Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om foranstaltninger til fremme af et brinttransmissionssystem fra Esbjerg til den dansk-tyske landegrænse.

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Lovforslaget, vi behandler nu, skal give Energinet bedre mulighed for at etablere brintinfrastruktur mellem Danmark og Tyskland, også kendt som Syvtallet, i 2030. Syvtallet er det brintrør, der skal gå fra Esbjerg til Veerst i Vejen Kommune og videre sydpå ned til Tyskland. Tegn det på et kort, og det ligner sådan nogenlunde et syvtal. Det er det, vi taler om.

Socialdemokratiet har arbejdet for, at det lykkedes at lave en brintforbindelse til Tyskland. En ny industri på det område vil give danske arbejdspladser, og det vil bidrage til udnyttelsen af vores vedvarende energi med eksport af brint og fortrængningen af fossile energikilder i industriproduktionen. Det kommer ikke af sig selv, og loven her er bl.a. nødvendig for at forkorte og robustgøre Energinets tidsplan, som følger af den politiske aftale, en bred kreds af Folketingets partier er blevet enige om tidligere. Lovforslaget vil mindske risikoen for forsinkelser og medvirker til at forkorte Energinets tidsplan.

Det er vigtigt for at muliggøre, at projektet kan stå færdigt i 2030, at vi baner en vej for undtagelser fra nogle af de sædvanlige tilladelseskrav, og at vi sikrer Energinet adgang til de nødvendige arealer, de skal bruge. Det kan være omkring nogle af de stationer undervejs på det her rør, hvor der er behov for at have pumper eller andet til at stå ved tilslutningsmuligheder, og hvad det ellers kan være, undervejs på den her strækning. Det vil give Energinet mulighed for at lave de nødvendige forundersøgelser, og de får mulighed for at pålægge byggelinjer, hvor man altså ikke i den mellemliggende periode må give sig til at bygge ovenpå, hvor der skal være et rør, overtage arealer osv.

Flere af de greb, der bliver foreslået, er kendt fra vej- og baneområdet og skal altså nu også kunne bringes i anvendelse, når det handler om et vigtigt klima- og energiprojekt som et muligt kommende brintrør.

Derudover vil det muligvis blive nødvendigt at ekspropriere arealer i forbindelse med etableringen af projektet. Størstedelen af de områder vil dog være midlertidige, så når projektet står færdigt, vil det igen være muligt f.eks. at dyrke på den landbrugsjord, der kan være tale om. Derfor gives Energinet mulighed for at ekspropriere ejendomme efter eksisterende regler for ekspropriation. Det er jo regler, man altid skal være meget opmærksom på hvad man gør med, men hvor det altså vil gælde som på andre punkter, at man har ret til erstatning og kompensation, skulle det blive nødvendigt at tage de muligheder i anvendelse.

Der er også nogle forhold omkring klageadgangen til anden administrativ myndighed. Også det at effektivisere her og afskære nogle af de adgange skal understøtte at Energinets projekt kan gennemføres efter den stramme tidsplan. Det foregår dog også inden for nogle af de forpligtelser og rammer, der gælder på det her område, og det vil selvfølgelig fortsat være muligt at indbringe afgørelser for domstolene, og der vil være almindelig adgang til klage ved Folketingets ombudsmand.

Forhåbentlig lykkes det at lave et brintrør og fange markedets interesse og få en kommende eksport af brint fra Danmark. Det vil være et led i Europas grønne omstilling og en øget europæisk energiuafhængighed, og hvis Danmark skal være klar til at gribe mulighederne, skal vi have brintrøret klar i tide, og derfor altså tiltagene i lovforslaget her.

Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at det er endnu et lovforslag og endnu en politisk aftale, hvor de blå partier til højre for regeringen ikke er enige om noget ret stort og centralt. F.eks. er Konservative med i aftalen, men det er Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke. Jeg synes ikke, det er for meget forlangt, at partier der gerne vil udgøre et regeringsalternativ, har bare en eller anden form for idé om, hvad klima- og energipolitikken skal være. Det har de ikke, og her står man så også forskelligt på noget, der vil gavne klima, sikkerhed og jobskabelse, og der, hvor jeg er valgt i Syd- og Sønderjylland, har det stor interesse på grund af de arbejdspladser, der vil følge med en ny grøn industri. Det bliver jo desværre så ikke med et fuldt Folketings opbakning.

Syvtallet er det første vigtige skridt i udviklingen af brintinfrastrukturen i Danmark. Forhåbentlig vil der komme flere etaper til Fredericia og til de kommuner i Midt- og Vestjylland, der stærkt ønsker sig, at brintrør og de tilhørende industrimuligheder også kan udbygges til deres områder. Nu sørger vi i første omgang bl.a. med det her lovforslag for, at vi kan være parat til at gribe de muligheder, der kan byde sig, og altså være klar så hurtigt, som det kan lade sig gøre.

Så vi støtter naturligvis det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et lovforslag, der skal understøtte etableringen af en dansk brintinfrastruktur fra Esbjerg og så ned til den tyske grænse, det såkaldte 7-tal. Lovforslaget følger op på den politiske aftale om brintinfrastruktur til Tyskland fra februar i år med flere af Folketingets partier og har til formål at sikre, at Energinet har de rette rammer til at kunne holde tidsplanen frem mod 2030. Med andre ord handler det om at give Energinet mulighed for at tilrettelægge deres arbejde mere effektivt og skabde de nødvendige rammer for projektet, som har en stram tidsplan.

Brint rummer et stort potentiale for virksomheder og for arbejdspladser i Danmark, ligesom det rummer et stort potentiale for den grønne omstilling. Vi vil gerne bidrage til, at det potentiale bliver realiseret. For Venstre er det vigtigt, at vi i EU kan producere vores egne grønne energi, udfase den fossile energi og bruge omstillingen til at skabe nye muligheder. Med dette lovforslag tager vi et konkret skridt fra ambition til handling, og derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen spørgsmål. Den næste på talerstolen er ordføreren fra Danmarksdemokraterne, hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Vores sædvanlige ordfører er desværre blevet forhindret i dag, så I får fornøjelsen af, at jeg fortæller jer vores indstilling til sagen her.

Lovforslaget her er jo, som det også er blevet nævnt, en del af aftalen om en brintinfrastruktur til Tyskland, som er formet som et 7-tal. Der er nogle konkrete forslag i loven som f.eks. en mulighed for at fastlægge byggelinjerne, hvor ny bebyggelse kun kan opføres med Energinets tilladelse. Grundejere kan i visse tilfælde anmode om en fremrykket overtagelse af arealer, der berøres af projektet, Energinet kan foretage undersøgelser på de berørte arealer og fremskynde med arkæologiske udgravninger, men samtidig afskærer man med det her også nogle af klagemulighederne. Alt i alt er der selvfølgelig gode håndtag i det her, hvis det er den vej, man mener man vil gå, men i Danmarksdemokraterne har vi altså også vores bekymringer i forhold til det.

Alt fra tidsplanen til finansieringen har flere gange ændret sig, og de tekniske gennemgange af projektet i ministeriet har ikke givet os mere ro i maven. Vi tror ikke på, at efterspørgslen efter brint står mål med udgifterne ved at anlægge det her milliarddyre brintanlæg, og vi afventer faktisk hellere, at efterspørgslen sker organisk i stedet for i den pick the winner-strategi, som man her har valgt at køre efter. Så Danmarksdemokraterne kan ikke støtte lovforslaget. Tak.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ingen spørgsmål, og vi fortsætter talerrækken, og den næste er fra Socialistisk Folkeparti hr. Claus Jørgensen. Værsgo.

Tak for det, formand. I SF er vi dybt optagede af at arbejde hen imod en fremtid, hvor Danmark er helt fri for fossile brændstoffer. Den her omstilling er afgørende, ikke mindst for at mindske vores CO2-udslip, men også for at skabe en bæredygtig energiforsyning, der kan sikre fremtidige generationer en sundere planet. Det er en stor opgave, vi påtager os, vi skal omstille hele vores energiforsyning fra fossil energi til grøn energi, og jeg mener faktisk, at vi kan være stolte af, hvor langt vi er kommet. Men for at citere en kommentator fra DR, skal vi videre, og vi skal have mere af det her, men det kræver fortsatte investeringer, mere innovation og politiske ambitioner at komme i mål, og det er en opgave, vi i SF tager meget alvorligt.

Lovforslaget, vi behandler i dag, handler om at fremme etableringen af et brinttransmissionssystem fra Danmark til Tyskland, som det allerede er blevet nævnt, og for at holde tempoet i udbygningen af brintinfrastrukturen i gang er det nødvendigt, at Energinet får de værktøjer, der skal til for at kunne planlægge og gennemføre projektet effektivt. I SF er vi generelt optagede af at fjerne nogle af de barrierer, der står i vejen for udbygningen af vedvarende energi og den infrastruktur, der skal etableres for at håndtere den.

I SF er vi også enige i, at brint kan komme til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling. Vi støtter ambitionen om at udvikle de teknologier, der kan gøre Danmark grønt og gøre Europa mindre afhængigt af Putins gas og Mellemsøstens olie og ikke mindst de fossile brændsler fra USA. For at komme helt i mål med den grønne omstilling bliver vi nødt til at tage alle midler i brug. Vi vkal afsøge alle løsninger. Danmark har før vist, at vi kan gå forrest, når det handler om at udvikle grønne løsninger, og som sagt skal vi også gøre det her.

SF støtter derfor lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Liberal Alliance er ikke med i aftalen om et brintrør til Tyskland – et brintrør til rundt regnet 8 mia. kr. af skatteborgernes penge, som branchen ikke har villighed til at betale for, simpelt hen fordi efterspørgslen ikke er sikker, og fordi businesscasen i at producere det i de nødvendige volumener mildest talt er usikker. Men op skal det, for uden det er businesscasen for havvind i Nordsøen endnu ringere, end den i forvejen har vist sig at være. Den massive overproduktion, når det blæser, som gør, at strømmen fra møllerne ikke kan afsættes, må man hjælpe med at finde en aftager til. Derfor bruger man dine og mine skattepenge på at etablere et brintrør, for ellers ville støttebehovet til havvindssatsningen være endnu større. Dette er altså omkostninger, man skal lægge direkte oven i de i forvejen utallige milliarder, som regeringens energipolitik på ustabile energikilder koster danskerne.

Der er klogere brug af de penge. Dem har Liberal Alliance bl.a. anvist. Liberal Alliance stemmer derfor imod dette rør, som ovenikøbet kan anlægges uden klageadgang og med nye ekspropriationssærregler og større beføjelser til den udøvende magt på den almene borgers bekostning. Det var ikke godt i forvejen, og det bliver desværre ikke bedre af at haste det hen over almindelige anlægsprocesser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der kom lige anmodning om en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg blev bare en anelse nysgerrig på, om Liberal Alliance har sådan en generel politik om, at man er imod statsstøtte til energiforsyning og energiudvikling, for så må det vel også betyde, at man ikke kan give statsstøtte til atomkraft. Er det det standpunkt, som Liberal Alliance har?

Ordføreren.

Nej, det standpunkt har Liberal Alliance ikke. Det har vi faktisk aldrig haft, og det har vi heller ikke nu.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Okay, så Liberal Alliance vil gerne give statsstøtte til atomkraft – er det sådan, jeg skal forstå svaret? – fordi man ikke har nogen principiel politik.

Ordføreren.

Ja, det er fuldstændig rigtigt. Jeg tænker også, at ordføreren har læst vores nye atomkraftudspil. Jeg har i hvert fald set ham kommentere på det. Deri står der jo helt konkret, at vi tager de penge – mindre, faktisk, end det, som der foregår her ovre på den ustabile energiside – og placerer dem ovre i den stabile energiside i stedet for. Så vi kommer med de samme penge længere med at løse nogle problemer, som vi ellers har, og det er jo egentlig smart brug af statsstøtte, hvis man skal gøre det sådan.

Tak til ordføreren. Jeg kigger en ekstra gang: Der er ingen spørgsmål. Den næste på talerstolen er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her forslag handler om at komme rettidigt i mål. Danmark har brug for et brintrør til den tyske grænse, og det har vi brug for i 2030. Reelt er helt afgørende for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling, men samtidig er der også et kæmpemæssigt erhvervsmæssigt potentiale i at udvikle brint i Danmark og eksportere det til Tyskland, ikke mindst i den sydlige del af Jylland.

Tidsplanen er stram. Hvis vi gøre alting, som vi plejer, øger vi risikoen for at komme for sent. Forslaget giver også en værktøjskasse. Værktøjet ligger klar, før arbejdet for alvor begynder. Vi begynder ikke at bygge i morgen, men vi tager de greb i brug, der forebygger kendte stopklodser, såsom tidligere afklaring og færre misforståelser og hurtigere myndighedskoordination. Jo bedre forberedt, vi er, jo større er chancen for komme i mål til tiden. Der skal sandsynligvis også bruges arealer til det her, og bliver det nødvendigt, er vi også villige til at bruge ekspropriation som et værktøj i den forbindelse. Vi foretrækker selvfølgelig frivillige aftaler. Samtidig udlægges der også byggelinjer langs den forventede rute, og det er jo ret klogt og smart og i virkeligheden rettidig omhu at gøre det, for så risikerer man ikke, at der bliver bygget noget hen over et eller andet, som så siden hen skal fjernes.

Så kan man spørge, om vi går for vidt med det her lovforslag. Det mener jeg bestemt ikke at vi gør, for de grundlæggende rettigheder består. Hvor det bliver nødvendigt at ekspropriere, sker det kun mod fuld erstatning. Så det kan egentlig summeres op på den her måde: tidlig klarhed, færre flaskehalse, lavere forsinkelsesrisiko, større sandsynlighed for, at vi er i mål med et brintrør i 2030.

Loven er vigtig for at forkorte og robustgøre tidsplanen. Det gør ikke arbejdet alene, men uden den mangler vi netop de redskaber, der udgør forskellen mellem at være klar i tide og at komme bagefter fra starten af. Så Moderaterne støtter med glæde lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det her lovforslag er jo egentlig ret simpelt. Det handler kun om en eneste ting, og det er, at vi kan være klar med brint, når engang Tyskland er klar til at tage imod den. Vi har snakket om at være et grønt foregangsland i årevis, og vi synes måske, at det begynder at knibe lidt med det. Vind er et område, vi er ved at miste fodfæste på. Sol har vi aldrig gjort os i, for den sidder kineserne tungt på. Kernekraft, ja, hvis vi nævner det her i salen, er der nogle, der slår korsets tegn syv gange foran sig, bare man nævner ordet. Så hvis vi stadig væk skal have noget ud af den grønne omstilling – noget, som kan give arbejdspladser, eksport og fremtid, er det nu, vi skal satse på brint.

Derfor giver vi Energinet nogle af de værktøjer, nogle af de samme værktøjer, som man kender fra store anlægsprojekter omkring jernbaner og motorveje. Det er gennemprøvede regler, de er bare brugt på noget nyt, nemlig brintinfrastruktur. Og ja, det går stærkt, men tiden arbejder ikke for os på det her område. Hvis vi bliver ved med at tøve, bliver Danmark ikke det grønne foregangsland, som vi drømte om, så bliver vi bare ham, der står og vinker, mens brintlastbilen fra Tyskland kører lige forbi. Den her lov er ikke bare et stykke papir, den er et stykke grøn fremtid, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til De Konservatives ordfører fru Dina Raabjerg. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Det er altid en balance, når man skal lave sådan nogle opstramninger for at lave anlægsprojekter hurtigere. Har man så ramt en balance, hvor der stadig væk er mulighed for borgerinddragelse, og at man kan lytte til kritik? Det synes vi stadig er vigtigt. Er vi så sikre på, at det her brintrør ikke bliver forsinket? Nej, det er vi ikke sikre på. Det er et kæmpe anlægsprojekt, at man skal anlægge noget nyt, men vi synes, at det er vigtigt at prioritere et europæisk brintsamarbejde, som kan være en del af fremtidens energiløsninger, og hvor man udveksler mere vedvarende energi og gør sig uafhængig af import af fossil energi fra Rusland, USA eller Mellemøsten, eller hvorend det skulle være fra. Så vi betragter den her brintsatsning som værende en del af den vedvarende energiudbygning, og det er jo brint produceret på elektricitet fra vedvarende energikilder. Så vi kan støtte lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og der står Nick Zimmermann på mit papir. Men er det hr. Peter Kofod? Det er hr. Peter Kofod, kan jeg se. Han haster herop, og det er så fint. Værsgo til hr. Peter Kofod.

Tak for det, og dejligt igen at have anledning til at diskutere det her meget, meget vigtige spørgsmål om vores klima og vores energiforsyning. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at et stort flertal i Folketinget fører en politik, som vi i Dansk Folkeparti synes er uansvarlig, ineffektiv, gammeldags og for dyr, når man i stedet har nogle teknologiske muligheder i fremtiden, som står på spring, og som på langt bedre vis vil kunne tage hånd om klimaet, sørge for nogle mere effektive løsninger, hvor det går ud over færre mennesker.

Vi tror på ny teknologi, vi tror på landvindinger ind i fremtiden, vi tror på forskning – vi er klimaoptimister. Vi tror på, at der er så mange muligheder, der venter på os derude, men den her tilgang, som vores regering har valgt, tror vi ikke på. Vi tror ikke på jeres havvind, vi tror ikke på jeres brintrør – det er jo det, det her forslag handler om, men det vil vi slet ikke have med at gøre – vi tror ikke på Energiø Bornholm. Det eneste, det skaber, er et hul i kassen og nogle enorme regninger til danskerne efterfølgende.

Derfor er det også en fornøjelse for mig at stå her på talerstolen og sige nej tak til regeringens klima- og energipolitik, og det gør vi ved også at sige nej tak til det her forslag. Tak, formand.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Ja, der var mange ting, jeg godt kunne have lyst til at kommentere i ordførerens tale. For det er jo egentlig et opgør med en klima- og energipolitik, der faktisk også i dag har bragt os langt, og hvor rigtig mange mennesker også har en beskæftigelse. Der er f.eks. vindindustrien, energieffektivisering osv., som følger i halen på det at lave den type af klima- og energipolitik, som vi fører i Danmark, og som vi også arbejder for uden for landets grænser.

Nu er det så brintrør, det handler om, og det kunne jo også være en kommende teknologi, som der kunne være en masse gavn ved, og som hr. Peter Kofod burde have et åbent sind for. I hvert fald synes jeg, man skylder et svar til de mennesker, der bor i Syd- og Sønderjylland, hvor vi begge er valgt. Der er der kommuner, der virkelig været glade for, at regeringen går videre med det her projekt, fordi der er en mulighed for ny industri og nye arbejdspladser, som man vil have gavn af i den landsdel, som vi begge to kommer fra.

Så jeg vil egentlig give ordføreren mulighed for at svare på dette spørgsmål: Hvorfor skal vi, hvis der dér ligger gode muligheder for solide danske arbejdspladser, så ikke være klar til at gribe dem?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at det er to forskellige paradigmer. Der er det, som regeringen og et flertal i Folketinget giver udtryk for, og det anerkender jeg fuldstændig, og så er der det, som Dansk Folkeparti og andre partier giver udtryk for. Så den del er jeg er enig i. Hvis jeg kunne bestemme, om det der brintrør skulle blive til noget, så kan jeg garantere hr. Jesper Petersen, at det ville blive taget af bordet lige på stedet. Det er en rigtig dårlig idé, og det er en alt for dyr idé. Hvis der på et eller andet tidspunkt var teknologien til at lave den form, og man sagde, at det var langt mere effektivt på den måde, og man vile have det, så var det nok en diskussion, man skulle tage den dag. Man skulle nok ikke gøre det med de helt enorme risici, der er forbundet med det her, hvor det jo er et lille element ud af en meget stor kontekst, hvor usikkerheden og ikke mindst regningen er enorm.

Så jeg er imod det her brintrør, det er rigtigt. Jeg bor jo i og er valgt i en af de kommuner, som brintrøret skal løbe igennem, og jeg er modstander af det, og det står jeg fuldstændig ved. Hvis vi skulle forære Syd- og Sønderjylland de her penge, og det synes jeg bare vi skal gøre, så lad os da give dem som helikopterpenge, så de kan bruge dem til noget praktisk og ikke et dumt rør til Tyskland.

Spørgeren.

Jamen det vil da være temmelig praktisk for virksomheder i landsdelen, der kan udnytte de muligheder, som vores energiforsyning giver, og eksportere brint til Tyskland, og danske lønmodtagere bosiddende i Syd- og Sønderjylland vil tilmed have et godt job ud af det. Det er da meget praktisk og godt. Det, vi bare ved, er, at hvis man vælger hr. Peter Kofods tilgang, kommer det ikke til at ske.

For vi skal være parate til det tidspunkt, hvor det her marked kan åbne, og hvis ikke der er nogen, der vil bruge det rør, så bliver det jo ikke til noget. Det skylder hr. Peter Kofod jo at være ærlig om. Det er ikke, fordi man går i gang med at lave det nu; det afventer jo stadig det, der skal bookes ind på det. Men hvis der er den interesse for det, skal vi da være klar i stedet for at give de job til nogle andre.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er rigtigt, at håbet er lysegrønt. Jeg håber heller ikke, at der bliver brug for det her rør. For hvis der bliver brug for det rør, så hænger det jo sammen med nogle endnu større investeringer, hvor I med hånden på statskassen tager en kæmpestor risiko. For det er jo det, der er tilfældet. Der er intet af det her, der nogen sinde kommer til at ske, medmindre I er klar til at satse helt enorme summer af skatteborgernes penge på de løsninger. Der er vi bare ærlige og siger, at den risiko vil vi ikke være med til at løbe, for vi synes, den risiko er alt for høj. Det er nogle dårlige projekter, de er samfundsøkonomisk alt for skrøbelige, og der er alt for mange hvis'er, og jeg synes i øvrigt ikke, at den dag, det rører ligger der, er nogen god dag for Syd- og Sønderjylland.

Den næste spørger er Torsten Gejl fra Alternativet.

Altså, jeg fatter heller ikke, hvorfor DF ikke vil lave grøn erhvervsudvikling i Syd- og Sønderjylland. Penge, der er tjent på grøn energi, er vel ikke dårligere end penge, der er tjent på alt mulig andet. Så det kan jeg simpelt hen ikke forstå.

Men nu kommer ordføreren op med en kæmpe klimaoptimisme, og det eneste, ordføreren gør i sin tale, er at sige nej til klimainitiativer, som vi endda kan komme til at tjene grønne penge på. Så hvad kommer den enorme optimisme, som lyser ud af ordføreren, men som slet ikke blev nævnt i talen, af? Hvad er det så, ordføreren tror bliver så fantastisk? Hvad er det, ordføreren har af alternative teknologiske sikre løsninger, når nu ordføreren ikke vil være med på det her erhvervseventyr?

Ordføreren.

Det her er ikke noget erhvervseventyr. Hele det her paradigme er en stor omgang skatteborgerfinansieret klimapolitisk varm luft. Der var ikke noget af det her, der kunne stå, hvis man ikke havde skatteborgernes penge.

Jeg ville da elske, at vi fik nogle flere penge til Syd- og Sønderjylland. Vi kunne bare give dem til kommunerne. Altså, hvis det var sådan, at man ville gøre noget godt for Sønderjylland – for det er jo meget vigtigt; jeg bor jo i det område, og jeg holder meget af det og er glad for at bo der – så kunne man bare putte pengene i kommunekasserne. Så er jeg sikker på, at der ville være nogle borgmestre, der sagde: Så renoverer vi nogle skoler og plejehjem og lapper nogle huller i vejene og gør noget godt for sønderjyderne på den måde. Det er jeg fuldstændig med på; det synes jeg bare vi skal gøre.

Men min optimisme – og det var det, der var spørgerens egentlige spørgsmål – kommer jo af, at menneskeheden, nærmest lige fra vi kravlede ned ad træet, har formået hele tiden at udvikle os og finde nye løsninger på komplicerede problemer. Jeg anerkender ikke, at klimaet er et presserende problem, men der er selvfølgelig noget, der skal tages hånd om, men jeg er fuldstændig sikker på at med den enorme teknologiske udvikling, der er i de her år ... (Den fg. formand (Theresa Berg Andersen): Tak). Nå.

Tak. Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja. Værsgo.

Altså, at det skulle være noget problem, at vi bruger offentlige skattepenge på at lave grøn vækst i Syd- og Sønderjylland, kan jeg simpelt hen ikke forstå. Det er jo en egn, hvor tilførsel af dynamik og vækst, ikke mindst grøn vækst, vil skabe rigtig, rigtig fine resultater.

Men ordføreren er stadig væk fuldstændig blank, når det handler om at give sin enorme klimaoptimisme ben at gå på. Der er foreløbig intet andet end et forblommet håb om, at man kan sætte sin lid til menneskeheden. Kom nu ind på banen! Når det er sådan, at ordføreren fuldstændig fejer de initiativer, vi har, og som er fornuftige, af banen, så kom da i det mindste med et eller andet i stedet for.

Ordføreren.

Hvis det er hr. Torsten Gejls løsninger, der skal redde menneskeheden, så er vi virkelig på bagdelen, for så er der ingen lande i verden, der kommer til at forfølge den samme politik eller de samme mål som os. For den politik, vi fører her, og mange af dem, der træffer beslutningerne, er præget af en forkælet ilandstankegang, som kommer af, at vi har haft det rigtig godt i mange år. Men hvis man er et fattigt land ude i verden, hvor befolkningen ikke har råd til at købe kød, hvor befolkningen ikke har penge, så synes man ikke, at grøn omstilling skal være så bøvlet, besværligt og dyrt, og derfor er det en forkælet og privilegeret holdning, Alternativet har.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken. Jeg kan ikke se nogen til stede fra Radikale Venstre. Derfor går vi til hr. Torsten Gejl fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er utroligt, at Dansk Folkeparti kan dukke op på den her talerstol og sige, at der er en stor klimaoptimisme baseret på – på hvad? Er det baseret på en forblommet illusion om en slags national udviklingskraft, som ikke engang kan specificeres nærmere? Der var intet at komme efter, når man spurgte DF, hvad den klimaoptimisme så bygger på.

I Alternativet støtter vi selvfølgelig det her brintrør. Vi støtter hele den bæredygtige omstilling, det er en del af. Vi har ikke noget imod at skabe næring og grøn vækst i Syd- og Sønderjylland. Vi har heller ikke noget imod at tjene penge på den bæredygtige omstilling. Vi har intet imod at eksportere brint til Tyskland. Det her er en fornuftig del af den bæredygtige omstilling. Vi har heller ikke noget imod at støtte det med statsmidler. Vi har i dag en finanslov, hvor man vil nedsætte prisen på slik, og hvis man i den situation har lyst til at finde noget bedre at bruge sine penge på, er det da at støtte fremtidens energiforsyning, en alternativ energiforsyning.

Det, der kan bekymre os i Alternativet, er, at vi nu er så sent ude med at opfylde 70-procentsmålsætningen, at vi er nødt til at kompromittere klagemulighederne. Det er et dilemma for os hver gang, og det gør ondt hver gang. Vi skal være dygtigere til at holde det tempo, der gør, at vi ikke bliver så forsinkede, at vi for at sætte tempo på er nødt til at overrule demokratisk vedtagne klagemuligheder. Det håber jeg altså at det lykkes os at blive bedre til at planlægge, for hver gang vi annullerer klagemuligheder og reducerer klagemuligheder, betyder det jo, at vores planlægning ikke har været god nok. Så lad os planlægge det bedre, sådan at vi ikke skal til at skynde os så meget her op mod 2030, at vi driver for meget rovdrift på borgerens mulighed for at blande sig og klage. Tak, formand.

Tak. Der er ingen spørgsmål til ordføreren. Vi er igennem talerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet og for spændende indlæg fra partierne. Jeg vil gerne begynde med at takke alle dem, der er med i aftalen om at skabe en eksportmulighed for grøn brint fra Danmark. Vi har sammen sat os et mål om at muliggøre brintrøret, det såkaldte syvtallet, og vel at mærke muliggøre det i 2030. Det har vi gjort, fordi de danske markedsaktører har udtrykt en tydelig efterspørgsel ud fra deres forventninger til brugen af grøn brint i tysk industri. Det er deres forventninger, der gør, at 2030-målet er vigtigt, for det hænger sammen med de støtteregimer, som der er i Tyskland.

Brintrøret skal understøtte muligheden for et nyt dansk eksporteventyr. Det kan bidrage til Europas grønne omstilling og uafhængighed af importerede brændsler. Nu kan det måske på nogle af indlæggene lyde, som om brint er sådan en ting, som er ny. Det er det ikke. Der er et kæmpestort brintforbrug i Europa i dag. Udfordringen er jo selvfølgelig bare, at det brint kommer fra fossil energi, herunder energi fra Rusland. Røret vil også være en fordel for Danmarks produktion af brint. Det kan være med til skabe balance i det samlede grønne energisystem og understøtte Danmarks samlede satsning på grøn energi, herunder massiv udbygning af havvind. Så den kobling er der, som også nogle partier har peget på.

Derudover vil en brintsektor i de dele af Danmark, hvor røret etableres i første fase, også kunne skabe jobs og vækst. Jeg har noteret mig og er da rigtig glad ved, at den største kritik, jeg kunne finde af syvtallet, har været fra de kommuner, der ikke fik adgang til røret i første omgang. Det siger jo noget om, at dem, der kerer sig om lokal udvikling i de områder, hvor røret skal ligge, har set, at der er udviklingsmuligheder knyttet til den her satsning.

Hvis det skal være muligt, at syvtallet skal stå klar i 2030 for at møde den potentielle tyske efterspørgsel, skal vi arbejde ud fra en meget stram tidsplan, hvilket tydeligt fremgår af den politiske aftale. Vi skal bl.a. lave en lang række lovændringer, som er nødvendige for at understøtte Energinets tidsplan for projektet. Dette lovforslag indeholder så de første dele af de ændringer.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke er nogen garanti for, at syvtallet står klar i 2030, heller ikke selv om vi når i mål med den planlagte lovgivning. Det kan ikke udelukkes, at Energinet hen ad vejen støder på uforudsete ting, som ikke kan lade sig gøre at mitigere, og som dermed kan forsinke tidsplanen. Så nu er det sagt tydeligt her fra Tingets talerstol. Det har også fremgået tydeligt af politiske aftaler og af alle de papirer, der er delt undervejs i forhandlingerne. Der kan i øvrigt også ske det, at efterspørgslen i Tyskland lader vente på sig, hvilket kan begrunde, at tidsplanen ikke behøver at være så stram, men alt dette følger vi jo med i.

Udgangspunktet for vores aftale er en forventning om, at grøn brint fremadrettet har et meget stort potentiale både erhvervsmæssigt for danske investorer og klimamæssigt som element i at udfase brint frembragt ved brug af fossil energi, og det understøttes i øvrigt af europæisk regulering, der er med til at skabe et marked for grøn brint. Det har været helt klart for de partier, som har indgået aftalen, at potentialet i røret i al væsentlighed drives af tysk efterspørgsel. Der findes ikke en dansk brintforbrugende industri, som isoleret set kan retfærdiggøre etableringen af rørført infrastruktur til den tyske grænse. Vi har altså ikke nogen forventninger om, at det bliver et importrør, men at det er et eksportrør.

Så vil jeg gerne nævne – og det nævnte Moderaternes ordfører også, tror jeg det var, eller også var det Socialdemokratiets ordfører – at loven her altså ikke betyder, at Energinet straks begynder at bygge. Det er således et helt centralt fundament for den politiske aftale og for den § 4-godkendelse for projektet, som Energinet skal have, at der skal være en juridisk forpligtende aftale på plads med de første brugere af røret, før byggeriet kan igangsættes.

Heri ligger selvfølgelig, at aftaleparterne sammen har indgået en aftale, hvor markedet skal spille med, for at projektet kan realiseres, for uden medspil, altså uden dokumenteret behov, skal røret selvfølgelig ikke etableres. Det behov skal først og fremmest komme fra tysk industri, hvis interesse igen er påvirket af de valg, som træffes i Tyskland i forhold til at bane vejen for et marked for grøn brint.

Den stramme tidsplan for projektet er derfor fastlagt efter de forventninger, der var til udviklingen i Tyskland, på det tidspunkt hvor aftalen blev indgået. Vi følger selvfølgelig udviklingen i Tyskland tæt.

Jeg har et par få ord om nogle af lovforslagets væsentligste elementer. Først og fremmest giver den foreslåede lov nogle nye muligheder for Energinet i deres arbejde med brintrøret syvtallet. For at kunne bygge brintrøret skal Energinet gå i dialog med en lang række lodsejere, og der skal være klare aftaler om, hvor røret skal ligge, og hvilke muligheder de berørte lodsejere har. Den dialog er selvsagt enormt vigtig for, at Energinet kan overholde tidsplanen, og det giver god mening at give Energinet mere fleksible rammer. Det skal bl.a. kunne sikre, at der ikke bliver opført nye bebyggelser der, hvor brintrøret skal ligge, inden anlægsloven er vedtaget. Hvis berørte lodsejere ønsker at få deres arealer overtaget af Energinet inden anlægsloven, skal Energinet i særlige tilfælde også have mulighed for at gøre det. Det kan de ikke i dag.

Derudover indeholder forslaget også en hjemmel til ekspropriation, der kan tages i brug, hvis Energinet har behov for at få adgang til området, før den kommende anlægsloven træder i kraft. Det kan f.eks. være aktuelt for at udføre arkæologiske udgravninger. Lovforslaget gør det også muligt for Energinet at lave forundersøgelser, som er nødvendige for at kunne tage investeringsbeslutningen på et oplyst grundlag.

Det er ikke nogen hemmelighed, at tidsplanen for at etablere brintinfrastrukturen i Danmark inden 2030 er meget stram. Det fremgår af den politiske aftale. Selv i vores bedste scenarier er der en betydelig risiko for, at brintrøret først står klar i 2031, og der er en risiko for, at der ikke findes kunder, som i tilstrækkeligt omfang vil forpligte sig til at bruge røret. Dette lovforslag er nødvendigt for at understøtte den stramme tidsplan, men det er altså ingen garanti for, at der ikke kan komme forsinkelser, og det er heller ikke nogen garanti for, at markedsaktører ender med at leve op til det politisk aftalte bookingkrav, som der skal være.

Jeg håber fortsat på, at lovforslaget vil møde opbakning hos aftalepartierne og bredt i Folketinget. Tak.

Tak. Det første spørgsmål går til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg vil gerne spørge specifikt ind til det i forslaget, der vedrører klageadgang. For jeg er meget bekymret. For nu sætter man det her i søen, og forslaget i dag handler jo sådan set bare om, at man nemmere skal kunne trumfe det igennem over hovedet på folk.

Så hvad er ministerens svar til de folk i Syd- og Sønderjylland, der måske, måske ikke får rullet et eller andet brintrør ud – for vi ved ikke, om det her nogen sinde bliver realiseret; jeg håber ikke, at det sker – og der som følge af det lovforslag, som vi nu behandler, og som I vedtager, oplever, at deres mulighed for at klage, deres mulighed for at få ret, deres mulighed for at bremse det her bliver forringet? Hvad er svaret til dem?

Ministeren.

For det første har jeg lige lyst til at sige, at det eneste energipolitiske forslag, jeg har hørt fra Dansk Folkeparti, var det, jeg forstod var noget med realisme og kendte teknologier, og som går ud på at købe noget gammel teknologi i Tyskland, som ikke har lov at producere der, hvor det står, og som i øvrigt er under dekomissionering, nemlig et atomkraftværk, som er taget ud af drift, som er ved at blive lukket, der altså står i et land, hvor det ikke har en produktionstilladelse. Det er kernen i Dansk Folkepartis energipolitik.

Jeg vil også lige kommentere, at det så er spændende at høre den forskel, der er på Liberal Alliances energipolitik og Dansk Folkepartis energipolitik, hvor den ene part så har lyst til at bruge milliarder af kroner på en anden type atomkraft, som ikke rigtig er der endnu. Så det var bare lige, fordi ordføreren har sagt en del ting om regeringens energipolitik, jeg følte mig kaldet til at kommentere det.

Det er klart, at det her lovforslag ændrer på nogle balancer – det sagde Enhedslistens ordfører også – og at det altid er vanskeligt, men vi har sammen i partierne kigget på det, og vi synes, at den balance, der er her, er er rimelig, og at den er nødvendig for at få det frem, vi gerne vil have, nemlig nogle erhvervs- og jobmuligheder, bl.a. i den egn, som det handler om. Så det vil være svaret.

Spørgeren.

Det kan være, at formanden skal instruere ministeren i, at ministeren faktisk er sat i verden for at svare på vores spørgsmål, når ministeren står på talerstolen. Jeg stiller gerne op til alle former for debat om Dansk Folkepartis klima- og energipolitik; det ville kun glæde mig, hvis jeg fik den mulighed for at møde ministeren i en debat om det, og det vil jeg se frem til. Men det er jo ikke derfor, ministeren nu står der. Men han står der at svare på mine spørgsmål, og mit spørgsmål synes jeg faktisk fortjener et bedre svar end det der ikkesvar, der kom om noget med grønne arbejdspladser, som jo i øvrigt er finansieret af statskassen. Altså, det her er jo ét stort økonomisk eksperiment med statens penge, og jeg vil gerne vide, hvad ministerene vil sige til de sønderjyder, der om et øjeblik kan se frem til at blive trådt over tæerne på grund af en lovgivning som den her, hvor de får forringet deres mulighed for at klage.

Ministeren.

Det er aldrig noget mål, tænker jeg, for nogen af os at gøre det svært, vanskeligere eller at forringe menneskers rettigheder. Det er ikke let at minimere eller skride ind over for klagemuligheder og heller ikke at øge brugen af ekspropriation. Det er en svær balance. Men hvorfor gør vi det? Aftalepartierne gør det, fordi der er et hensyn, der er større, nemlig at skabe nogle udviklingsmuligheder, bl.a. for den egn, som det handler om. Det er det, der er svaret.

Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.