Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om ændring af ældreloven. (Videreførelse af ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland).

Af ældreministeren (Mette Kierkgaard).

(Fremsættelse 09.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Det er jo ofte i livets afslutning, at fællesskab og værdier kommer allertydeligst til udtryk, altså når et menneske nærmer sig døden og et andet menneske vælger at træde til for at give omsorg, nærvær og tryghed i hjemlige omgivelser. Så står samfundets ansvar klart: at vi skal understøtte det mod og den kærlighed, som ligger i at tage sig af en nærtstående i livets sidste fase. Derfor støtter Socialdemokratiet naturligvis forslaget om at videreføre den ordning om plejevederlag under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland og om at forankre denne ret i selve ældreloven.

Det er en lille teknisk justeringen i lovgivningen, men den rummer en dyb menneskelig og politisk betydning. Lovforslaget sikrer, at retten til plejevederlag, som gives til personer, der passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, også gælder, når plejen foregår på Færøerne og i Grønland. Denne mulighed har eksisteret gennem en bekendtgørelse og et aktstykke, men med dette lovforslag bliver ordningen nu lovfæstet og videreført uden ændring af borgerens ret hertil.

Så i en tid, hvor vi taler meget om rigsfællesskabets fremtid, er det her et konkret eksempel på, hvordan vi styrker samhørigheden imellem Danmark, Færøerne og Grønland, ikke gennem symboler, men med rettigheder. Det handler ikke kun om jura og paragraffer, men det handler om, at en dansker, en grønlænder eller færing skal have mulighed for at være der for sin mor, far eller ægtefælle i den sidste tid uden at miste den økonomiske støtte, som retten til plejevederlag indebærer.

Derfor er det her lovforslag på alle måder en god anerkendelse af en vigtighed, men også en god anerkendelse af, at lige meget hvor man er i rigsfællesskabet, skal man have de samme rettigheder, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak for ordet, formand. Vi behandler her et lovforslag, der har til formål at videreføre en gældende ordning om retten til plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland. Det, der er vigtigt at vi her siger til hinanden, er altså, at vi med lovforslaget ikke ændrer den gældende retstilstand, men viderefører en ordning. Det er det vigtigste at huske her, så man ikke tror, at vi nu gør noget nyt. Det gør vi ikke. Vi fortsætter bare den ordning.

Plejevederlaget er jo et vederlag, som kommuner kan udbetale til personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i sit eget hjem. Jeg synes, at min kollega fra Socialdemokratiet sagde det på den helt rigtige måde. Det er sådan, det foregår, og det er sådan, det skal foregå. Vi vil gerne støtte, at man får lov til at fortsætte med det både på Færøerne og i Grønland, så man altså bliver ved med at have ret til et plejevederlag efter ældreloven.

I dag er det jo sådan, at ældreloven ikke indeholder en bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om ret til plejevederlag under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland, og derfor foreslår vi med lovforslaget, at ældreministeren fastsætter regler om, at plejevederlaget kan medtages under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland. Den foreslåede ændring vil medføre, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i sit eget hjem, og hvor den døende er bosiddende enten på Færøerne eller i Grønland, har ret til et plejevederlag.

I Venstre bakker vi helt op om at videreføre den gældende ordning, så personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i sit eget hjem på Færøerne eller i Grønland, stadig har ret til et plejevederlag. Venstre støtter derfor forslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak, formand, tak for ordet. Da Danmarksdemokraternes ældreordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke kan være til stede i Folketingssalen i dag, vil jeg på bedste vis fremføre Danmarksdemokraternes holdning til dette lovforslag, L 40, om ændring af ældreloven. Det er vedrørende plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland.

L 40 er et forslag, der sikrer, at den eksisterende ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland videreføres og fremover reguleres i ældreloven. Lovforslaget har et klart og vigtigt formål. Det er at sikre, at pårørende, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, også når hjemmet ligger på Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag. Det er en holdning, der rummer både omsorg og respekt for den enkeltes sidste tid, og som understøtter ønsket om at dø i trygge og kendte omgivelser.

Med ældreloven, der trådte i kraft den 1. juli 2025, er det naturligt og hensigtsmæssigt, at plejevederlaget nu reguleres direkte i ældreloven. Ændringen er teknisk og medfører ikke ændringer i borgernes retstilstand, men den skaber klarhed og kontinuitet i lovgivningen. Med L 40 viderefører vi en ordning, der gør en forskel for mennesker i deres allersidste tid og for de pårørende i en meget svær tid. Det er både værdigt og nødvendigt, og Danmarksdemokraterne støtter derfor lovforslaget og ser frem til den videre behandling.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Som flere allerede har sagt, er der her tale om en lille teknisk justering af et lovforslag, som viderefører den gældende ordning om ret til plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland. Plejevederlag er et vederlag, som kommunerne kan udbetale til personer, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der passer nærtstående døende, som ønsker at dø i eget hjem, og som er bosiddende på Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag efter ældreloven. Jeg havde nær sagt: selvfølgelig.

Som andre også har sagt, er det jo ikke et nyt tiltag, det her, men en videreførelse af gældende ret. Så jeg vil egentlig bare benytte lejligheden, når jeg nu trods alt har lidt mere taletid, til at sige, at det jo ikke betyder, at der ikke er plads til forbedringer, for forslaget er stadig væk, ligesom det gælder i Danmark, målrettet borgere, som er døende i eget hjem. Men i virkeligheden burde vi jo sørge for at lave regler, der sikrer, at alle døende borgere har ret til at være sammen med deres nærtstående i den sidste tid, uanset om det foregår i eget hjem, på plejehjem, på hospice eller på sygehuset. Så jeg synes, det må være det, vi skal prøve at arbejde frem mod, altså at vi lykkes med en ordning, som kommer til at gælde alle pårørende og ikke kun pårørende til borgere i eget hjem. SF støtter det her forslag, og vil så vi arbejde stenhårdt for, at vi også lykkes med at få udvidet ordningen, så den kommer til at gælde for alle døende borgere. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Så skulle jeg hilse og sige fra fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet, at hun glemte at hilse fra De Radikale, som også støtter forslaget.

Med det byder jeg velkommen til den næste ordfører, fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance.

Tak. Jeg beklager, at jeg ikke havde styr på rækkefølgen, så jeg kunne stå heroppe i lidt bedre tid. Med det her lovforslag sikrer vi jo, at den eksisterende ordning med plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland videreføres. Som det også er blevet nævnt, er det entydig godt, for selvfølgelig skal det ikke være en begrænsning i livets sidste stunder, at ens familie er spredt på tværs af rigsfællesskabet. Selvfølgelig skal en søn i Tønder kunne være der for sin døende mor i Tórshavn, og selvfølgelig skal en datter i Nyborg kunne være der for sin døende far i Nuuk.

Det handler om tryghed for den døende, og det handler om respekt for, at borgeren ønsker at dø i eget hjem omgivet af sine nærmeste, for intet bånd er stærkere end familiens bånd. Liberal Alliance er med i aftalen om ældreloven, og derfor støtter vi selvfølgelig også op om den her ændring, som mest af alt er af teknisk karakter, som vi også har hørt. Så har jeg faktisk skrevet, at som suppleant her på lånt tid i den her smukke sal kunne det være, at jeg tillagde det her lovforslag lidt mere værdi, end man måske gør, når man ser på det med erfarne øjne, men jeg er faktisk rigtig glad for at kunne høre på talerne, at det her lovforslag bliver tillagt ret stor værdi, selv om det er en teknisk ændring. Så det ville jeg bare kvittere for, for det synes jeg er rigtig fint.

Set med mine øjne er det her noget af det, der er rigtig smukt ved det danske velfærdssamfund, noget, som er rigtig smukt i dansk politik, nemlig at vi støtter op om at hjemtage den omsorg og holde den i familien, når det er muligt. Det synes jeg er smukt, og det er noget, som jeg generelt støtter rigtig meget op om. Derfor ser jeg heller ikke det her udelukkende som ældrepolitik, jeg ser det som familiepolitik, og det skal vi støtte op om, uanset hvorhenne i rigsfællesskabet man bor. Vi skal nemlig styrke de bånd så godt, som vi kan, uanset om man bor det ene eller det andet sted rigsfællesskabet. Med det vil jeg bare sige, at vi støtter forslaget. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisa Perkins fra Liberal Alliance. Så bad hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre mig om at sige, at han skulle hilse fra fru Anna Falkenberg fra Sambandspartiet, som også støtter lovforslaget.

Med det går vi videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak, og tak for ordet. Dette lovforslag er måske af teknisk karakter, men bag teknikken ligger noget meget, meget menneskeligt, for det handler om retten til et plejevederlag – den ret, som betyder, at man kan passe sine nærtstående døende, der ønsker at tilbringe sine sidste dage i eget hjem, også når hjemmet ligger på Færøerne eller i Grønland. Lovforslaget sikrer, at den nuværende ordning kan fortsætte, efter at reglerne om plejevederlag er flyttet fra serviceloven til den nye ældrelov. Der er med andre ord tale om en videreførelse af gældende ordning, ikke en ændring i rettigheder. For mange pårørende betyder denne mulighed meget. Det kan være ved et barn, der tager orlov for at tage hjem til Færøerne for at sidde ved sin mors seng, eller en søster, der flyver til Grønland for at være hos sin bror, når han har allermest brug for det. Det er også dybt menneskeligt og et udtryk for, at vi også i rigsfællesskabet tager ansvar for hinanden, når livet, går på hæld.

Lovforslaget retter samtidig op på en teknisk hjemmel, så ordningen ikke længere kun hviler på en midlertidig bekendtgørelse, og dermed sikres ro og klarhed både for kommunerne, der administrerer ordningen og for de borgere, der skal kunne stole på, at hjælpen er der, når de har brug for den. Med lovforslaget fortsætter vi en ordning, som gør en forskel for mennesker i sorg og afmagt, og som sikrer, at de sidste dage kan leves med værdighed, nærhed og kærlighed. I Moderaterne støtter vi naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak, formand. Lovforslaget her viderefører ordningen om ret til plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland, som tidligere har været reguleret i bekendtgørelsen om lov om social service, og den bliver nu videreført i ældreloven. Ordningen går ud på, at en person, der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, og hvor vedkommende bor på Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag. Det bakker vi op om i Det Konservative Folkeparti, så vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Det her lovforslag kommer Enhedslisten også til at støtte. Som flere andre har været inde på, handler det udelukkende om, at vi får videreført en ordning, hvor nærtstående familiemedlemmer kan få plejevederlag til døende, og det bakker vi selvfølgelig op om. Det gælder også, at ordningen får en mere permanent lovhjemmel.

Jeg vil dog i lighed med fru Kirsten Normann Andersen, som også nævnte den bekymring, som Ældre Sagen rejser i deres høringssvar, sige, at ordningen kun gælder for døende i eget hjem, og der er der behov for, at vi får sikret muligheden for, at nærtstående familiemedlemmer til døende på plejehjem eller på hospice eller på hospitalet får den samme mulighed. For i forhold til det relationelle i forhold til den kontakt, der er behov for at have i forhold til den døende, er det uagtet, hvor det foregår henne. Vi må også bare konstatere, at på i hvert fald mange plejehjem og også på hospitaler er der ofte ikke ressourcer til den tilstrækkelige relationelle pleje, og der er det helt afgørende, at pårørende også får muligheden. Så i lighed med SF vil Enhedslisten også kæmpe for, at det bliver en rettighed, både i Danmark og selvfølgelig også på Færøerne og i Grønland. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Alternativet.

Tak for ordet. Alternativet er jo desværre ikke med i ældreloven, og det har jeg beklaget flere gange, for jeg synes faktisk, at det er en ganske fremragende lov. Det skal jo bestemt ikke forhindre os i at sige ja til de enkelte elementer, og det her er et af de rigtig gode elementer, som vi selvfølgelig støtter op om, og vi vil heller ikke stille os i vejen for det, hvis man udvider rettighedsområdet som nævnt af både Enhedslistens og SF's ordførere. Vi støtter forslaget.

Tak. Der er heller ikke korte bemærkninger her, så vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til ældreministeren.

Tak for ordet, og også tak for den grundlæggende positive modtagelse af lovforslaget og egentlig også af den understregning af det grundlæggende menneskelige, som ligger bag det, hvad der i øvrigt også blev nævnt af flere. Grundlæggende er det et lovforslag, der har en teknisk karakter, der handler om, at man skal modtage et plejevederlag, når man passer en nærtstående døende, som bor på Færøerne eller i Grønland, og det handler grundlæggende om medmenneskelighed og om at skabe nogle ordentlige rammer for det. Så også tak for, at der lægges vægt på det.

For en god ordens skyld vil jeg bare lige skitsere, hvad det er, det drejer sig om. Det handler om, at som følge af ældrereformen er reglerne om plejevederlag flyttet fra serviceloven til den nye ældrelov, og det handler jo om, at ældreloven ikke indeholder den bemyndigelse til at fastsætte regler om, at plejevederlag kan medtages under midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland. For netop at sikre hjemmel til den ændrede ordning har ordningen fra den 1. juli 2025, hvor loven trådte i kraft, været reguleret af en bekendtgørelse udstedt i medfør af et aktstykke, og formålet med lovforslaget nu her er at skabe et hjemmelsgrundlag i selve ældreloven.

Så lovforslaget sikrer, at personer, der passer en nærtstående, som ønsker at bo i eget hjem, og hvor den døende er bosiddende på enten Færøerne eller i Grønland, har ret til plejevederlag efter ældreloven. Det er også væsentligt at understrege, at lovforslaget alene viderefører den gældende ordning. Det er dermed ikke hensigten at ændre på den gældende retstilstand, som flere af ordførerne også var inde på.

Tusind tak for ordet. Tak for opbakningen, og jeg ser også frem til den videre behandling i udvalget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når nu det går så hurtigt, som det gør med lovbehandlingen af det her forslag, tænker jeg, at ministeren måske også har lyst til at kommentere på Ældre Sagens bemærkninger i høringssvaret, hvor de jo netop gør opmærksom på, at der er meget stor forskel på, om man er en borger, som skal dø i eget hjem, eller om man er en borger, som skal dø på et plejehjem eller på et sygehus eller på et hospice for den sags skyld. Den forskel kan være afgørende for, om man som døende har mulighed for at have sine pårørende omkring sig eller ej. Det kan sådan set også være afgørende for, om man som pårørende har muligheden for at være til stede hos den, der skal herfra, eller ej. Vi ved jo alle sammen godt, at en vigtig del af sorgbearbejdningen i forbindelse med dødsfald netop handler om at have en mulighed for at tage ordentlig afsked. Så hvad tænker ministeren om lige præcis det forslag?

Ministeren.

Mange tak. Jeg har selvfølgelig også hæftet mig ved de to høringssvar, der var, hvoraf det ene kommer fra Ældre Sagen, som påpeger præcis det, som ordføreren er inde på. Jeg har sådan set utrolig stor empati med og sympati for de mennesker, og jeg har også mødtes med flere organisationer, også med ledere på hospicer, der fortæller om udfordringen. Det her lovforslag vedrører jo alene det at dø i eget hjem, forstået som der, hvor man først og fremmest bor og har boet igennem år, og det er en anden situation, end når man er på plejehjem eller på hospice. Det er derfor, lovforslaget her kun vedrører at dø i eget hjem. Men jeg har stor forståelse for det og kan godt se, at der er nogle udfordringer også de andre steder.

Der er jo andre ting, bl.a. i ældreloven, omkring aflastning og afløsning osv., som også giver nogle muligheder for at støtte op omkring pårørende.

Spørgeren.

Jeg er ikke sikker på, at der er så stor forskel på, om man er borger i eget hjem, eller om man er borger på et plejehjem. Altså, for 40 år siden tror jeg man havde sat faste vagter ind i ældreplejen, hvis man havde en borger, der var døende, så vedkommende aldrig var alene. Men sådan er det jo ikke i dag. Der kan du jo sagtens som plejehjemsbeboer risikere at være alene i mange, mange timer, hvis ikke der er nogle pårørende, der kan være til stede i stedet for, eller at man trækker på frivillige for den sags skyld. Men ville det ikke være bedst for alle, hvis det var sådan, at vi satsede på det? Og vil ministeren tage det med tilbage til regeringen og overveje, om det her skal være noget, vi kan prøve at få løftet en gang for alle og få løst?

Ministeren.

Tak for at insistere på det, som jeg grundlæggende hører som en omsorg både for den døende og også for familier og pårørende. For jeg er sådan set meget enig i det, som også Liberal Alliances ordfører var inde på, i forhold til grundlæggende at få en hel familie til at hænge sammen. Og i den sammenhæng handler plejevederlag jo også om andre end alene de ældre.

Jeg er virkelig glad for, at der er opbakning til det nuværende lovforslag. Jeg synes, at noget af det, vi gør i ældreloven generelt set med at styrke samarbejdet med både frivillige og pårørende, også har et kæmpe potentiale, i forhold til hvem det egentlig er, der har også den relationelle opgave, som er på plejehjem og også på hospicer. Men jeg er selvfølgelig altid lydhør og vil gerne lytte med.

Tak for det. Vi siger tak til ældreministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.