Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog.

Af ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen).

(Fremsættelse 22.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Vi lever i en digital tidsalder, hvor stadig mere af vores hverdag foregår på nettet, vores bankforretninger, vores sundhedsdata, vores handel og kommunikation, og derfor er det også vigtigere end nogen sinde før, at vi kan dokumentere, hvem vi er online, og samtidig sikre, at andre ikke kan udgive sig for at være os. Derfor er det også rigtig glædeligt, at Folketinget nu behandler lovforslaget om en national digital identitetstegnebog, et nyt digitalt værktøj, som skal gøre det lettere, tryggere og mere effektivt at identificere sig både online og i fysiske situationer. Den digitale identitetstegnebog er første skridt i udviklingen af den fælleseuropæiske identitetstegnebog, som alle EU-lande er forpligtet til at indføre, og med dette lovforslag går Danmark som så mange gange før et skridt forrest i den digitale udvikling.

Sådan helt lavpraktisk betyder loven, at du som borger kan få adgang til en mobil applikation, hvor du kan opbevare digitale beviser, f.eks. et identitetsbevis, et foto eller andre oplysninger, som offentlige myndigheder kan udstede. Brugen af identitetstegnebogen er selvfølgelig frivillig, og man vælger selv, om man vil benytte den. I første omgang indfører lovforslaget to offentlige beviser, et legitimationsbevis og et aldersbevis. På sigt kan der komme flere beviser i det; man kunne f.eks. forestille sig, at ens kørekort osv. kommer til at ligge i den her e-Wallet.

Et af de steder, hvor vi med sikkerhed ved at tegnebogen vil kunne komme til gavn, er ved aldersverifikation. Da Folketinget vedtog forebyggelsesplanen i marts måned, fik detailhandelen mulighed for at anvende elektronisk alderskontrol ved salg af alkohol, tobak og nikotinprodukter. Vi kender alle sammen de her situationer, hvor det har været lidt problematisk i forhold til det ude i detailhandelen. Men med den her nye identitetstegnebog bliver det let at bevise sin alder, ikke bare online, men også i fysiske butikker – det er hurtigt og sikkert – uden at udlevere flere oplysninger end nødvendigt, f.eks. bare ens alder og ikke noget med navn eller andet.

I Socialdemokratiet ser vi selvfølgelig også store muligheder i den digitale identitetstegnebog, når det gælder børns og unges sikkerhed på nettet. Tegnebogen kan udstede et digitalt aldersbevis, som kan bruges til sikker og anonym – og det er vigtigt – aldersverifikation på nettet, f.eks. på hjemmesider med aldersbegrænsning. Det betyder, at man kan dokumentere, at man er over 18 år, eller f.eks. 15 år, uden at skulle vise sit navn eller sin identitet.

Når man opretter sig i identitetstegnebogen, bruger man sit MitID, og det sikrer, at det er den rigtige person, der står bag, og at andre ikke kan oprette sig i ens navn. De beviser, som man derefter får udstedt, ligger kun på ens egen enhed og bliver ikke gemt centralt. Tegnebogen er altså underlagt brugerens fulde kontrol, både over hvilke beviser man har på den, og hvem man vil dele dem med. Det er fuldstændig afgørende for os i Socialdemokratiet, at brugeren har enekontrol over sin identitet og sine beviser på den her e-Wallet.

I den offentlige debat hører vi meget ofte bekymringer om, hvor meget de store techgiganter ved om os. Den her app kan gøre det modsatte, kan man sige, for den er helt privat. Kun dig, der har app'en, har adgang til de oplysninger, der ligger på den, og du bestemmer, hvornår og med hvem du vil dele oplysningerne. Hvis man på sigt f.eks. skal kunne bekræfte sin alder på en voksenhjemmeside – så ved I alle sammen godt, hvad jeg mener, når jeg siger det – vil det ikke ske med navn og cpr-nummer, men kun med et anonymt aldersbevis. Enekontrollen betyder, at det kun er brugeren, der har det samlede overblik over, hvilke beviser der er udstedt, og hvor tegnebogen er blevet brugt.

Nu skal jeg nok lade være med at gå for meget ind i det tekniske bag det, men sige, at det, der gør den til et godt og sikkert sted at være med sine ting, er, at den bygger på tre adskilte sikre systemer, som har hver deres funktion og har nogle sikkerhedsmæssige grænser. Og nu kan jeg se, at tiden løber, men de her tre systemer er sikret mod hinanden og beskytter både dataintegritet og privatliv.

Den her lov er et vigtigt skridt mod et mere digitalt og et mere sikkert samfund, hvor identitet og ens data ikke er noget, der sker med os, men noget, vi selv tager kontrol over, et digitalt Danmark, hvor teknologien arbejder for borgerne og ikke omvendt, og Socialdemokratiet kan selvfølgelig støtte forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er egentlig ikke uenig med ordføreren. Jeg vil bare lige høre ordførerens vurdering af noget. Når jeg specielt ser på sådan et lovforslag her, ville jeg jo synes, at der i lovforslaget var en dataetisk vurdering netop af nogle af de ting, som ordføreren også rigtigt kommer ind på. Det er ikke, og det er, fordi Folketinget har stemt nej til det forslag, jeg havde, om, at der i lovforslag, der omhandler noget, der kunne have en dataetisk slagside, skulle være en vurdering af det i det skema, hvor vi også kigger på økonomiske konsekvenser osv. Så jeg kunne måske bare få ordførerens vurdering af, om det ikke ville klæde sådan et lovforslag også at komme ind på dataetiske overvejelser. Det er det ene.

Man kan jo også grine lidt af de her skemaer, for så står der ud for »Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner«: »Ingen«. Det er åbenbart gratis at lave. Nå, det var bare en dum joke.

Det sidste er, at man så kan sige, at det jo er rigtig godt, at vi så har høringssvar, hvor der er høringsparter, f.eks. Dataetisk Råd, der kommer ind og giver nogle gode råd i forhold til dataetiske principper, og de bliver så også vel modtaget. Jeg synes bare, det ville klæde lovforslaget også at have de overvejelser.

Ordføreren.

Jeg synes da, det er noget af det, vi med rette kan komme ind omkring, når vi skal behandle det i udvalget, altså om det er noget, der er behov for. Jeg synes i virkeligheden, at de her meget, meget fine bemærkninger, der er kommet til lovforslaget, som ordføreren også siger, også er blevet kommenteret godt af ministeren. Jeg tænker, at vi kan arbejde videre med det.

Så går vi videre til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Værsgo.

Ordføreren har fuldstændig ret i, at vi er mange, der er bekymrede for al den data, som vi giver til techgiganterne. Vi er også nogle, der meget bekymrede for al den data, vi giver til staten, og det er der, hvor jeg tror vi måske ser lidt forskelligt på tingene. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvis det nu viser sig, at implementeringen af den her tegnebog er så fejlbehæftet, at forskere kan vise, at man bliver identificeret, når man bruger den, hvad vil der så ske? Vil den så bliver rullet tilbage? Hvis det nu i implementeringen – det er selvfølgelig lidt mindre grelt – blev sådan, at man måske ikke kendte til den specifikke person, men måske kunne identificere husstanden, vil det så blev rullet tilbage? Med andre ord: Hvad gør vi, hvis det viser sig, at systemet ikke lever op til det krav om anonymitet, som der jo står i lovforslaget er garanteret? Hvad gør vi så?

Ordføreren.

Det er rigtigt. Det er jo hele forudsætningen for, at vi i Socialdemokratiet kan gå med til det her lovforslag, at der er sikret anonymitet. Det siger jo sig selv, at hvis det viser sig, at det er ikke er tilfældet, bliver vi jo nødt til at se på, hvad vi så skal gøre. Det er jo åbenlyst. Om lovforslaget så bliver trukket tilbage, ved jeg ikke, men vi kan jo i hvert fald se på ændringer. Nu ved jeg ikke, hvad ordføreren tænker på, men der kan komme nogle oplysninger mellem første- og andenbehandlingen, som vi skal forholde os til, og så skal vi selvfølgelig kigge på det i lovforslaget. Det er klart.

Spørgeren.

Det, jeg tænker på, er, om vi, når vi som politikere skal sidde her og tage stilling til, om vi skal implementere en app, som Digitaliseringsministeriet siger er fuldstændig sikker – der er ikke nogen privatlivsbekymringer overhovedet – så bare skal stole på det? Der er ikke særlig mange tekniske detaljer i det her lige nu. Jeg modtager mange beskeder i min indbakke fra folk, der ved noget om sikring af privatliv, som siger, at det her ikke er god løsning. Hvordan skal jeg forholde mig til det, når vi ikke er mere konkrete, og når vi ikke har de tekniske forudsætninger til at se det? Skal vi så bare – med den regering, som laver sms- filter og vil lave chatkontrol og har telelogning og taler om PET-lov og på alle mulige andre områder indfører masseovervågning af danskerne – stole på, at det ikke kommer til at ske med det her lovforslag?

Ordføreren.

Nu er det heldigvis sådan, at ordføreren selv og medlemmer fra andre partier har mulighed for at gå ind i de her behandlinger, både anden og tredje behandling af det her lovforslag, og stille spørgsmål og være kritiske. Det skal vi da alle sammen være. Der er vel ingen i det her lokale, der har nogen interesse overhovedet i, at det her ikke skal være fuldt ud anonymt, og at borgeren har fuld ret til sine egne data. Skulle noget andet vise sig i behandlingen af sagen, er det selvfølgelig noget, vi skal kigge på, for det er jo hele forudsætningen for lovforslaget.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Under coronaen så vi, hvordan staten på en fuldstændig horribel måde begrænsede folks adgang til samfundet via et coronapas. Vil det her system reelt set kunne bruges til det samme?

Ordføreren.

Formålet med det her lovforslag er jo at leve op til EU's forordning om den her e-Wallet, som alle EU-lande skal indføre. Det handler jo dybest set om, at vi som borgere skal have mulighed for at kunne identificere os, også på tværs af landegrænser i hele EU, og om en sikkerhed for, at vi kan identificere os som dem, vi er. Vi har fuld ret over det, vi lægger på den her e-Wallet, hvilke dokumenter vi lægger i den, hvem vi deler dem med, og hvem vi viser den til, og det er jo det, der er hele grundtanken i det. Derfor kan det være svært at se, hvordan det skal kunne bruges i den sammenhæng, hr. Lars Boje Mathiesen spørger om.

Spørgeren.

Det er alt andet end svært at se, hvordan det skal ske, for man gjorde det jo under corona. Man udstedte passet som et digitalt bevis, folk skulle vise, for at de kunne færdes rundt i samfundet. Her kan man lave digitale pas, hvor man så siger, at hvis du ikke opfylder de og de krav, kan vi fra myndighedernes side slette dig, således at du ikke kan bevæge dig frit. Det er jo det, som det her system kan. Så der er jo rig mulighed for at bruge det her system til at begrænse folks adfærd, og hvor de kan gå henne.

Så står ordføreren og siger, at det kan man ikke forestille sig at det kan bruges til. Man har lavet noget lignende noget i 2021, hvor man netop på fuldstændig horrible vilkår begrænsede folks mulighed for at bevæge sig rundt. Så kan ordføreren ikke bare svare klart: Kan det her system bruges til at begrænse folks adfærd?

Ordføreren.

Det er jo ikke det, der er lagt op til i det her lovforslag. I det her lovforslag er der lagt op til, at man selv bestemmer, om man overhovedet vil have den her e-Wallet, og hvilke beviser man vil lægge i den. Så det er jo ikke noget, staten kan gå ind at bestemme og sige, at man skal have en e-Wallet, og at man skal have de her ting liggende. Det er jo op til den enkelte borger. Det er jo en tryghed for borgeren, der vil have den, at kunne have den, og hvis man ikke vil have den, kan man lade være.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Virkeligheden er jo, at hvis vi tager alle vores offentlige dokumenter og putter ind i en eWallet, er det jo et ret relevant spørgsmål, som hr. Lars Boje Mathiesen nu stiller. Hvis nu mit kørekort ligger der og jeg har mistet kørekortet, har staten så mulighed for at sige: Okay, nu fjerner vi dit kørekort fra eWallet? Det har vi ikke fået svar på. Jeg kan se, at rådgiverne sidder og ryster på hovedet derovre. Men der er jo en, der ligger det ind, altså der er en, der kontrollerer, om jeg har et kørekort på et eller andet tidspunkt, når jeg lægger det på – passet skal scannes for at komme ind, sådan som jeg så funktionen.

Hvis jeg nu mister mit pas – guderne skal vide, om der bliver indført en regel, for at jeg ikke må have et pas; man kan jo godt forstå, hvis de vil have begrænset mig som nordjyde og min ret til at komme rundt. Men virkeligheden er jo, at det her er en tovejsting – det er jo ikke kun envejs. Det lyder rigtig lækkert, at man siger: Det er helt frivilligt, Kim. Du kan bare lægge de ting ind, du vil. Vi skal faktisk bare lige have sådan lidt for sjov. Men der er jo i den anden ende en offentlig myndighed, der skal kontrollere og verificere min alder, hvis jeg skal bruge den til det.

Det, hr. Lars Boje Mathiesen spørger om, er så, at når man har rettigheden til at verificere, har man så også rettigheden til at ændre i de former for identifikation, jeg har i min eWallet?

Ordføreren.

Ja, det har man. Det er i hvert fald sådan, jeg læser det. Og det er som sagt fuldstændig op til den enkelte borger, hvilke ting man vil lægge ind i den. Hvis ordføreren mister sin telefon, vil det også betyde, at man skal geninstallere det. Og hver gang man skal installere det, skal man jo verificere sig med sit MitID, som jeg håber er en funktion ordføreren i forvejen har tillid til.

Spørgeren.

Men så kan jeg ikke forstå, at ordføreren stod og lavede sådan lidt rundesang deroppe, da hr. Lars Boje Mathiesen spurgte. For der står jo, at man kan tilbagetrække de her godkendelser fra statens side. Det vil sige, at så kan man faktisk fjerne mit pas, mit kørekort og min aldersverifikation. Altså, staten har jo ret til at lukke ned for eWallet fra deres side, og så kan man jo også – det blev lige pludselig til »skal« i 2021 – kræve, at jeg viser en bestemt type, og man kan kræve, at jeg har det inde på min eWallet. Er det ikke fuldstændig korrekt, at det, man indfører nu, i hvert fald øger risikoen for statskontrol og er en måde, hvor borgerne bliver mindre frie?

Ordføreren.

Jeg kommer til at gentage mig selv. Det står meget tydeligt i lovforslaget, at det er op til den enkelte borger, hvilke beviser man vil hente ned, og hvem man vil dele dem med, og man kan også fjerne dem igen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. Vi er meget positive over for, at vi nu sikrer os en måde, hvorpå vi kan identificere os på en sikker måde på tværs af Europa. Det synes vi er godt for den enkelte borger, og vi synes, det er godt for det indre marked, hvis vi finder nogle løsninger, der kan fungere og gøre livet lettere for både os selv og for vores virksomheder i dagligdagen. Samtidig er det jo vigtigt, at vi i den digitaliserede tidsalder er herre over vores egen persondata. Det kræver, at vi opretter løsninger for identifikation, der bunder i beskyttelsen af vores privatlivsrettigheder. Derfor har dét gennem hele processen med den her nationale identitetstegnebog været en førsteprioritet for os i Venstre. Det er også vigtigt at fremhæve, at tegnebogen er et frivilligt værktøj, som skal gøre det lettere at vise et legitimations- eller aldersbevis eller andre dokumenter på tværs af Europa på sigt.

Det er vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke forpligter brugere og potentielle brugere af denne identitetstegnebog til noget, men udelukkende er et tilbud. Appen er en ny mulighed for danskerne for at vise deres alder anonymt, f.eks. ved online køb af aldersbegrænsede produkter som f.eks. tobak, alkohol eller andre ting. Selve appen er udviklet med et fundament i privatlivsbeskyttelse, som som sagt har været vigtigt for os. Digitaliseringsstyrelsen får grundet af appens design ikke mulighed for at samkøre data med de her beviser, og de offentlige myndigheder får heller ikke mulighed for at logge, hvad brugerne anvender deres digitale beviser til, hvilket er med til at beskytte privatlivet. Den digitale identitetstegnebog og designet af den synes vi hele vejen igennem har haft brugeren og borgerens sikkerhed i centrum. Når man som dansker bruger de her beviser, er det derfor kun nødvendige informationer, der videregives. Ved brugen af aldersbeviset oplyses altså hverken dit navn, køn, adresse eller andet til den aktør, der ønsker at aldersverificere dig. Det er udelukkende alder, der videregives. Gennem designet opnår vi netop den føromtalte anonymitet.

Når der udvikles sådan nogle løsninger her, vil der helt forståeligt være bekymringer. Dem deler jeg også, og derfor har vi også interesseret os rigtig meget for tankerne bag den her app, og jeg finder, at man har fundet en rigtig fornuftig og forsvarlig tilgang i forbindelse med det her arbejde. Vi mener ikke, at der grundet opbygningen af den her tegnebog er grund til at frygte indskrænkende overvågning eller logning, som selvfølgelig heller ikke hører sig til, især ikke i sådan et produkt her, som skal fungere på tværs af Europa. Også det her med, at det er en frivillig løsning for brugerne, er vigtigt, i forhold til at der ikke er nogen, der føler sig presset til at bruge et produkt, som de ikke er trygge ved.

Med de ord kan vi sige, at vi fra Venstres side bakker op om lovforslaget. Vi har også lovet at hilse fra Moderaternes ordfører og sige, at de har samme indstilling, hvilket ministeren jo nok også senere kan bekræfte. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Venstre understreger igen og igen, at det er frivilligt, og at man kan, hvis man vil det her. Men er det ikke korrekt, at hvis man ikke får det her digitale pas, er der forskellige hjemmesider, som man ikke længere kan tilgå?

Ordføreren.

Der er jo snak i Europa om, at man på sigt vil lave forskellige aldersbegrænsninger. Men der står i den her forordning, at man ikke må være tvunget til at have den her. Så de skal have andre måder, hvis der kommer sådan en lovgivning om aldersverificering, hvor man skal kunne bekræfte sin alder, hvis det er der, vi ender. Hvilke løsninger, de så vælger, hvis de ikke synes, det her er den rigtige, må vi jo så se. Men der er et privat marked, der jo også vil kunne udbyde andre løsninger, som folk måske er mere trygge ved.

Spørgeren.

Præcis. Så det er sådan, at det er frivilligt, men hvis du ikke gør det her, er der sandsynligvis nogle ting, du ikke kan. Jeg spurgte før den tidligere ordfører: Kan det her system bruges til at begrænse folk i deres adfærd og folks grundlæggende borgerrettigheder, som vi så man gjorde med coronapas under coronaen? Kan man reelt set fratage folk deres digitale pas eller deres digitale kørekort via det her system, så man begrænser folk i deres adfærd?

Ordføreren.

Nej, vi har jo politisk på tværs vedtaget, at der er en række ting, hvor der f.eks. af en aldersgrænse. Og om du identificerer dig på den ene eller den anden måde, er jo ikke det afgørende, i forhold til om vi sætter en begrænsning på dig. Hvis du ikke er tryg ved den her måde, kan du jo, f.eks. hvis du skal købe noget i en butik, bruge dit fysiske kørekort, hvis du hellere vil det. Men det er jo ikke selve appen, der afgør begrænsningen. Det er jo noget, vi bestemmer lovgivningsmæssigt. Så vil vi jo synes, at det er fornuftigt, at vi som politikere stiller nogle praktiske og sikre muligheder til rådighed for borgerne, som de så kan vælge imellem.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil godt spørge ind til noget andet. Jeg vil gerne spørge ind til påstanden om, at det ikke medfører logning. Får du stort kørekort i Danmark, skal du, når du bliver 50, have fornyet det, men kørekort til almindelig personbil har du, til du bliver 70. Det vil sige, at det har jeg på ét kort nu.

Hvis jeg nu som 49-årig scanner mit kørekort ind, vil ordføreren så forklare mig, at man ikke logger det med en udløbsdato på noget af det, men ikke det hele? Hvordan vil ordføreren forklare mig, at man ikke første gang logger, hvor længe mit pas, som også bliver forældet efter en årrække, er gyldigt? Man får det jo til at lyde, som om der ikke er nogen, der logger, og der ikke er nogen, der ligger inde med nogle oplysninger, men så kan vi jo ikke bruge det til noget med de offentlige dokumenter, vi har, som er tidsbegrænsede på et eller andet niveau. Så vil ordføreren ikke bare lige forklare mig, hvordan – hvis man siger, at man ikke logger et kørekort – det er, i forhold til hvis jeg skal bruge det i Tyskland? Så har de jo behov for at sige, at okay, det er offentligt udstedt, han har et kørekort. Men hvis jeg så ikke har et kørekort, fordi jeg er blevet 51, hvordan har man så sikret sig, at der ikke er nogen, der har de oplysninger, men at de bare har godkendt mit kørekort?

Ordføreren.

Som jeg forstår appen og den måde, det fungerer på, er det sådan, at hvis du skal verificere, du er den, du er, eller har de beviser, du har, så er det det, man får besked om: Ja, der er et gældende bevis; det er rigtigt, det er den her alder. Der er ikke andre oplysninger, som modtageren, der efterspørger de oplysninger, får digitalt.

Spørgeren.

Det kan jeg sagtens se, hvis man snakker om det her, som jeg tror ordføreren for Socialdemokratiet kaldte voksensøgninger. Det var det, vi kaldte pornopasset, hvor du altså skal vise, at du er over en vis alder for at få adgang til de her sider. Det er jo en meget simplificeret måde at gøre det på. Men der er jo andre ting, som står heri – kørekort osv. skal i. Det er ikke for at være sådan træls over for ordføreren, men jeg forstår det ikke. Jeg forstår ikke – hvis jeg får en godkendelse, første gang jeg lægger mit kørekort på den her app, og der ikke er nogen, der logger, at der er nogle begrænsninger på det her kørekort – hvordan man så kan vide, at mit kørekort udløber, når jeg bliver 50, hvis ikke jeg har en lægeerklæring? Hvem skal spørge om det? Hvordan skal I fange det? Det er jo godkendt. Man bliver nødt til at forholde sig til, om det løber ud på et tidspunkt.

Ordføreren.

I forhold til at man kan bruge løsningen til også at vise et kørekort, kan jeg ikke lige de tekniske detaljer i, om det bliver fanget, at kørekortet er udløbet f.eks. Det må jeg bore nærmere ind i. Det, jeg taler om, er, at hvis du skal bruge den til at verificere f.eks. alder, hvor det ikke er noget, du viser fysisk, så får den kun de oplysninger, der er nødvendige, og ikke alle mulige andre som med de løsninger, man f.eks. har set i andre lande, hvor man oploader identifikationspapirer og alt muligt, som er personhenførbare og kan udnyttes, hvis der f.eks. sker læk fra hjemmesider.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Danmarksdemokraterne kommer til at stemme nej til det her forslag, og det er, fordi der simpelt hen er nogle ting, vi ikke kan lide i det i forhold til de kontroller og de muligheder for statslig misbrug, som der er af personoplysninger. Det forsøgte vi at give udtryk for i nogle spørgsmål tidligere.

Men der er jo også en datasikkerhedsmæssig problemstilling, for hvis man nu går ud ad tangenten med kørekortet, så skal der logges nogle informationer på mig et eller andet sted. Det kan man gøre på min egen enhed, så den skal sende nogle flere data afsted. Men der bliver jeg nødt til at sige i forhold til den her debat, vi har nu, hvor regeringen heldigvis blev banket på plads af EU i forhold til chatkontrollen, at der havde vi jo en regering, der først gik ud og sagde, at en privat aktør skulle til at scanne mine sms'er, og så skulle han kun scanne mine billeder, og så skulle han heldigvis slet ikke scanne noget til sidst. Det er en voldsom indgriben i min rettighed til at være et privat menneske, når jeg har lyst til det.

Hvis jeg nu skal have mine data til at ligge på min egen enhed og fortælle at mit store kørekort er udløbet, eller, guderne må vide, at mit pas er udløbet, eller hvad der nu ellers er en datomærkning på fra statens side, jamen så er der kun få muligheder. Man kan f.eks. fremvise det ved kontrollen. Så skal jeg fremvise et billede af det her på min egen enhed, fordi, må jeg forstå, der ikke bliver logget noget offentligt. Det er meget flot, men hvis det ligger på min egen enhed, så er det jo åbent for en hvilken som helst typisk datakriminalitet ligesom ellers.

Så kan man lige pludselig risikere, at der kommer noget ind på ens telefon, som læser alle dine dokumenter; den skal kun bryde én app for at få adgang til dem. Og så kan den måske begynde at være lidt mere intelligent, end sådan en typisk nordjyde er, og sige, okay, hvor logger den oftest på? Jamen den logger på der, hvor min bopæl er. Nå, for søren. Så er der masser af offentlige registre, hvor man kan se, hvem der bor der. Og hvis nu min alder er der, så kan man også kontrollere, hvor gamle dem, der bor der, er.

Lige pludselig ved forbrydere for den sags skyld alt om mig. De har adgang til alle mine offentlige data. De har, så de muligvis kan lave en kopi af mit kørekort. Hvem ved? Det kan være, de kan lave en kopi af appen; det er jo sket før. Og pludselig er der en nede i München, der hedder Ahmed, og som køber mine data, og så er det identitetstyveri, og han kører rundt, og jeg får fartbøder ad libitum fra det tyske politi.

Datasikkerhed er vigtigt. Når vi samler alle de her ting, så er der en åben ladeport for, at det kan misbruges, og det synes jeg simpelt hen ikke man tager alvorligt nok i det her. For det er så nemt, når vi simplificerer det her: Kim, det handler kun om, at hvis du skal ind på voksensider, så skal du vise, at du enten er over 15, 16, 17 eller 18 år. Men det er jo ikke det, det her handler om; det her er jo bare første skridt i, at staten får øget kontrol over alle mine offentlige dokumenter.

Der har hr. Lars Boje Mathiesen fuldstændig ret, for hvis det havde været en samtale, vi havde i 2019, så var der ikke nogen af os, der havde tænkt sig, at staten kunne finde på at udstede et dokument, som skulle begrænse folks frihed. Men det gjorde de. Det kom bag på folk. Der var selvfølgelig dem, som altid bare klapper i hænderne og siger: Det er bare fedt; jeg har ikke brug for personlig frihed; staten ved bedst. Men der er heldigvis næsten 50 pct. og nogle gange over 50 pct. af befolkningen, der tænker: Arh, vi er voksne mennesker; vi kan også godt selv.

Og hvad nu, hvis mit kørekort er udløbet? Hvordan skal tyskerne have adgang til det? Vi har lige snakket om dataforordningen. Så skal Datatilsynet sende hvem en bøde? Altså, det her er – jah, med Venstres store billigelse – socialisme i sin yderste potens. Vi indfører noget; vi aner simpelt hen ikke, hvad det gør af folks borgerrettigheder. Det gør vi ikke. Vi aner det ikke.

Ved vi, om det går så galt her? Nej, vi kan sagtens tage de glade briller på og sige, at det her jo er godt og det gør det nemmere, for der jo nogen, som det ville gøre det nemmere for. Det er der da. I stedet for at jeg både skal have kørekort og pas med – jeg skal jo bruge passet, hvis jeg skal have lov til at komme til et EU-topmøde med regeringen; så skal jeg bruge mit pas, selv om jeg er folkevalgt, men det skal jeg – så kunne jeg jo have det på den her, og det er superfint. Det gør det også det nemmere. Det gør det.

Men der er en kæmpe blind vinkel i, hvor meget vi gør det farligere. Og jeg ser ikke et eneste sådan reelt, eftertænksomt svar fra regeringspartierne om, at de har taget det her seriøst. Jeg er klar over, at der sikkert er mange herinde, der aldrig nogen sinde har tænkt over, at et kørekort kan udløbe, men det gør lastbilchauffører. Når de er 50 år, skal de til lægen for at se, om de stadig væk kan køre lastbil. Og hvordan ved vi det? Hvordan ved vi det, når påstanden indtil videre har været, at alt er anonymiseret? Alt er anonymiseret. Der er ingen sammenhæng mellem, at du viser dit offentlige dokument til din app, til den kontrol, som staten verificerer. Men det er der jo. Det bliver der jo nødt til at være. Derfor kommer Danmarksdemokraterne til at sige nej til det.

Ganske kort vil jeg lige sige, at vi også har den del af dansk befolkning, som ikke er digitaliseret, og det tager det her lovforslag overhovedet heller ikke højde for. Det er lidt ligesom de andre sager, vi har haft i salen, hvor folk, der ikke har de samme evner som flertallet, bliver udelukket fra de digitale samfund, og det er jo skammeligt, at regeringen ikke har lært af det endnu, selv om vi i flere år har prøvet at få dem til at åbne øjnene.

Tak for det. Der er foreløbig tre med korte bemærkninger. Først er det hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for en god tale. Jeg er enig i rigtig mange af de bekymringer, som ordføreren kommer med. Jeg synes, at det er lidt svært at finde hoved og hale i den her løsning, der er på vej, og hvad man skal mene om den. Men på den anden side er jeg også lidt i tvivl om, hvad alternativet er. For hvis man ikke implementerer den her løsning, som regeringen foreslår, skal man så bare lade være med at implementere EU-forordningen med risiko for bøder og retssager? Eller skal man lave en anden løsning? Skal man lave en løsning, som ordføreren mener skal være endnu mere privatlivsbeskyttende? Eller hvad er Alternativet, for vi kan jo ikke bare gøre ingenting?

Og så kan man godt stå på sidelinjen og bare sige nej, og at man ikke vil, og hvad bliver løsningen så? Så er der nogle røde partier, som måske laver en endnu dårligere løsning, hvor hr. Kim Edberg Andersens gode input i forhold til privatlivsbeskyttelse ikke er en del af det. Så hvad har ordføreren gjort sig af overvejelser?

Ordføreren.

Altså, det, ordføreren tænker nu, er, at han er overrasket – for det lyder lidt, som om Liberal Alliance synes, at det er fedt, og at det indføre vi lige om lidt. Men det hører jeg, når ordføreren kommer på talerstolen. Det vil da være bekymrende.

Skal man bare tage til EU eller risikere en retssag eller en bøde? Ja, måske. Hvis man i det danske Folketing finder ud af, at der er noget, der ikke er gennemtænkt ordentligt, så ja, så synes jeg man skal det. Så skal man da gå til hovedet og så sige: Vi har de her problemstillinger, hvordan løser vi dem? Og så skal vi indføre det, når vi er klar til det. Altså, der er nogle reelle bekymringer i forhold til det her – det håber jeg Liberal Alliance er enige i – så hvorfor indføre noget, vi allerede nu kan se der er nogle reelle bekymringer ved?

Vi har formandskabet. Vi har for søren da fået at vide, at vi nærmest ikke må sætte nogen i samråd eller stille et spørgsmål, fordi det var så vigtigt, at vi brugte vores tid som EU-formandskab. Så brug dog tiden. Her er der da en åbenlys ting, nemlig at vi bliver nødt til at sige til vores kolleger i EU, at det ikke er gennemtænkt, og at der er nogle huller – nogle huller, som potentielt kan udnyttes og gør det usikkert. For idéen er god, det forsøgte jeg også at sige, men den er der bare ikke endnu; intentionen er god, men det her er ikke kuren, det er det ikke.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er, at jeg oprigtigt er nysgerrig på, om ordføreren har fundet en god løsning. Nu skal jeg på talerstolen lige om lidt, og jeg skal nok fortælle, hvordan vi stiller os til det her forslag, men jeg må også bare sige, at jeg synes, den er svær. Og når nu der er et flertal på Christiansborg, der gerne vil regulere al vores online færden – det mener mit parti jo ikke, og det gør ordførerens parti heller ikke – men så har vi da et ansvar for at prøve at sikre, at den løsning, der så bliver lavet, bliver så privatlivsbeskyttende som overhovedet muligt, og at vi ikke bare overlader det til de røde partier.

Ordføreren.

Ordføreren har været herinde et stykke tid, og ordføreren ved godt, at det her bliver banket igennem, uanset hvad vi siger eller ej, for det har den brede regering over midten jo besluttet sig for at det skal. Hvis vi er heldige, kan vi få flyttet et komma til allersidst – så er det en god ændring i et lovforslag for oppositionen i Danmark. Men vi skal jo ikke være lemminger herinde. Vi skal jo ikke bare sige, at det gør vi, for vi håber, vi kan påvirke det. Vi skal jo forsøge at gøre det fra talerstolen og påvirke inden og forhåbentlig for en gangs skyld håbe, at vi kan appellere til den snert af blå, der må være tilbage i Venstre, og sige: Ah, den her skal lige i maskinen igen. Vi har formandskabet, så vi kan også fortælle EU, hvorfor vi sender det en tur igennem maskinen – så vi finder den rigtige og den gode løsning.

Hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg synes, det er helt okay, at man er bekymret. Men jeg vil så spørge ordføreren, om Danmarksdemokraterne mener, at vi skal lukke for de digitale løsninger, der er lavet i forhold til muligheden for, at man kan have sit kørekort og sit sundhedskort på sin telefon. Det er jo de samme myndigheder, som ordføreren har meget stor mistillid til, der har udviklet de løsninger. Er Danmarksdemokraternes holdning, at de skal lukkes, eller er man af en eller anden grund ikke så bekymret for dem?

Ordføreren.

Nej, men når man bliver ramt i Venstre, forsøger man at tage det ud af konteksten. Jeg siger, at det, der blev argumenteret med fra regeringspartiernes side, er, at der ikke bliver logget nogen form for data på det her, men at det er anonymiseret, og det vil sige, at der ikke er noget, man viser. Det gør man på det digitale kørekort; der viser du bare en digital kopi af dit eksisterende kørekort. Så det er lidt det samme – der har man bare taget billedet og kørt ind på computeren. Her siger man jo, at der ikke bliver logget noget. Det bliver frit for alle, og der kommer bare et ja eller et nej op: Må Kim køre 110 km/t. her gennem byzonen, ja eller nej? Det er det, jeg siger er galt her. Man påstår, at det er anonymiseret, men det er ikke anonymiseret. Det digitale kørekort er jo ikke anonymiseret. Det er bare en digital version af det kort, du ellers har i din tegnebog eller lomme, eller hvor du har det.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Værsgo.

Jeg tror, vi skal snakke lidt sammen om, hvad der er op og ned i det her. Nu er det jo indtil videre ikke blevet sagt, hvordan ens kørekort skal være, men min forestilling er, at det også bliver lagt ind, ligesom det er i vores kørekortløsning i dag, men bare på en måde, der er ensartet på tværs af Europa. Så jeg tror ikke, ordføreren behøver at være så bekymret. Jeg vil sige, at hvis han har tillid til de myndigheder, der har lavet de her løsninger, tror jeg også, at han med ro i maven kan have tillid til det, de myndigheder siger, når det gælder den her løsning. Men lad os fortsætte diskussionen.

Ordføreren.

Nu har hr. Alexander Ryle jo tidligere rettet mig i forhold til datoer, så hr. Alexander Ryle kan lige minde mig om, hvornår statsministeren slap for ministeransvarlighedsloven nu her, for det bekræfter mig nok i forhold til min tillid til den siddende regering, og det burde Venstre nok tage ad notam, altså at det ikke altid er sådan. Man burde kunne have tillid til myndighederne i Danmark, men det er ikke min opfattelse som hr. Kim Edberg Andersen fra Nordjylland, at man altid kan have det. Jeg ved, at hvis man har det rigtige lædersæde, kan man slippe af sted med det. Det ved jeg ikke om man kan, hvis man har mistet sit kørekort – at man så kan blive tilbudt et lædersæde et andet sted. Det ved jeg ikke.

Fru Birgitte Vind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for talen til ordføreren, som jo altid er meget sådan polemisk, meget farverig og meget snakkende – der er mange ord. Nu kan jeg ikke huske, om ordføreren har deltaget i de møder i ministeriet, hvor vi som ordførere fik gennemgået, hvordan den her app fungerer. Men ifald ordføreren har deltaget i de møder, kan ordføreren så bekræfte, at vi har fået en gennemgang, og at vi har fået en nøje indføring i, hvordan den fungerer, og også, at ordførerne har haft alle muligheder for at stille de spørgsmål, han ville, til det, han har været usikker på, og som ordføreren nu har fundet anledning til at stille her fra Folketingets talerstol?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg fik en reprimande dér om, at jeg skal sige min mening i lukkede lokaler og ikke fra Folketingets talerstol. Altså, det er jo nu engang min ret at sige det her. Og jo, jeg har deltaget i det, og jeg så det godt dengang, altså hvordan skærmen kunne vise ens alder – jo, det så jeg godt. Men det er jo ikke kun det, det her handler om. Så kan det godt være, at jeg er polemisk, men jeg mener ikke, at ordføreren svarede på spørgsmålene omkring de her problemstillinger. Altså, hvem logger de her data? Skal det ligge på min enhed, og hvordan sikrer man så, at min enhed ikke bliver udsat for kriminalitet? Eller skal det ligge hos det offentlige? Og hvordan forklarer man så det, når man som regeringn har sagt, at der ikke er noget, der bliver lagret? Så det kan godt være, at man mener, at jeg er polemisk, men så skal man lytte til det, jeg siger mellem linjerne. For i polemikken er der jo helt faktuelle spørgsmål, og jeg er meget mere bekymret for, at staten får endnu mere magt, især hvis det bliver Socialdemokraterne igen, for det kan jeg jo se erfaringsmæssigt ikke altid er for det gode.

Spørgeren.

Tak. Jamen så vil jeg gå tilbage og stille det samme spørgsmål, som hr. Christoffer Aagaard Melson stillede. For jeg kan så forstå, at ordføreren har været til stede, og så ved ordføreren jo sådan set også godt, at det er MitID, der ligger til grund for, at man opretter sig inde i den her wallet. Så jeg vil bare lige gentage spørgsmålet, som hr. Christoffer Aagaard Melson stillede: Har ordføreren ikke tillid til MitID og de andre offentlige apps, som vi har på vores telefoner i dag?

Ordføreren.

Jamen hvis ordføreren så har fulgt med medtidligere , vil hun vide, at jeg jo også er ordfører på andre områder, og at jeg også tidligere har stillet problematikker op i forhold til MitID, som ikke er blevet løst endnu, altså i forhold til dem, som ikke er med på det digitale. Det har man jo så heller ikke løst her, men nu har man så indført endnu et system, som det ikke er alle danskere der kan være en del af. Det er flot af et regeringsparti – det synes jeg det er! Har jeg tillid til MitID? Jah. Har jeg fuldstændig tillid til, at staten ikke misbruger mine informationer eller begrænser min bevægelsesfrihed? Nej, det har jeg bestemt ikke, for det har staten gjort med ordførerens parti i spidsen. Og så fik de et stort klap på skulderen af Venstre lige op til valget, hvis de bare lige fik lov til at få ministerbiler. Så nej, jeg har ikke et hundrede procent tillid til staten, og det har jeg slet ikke, når man ikke oppe fra talerstolen kan svare på mine spørgsmål om, hvad man gør med de her ting, der løber ud automatisk, og hvem der skal have tingene logget. For påstanden har været, at der ikke var noget, der blev logget, men det skal der være, for ellers kommer systemet ikke til at fungere.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak til ordføreren for en altid engageret tale. Det er nok svært at lave en anonymiseret udgave af et kørekort – i sagens natur, fordi du ligesom skal dokumentere, hvem du er, med det. Men i forhold til den her løsning er der utrolig mange gode spørgsmål og gode bekymringer fra talerstolen, som jeg sådan set deler til fulde. Så mit spørgsmål er egentlig bare: Hvad nu, hvis man får nogle eksperter til at sætte sig ned og kigge på den løsning, der er blevet lagt frem – en ting er, hvad der står i teksten, noget andet er, hvordan kildekoden rent faktisk ser ud – og hvis de kan bekræfte, at ja, den er faktisk lavet på en måde, som beskytter privatlivet, og som sikrer, at det ikke kan misbruges og ikke bliver lagret centralt? Man skal ikke spørge regeringspartierne eller myndighederne, men vi får nogle eksterne eksperter til at kigge på det. Hvis man kan sikre alle de ting, vil ordføreren så være villig til at bakke op om den her løsning?

Ordføreren.

Ja, bare man sørger for at stoppe det i dag, så man får gjort det her færdigt. Det var også det, jeg sagde til hr. Alexander Ryle. Jeg tænker, at den i hvert fald skal en tur igennem værkstedet igen.

Så er der alt det med kildekoden. Det skal jeg ikke gøre mig klog på, for det bliver meget kompliceret, og jeg er heldigvis bare en helt almindelig nordjyde. Men virkeligheden er jo bare, at hvis ikke det bliver lagret centralt, bliver det lagret decentralt. Og hvordan sikrer man så, at det ikke kan misbruges ved f.eks. simpel hackning? Altså, det er hele min samlede pakke, og det er det, der bekymrer mig. Vi samler al offentlig dokumentation på én app, og hvad nu, hvis man kan få tilgang til den? Hvad åbner det så af muligheder for usikkerhed i forhold til borgeren? Og de her problematikker har man jo slet ikke forholdt sig til.

Den sidste problematik er alle de mennesker, som i forvejen ikke har nemt ved at være digitale. Det har man heller ikke forholdt sig til. Det er bare det her digitale tog, der bare kører derudad. Jeg er bare nødt til at sige, at min bekymring er, at staten på et eller andet tidspunkt har alle informationer. Hvis de er lidt klogere, end jeg er, kan de også finde ud af, hvor jeg er, og hvad jeg handler ind og sådan noget, for det er også på sigt mine betalingsmidler, der skal ligge der. Det er store skridt, vi tager, og derfor kræver det, at loven er ordentlig, inden vi vedtager den.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Det er jo nemt at se, hvordan det her enten bevidst eller ubevidst kunne blive misbrugt og gå galt og alt muligt. Det er meget nemt at se. Jeg er også enig i den bekymring, ordføreren rejser, om ikkedigitale borgere eller folk, der ikke har lyst til at bruge det. Derfor er det også rigtig vigtigt – som der jo også står, men det kommer jeg også selv til at bore lidt i – at det skal være frivilligt. Vi må ikke pålægge folk at skulle bruge den her løsning. Så det er bare for at sige, at jeg sådan set er enig i bekymringerne, men jeg vil bare gerne have afklaret, hvor I står, hvis man nu får hegnet det ind og får nogen til at sige, at den faktisk er god nok.

Ordføreren.

Hvis Danmarksdemokraternes ordfører nogen sinde går på talerstolen og siger, at det her lovforslag bare er rigtig godt, det bedste nogen sinde, og er hegnet fuldstændig ind, og at der ingenting er at sætte en finger på, og så samtidig stemmer nej, så skal ordføreren komme til mig, for det kommer vi nok ikke til. Men i forhold til at sige, hvor meget det skal være hegnet ind, så vi er sikre på, at det er helt i orden, og så vi kan stå her og sige, at Danmarksdemokraterne stemmer ja, så er det svært. Men jeg synes virkelig, at vi skal have kigget på det her igen, for jeg synes ikke, at det er klart til at blive en lov.

Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Tak. Jeg vil sige, at jeg rigtig meget deler Danmarksdemokraternes bekymring omkring det her lovforslag. Men jeg vil bare lige til historieskrivningen spørge, om det ikke er korrekt, at Inger Støjberg faktisk støttede indførelsen af coronapasset.

Ordføreren.

Der bliver jeg simpelt hen svar skyldig, men jeg kender jo hr. Lars Boje Matthiesen, så det har fru Inger Støjberg sikkert gjort. Jeg mener også, at hr. Lars Boje Mathiesen og mit tidligere parti stod herude på græsplanen i starten. Så én ting er de gode intentioner, noget andet er jo, hvordan det bliver udnyttet, og du ved, at brændt barn skyer ilden, og det er jo ikke dumt at brænde fingrene én gang, men det er dumt at gøre det to gange. Det er jo det, jeg står heroppe og siger i dag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Absolut, og det er jeg glad for. Det skal jo så siges, at det parti, vi begge to var medlem af, ikke stemte for coronapasset. For det var jeg ordfører på, og jeg sad og sikrede, at vi ikke gjorde det, og jeg tog da også lidt slagsmålet internt. Men det lykkedes da, at vi ikke stemte for det her coronapas. Bekymringen i forhold til det her lovforslag, som vi har i Borgernes Parti, er, at man vil gå fra »kan« til »skal«. Er det en bekymring, som Danmarksdemokraterne deler?

Ordføreren.

Det er jo det der med ikke at brænde fingrene to gange. For der kunne vi jo se, at noget, vi påstod var frivilligt og ikke var begrænsende, men bare var information, blev begrænsende, når vi taler om coronapasset. I forhold til det der med at brænde fingrene to gange er jeg bekymret for, at det her bliver til »skal«, og det er jeg især set i lyset af, at Venstre har ladet Socialdemokraterne slippe af sted med at gøre, som de gør, fordi de sad i en ministerbil. Så er jeg også bekymret for, at det eneste, de kræver, er, at du kan tælle til 90 herinde, og så har borgerne ingen mulighed eller rettighed. Det er jo det, det nu er vores pligt at råbe op over for, så vi er sikre på, at det har de fremadrettet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes, det er en god diskussion, vi har herinde i dag. Det er nogle vigtige principper omkring forholdet mellem borger og stat, overvågning, sikkerhed osv., og derfor synes jeg, det er rigtig godt, at vi har diskussionen her. Jeg synes også, vi skal fortsætte med at have den i udvalget, og fordi der er så mange ting at diskutere, vil jeg – og det er også sådan, jeg hører ordføreren fra Radikale Venstre – opfordre til, at vi inden andenbehandlingen har et åbent ekspertmøde, der kan tv-transmitteres, så de, der er interesserede i det, også kan følge med i det. Det er vigtigt at få afklaret alle de her ting. Jeg vil selvfølgelig også gerne anerkende ministeriet for at have inviteret til en teknisk gennemgang, det er rigtig rigtig vigtigt, og det synes jeg ikke man skal desavouere, men jeg synes egentlig også, at hr. Kim Edberg Andersen har en pointe i at sige, at vi ikke kun kan have de diskussioner i lukkede rum, men at det også er vigtigt at have dem i det åbne. Derfor vil jeg som udvalgsformand også foreslå, at vi tager sådan et ekspertmøde i udvalget og inden andenbehandlingen, hvis det skal give anledning til ændringsforslag.

I forhold til den her lov om en national digital identitetstegnebog synes jeg personligt, at det er rart, nemt og fleksibelt at kunne lægge rigtig mange ting ind i Wallet. I dag er det sådan, at der er rigtig mange, der lægger det på deres telefon, som ofte er en iPhone, og det bliver dermed en tegnebog, som Apple har kontrol over. Jeg synes også, det er rigtig fint, at vi får en national tegnebog for dem, der vil lægge sådan nogle ting derover, for ellers deponerer vi bare vores suverænitet hos en amerikansk techgigang. Det er rigtig godt, at vi både får en europæisk og en dansk tegnebog, hvor man kan lægge de her ting over. Men det er klart, at når man samler så mange ting ét sted, skal man være hundrede procent sikker både på det tekniske, på tilliden, som flere ordførere også har været inde på, og hvad der vil ske i forhold til det ene og det andet. Det er derfor, den diskussion er rigtig, rigtig vigtig.

Nogle er også kommet ind på spørgsmålet om frivillighed og inklusion. For mig som en, der elsker teknologi, og som rigtig gerne vil have mere af det på mange områder, er det så afgørende og vigtigt, at vi ikke undertrykker, tror jeg er det rigtige ord, de mange, mange danskere, som ikke har det godt med det, som min egen mormor, som ikke ønsker det, og som ønsker en analog løsning, og det skal vi kunne rumme i et demokrati. Ellers bliver det jo en undertrykkelse af en meget stor befolkningsgruppe, og derfor bliver jeg utryg, når man i høringssvarene fra Danske Regioner, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer helt berettiget kommer med mange af de her indsigelser, hvor man siger, at der skal være et rum for dem, der ikke kan, der ikke vil, og som er utrygge, så der er en anden vej.

Vi har haft den her diskussion på det her område så mange gange, og rigtig mange af os siger, at der skal være en analog vej, også selv om det koster penge. Demokrati koster penge, og det at kunne være en fuldbyrdig borger i et samfund må ikke være afhængigt af, at du har en bestemt telefon med en bestemt applikation. Når bemærkningerne fra Digitaliseringsministeriet så er, at det er nogle rigtig vigtige indsigelser, og at man derfor skal arbejde med inklusion og design, bliver jeg utryg. Hvorfor? Det er da godt nok til dem, der bare har brug for et mere inkluderende design, men det er da ikke godt for dem, der siger: Jeg er egentlig ligeglad med, hvor inkluderende designet bliver; jeg vil gerne have muligheden for at gå den analoge vej. Det er fuldstændig fraværende i svaret fra Digitaliseringsministeriet på de bekymringer, der kommer fra Danske Handicaporganisationer, fra Ældre Sagen og fra Danske Regioner. Der taler man kun om, at man nok skal gøre mere for at have et inkluderende design og for at indrette sig, så flere kan blive trygge, og at man anerkender Ældre Sagens initiativer i forhold til at få flere ældre med på den digitale vogn.

Alt det er jo rigtig godt til den store gruppe, som gerne vil benytte sig af teknologi, men som synes, det er svært og gerne vil have hjælp, men det er da ikke godt nok til den gruppe, der siger: Jeg ønsker slet ikke, at min kontakt til det offentlige skal være betinget af de ting. Derfor vil jeg, når ministeren om lidt kommer på talerstolen, spørge, om det ikke er et hævdvundent princip, at der skal være en analog vej til de borgere i det her land, der ønsker det. For det kan jeg ikke læse ud af svaret i forbindelse med høringen, og det synes jeg er problematisk.

Vi bakker op om identitetstegnebogen, hvis vi kan være helt sikre på, at designet lever op til alle de her ting. Jeg synes, der er kommet gode svar fra ministeriet. Jeg synes også, at vi af hensyn til både vores debat og den offentlige debat skal have en tur mere i udvalgsregi. Så skulle jeg også hilse fra fru Rosa Lund fra Enhedslisten, der erklærer sig enig i de synspunkter, jeg har fremført her.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Værsgo.

Jeg er meget bekymret over, at det her går fra »kan« over til »skal«. Vi har set det tidligere med f.eks. nemkonto eller andre ting, som lige pludselig fra noget, man kunne have, bliver til et krav fra myndighedernes side. Kan ordføreren for SF ikke se, at der er nogle farlige træk og retninger, i forhold til at det her ret hurtigt, når systemet er der, går fra »kan« til »skal«? Det kan et flertal i Folketinget jo hurtigt beslutte, og så har du nogle problemer; så har du nogle kontrolsystemer omkring nogle borgere, som de måske ikke har ønsket. Men lige nu, når det bliver præsenteret, lader man, som om det skal være frivilligt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jo, og jeg håber også, det skinnede igennem min tale, at jeg synes, det er fuldstændig afgørende, at for den gruppe af danskere, der ønsker en analog vej, er det et princip, som det her Folketing holder i hævd og respekterer, og at man siger, at det ikke bare handler om, at nu må de blive lidt dygtigere til at begå sig teknologisk eller tage et kursus hos Ældre Sagen, men at man respekterer det ønske fra de borgere.

Der er et systemisk pres på, at alle skal blive digitale, fordi det er mere fleksibelt, mere effektivt og billigere. Men jeg synes ikke, det er noget, vi kan presse ned over hovedet på folk, der ikke ønsker det, og der skal være en analog vej. Jeg tror, at det her Folketing skal gøre endnu mere for at knæsætte det princip og sige, at det ikke kommer til at ændre sig. Og rigtig mange mennesker vil jo bruge de her ting, fordi det er nemmere og mere effektivt i deres hverdag. Så på den måde er der et effektiviseringspotentiale. Men man kan også gå for langt, og jeg synes, at Folketinget her skal sætte en tyk streg under, at det er et princip, vi ikke kommer til at fravige.

Tak. Spørgeren.

Det er jeg enig i. Når jeg læser lovforslaget, synes jeg ikke, det er rammet godt nok ind. Den beskyttelse ser jeg ikke. Jeg ser, at nu lister man det her igennem, og så går man om 2 eller 3 år ned af det næste trin på den der stige. Hvis det ikke bliver bedre rammest ind end sådan, som det står på nuværende tidspunkt i det her lovforslag, vil SF så kunne stemme for lovforslaget?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg også sagde til Socialdemokratiets ordfører, synes jeg egentlig, det er ret vildt, at man har et helt lovforslag omkring det her. Der står rigtig meget om det tekniske. Der står ikke ét ord om det dataetiske aspekt i det. Så er der heldigvis et godt samarbejde med Dataetisk Råd, som jo også skrevet et godt høringssvar omkring nogle af de her ting. Men jeg synes, det skal være fuldstændig centralt, når vi tager så vidtgående skridt, som det her er – og i min optik også med mange gode effekter – at det skal fremstå krystalklart, at der er det princip, og det har jeg også tænkt mig at spørge ministeren om.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Alexander Ryle som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg må ærligt indrømme, at jeg er i tvivl om, hvad jeg skal mene om det her lovforslag – eller rettere er jeg i tvivl om genialiteten i den forordning, eIDAS2-forordningen, som forpligter alle medlemslande til at lave en digital identitetstegnebog, for det kan gå to veje. Det kan enten blive et stort fremskridt for frihed, privatliv og digital selvbestemmelse, eller det kan blive et af de farligste skridt i retningen mod digital overvågning, vi endnu se. Og det er jo to meget forskellige veje. Normalt, når man skal tage stilling til, hvad man så skal gøre, så må man lave en positivliste og en negativliste, og det har jeg forsøgt at gøre.

Jeg synes, det er positivt, at tegnebogen skal være frivillig og privatlivsbeskyttet. Det står der i hvert fald i lovforslaget at det skal være. Den skal gøre hverdagen lettere for både borgere og virksomheder, f.eks. ved at man kan bevise, at man er gammel nok uden at skulle afsløre sit navn eller sin adresse eller andre detaljer, som ikke er relevante for den transaktion, der skal ske. Hvis løsningen bliver teknisk gennemtænkt, tror jeg faktisk, at den kan styrke borgernes digitale selvbestemmelse.

Man kan forestille sig mange gode anvendelser. Hvis du vil købe en flaske vin, bruger du tegnebogen til at bevise, du er gammel nok, uden at sige, hvem du er, i modsætning til i dag, hvor du skal vise et fysisk kort med billede, navn, adresse og cpr-nummer og alt muligt andet til butiksassistenten. Hvis du gerne vil tilgå aldersbegrænset indhold på nettet, det kunne være på en pornohjemmeside, kan du bevise, at du er gammel nok, men uden at efterlade digitale spor om f.eks. dine præferencer. Og hvis du gerne vil læse virksomhedens barselspolitik, skal du egentlig bare bevise, at du er ansat for at få adgang til det her dokument, men uden at hr-afdelingen så efterfølgende kan se, hvem det lige var, der kiggede på barselspolitikken.

For en god ordens skyld: Liberal Alliance støtter ikke en 15-årsaldersgrænse på sociale medier, og vi støtter heller ikke, at man skal identificere sig for at logge ind på pornohjemmesider, men hvis et flertal herinde på Christiansborg absolut vil kontrollere borgernes færden online, så synes jeg, vi har et ansvar for at sikre, at den løsning, vi så laver, for at man kan gøre det, skal beskytte borgernes privatliv.

I den anden kolonne, den mere negative kolonne, har jeg skrevet min største bekymring, nemlig at det her kan blive en glidebane mod overvågning og kontrol. For enhver infrastruktur, der kan bruges til identifikation, kan også misbruges. Hvis data samles centralt og kan samkøres, så risikerer vi, at staten kan følge med i, hvor og hvornår borgerne bruger deres digitale beviser, og vi ved, hvordan det går med den slags redskaber. Det begynder altid med et godt formål; man vil beskytte børn og unge, man vil undgå, at der sker terrorangreb mod vores land, men pludselig handler det om alt mulig andet.

Jeg frygter, at formålene vil blive udvidet, efterhånden som systemet rulles ud, efterhånden som Socialdemokratiet og andre røde partier herinde har magt og gerne vil kontrollere mere og mere i vores samfund. Det starter med aldersverifikation, men det ender måske med alderskontrol, overvågning og social styring.

Og så er der jo det praktiske. For hvis man gerne vil ind på sociale medier eller andre sider, som er aldersbegrænsede, så skal man jo nok finde en vej. Erfaringerne fra Storbritannien har jo bare vist, at det her meget hurtigt ender som symbolpolitik. Da man indførte noget lignende i Storbritannien, steg brugen af vpn-tjenester meget, meget voldsomt. Når brugerne omgår systemet med vpn, omgår de også de sikkerhedslag, som er sat i verden for at beskytte mod svindel, malware, børneporno, russisk misinformation og alt muligt andet, som vi gerne vil beskytte vores samfund imod. Derfor kan resultatet af det her blive en falsk tryghed, og at politikerne kan prale af, at de har lavet en løsning, men at nettet i sidste ende bliver mindre sikkert.

I Liberal Alliance kan vi godt støtte udvikling af en digital identitetstegnebog, men kun hvis den beskytter borgernes frihed og digitale selvbestemmelse. Den må aldrig blive et redskab til overvågning, profilering eller digital social kontrol, og det skal være frivilligt, og det skal være teknisk designet til at støtte privatliv. Det skal ikke bare være noget, man skriver på papiret. Og hvis det ikke kan garanteres, så kan Liberal Alliance ikke støtte det her lovforslag. For staten skal ikke vide alt om borgerne. Derfor ønsker vi også, som andre ordførere har nævnt i dag, at der skal være den her eksperthøring, hvor nogle andre end ministeriets folk siger, at den her løsning er så privatlivsbeskyttende, som den giver udtryk for at være. Før det kan vi ikke tage stilling til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Så er der lige en række korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Jeg vil sige, at jeg synes, det er utrolig groft, at ordføreren siger, at det er »Socialdemokratiet og andre røde partier«, der vil overvåge borgerne. Hvis der er nogen partier i det her Folketing, der sammen med Liberal Alliance har prøvet at beskytte borgernes rettigheder og retten til privatliv, er det partier som SF, Enhedslisten og Alternativet. Så det håber jeg ordføreren vil tage i sig igen.

Men det, jeg tog ordet for at sige, var egentlig noget andet, som jeg tror vi er enige om. Jeg deler den bekymring, ordføreren har, og når man har Danske Regioner, Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer, der understreger behovet for på vegne af deres medlemmer, at det her skal være et frivilligt alternativ, er svaret fra Digitaliseringsministeriet, at ja, det er rigtig vigtigt med inklusion, at det er rigtig vigtigt med tillidsskabende design, og at man anerkender de kurser, som de organisationer holder for deres medlemmer for at få dem om bord. Der er ikke én gang, hvor ordet frivillighed bliver brugt i svaret fra Digitaliseringsministeriet til de organisationer. Det synes jeg er enormt bekymrende, og det synes jeg skal være et fokuspunkt i forhold til den bekymring, vi deler, over for ministeren. For det svar til de organisationer handler udelukkende om, hvordan man kan få folk med på vognen, og ikke retten til reel frivillighed.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg vil gerne lige starte med at sige, at det selvfølgelig er helt rigtigt, at på overvågningsdagsordenen er det jo faktisk ofte LA, som sammen med SF, Enhedslisten og også Alternativet faktisk, går op i beskyttelse af privatlivet. Det er rigtigt nok, og det kan godt være, jeg har formuleret mig uklart. Men når jeg siger »Socialdemokratiet og andre røde partier« i den her kontekst, er det jo, fordi det typisk er de partier, som gerne vil indføre sådan noget som aldersverifikation, altså gerne vil begrænse adgangen til nogle specifikke sider, og resultatet af det er jeg bekymret for kan føre til mere overvågning. Men beklager, hvis jeg formulerede mig lidt uklart.

Tak. Værsgo til spørgeren. (Alexander Ryle (LA): Jeg har stadig tid tilbage).

Jamen så vil jeg bare give ordføreren anledning til at svare på det her med, at der i høringsnotatet ikke bliver talt om frivillighed en eneste gang i svaret fra Digitaliseringsministeriet.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg beklager. Jeg troede, jeg havde 20 sekunder tilbage til også at svare på anden del af dit spørgsmål, men det nåede jeg ikke. Jeg var for langsom, tror jeg. Men det er jo helt rigtigt. Altså, når vi laver sådan en løsning her, skal den være frivillig, og noget af det, som jeg jo også synes man skal sætte spørgsmålstegn ved, er det her med, om det overhovedet er frivilligt. Så kan det godt være, at hvis du vil logge ind på en eller anden hjemmeside, kan de sige, at jamen hvis du ikke vil bruge vores app, kan du bare uploade dit pas eller dit kørekort til de her techgiganter eller hjemmesider, der har en løsning, men så er det jo ikke reelt frivilligt, for det er jo meget værre. Men selvfølgelig skal frivillighed være en central del af det her.

Så tror jeg, ordføreren fik de 20 sekunder, han var blevet snydt for. Men der er lige en kort bemærkning mere, og det er fra fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for nogle rigtig spændende betragtninger. Også i Det Konservative Folkeparti går vi meget op i, at vi ikke skal overvåge borgerne og ikke opsamle data om borgerne. Men når jeg så læser lovforslaget, kan jeg ikke se nogen steder, at der er hjemmel til data høst. Til gengæld kan jeg se, der står, at brugen af identitetstegnebogen er frivillig. Så mit spørgsmål til ordføreren er: Er det lovforslaget, som Liberal Alliance har en udfordring med, eller er det en bekymring for den tekniske løsning?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jo både en bekymring for den tekniske løsning og en bekymring for, om vi kan stole på det, vi får at vide. Det er ikke længe siden, at vi jo kunne læse i pressen, at der med den løsning, man har lavet for at scanne folks sms'er for at undgå svindel, har siddet mennesker og kigget med, selv om det, man havde sagt fra regeringens side, var, at det her er en fuldstændig automatisk løsning, og at der ikke kommer til at være nogen mennesker, der sidder og kigger med i folks sms'er, for det er der ikke hjemmel til. Men det gjorde man alligevel.

Hvordan kan jeg så et par uger senere, når der kommer et lovforslag som det her, som siger, at det er privatlivsbeskyttende, stole på, at det også vil være det? Det kan gå galt på mange måder. Det kan gå galt, ved at den teknologiske løsning ikke er lavet godt nok, men det kan også gå galt, ved at der sker et eller andet ovre i et ministerie eller en styrelse, som ikke var hensigten, men som sker alligevel. Derfor er vi nødt til at designe en løsning, som er så fuldstændig privatlivsbeskyttende, at den hverken bevidst eller ubevidst kan misbruges.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Men så hører jeg egentlig også ordføreren sige, at det ikke er lovgivningen som sådan, ordføreren er bekymret for, men det, der sker på den anden side af lovgivningen. Jeg er heller ikke vild med hele historien om sms'erne, men problemet var jo netop, at det ikke overholdt lovgivningen, og så kan man slå ned på det. På samme måde som vi har fartgrænser, kan vi slå ned på folk, når de ikke overholder lovgivningen. Så når vi har en lovgivning og lovgivningen er i orden, skal vi jo bagefter sikre, at vi kan slå ned på en løsning, hvis det er sådan, at den ikke overholder lovgivningen. Er det ikke korrekt forstået?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det kan man selvfølgelig godt. Man kan godt implementere noget, og så kan man finde ud af, at det, man har implementeret, ikke var særlig godt, og så kan man rulle det tilbage igen. Man kunne måske også lige skrue tempoet ned og så lige sikre sig, inden man implementerer det, at vi alle sammen er fuldstændig sikre på, at den teknologiske løsning er god, og at alle de fine tanker, man har skrevet ned i lovforslaget, også bliver realiseret. Det vil jeg da langt hellere. Jeg synes nogle gange, når vi digitaliserer vores samfund, at det lige går lidt for hurtigt, fordi man gerne lige vil være lidt mere effektive, men så er der alle mulige andre ting, man går på kompromis med, f.eks. borgernes privatliv.

Tak. Så er det fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet som spørger. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til ordføreren for en rigtig fin tale. Jeg vil selvfølgelig også benytte lejligheden til at sige, at jeg synes, det var meget voldsomt at blive beskyldt for, at man som socialdemokrat er en, der sådan vil overvåge befolkningen. Jeg ved godt, hvorfra ordføreren har sin bemærkning, men lige i den her sammenhæng synes jeg måske, det er temmelig malplaceret.

Jeg vil egentlig bare anerkende ordføreren for nogle rigtig gode betragtninger et langt stykke hen ad vejen, og jeg håber virkelig, at vi kan finde hinanden i det her er, for der er jo rigtig god grund til at hjælpe borgerne på vej også med den her digitale tegnebog. Så jeg vil egentlig bare kvittere over for ordføreren for hans gode bemærkninger – ud over det andet der. Så tak for det. Jeg har ikke flere bemærkninger.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Altså, nu er jeg jo nødt til at kommentere på det, ordføreren spørger mig om. Når jeg er lidt hård mod Socialdemokratiet, er det jo ikke bare, fordi jeg har lyst til at drille. Så er det jo, fordi man gang på gang indfører ting, som overvåger danskerne. Vi har haft en tidligere justitsminister, der sagde, at overvågning er frihed. Jeg tror også, den nuværende justitsminister har sagt noget i den stil. Man har indført telelogning. Man vil gerne i EU indføre chatkontrol. Vi har lavet et sms-filter, hvor vi kigger med i folks sms'er for at se, om der er svindelkampagner i gang. Der er en PET-lov, hvor man vil samkøre alle mulige data om borgerne. Den er så ikke blevet indført endnu, men det kan være, den kommer. Jeg synes, jeg med god samvittighed kan sige, at Socialdemokratiet fører en politik, der overvåger borgerne.

Tak. Ønsker spørgeren ordet? Værsgo til fru Birgitte Vind.

Som jeg også sagde til ordføreren, er jeg godt klar over, hvad ordføreren vil henvise til. Men lige præcis, når det kommer til det her lovforslag, er det så svært at få øje på, hvor det skulle være. Det er også derfor, jeg egentlig anerkender, at jeg synes, at ordføreren har været utrolig nuanceret i sin betragtning, i forhold til at lige præcis det her lovforslag også kan komme til at gøre noget rigtig godt for borgerne. Derfor ser jeg også frem til dialogen om den fortsatte behandling sammen med jeres parti. Tak.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak. Som jeg også har sagt til digitaliseringsministeren: Uanset hvad man måtte mene om de her aldersgrænser, som der bliver indført – sandsynligvis, i hvert fald, nu har LA trukket sig fra forhandlingerne – skal vi jo prøve at håndhæve det på en måde, der samtidig beskytter privatlivet. For alternativet er, at LA og andre, der går op i privatlivsbeskyttelse, trækker os fuldstændig i baggrunden, og så er der nogle andre partier, som bare gennemfører, at vi får en eller anden app, som ikke har respekt for borgernes privatliv.

Tak. Der er en kort bemærkning mere – eller to endda. Og den første er fra hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen, som jeg synes kommer rundt om både potentielle fordele og ulemper ved lovforslaget, som det ligger her, og som jeg langt hen ad vejen er fuldstændig enig i. For det er jo vigtigt, og jeg forstår godt ordførerens bekymring omkring, om det her kan misbruges – enten bevidst eller ved at blive lavet på en måde, hvor folk med dårlige hensigter kan misbruge det her. Det kan jeg sagtens se for mig, og derfor er det så vigtigt, at det bliver hegnet ordentligt ind, og at vi sikrer os, det bliver lavet på en måde, der netop beskytter data og beskytter borgernes ret til privatliv.

Jeg vil blot høre ordførerens refleksioner over det, hvis vi gerne vil have folk til at bruge den her løsning. Det bliver indført, må vi antage, og hvis vi også vil have folk til at bruge den, er det vel også vigtigt, at folk har tillid til, at den gør det, man siger, og at den ikke bliver brugt til alt muligt andet, altså at den ikke kan misbruges. Så er det ikke i alles interesse, at vi faktisk er enige om, at det her skal laves på en måde, og få nogle eksperter til at kigge på, om den rent faktisk lever op til de gode hensigter, der er i teksten?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jo, jeg kunne virkelig godt tænke mig, at vi får nogle eksterne folk ind, som kan betrygge mit parti og alle andre partier om, at det her er en løsning, som gør alle de fine ting, der står i lovforslaget man gerne vil gøre, i forhold til at sikre anonymitet og beskytte privatliv. For min tillid til regeringen i det her spørgsmål er ikke særlig stor, og derfor tror jeg, at hvis vi ikke får eksterne til at blåstemple det her, så vil resultatet blive, at vi ikke kan støtte det; for der er simpelt hen for stor en usikkerhed forbundet med det. Og vi har ikke lyst til at lægge stemmer til noget, hvor det så kommer frem om nogle måneder eller år, at vi har lavet en løsning, som samkører data og overvåger borgerne. Så lad os for guds skyld få nogle eksperter ind, der kan betrygge os.

Tak. Værsgo til spørgeren. Nej, der er ikke ønske om en kort bemærkning mere. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med en sætning, jeg ikke troede jeg skulle sige. Jeg er jo helt glad for, at der kom en radikal til før mig, for jeg blev fuldstændig taget med nærmest bukserne nede, dengang Socialdemokratiets ordfører sagde: Vi føler os sådan fuldstændig jokket på over, at I vil påstå, at Socialdemokraterne vil indføre øget overvågning af danskerne. Altså, I kender mig, og det er ikke ret tit, at jeg bliver sådan helt mundlam. Så tak til hr. Stinus Lindgreen for at have trykket sig ind inden, for det sagde lige klik i hjernen: Hold da op, de holder nok ikke møder; de følger i hvert fald ikke med i, hvad de selv går og laver. Det var det, jeg kunne få ud af det, for hold da op.

Men mit spørgsmål var egentlig faktisk i forhold til noget, som De Konservatives ordfører sagde, og det er det her med, om man syntes, at lovgivningen var god. Kommunikation er svært, for jeg har jo hørt det, som om Liberal Alliance mener, at det er en god lovgivning, såfremt der er et ekspertmøde, altså at vi får de her eksperter ud og så lige får vendt tingene. Min bekymring går på, at det bliver en forceret proces alligevel. For lad os nu sige, at vi får et ekspertmøde, og det her skal stemmes igennem inden den 1. januar, skulle man så ikke strække splitten lidt mere og så få en lidt længere proces om det her og så være sikker. For jeg er bekymret for, om eksperterne gør os forvirret på et højere plan.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Vi har ikke travlt med at indføre det her. Som jeg også forstår det, har Danmark valgt, at vi skal være foregangsland, altså at vi skal indføre en løsning tidligere, end resten af EU skal – både fordi den så kan få effekt tidligere, men også fordi man så kan lære af nogle erfaringer, inden EU kommer og slår os oven i hovedet med, at vi har gjort det forkert. Men for min skyld og for LA's skyld kunne vi sagtens trække det her lidt længere og sørge for, at der er fuldstændig styr på f.eks. privatlivsbeskyttelse, som er noget af det, der er rigtig vigtigt for os, inden vi indfører det. Der er en meget kort tidsramme nu for at kunne nå at blive betrygget i det her. Jeg synes, at regeringen skulle udskyde det, så vi kan få en større opbakning til det i Folketinget.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Ja, for Socialdemokratiets ordfører – vedkommende, der var forvirret over, at Socialdemokraterne gik ind for at øge kontrollen af borgerne – sagde jo selv, at det var dejligt, at vi var foregangsland. Lige her, hvor det her ikke er mere gennemarbejdet, er jeg bange for, at vi ikke skal være foregangsland. Det kan være, at vi skal lade tyskerne være foregangsland, for det var jo dem, der fik sat kæppen i hjulet, da Socialdemokraterne også ville til at kigge ind i, hvad vi skrev, og hvilke billeder vi sendte. For det ville Socialdemokraterne jo også, til trods for at man så åbenbart som socialdemokrat er meget overrasket over, at der er nogen, der kan tage det her ned som overvågning. Jamen kommunikationen er jo svær, og man hører jo tingene forskelligt. Jeg vil sige, at hvis mine billeder bliver scannet og det, jeg skriver, bliver scannet, så er det overvågning af mig. Men der kan jeg jo selvfølgelig heldigvis være anderledes end en socialdemokrat.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Det er jeg enig i. Vi har jo set, at andre lande i Europa tager det her lidt mere seriøst. F.eks. når vi snakker chatkontrol, er Tyskland et af de lande, som har sørget for, at det blev hældt ned ad brættet, gang på gang, på trods af at regeringen har samlet det op af skraldespanden igen og lagt det på bordet. Så hvis Tyskland kan gå med på en løsning, er jeg da lidt mere betrygget, men jeg vil stadig gerne have et ekspertmøde.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance, og da vi har hørt fra Moderaterne, går vi videre til Det Konservative Folkeparti. Det er fru Dina Raabjerg som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget, som vi behandler her i dag, udspringer af EU's eIDAS-forordning. Så det her er jo ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi skal have en digital identitetstegnebog, for det skal vi. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det, og hvordan vi gør det ordentligt.

En digital tegnebog betyder, at man kan have sine id-papirer, sit pas, kørekort osv., på telefonen. Men det betyder også, at man kan vise sin alder i butikken uden at skulle aflevere sit cpr-nummer eller for den sags skyld sit køn. Og det er faktisk både fornuftigt og praktisk, og det er det også for den unge, som sidder nede i kassen.

Der er bekymringer i høringssvarene, og det er tydeligt, at det er afgørende, at erhvervslivet er med ved bordet, når vi udvikler den her digitale identitetstegnebog. For hvis det ikke virker ved kassen i brugsen eller i døren til Grøn Koncert, har vi jo fået en løsning, der er fin på papiret, men som er ubrugelig i virkeligheden. Men jeg læser mig faktisk også frem til, at det vil ministeriet sikre, og det tager vi positivt til efterretning.

Derudover skal sikkerheden og privatlivet være i orden. Borgerne skal kunne dele deres oplysninger og være sikre på, at de ikke bliver samlet op, eller at de bliver sporet. Og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi altså har en justitsminister – jeg er ked af at sige det, fru Birgitte Vind – som har udvist en vis smag for den der slags. Også af den årsag skal privatlivet selvfølgelig sikres, og løsningen skal sidde i skabet. Men det læser jeg mig faktisk også til at der er styr på. Jeg kan ikke se, at der i det her lovforslag er nogen hjemmel til datahøst, og jeg kan i øvrigt også læse mig frem til, at brugen af identitetstegnebogen er frivillig.

Derfor bakker Det Konservative Folkeparti altså op om lovforslaget, samtidig med at vi selvfølgelig holder regeringen fast på tre ting: at erhvervslivet skal inddrages; at løsningen ikke bliver rullet ud nogen steder, før den virker i virkeligheden; og at der ikke er skyggen af datahøst. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Da vi har hørt fra Enhedslisten, går vi videre til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg var ved at forstrække nakken på vej herop, fordi jeg skulle skynde mig. Det er ikke sådan at blive halvgammel, som jeg efterhånden er.

Jeg synes, det har været en rigtig fin debat. Jeg synes, der er kommet nogle lidt spøjse argumenter, også i forhold til, hvorvidt man skal være kritisk, eller hvor kritisk man skal være osv. I Dansk Folkeparti er vi meget kritiske, og da man jo skal tale dansk fra denne fine talerstol, vil jeg oversætte et meget kendt citat af den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan, og direkte oversat til dansk vil det være de elleve mest skræmmende ord i det danske sprog: Jeg er fra regeringen – og der vil jeg så sige, at staten eller EU også kan komme med – og jeg er her for at hjælpe.

Jeg synes, det passer meget godt til det her lovforslag. Jeg synes egentlig også, det passer meget godt til de lovforslag, som vi har omtalt her tidligere, i forhold til både PET-loven og chatkontrol og alt det, som der diskuteres rigtig meget i de her dage, og hvor det grundlæggende set er et digitalt spor, som bliver vildere og vildere med mere og mere overvågning, og det er vi i hvert fald ikke fans af i Dansk Folkeparti.

Der er åbenlyse udfordringer ved det her, vil jeg så sige, ud over det, som er blevet anført tidligere. Altså, vi har jo en gruppe af mennesker i Danmark, som ikke er digitale, som ikke har lyst til at være digitale, og som ikke skal være digitale. For det må aldrig nogen sinde blive tvang. Nu har vi snakket om, at man kan få det ene eller det andet ind på sin telefon, og jeg kunne godt ønske, at man sagde – det skal jeg være fuldstændig ærlig og sige – om det er ønskværdigt, at vi har det hele liggende på en telefon. Hvad er der galt med det gode gammeldags hævekort? Hvad er der egentlig galt med at have kontanter, så alle ikke kan se, hvor man bruger sine penge? Det synes jeg måske hellere man skulle tænke lidt over – tænke over, at der er rigtig mange ældre mennesker med handicap, som ikke er digitale, og som ikke har lyst til at være digitale. Nogle af dem har måske endda stadig væk nærmest en gammeldags bankbog. For er det ønskværdigt, at alting bliver samlet på vores lille device, som vi har liggende i lommen? Jeg er ikke sikker på det. Jeg er stadig væk en af de her dinosaurer, som har en almindelig pung, som jeg har mine plastikkort i. Jeg har nogle gange svært ved at huske pinkoderne, men det er måske også noget, der kommer lidt med alderen.

Men jeg synes altid, vi skal sætte spørgsmåltegn ved det, når der kommer løsninger som den her, hvor vi faktisk gør os afhængige af en stat. Og jeg skal bare være fuldstændig ærlig og sige, at nej, jeg stoler ikke på, at den nuværende regering, heller ikke den tidligere regering, ikke vil bruge det her til at lave en eller anden form for masseovervågning eller bruge det her til noget helt andet, end det var tiltænkt. Det har jeg absolut ingen tillid til. Jeg synes, vi har set masser eksempler med den her regering på, at man overhovedet ikke kan have tillid til den. Så nej, det har jeg ikke.

Derfor skal man være hamrende kritisk, og det var vi sådan set også i Europa-Parlamentet, da det her blev stemt igennem. Jeg kan sige fuldstændig klart og tydeligt, at vi kommer til at stemme nej til det her, men vi kommer selvfølgelig til at deltage i eksperthøringen. Det synes jeg er en rigtig god idé. Vi kommer selvfølgelig også til at stille nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Men jeg synes, at vi altid, når vi behandler sådan noget som det her, skal stille os selv spørgsmålet, om det egentlig er ønskværdigt.

Så er jeg også bare nødt til at sige, som jeg også har sagt tidligere, at alt det her, vi snakker om i dag, kommer fra EU. Hvorfor filan skal de bestemme, hvad vi skal implementere her? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Der er bare så mange partier herinde i Folketinget, som smækker hælene sammen, bare det kommer fra EU, og som ikke stiller et eneste kritisk spørgsmål. Man smækker bare hælene sammen og implementerer det. Og Danmark overimplementerer som udgangspunkt også altid. Nu hører vi også med det her, at det bliver implementeret før tid. Så kan vi få lov til at slås med alle børnesygdommene. Altså, det giver jo absolut ingen mening. Så nej, vi kommer ikke til at støtte det her fra Dansk Folkepartis side.

Så synes jeg også, at vi kan tage en grundlæggende debat om, hvad det egentlig er for et samfund, vi vil have. For skal det være staten, der overvåger os og sørger for, at mine drenge eksempelvis ikke logger ind på en hjemmeside, som de ikke skal ind på? Eller er det i virkeligheden mit ansvar som mor at sørge for, at det gør de ikke? Jeg skal være den første til at sige som tidligere skolelærer, at jeg er arg modstander af, at børn ser porno. Altså, børn skal simpelt hen ikke se porno, punktum – som i slet ikke; det skal de ikke. Det giver dem et fuldstændig forkvaklet forhold til deres krop, og det giver dem et fuldstændig forkvaklet forhold til, hvad sex er. Jeg er arg modstander af det. Men det er mit ansvar som mor at holde øje med, hvad de ser på nettet, og hvad de ikke ser. Så har vi selvfølgelig også nogle rigtig dygtige skolelærere rundtomkring, som også har seksualundervisning med de unge osv., og som kan lære dem om de her ting.

Så vi siger nej til det her forslag. Vi skal også nogle gange turde sige fra over for noget, som kan lyde rigtig smart, men som måske er lige en tak for smart. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Jeg vil lige bemærke, i forbindelse med at ordføreren nævnte ordet device, at man vel også kunne bruge ordet telefon i stedet for, når nu man var så korrekt fra starten af (Mette Thiesen (DF): Jeg gjorde mig umage).

Velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak for en passioneret tale, og her adskiller vi os jo lidt fra hinanden. For hvis EU ikke var kommet med det her forslag, kan jeg godt afsløre, at så ville jeg gerne have haft en digital identitetstegnebog. Jeg har skullet betale for forskellige ting og har skullet identificere mig på YouTube og på Facebook, og der er jeg blevet bedt om at uploade mit pas og mit kørekort, og det pas og kørekort ligger nu hos en eller anden techgigant. For mig er det en helt anden sikkerhed, hvis de, i stedet for at de skal kunne høste mine data og gemme mine identifikationspapirer, bare kunne få et »ja, det er hende« eller et »nej, det er ikke hende«. Synes ordføreren ikke, at det giver en lidt større tryghed, at man ikke skal udlevere sine identitetspapirer alle mulige steder, end at der er nogle, der bare kan få et ja eller et nej, i forhold til om den er god nok?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg simpelt hen ikke ved, hvad det er, ordføreren downloader, for jeg er simpelt hen aldrig nogen sinde stødt på den problematik. Så den der verden er helt ny for mig. Jeg går simpelt hen ikke ind på sådan nogle hjemmesider, hvor jeg bliver bedt om at gøre det der, så det må vi lige tage en snak om bagefter. Det lyder meget spændende.

Den anden ting er så, at i det danske Folketing er vi jo nogle, der er valgt til at passe på danskerne og gøre det, men vi mener er bedst for danskerne. At man så i Folketinget beslutter sig for, at det måske er noget, man gerne vil have, synes jeg er en anden debat. Det her er jo noget, der kommer fra EU og skal være en EU-wallet. Det vil jeg gå så langt som til at sige. I forhold til om jeg selv ville stemme for det, hvis det kom til afstemning, vil jeg sige: Nej, ikke nødvendigvis. For jeg synes ikke, det lyder særlig smart – eller måske lyder det lidt for smart – hvis man har det hele samlet på den måde ét sted, og vi har jo allerede en løsning i dag med noget, som fungerer udmærket. Altså, igen vil jeg sige, at alle de gange, jeg har skullet logge ind et eller andet sted, har jeg skullet bruge mit MitID, og der kan vi også sagtens diskutere, om det var problematisk og alt muligt andet, da man indførte det, men nu har vi det ligesom. Så nej, jeg er faktisk ikke enig med ordføreren i det. Og så vil jeg sige igen, at alle de her problematikker i forhold til ældre mennesker og mennesker med handicap osv., der ikke er med på det digitale, synes jeg også skal nævnes.

Tak! Så er det spørgeren. Værsgo.

Jamen tak for det svar. Jeg noterer mig, at ordføreren synes, det er bedre, at man i visse sammenhænge skal udlevere en kopi af sit pas og sit kørekort fysisk på et stykke papir, så nogen kan gemme det, frem for at man uden at udlevere det kan verificere, hvem man er. Det tager jeg ad notam.

Den anden ting er, at jeg egentlig gerne vil høre, hvor i det her lovforslag ordføreren ser at der er tvang. For det nævner ordføreren flere gange, og det forstår jeg ikke.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil sige to ting. Nummer et er, at jeg simpelt hen ikke ved, hvad det er for nogle hjemmesider. Jeg er som sagt simpelt hen ikke stødt på de hjemmesider, så jeg glæder mig til at høre fra ordføreren, hvad det er, ordføreren tumler rundt med, hvor det er sådan, at man skal levere en kopi af sit pas. Jeg er bare ikke stødt på det. Det vil jeg meget, meget gerne høre om. Jeg synes sådan set heller ikke, at det er problematisk, at man har et id-kort med, når man som ungt menneske f.eks. skal købe alkohol eller noget andet. Det synes jeg sådan set er ganske udmærket. Så kan vi have en anden snak, i forhold til om det skal være en voksen købmand eller en ungarbejder, der skal sidde og tjekke det. Jeg synes sådan set, at det skal være den voksne købmand, og det er så det. I forhold til den anden ting handler det jo grundlæggende om, om man stoler på staten og på regeringen i forhold til sådan noget her, og der er jeg bare nødt til at sige: Det gør jeg ikke.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne, som spørger. Værsgo.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti. Der har ligesom været en præmis herinde om, at det er en forordning, og at så skal vi bare indføre den. Men altså, i forhold til forordninger kan vi jo som dansk Folketing sige, at vi har nogle problemer med nogle sikkerhedshensyn, og at derfor udskyder vi implementeringen af det.

Jeg vil sige, at jeg godt kan mærke, at det er svært at nå ind til Socialdemokraterne, i forhold til hvornår man overtræder borgerrettigheder, så hvis jeg nu ser bort fra Socialdemokraternes holdning til det, er der vel et bredt Folketing, som nu har vist rigtig mange sikkerhedsproblematikker? Så er der ingen tvivl om, at hvis det var et fuldstændig sikkert system, kunne der være mange fordele i at kunne vise det; det er superfint. Men selv Konservative må jo indrømme, at der i hvert fald er blevet løftet nogle pegefingre herinde i dag, der muliggør, at der er nogle sikkerhedsting. Mener Dansk Folkeparti ikke, at regeringen burde være sit ansvar voksent på et område som det her og gå ned til EU – de har formandskabet – og sige, at vi har nogle sikkerhedsproblematikker, at nu orienterer vi jer, det skal vi jo, og at vi ikke har tænkt os at implementere det her nu, og så giver Folketinget ordentlig tid til forhåbentlig at finde en god løsning, der kan virke, eller for den sags skyld finde frem til, at det her ikke er noget, vi ønsker, og at derfor skal det skrottes?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Kim Edberg Andersen. Jeg synes, det faktisk er ret bekymrende, at vi har så stor en del af det danske Folketing, der fuldstændig bare klapper hælene sammen og kører derudad, nærmest uden at stille spørgsmål overhovedet, hvis det kommer fra EU. Det synes jeg er ret bekymrende. Jeg synes jo også, det er vigtigt at have med i den her debat, som det faktisk blev nævnt fra Liberal Alliance tidligere, at hvis man så laver det her som den her meget, meget smarte løsning til at komme ind på de her hjemmesider, vil vi se en eksplosion i forhold til vpn-løsninger, altså hvor man omgås det her, eksempelvis unge mennesker, og at så ender de et meget, meget dårligere sted. Så jeg er nødt til at sige, at der er rigtig, rigtig mange ting, som vi skal være bekymrede over med det her, men altså, implementerer man noget, bare fordi det kommer fra EU, så synes jeg netop ikke, man er sit ansvar voksent, for det er trods alt stadig væk danskerne, der har valgt det her Folketing, ikke dem, der sidder nede i EU.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er enig. Altså, det her blev jo kaldt pornopasset sådan internt og i folkemunde længe, fordi det var det her id til, hvornår unge mennesker skulle kunne se porno, og man kan sige, at i forhold til det finder de da en løsning rundt om det; det er jeg da sikker på. Altså, unge mennesker er da meget mere digitale, end vi er, så det løser vi ikke med det her. Så er der alle problematikkerne med alle de andre offentligt udstedte identifikationspapirer, tilladelser, og hvad man nu ellers kan have, der kan komme ind i det her, hvor jeg simpelt hen mangler et svar på, hvem der logger det her. Er det noget, jeg logger selv og så udsætter mig for risikoen for at blive hacket på min telefon, eller er det noget, som, imod det, vi har fået fortalt, staten har tænkt sig at logge for at kunne sikre, at vi ikke misbruger det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg tror endda, at Ekstra Bladet kaldte det »LemID«. Altså, igen vil jeg sige, at jeg er fuldstændig enig med ordføreren. Jeg synes, der er nogle åbenlyse problematikker, og jeg vil gerne gentage det, jeg sagde før, for det føler jeg meget, meget stærkt for. Børn skal ikke se porno. Porno er lavet af voksne til voksne, og det skal børn ikke se – punktum! Altså, den er bare ikke længere. Men der har vi altså den udfordring som forældre at lære vores unge mennesker, at det der skal man altså være noget mere voksen for at se, og igen: Jeg er dybt bekymret for de her vpn-løsninger, altså at man simpelt hen kommer ud på det mørke web og alt muligt andet og ser noget, som er tusind gange værre end det andet.

Tak. Tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og er hr. Stinus Lindgreen som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Det har været en spændende debat, og lovforslaget her er jo faktisk også helt utrolig interessant at dykke ned i. Vi er jo i Danmark som alle andre EU-lande forpligtet til at udvikle en digital identitetstegnebog og stille den til rådighed for borgere og virksomheder. Derfor er det jo sådan set en bunden opgave for regeringen at komme med en eller anden form for løsning på det på et eller andet tidspunkt.

Det er også klart, at sådan en løsning her kan være supersmart, både i Danmark og på tværs af EU. Den kan gøre mange ting nemmere for den enkelte borger, for virksomheder og for offentlige institutioner. Men, og der er et stort men, det afhænger jo fuldstændig af, hvordan den konkrete løsning udformes. Der er nogle helt fundamentale principper, som er helt afgørende, hvis vi skal bakke op i Radikale Venstre. For ligesom det er nemt at se potentialet i en digital identitetstegnebog, er det lige så nemt at se muligheden for misbrug eller for dårligt design til skade for borgerne. Det er smart at samle mange ting, men det gør også løsningen ekstremt sårbar. Jeg har allerede spurgt ind til flere af de elementer ovre i ministeriet, men jeg kommer til at forfølge det her yderligere i udvalgsarbejdet for at skabe fuldstændig klarhed over, hvordan man har tænkt sig at løse de problemer, der er.

Det skal være frivilligt, om man ønsker at bruge denne løsning. Det skal være frivilligt i dag, og det skal være frivilligt i morgen. Vi må ikke ende med at tvinge borgere over på en digital løsning, og der skal altid være en analog mulighed. Der er borgere, der ikke kan, og der er borgere, der ikke vil bruge digitale løsninger, og de skal have ret til det.

Løsningen må heller ikke være personhenførbar. Vi skal have sikkerhed for, at der bliver reageret prompte, hvis det viser sig, at det ikke holder i praksis. Vi må ikke bruge den her løsning, vi må ikke engang kunne bruge den her løsning, til at kunne holde øje med folks færden på nettet eksempelvis. Det må ikke være muligt at bruge en løsning til at profilere, monitorere eller på anden vis overvåge borgernes adfærd, hverken i den fysiske verden eller i den virtuelle verden, og det skal stå helt klart, hvordan man har tænkt sig at det ikke kan ske.

Flere har været inde på det: Hvor lagres informationer henne? Der må ikke lagres unødige informationer, heller ikke på brugernes egne enheder, fordi det senere kan misbruges til at spore den enkeltes adfærd. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer os, hvad der bliver gemt, hvor længe det bliver gemt, hvorfor det bliver gemt, og hvornår det bliver slettet igen. Der må, og det er fuldstændig afgørende, ikke være en central styring af enhederne, og der må ikke være en central logning af borgernes data. Det må alene være den enkelte borger, der bestemmer, hvad der skal ligge, og hvordan den her løsning skal bruges, hvis man vælger at bruge den. Det er nogle helt grundlæggende dataretlige principper, der skal værne om borgernes privatliv og selvbestemmelse over data.

Jeg har læst teksten, og jeg har læst hensigtserklæringerne om, at man vil gøre det på en god måde. Vi bliver nødt til at sikre os, at det ikke kun står i ord, men også sker i praksis. Én ting er prosa, noget andet er, hvordan kildekoden ser ud, for det er jo det, der er det afgørende. Man kan sagtens skrive en masse tekst, der forklarer, hvad man gerne vil opnå. Vi skal være sikre på, at man så rent faktisk også gør det. Det kan vi ikke vurdere ud fra en tekst alene. Vi er nødt til have nogle eksterne eksperters øjne på koden, ikke bare på hensigtserklæringen, men på koden, for at se, at man så gør det, man siger, man gør. Det er jo vigtigt. For hvis sådan en løsning her skal have gang på jord, og hvis borgerne skal have lyst til at bruge den, så skal der være sikkerhed for, at den ikke kan misbruges, og at den gør det, der bliver sagt.

Så det her er nogle af de ting, vi kommer til at spørge ind til i udvalgsarbejdet. Jeg ser frem til den eksperthøring, som formanden for udvalget laver; det synes jeg er en rigtig, rigtig god idé. Og så må vi jo se, hvad ministeriet svarer. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre og går videre i ordførerrækken. Det er fru Christina Olumeko som ordfører fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er her igen for min kollega Helene Brydensholt, som desværre ikke kunne være her i dag.

I EU er man blevet enige om at lave en digital identitetstegnebog for både borgere og virksomheder. Det skal gøre det både let og mere sikkert at identificere sig både online og i fysiske situationer. Lovforslaget i dag har til formål at regulere den nationale digitale identitetstegnebog, som vi skal have her i Danmark, som første led i den proces.

I Danmark er vi allerede meget langt med digitaliseringen. Vi har allerede på nuværende tidspunkt over 70 applikationer, som på forskellig vis kan bruges i det offentlige. Der er altså i den grad potentiale i at få samlet alle de forskellige offentlige applikationer til én samlet digital tegnebog, så man som borger eller virksomhed har samlet alle sine digitale beviser udstedt fra det offentlige.

Her har det været væsentligt for Alternativet, at det fremgår af lovforslaget, at den digitale tegnebog bliver frivillig at bruge, så man altså ikke står i en situation, hvor ikkedigitale borgere efterlades og står et dårligere sted. Det vil altså fortsat være muligt at identificere sig med et fysisk legitimationskort.

Det, der så til gengæld er ret centralt for Alternativet, er, hvordan den her digitale tegnebog kan bruges til aldersverifikation på applikationer og på hjemmesider. Det er jo meget aktuelt, fordi vi står i en situation, hvor det digitale liv er det vilde vest, hvor alt for små børn nemt kan oprette profiler på de sociale medier, også selv om der faktisk er en aldersgrænse på de 13 år i dag, og hvor børn og unge kan gå hurtigt fra at skulle se uskyldige dansevideoer til at se voldelige overfald og det, der er værre.

Lige nu pågår der en diskussion om, hvorvidt aldersgrænsen på de sociale medier skal hæves, men for Alternativet er det faktisk vigtigt, at vi overhovedet er i stand til at håndhæve den nuværende aldersgrænse. For vi har jo allerede en aldersgrænse på de sociale medier, nemlig den, som følger af den amerikanske lovgivning, som er på 13 år. I dag kan de sociale medier reelt ikke håndhæve aldersgrænsen. Det gælder også hjemmesider, og det er alt for nemt at omgå. Her vil den digitale tegnebog kunne spille en kæmpe rolle, fordi det med den vil blive muligt at håndhæve aldersgrænser på internettet og på applikationer. Så langt, så godt.

Men der er to ting, der skal være styr på. Vi skal have styr på privatlivets fred. Det gælder selvfølgelig tegnebogen generelt, men jo også i forhold til aldersverifikation, og så skal vi have styr på implementeringen.

Hvad angår vores privatliv, skal vi undgå, at myndighederne og andre aktører også vil kunne få udleveret vores identitet og vores digitale adfærd på et sølvfad. Her er Alternativet enig med Liberal Alliance og Radikale Venstre og alle de andre partier, der har sagt, at det er svært af det her lovforslag at vurdere, hvordan privatlivet er beskyttet. Det fremgår, at myndighederne ikke vil få adgang til, hvordan man bruger sine digitale beviser, og hvad man bruger dem til, men spørgsmålet er, om vi kan være trygge ved det, for tegnebogen vil jo indeholde alle mulige andre oplysninger som navn, adresse, pasfoto, nationalitet osv., for at tegnebogen er funktionsdygtig. Det er rigtig mange data.

Når regeringen så oven i købet ikke decideret er fortaler for beskyttelse af vores privatliv, men tværtimod forsøger at indføre diverse typer af overvågningslovgivning både med chatkontrol, PET-lov og telelogning, så er der grund til være skeptisk. Det går ikke, at den digitale tegnebog vil kunne medføre en aldersverifikation, hvor der er adgang til andre oplysninger end bare alderen. Alt det her skal vejes op imod, at vi selvfølgelig har brug for aldersverifikation, for det er en enormt svær problemstilling for Alternativet.

Så er der vores andet opmærksomhedspunkt, og det omhandler, hvordan aldersverifikation nærmere implementeres. Altså, når den digitale tegnebog skal videregive information om alder, mener vi, det er klogest, at det ikke bliver på hjemmeside- eller på app-niveau, men i stedet bliver på eksempelvis browserniveau eller direkte i applikationsbutikken, altså det, som på engelsk bliver kaldt APP Store. Det tror vi skaber størst tryghed for brugerne, men også en bedre beskyttelse af data samt et system, som er sværere at omgå med eksempelvis ved VPN.

Afslutningsvis kommer vi i Alternativet til at stemme for lovforslaget, fordi vi grundlæggende støtter, at der laves en samlet digital identifikationstegnebog, samt at det er frivilligt. Men når denne digitale tegnebog skal implementeres, specielt når det gælder aldersverifikation, skal Folketinget inddrages igen. Relevante fagfolk skal kunne se kildekoden, så vi gør det klogest med garanti for privatlivet. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Lasse Boje Mathiesen fra Borgernes Parti (Lars Boje Mathiesen (BP): Lars!) ... Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Lad mig gøre det fuldstændig klart: Vi siger nej til mere kontrol og mere overvågning af borgerne. Regeringen vil nu indføre mere kontrol og overvågning. Man kalder det den digitale identitetstegnebog. Men lad os nu bare være fuldstændig ærlige omkring det her. Det er ikke en service; det er et digitalt fængsel forklædt som fremskridt. De siger, det handler om sikkerhed, men det handler reelt om kontrol. For når staten får adgang til alt, ejer du ikke længere dit liv; så ejer staten dig. Vi skal ikke acceptere, at frihed bliver noget, man skal logge ind for at få; at du skal godkendes for at kunne eksistere, for at leve. Frihed skal ikke gives af staten. Den skal beskyttes mod staten.

Som altid siger man, det er for vores egen skyld. Men det er sådan, det altid starter. Kontrol begynder som bekvemmelighed, som noget praktisk og som noget smart. Og pludselig er du registreret, du er målt, og du er vurderet, hver gang du bevæger dig, hver gang du handler, hver gang du stemmer, og hver gang du ytrer dig. Man kan lynhurtigt gå fra »kan« til »skal«.

Det så vi under coronaen, hvor man fuldstændig horribelt indførte coronapas, som delte folk op, og man skulle have en digital godkendelse, for at man kunne bevæge sig frit rundt i samfundet. Det her system kommer til at kunne gøre nøjagtig det samme. Og jeg kan undre mig over, at så mange partier sådan naivt har den forestilling, hvor man siger: Uh nej, det kunne vi aldrig forestille os det kunne bruges til. Så har man glemt, hvad der skete for bare 5 år siden.

Hvem er det, der kontrollerer dem, som kontrollerer os? Har vi tillid til staten; har vi tillid til regeringen? Det har tydeligt vist sig, at de ikke har styr på overvågning. De ting, som de implementerer, indeholder mere overvågning og indeholder mere kontrol af os borgere. Og vi har set, hvad der sker i andre lande. Kina har nu et socialt pointsystem, og Danmark følger stille og roligt trop uden respekt for privatlivet og uden at spørge folket, om de ønsker mere kontrol og mere overvågning.

Så i Borgernes Parti siger vi klart og tydeligt: Stop det her! Nej til den digitale identitetstegnebog, nej til statens totale overvågning af befolkningen, og nej til et samfund, hvor alt bliver målt og kontrolleret.

Vi kæmper på vegne af rigtig mange borgere for et frit Danmark, et sted, hvor privatlivet er en ret og ikke en luksus, hvor staten igen bliver folkets tjener og ikke folkets vogter. For hvis vi ikke siger fra nu, er det ikke teknologien, der kommer til at styre os. Det er staten, der kommer til at styre os.

Lad mig gøre det meget klart: Frihed er ikke noget, vi får. Det er noget, vi forsvarer. Og borgerne derude kan regne med, at Borgernes Parti kommer til at tage den her kamp sammen med borgerne. Tak.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Så er det ministeren for digitalisering. Værsgo.

Tak for det. Jeg har valgt at lade mig inspirere lidt af hr. Lars Boje Mathiesen og sige, at jeg gerne vil gøre det fuldstændig klart, at jeg siger ja til den digitale identiteltstegnebog. Jeg vil også gerne gøre det fuldstændig klart, at den er frivillig at bruge, selv om der har været sagt mangt og meget heroppe på denne flotte talerstol.

Vi står i dag med et lovforslag, som jeg synes er et vigtigt skridt, et skridt i en retning af at give borgerne øget kontrol over deres egne data på en sikker, moderne og brugervenlig måde. Den nationale identitetstegnebog er et frivilligt tilbud, der kan give borgere, myndigheder og virksomheder nye muligheder for en enkel og sikker brug af digitale beviser. Med den her tegnebog får vi et værktøj, der fremover kan bruges til digitalt alderstjek. Som det også er blevet sagt af en ordfører tidligere, giver lovforslaget her ikke i hjemmel til aldersverificering. Det skal vi diskutere en anden gang, og det glæder jeg mig i øvrigt også til, men det her er ligesom midlet bl.a. også til det på en sikker og privatlivsbeskyttende måde. Det synes jeg faktisk er en milepæl. Vi har netop stået her og diskuteret rigtig mange gange, hvorvidt man kan verificere sig selv på en privatlivssikret måde, og det har vi ikke haft mulighed for før. Det har vi nu, og det synes jeg sådan set er positivt.

Lovforslaget, som i dag behandler, har en sammenhæng til den såkaldte eIDAS2-forordning. Forordningen skal give borgere og virksomheder nye muligheder, og den skal styrke sammenhængskraften og den digitale suverænitet i Europa. I dag har vi nogle walletløsninger, undskyld, pungløsninger, som er udarbejdet af store amerikanske teknologigiganter, og det her forslag er jo sådan set også et forsøg på at få noget af den data fravristet de store teknologigiganter og få den tilbage på borgernes egne hænder. Løsningen bliver i Danmark etableret i flere faser. Det, vi snakker om nu, og det, vi introducerer i foråret 2026, er tegnebogen som app og et tilbud til borgeren. Appens beviser skal kunne bruges i Danmark og forhåbentlig også til aldersverificering online på tværs af Europa. Så skal der senere bygges videre på løsningen, så den kan bruges fuldt ud i EU. Vi har også snakket om, at danske it-projekter nogle gange bliver en kende for store og for uoverskuelige, og at det tit kommer til at have nogle konsekvenser, som man ikke havde forudset. Derfor har vi sådan set lyttet, og vi er enige, og vi deler det her projekt op i minimum tre faser for at sikre, at vi gør det ordentligt.

Som jeg også sagde før, skaber lovforslaget et frivilligt tilbud – det synes jeg det er enormt vigtigt at understrege, og jeg vil her gerne beklage det, hvis vi i bemærkningerne til høringssvaret ikke har gjort det tydeligt nok – og jeg er også glad for, at ordførerne tager muligheden for at tage den del op. Det skal være frivilligt, og der skal være andre muligheder. Det er jeg fuldstændig enig med ordførerne i, og ingen borgere eller virksomheder bliver som følge af lovforslaget tvunget til at bruge tegnebogsappen. Tegnebogen er udviklet efter princippet privacy by desgin og med en høj sikkerhed, så brugeren har fuld kontrol over egne data, og hvis vi ikke gjorde det på den måde, ville vi heller ikke leve op til forordningen. Så det er fuldstændig essentielt, og det ville det også være, hvis det ikke var en del af en forordning, at det er privatlivssikret. Det vil sige, at staten, om man kan lide den eller ej, ikke kan følge med i, hvor, hvorfor eller hvornår man bruger sine beviser, og det synes jeg er fuldstændig essentielt i den her debat.

Lovforslaget indfører i første omgang to offentlige beviser. Jeg kan høre, at der også har været diskussion om alle mulige andre, men det er i det her lovforslag to offentlige beviser, nemlig et legitimationsbevis og et aldersbevis. Aldersbeviset kan man som borger bruge til at bevise sin alder, f.eks. hvis man køber aldersbegrænsede varer, eller hvis man skal bevise sin alder online. I dag vil man, når man skal købe en vare i et supermarked, som udgangspunkt vise et fysisk identifikationsmiddel. Problemet med de fysiske identifikationsmidler er, at der ikke kun står, hvor gammel man er, men at der også står alt muligt andet, som modtageren ikke nødvendigvis har behov for at vide om en. Så det her er jo faktisk også for at sikre, at vi giver så få data som overhovedet muligt i hænderne på andre, når vi verificerer os. Det synes jeg er et rigtig sundt princip.

Med det her lovforslag skaber vi grundlaget for en sikker og en frivillig løsning, en løsning, som giver borgerne øget kontrol over deres egne data, og hvor privatliv og sikkerhed kommer til at gå hånd i hånd. Det synes jeg er et vigtigt skridt, både for fremtidens digitale infrastruktur i Danmark og i Europa, men sådan set også for vores beskyttelse af børn og unge online.

Men jeg anerkender også, at der her i salen er nogle bekymringer og nogle spørgsmål omkring teknikken bag identitetstegnebogen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har tillid til vores digitale løsninger. Det er vanvittig vigtigt især for mig som digitaliseringsminister, og derfor er jeg mere end åben over for en eksperthøring. Det var også derfor, jeg selv tog initiativ til at invitere over i mit ministerium til en teknisk gennemgang, som vi har afholdt, hvor ordførerne har haft mulighed for at kunne stille spørgsmål. Men jeg deltager i hvert fald gerne, hvis der skulle være behov for det eller lyst til det – jeg er jo ikke ekspert – i at lytte med til en eksperthøring herovre i Folketinget. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ikke mindre end fem indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Lars Boje Mathiesen som spørger fra Borgernes Parti. Værsgo.

Tak. Coronapasset var også frivilligt. Der var ikke noget tvang. Det var ikke noget, man skulle have, men hvis du ikke havde det, var der en lang række grundlæggende rettigheder, som du som borgere i det danske samfund lige pludselig ikke havde mere. Det er jo deri, bekymringen ligger.

Vil det her system også kunne sættes op, som man satte et eller andet andet, det kunne være et vaccinepas eller nogle begrænsninger for folks bevægelighed? Det ville selvfølgelig være frivilligt, om man ville bruge det, men hvis man ikke gjorde det, lå der faktisk en begrænsning, i forhold til hvad man kunne.

Tak. Værsgo til ministeren.

Nej. Det kan jeg ikke læse i lovforslaget at der bliver lagt op til. Man kan jo altid sige, at der er et glidebaneargument, som hr. Alexander Ryle også tit fremfører, og som jeg også synes er væsentligt, altså i forhold til om man vil kunne bruge ting til noget andet i fremtiden. Hvis man skal kunne bruge den her app til noget andet i fremtiden end det, der står i lovforslaget, så skal lovforslaget jo laves om, og det besluttes kun et sted, og det er her i salen, og heldigvis for det.

Man kan jo ikke beskytte al fremtid mod dum eller dårlig lovgivning. Det kan jeg ikke stå her og love, men det kræver i hvert fald en fornyet lovbehandling. Så nej, man kan ikke bare bruge de her identifikationsmidler til noget, som der ikke står beskrevet i lovforslaget.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nej, men nu var jeg så belastet af, at jeg sad i Folketinget under coronaen og så, hvor hurtigt grundlæggende borgerrettigheder blev fjernet af et Folketing herinde. Og når man nu har en teknologi, som man ikke kan afvise kan bruges til det her, så er det noget hurtigere at begrænse folks grundlæggende rettigheder, f.eks. ved at sige: Hvis du ikke kan fremvise et digitalt pas, kan du ikke få lov til at færdes, og hvis du ikke kan fremvise et vaccinepas her, kan du ikke få lov til at færdes her. Der kan jo være andre former for social kontrol, som vi har set. Det, jeg spørger til, er: Vil det her system kunne bruges til de ting, hvis man har de hensigter?

Tak. Værsgo til ministeren.

Så siger jeg så bare nej igen. For så ville du også forbryde sig mod forordningen, hvis du lige pludselig begynder at kunne tracke og se, hvor borgere befinder sig. Så vil det ikke leve op til privacy by design, og så vil vi ikke leve op til forordningen, og derfor vil det ikke kunne fungere.

I forhold til om man kan tage svuptibeslutninger her i salen, vil jeg sige, at så er hr. Lars Boje Mathiesens kritik jo en kritik af den demokratiske proces hernede, og det kan man være uenig i eller synes er ærgerligt. Jeg kan som udgangspunkt godt lide demokratiet.

Tak. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre som spørger. Værsgo.

Tak for talen. Og tak for at adressere mange af de bekymringer, der er blevet rejst, også af mig selv i min tale. For som ministeren er inde på, er der jo klart nogle fordele, potentielle fordele, ved det her, men det skal bare gøres ordentligt. Den bekymring, jeg havde helt grundlæggende, og som jeg selvfølgelig også kommer til at spørge om i udvalget, vedrører, at én ting er, hvad der står på papir, i prosa – jeg har jo godt læst den tekst, der blev sendt ud, om hensigterne i det, og det er jo fint – men noget andet er, hvordan det så bliver implementeret. Én ting er, at ministeren siger privacy by design, men hvordan vil man rent faktisk gøre det?

Hvis vi skal sikre os, at løsningen lever op til de fine ting, der bliver sagt fra talerstolen, og de fine ting, der står, så er vi jo nødt til at have, at der er nogle, der kigger på koden. Så jeg vil bare høre, hvordan ministeren forholder sig til enten og allerhelst at få en open source-løsning – for så kan alle folk se, hvordan det bliver implementeret, og alle folk kan se, hvad der er og måtte være af usikkerheder og problemer og derved jo også sikkerheden for løsningen – eller i hvert fald at få nogle eksperter, altså eksterne eksperter, til at kigge på koden og vurdere, at den rent faktisk lever op til de gode hensigtserklæringer, der er givet.

Tak. Værsgo til ministeren.

Som jeg også sluttede min tale af med at sige, synes jeg bare, at vi skal give los i forhold til at lade eksterne eksperter kigge appen efter i sømmene. Vi har jo sådan set også haft en høring ude om det her. Der er jo ikke nogen specielt kritiske røster, heller ikke fra Dataetisk Råd, som jo ellers også har en masse eksperter siddende. Vi har også haft Dataetisk Råd og andre siddende med i et advisoryboard, mens vi har udviklet den tekniske del af appen – for netop at sikre os, at det her ikke bare er fine ord på et stykke papir, men også er noget, der sker i virkeligheden.

I forhold til det med open source kommer det til at være så open source, som det overhovedet kan være. Der er nogle designmæssige ting, som vi helst ikke vil have at andre skal kunne gå ind og kopiere, altså at man laver en fake løsning i forhold til digital svindel. Men alt det, der kan gøres open source, er, så vidt jeg i hvert fald er orienteret, gjort open source. Men lad os endelig få så mange eksperter ind som overhovedet muligt. Jeg er kun interesseret i én ting, og det er at skabe tillid omkring den her løsning.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for det. Det er rigtig rart at høre, og det er vigtigt med tilliden – både herinde i Folketinget, naturligvis, men også ude i befolkningen. Som vi siger, at hvis folk skal have lyst til at bruge løsningen, skal der være sikkerhed om, at den rent faktisk lever op til de fine ting, der står.

Så én ting er en høring – jeg synes, det er en rigtig god idé at få en eksperthøring, så vi kan blive klogere – men jeg synes, det er vigtigt, at der er nogle, der rent faktisk kigger på kildekoden. Jeg antager ikke, at det er det, der bliver lagt op til af udvalgsformanden, altså vi skal sidde og gennemgå kildekoden linje for linje, men at vi skal have nogle eksperter i programmering til rent faktisk at se på det – eller som sagt have open source, for så kan alle jo kigge med, inklusive eksperterne.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg tror, jeg holder mig til det, jeg sagde først. Jeg er sådan set enig i ordførerens betragtninger. Kildekoden til den app, der installeres på brugernes enheder, vil så vidt muligt gøres offentligt tilgængelig, og det vil kildekoden til de bagvedliggende komponenter så vidt muligt også – med det eneste men, at der selvfølgelig ikke må være en måde at kunne svindle med løsningen på. Men jeg er som udgangspunkt generelt tilhænger af open source-teknologi, og det skal vi også gøre brug af her.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren. Jeg starter lige med at citere § 2, stk. 9, hvor der står, at det er »en mobilapplikation, som gør det muligt for en bruger at lagre, forvalte, validere og dele beviser«. Så bliver jeg nødt til at sige noget igen. Der er jo f.eks. ens alder, og der kan man lave den her rød-grøn, som vi er blevet vist og blevet solgt idéen på, men hvad med de beviser, som kræver mere end bare den umiddelbare førstegangsanalyse? Hvad med mit pasnummer, hvad med tidspunktet for, hvornår mit kørekort udløber, og hvad med alle de her andre ting? Hvor bliver de her beviser lagret? For det er jo ret essentielt i forhold til det her sikkerhed, som man går omkring den varme grød med fra regeringens side. Hvor bliver de her beviser lagret? Bliver de lagret ved brugeren selv, altså ved mig, som har tegnebogen, eller bliver de lagret i en af de andre sikkerhedsting, vi har sat ind i det? Det vil jeg gerne lige vide.

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak for, synes jeg, et relevant spørgsmål, og jeg må være ærlig at sige, at jeg blev nødt til faktisk lige at gå over at spørge. Jeg synes faktisk ærligt, det er et rigtig godt spørgsmål, ordføreren kommer med her. Så vidt jeg er orienteret, og det følger vi selvfølgelig også meget gerne op på skriftligt, kommer der ikke til at være logget noget. Så det vil sige, at hvis hr. Kim Edberg Andersen, gud forbyde det, skulle komme til at køre 200 km/t. på motorvejen og få frataget sit kørekort, er det ikke sådan, at det bare automatisk vil ryge væk i din app, men hvis hr. Kim Edberg Andersen så efterfølgende bruger sit kørekort, som ikke fungerer, fordi du har fået det frataget, og en politimand ser det, altså ligesom med det gode, gamle kørekort, og man kan se, at hov, du har fået det frataget, så kan man jo se det ligesom med det gamle. Det er sådan, jeg har fået det fortalt, i hvert fald, og følg endelig op skriftligt, så vi kan sikre os, at det også foregår på den måde.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så bliver jeg nødt til at sige: Hvis jeg nu som lastbilchauffør er blevet 51 år, ikke har fået en ny lægeerklæring og kører min lastbil i Tyskland, vil vi til at dele personhenførbare data med tysk politi. Det er bare lige for at forstå det. For det har vi jo sagt hele tiden, at det vil vi ikke, men jeg har jo ikke førerret længere. Jeg har inden fået det godkendt på appen, den har lagret min information, og beviserne er jo det, jeg så selv fremfører. Så skal der jo være en eller anden form for kontrol med det, jeg har lagret. Der er jo nogen, der skal vide, at mit kørekort skal udløbe x dato, og jeg har behov for at putte et nyt kørekort ind i appen for at måtte føre. Har vi tænkt os at dele det, og hvordan har man tænkt sig at kontrollere det, uden at det her data er noget, der bliver personhenførbart?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jamen det er jo lige så personhenførbart med den her app, som det er i dag. Hvis hr. Kim Edberg Andersen i dag – jo, altså, undskyld mig! Hvis hr. Kim Edberg Andersen i dag benytter sig af sit kørekort – i dag kan du slet ikke benytte kørekortappen i Tyskland, bare lige for at få det på det rene; det skulle man gerne kunne på et tidspunkt i fremtiden, men det giver det her lovforslag ikke hjemmel til, og det kommer først senere, men det skulle man gerne kunne i fremtiden – så er der jo et kørekortregister, nu er jeg ikke transportminister, men hvor man vil kunne se, om dit kørekort fungerer eller ikke fungerer, ligesom man jo gør i dag. Politiet har jo nogle oplysninger omkring en, ikke via appen, men via et nationalt register omkring kørekort. Det er i hvert fald det, jeg har fået fortalt, men som sagt følges der meget gerne op efterfølgende. Men i dag kan du ikke bruge din app i Tyskland.

Tak. Så er det hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance som spørger.

Ministeren siger: Bare rolig, den her app er fuldstændig frivillig. Hvis man ikke ønsker at bruge og vi på et tidspunkt herinde i Folketinget beslutter, at nu er der en aldersgrænse for at logge på sociale medier eller hjemmesider med voksenindhold, så kan du jo bare uploade dit kørekort eller dit pas til TikTok og til Snapchat og til Instagram. Du behøver slet ikke at bruge statens app; der er andre måder, man kan gøre det på. Men det svarer jo lidt til at sige, at hvis du gerne vil sende en besked til nogen og du ikke ønsker, at staten skal kigge med i din besked, så kan du bare sende et brev; der er ikke nogen, der tvinger dig til at sende en sms.

Altså, hvor frivilligt mener ministeren reelt det er, om man vil bruge den her app? For som andre ordførere også har sagt, vil der jo være nogle ting i samfundet, man så ikke kan, der vil være nogle hjemmesider, man ikke kan besøge, nogle sociale medier, man ikke kan logge ind på, hvis man ikke gør det, og hvis man ikke er villig til at uploade sit pas eller sit kørekort. Så hvor frivilligt er det her i virkeligheden?

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu bevæger vi os jo ind på aldersverifikation, og det kræver jo, at der er en lov for aldersverifikation her i Danmark, og det er der ikke endnu. Men hvis vi nu så siger, at det er der og den er gået igennem, så kan vi stadig ikke der tvinge nogen techgigant til at benytte sig af nogle af vores løsninger. Der kommer til at være et krav om, at det på en eller anden måde skal kunne verificeres, at man har den alder, man har, men der er bliver ikke nogen tvang, i forhold til at benytte vores app.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen altså, grunden til, at jeg nævner det her, er jo, at noget af det, man gerne vil bruge appen til, er et aldersbevis. Og hvorfor er det, man skal have et aldersbevis, hvis vi først skal diskutere aldersverificering senere? Det kan godt være rent teknisk, at det først bliver implementeret senere, men det er jo derfor, vi gør det. Det er derfor, jeg nævner det eksempel, og hvor frivilligt det i virkeligheden er.

Jeg ville også gerne lige nå at gentage det spørgsmål, som jeg også stillede til Socialdemokratiets ordfører. For hvis det nu viser sig, at implementeringen af det her ikke bliver så privatlivsbeskyttende, som man siger det vil være, men at det viser sig, at man bliver identificeret, har regeringen så tænkt sig at rulle lovforslaget tilbage?

Tak. Værsgo til ministeren.

Hvis jeg er minister, har jeg i hvert fald tænkt mig at få det lavet om, så det bliver det. Selvfølgelig skal det være privatlivssikret. Vi har haft tusind diskussioner om den her sag – nu har jeg ikke været minister i så lang tid, men vi har haft mange diskussioner om den her sag, også om aldersverifikation, hvor jeg selv har sagt ad flere omgange, at det var jeg ikke tryg ved at indføre, før vi havde en privatlivssikret metode. Vi kunne for den sags skyld have diskuteret en MitID-løsning for længe siden. Der er mange af os bare enige om, at det er forbundet med at afgive alt for meget information til nogle techgiganter, som vi i forvejen synes får for meget af den information. Så ja, jeg synes, det er vigtigt, at det er en privatlivssikret løsning, også så vi sikrer, at borgerne har den tillid til løsningen, som de skal have, og som de skal have til det digitale Danmark.

Tak. Så der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren for digitalisering.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.