelse, og det er der, vi står. Sådan er det, og det kan vi ikke rigtig gøre så meget ved. Ville der så være noget at komme efter? Altså, der har, som der også er blevet talt om tidligere, bl.a. været de her juraprofessorer, der konkluderede, at de ikke mente, at der var grundlag for en rigsretssag, som fru Inger Støjberg jo kender alt til. Det var der altså ikke, men vi får det aldrig undersøgt. Er det beklageligt? Ja, det er det. Kan jeg gøre noget ved det? Nej, det kan jeg ikke.

Tak. Fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne.

Det kan Venstre jo sådan set godt gøre noget ved, og jeg må sige, at jeg synes, det er skammeligt, at Venstre stiller sig, som Venstre gør, og fuldstændig har mistet sit moralske kompas. Jeg kan jo så også se, at der er stemmer i Venstres bagland, der nu omtaler det som værende noget, der mest minder om russiske tilstande.

Nu er hr. Jan E. Jørgensen jo selv advokat, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide, hvordan advokaten hr. Jan E. Jørgensen ville have det med at forsvare en klient, der havde destrueret sit bevismateriale og så i øvrigt også talt usandt om det.

Tak. Ordføreren.

Nu er det altså ikke advokaten Jan E. Jørgensen, der står på talerstolen, og så havde fru Inger Støjberg også fået en regning bagefter; det er Venstres politiske ordfører, og derfor er det jo et spørgsmål, der ikke rigtig giver mening. Men i forhold til det her med slettede sms'er vil jeg sige, at det da er brandhamrende ærgerligt. Jeg er da ved at dø af nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der har stået i de sms'er. Altså, det er jeg da. Men som vi har fået det oplyst, er der ikke mulighed for at genskabe dem, og de muligheder, der er, er alle sammen blevet afsøgt, så der er næppe noget at komme efter. Det havde været rart, hvis der var, men det er der ikke.

Tak. Så er det fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen for talen. Jeg kan have meget svært ved ikke at komme til at smile, når ordføreren er på talerstolen, fordi ordføreren er så dejlig rap i replikken. Der er så bare et sted, hvor Venstre er lidt langsomme i optrækket, vil jeg sige, og det er, når det handler om at tage fat i kraven på landbruget, når de sprøjter på de af vores områder, hvor der bliver dannet drikkevand. Jeg bliver bare nødt til at sige, at vi er ved at være et kritisk sted. Der er rigtig mange drikkevandsboringer, som bliver lukket. Der er simpelt hen en risiko for, der ikke er drikkevand til hr. Jan E. Jørgensens børn eller børnebørn. Derfor har jeg simpelt hen brug for at vide noget. Jeg er med på, at I fører blå politik i et rødt Folketing, men skal vi ikke have ført noget grøn politik, så vi kan passe på vores drikkevand? Er hr. Jan E. Jørgensen klar til at beskytte drikkevandet mod landbrugets sprøjtegifte?

Ordføreren.

Jo, det skal vi. Vi skal også føre grøn politik, selvfølgelig skal vi det. Drikkevandsudfordringen er reel, og det er ikke kun et problem der, hvor der er landbrug. Jeg sidder selv i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Vores drikkevand bliver renset. Det er nødt til at blive renset, før det kan ud til forbrugerne på grund af tidligere tiders forurening fra diverse industrivirksomheder. Så det er et reelt problem. Det er jo regionerne, der har opgaven med at rense drikkevandet op, men vi kan også gøre noget. Vi kan f.eks., som vi jo har vedtaget, blive enige om, at f.eks. landmænd, der gødsker på frossen jord – det er ikke særlig smart, for så trænger det ikke ned i jorden og risikerer at blive skyllet ud i vandet – bliver straffet hårdere. Det er noget af det, vi jo har vedtaget, og som bl.a. er med til at sikre renere drikkevand.

Spørgeren.

[Lydudfald] ... men det er langtfra nok. Her taler jeg om behovet for at stoppe med at bruge sprøjtegifte på 200.000 ha landbrugsjord, hvis vi skal beskytte vores drikkevand. Er Venstre klar til det?

Ordføreren.

Vi drøfter meget gerne alle de tiltag, som SF måtte foreslå til at beskytte vores drikkevand bedre, for vi er enige om, at det er en vigtig og central opgave.

Så er det hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til ordføreren for en veloplagt tale med et glimt i øjet. Jeg bemærkede også ordførerens ord om stoltheden over SVM-regeringen. I forlængelse af det vil jeg egentlig også bare høre, om ordføreren på det seneste har været stolt over, hvordan Venstres statsminister, fru Mette Frederiksen, har ageret i forhold til at skulle svare på de helt relevante spørgsmål fra pressen i lyset af de seneste afsløringer i den her sms-skandale, hvor Venstres statsminister jo nægter at udtale sig i det spørgsmål. Mener ordføreren, at det er en værdig måde at være statsminister på, at man nægter at svare på helt relevante spørgsmål i så kritisk en sag?

Ordføreren.

Jeg er med på, at statsministeren ofte lyder som en Venstremand, når der bl.a. bliver talt om, at skattelettelser og velfærd ikke er hinandens modsætninger. Det luner da, det gør det, men sidst jeg så efter, var statsministeren altså socialdemokrat og ikke Venstremand.

Jeg har ikke selv set det pågældende interview. Lad mig skynde mig at sige det. Jeg vil simpelt hen ikke gå ind og give stilkarakterer for, hvordan nogen svarer på spørgsmål. Jeg er fuld af anerkendelse af, at der er spørgsmål, det kan være meget svært at svare på. Der kan jo ligge forskellige hensyn bag. Så det kommer jeg ikke til at give karakterer for, hverken efter den gamle eller den nye skala.

Spørgeren.

Lad mig give udsendelsen med Kåre Quist mine varmeste anbefalinger. Den synes jeg helt klart at ordføreren skal se. Men så lad mig stille et andet spørgsmål. Det, der jo er kommet frem i medierne, er, at der er nogle højt specialiserede embedsmænd i Center for Cybersikkerhed, der havde en oplevelse af, at man højere oppe i systemet i FE jo virkelig forsøgte at lægge låg på den sag. Mener Venstre ikke, at det skal undersøges, hvorfor de agerede på den måde, altså om det var noget, de var blevet instrueret i, eller om de handlede efter egen vilje og kraft? Mener Venstre slet ikke, at det skal undersøges nærmere?

Ordføreren.

Det, jeg ved, er det, der har stået i avisen. Det, jeg har fået oplyst fra Justitsministeriet, er, at der er blevet taget alle relevante skridt for at se, om man kunne genskabe de her sms'er. Det, som Center for Cybersikkerhed har forestået, er blevet vurderet både i Justitsministeriet og i Statsministeriet. Derfor er der altså næppe noget at komme efter. Det er jeg desværre nødt til at sige. Der er næppe noget at komme efter. Jeg synes, det er fint, der bliver skrevet om det, og også, at der bliver stillet spørgsmål her i salen, men det, vi har fået oplyst, er, at der ikke var yderligere muligheder end dem, der allerede er blevet afsøgt.

Tak. Så er det hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Hvordan har Venstre det med at bakke op om en statsminister, der sidder på DR i 4 minutter og 33 sekunder og svarer »ingen kommentarer«, når journalisten stiller nogle relevante og reelle spørgsmål om helt nye kendsgerninger i minksagen? Er det virkelig en statsminister værdigt?

Ordføreren.

Jamen altså, jeg kan høre på det hele, at jeg skal hjem og få set noget fjernsyn. Jeg brugte aftenen i går på at gå i biografen og se Anders Thomas Jensens nye film i stedet for – den kan varmt anbefales. Men når jeg får tid, skal jeg selvfølgelig nok få set tv-udsendelsen.

Spørgeren.

Er Venstre ikke bekymret for, at det ser ud, som om man dækker over statsministeren, når man ikke vil bakke op om en undersøgelse eller i det mindste forlænge forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven, som jo tydeligvis er forældet i forhold til moderne politik? Man kan jo tydeligt se, at der er en klar lyst til, at man trækker tiden nede ved hjørneflaget, indtil de 5 år er gået. Kan Venstre ikke godt se, at det er fuldstændig uhensigtsmæssigt?

Ordføreren.

Altså, ministeransvarlighedsloven er jo særlig på mange områder. Bl.a. er det os herinde, der er anklagemyndighed; det er Folketinget, der er anklagemyndighed. Det ses jo ikke på andre områder, og det er jo en regel, der i sin tid blev skabt for at sikre, at man ikke sådan blev udsat for en eller anden politisk forfølgelse fra en ny regering, der kom til. Der er også spørgsmålet om forældelsesfristen, som vi jo tidligere har været åbne for at tage en drøftelse af, men det er jo ikke noget, der skal ske sådan her på en formiddag i forbindelse med åbningsdebatten, altså at vi så går ind og laver lovgivningen om. Det tror jeg at alle vil være enige med mig i er noget, der kræver grundigt lovgivningsarbejde.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det, og tak for en veloplagt tale. Jeg vil gerne fortsætte der, hvor min kollega fra SF slap, nemlig ved vores drikkevand, for det er ekstremt alvorlig, at vi flere og flere steder har stoffer, som er kræftfremkaldende, og som er hormonforstyrrende, i vores drikkevand, og det skyldes primært landbrugets brug af gift, som bliver sprøjtet ud lige der, hvor vi henter vores drikkevand. Så jeg vil gerne gøre spørgsmålet til ordføreren meget konkret: Vil Venstre være med til at forbyde sprøjtegifte der, hvor vi henter vores drikkevand? For det her bliver jo meget, meget dyrt for danskerne, hvis vi skal begynde at oprense drikkevandet i Danmark. Det er en ressource, som vi har fået fra vores forfædres forfædre, og som vi ikke, som landet ligger nu, kommer til at give videre, og regningen bliver sendt til helt almindelige danskere.

Ordføreren.

Jamen altså, jeg er enig med hr. Pelle Dragsted i, at det er vigtigere at forebygge end at helbrede, altså at det er bedre at sikre, at drikkevandet slet ikke bliver forurenet, end at skulle bruge ressourcer bagefter på at rense drikkevandet. Det er vi fuldstændig enige om. Hvor langt vi så er villige til at gå, kan jeg simpelt hen ikke svare på i detaljen, for det er ikke mig, der er miljøordfører. Jeg kan bare sige, at vi selvfølgelig deler ambitionen om, at vi skal have rent drikkevand – selvfølgelig skal vi det – og jeg tager i øvrigt lige en tår af mit glas vand, når nu jeg står her.

Spørgeren.

Det er dejligt, at ordføreren stadig kan gøre det uden at være bekymret, men der går bare ikke særlig mange år, før ordføreren bliver nødt til at få det igennem et rensningsfilter, hvilket koster rigtig mange penge. Venstre er jo, siger ordføreren, optaget af, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Det bliver markant dyrere at være dansker, hvis ikke vi meget, meget hurtigt får grebet ind over for det her, for så bliver det pålagt i vandregningen til den helt almindelige dansker. Er det rimeligt, at udledninger fra det industrielle landbrug skal belaste helt almindelige danskeres privatøkonomi nu og i fremtiden?

Ordføreren.

Bare lige for at gøre det helt klart vil jeg sige: Der er ingen grund til at være bekymret for at drikke drikkevand i Danmark, og det bliver der heller ikke, altså ingen steder. Hvis der er forurening i vandet, som der f.eks. er i noget af det vand, vi henter op på Frederiksberg, bliver det renset, så det er fuldstændig trygt og sikkert at drikke det. Det skal vi bare lige være hundrede procent sikre på. Og så er det jo fuldstændig rigtigt, at vi skal passe på de penge, som vi opkræver i skatter, og ikke bruge dem overflødigt. Det er vi helt enige i.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og også tak for at minde os alle sammen om, hvorfor Venstre gik ind i den her regering. Jeg er sikker på, at ordføreren erindrer, at Dansk Folkeparti ikke har deltaget i den hetz og kritik af Venstre, netop fordi jeg synes, det er fortjenstfuldt, at når nu vælgerne – godt nok med hjælp fra valgloven, der har tildelt Socialdemokraterne det ulovlige sidste mandat – har sammensat et rødt flertal, så har man trukket magten og magtudøvelsen ind mod midten. Det synes jeg er godt. Men Venstre skal jo også vide, at den ros, opbakning og forståelse vil være fuldstændig fraværende, den dag der måtte være et blåt flertal og Venstre så ikke benytter sig af det.

Når det så er sagt, vil jeg også gerne vende tilbage til spørgsmålet om sms'er – ikke ud fra den vinkel, som min kollega tidligere havde, men ud fra hensynet til offentlige ansattes ve og vel. For det ved jeg jo er noget, der ligger hr. Jan E. Jørgensen på sinde, og det gælder også for undertegnede. Når vi kan se, at medarbejdere, ansatte, i FE føler sig misbrugt af regeringen i forhold til at skjule de her sms'er, hvad tænker hr. Jan E. Jørgensen så om deres ret til et ordentligt arbejdsmiljø?

Ordføreren.

Lad mig først sige tak for rosen og anerkendelsen af, at man jo er nødt til at arbejde med de vilkår, man har, og vilkåret herinde er, at der er et rødt flertal. I den situation valgte Venstre så at gå ind og sige: Jamen skal vi så bare sidde og kigge på, at der kommer en rød statsminister med røde støttepartier, som fører rød politik? Vi valgte noget andet. Vi sagde: Nej, vi vil gå ind, vi vil have indflydelse, og vi vil sikre, at der bliver ført blå politik på trods af et rødt folketingsflertal. Så tusind tak for det.

Med hensyn til de udtalelser der har været fremme, vil jeg sige, at jeg jo ikke ved mere, end der står i avisen. Nu drejer det sig jo så om anonyme medarbejdere, men det er da klart – og jeg går da også ud fra, at det er noget, der tages alvorligt, både af FE og andre instanser – at det skal sikres, at man som medarbejder føler, at man kan gå til sin overordnede med de bekymringer, man måtte have. Det er helt centralt.

Spørgeren.

Nu har vi jo alle og nok ikke mindst statsministeren ... (Tilråb fra tilhørerpladserne).

(Formanden ringer med klokken).

Mødet er udsat. (Kl. 09:24).

Jeg tror, at vi kan genoptage mødet, og vi giver lige hr. Jan E. Jørgensen et par minutter mere grundet afbrydelsen.

Vi kom til hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak for det svar. Vi venter jo alle sammen og nok især statsministeren i spænding på datoen i november, for der indtræder som bekendt forældelsesfristen, i forhold til hvad der skete den 4. november 2020. Men hvis det viser sig, at der er foretaget ulovlige sletninger på et senere tidspunkt og der måske endda er chikaneret medarbejdere i FE eller andre steder for at dække over regeringen, så er det jo et selvstændigt delikt, som altså har sin egen selvstændige forældelsesfrist. Hvis det viser sig at være på et tidspunkt, hvor der har været afviklet et folketingsvalg, vil Venstre så være åben for dér er at indlede en ny kommissionsundersøgelse og en rigsretssag, så statsministeren kan blive stillet til ansvar?

Ordføreren.

Jeg er ked af at sige det. Der var simpelt hen for mange hvis'er og hypotetiske spørgsmål til, at det er noget, jeg har nogen som helst mulighed for at forholde mig til. Jeg er ked af det, men det kan jeg simpelt hen ikke. Det var meget, meget hypotetisk selv for hr. Morten Messerschmidt.

Tak. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for talen. Jeg er helt enig med ordføreren i, at det med, om det er rødt eller blåt, måske ikke betyder så meget – så længe det er grønt, vil jeg så tilføje. Lige her synes jeg at Socialdemokratiet og Venstre, ligesom på mange andre områder, ligner hinanden rigtig, rigtig meget. Nu ved jeg jo, at hr. Jan E. Jørgensen kommer fra Frederiksberg; jeg ved, at han er privilegeret ved at have noget god grøn fjernvarme i sin bolig, hvilket alle mennesker i hovedstadsområdet har stor glæde af. Og noget af det, vi jo faktisk aftalte sammen med Venstre, var at give alle danskere, der bor i tætbebyggede områder, mulighed for at få noget grøn billig fjernvarme i stedet for at skulle importere russisk gas og olie. Så hørte jeg til min kæmpestore forundring Venstres formand på et tidspunkt melde ud, at han egentlig ikke rigtig syntes, at det der med at udfase gas- og oliefyr var nødvendigt, og at man da bare kunne bruge biogas. Problemet er bare, at biogassen skal vi bruge i dansk industri, som har meget brug for den, og jeg synes egentlig, vi skylder danskerne en afklaring, nemlig at de kan få billigere grøn fjernvarme og varmepumper. Det vil betyde en varmeregning, der i snit er 7.000 kr. lavere for et almindeligt parcelhus. Hvorfor vil Venstre ikke bare være med til at gennemføre det?

Tak. Ordføreren.

Før jeg fra Radikale Venstres side bliver taget til indtægt for noget, som jeg ikke har sagt, vil jeg sige, at jeg er med på, at Radikale Venstre sådan bare blander blå og rød, og at man så får en eller anden mere eller mindre kedelig magenta farve ud af det i den anden enden. Det var ikke det, jeg sagde. Jeg sagde, at selvfølgelig er det vigtigt, om vi er røde eller blå, men det vigtigste er, at vi alle sammen er røde og hvide, altså at fædrelandet er det vigtigste. Det betyder ikke, at uenighederne mellem rød og blå er ligegyldige; det er de bestemt ikke. Men det vigtigste er, at vi kan mødes, at vi kan finde fælles fodslag, og at vi kan lave nogle aftaler og nogle kompromiser, bl.a. på det grønne område. Fjernvarmen bliver udrullet rigtig mange steder i min egen kommune, Frederiksberg. Jeg kan ikke huske, om det er 99 pct. eller 99½ pct. af alle, der er tilsluttet fjernvarmen, og det er jo rigtig, rigtig godt. Men andre steder, hvor der er lidt længere mellem husene, er der altså noget dyrere, og det, vi har været ude at sige, er, at dér kan det godt være at man i stedet for kan nøjes med sine gasfyr, som altså kører på biogas, og som jo ikke er problematisk i forhold til CO2.

Spørgeren.

Altså, for det første kører de ikke på biogas, de kører på gas. Danmark importerer stadig væk gas. Vi tager ud af puljen fra EU. Så vi er jo med til at føde ind i Putins krigsmaskine. Så det er jo ikke kun på grund af klimaet – det er det også – men det er også på grund af sikkerheden, og det er også, fordi hele den grønne omstilling vil give markant lavere energipriser og en stærkere konkurrencekraft i Danmark. Så hvorfor dog ikke, i stedet for bare at holde igen, være på det? I øvrigt er det jo rigtigt, at der vel næppe er to partier i det danske Folketing i dag, der minder mere om hinanden end Venstre og Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Tak for det. Der var noget af det, der var lidt svært at høre. Men i forhold til spørgsmålet om gas vil jeg sige, at vi skal gøre os fuldstændig uafhængige af gas, og det skal vi i hele Europa. Jeg er fuldstændig enig med Radikale Venstre i, at det ikke kun er et spørgsmål om klima, men også et spørgsmål om sikkerhedspolitik, som hr. Anders Fogh Rasmussen i øvrigt allerede var inde på i sin tale til Venstres landsmøde i, tror jeg det var, 2006.

Så er det fru Franciska Rosenkilde, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for Venstre for en meget klar tale og også med meget klare spørgsmål, som helt tydeligt viser, at Venstre i hvert fald ikke er et grønt parti. Det er jeg glad for, for jeg hører efterhånden, at nu er alle partierne blevet grønne, så hvorfor er den grønne omstilling gået i stå? Der er det bare rart at være helt tydelig på, at det er Venstre i hvert fald ikke. Jeg vil gerne fortsætte lidt i det, som ordføreren for Radikale Venstre var inde på, nemlig at Venstre har været ude at sige, at man gerne ville rulle den her udfasning af gasfyr tilbage. Hvordan kan man ligesom Venstre i en galopperende klimakrise og med gas, som vi importerer fra Rusland, ikke ville stoppe den her udrulning af gasfyr?

Ordføreren.

Jamen altså, hvis ordføreren for Alternativet havde ret, så skulle hun da ikke være glad; så skulle fru Franciska Rosenkilde da være ked af det – hun skulle da være rigtig ked af det. Det da noget mærkeligt noget at stå og sige, at Venstre er der ikke er et grønt parti. Venstre er i regering, og Venstre sidder på vigtige, centrale ministerposter. Det ville da være virkelig, virkelig ærgerligt, hvis Venstre ikke var et grønt parti. Det kan jeg ikke forstå at man glæder sig over i Alternativet. Venstre er et grønt parti, og jeg ved ikke, hvor i min tale det var, at fru Franciska Rosenkilde fik det galt i halsen, i forhold til at vi ikke skulle være et grønt parti. Er det, fordi vi synes, at vi skal have atomkraft? Atomkraft er en grøn, CO2-neutral energikilde. Altså, jeg ved ikke, hvor det var, at fru Franciska Rosenkilde fik det galt i halsen. Selvfølgelig er Venstre et grønt parti. Vi lavede endda på et tidspunkt vores logo i grøn bare for at vise det, så det var klart og tydeligt for enhver, men det er åbenbart ikke trængt ind hos Alternativet.

Spørgeren.

Det er, fordi i Alternativet er det der med grønne logoer og ord ikke det samme som ægte klimahandling. I Alternativet betyder det med at være et grønt parti, at man faktisk tager klimakrisen alvorligt, og at man laver klimahandling. Derfor spørger jeg bare ordføreren igen, og forhåbentlig får jeg et svar på det: Hvordan kan Venstre være med til at droppe ambitionen om at udfase gasfyr i en tid, hvor vi både er afhængige af en grøn forsyningssikkerhed og vi ikke ønsker at give en mase milliarder til Ruslands krigsmaskine?

Ordføreren.

Altså, biogas er jo det, der er svaret, i hvert fald på den lidt længere bane. Så når Alternativet taler om klimahandling, kan jeg ikke lade være med at stå og trække lidt på smilebåndet, for hvad er det, vi ser? Vi ser overbudspolitik, og vi ser, at man ikke er med i vigtige, centrale aftaler. Jeg anerkender, at Alternativet taler meget om klimaet, og det er også vigtigt; det er vigtigt, at vi får befolkningen til at forstå vigtigheden af, at vi gør noget på klimaområdet. Men de to ord klima og handling sammen er altså ikke noget, jeg forbinder med Alternativet.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak for det. Venstre skrev tilbage i 2022, og jeg citerer:

»Mette Frederiksen bryder loven. Vildleder befolkningen groft. Lukker et helt erhverv. Hvilken konsekvens får det? Hun bliver tildelt en »næse«.

Tænk hvis de samme regler var gældende for alle os andre. Tænk hvis vi bare kunne bryde loven, uden at det fik konsekvenser.«

Jeg kunne godt tænke mig høre, om det stadig væk er Venstres opfattelse, at det ikke er vores demokrati værdigt, at statsministeren slap for en konsekvens.

Ordføreren.

Prøv at høre her. Forløbet omkring nedlukningen af minkerhvervet var på alle måder ulykkeligt, og der har været nedsat en kommission, som har udtalt kritik. Meget burde være håndteret helt anderledes. Altså, det er vi fuldstændig enige i.

Det har jo fået konsekvenser. Om der var yderligere konsekvenser, som hr. Lars Boje Mathiesen taler om, bliver jo ikke afsøgt, men personligt tror jeg det ikke. Jeg tror ikke, at en advokatundersøgelse havde ført til mere, men jeg ved det ikke, og vi får det aldrig at vide. Men personligt tror jeg det ikke.

Spørgeren.

Det er Venstre selv, der sagde, at det ikke var et demokrati værdigt, at der ikke var konsekvenser for statsministeren. Venstre valgte så at gøre Mette Frederiksen til statsminister – stik imod, hvad man havde lovet befolkningen. Nu skal vi så behandle en sag og måske udskyde fristen i ministeransvarlighedsloven, så vi måske kan få afdækket de her nye oplysninger, som jeg heller ikke ved om der er noget i, men måske er der.

Det må være i folkestyrets interesse og i demokratiets tjeneste, at vi undersøger hver en sten for at holde magthaverne ansvarlige. Er Venstre ikke enig i det, for ellers giver de ord, som man skrev dengang, overhovedet ingen mening?

Tak. Ordføreren.

Der er nok ikke mange sager i danmarkshistorien, hvor der er blevet vendt sten så grundigt som i denne sag, og ikke nok med, at stenene er blevet vendt; de er også blevet rullet frem og tilbage, frem og tilbage. Det er en sag, der er utrolig godt undersøgt. Kunne den have været undersøgt endnu bedre? Ja, vi havde gerne set en advokatundersøgelse. Den kommer ikke, for der er ikke politisk flertal for det, og så er den sådan set ikke så frygtelig meget længere.

Så er det fru Susie Jessen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Den advokatundersøgelse kom jo bl.a. ikke, fordi Venstre valgte at gå i regering og sætte sig i nogle ministerbiler og blive købt. Det var det, der rent faktisk skete. Det kan godt være, at hr. Jan E. Jørgensen er en munter mand, der synes, det er sjovt at stå her i dag og sige, at han var i biografen i stedet for at se statsministerens nedsmeltning på DR. Men det, der rent faktisk sker her, er jo, at der er kommet nye oplysninger i den her sag. Rigspolitiets og FE's ypperste it-eksperter afsøgte ikke alle muligheder for at genskabe slettede sms'er i minksagen. Der er kommet nye oplysninger på bordet, som rent faktisk kan handle om, at der er blevet gjort alle mulige grimme ting for at forhindre, at man skal kunne se de her sms'er.

Venstres formand i dag sagde dengang: Jeg håber oprigtigt, at vi får hele sandheden på bordet én gang for alle; det fortjener Danmark. Det kan godt være, at Venstre synes, det er sjovt at sidde her i dag og grine af den her minksag. Det synes jeg ikke det er. Jeg synes, danskerne fortjener at få sandheden på bordet. Helt ærligt, hvor er Venstre i den her sag?

Ordføreren.

Altså, jeg har ikke hørt nogen grine af minksagen – det har jeg simpelt hen ikke. Det, der har været vigtigt for Venstre, har været at sikre, at de minkavlere, som uretmæssigt og unødvendigt fik nedlukket deres erhverv, fik ødelagt deres livsværk, har fået den erstatning, som de har fortjent. Der er nogle, der mener, at den erstatning har været for høj; det har der været ret meget kritik af. Det mener vi ikke i Venstre. Det har været Venstres absolutte topprioritet.

Men bare fordi fru Susie Jessen siger, at noget rent faktisk er sådan, betyder det jo ikke, at det så rent faktisk er sådan. Altså, sådan som jeg kan se sagen om de her sms'er, er der ikke kommet noget nyt frem – det er der ikke. De muligheder, som Center for Cybersikkerhed peger på skulle have været anvendt, er blevet undersøgt. Det er blevet vendt, om det gav mening. Så jeg kan ikke se, at der er kommet noget nyt frem i denne sag.

Fru Susie Jessen.

Jeg tror, hvis jeg skal være helt ærlig, at hr. Jan E. Jørgensen skulle begynde at læse lidt flere aviser i stedet for at gå i biografen. Der er kommet nyt frem i den her sag, der viser, at der var andre metoder, der kunne have været brugt i forhold til de her slettede sms'er, men som ikke blev taget i brug. Der er også kommet oplysninger om, at det ikke blev undersøgt grundigt nok i forhold til de enheder, der blev undersøgt i de slettede sms'er. Så jo, der er masser af nye oplysninger, som jeg synes Venstre burde forholde sig til her.

Venstre fortsætter åbenbart med at holde hånden over statsministeren i den her sag. Jeg synes, det er afskyeligt, hvis jeg skal være helt ærlig. Man kan ikke være det bekendt over for minkavlerne, og man kan ikke være det bekendt over for danskerne.

Ordføreren.

Altså, minkavlerne kan takke Venstre for, at den skade, den uret, der blev begået imod dem, er blevet repareret, ved at de har fået nogle ordentlige og fornuftige erstatninger. Det er Venstres fortjeneste, ene og alene. Det er det.

I øvrigt er der ikke noget galt med at gå i biografen – fru Susie Jessen skulle prøve det. Og jeg læser ikke kun aviser, jeg læser også bøger og kan glæde mig over, at bogmomsen nu er blevet fjernet.

Tak. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt fortsætte med at spørge om sms'er, men i stedet vil jeg gerne spørge ordføreren for Venstre, om nogen i Venstre på det seneste har set Jens Hansen flyve med sin BR-drone. Grunden til, at jeg spørger om det, er jo, at vi kan konstatere, at det absolut eneste scenarie, regeringen kan udelukke i forhold til de luftobservationer, der er foretaget på det seneste i Danmark, som sagt er, at det ikke er Jens Hansen, der flyver med sin BR-drone. Det underliggende spørgsmål i det er jo i virkeligheden, om det er godt nok, når Venstres formand, landets vicestatsminister og forsvarsminister, i stedet for at betrygge danskerne og komme med faktuelle oplysninger om, hvad det er, der foregår, hvad det er for nogle hybride angreb, vi er udsat for, kun kan komme med smarte bemærkninger på pressemøder, når vi særlig ved, at danskerne i øjeblikket, når de er flest, ikke er trygge og ikke med sikkerhed føler, at regeringen kan varetage den situation, vi står i.

Tak. Ordføreren.

Det jo ikke bare Danmark, det er hele Europa, der oplever de her hybridangreb. Vi er i en meget, meget alvorlig situation, og nogle af de droner, der er tale om, kan jo være armeret. Det ved man jo strengt taget ikke om de er. Nogle af de her droner er jo ganske store, de kan være på størrelse med mindre fly. Forsvaret kan skyde dem ned, politiet kan skyde dem ned, men valgte ud fra en faglig vurdering, militærfaglig vurdering, at det ikke var hensigtsmæssigt at gøre det, fordi det simpelt hen kunne forrette mere skade end den gavn, man ville få ud af det. Sådan en stor drone, der falder ned, når den bliver skudt ned, rammer jo et eller andet sted. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at blive grebet af panik, og det tror jeg også ordføreren er enig med mig i.

Spørgeren.

Vi ved jo så, at det i hvert fald ikke er en Fætter BR-drone, men derudover tror jeg, at ordføreren for Venstre tager munden lidt for fuld, når ordføreren benævner det her som droner. Selv om det dog er to Venstreministre, der sidder med ansvaret på både forsvars- og beredskabsområdet, synes jeg ikke, at regeringen er sin opgave voksen i forhold til at betrygge danskerne i, at der er styr på den her situation. Jeg vil så i stedet for følge op med at spørge ordføreren for Venstre, om ordføreren for Venstre er glad for det, som Venstres formand jo har nævnt, nemlig at det nu er bevist, at en SV-regering godt kan fungere, altså at Venstre godt kan sidde i en socialdemokratisk regering.

Tak. Ordføreren.

Om jeg er glad for, at vi er i stand til at regere Danmark? Ja, det er jeg da. Det synes jeg da er rigtig, rigtig godt, og nogen skal jo gøre det. Nogen skal jo tage ansvar, og nogen skal jo sørge for, at der bliver truffet nogle beslutninger, og at landet har kapacitet til f.eks. at forsvare sig imod de hybridangreb, der blev talt om lige før. Så det er jeg rigtig glad for. Jeg er også glad for, at det i et Folketing med et rødt flertal er lykkedes at skabe en regering med så tydelige liberale fingeraftryk. Vi har opnået meget mere, end vi gjorde, dengang vi sad i en VLAK-regering, f.eks. når vi taler om skattelettelser. Det er jeg sådan set rigtig glad for og tilfreds med.

Tak. Så er det fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak til hr. Jan E. Jørgensen for talen, som starter med nogle fakta, som jeg ikke tror vi er nogen her i salen, der kan være uenige om. Fakta 1: Der bliver ført blå politik i et rødt Folketing. Det er helt rigtigt. Fakta 2: Det er de største skattelettelser, den her regering har givet, der er sket i et årti. Fakta 3: Venstre vil mere. Det tror jeg heller ikke er urigtigt. Det, vi kan forstå, Venstre vil mere af, er det, den her S-ledede regering allerede har gjort, nemlig give skattelettelser for 22 mia. kr.: ti gange så meget til direktøren som til dem med de laveste indkomster, et fradrag for privatfly og milliarder ekstra til de rigeste virksomhedsarvinger i det her land. Det gør selvfølgelig, at jeg bliver spændt på og interesseret i, hvad Venstre mere vil i den her regering og i den næste.

Ordføreren.

Jeg håber, at Liberal Alliance hørte med, for det trængte jo ikke rigtig igennem, da jeg forsøgte at sige det. Men når SF siger, at vi fører blå politik med et rødt flertal, og at vi har lavet historisk store skattelettelser osv., så er det rigtigt, og det er vi glade for, og det er vi stolte over.

Selvfølgelig er det sådan, at jo flere penge, man tjener, jo mere har man ud af det, hvis en eller anden skat bliver sænket med en procent. Det er jo sådan simpel matematik – de fire regnearter; der skal ikke meget til at regne det ud. Så er det jo så også dem, der tjener mest, som så i forvejen betaler mest til vores fælles velfærd. Den del af ligningen skal man jo lige huske. (Anden næstformand (Karina Adsbøl): Tak!). Så lad mig også bare lige nævne elafgiften, som vi jo alle sammen betaler, og som er blevet sat helt ned.

Tak! Så er det spørgeren. Værsgo.

Jeg vil bare give ordføreren chancen for at fortælle, hvad det er, Venstre mere vil i den her regering anført af Socialdemokratiet og i den næste regering, måske også anført af Socialdemokratiet, i forhold til skattelettelser.

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde, vil vi meget gerne få gjort den her fjernelse af elafgiften permanent. Det er i øvrigt en, der rammer os alle sammen. Vi bruger alle sammen strøm, så derfor betyder det mere i husholdninger, hvor man ikke har så mange penge at rutte med. Og så vil vi sænke selskabsskatten til 20, og så kommer der mere, for vi kommer også med et egentlig personskattereformønske.

Så er det fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ind til noget, som vi alle sammen siger vi elsker. Det er noget, vi alle sammen, antager jeg, siger at vi kæmper for politisk, men det er samtidig noget, der er ved at forsvinde, og det er noget, vi tager for givet. Det er vores natur.

I går kom det frem i den opgørelse, der bliver lavet hvert sjette år, at det står rigtig, rigtig slemt til for vores natur. Det går faktisk tilbage. 93 pct. af vores naturtyper er i ugunstig tilstand, og halvdelen er i stærkt ugunstig tilstand. Det er blodrødt og alarmklokker, der burde ringe, og derfor vil jeg gerne spørge Venstre, hvad Venstre vil gøre for at redde vores natur. Det er ikke nok med den grønne trepart, sagde forskerne, som kommer med den her rapport hvert sjette år, i går. For selv om man udtager pløjemarker, vil det tage flere hundrede år, før vi har den natur og de vilkår, vi har brug for. Så hvad helt konkret vil Venstre gøre for at redde vores natur?

Ordføreren.

Tak til fru Leila Stockmarr for spørgsmålet. Vi deler bekymringen for vores natur, ingen tvivl om det. Jeg bliver altså nødt til at nævne den grønne trepart, for den grønne trepart medfører, at vi kommer til at plante ny skov i Danmark. Det er ny skov på et areal, der er næsten lige så stort som hele Fyn. Altså, hele Fyn – det er rigtig, rigtig mange træer. Det er meget skov. Det er noget af det, vi gør, og så er der andre initiativer til at sikre en bedre biodiversitet, og det er jo ikke kun os som stat, der har et ansvar der. Det har regioner og kommuner også, og jeg ved, det er noget, der fylder på dagsordenen rigtig mange steder, også i den kommunale valgkamp, som jo er i fuld gang.

Spørgeren.

Men den grønne trepart kommer ikke til at redde vores natur. Hvis der går 100 år, før der er vild natur på de pløjemarker, der bliver udtaget i forbindelse med den grønne trepart, så kan det være, det er for sent, for så er arterne uddøde. Så vi har brug for at handle her og nu, og vi har en forpligtelse til, at 30 pct. af vores natur ifølge EU skal være beskyttet og 10 pct. skal være strengt beskyttet. Hvad helt konkret vil Venstre gøre for, at vi overholder det og redder vores natur, før det er for sent?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at 100 år er lang tid. Så lang tid har ingen af os tålmodighed til at vente, og jeg vil meget gerne se de forslag, som Enhedslisten har, i forhold til hvor man mener at vi kan gøre mere. Vi plejer jo at kunne nå at lave brede aftaler i det her Folketing. Jeg tør ikke sige, om det her er dén regering, der har lavet flest brede aftaler, men vi har i hvert fald lavet rigtig, rigtig mange både til den ene side og den anden side, så vi er åbne og lyttende.

Så er det hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde i et svar til fru Susie Jessen for lidt siden, at der ikke er noget nyt i den her sag om minkskandalen og sms'er. Fastholder ordføreren virkelig på Venstres vegne efter de afsløringer, som B.T. og Berlingske er kommet med i den her uge, at der ikke er noget nyt i den sag?

Ordføreren.

Jeg er jo nødt til at komme med det forbehold, at det er, i forhold til hvad jeg har fået oplyst fra Justitsministeriet, og de oplysninger, jeg har fået fra Justitsministeriet, er, at der i forvejen var blevet taget alle relevante skridt, og at det forslag, der kom fra Center for Cybersikkerhed, er blevet vurderet både i Justitsministeriet og i Statsministeriet. Det på den baggrund, jeg kan konkludere, at der ikke er noget nyt. Men ja, der er selvfølgelig det der lillebitte forhold, at de oplysninger, jeg har fået, måtte vise sig at være forkerte. Men der synes jeg altså ikke, man bare kan have sådan en grundantagelse om, at det, man får oplyst fra Justitsministeriets side, nok er forkert. Sådan tænker jeg altså ikke, og sådan tænker vi ikke i Venstre.

Spørgeren.

Men tror hr. Jan E. Jørgensen virkelig, at Center for Cybersikkerhed er enige i den vurdering? Det er altså Center for Cybersikkerhed, som hører under hr. Jan E. Jørgensens egen partifælle forsvarsministeren. Tror ordføreren virkelig, de er enige i det? Lad mig minde om, at i den her sag har justitsministeren først sagt, at de har lavet en gennemgang og fundet, at computere ikke var relevante at undersøge. Så sagde ministeriet, at de havde vurderet, at det ikke var relevant at undersøge. Og i går lød det nye ordvalg, at det var blevet overvejet i ministeriet, om det var relevant. Altså, det har jo været en slingrekurs. Der er da nye oplysninger en masse, hr. Jan E. Jørgensen, hver dag.

Tak til spørgeren. Ordføreren.

Der kommer en hasteforespørgselsdebat her i Tinget, hvor hr. Peter Skaarup vil få lejlighed til at stille alle de spørgsmål til nogen, der i hvert fald bør vide mere om sagen, end jeg gør. Der tror jeg altså, det vil være det rigtige at henvise til, at hr. Peter Skaarup stiller sine spørgsmål dér. Der får vi rig lejlighed til at komme i dybden og få stillet alle de spørgsmål og selvfølgelig også forhåbentlig få nogle fyldestgørende svar.

Tak. Den sidste, der har indtegnet sig, er hr. Carl Andersen, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak for ordet. Jeg tager ordet for at korrigere ordføreren, for nu har hr. Jan E. Jørgensen to gange sagt, at der efter folketingsvalget ikke var et flertal for en advokatundersøgelse, og det passer jo simpelt hen ikke. Der var over 90 mandater for en uvildig advokatundersøgelse af minkskandalen efter folketingsvalget, for der var alle de blå plus Moderaterne og Alternativet. Så det var jo Venstre, der var skyld i, at vi ikke fik den her advokatundersøgelse, og det vil jeg gerne have at ordføreren forholder sig til.

Ordføreren.

Så har jeg muligvis udtalt mig på en måde, der kan misforstås, men det, hr. Carl Andersen lige sagde, er i hvert fald forkert. Det var ikke Venstre, der gjorde, at der ikke længere var flertal. I første omgang var det Moderaterne, og de udtalelser, der kom fra Alternativets side, var også meget uklare. Og med Moderaterne og Alternativet ude af ligningen, var der ikke noget flertal. Så det er forkert at sige, at det er på grund af Venstre, at flertallet ikke længere var til stede. Det er altså den faktiske historieskrivning.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at jeg lige har fået printet min tale ud, så jeg ikke risikerede, den blev slettet hen over natten.

Det er jo nok den sidste åbningsdebat, vi har, mens vi har et land, der bliver ledet af en SVM-regering. Det er jo sådan noget, der kan holde humøret oppe sådan en dag som i dag, for vi har brug for en ny regering. Vi har brug for en regering, der prioriterer, at Danmark skal hænge bedre sammen. Vi har brug for en regering, der fører en politik, der ikke trækker Danmark skævt. Men det er ikke sådan en regering, vi har: enegang i verden med en CO2-afgift på landbruget, der har gjort kødsovsen dyrere; vejafgiften på lastbiler, der gør varerne dyrere, og som særlig rammer transportvirksomhederne uden for de store byer; en CO2-afgift på fiskeriet, der risikerer at udslette et helt erhverv; og en flyafgift, der risikerer at lukke nogle af de små lufthavne ude omkring i landet. Det er alt sammen politik, der har gjort det sværere at bo og leve og arbejde i hele Danmark – alt det modsatte af, hvad Danmarksdemokraterne arbejder for, og alt sammen grunden til, at jeg stiftede Danmarksdemokraterne for 3 år siden.

Heldigvis nærmer valget sig. Det kan man så også høre på statsministerens retorik, og måske er det derfor, at jeg ret uvant blev i godt humør, da statsministeren holdt sin tale på det socialdemokratiske årsmøde for nylig, i hvert fald kortvarigt. Statsministeren holdt en tale, hvor en stor del af talen handlede om de negative konsekvenser, det har haft for Danmark, at Socialdemokraterne siden 1960'erne har lukket ufattelig mange ikkevestlige indvandrere ind i Danmark. Så sagde statsministeren faktisk noget interessant, der fik mig til lige at spidse ører, og jeg citerer:

Det må og skal være det enkelte land, der bestemmer over udlændingepolitikken.

Selv om statsministeren jo er meget optaget af udlandet, forstod jeg det faktisk alligevel sådan, at det, statsministeren talte om, rent faktisk var Danmark. Det lød jo godt. Salen klappede, men hvad betyder det egentlig?

Da Danmarksdemokraterne holdt landsmøde i forrige weekend, fremlagde vi et forslag om at frigøre os fra de bindinger, som den europæiske menneskerettighedskonvention lægger på, at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Så troede jeg måske lidt naivt, at Socialdemokraterne ville bakke op om det forslag, for det var jo det, statsministeren lige havde stået og sagt på det socialdemokratiske årsmøde i Aalborg meget kort tid før, altså at vi netop selv skal kunne bestemme over vores udlændingepolitik. Men jeg skal da lige love for, at der hurtigt kom ned på jorden igen. Strammerstoklund blev til Rasmus Stilstand, straks han trådte ind Udlændinge- og Integrationsministeriet. Han nåede ikke engang ministeroverdragelsen, før han begyndte at lyde som en embedsmand. Hos Danmarksdemokraterne nåede vi ikke engang at rydde op efter vores aftenfest på landsmødet, før Socialdemokraterne havde nægtet at gøre noget som helst ved den konvention, der forhindrer os i at sende kriminelle udlændinge ud af landet, adskille barnebrude fra deres ældre mænd og stramme op på familiesammenføringsreglerne.

Statsministerens udtalelse på årsmødet er fuldstændig uden indhold. Det er valgkamp, og det er spin. Man kan også sige det, som det er: Alting er, som det plejer at være. Socialdemokratiet ikke har tænkt sig at frigøre os fra nogen af de internationale bindinger overhovedet. Man siger nej til at ændre den europæiske menneskerettighedskonvention; man siger nej til at udtræde af statsløsekonventionen; og man siger nej til at udtræde af statsborgerretskonventionen. Og selv om Socialdemokratiet i 2019 gik til valg på, at man selv skulle kunne bestemme over sine grænser, er vi stadig væk i en situation, hvor Danmark med jævne mellemrum skal skrive tiggerbreve til Europa-Kommissionen om at få lov til at opretholde grænsekontrollen.

Siden jeg forlod posten som udlændingeminister og statsministeren blev til statsminister, er den muslimske indvandring til Danmark steget med 84 pct. Man har indført en koranlov, der lefler for alverdens mullaher og islamister, man tildeler statsborgerskaber til muslimer, der hader Danmark og de danske værdier, de muslimske friskoler trives til gengæld i bedste velgående, selv om statsministeren gik til valg på at lukke dem, og regeringen nægter at forbyde islamiske bederum på uddannelsesinstitutionerne.

Men danskerne kan jo heldigvis vælge en anden vej, hvis de reelt vil have en stram udlændingepolitik. Vi har lagt 45 helt konkrete forslag til stramninger frem på vores landsmøde, og dem ser jeg frem til at vi kommer til at behandle her i Folketingssalen i den kommende samling. Så må vi jo se, om der er mere end bare ord i Socialdemokratiet. Danskerne ved lige præcis, hvor de har mig og Danmarksdemokraterne. Vi bærer den stramme udlændingepolitik i hjertet. Vi vil passe på Danmark.

Vi vil også passe på Danmark, når det kommer til truslen fra Rusland. Vi er med i forsvarsforliget, og vi har været med til at sikre, at der bliver tilført historiske milliardbeløb til oprustning. Vi har måske lidt alene kæmpet kampen for, at vores forsvar generelt, men luftforsvaret specifikt, skal dække hele Danmark. Vi har set en regering, der er meget, meget gerne vil stille sig frem på pressemøder og sole sig, når der bliver tilført milliarder af kroner til forsvaret, men når dronerne så flyver uhindret rundt og fører til, at vi har lukning af vores lufthavne, gemmer statsministeren sig og nøjes med iscenesat optræden på instagram uden mulighed for kritiske spørgsmål fra pressen eller oppositionen.

Nu ved jeg godt, at de socialdemokratiske lakajer er sendt i byen for at slå fast, at alt andet end en stor hyldest til statsministeren er at gå Putins ærinde, men enhver kan se, hvor desperat lige præcis det er. Selvfølgelig skal vi kunne tage en debat om tilstanden af vores forsvar. Det er jo netop det, der er forskellen på os og på Putins Rusland. Selvfølgelig skal man også kunne tillade sig at have en anden holdning, end landets regering har. Regeringen vil helst fremstille det, som om det faktisk er helt naturligt, at droner bare svæver rundt i vores luftrum i timevis og flyver fuldstændig uforstyrret rundtomkring vores F-35-fly i Skrydstrup. Det var jo mørkt, da dronerne kom, og de var heller ikke fra Fætter BR, og det var angiveligt også noget sværere at skyde sådan en drone ned end en gås, som forsvarsministeren udtalte, men det er et røgslør.

NATO har længe advaret om truslen om en hybridkrig, herunder også truslen fra droner. Det er da tankevækkende, at regeringen først siger, at man slet ikke kan bekæmpe de her droner, hvorefter vi så i forbindelse med EU-topmødet ganske få dage efter fik lånt antidronekapacitet fra nabolandene. Bundlinjen er, at regeringen ikke har styr på vores forsvar.

Som sagt fulgte jeg lidt med i det socialdemokratiske årsmøde. Der hang store bannere i salen, der handlede om ansvar, og vi trænger til en statsminister, der står ved sit ansvar. Det gælder også nu, hvor det er kommet frem, at man har talt usandt over for Folketinget i årevis, når man har påstået, at man har gjort alt, hvad man kunne for at genskabe sms'er, som hun personligt sad og slettede i minksagen. Det er en regulær skandale, og det udstiller endnu en gang den gustne studehandel, som Venstre indgik på Marienborg, hvor fredningen af statsministeren blev til ministerbiler.

Uret tikker. Der er godt 25 dage, til minksagen er forældet. Der er stadig væk tid til, at Folketinget kan hanke op i sig selv og få gennemført den advokatvurdering af statsministeren, som blev fejet ind under gulvtæppet på Marienborg. Det synes jeg at vi skylder danskerne i respekt for vores demokrati.

Så skal jeg på vegne af Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti læse et forslag til vedtagelse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste føres hybridkrig via droner mod Danmark, og at regeringen har været dårligt forberedt på at håndtere truslerne.

Folketinget opfordrer regeringen til at styrke forsvaret og beredskabet med størst mulig inddragelse af Folketinget.

Folketinget ser med bekymring på den fortsatte indvandring fra MENAPT-landene, der er sket på den nuværende statsministers vagt. Der opfordres til at stramme udlændingepolitikken og tage et opgør med konventioner, der begrænser Danmarks selvbestemmelse om statsborgerskab og udvisning af kriminelle udlændinge.

Folketinget opfordrer regeringen til at sænke skatter og afgifter samt reducere bureaukratiet for at sikre vækst, frihed og borgernær velfærd og samtidig imødegå stigende fødevarepriser.

Folketinget konstaterer, at regeringen er på et værdimæssigt sidespor, og opfordrer til at give danskerne store bededag tilbage og afskaffe koranloven.

Folketinget konstaterer, at regeringen fastholder kernekraftforbuddet, selv om kernekraft kan styrke grøn omstilling og dansk forsyningssikkerhed, og opfordrer derfor regeringen til at ophæve forbuddet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 2).

Tak til ordføreren. Vedtagelsesteksten vil selvfølgelig indgå i behandlingen.

Vi går i gang med den lange talerrække. Den første er hr. Christian Rabjerg Madsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig tænkt mig at tale om sikkerhedspolitik, men fru Inger Støjberg manipulerer jo fra talerstolen i dag. Når man taler om 84 pct. muslimer, er det jo et bruttotal. Det vil sige, at det tal skaber et helt misvisende billede af, hvordan det går med indvandringen fra MENAPT-landene til Danmark. Den store forskel er jo, at vi i modsætning til fru Inger Støjberg er i stand til at få sendt mennesker hjem. Da fru Inger Støjberg overdragede stafetten, var der mere end 1.300 mennesker i udsendelsesposition. Det tal er i dag omkring 300. Da fru Inger Støjberg og Dansk Folkeparti havde ansvaret, var det 6.000 mennesker fra MENAPT-landene om året. Nu er det samme tal under statsministeren 2.000.

Så kan fru Inger Støjberg i det mindste ikke lade være med at bruge misvisende tal? Hvis man endda kunne svinge sig op til at finde et eneste tal på udlændingeområdet, hvor fru Inger Støjberg kan fremvise noget, der er bedre end tal fra den nuværende regering, så tror jeg, det ville bidrage til debatten.

Ordføreren.

Så vil jeg sige 114 – 114 stramninger. Hvorfor gennemførte jeg sammen med Dansk Folkeparti 114 stramninger? Det gjorde jeg, fordi det sejlede, da jeg overtog ministerposten i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det var, fordi hr. Christian Rabjerg Madsens chef, der tidligere var justitsminister og dengang havde ansvaret for udlændingeområdet, havde ladet det her område sejle. Det sejlede. Derfor skulle jeg til at opbygge hele værnet imod den indvandring af flygtninge og migranter, som vi så under flygtninge- og migrantkrisen. Det sejlede. Så hvis jeg skal give ét tal, hr. Christian Rabjerg Madsen, er det 114.

(Første næstformand (Leif Lahn Jensen): Spørgeren. Nå, undskyld). Nej, nej, jeg har 11 sekunder endnu. Når vi nu snakker om de 84 pct., vil jeg sige, at jeg håber simpelt hen ikke, at hr. Christian Rabjerg Madsen siger, at det er misvisende tal, for det er jo tal, der kommer direkte ovre fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det er jo tal, som er oversendt til Folketinget. Så hvis hr. Christian Rabjerg Madsen mener, at det her er misvisende tal, så er der da simpelt hen noget rigtig galt i statsapparatet. Så er der da noget, der i hvert fald ikke er blevet slettet af sms'er eller noget, eller også skal vi til at have kigget mere på det.

Så er det spørgeren.

Ja, det er dybt misvisende tal, fordi det er et bruttotal. Det siger ikke noget om, hvor mange muslimer der kommer til Danmark, fordi det siger ikke noget om, hvor mange der kommer ud, og derfor skal man lade være med at bruge tallet. Jeg tror ærlig talt ikke, fru Inger Støjberg får ros af danskerne for antallet af stramninger. Vi kan lave stramninger herfra og til juleaften, men det, vi skal kigge på, er da resultaterne. Der er da ingen i Gellerup eller i Tingbjerg eller andre steder, der har noget som helst ud af antallet af stramninger. Det, danskerne kerer sig om, er da, hvor mange der kommer hertil. Så der er jo ikke et eneste tal, der har noget at gøre med virkeligheden, så Inger Støjberg kan fremvise noget, der kommer i nærheden af, hvad den her regering kan fremvise.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om folk i Gellerup synes, at de får gavn af stramningerne. Det er da rigtigt nok, for det er jo dem, der er blevet strammet op over for, så de kommer i arbejde, og så de bliver sænket i deres ydelser. Men hvis jeg bare lige skal nævne nogle af de stramninger, som jeg gennemførte, så kan jeg nævne, at jeg indførte grænsekontrollen, jeg strammede reglerne omkring familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, muligheden for at få statsborgerskab, jeg sænkede ydelserne til flygtninge, indførte smykkeloven, som jeg selv synes var rigtig god, jeg indførte en asylbremse og stoppede modtagelsen af kvoteflygtninge. Det er bare nogle af dem. Jeg kan jo ikke nå at remse alle 114 op. Men det var 114 stramninger, som blev gennemført, fordi I tidligere havde svigtet i jeres tid som regering.

Så er den næste hr. Jan E. Jørgensen.

Fru Inger Støjberg og jeg har jo det tilfælles, at ud over vi er politikere, er vi også begge forfattere. Fru Inger Støjberg har skrevet en bog om Sussi og Leo, og jeg har sammen med Bent Winther skrevet en bog om mig selv. Jeg vil godt sige tak for reklamen, som fru Inger Støjberg gjorde for min bog ved at stå med min bog i den ene hånd »En ægte liberal« og så en pakke hakket oksekød i den anden hånd og sige, at det var vigtigere med billigt oksekød ind med billige bøger. Vi bruger nok begge to flere penge på oksekød ind på bøger, men jeg synes nu alligevel, at bogmomsen var ganske fint at få afskaffet. Derfor var det også med en vis spænding, at jeg så de 50 forslag, der kom fra det her borgerlige konvent eller fundament, eller hvad det nu hed. Af de 50 forslag var der ikke et eneste, der var ikke et eneste, der handlede om, hvordan man skulle sænke priserne for den danske befolkning, sådan at man fik lavere priser i supermarkedet. Der var ikke et! Hvad er grunden til det?

Ordføreren.

For det første har jeg faktisk ikke haft brug for at have hjælp fra en anden journalist til at skrive min bog, men det kan jeg så forstå hr. Jan E. Jørgensen havde. Når vi lige kommer til bogmomsen, synes jeg jo ikke, at det er det bedste sted at sætte ind. Det må jeg sige. Jeg ville hellere have haft lavere priser på fødevarerne. Det må jeg bare sige. Og så ville jeg meget hellere have haft, at Venstre ikke lod sig forføre ind i en socialdemokratisk regering, der gør det meget, meget dyrere at være dansker. Lad mig bare lige nævne nogle ting: I har lige indført emballageafgiften, tordner priserne op, I har indført en CO2-afgift på landbruget, I har indført en CO2-afgift på fiskeriet, i har indført en CO2-afgift på vognmændene. Alt det her er med til at gøre det dyrere at være dansker. Så hr. Jan E. Jørgensen, I kunne jo starte med at fjerne det, og det er derfor, at det er noget af det, som vi har sagt vi synes man skal få fjernet.

Jeg vil lige, inden jeg går videre, sige, at både »du« og »I« er direkte tiltale. Der er flere, der har brugt det, men det må man ikke.

Det er spørgeren. Værsgo.

Det er aldrig for sent at lære, og der er heller ingen skam i at samarbejde med andre. Men jeg tror ikke, at fru Inger Støjberg fangede spørgsmålet, for det, jeg spurgte om, var, hvorfor der i de her 50 forslag, som man kunne blive enig om med sine blå venner, ikke var et eneste forslag blandt dem, der handlede om at få lavere priser på fødevarer? Der var ikke et, altså ikke et eneste. Hvorfor? Er det, fordi man ikke kunne blive enige med de andre? Det må det jo være, når fru Inger Støjberg her står og siger, hvor vigtigt det er for Danmarksdemokraterne.

Ordføreren.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan det er samarbejde med Socialdemokraterne i en regering, men det kan jo selvfølgelig være derfor, at der er masser af ting, som der ikke er blevet fremsat fra regeringens side, men som Venstre så løber ud og plaprer op om og siger nu pludselig er blevet deres politik, og Socialdemokraterne gør det samme. Men det er rigtigt, at der var 50 forslag. Vi kunne som sagtens have fundet mange flere forslag, men nu endte det på de her 50. Det er jo ikke, fordi vi ikke gerne vil nedsætte momsen på fødevarer. Det har vi sagt, og det er der andre partier der har sagt. Dansk Folkeparti har sagt det mange gange. Så det er jo slet ikke det, det handler om. Men vi greb fat i de her 50 forskellige ting. Så synes jeg faktisk, at det egentlig kunne være mere interessant, hvis Venstre begyndte med at kigge på, hvad de kunne være enige med de andre blå partier om, for jeg håber da på, at Venstre på et eller andet tidspunkt løsriver sig fra det der lidt underlige ægteskab, man er gået ind i ovre ved nabokonen.

Så er det fru Signe Munk.

Tak for talen. Jeg vil ind på et emne, som der er skrevet en del bøger om fra de socialdemokratiske ministres side. Det handler om vores landdistrikter og om et Danmark, der er ved at knække over. Det kan jo godt være, at der ikke er så meget salg i de bøger, og at det er derfor, at bogmomsen skal ned. Der er i hvert fald ikke meget handling i den politik, der bliver lagt frem af regeringen.

For nylig var der 37 kommuner, der blev nødt til at bede om ekstra penge for at få velfærden til at hænge sammen. Det er landkommuner, og en af dem kender fru Inger Støjberg og jeg rigtig godt, nemlig Skive Kommune. Det er steder, hvor man har lukket landsbyskoler, og hvor det er sådan, at hvis man er ældre og har brug for rengøring, må man starte med en robotstøvsuger, i stedet for at der kommer hjælp fra en hjemmehjælper. Og det er for mig at se i det hele taget et udtryk for problemet, at imens man i København kan diskutere, om vi skal have gratis institutioner, så kan man knap nok få ordentlig velfærd til at hænge sammen ude i landkommunerne.

Derfor vil jeg bare høre fru Inger Støjberg: Kan fru Inger Støjberg se det her som en regering, der faktisk kerer sig om et Danmark i balance?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke, og jeg må også sige, at det piner mig at se en regering, der ikke sætter mere ind over for den skævvridning, som vi kan se i Danmark, og som fru Signe Munk er en af dem der jo også dagligt oplever, i og med at fru Signe Munk, og det tror jeg godt at jeg må sige heroppe fra, bor på en mindre ø og er afhængig af både færgefart og af, at den nære velfærd også fungerer i landdistrikterne. Det piner mig at have en regering, som netop ikke tager det ansvar på sig.

Det er også derfor, at vi fra Danmarksdemokraternes side har foreslået en hel række tiltag med alt fra højere kørselstilskud for dem, der bor i yderkommunerne, statslige arbejdspladser, der skal flyttes ud, og til, at man skal annullere den annullering, som man har gennemført i forhold til velfærdsuddannelserne, som først skulle ud i landdistrikterne, og som man så senere hen fjernede. Det handler også om bedre offentlig transport og mange, mange andre ting. Så jeg mener ikke, at regeringen påtager sig sit ansvar, når det handler om landdistrikterne.

Spørgeren.

Der er en lang række steder, hvor man kan slå ned. I forhold til velfærden kan jeg helt konkret se, at der mangler over en milliard i forhold til at få velfærden til at hænge sammen ude i landet og i ø-kommunerne. Derfor har SF foreslået, at vi tager noget af statens ret store overskud på budgettet, for vi synes faktisk, det er vigtigere, at man kan få velfærden til at hænge sammen i Skive Kommune, på Bornholm, på Lolland og i Vesthimmerland, end det er, at statens kasse bugner. Kunne Inger Støjberg se sig selv i det forslag?

Ordføreren.

Vi vil absolut gerne være med til at prioritere landdistrikterne, så man kan leve og bo med mening i hele landet. Det, der er sagen i dag, er, at det er helt basale velfærdsydelser, der ikke er tilgængelige. Det handler om skoler, som enten bliver lukket eller skåret væsentligt ned på, det handler om ældreplejen, og det handler om sådan noget helt fuldstændig fundamentalt som akutberedskabet, hvor vi i øvrigt også sammen med SF ad flere omgange har måttet kæmpe for, at der skulle være akutberedskab også i yderområderne. Tænk sig, at vi havde en overgang, hvor man ikke måtte få hjertestop tirsdag og torsdag ude i nogle af yderdistrikterne, for så kunne ambulancen ikke lige komme frem – så det skulle man bare lige have inden for normal åbningstid. Altså, det går bare ikke.

Så er det hr. Alex Vanopslagh.

Tak for det, og tak for talen, og tak for et meget tæt, fortroligt og tillidsfuldt samarbejde i det hele taget. Det sætter jeg stor pris på, og jeg er jo særlig stolt af det samarbejde, vi har sammen med de andre borgerlige partier, som jo har udmøntet sig i det her føromtalte fælles program med 50 forandringer på 100 dage. Der vil jeg egentlig også lige fremhæve punkt 33 om, at vi vil lave en skattereform, der både sænker skatten på arbejde, men også sænker afgifterne, så det var sådan set et svar til hr. Jan E. Jørgensen.

Det er noget helt andet, jeg vil spørge om, og jeg skal skynde mig, for jeg har få sekunder tilbage. Det er i forhold til forsvarspolitikken. Noget af det, vi mener mangler fra Liberal Alliances side, er en samlet strategi for det. Vi skal leve op til nogle NATO-styrkemål, og vi skal bruge en masse penge, men der er ikke en samlet strategi. Og hvis man bare siger køb, køb, køb uden en strategi, ender man måske med at købe det forkerte. Jeg ved, at De Konservative er enige i, at der skal være en samlet strategi. Er Danmarksdemokraterne også det?

Ordføreren.

Ja, det er vi sådan set meget enige i. Jeg tror også, vi sådan set her i den blå familier alle sammen er meget enige om, tror jeg, at der skal til at hankes op i det her. Vi har jo netop en regering, der igen og igen foregiver, at man har totalt styr på det. Og første gang, vi så for alvor bliver sat på prøve, kan man se, at det ikke fungerer. Og jeg tænker selvfølgelig på dronerne, der svæver rundt.

Vi har en beredskabsminister, og han er ikke lige, kan jeg se; det kan være, han er ude og tælle beskyttelsesrum op. Det har han jo haft et års tid til at få talt op og få styr på noget så basalt. Han var fuldstændig væk, da dronerne var her. Dronerne var her, men beredskabsministeren væk, og det kan virkelig undre mig. Så jeg må sige, at der skal være en samlet strategi, men jo også en fast hånd på rattet.

Spørgeren.

Tak for det. Det har jo været overraskende og forbløffende at se, hvor langt bagud vi egentlig var i forhold til at kunne sikre os mod dronehændelser. Nogle gange får regeringen det til at lyde, som om det er det samme i alle andre lande, men under EU-topmødet fik vi jo hjælp fra vores nabolande. De havde tilsyneladende rent faktisk styr på det. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren, eller partilederen: Hvad mener Danmarksdemokraterne, man skal gøre for at styrke beredskabet i al almindelighed?

Ordføreren.

Det handler jo om at få omsat statsministerens ord køb, køb, køb til rent faktisk også at få købt noget. For det første, alle danskere fik at vide, var, at kapaciteterne til overhovedet at kapaciteterne til overhovedet at detektere dronerne og til at skyde dem ned, ikke eksisterede. Jeg kan igen nævne det med fætter BR og en gås, og jeg ved ikke hvad; man gjorde jo lidt grin med det. Og få dage efter væltede det ind med kapacitet fra bogstaveligt talt alle verdenshjørner, altså en kapacitet, som jo så findes rundt omkring. Og man stod jo og sagde til danskerne og i øvrigt også til os, at de kapaciteter slet ikke findes, men det gjorde de jo. Det var andre lande, der reddede os, så vi, eller statsministeren, kunne holde sit EU-topmøde. Det er da pinligt.

Så er det fru Rosa Eriksen.

Tak. Jeg vil gerne tale om international arbejdskraft og spørge, om Danmarksdemokraterne og ordføreren er enige i, at international arbejdskraft bidrager til den danske velfærd.

Ordføreren.

Det er jo bare ikke helt ligegyldigt, hvor den internationale arbejdskraft kommer fra, for man må bare være helt åben og ærlig og sige, at det er nemmere at integrere en amerikansk kristen end en somalisk muslim. Sådan er det bare.

Derfor har vi også kunnet se – og der tror jeg ikke, jeg tager munden for fuld – at det er Moderaterne, der i høj grad har sat sig i spidsen for at få åbnet for sluserne, i forhold til at vi kan se, at det er gået over gevind. Det betyder, at der er for mange, der kommer hertil på en fribillet, og som jo ikke rejser ud af landet igen, når der ikke er arbejde, men som også tager deres familie med og alle sådan nogle ting. Det er et kæmpestort problem.

Jeg vil sige, at ja, folk, der kommer hertil fra udlandet, som også deler vores kultur, både rent arbejdskulturmæssigt, men jo også i forhold til værdisæt, er det nogle, som vi ikke kan undvære, f.eks. i landbruget og mange af produktionsvirksomhederne. Men man må også bare sige, at der er kommet alt for mange hertil, som jo ikke er en gevinst.

Spørgeren.

Det er egentlig et svar, jeg er rigtig glad for, for vi ved jo, at international arbejdskraft bidrog med 361 mia. kr. til dansk økonomi bare sidste år, og det er altså 12 pct. af bnp. Hvis Inger Støjberg får en blå regering, hvordan vil I i blå blok blive enige om, hvordan I skal gå til spørgsmålet om international arbejdskraft? For jeg synes, det lyder, som om der er meget langt fra Dansk Folkeparti til den her lidt mere nuancerede holdning fra ordføreren.

Ordføreren.

Sådan oplever jeg det ikke, men nu sidder jeg selvfølgelig også med ved de mange møder, vi har i den blå familie, og det gør fru Rosa Eriksen jo ikke. Der er ikke så stor forskel på det, men der er bare et samlet blåt krav om, at hvis man kommer til Danmark, skal man for det første kun være her, hvis man bidrager med noget, og at man selvfølgelig skal rejse hjem igen, den dag ens arbejdsplads ikke længere er der. Men det er altså heller ikke ligegyldigt, hvor man kommer fra. For det er bare sværere at integrere nogen, der ligger langt væk fra vores kulturkreds. Det er det bare.

Fru Helle Bonnesen.

Tak til fru Inger Støjberg for talen. Fru Inger Støjberg kom jo bl.a. ind på den uro, vi lever i i verden, og Danmarks position i forhold til det. Hr. Alex Vanopslagh var også tidligere inde på, at vi ville have rigtig godt af at diskutere vores strategi vedrørende oprustning, men gudskelov er vi trods alt enige om i salen, at vi skal opruste. Men samtidig med det har regeringen indført den her parallelle debat om åndelig oprustning. Der kunne jeg godt tænke mig at høre fru Inger Støjbergs holdning til, om den debat har været reel, og om regeringen har vist initiativer til åndelig oprustning.

Ordføreren.

Hvis fru Helle Bonnesen hentyder til, at man har fjernet bogmomsen, så man kan købe hr. Jan E. Jørgensens bog lidt billigere, vil jeg sige, at jeg ikke ved, om det er åndelig oprustning, men det giver jo i hvert fald et større salg af bøger fra hr. Jan E. Jørgensens boghylde, og det kan da så være en glæde.

Nej, jeg synes jo ikke, at man har fuldført det. Igen er det sådan, at der er mange ord fra regeringen om det ene og det andet, og nu er det åndelige oprustning, og så er det oprustning af alverdens andre ting, men det bliver ikke rigtig til noget. Altså, det er snak. Jeg synes egentlig også, at det var meget sigende her i åbningstalen. På mange måder var det en flot tale, men det er lidt som at sidde og spise budding. Det er en stakket glæde, kan man sige. Det smager ikke rigtig af noget, når det kommer til stykket. Det bliver ikke rigtig til noget, og det forsvinder hurtigt.

Spørgeren.

Jeg kan nu meget godt lide budding. Det må jeg sige.

Nu er det jo sådan, at en tredjedel af præstestillingerne bliver genopslået. I Sydthy var der for et par år siden 12 kirker, der stod tomme juleaften. Det var ikke, fordi folk ikke havde lyst til at gå i kirke. Det var ikke, fordi man ikke havde lyst til at søge åndelig styrke. Det var simpelt hen, fordi der ikke var præster. Så deler fru Inger Støjberg bekymringen om, at adgang til præster er et problem og en reel udfordring, når danskerne søger åndelig styrke?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk helt generelt, at man må sige, at det, om det så er præster, læger eller lærere, kan være ret svært i hvert fald i nogle egne at tiltrække lige præcis arbejdskraft. Derfor gætter jeg på, at de kirker, som fru Helle Bonnesen hentyder til, i høj grad ligger i landdistrikterne. Og det er jo netop et tegn på, at regeringen helt samlet set nedprioriterer det, at man skal kunne leve og bo med mening i hele landet. Det gælder også, når det kommer til den åndelige del af livet og den kulturelle del af livet.

Hr. Pelle Dragsted.

Det bliver mest ved snak og bliver ikke rigtig til handling. Sådan sagde fru Inger Støjberg om Socialdemokraterne og regeringen, og det kan jeg kun nikke genkendende til. Problemet er, at når det gælder et af de problemer, som danskerne er mest optaget af, nemlig de stigende priser på mad nede i supermarkedet, så bliver det heller ikke rigtig til så meget andet end snak fra fru Inger Støjberg og fru Inger Støjbergs parti.

I Enhedslisten har vi meget konkret foreslået, at vi skal halvere momsen på mad og fjerne den helt på frugt og grønt, så det simpelt hen bliver billigere for danskerne at gå ned at købe ind. Jeg har endnu ikke hørt et eneste forslag fra fru Inger Støjberg om, hvordan folkepensionister, førtidspensionister og lavtlønnede skal få mere tilbage til sig selv, efter de har været nede at handle i Brugsen, eller hvor det nu er, de handler. Så mit spørgsmål er: Skulle fru Inger Støjberg ikke tage danskernes bekymring i det her spørgsmål lidt mere alvorligt? Jeg ved godt, man er optaget af muslimer, indvandring og mange andre ting, men det er jo så ikke dem, der driver priserne op nede i supermarkedet. Så hvad er fru Inger Støjbergs svar til de danskere, som er pressede på økonomien?

Ordføreren.

Det er jeg faktisk fuldstændig enig med hr. Pelle Dragsted i. Jeg er ikke helt sikker på, vi vil helt den samme vej, men man kunne jo starte med at fjerne nogle af de afgifter, man allerede har pålagt danskerne. Det er altså CO2-afgiften på landbruget, som har drevet priserne op, og kilometerafgiften til vognmændene, som kommer til at drive priserne op. Vi har også foreslået, at man skulle have et reelt skattestop, og så ser jeg faktisk for mig, at man skulle se at få sænket fødevaremomsen.

3F kommer jo med et forslag om at sænke fødevaremomsen med 5 pct. Det synes jeg sådan set lyder meget fornuftigt. Man kan gøre det i alle mulige andre lande. Regeringen snakker jo meget, også når det handler om fødevaremomsen. Nu er man så nået til, at man vil til at prøve at ændre et it-system. Altså, man sænker fødevaremomsen i landene omkring os, og herhjemme sætter man nogle folk til at prøve at ændre et it-system, og så kan vi tage debatten. Det er jo det, jeg mener med, at regeringen snakker og snakker, men det ikke rigtig bliver til noget. Så ja, det vil vi faktisk godt være med til at se på, for jeg anerkender fuldstændig, at de mange afgifter, som regeringen har pålagt danskerne, gør, at fødevarepriserne stiger, og her senest er der også emballageafgiften.

Tak. Hr. Pelle Dragsted igen.

Tak for det. Det synes jeg er positivt, altså at Danmarksdemokraterne også melder sig under de faner nu, for det vil være den mest enkle måde at få priserne ned på.

Så var der bare lige det med CO2-afgiften på landbruget. Altså, den er jo ikke trådt i kraft endnu; det er ikke den, der driver priserne op. Det er jo sådan set heller ikke momsen, for den har stået stille hele tiden. Jeg synes, den skal ned, men det, der driver priserne op, er jo, at der er nogle, der tager sig nogle enorme fortjenester, og nogle af dem, der tager sig nogle enorme fortjenester, er jo de store jord- og godsejere, og det er fødevarebranchen. Er fru Inger Støjberg også parat til at tage fat i kraven på dem, som spekulerer priserne op og rammer helt almindelige danskere og gør det dyrere at være dansker?

Ordføreren.

Det anede mig, at vores enighed måtte ophøre på et tidspunkt, og det glæder mig i virkeligheden også lidt. Men når det er sagt, så prøv lige at høre: CO2-afgiften på landbruget har faktisk allerede betydet stigende priser, og det er ikke noget, jeg finder på. Det er noget Landbrug & Fødevarer selv siger, og det er, fordi investeringslysten i landbruget jo er faldende nu, fordi man ved, at det lige rundt om hjørnet bliver meget mere besværligt at være landmand. Derfor ser vi lige nu landbrug, der ikke går i generationsskifte, men som bliver lukket, og dermed kommer der en mindre produktion i Danmark. Så det er faktisk ikke helt korrekt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Tak for det. Der er jo på en eller anden måde noget charmerende over det her med at fjerne bogmomsen, så man i hvert fald kan gå ned og købe en billig kogebog og læse om alle de opskrifter, man så ikke har råd til at lave. Men det må man så vente med, indtil det blå flertal forhåbentlig er der efter næste folketingsvalg.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre fru Inger Støjberg udrede lidt mere om, hvad man kan gøre for at sænke fødevarepriserne. Vi hørte før noget om emballageafgiften, som jo er helt tudetosset, vi hørte noget om CO2-afgifter osv. Det er noget, der ligger os i Dansk Folkeparti ekstremt meget på sinde, og som vi derfor er meget optaget af, når vi forhåbentlig får et nyt flertal, at kunne gøre sammen med Danmarksdemokraterne og De Konservative, LA og forhåbentlig også Venstre. Så kan fru Inger Støjberg sige lidt mere om det?

Ordføreren.

Ja. Altså, jeg vil igen sige, at man fra regeringens side har pålagt danskerne en lang række afgifter. Dem synes jeg man skulle starte med at fjerne. Hr. Morten Messerschmidt peger jo selv på emballageafgiften, og man kunne jo fra den ene dag til den anden se, hvordan det kommer til at hæve priserne. Jeg kunne i øvrigt se en artikel i dag om, at det bliver dobbelt op faktisk, fordi man også kommer til at agere bank som forbruger i det her. Så det er blevet meget dyrere at være dansker.

Så jeg synes, man skal starte med at fjerne nogle af de afgifter, der er blevet pålagt: emballageafgift, CO2-afgift på landbruget, på vognmændene. For jeg mener ikke, at det står mål med den grønne omstilling. Man får simpelt hen ikke nok ud af det, fordi erhvervene jo heller ikke har kunnet forberede sig. Og det er jo erhverv, der i forvejen er i gang med at omstille sig. Og så synes jeg helt generelt, at man skulle prøve at se, om man kunne sænke fødevaremomsen oven i det. Når landene omkring os kan, kan jeg simpelt hen ikke forstå, at det eneste, vi magter herhjemme, åbenbart er at ændre et it-system, som så skal bruges. Det kommer der til at blive brugt mange år på, så meget kan jeg sige.

Spørgeren.

Nu skal regeringen jo ikke have skældud for alt. Det er da fint, at de får it-systemerne på plads, sådan at når vi kommer til, kan vi rent faktisk gøre det, som danskerne efterspørger.

I Sverige kan vi se at man nu igen har halveret fødevaremomsen. I Tyskland er det det samme. I lyset af det som vi hørte fra Enhedslisten før om, hvad det egentlig er, der driver priserne op, har jeg konstateret, at et halvt kilo hakket oksekød produceret i Danmark har en markant forskellig pris, om man handler i Fleggaard syd for grænsen eller nord for grænsen. Så er vi ikke enige om, at så må det være produktionsforholdene i Danmark, der gør tingene dyrere?

Ordføreren.

Det er i hvert fald også konstateret, at den fineste værtindegave, man kan komme med efterhånden, er, hvis man kommer med et pund oksefars og ½ l piskefløde og en pakke smør. Så er man lidt af en flottenhejmer, når man kommer i byen. Men altså, der er jo ingen tvivl om, at de afgifter og de belastninger, som man har pålagt en række erhverv, herunder landbrug, men også transporterhvervene jo gør, at det er langt, langt dyrere og mere besværligt at producere, og det kommer jo til at sætte sig i prisen til sidst.

Hr. Martin Lidegaard.

Tak til fru Inger Støjberg for talen, selv om jeg jo savnede – det må jeg indrømme – lidt grønne elementer, og det savner jeg også i det forslag til vedtagelse, som de fire partier har lagt frem her, hvor det eneste, der måske med lidt god vilje kunne kaldes grønt, er idéen om, at vi skal ophæve kernekraftforbuddet, hvilket måske om 15, 20 eller 30 år kan give noget mere grøn strøm. Jeg ved godt, at klimaet ikke optager fru Inger Støjberg så meget, selv om det jo egentlig er klimaforandringerne, der i hvert fald ifølge Nationalbanken er årsagen til de fødevarepriser, der eksploderer i øjeblikket. Men der er én ting, der optager fru Inger Støjberg, det ved jeg, og det er, som hun også sagde i talen, forholdene for folk i Danmarks yderområder, herunder det, at vi har den her kæmpe skævvridning af boligmarkedet, hvor det er blevet meget ulige økonomisk set, hvad man kan få for sit hus, og hvor det er svært at sælge huse og investere i dem. Det gælder ikke mindst på energiområdet, og mit spørgsmål til fru Inger Støjberg er: Vil fru Inger Støjberg ikke være med til af den grund at forsøge at gøre det lettere at få grønne og billigere varmeløsninger ude i landdistrikterne, end det er i dag?

Ordføreren.

Jo, det vil jeg sådan set gerne. Jeg vil gerne også sige, at jeg går også op i klimaet. Jeg er jo ikke imod den grønne omstilling, men vi er bare ved at havne i en situation, hvor vi mister den folkelige opbakning til den grønne omstilling, når man pålægger erhvervslivet den ene afgift og besværlighed efter den anden, og når man kan se, at det netop kommer til at skævvride vores muligheder for at leve og bo og arbejde i hele landet, og når man lagde plastrer landområderne til med jernmarker og vindmøller. Altså, for mig hører solcellerne til på tagene og vindmøllerne ude på havet. Det er jo bl.a. også derfor, vi er med i den aftale, der er om havvind. Så hr. Martin Lidegaard har jo ikke ret, men det, jeg bare siger, er, at vi ikke må ødelægge mulighederne i landområderne, og ja, jeg så også gerne, at man kunne blive koblet på fjernvarme og sådan nogle ting ude i landdistrikterne. Det var jo noget af det, vi også var med til at prioritere i sin tid, da det blev prioriteret i både vores finanslov og ved andre lejligheder.

Spørgeren.

Så har jeg dagens gode nyhed til fru Inger Støjberg, for vi har jo fremlagt et forslag om en fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år, som er blevet omfavnet af erhvervslivet, fordi det giver mere konkurrencedygtige energipriser til erhvervslivet, men det giver faktisk også ifølge TEKNIQ, som har regnet på det, en gennemsnitlig besparelse på 32.000 kr. om året for en familie i et almindeligt parcelhus. Det være sig i byerne eller ude i landdistrikterne med sådan en varmepumpe, hvis man ikke bor tæt nok på til at kunne få fjernvarme. Så der er jo ikke nogen modsætning her. Det kunne faktisk være en god idé, og derfor undrer det mig også lidt, at man hænger så meget i bremsen.

Ordføreren.

Jamen problemet er jo, at hr. Martin Lidegaards parti samtidig med alt det her – der kan jo være gode takter i nogle af de der ting – ønsker at plastre hele landdistrikter til med jernmarker og vindmøller, sådan at det reelt ikke er rart at bo i de her områder. Der er jo ikke nogen mennesker, der flytter ud i et landdistrikt for at sidde og glo ind i en jernmark. Det er jo det, der er problemet, og det er jo derfor, at man bliver nødt til at få solcellerne ind i byerne og op på tagene, altså op på industribygninger og op på offentlige tage, og så få flere vindmøller ud på havet. Det ville give mening, i forhold til at man kan leve og bo i hele landet.

Fru Franciska Rosenkilde.

Tak for det. Jeg ved, at fru Inger Støjberg ligesom jeg og Alternativet er optaget af livet i landdistrikterne, og selv om jeg er helt med på, at livet i landdistrikterne handler om andet end landbrug, er landbrug dog en stor del af det, og det er jo langt hen ad vejen politisk besluttet, at vi har et landbrug, som vi har i dag. Problemet med generationsskiftet er næppe noget nyt, det har stået på i flere år, også før den her meget lave CO2-afgift. Kunne man forestille sig et landbrug, der i langt højere grad beskæftigede flere mennesker i landdistrikterne, altså at vi går væk fra de her meget store intensive bedrifter, hvor beskæftigelsen er faldet markant gennem de sidste 40 år, men at vi har mindre bedrifter, hvor folk rent faktisk bor, altså en mere lokal forankring, at vi har en mere divers produktion, en økologisk produktion, som kræver mere beskæftigelse, flere hænder, så vi på den måde også styrker sideerhvervene i landdistrikterne og på den måde kan være med til at bygge områderne op?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige så meget, at jeg elsker landbruget, at jeg elsker alle de erhverv, der ligger omkring landbruget, og alt det liv, landbruget giver i landdistrikterne. For det, man også bare skal huske, når man nu går i gang med at nedlægge dansk landbrug, og det er jo reelt det, der er gang i, er, at det betyder, at det jo ikke bare er landmanden og hans familie, der skal finde noget andet at beskæftige sig med og flytte ind til byen, det betyder også, at vognmanden, at tømreren, at elektrikeren også mister deres arbejde. Det betyder så, at den lokale skole bliver lukket, købmanden bliver lukket, og så er det bare slut i nogle af de her områder, og så er det, at der bliver sat jernmarker op, og så er det, at man kommer til at lave den her skævvridning.

Jeg elsker landbruget, jeg elsker alt omkring landbruget, jeg elsker alle de sideerhverv, der er, og alt det liv, det giver i landdistrikterne, men jeg har bare ikke den der socialistiske drøm om at skulle bestemme, hvordan man skal indrette sig, og om, at vi skal tilbage til at gå efter ploven og hesten.

Spørgeren.

Men den udvikling, som fru Inger Støjberg beskriver der sker i landbruget, med, at der bliver færre og færre beskæftigede, flere og flere erhverv lukker, flere og flere bedrifter lukker, er jo en udvikling i landbruget, der er sket med den førte politik. Det er jo den udvikling, der er sket igennem de sidste 40-50 år med den måde, man politisk har besluttet at indrette landbruget på. Mit spørgsmål til ordføreren er netop, om fru Inger Støjberg kunne forestille sig at indrette et landbrug – og jeg er også rigtig glad for landbruget, i hvert fald det økologiske landbrug og der, hvor vi faktisk laver mad til mennesker og ikke til stakkels grise, der ikke ser dagens lys – på en anden måde end det, vi ser i dag, og som faktisk ville støtte og opbygge landdistrikterne i stedet for at affolke dem?

Spørgeren.

Men noget af det, der affolker landdistrikterne lige nu, er jo netop den CO2-afgift, som fru Franciska Rosenkilde jo selv har været med til at indføre, for det kommer til at lukke landbrug. Jeg tror faktisk heller ikke, at fru Franciska Rosenkilde skal ønske sig tilbage til et landbrug, der minder om, hvad der var i 1960'erne og 1970'erne og 1980'erne, for det moderne landbrug er jo et landbrug, der forurener meget mindre end dengang, fordi man også bruger teknologi. Og hvorfor gør man det? Det er, fordi man har mulighed for det, fordi der også er nogle større bedrifter. Så der er jo masser af fordele ved det også. Men jeg elsker alt omkring livet på landet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det kunne nu også godt have været en god værtsgave, vil jeg sige; det behøver ikke kun være en god venindegave. Hvis du smider et par spareribs i og sådan noget, skal jeg nok sørge for, at Anne og Agnes er klar med nogle bolde til Ludvig, hvis du tager ham med. Så det kunne også være en god værtsgave.

Regeringen snakker lidt om udlændingepolitikken, det er fuldstændig rigtigt, og vi trænger til noget handling i Danmark. Derfor blev jeg også en anelse bekymret, da jeg hørte Danmarksdemokraterne sige, at man vil bruge den næste valgperiode på at få ændret EMRK, altså ændret konventionerne, og at hvis det ikke kunne lykkes i den næste valgperiode, vil man derefter træde ud. Er det korrekt forstået? For jeg synes, man hørte Danmarksdemokraterne gentage det i dag, og det synes jeg også lugter lidt af for meget snak. Jeg vil i hvert fald godt have noget mere handling. Så kunne fru Inger Støjberg ikke prøve at fortælle lidt om, hvad tankerne er bag, at der skal gå så lang tid?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Jeg vil sige det sådan, at hvis ikke man får ændret de internationale konventioner og jo især EMRK, kommer det til at forhindre os i i fremtiden at føre den udlændingepolitik, som vi ønsker. I dag fører man heller ikke den udlændingepolitik, som jeg tror der rent faktisk er et flertal for i den danske befolkning, og derfor er det her en nødvendighed.

Vil man så gøre det meget drastiske og dramatiske at træde ud i morgen, uden at vi er forberedt på det? Nej, det tror jeg ikke er nogen fordel, hverken for Danmark eller for noget som helst. Men kan man nå at ændre det inden for en valgperiode, synes jeg jo, det er godt. Det er jeg bare ikke sikker på at man kan, og derfor er det, jeg siger, at så må vi træde ud af konventionen. Men så er vi forberedt, og vi har forberedt hele vores system på det.

Spørgeren.

Det er der, der er en grundlæggende uenighed mellem Danmarksdemokraterne og Borgernes Parti, for i de 4 år, hvor politikerne så endnu en gang snakker om at få ændret et system, er der danske piger, som bliver ofre for udenlandske kriminelle, som vi ikke kan vise ud, og danske drenge, som bliver ofre for dominansvold, og hvor gerningsmændene ikke blive vist ud. Det er altså for lang en periode, og det er på tide, at vi sætter Danmark forrest og sætter danskerne og deres tryghed og sikkerhed før nogle kriminelle udlændinge. Derfor synes jeg, det er en alt for lang periode, altså at der skal gå 4 måske 5 eller 6 år, inden man får det her løst.

Ordføreren.

Altså, nu er en valgperiode vel maks. 4 år i Danmark, så det kan jo ikke være 5 eller 6 år. Så er der i hvert fald sket et statskup, og det går jeg ikke ud fra, trods alt.

Men jeg er da glad for, at hr. Lars Boje Mathiesen er enig i endemålet her, og så vil det jo bare være godt, hvis hr. Lars Boje Mathiesen så også melder sig ind i arbejdet med netop at få ændret de her ting i stedet for måske bare at komme med nogle ord og slå et stort brød op, altså at han rent faktisk sætter sig ned og er med i arbejdet med at nå derhen, hvor vi begge to ønsker at komme hen – at det er os selv, der bestemmer udlændingepolitikken, og at vi tager udlændingepolitikken tilbage, kan man sige, i Folketingssalen.

Hr. Jesper Petersen.

Tak. Spørgsmålet om inflation og stigende priser på danskerne er jo noget, der sådan set ikke er nyt, men som har fyldt i en række år, og hvor regeringen, både den tidligere og den nuværende, har taget en række tiltag. Lige nu kommer den så med nye konkrete, realiserbare tiltag om at fjerne elafgiften og sænke andre afgifter i forbindelse med finansloven. For det er vigtigt, at man har råd til fødevarer, også selv om man ikke er blandt dem, der har oplevet de bedste lønstigninger.

Men i de 50 forslag, som man havde gjort sig umage med at lave senest, er der jo, som vi har været inde på tidligere i debatten her, ikke noget konkret og realiserbart nu og her, der kan gennemføres. Til gengæld er man jo ret tydelig, i forhold til at man gerne vil have sat topskatten yderligere ned i næste valgperiode. Hvorfor er det den prioritering, hvor man er så skæv i sin prioritering? Det hjælper jo ikke almindelige danskere, der har svært ved at få råd til varerne i supermarkedet.

Ordføreren.

Jeg er lidt bange for, at hr. Jesper Petersen ikke fulgte helt lige så meget med i vores konvent, som jeg gjorde i Socialdemokraternes årsmøde. For havde hr. Jesper Petersen fulgt lidt mere med og læst de 50 forslag igennem, ville man jo netop se, at der også er lagt op til en reel skattereform og afgiftssænkninger. Vi har lige diskuteret det i forhold til fødevarepriserne. Jeg så gerne, at man fulgte f.eks. 3F's forslag om at sænke momsen på fødevarer med 5 pct.; det synes jeg lyder som et interessant forslag. Men jeg kunne forstå, at hr. Jesper Petersens parti jo så bare er bannerfører for, at man skal prøve lave et nyt it-system. Altså, jeg synes godt nok, det er lidt sløjt.

Når det så kommer til skat, er der ikke en eneste skat, jeg ikke har lyst til at sænke; det må jeg sige. Og der er jo ingen tvivl om, at vores prioritet – det har jeg sagt hele tiden – er at gøre det mere attraktivt at arbejde, og derfor er det i bunden. Men er der penge til også at sætte topskatten ned, har jeg heller ikke noget imod det. Altså, jeg har bare ikke en ambition om at hæve skatter og afgifter. Jeg vil gerne have et skattestop, og så vil jeg modsat Socialdemokratiet gerne have reelle skatte- og afgiftssænkninger.

Spørgeren.

Det sidste er jo ikke rigtigt. Fru Inger Støjberg har jo lige anerkendt, at regeringen kommer med forslag til at sætte afgifter ned, så man har en større købekraft som borger. Så det er jo simpelt hen ikke rigtigt, hvad der bliver sagt. Der findes heller ikke en særlig fødevaremoms i Danmark. Så uanset om fru Inger Støjberg var i regering, eller om det er den nuværende regering, så kan man ikke lave det fingerknips, som fru Inger Støjberg siger.

Man er nødt til at lave konkrete og realiserbare forslag nu og her. Dem er regeringen kommet med, og dem er de blå partier ikke kommet med. Man har ladet Liberal Alliance være pennefører for sin skattepolitik, hvor man vil bruge hele råderummet på at sætte skatterne ned. Er fru Inger Støjberg enig i den prioritet, at råderummet skal bruges på at sætte skatten ned, herunder topskatten, altså at det er det, der er det vigtige?

Tak. Ordføreren.

Jeg siger det, som jeg hele tiden har sagt, nemlig at jeg synes, at man skal prioritere at gøre det billigere at være dansker, og at jeg synes, at man skal prioritere, at danskerne får flere af deres egne penge mellem hænderne. Og der må man bare sige, at det i hvert fald ikke er socialdemokratisk politik.

Så tror jeg da bare, at hr. Jesper Petersen skal prøve lige at gøre sig den overvejelse: Hvad tror hr. Jesper Petersen danskerne vil foretrække, når de står nede i supermarkedet? Er det, at de kan få en billigere bog med hjem, eller er det, at de kan få billigere fødevarer med hjem? Jeg tror, det er det sidste. Jeg tror, at danskerne vil prioritere billigere fødevarer; det må jeg sige.

Så når vi desværre kun en mere, og det er hr. Kris Jensen Skriver.

Tak for det, og tak for talen, hvor jeg kunne høre en stor interesse for mit parti, og det er jo sådan set rigtig dejligt. Jeg havde nok også håbet, at ordføreren havde brugt mere energi på at fortælle lidt mere om, hvad det egentlig er, Danmarksdemokraterne vil, så det vil jeg prøve at spørge lidt ind til nu her.

Jeg kan jo forstå, at det som det eneste er ultimativt vigtigt for Danmarksdemokraterne, hvis der er et borgerligt flertal efter et valg, at der så også bliver en borgerlig statsminister. Det er det eneste ultimativt vigtige for Danmarksdemokraterne. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren, hvor det stiller CO2-afgiften på landbruget.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke løber af pladsen, når det handler om, om vi vil have en rød eller blå statsminister. Det er fuldstændig rigtigt. Vi kan ikke købes for ministerbiler og så lige lette lidt på moralen i forhold til sms'er og advokatvurderinger og sådan noget. Så det er fuldstændig rigtigt set, helt sikkert.

Når det kommer til CO2-afgiften, ønsker vi jo, at CO2-afgiften slet ikke skal indføres. Det var også derfor, vi stemte imod. Derfor vil det også blive en prioritet for os til de regeringsforhandlinger, der måtte være, at få det gjort så lempeligt som overhovedet muligt. Jeg kan også godt tælle til 90, og jeg tror jo ikke nødvendigvis, at der er et flertal for at fjerne CO2-afgiften på landbruget. Det ville jeg ønske der var, men så må jeg jo kæmpe med alt, hvad jeg overhovedet har, når det handler om implementeringen af CO2-afgiften, og gøre det bedre for landbruget og gøre det bedre for danskerne i øvrigt, så fødevarepriserne heller ikke kommer til at stige. Så det er jo noget af det, vi så vil tage med omkring bordet oppe på Marienborg, hvis vi får magt, som vi har agt.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg må jo tolke det derhen, at Danmarksdemokraterne eller ordføreren for Danmarksdemokraterne ikke i dag fra talerstolen kan love, at Danmarksdemokraterne aldrig vil sidde i en blå regering, som vil fortsætte med den CO2-afgift, der er på landbruget. Sådan tolker jeg svaret her.

Jeg kan også se, at i de forslag fra de første 100 dage med en borgerlig regering er der ikke nævnt noget om solceller, som jeg jo ellers også forstår fylder rigtig meget for Danmarksdemokraterne. Jeg ved ikke, om jeg også kan få uddybet den del lidt. Tak.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke om ikke der er. Jeg hører ikke nogen i den borgerlige lejr, der ønsker at smadre landdistrikterne, som Socialdemokraterne gør, med at sætte jernmarker op overalt. Jeg hører kun alle mine blå kollegaer ønske at få flere solceller op på tagene rundtomkring i stedet for at tage god landbrugsjord ud. Så det tror jeg nu egentlig ikke at hr. Kris Jensen Skriver har fuldstændig ret i.

Men det kunne jo være, at hr. Kris Jensen Skriver skulle bruge lidt mere tid på at få læst forslagene og så i øvrigt også orientere sig lidt mere om, hvad vi ellers siger om politik. For der er relativt meget på hylderne.

Så siger vi tak til fru Inger Støjberg. Den næste, der er velkommen heroppe, er fru Signe Munk fra SF. Velkommen til.

Tak. Nogle gange er det lærerigt at se verden sådan lidt på afstand, at trække sig tilbage, koncentrere sig om det, der er nært, det, der er kært. Den mulighed har jeg haft, da jeg for nylig holdt barsel med min datter. Mens hun lå der på legetæppet og ivrigt kæmpede for at komme om på maven eller nå et nyt stykke legetøj, passerede verden forbi; vinter blev til forår, forår blev til sommer, sommeren gik på hæld, og jeg vendte tilbage til verden, som den er: urolig og turbulent.

De seneste uger har jo understreget to ting: For det første er vi ikke der, hvor vi skal være med vores beredskab. For det andet har dronesværmene understreget et behov for, at vi står sammen. Rusland har én iskold kalkule, og det handler om at svække vores opbakning til Ukraine. For det er den eneste måde, de kan svække ukrainernes modstandskamp på; det er ved at svække vores vilje til at støtte Ukraine. Så enkelt er det.

Vi må ikke vige; vi må være urokkelige. Vi skal styrke vores droneberedskab. Vi skal værne os bedre mod cyberangreb. Vi skal fortsætte den militære støtte til Ukraine og oprustningen af vores eget forsvar. Vi skal ikke gå Putins ærinde og gå i panik eller hakke på hinanden her i Danmark. Vi skal være en stærk partner i vores alliancer i Norden, i EU og NATO. Vi skal stå sammen, og vi skal passe på vores demokrati.

Dansk økonomi er stærk, og der er alverdens muligheder for at gøre et godt land bedre. Men de muligheder bruger regeringen bare ikke. Næste år giver regeringen skattelettelser for 22 mia. kr. Jeg siger det lige igen: 22 mia. kr. Det er også en slags penge, som man ville sige der, hvor jeg kommer fra. De danskere, der i særdeleshed kan se, at tegnebogen vokser, er dem i toppen, de rigeste virksomhedsarvinger, dem med de højeste indtægter.

Alle kan se, at priserne på nogle varer er steget gevaldigt, men det er altså forskelligt, hvordan man kan mærke det i madbudgettet. Jo mindre man har, desto hårdere rammer det, når smørret stiger i pris. Den absolut største håndsrækning giver SVM-regeringen så bare til de rigeste danskere. Til nytår står de nemlig til en skattelettelse på 15.000 kr., når topskatten bliver sænket. Vi plejede at hylde et land, hvor få har for meget og færre har for lidt. Men det er regeringen ved at sætte over styr; det er ikke længere en ledetråd i dansk politik til trods for gode økonomiske tider.

Som forældre vil vi vores børn det bedste. At en forælder er den vigtigste person i et barns liv, er hævet over enhver tvivl. Vi ser, at børnene spejler sig i os, og vi bliver stolte i hver en celle i vores krop, når de lykkes. Derfor skal vi også kunne være der, når de har brug for os; når feberen brager igennem, når der skal krammes og roses, når der skal opdrages og siges håndfaste ord, når sommerfuglen eller billen skal inspiceres. Derfor er det så vigtigt med tid; tid til at være der med vores børn, ikke gøre en masse, bare være der.

Hvordan omsætter vi så det til politik? Det gør vi ved at understøtte en mere ligelig barsel, hjælpe tvillinge- og trillingeforældre med at få den bedste start på livet og ved i det hele taget at gøre det muligt for børn og forældre at have tid. Vi kan tage presset af familierne, når der til efteråret ikke kun kommer gyldne blade på træerne, men også snotnæser og febervarme kinder. Det kan vi gøre ved at give forældrene ret til at være derhjemme, når deres barn er syg, ikke bare en dag eller to, men til de er raske igen.

På det seneste har der jo været meget debat om opdragelse og, som hr. Mattias Tesfaye kalder det – og der citerer jeg – om »pissedårlig opdragelse«. At børn både er en gave og en opgave, er der ingen tvivl om i mit sind. Og ja, der findes børn, som ikke altid opfører sig ordentligt, men jeg synes ikke, at vores børn generelt lider af dårlig opdragelse. Jeg er optaget af at skabe gode rammer for børnene med nok pædagoger i daginstitutionerne og nok lærere i folkeskolen.

For nylig var en modig gruppe forældre med i en DR-dokumentar – den hed »Skolens tabte børn« – og de kaldte på hjælp. De har børn, som ikke kommer i skole. Det er børn, som har slået sig på en skole, der ikke har givet dem støtte og hjælp i tide; børn, som ikke er blevet grebet.

Årsagerne kan være mange, men svaret er enkelt. Vi skylder de børn og deres forældre en bedre hjælp. Ingen børn skal tabes på gulvet. Styrken i vores velfærdssamfund er jo netop, at der skal være kort vej til hjælp, og derfor er der brug for et massivt løft af vores folkeskole, der kan sikre, at inklusionen ikke er en spareøvelse, at der er tid til klassefællesskabet, tid med klasselæreren, færre elever i klassen, en lejrtur og en styrket indsats for børn med ufrivilligt skolefravær. Det vil gavne alle børn.

De børn, der taber mest, når kvaliteten i daginstitutionerne og folkeskolen ikke er god nok, er de udsatte og sårbare børn. For de børn er en dygtig pædagog i børnehaven eller en dygtig lærer i skolen helt afgørende. Men det kræver tid og ressourcer nok. For SF er det gode børneliv en afgørende velfærdsopgave. For lykkes vi der, skaber vi flere frie mennesker, der kan forfølge deres drømme.

Som politikere elsker vi at diskutere. Jeg er selv ikke nogen undtagelse, men man kan ikke diskutere med naturen. Når det stormer, stormer det. Når det regner, så regner det. Solen skinner, om vi vil det eller ej. Men hvor ville jeg ønske, at vi kunne stoppe med at diskutere det åbenlyse, nemlig at vores levevis har skadet naturen på en måde, så vejret er blevet mere ekstremt, så fiskene gisper efter vejret, så flere arter i den danske natur forsvinder, og så vi slås med massive forureninger.

Der er meget at beundre ved naturen. Spætten er en fugl, jeg rigtig godt kan lide. Spætten har den der mekaniske hakkende lyd, som hører foråret til, når den udformer sit bo i gamle træer, og indgangspartiet er snorlige og rundt. Spætten ved også, at man skal skabe et godt hjem, ikke kun for sig selv, men også for andre. Når spætten flyver fra reden, bliver de gamle huller i træerne brugt af andre fugle, som ikke er helt lige så gode håndværkere. Spætten ved, hvordan man sikrer billige, gode boliger til værdigt trængende. Det var lige ved, at københavnerne kunne lære lidt her. Men vi har så rigt et samfund, og vores natur bliver fattigere og fattigere.

Men naturen giver ikke op: Giver vi den plads og ro, blomstrer den op på ny, og skal man finde den hurtigste vej til værdien af naturen, skal man sætte sig ved siden af en 3-årig. Min Thyra, der er 3 år, er enormt betaget af regnorme, og hun ved, at man ikke skal smide plastik i naturen, for så skader man regnormens hjem. Og hun har helt ret. En 3-årig har forstået det. Så burde vi også her i Folketinget kunne blive enige om en natur- og biodiversitetslov, som vender tilbagegangen og giver naturen plads igen, til glæde for vores børn, for de nyforelskede, der går hånd i hånd, for den fortravlede, der henter ny energi i skove, og bare for naturen selv.

Balancerne og sammenhængskraften i vores samfund er udfordret. Socialdemokratiet har vendt det rød-grønne flertal ryggen og har i stedet bundet sig til Venstre. Det kommer selvsagt med en pris. Det betyder, at penge, som kunne være gået til at styrke folkeskolen, sikre minimumsnormeringer helt ude i vuggestuen og i børnehaven, i stedet går til skæve skattelettelser – penge, der i stedet kunne være gået til at styrke velfærden i alle dele af landet og hjælpe dem, der mærker de stigende priser mest. Det betyder, at den grønne omstilling kun bliver til lunkne kompromiser, hvor drikkevandet forurenes med evighedskemikalier og sprøjtegifte, hvor naturen har det elendigt, og hvor vi er ved at miste 30.000 grønne jobs, fordi klimapolitikken er gået i stå.

Socialdemokratiet går jo for tiden enormt meget op i forkortelser og diagnoser, og vi kan godt for nemheds skyld koge den politiske linje for den her regering ned til følgende: pdp – pissedårlige prioriteringer. Tak for ordet. Og så skal jeg på vegne af Alternativet, Enhedslisten og SF fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»I en verden præget af geopolitisk ustabilitet og store sikkerhedspolitiske udfordringer er Danmarks sammenhængskraft, velfærd og forsvaret af Danmark afgørende. Det skal afspejles i Folketingets arbejde, både forsvars- og sikkerhedspolitisk, velfærdspolitisk og i forhold til den grønne omstilling og de finanspolitiske prioriteringer. Folketinget noterer sig, at dansk økonomi står stærkt, senest tydeliggjort med Finansministeriets opjustering af de offentlige finanser på 58 mia. kr. Samtidig står Danmark over for en massiv oprustning af vores forsvar og en bunden opgave om at levere på den grønne omstilling, omfordeling og et stærkt velfærdssamfund. Med så store finanspolitiske forskydninger og så vigtige opgaver at finansiere er det en helt afgørende demokratisk forudsætning, at hele Folketinget kender til og inddrages i drøftelserne om det finanspolitiske manøvrerum. Folketinget pålægger derfor regeringen at fremlægge en opdateret økonomisk plan før det forestående valg til kommuner og regioner, så både Folketinget og befolkningen kender grundlaget for de store økonomiske dispositioner.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 3).

Tak for det. Vedtagelsesteksten vil indgå i den videre forhandling. Der med et ord til sidst, som vi ser bort fra. Så går vi videre til spørgerne, og den første er hr. Thomas Skriver Jensen. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg sætter stor pris på SF som et parti, vi traditionelt har kæmpet sammen med for at slå ring om velfærden og styrke velfærden. Det er jo derfor, regeringen nu med de nye aftaler for kommunernes økonomi bruger flere penge end nogen sinde før, sådan at kommunerne ude lokalt kan prioritere bedre. Det, der så er interessant, er jo, hvordan de penge bliver brugt.

Jeg kan sige, at i min kommune står SF stærkt; de har to byrådsmedlemmer. Der har man været med til at lave en aftale, hvor de ekstra penge bliver lagt ind på driftsoverskuddet, og så opretter man en ny festival. For få år siden ville Socialdemokratiet have tolærerordninger i København, men SF valgte at gå sammen med andre partier og lave et budgetforlig uden om dette, og resultatet blev jo, at der ikke kom tolærerordninger, fordi man gjorde lige præcis det. Så derfor vil mit spørgsmål til fru Signe Munk egentlig bare være: Kunne man ikke tage det der »pdp« med på næste årsmøde og diskutere det med sit bagland, sådan at vi trak på samme hammel hele vejen igennem, så vi kunne få den bedre velfærd? For det er jo det, vi er interesserede i.

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg på formandens sidste rettelse lytter mig til, at vi nok skal bruge forkortelserne. Jeg vil bare sige, at det jo ikke er mig, der har startet det der med p-ordet i den politiske kommunikation.

Nå, lad os komme tilbage til de politiske prioriteringer, der måtte være i de enkelte kommuner. Altså, hr. Thomas Skriver Jensen, vi kommer jo ikke til at indgå i budgetforhandlinger her på vegne af alle de danske kommuner. Jeg vil bare sige noget om det billede, jeg kan se der, hvor jeg kommer fra – hvilket er ude fra sådan en landkommune, hvor der er langt imellem husene og der er højt til himlen – og det er, at når det er sådan, at der kommer flere ældre, færre børn og færre skattebetalere, så bliver man presset på at kunne levere helt basal velfærd, selv med de økonomiaftaler, I har lavet. Det er jo sort på hvidt bevist, for man kan se, at de kommuner søger et særtilskud. Det er altså steder, hvor man har lukket landsbyskolen, og hvor man er der, hvor der kommer robotstøvsugere ud i folks hjem og gør rent, før der kommer et menneske. Så jeg vil bare sige, at der altså er store problemer med at sikre helt basal velfærd.

Spørgeren.

Jeg prøver bare en gang til: Jeg er meget, meget glad for den stemme, SF har herinde i Folketingssalen. Den er virkelig, virkelig god, og vi trækker i samme retning.

Vi vil gerne have bedre velfærd. Det er nødvendigt. Men det, vi kan gøre herindefra, er at gøre rammen bedre. Det er at give mulighed for at lave prioriteringer ude lokalt. Jeg kan bare konkludere noget, og det er derfor, jeg siger, at man skulle diskutere det der pdp på et årsmøde, nemlig at når det gælder nogle af SF's lokalpolitikere, så er der pdp. Det bliver man nødt til at kunne diskutere med hinanden. Så kan vi trække i den rigtige retning og få bedre velfærd, men man er nødt til også at være enige internt i SF først.

Ordføreren.

Socialdemokratiet trækker ikke på samme hammel som SF her i Folketingssalen. Altså, I giver ufinansierede skattelettelser for 22 mia. kr. – nå nej, det er faktisk ikke helt rigtigt, for I har finansieret noget af det ved at fjerne store bededag. Men I bruger så vildt mange penge på skattelettelser, hvoraf en masse er helt skæve. Så vi trækker ikke på samme hammel, for jeg vil have mere velfærd ud til helt almindelige danskere.

Hr. Hans Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale og også for en tale, som handler om, at vi skal stå sammen og bygge op i forhold til vores forsvar og gå op imod Putin. Tak for de ord.

Så vil jeg gerne spørge SF til den sådan overordnede diskussion, for kan vi ikke blive enige om, at nu må det være tid til, at vi begraver den myte om, at velfærd og skattelettelser er hinandens modsætninger. For det kan faktisk godt lade sig gøre både at øge velfærden og levere skattelettelser. Så kan vi ikke blive enige om, at vi i dag stopper med at holde fast i den myte?

Ordføreren.

For mig er det ikke en myte, det er sådan et politisk valg. Altså, pengene kan kun bruges én gang. Vi har jo en god økonomi i Danmark, og der vil jeg hellere ud at give et milliardløft i folkeskolen og sørge for, at man faktisk ude på stuen kan mærke, at der er en minimumsnormering, altså at der er én voksen til tre vuggestuebørn, og at der er én voksen til seks børnehavebørn. Så det vil jeg bare hellere bruge pengene på, end jeg vil bruge pengene på at sænke topskatten eller give skattelettelser til de rigeste virksomhedsarvinger. Så det har jo ikke noget med en myte at gøre, det er bare et politisk valg, og der er vores partier jo bare uenige.

Spørgeren.

Men vi har jo leveret finansiering til minimumsnormeringer, vi har tilført milliarder til folkeskolen, og nu sikrer vi sådan set også, at det også bedre kan betale sig at arbejde. Vi sikrer faktisk, at folk står op om morgenen og sørger for at være lærer, at være ingeniør og at være sygeplejerske.

Så må jeg bare spørge ordføreren: Hvilke af de her skattelettelser skal så rulles tilbage? Er det den enlige forsørger, er det ingeniøren, eller er det sygeplejersken, der nu bliver frigjort fra topskattelettelsen? Hvilken af de her skattelettelser skal rulles tilbage?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at der ikke er indført minimumsnormeringer ude i stuerne – undskyld, ude på vuggestuestuen; »ude i stuerne« lyder, som om det var hjemme ved kaffebordet. Altså, der er ikke indført minimumsnormeringer helt derude på institutionsniveau. Der er på kommuneniveau, og der er endda 15 kommuner, der ikke kan leve op til det endnu. Så der er masser og mere, der skal gøres der, og det tror jeg at alle småbørnsforældre ved.

I forhold til hvilke skattelettelser der skal rulles tilbage, kan jeg jo starte med topskatten. Det er altså ikke en sygeplejerskeskattelettelse.

Fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Som min formand, fru Inger Støjberg, nævnte oppe på talerstolen, er der jo kun 25 dage til, at statsministeren kan slippe af krogen i forhold til minkskandalen. Forældelsesfristen for at retsforfølge statsministeren udløber jo den 4. november. Nu kunne jeg så læse i dag, at SF ikke vil være med til at støtte op om at hastebehandle forslaget om at forlænge forældelsesfristen i ministeransvarlighedsloven. Kan det virkelig være rigtigt, at SF bare vil se til, mens statsministeren slipper for at stå til ansvar for det, der skete dengang i minkskandalen? Der er kommet nye oplysninger frem. Der er kommet noget fra både B.T. og Berlingske. Kan SF stå på mål for det?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg bliver nødt til lige starte med at sige, at hele minkforløbet jo er en af de mest grundigt undersøgte sager i dansk politik. Der har siddet en kommission, som har endevendt sagen. Konklusionen dér var klar. Der er ikke sket nogen vildledning af Folketinget. Der er ikke begået lovbrud. Efterfølgende sagde Thomas Rørdam, højesteretsdommeren, at der ikke var givet en ulovlig instruks. Vi var med til at understøtte Minkkommissionen og sætte den i gang, men jeg vil også bare sige, at det er et afsluttet forløb. Så elementet omkring, om man skal lave en hasteproces om at ændre forældelsesfristerne i forhold til ministeransvarlighedsloven, synes jeg ikke er meningsfuldt, og med hele det grundige forløb, der har været omkring den sag, synes jeg faktisk mest af alt, at det minder om sådan en politisk klapjagt, som er sat i gang af de blå partier, fordi det er ved at være tid til folketingsvalg.

Spørgeren.

Nu er det jo fakta, at der er kommet nye oplysninger frem. B.T. og Berlingske har fundet dokumenter frem og har fået aktindsigt, der viser, at der er nye oplysninger, og at man kunne have efterforsket på en anden måde, end man gjorde. Man efterforskede på den måde, som Statsministeriet og Justitsministeriet sagde man skulle, og ikke på den måde, som politiet ville have gjort det på. SF er jo kendt for at stå på retssikkerhedens side, og fru Signe Munks formand, fru Pia Olsen Dyhr, har også tidligere udtalt følgende om minksagen, og nu citerer jeg:

»SF accepterer ikke lovbrud. Denne sag skal undersøges til bunds. Det kan ikke være anderledes i et stærkt demokrati som vores.«

Så vil jeg bare gerne høre, hvad det så er, der har ændret sig.

Ordføreren.

Men minksagen blev jo undersøgt til bunds. Der sad en Minkkommission, som altså forhørte et væld af ministre og et væld af embedsmand, og man vendte papirer og undersøgte også sms'er. Så det blev jo undersøgt grundigt. Da Minkkommissionen afrapporterede, sagde SF jo også, at her ser vi forløbet som afsluttet. Så jeg synes faktisk, der har været en fin retslig proces omkring det. Efterfølgende fik danskerne lov til at tage stilling til sagen ved et folketingsvalg. Der har været en god og grundig demokratisk proces her. Jeg synes til gengæld, at det er enormt ufint, at der skal tages omkamp på det her nu, fordi I i den blå opposition kan se, at der nu kan hvirvles noget støv op her.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Jeg vil gerne bare følge op på min kollega spørgsmål her. Det er ikke en blå klapjagt. Jeres venner i Enhedslisten og i Alternativet bakker også op, og eksperter, journalister bakker også op. Der er ting, som siges at være blevet undersøgt, men det er lodret forkert, at det er blevet undersøgt. Det har ikke været en del af de undersøgelser, vi har lavet her. SF var i går meget villige til at kigge på det her forslag, men over natten vil man lige pludselig ikke gøre det alligevel. Men SF mener, at det er et godt forslag, og de går ind for det generelt, så det skal gælde for alle andre ting. Men de vil gerne hjælpe med, at det ikke kommer til at gælde for statsministeren, fordi man mener, at det er undersøgt til bunds. Mener SF, at SF har kompetencen til at vurdere det på egen hånd?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk synes, at det er et ret sundt princip, at man lige tygger på sagerne, læser et beslutningsforslag igennem. Det er jo rigtigt, hvad fru Sólbjørg Jakobsen siger, for SF har flere gange foreslået, at man skulle forlænge forældelsesfristerne for ministeransvar, og det ønsker vi stadig væk, og det B-forslag vil vi selv fremsætte. Det, det handler om, er, at i stedet for at have en god, ordentlig proces omkring det vil LA have det hastet igennem og køre politisk kampagne på det. Jeg vil bare sige, at den her sag er grundigt undersøgt i Minkkommissionen, og efterfølgende konkluderede højesteretsdommer Thomas Rørdam, at der ikke var givet en ulovlig instruks. Det kommer de her sms'er, og det forløb ovre i Forsvarsministeriet skal da også undersøges, ikke til at ændre på.

Spørgeren.

Det her er ikke første gang, vi står i den her situation, og jeg synes, at det er en skændsel for vores demokrati. For 2 år siden fredede I statsministeren i FE-skandalen, og nu freder I hende i minkskandalen, som er blevet sms-skandalen, og som nu viser sig at være en coverup-skandale. Det er en skandale, på en skandale, på en skandale. Først en ulovlig ordre, dernæst har man slettet sine sms'er løbende, og til sidst har man forsøgt at dække over det ved at sige, at man har prøvet alle muligheder for at genskabe dem. Jeg har ikke flere spørgsmål.

Jeg skal lige igen sige, at »I« også er direkte tiltale, så det tillader vi ikke. Så er det ordføreren.

Jeg bliver bare nødt til at gentage det: Den her sag omkring forløbet, at den danske mink blev slået ned, er en af de mest grundigt undersøgte sager. Der sad en Minkkommission og undersøgte det, og deres konklusion er klar: Der er ikke begået lovbrud, der er ikke sket vildledning af Folketinget, og efterfølgende kom der også en klar tilkendegivelse fra højesteretsdommer Thomas Rørdam om, at der ikke var blevet givet en ulovlig instruks. Jeg synes, at det i et demokrati er uordentligt, at man skal tage omkamp på omkamp om afsluttede sager, fordi det passer godt ind i en drejebog for kampagne.

Fru Rosa Eriksen.

Tak, og tak for talen. I SF lover I mere velfærd. I talen nævner ordføreren også det her med barns sygedage. Der er rigtig mange løfter på velfærdsområdet. Jeg savner at høre fra SF, hvilke reformer, SF har, der vil styrke den danske velstand. For der er jo ikke al den velfærd uden velstand i Danmark. Så har I en plan for at øge produktiviteten i Danmark eller i det mindste bevare produktiviteten i Danmark, så der er råd til alle de velfærdsløfter?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at den her diskussion omkring velstandsskabelse i Danmark for mig er tæt forbundet med at have et samarbejde mellem den private sektor og den offentlige sektor. Jeg er faktisk så heldig, at der er en professor, som jeg er i familie med, der lige har skrevet to bind om, hvordan velstanden er blevet opbygget i Danmark. En af hovedpointerne dér er, at investering i uddannelse og investering i teknologi er noget af det, der har været allermest drivende for dansk produktivitetsudvikling. SF vil gerne videre ad den vej og sørge for, at man kan investere i teknologi ude i virksomhederne, og at man har dygtigt uddannede medarbejdere, for det er dem, der sørger for, at man gør tingene smartere og klogere derude.

Spørgeren.

Det lyder også meget fornuftigt, men der skal jo være nogle penge at investere og investere for. Det er ikke nogen hemmelighed, at SF ikke er så glade for de private aktører, eksempelvis på sundheds- og ældreområdet. Så jeg vil godt spørge: Hvad er planen med jeres reformer i forhold til både at ville øge velfærden og øge velstanden og samtidig lukke ned for den kapacitetsventil, der også er for de dygtige private aktører, der arbejder i vores velfærdssamfund?

Ordføreren.

Der er jo masser af sygeplejersker, der er ansat i det private, og som gør det hammergodt. Det her handler grundlæggende om et princip om, at jo stærkere en offentlig sundhedssektor, vi har, desto bedre kan vi understøtte, at vi har lighed i sundhed, at vi bruger pengene på de patienter, som er mest syge, og at der ikke lige sniger sig en overvejelse ind i kapitalfonden, der ejer privatsygehuset, der handler om, hvor man bedst kan tjene penge henne. Det er det, det handler om.

Hr. Frederik Bloch Münster.

Tak. Jeg vil gerne spørge ind til det store problem, vi har i Danmark med kriminelle udlændinge, som vi ikke kan udvise, og som bare slipper med advarsler. Jeg vil komme med et aktuelt eksempel. En udenlandsk mand, der angiveligt har stukket en politibetjent ned i Kolding, har tidligere fået to advarsler om udvisning, men er stadig væk i Danmark. Det er dybt bekymrende, at vi på grund af én konvention og én konventionsartikel ikke i praksis kan udvise folk fra Danmark. I praksis sætter vi hensynet til den kriminelle udlænding over hensynet til offerets tryghed og retsfølelse. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at det er nødvendigt, at vi i Danmark tager et opgør med statsborgerretskonventionen og EMRK's artikel 8, så vi endelig kan få udvist de kriminelle, der intet har at gøre i Danmark?

Ordføreren.

Det vil jeg gerne svare på, men jeg vil bare lige starte med at sige, at det også er mig meget imod, at der er nogle mænd, som har begået voldtægt og mishandling, forhærdede kriminelle, som ender med ikke at kunne blive udvist af Danmark eller andre europæiske lande, fordi der er en tolkning – en tolkning – af menneskerettighederne, som sker ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som stopper de udvisningssager. I sådan nogle sager synes jeg vi skal udfordre tolkningen af menneskerettighederne, men vi skal ikke på noget tidspunkt træde ud af konventionerne. Vi har så afsindig meget brug for som et lille land i en stor verden at stå på det regelbaserede verdenssamfund. Og jeg vil bare sige, at der jo er nok, der udfordrer det, hr. Frederik Bloch Münster. Jeg kunne jo nævne en, f.eks. Donald Trump.

Spørgeren.

I 2014 trak Danmark sig ud af Europarådets konvention om begrænsning af statsborgerskab med Socialistisk Folkepartis opbakning. Formålet var at trække sig ud, så man kunne tildele dobbelte statsborgerskaber. Fortæller fru Signe Munk Folketinget, at det er vigtigere for SF at trække sig ud af en konvention for at kunne tildele dobbelte statsborgerskaber end at trække sig ud af en anden konvention for at sikre, at vi kan tage passet fra de kriminelle, der intet har at gøre i Danmark?

Ordføreren.

Nej, jeg fortæller, at jeg for det første mener, at vi inden for konventionerne, som de er i dag, godt kan komme længere ad den vej, der hedder at udvise kriminelle udlændinge. Og jeg vil bare sige, at det skal vi benhårdt arbejde på. Så skal vi udfordre de domme, der går helt åbenlyse udvisningssager imod, hvor man tager voldsmandens parti. Så vil jeg for det andet i forhold til den konkrete diskussion om menneskerettighederne sige, at vi ikke skal udfordre dem, for menneskerettighederne er rigtige på den måde, de står på, men det er tolkningen i nogle sager, som vi skal udfordre, fordi det på den lange bane også vil underminere menneskerettighedernes troværdighed.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og tak for en rigtig god tale og specielt det her fokus på det gode børneliv. Jeg har også været ret chokeret over nogle af de meldinger, der er kommet fra ministeren på området og fra regeringen, altså den her, synes jeg, dumsmarte betegnelse pdo, som jo er noget, der gør lidt grin med rigtige diagnoser, som mange unge og børn lider af. Der er også det her med at pege fingre af forældre og af børn og ovenikøbet påstå, at der er forældre, der søger at få en diagnose af deres børn, fordi de ikke kan finde ud af at opdrage dem. Jeg synes simpelt hen, det er så groft over for de familier, som hver eneste dag kæmper for at skabe et godt liv for børn, der er udfordrede, i det her land.

Så jeg ville bare høre, hvad SF tænker om hele den linje, vi har hørt statsministeren give udtryk for på S-kongressen og i det hele taget, og hvad det siger om synet på danske børn og deres forældre og særlig de forældre, som har børn med diagnoser.

Ordføreren.

For mig er det sådan en grænse, der bliver overskredet, hvis man står og siger til forældre med børn, der f.eks. har autisme, at det har de, fordi de er dårligt opdraget. Jeg vil bare sige, at den grænse må man ikke gå over. Det siger jeg heller ikke er det, som undervisningsministeren har gjort, men det er noget af det, der sker i debatten derude. Jeg vil sige, at jeg for nylig hørte, at der ude i skolegården er børn, der siger til andre børn, at de har pdo, hvis de har det svært.

Der er jo et eller andet fascinerende over, at uddannelsesministeren har opfundet et begreb, vi ikke engang må bruge her i debatten i Folketinget, fordi det er for grimt. Så vi skal nok få lagt det i graven, og så skal vi sørge for at hjælpe de børn, som har det svært i folkeskolen i dag. Det kan være, fordi man slås med en diagnose. Det kan også være, fordi man ikke derhjemme får den opbakning, der skal til. Det kan også bare være, at man har brug for at få forklaret igen, hvordan man ganger. Der skal være plads til, at vi løfter alle børn i folkeskolen, og derfor vil jeg hellere have en diskussion om et massivt løft ude i folkeskolen end den her opdragelsesdiskussion.

Spørgeren.

Ja, for det er jo åbenlyst, at selvfølgelig har forældre et kæmpe ansvar for at opdrage deres børn og alt det her. Det er jo banaliteter. Men problemet er, hvor man lægger sit fokus, og jeg oplever en regering, som peger på alle andre end sig selv – ikke på den folkeskolereform, som vi ved at lærerne stadig kæmper med konsekvenserne af, ikke på, at man har sendt børnene tidligere og tidligere fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole, ikke på de lange skoledage og ikke på, at der er alt for mange elever i klasserne. Alt det, regeringen selv kunne gøre noget ved, er ikke dér, man peger hen. Nej, man peger på forældrene, og man peger på børnene. Kan ordføreren sige lidt om, hvad SF mente, man skulle have fokus på?

Ordføreren.

Jeg er helt enig med hr. Pelle Dragsted i, at det fuldstændig får vendt diskussionerne om. Jeg tænker nogle gange i mit stille sind, at det jo er, fordi man i regeringen og i Socialdemokratiet ikke er klar til at finde de milliarder, der skal til for at løfte folkeskolen. Og ved I hvad: Dem kunne vi godt finde, hvis vi fik det røde samarbejde tilbage på banen. Så det må være vores fælles mission.

Den næste er fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg vil egentlig gerne spørge SF om noget. Jeg er selv skolelærer, og jeg er selv mor til to drenge, og jeg synes faktisk, at den måde, SF kører debatten på i dag, er udtryk for et massivt svigt, ikke bare af lærerne, der står derude hver dag i skolen, men sådan set også af de børn, som har brug for ro, renlighed, regelmæssighed, faste rammer og en tryg og kærlig hånd på rattet fra en ansvarlig voksen. For det er jo lige præcis det, vi italesætter.

Det her med, at der er nogle børn, der er dårligt opdraget, er vi nødt til at anerkende, og det ved jeg selv fra min tid i folkeskolen. Det er et massivt svigt, hvis man ikke siger, at vi som forældre har et kæmpe ansvar for at sikre, at vores børn både kommer ud i folkeskolen, men også ud i livet på den anden side, og at andre mennesker faktisk synes, at de er lige så dejlige, som vi selv gør. Så svigter vi de børn, og det synes jeg at SF fuldstændig mangler at tale om. I stedet for vil man hele tiden offergøre alle børn og alle forældre og fratage alle forældre deres ansvar for at opdrage deres børn. Det synes jeg er et massivt svigt af børnene.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at jeg simpelt hen er lidt i tvivl om, om fru Mette Thiesen har hørt min tale. For jeg sagde, at der er børn, som er dårligt opdraget. Jeg mener helt grundlæggende, at det er en forældreopgave at opdrage sit barn til at være en del af et fællesskab. Altså, det er helt grundlæggende.

Det, der er diskussionen her, er, hvad hovedfokusset skal være for at få den danske folkeskole fremad. Når man spørger formanden for Danmarks Lærerforening, så er det klart og tydeligt, at de er glade for, at der bliver sat ind i forhold til den vold, der foregår ude i folkeskolen i dag, og som ingen steder hører hjemme. Der skal være plads til alle børn i folkeskolen, men der skal ikke være plads til al adfærd. Men han siger også, at det, at vi diskuterer forældreansvaret, ikke kan stå alene her. Vi har også brug for, at der er nok lærere derude, at der er færre elever i klasserne, og at vi i det hele taget får styrket folkeskolen. Så formanden for Danmarks Lærerforening kalder jo også på, at det går på to ben, og det er egentlig det, der er hovedpointen herfra.

Spørgeren.

Det var rart at få en præcisering, men jeg vil stadig væk sige, at hovedansvaret altså ligger hos os forældre. For der er selvfølgelig nogle børn, der skal have noget særlig hjælp, men der er også rigtig, rigtig mange udfordringer i forhold til børn, som ikke har let ved at agere i det system, der er i skolen, og som skal lære det, fordi det også er noget, de skal bruge videre i livet. Men tak for at præcisere det.

Der er en anden ting, jeg godt kunne tænke mig at spørge om. Vi kan nu forstå, at SF ikke bakker op om at forlænge den her frist i forhold til minkskandalen. Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre SF: Er duften af læderet i nye ministerbiler vigtigere for SF end ganske almindelig etik og moral?

Ordføreren.

Næh, og jeg tror også, de fleste godt kan mærke, at det ikke er, fordi der er lun luft imellem SF og Socialdemokratiet for tiden, så jeg tror ikke, det lige er det, vi kandiderer til i den her sag. Jeg har det bare sådan, at som oppositionsparti må man tage stilling fra sag til sag, og SF vil ikke spændes for den kampagnevogn, som de blå partier har gang i nu.

Hr. Martin Lidegaard.

Tak til fru Signe Munk for talen, tak til SF for et rigtig godt samarbejde på mange områder, ikke mindst børneområdet, som jeg glæder mig til at forsøge at løfte sammen med SF. Vi deler også det børne- og menneskesyn, som ordføreren har givet udtryk for i dag. Vi har vores børneløfte på 15 mia. kr., og I har jeres på 8 mia. kr.; vi skal bare have skubbet de ressourcer op til det. Men på et punkt har vi en stor uenighed, og det er på ungdomsuddannelserne. Der har SF sammen med Dansk Folkeparti og SVM-regeringen besluttet helt at afskaffe hele 10. klasse, afskaffe hf og indføre ny adgangsbegrænsning på 6 til det almene gymnasium, som betyder, at hver fjerde dreng, der går der i dag, ikke vil kunne gå der. Det bliver et pigegymnasium, og jeg forstår det ikke, for det giver et pres ned i folkeskolen med de ekstra karakterkrav. En gang stod SF jo for ro på i folkeskolen og ikke yderligere krav og præstation osv. Kan vi dog ikke få lavet den aftale om?

Ordføreren.

Jeg vil lige starte et andet sted. Det er sådan set fair nok, at man stiller et spørgsmål og starter ved de ting, der er svære, men der er jo et formål med den store epx-reform, som er blevet lavet, og som jeg støtter helhjertet. For det første har vi et Danmark, der er brug for at have ungdomsuddannelser i hele landet, og det er ikke et problem i Nordsjælland, men det er dæleme et problem derovre, hvor jeg kommer fra i Skive Kommune. Så vi har brug for at skabe nogle solide ungdomsuddannelser i hele Danmark. Det er epx-reformen et vigtigt bidrag til. Så er det også et meget vigtigt bidrag til at sige, at hvis du ikke er helt sikker på, hvad du gerne vil i de videre uddannelsesliv, om du skulle gå sygeplejerskevejen, om du skulle gå på universitetet, eller om du skulle blive håndværker, så starter vi grundlæggende det samme sted. Det tror jeg er helt rigtigt.

Så er der nogle ting i den reform, som er svære for SF, og det er jo også der, hvor spørgeren spørger ind. Nej, vi havde ikke ønsket os, at karakterkravet blev hævet, og nej, vi synes, at det er drønsvært, at 10. klasse ikke er det samme, som det var før. Men jeg vil sige, at overordnet set synes jeg, at epx-reformen leverer på nogle af de svar, vi har trængt til i uddannelsespolitikken i mange år, nemlig at få et bredere uddannelsestilbud og vise flere unge mennesker ind i håndværksfagene og give gode velfærdsuddannelser.

Tak. Spørgeren.

Spændende, for i Radikale Venstre støtter vi helhjertet en ny epx, altså en erhvervsuddannelse, der har et bredere tilsnit, længere indkørsel, af alle de grunde, der blev sagt. Vi ønsker i øvrigt også at lave flere campusser ude i yderdistrikterne. Vi er gået allerforrest på finansloven og reddet små ydergymnasier. Det er vi også med på – også at lave det som epx. Jeg forstår bare ikke, hvorfor det skal finansieres ved at lukke alle 10. klasser, alle hf'er, og hvordan SF kan være med til at øge presset i folkeskolen.

Ordføreren.

Epx-reformen er jo grundlæggende et uddannelsesløft også økonomisk. Og så er det bare sådan, at det her altså også handler om, at vi får nogle mindre ungdomsårgange, så vi kan ikke have alle de samme tilbud. Men jeg er da også træt af, at 10. klasse ikke er det tilbud, som det var engang, men jeg tror på, at vi kan løfte den gruppe af unge i både epx-uddannelserne og i fgu-regi.

Fru Helene Brydensholt.

Tak til ordføreren for en god tale, der både handlede om børn og om det grønne område. Det kunne næsten være en tale, som Alternativet også kunne have holdt. Men der er jo faktisk lidt forskel på SF og Alternativet, og det kan man f.eks. se i de aftaler, vi vælger at gå med i. Jeg kan nævne den grønne trepartsaftale, som Alternativet ikke valgte at gå ind i, fordi den var alt for uambitiøs i forhold til det grønne område. Jeg kan også nævne den del af infrastrukturaftalen, som handler om motorveje, og det er det, jeg gerne vil stille et spørgsmål om. For en af de motorveje, som skal bygges nu, er motorvejen, som jeg ved at ordføreren kender ganske godt til, nemlig Hærvejsmotorvejen, som skal ligge deroppe, hvor ordføreren er valgt. Den motorvej kommer til at køre ind over vigtige drikkevandsmagasiner, som forsyner beboerne i Viborg med drikkevand, og den kommer til at betyde, at der skal ryddes skov, levesteder for dyr osv. Mener ordføreren, at ordføreren har været med til at beskytte natur, miljø og klima ved at være med i den her aftale?