Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om ændring af hjemrejseloven, udlændingeloven, lov om knive og blankvåben m.v. og forskellige andre love. (Mere intensiv kontrol med udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motordrevet køretøj for visse udlændinge og udvidelse af anvendelsesområdet for knivloven, m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Rasmus Stoklund).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak skal du have. Vi står jo her i salen på en dybt tragisk baggrund. En onsdag morgen i april sidste år mistede en 55-årig kvinde livet, da hun var på vej på arbejde. Hendes bil blev ramt frontalt af en narkopåvirket beboer på det sted, der hedder Kærshovedgård. Med et mistede hun livet, og tilbage stod en mand og to børn, der fik revet hele deres tilværelse fra hinanden.

Hvis man ikke har ret til at være i Danmark, har man absolut ingen grund til at ligge og drøne rundt i en bil eller andre motorkøretøjer på de danske veje. Man skal derimod bruge alle sine vågne timer på at rejse ud af Danmark i en fart, og det er ens eget ansvar; det er ikke vores ansvar. Men alt for mange evner ikke at leve op til det ansvar. De bliver hængende og nægter at rejse hjem, selv om de er uønskede, og selv om de ikke har ret til at være i Danmark. Imens bærer almindelige danskere konsekvenserne af, at de her mennesker er her.

Fra Socialdemokratiets side er vores budskab til beboerne på Kærshovedgård og andre, der har fået at vide, at de skal forlade landet, men alligevel vælger at blive her: Rejs hjem, hellere i dag end i morgen. Heldigvis er det lykkedes os at få sendt mange hjem. De sidste 5-6 år er det lykkedes os at lave en Hjemrejsestyrelse, som er enestående effektiv i Europa til at få sendt folk retur. Tusindvis af mennesker er blevet udvist ved dom eller administrativt udvist siden 2019, og selv under det hårdeste coronaår blev over 1.000 mennesker sendt ud af Danmark. Så det kan lade sig gøre. Vi har bevist og beviser hver eneste måned og hvert eneste år, at det kan lade sig gøre.

Men der er nogle, som vælger at blive her, og når det gælder dem, der vælger at blive her, er vi nødt til at lave nogle strammere regler for deres virke her i Danmark, indtil vi får sat en lås på Kærshovedgård. Derfor strammer vi nu reglerne for beboerne på Kærshovedgård. Vi indfører daglig meldepligt for mennesker, der nægter at medvirke til deres egen udrejse eller er kriminelle udvist i forbindelse med en dom; vi skærper reglerne i knivloven for, hvor man må have de her våben; og vi fjerner retten til, at man kan føre motorkøretøjer, hvis man tilhører de her grupper af mennesker.

Det er meget, meget afgørende, at vi sørger for, at så mange som muligt kommer ud af Danmark. Det rokker totalt ved tilliden til vores flygtningesystem og til vores myndigheder, hvis ikke vi sørger for at stresse de mennesker, som nægter at medvirke til deres egen udrejse. Danmark skal være et land, hvor man ikke kan misbruge vores gæstfrihed. Vores tillid skal man ikke tage for givet, og man skal overhovedet ikke sætte andres liv på spil.

Derfor kan Socialdemokratiet meddele, at vi støtter det her samlede lovforslag og glæder os over, at de mennesker, som endnu ikke gider at forlade landet, selv om vi har bedt dem om det, nu bliver stresset endnu mere med det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak. Den første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti kommer til at støtte det her lovforslag, som jo rummer mange fornuftige initiativer. Noget af det, jeg synes er lidt underligt, er jo, at vi for nylig her i Folketinget behandlede B 17, som var Dansk Folkepartis beslutningsforslag om netop at fratage udvisningsdømte kriminelle på Kærshovedgård retten til at køre rundt i deres egen bil. Der stemte regeringen imod.

Jeg ved godt, at regeringen har sådan en logik, hvor man siger: Åh nej, vi kan ikke stemme for oppositionens beslutningsforslag, fordi de er skrevet på bagsiden af en serviet. Og der er alle mulige andre mærkelige dårlige undskyldninger for ikke at stemme for. Men et beslutningsforslag er jo et udtryk for en intention om gerne at ville udmønte en bestemt politik, og så det er jo regeringens opgave at udmønte den politik. Regeringen kunne jo nemt have stemt for Dansk Folkepartis beslutningsforslag og så have udmøntet det præcis på den måde, som man gør i lovforslaget her i dag. Det er ikke engang særlig lang tid siden, så det ville jo være det mest naturlige overhovedet.

Så jeg undrer mig bare over, at regeringen bliver ved med at praktisere den her underlige logik om, at man ikke kan bakke op om fornuftige initiativer fra oppositionen og i det her tilfælde Dansk Folkeparti i stedet for.

Tak. Så giver jeg ordet til ordføreren.

Ordføreren husker lige så godt som jeg den diskussion, vi havde i Folketingssalen om det beslutningsforslag, og der var ikke noget, der kom ud af min mund, som sendte et signal om, at Socialdemokratiet var imod. De eneste, som påstår, at de er strammere hernede i Folketingssalen, og som jeg kan huske var politisk imod det beslutningsforslag, var Liberal Alliance, som mente, at det ikke var en retsstat værdig osv. Men Socialdemokratiet, som jeg husker det, var ikke imod.

Vi fører ikke udlændingepolitik på baggrund af beslutningsforslag. Det er det alt for alvorligt til. Vi vil ikke komme med løfter om at levere på stramninger, før vi er sikre på, at vi ved, hvordan vi kan levere på dem, så de holder sig inden for lovgivningens rammer. Så Socialdemokratiet har hele vejen igennem politisk tilkendegivet, at vi var for det, Dansk Folkeparti foreslog. Nu kommer vi så og lægger en lovgivning ned i salen her, som jo burde være blevet indført for 10, 15, 20 år siden. Jeg undrer mig lidt over, at det er en socialdemokratisk regering, der skal indføre det her, men det viser jo bare noget om, at vi er kommet ufattelig langt siden 2019 på det her område.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det bliver jo mildest talt en meget letkøbt, dårlig undskyldning. Prøv at høre, ministeren har et helt embedsværk med flere hundrede embedsmænd. Når vi laver et beslutningsforslag om at fratage udvisningsdømte kriminelle retten til at kunne køre rundt i deres egen bil, kan ministeren jo lynhurtigt finde ud af, om det kan lade sig gøre inden for lovgivningens rammer. Det er jeg helt overbevist om at ministeren har haft styr på, allerede da vi behandlede vores beslutningsforslag for ikke mange måneder siden.

Så jeg synes bare, at det er en ærgerlig form for parlamentarisk logik, at man ikke, når der kommer et initiativ – her er det så Dansk Folkepartis initiativ – så bakker op om det i stedet for.

Ordføreren.

Kan ordføreren huske et tidspunkt i den periode, hvor Dansk Folkeparti har haft en støttepartifunktion for en regering, hvor man har tilrettelagt dansk udlændingepolitik på baggrund af beslutningsforslag, som ofte er sjuskede, upræcise og i øvrigt tit taler imod hinanden, når man kigger i bemærkningerne til de beslutningsforslag? Nej.

Jeg synes, at Dansk Folkeparti i stedet for at kæmpe om retten til æren for det her skulle glæde sig over, at vi nu er lykkedes med at tage bilerne fra de kriminelle udlændinge og bede dem om at melde sig dagligt på Kærshovedgård, så de bliver så stressede, at de ikke kan lave kriminalitet alle mulige steder.

Næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak, og tak for oplægget, som gav anledning til to spørgsmål fra min side. Det første spørgsmål er: Mener Socialdemokratiet, at vi skal udsende folk, der er i Danmark, til steder, hvor de risikerer tortur og eventuelt henrettelse? Altså mener ordføreren det?

Det andet spørgsmål er: Ordføreren brugte formuleringen »indtil vi får sat en lås på Kærshovedgård«. Er det socialdemokratisk politik, at der skal sættes lås på Kærshovedgård?

Ordføreren.

For at tage det sidste først vil jeg sige: Jeg deler min statsminister og partiformands holdning om, at hvis vi på et tidspunkt kan sætte lås på Kærshovedgård, skal vi gøre det. For der er da ingen, der kan forsvare, at der er en kvinde i sin bedste alder, som bliver brutalt slået ihjel af en person, som ikke skal være her, som ikke burde være i landet, og som ikke vil medvirke til at forsvinde herfra. Det er det ene.

I forhold til det første vil jeg sige: Nej, men altså, vi lever i en retsstat, og i Socialdemokratiet er vi sådan set tilhængere af internationale forpligtelser og konventioner, og derfor er det jo selvfølgelig sådan, at der ikke er nogen mennesker, som bliver sendt ud, hvis de er individuelt, personligt forfulgte og individuelt i fare for at blive slået ihjel. Men det må ikke være en undskyldning for at føre en politik, der betyder, at folk, der kommer herop og misbruger vores gæstfrihed, så bare kan få lov til at blive her i al evighed. Det er vi totalt imod.

Spørgeren.

Altså, nu består den danske befolkning jo af andet end kriminelle, heldigvis, og på Kærshovedgård er der jo også andet end kriminelle (Frederik Vad (S): Helt afgjort). De ting, vi behandler her i dag, rammer så alle, også dem, der ikke er kriminelle. Men jeg forstår altså, at det er Socialdemokratiets politik, at folk, som ikke har begået nogen former for kriminalitet i Danmark, men som ikke kan udsendes, fordi de risikerer tortur eller henrettelse, hvis de bliver tvangsmæssigt udsendt, skal bag lås og slå på Kærshovedgård i al evighed.

Ordføreren.

Ordføreren må tolke, hvad han vil. Der sidder jo mange forskellige typer mennesker på Kærshovedgård. Vi har en masse folk på tålt ophold. Vi har nogle folk, som er dømt for ret voldsom kriminalitet – voldtægt, terror og forsøg på terror – så det er jeg sådan set uenig i. Og i forhold til det, ordføreren siger om, at der sidder en masse folk, som ikke har begået kriminalitet: Ja, det er rigtigt. Der sidder jo f.eks. nogle afviste asylansøgere, som bare ikke vil medvirke til deres udsendelse, altså folk, som har søgt asyl; de er ikke personligt forfulgte; de vil så ikke medvirke til, at de skal hjem. Det mener jeg ikke vi kan honorere.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne.

Tak for talen. Jeg vil sige til hr. Frederik Vad, at vi i Danmarksdemokrater selvfølgelig deler ønsket om, at de mennesker, der er på Kærshovedgård, tager hjem, for de skal jo ikke være i Danmark. Det er i virkeligheden løsningen meget mere end de her lappeløsninger, regeringen jo kommer med.

Ordføreren er meget inde på den her drabsmand, og det er meget forståeligt, altså den drabsmand, der har været på Kærshovedgård. Men sagen er jo, at han kommer fra Afghanistan, og Tyskland hjemsender med tvang kriminelle udlændinge til Afghanistan. Jeg kunne godt tænke mig at høre: Vil regeringen og vil Socialdemokratiet sørge for, at det samme sker, for det er jo løsninger? Det er vi vel enige om.

Ordføreren.

Jeg tror, det er over min lønramme sige noget om, hvorvidt det, der sker i Tyskland, kan overføres en til en til det, der sker i Danmark. Men vi følger det, der foregår i Tyskland, meget nøje. Jeg er meget interesseret i, hvad de har gang i i øjeblikket.

Den danske hjemrejsepolitik er jo enestående i Vesteuropa, og der kan vi nok heller ikke lære noget af tyskerne. Der kan tyskerne nok lære noget af os, og det er nok også derfor, der kommer tyske delegationer til Danmark stort set hvert eneste år for at se, hvad vi gør i forhold til hjemrejsepolitikken. Vi følger det meget nøje.

Jeg vil så bare lige sige til hr. Peter Skaarup, som nu taler om lappeløsninger i det her lovforslag, at det var fru Inger Støjberg, der lavede Kærshovedgård, det var fru Inger Støjberg, der efterlod over tusind mennesker på de danske udrejsecentre, da hun forlod sit ministerium, og det var hr. Mattias Tesfaye, som måtte lave en hjemrejselov og en Hjemrejsestyrelse.

Så jeg synes egentlig, vi har forsøgt at rydde op i noget af det, som vi overtog på den her front, selv om vi jo deler ambitionen om, at så mange kriminelle udlændinge som muligt skal ud.

Spørgeren.

Ordføreren svarer jo ikke på spørgsmålet, så jeg må prøve igen. Tyskland udviser med tvang kriminelle udlændinge til Afghanistan. Vi har også afghanske kriminelle i Danmark. Vil regeringen gøre det samme, og vil den gøre det prompte?

Lad mig lige minde om – vi havde det i samråd i går i Folketingets Retsudvalg – at jeg i september 2024, så det er altså over et år siden, fik at vide af regeringen, altså af forgængeren, hr. Kaare Dybvad Bek, at man ikke ville hjemsende med tvang til Afghanistan på grund af udenrigspolitiske tilgange, eller hvad det var for noget. Så det er altså gået et år, hvor man ikke har villet. Vil man nu, eller hvad sker der?

Ordføreren.

Jeg gav et svar på det, og mit svar er, at det kan jeg jo ikke sige noget om lige nu. Men i Socialdemokratiet er vi åbne over for at finde ud af, hvordan vi kan komme af med alle mennesker, der ikke skal være her. Det, som blev sagt af hr. Kaare Dybvad Bek dengang, var, at Danmark jo ikke har diplomatiske forbindelser og et samarbejde med Talebanregimet. Det var det, der blev sagt dengang. Hvis Tyskland har fundet en vej til at komme af med flere kriminelle udlændinge, er det fint; så lad os kigge på det. Men det er ikke noget, jeg kan sige noget om i dag.

Næste korte bemærkning er til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak. Jeg har lige været inde og slå Liberal Alliances tale fra behandlingen af B 17 op, som blev omtalt, som om den skulle være udtryk for en eller anden principiel modstand, i forhold til at det ikke var en retsstat værdigt. Det er nu ikke helt det indtryk, jeg får, når jeg læser den tale, som fru Sandra Elisabeht Skalvig gav i mit fravær. Det handler sådan set om, at det er den forkerte medicin.

Det at tage førerretten fra en kriminel, der allerede havde fået frataget førerretten og altså var ligeglad – han måtte ikke føre bil, altså den her mand, der begik den her udåd – hvordan ville det have forhindret ham i at køre bil? Han kørte jo bil alligevel, endda en bil, han ikke selv ejede. Så hvordan ville det at fratage ham retten til at eje bilen have forhindret det?

Det er det spørgsmål, som jeg også lidt sidder med nu over for hr. Frederik Vad, for hr. Frederik Vad starter sin egen tale med at sige, at det her jo er på grund af, at den her mand begår den her udåd, altså dræber en kvinde. Men manden havde ikke førerret, og manden ejede ikke den bil, han kørte. Hvordan ville det have forhindret sagen?

Ordføreren.

Det her ville ikke have forhindret det, der skete, altså det drab. Grunden til, at jeg tager det op, er, fordi det her lovforslag, ligesom det næste lovforslag, vi skal behandle, forsøger at stresse de mennesker, som udgør et grundproblem, hvad vi fik set med al tydelighed, da den her kvinde blev slået ihjel.

Så summen af de her forskellige initiativer vil være med til at gøre det sværere og mere besværligt at være en, der er her i landet, og som ikke skal være her i landet. Det er det, der er pointen.

Så vil jeg bare sige til hr. Steffen Larsen omkring den debat, at i modsætning til hr. Steffen Larsen var jeg jo i salen, da vi havde den her diskussion. Og jeg glæder mig til at gå ned og få genopfrisket, hvad der stod i fru Sandra Elisabeth Skalvigs talepapirer. For det handlede ikke om et eller andet praktisk omkring kørekort. Det handlede også om nogle meget sådan liberale principper. Jeg tror endda, at hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten kvitterede for en del af argumentationen. Så jeg glæder mig til at se, om Liberal Alliance har ændret holdning til det her spørgsmål, siden vi var i salen sidst. For der var man mere kritisk, end Socialdemokratiet var.

Hr. Steffen Larsen.

Vi støtter det her forslag, men jeg synes, det er ærgerligt, at man tit bruger et politisk argument om en sag, til at sige, at noget så må være løsningen, men at det på samme tid ikke ville have været løsningen. Det er det, jeg tit oplever man gør her i salen, og specielt også, da man lavede alle stramningerne i våbenloven i forbindelse med Fieldssagen. Der var ikke en eneste af de stramninger, der ville have forhindret Fieldssagen, men alligevel stod både justitsministeren og Socialdemokratiets retsordfører også i den sag og sagde, at de stramninger ville have forhindret sagen. Men det gjorde det ikke.

Tak. Ordføreren.

Der er to ting, der vil forhindre sådan noget her i at ske sådan for alvor. Den ene er, at folk bliver sendt hjem, og den anden er, at der kommer lås på Kærshovedgård. Det er fuldstændig rigtigt. Men en del af det politiske arbejde handler jo også om at fortælle befolkningen, hvorfor man ønsker med de forskellige initiativer i de her lovforslag at føre Danmark i den retning. Hvad er det for en uretfærdighed, der er på spil? Hvad er det for en indignation, der ligger dybt i en, som gør, at man synes, at den retning, vi trækker samfundet i med de her to lovforslag, er den rigtige?

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg besluttede mig i morges for at begynde at kalde Kærshovedgård for noget andet, nemlig Støjberggård, for det er jo, som ordføreren også sagde, fru Inger Støjbergs opfindelse at samle de udvisningsdømte og de afviste asylansøgere i udsendelsesposition på Støjberggård. Der er jo så efterfølgende sket en sammensmeltning af reguleringen af de her to grupper, og derfor vil jeg gerne høre, om hr. Frederik Vad mener, at afviste asylansøgere, der ikke kan udsendes, og udvisningsdømte skal behandles efter præcis samme regler.

Inden jeg giver ordet til ordføreren, vil jeg opfordre fru Zenia Stampe til lige at overveje, om man skal bruge øgenavne og krænke kolleger i Folketinget.

Ordføreren.

Noget af motivationen for at sidestille de her grupper er jo, hvad skal man sige, de praktiske konsekvenser, det vil få, særlig for nogle af dem, som bruger tiden her i Danmark på at ødelægge landet. Det andet er jo også at sende et signal til folk, der gerne vil hertil. Altså, vi har de sidste par år haft stort set lige så store flygtningetal til Europa, migrantstrømme til Europa, som vi havde, da grænserne i Danmark brød sammen i 2015. Men de er gået uden om Danmark. Mange er stoppet i Tyskland og andre steder, og det er jo bl.a., fordi meget af den lovgivning, vi allerede har lavet, har sendt et signal til folk om, at man ikke kan prøve lykken i Danmark, medmindre man virkelig er personligt forfulgt.

Pointen her er også, at når vi sender det signal til mennesker, hvis de kommer hertil og enten begår kriminalitet eller får afvist deres ansøgning om asyl og ikke kan udvises eller ikke vil samarbejde om deres egen udvisning, så har det nogle stressende konsekvenser.

Fru Zenia Stampe.

Der må jeg gå i rette med formanden. Det vil jeg gerne starte med. (Fjerde næstformand (Karsten Hønge): Der må jeg lige have lov til at sige, at man faktisk ikke diskuterer forretningsordenen med formanden) Det her var ikke et øgenavn til fru Inger Støjberg. Det var Støjberggård (Fjerde næstformand (Karsten Hønge): Fru Zenia Stampe!) ... jeg talte om.

Jeg må bede fru Zenia Stampe om at stoppe. Man diskuterer faktisk ikke en afgørelse herfra. Jeg kom i første omgang med en meget venlig henstilling om at overveje det. Jeg vil hermed stadfæste det og sige, at man ikke skal bruge øgenavne om sine kolleger. Man kan bruge det ude i den offentlige debat, men man bruger det ikke her i Folketingssalen. Tak.

Kærshovedgård er ikke min kollega, og jeg bestemmer selv, hvad jeg kalder Kærshovedgård for (Fjerde næstformand (Karsten Hønge): Nej) ... og jeg kalder Kærshovedgård for Støjberggård. Formanden sagde ikke, at jeg ikke måtte bruge ordet Støjberggård. Formanden sagde, at jeg skulle tænke over, hvordan jeg omtalte mine kolleger. Min kollega fru Inger Støjberg hedder, så vidt jeg ved, Inger Støjberg. Det var måske et problem, hvis jeg begyndte at kalde hende fru Inger Kærshovedgård. Det gør jeg ikke.

Tilbage til spørgsmålet til ordføreren. Man kan sige i forlængelse af ordførerens tale, at det jo faktisk har vist sig at være ret effektivt med de stramninger, man har foretaget. Så hvad er begrundelsen for at stramme yderligere for at undgå endnu flere flygtninge, når man i forvejen har stoppet flygtningestrømme i den udstrækning, man har? Og er der ikke nogen nedre grænse?

Ordføreren.

Selvfølgelig er der en nedre grænse. Jeg synes, at den terminologi lægger lidt op til, at det her skulle være et eller andet dehumaniserende tiltag. Altså, der er jo mange forskellige initiativer i det her lovforslag, men at indføre en daglig meldepligt, som en del af beboerne på Kærshovedgård jo har i forvejen, og sige, at i stedet for at man melder sig tre gange om ugen, melder man sig en gang om dagen, især når man ikke vil medvirke til sin egen udsendelse, synes jeg ikke er noget overgreb på andre mennesker; det må jeg sige.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Hans Andersen, Venstre. Velkommen.

Tak for ordet. Der er en tæt sammenhæng mellem dette lovforslag og det næste, vi skal behandle, og det er to gode lovforslag. I Venstre bakker vi op om lovforslaget. Tryghed for borgerne er det bærende fundament i ethvert samfund. Danmark er et lille land med stærke værdier, og det er afgørende, at alle føler sig trygge i deres hverdag. Desværre har vi set eksempler på, at udlændinge uden lovligt ophold, herunder personer med ophold på udrejsecentre, har været årsag til uro og bekymring i lokalsamfundene.

Grundlæggende er det mennesker, der ikke skal være i Danmark, for det er udlændinge uden lovligt ophold, men der er nogle, som vi ikke straks kan sende ud, og det er frustrerende. Derfor er der brug for mere konsekvens i håndteringen af udlændinge på udrejsecentrene. Når man mister retten til at være her, mister man også de privilegier, der hører til et lovligt ophold, og vi kan ikke acceptere, at afviste asylansøgere, udviste ved dom og personer på tålt ophold kan færdes frit, nyde almindelige samfundsgoder eller skabe utryghed, som vi har set det omkring især Udrejsecenter Kærshovedgård. Historier om kriminalitet og vanvidskørsel har vist os, at nuværende regler ikke er tilstrækkelige, og derfor støtter vi op om disse stramninger.

Med lovforslaget får vi en mere effektiv kontrol. Der indføres daglig meldepligt for alle udlændinge i udsendelsesposition, og det er helt naturligt, hvis myndighederne skal have styr på, hvor de befinder sig. Samtidig skal det blive forbudt for udlændinge uden lovligt ophold at køre bil, og biler skal konfiskeres ved første overtrædelse. Det er sund fornuft og vil øge trygheden i lokalsamfundene.

Venstre støtter også, at knivloven udvides, så der ikke må bæres våben på udrejsecentre, med skærpet straf, hvis reglen overtrædes. Det handler om sikkerheden for både ansatte, beboere og naboer.

Lovforslaget markerer en klar retning: Har du ikke ret til at opholde dig i Danmark, skal vejen gå mod udrejse, ikke mod en almindelig tilværelse her. Og hvis du ovenikøbet begår kriminalitet, skal det stå endnu tydeligere, at du ikke har nogen fremtid i Danmark. Det handler om konsekvens og respekt for vores love.

Så skal jeg hilse fra Moderaternes ordfører, som desværre kan være til stede i dag, og sige, at Moderaterne også støtter op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det kan være, jeg skal høre ministeren om det i stedet for, men jeg er en lille smule nysgerrig efter, om vi for alvor rammer 100 pct. rent med det her lovforslag. Jeg tænker jo på, at hvis man som udvisningsdømt kriminel færdes i et køretøj, som man måske ikke står som registreret ejer af, men som man har lånt af en god ven eller fra tid til anden får lov til at låne, måske ikke på daglig basis, men indimellem, vil det her lovforslag så for alvor ramme den problematik, eller risikerer vi, at de udvisningsdømte stadig vil kunne køre rundt i biler uden for vores udrejsecentre? Og hvorfor mener Venstre overhovedet, at udvisningsdømte har ret til at færdes uden for udrejsecenteret? Det er mennesker, der er dømt til udvisning, de har ikke afsonet den del af deres straf, som er udvisningen, så hvorfor skal de overhovedet have lov til at færdes frit rundt i det danske samfund, når de er dømt til udvisning af Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes, det er udmærket at stille det spørgsmål om det her til ministeren. Men hvis man overtræder sit førerforbud, får man, som jeg forstår det, også konfiskeret sin bil, hvis man måtte eje sådan en. Det er jo det, der er vigtigt her. Jeg mener, at det her er et skridt i den rigtige retning. Vi får strammet op, så det ikke er nemt at få adgang til et kørekort, og der er fremadrettet en konsekvens ved at føre en bil. Det synes jeg er vigtigt.

Samlet set er det her tiltag, der grundlæggende gør hverdagen meget, meget mere besværlig. Når vi ikke kan sætte lås på, er det her jo nogle af de tiltag, som vi skal tage, for at livet bliver meget besværligt, så de overvejer at rejse hjem.

Spørgeren.

Det er bare lige for at følge op. Som jeg umiddelbart læser lovforslaget, indeholder det ikke en obligatorisk konfiskation af tredjemands køretøj, hvis en udvisningsdømt kriminel på trods af det nye forbud her bliver taget i at køre rundt i det køretøj. Det er bare det, jeg er nysgerrig på. Det synes jeg jo ville være en oplagt idé, for hvis man bevidst overlader sit køretøj til en udvisningsdømt kriminel, bør konsekvensen selvfølgelig også være, at det køretøj konfiskeres, selvfølgelig medmindre det er, fordi det er blevet stjålet.

Ordføreren.

Men det synes jeg bare, vi skal have afklaret i udvalgsbehandlingen. Det er også det, vi skal bruge udvalgsbehandlingen til. Jeg vil meget gerne gå i dialog med også ordføreren for Dansk Folkeparti om, hvordan vi kan sikre, at der er klare regler, og at reglerne så også nu her bliver strammet op på en rigtig god måde, så vi grundlæggende gør livet meget mere besværligt, så der ikke er nogen nem adgang. Hvis man vil forlade Kærshovedgård, må det være til fods og ikke i bil.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg forstår Venstres ordfører på den måde, at hvis man er afvist asylansøger, er det sådan set ligegyldigt, om man begår kriminalitet, inklusive alvorlig kriminalitet, eller om man ikke gør det; man skal behandles på den samme måde. Altså, folk, som er fuldstændig lovlydige og intet ulovligt gør, altså som passer sig selv, skal behandles på præcis samme måde som folk, der begår kriminalitet.

Men det spørgsmål, jeg har, er: Er det Venstres opfattelse, at folk, der ikke kan udsendes, fordi deres hjemland ikke vil tage imod dem, har plads på Kærshovedgård?

Ordføreren.

Jeg synes, at den lovgivning, vi nu laver, som rummer og omhandler de personer, der på Kærshovedgård, er rimelig. Er man afvist, skal man sådan set tage hjem, og så synes jeg, det er fint og udmærket, at man bliver omfattet af de her regler. Vi skal sådan set sikre os, at man er på Kærshovedgård og man ikke er alle mulige andre steder, og at man så tager hjem derfra. Så vi har ikke brug for at differentiere i det her. Jeg synes, at det er regler, som passer både til de afviste og også til de kriminelle udlændinge.

Spørgeren.

Altså, man ved jo ikke, hvor folk er, bare fordi de har meldepligt på Kærshovedgård. Det gør man, som Enhedslisten har foreslået, ved at give folk en fodlænke på, for så ved man, præcis hvor de er, og så kan man i øvrigt også forbinde dem til kriminalitet. Men det vil man af en eller anden grund ikke. Men jeg tager det som en bekræftelse på, at Venstre altså mener, at man skal behandle folk, der opfører sig fuldstændig ordentligt og pænt og nydeligt, på præcis samme måde som folk, der begår kriminalitet.

Men det andet spørgsmål er: Har asylansøgere og folk, der er afvist, men som ikke kan hjemsendes, fordi landet ikke vil tage imod dem, plads på Kærshovedgård? Det må jo være oplagt, for de bliver omfattet af den her lovgivning, hvis de har plads på Kærshovedgård.

Ordføreren.

Jeg synes, at i forhold til dem, der i dag er på Kærshovedgård, og som bliver omfattet af den her lovgivning, er det rimelige tiltag. Hvad angår det at bære kniv, skal man selvfølgelig ikke have mulighed for at bære kniv, når man bor på Kærshovedgård. Man skal heller ikke have mulighed for at føre bil, for man skal sådan set være på Kærshovedgård. Man skal ikke tage en bil til Aarhus og begå kriminalitet, selvfølgelig skal man ikke det. Man skal blive dér, og så skal være man sådan set finde ud af, at man skal tage hjem, og det er det, det handler om. Vi skal have nedbragt antallet af mennesker, der bor på Kærshovedgård, og de skal tage hjem; de skal ikke tage rundt i landet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Hans Andersen, Venstre. Næste ordfører er hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Med det her lovforslag lægger regeringen op til at stramme vilkårene for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Man indfører med det her lovforslag daglig meldepligt, kørselsforbud og en udvidelse af knivloven, så det bliver forbudt at bære kniv uden et såkaldt anerkendelsesværdigt formål på landets udrejsecentre, og det synes vi i Danmarksdemokraterne alt sammen er ganske udmærkede og nødvendige tiltag. Når det så er sagt, bliver vi jo i Danmarksdemokraterne også nødt til at være helt ærlige – det skal man være. Lovforslaget løser på ingen måde de alvorlige udfordringer, vi har omkring Kærshovedgård og omkring det faktum, at vi har nogle mennesker i Danmark, som slet ikke skal være her.

De her mennesker på Kærshovedgård kan jo bevæge sig frit. De kan komme og gå, som de vil, på Kærshovedgård, og det gør de i ganske stor stil. De her udviste udlændinge har meget stor frihed, og mange af dem bruger den til at terrorisere den danske befolkning. Og de metoder, man bruger på at sikre, at det ikke sker, er stadig væk ikke tidssvarende, og det vil de heller ikke være, efter det her lovforslag eventuelt bliver vedtaget.

Så fra Danmarksdemokraterne er løsningen egentlig ganske klar: Vi skal have sat en lås på Kærshovedgård, og det er så de internationale konventioner, der sætter en stopper for, at det kan ske. Men hvis vi skal være helt ærlige, har det jo aldrig været nogen hemmelighed, at det ville være nødvendigt og er nødvendigt, at de her mennesker skal have en lås på døren. Ikke desto mindre gør regeringen tilsyneladende ikke rigtig noget, for at det kan ske. Ovenikøbet gør regeringen heller ikke nok, for at de mennesker, som jo egentlig skal hjem, også kommer hjem. For de skal jo slet ikke høre til i Danmark. De har lavet kriminalitet her, og de har forbrudt sig mod vores love.

Vi har i september 2024 henvendt os til regeringen og til den tidligere minister hr. Kaare Dybvad Bek sagt: Lad os gøre som Tyskland. Lad os at gøre, som andre lande gør. Sørg for at udvise med tvangsmæssige metoder til f.eks. Afghanistan.

Men ikke desto mindre må vi konstatere, at regeringen stadig væk nøler, har gjort det i over et år nu og ingenting gør. Det er muligt, der sker noget. Hr. Frederik Vad sagde: Jamen det vil man kigge på. Det var også det, vi fik at vide i samrådet i går fra den nye udlændingeminister. Men ikke desto mindre er der nu gået et år, og der er ingenting sket. Hvordan skal vi tro på, at regeringen begynder at komme i arbejdstøjet, for at de her kriminelle udlændinge bliver hjemsendt, hvilket i virkeligheden er den rigtige løsning på problemet?

Hvorfor skal de hjemsendes? Jamen det er jo, fordi de ikke har noget at gøre i Danmark. De har forbrudt sig mod vores regler ved at begå grov kriminalitet, og de udnytter reglerne. Det krænker min retfærdighedssans, må jeg sige, at dybt kriminelle kan gemme sig bag konventioner og undgå at blive smidt ud af Danmark, selv om det er helt åbenlyst, at de burde være sendt ud for længst. Og det krænker min retfærdighedssans, at mennesker kan køre rundt i påvirket tilstand ved Kærshovedgård uden konsekvens, alene fordi nogle konventioner siger, at de ikke må have en lås på døren.

Derfor er det, at vi i Danmarksdemokraterne har sagt, at vi ganske enkelt bliver nødt til at tage et opgør med de konventioner, og det haster. Hvis vores mandater skulle blive afgørende efter et valg, vil vi kræve fra vores side, at menneskerettighedskonventionen skal moderniseres, inden næste valgperiode udløber. Og hvis ikke det er muligt, mener vi at vi skal melde os helt ud, og så må vi finde en model for vores tilhørsforhold til resten af verden, som rummer, at vi selv kan bestemme, om vi vil have kriminelle udlændinge i Danmark eller ej.

Så det er vores bud på at gøre det her på en realistisk måde. For vi ved, at tingene tager tid, og det kræver politisk vilje og mod, og det mod og politisk vilje har regeringen desværre ikke. Man sagde, man ville kigge på konventionerne, da man startede den her valgperiode som SVM-regering. Efter 2-3 år kom der en deltidsambassadør, der skulle kigge på tingene, men der er jo ingenting sket, og der er heller ikke udsigt til, at der kan ske noget. Vi kan ikke få ham ind i vores integrationsudvalg og snakke med ham for at høre, hvad der sker. Ja, vi kan nærmest ikke få ministeren i samråd for at fortælle, hvad der sker på det felt, og det er meget uklart, hvad mandatet i virkeligheden er.

Så der er mange ting, der mangler fra regeringens side, og det skulle man måske koncentrere sig om i stedet for at komme med nogle lappeløsninger, som formentlig ikke kommer til at virke på den lange bane. Tak for ordet.

Tak. Første korte bemærkning er til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg synes lige så godt, vi kan være ærlige. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Peter Skaarup, om Danmarksdemokraterne ikke på noget tidspunkt har fortrudt deres partiformands beslutning om at flytte alle udvisningsdømte til, hvad skal vi kalde det? – (Peter Skaarup (DF): Kærshovedgård)) – Støjberggård, vil jeg kalde det, men altså Kærshovedgård, og dér have skabt den kæmpe belastning på lokalsamfundet i Bording, Ikast og hele lokalsamfundet, som jo var det, der udløste den frygtelige trafikulykke . Det var jo ikke sket, hvis de personer havde siddet i Sandholm, som de gjorde, før Inger Støjberg valgte at flytte dem til Kærshovedgård ved Ikast og Bording. Det her er jo et problem, Danmarksdemokraterne har skabt og ejer. Har man aldrig fortrudt, at man tog den beslutning?

Inden jeg giver ordet til ordføreren, må jeg igen henstille til fru Zenia Stampe om at overholde de henstillinger, som jeg har givet fru Zenia Stampe, omkring ikke at bruge et folketingsmedlems navn i en sammenhæng, som jeg vurderer vil være uværdigt for debatten i Folketinget.

Ordføreren.

Vi skal måske lige have fakta på plads. Danmarksdemokraterne blev stiftet i 2022 og har jo dermed ikke eksisteret på det tidspunkt, hvor det her center blev etableret. Men hvis vi kigger på, hvad De Radikales holdning er her, så kan man sige, at De Radikale jo har medvirket til, at vi i Danmark står i den suppedas, vi gør i dag. De Radikale har været med til at presse borgerlige og socialdemokratiske regeringer til at føre en meget liberal udlændingepolitik i Danmark. Så står man så med rene hænder, eller det vil jeg jo ikke sige, men det påstår man lidt og siger: Ahr, men det er også helt galt med Kærshovedgård, og det er også helt galt med alting. For man var imod dengang, og man er formentlig også imod det her lovforslag, hvor man sådan desperat prøver at stramme op på nogle ting.

Hvornår kommer Radikale Venstre egentlig ind i kampen i stedet for at sidde derude med korslagte arme, komme med øgenavne og lave svømmeture til Lindholm, og hvad man ellers har fundet på af mærkelige ting? Hvornår kommer De Radikale ind i den kamp, som rigtig mange danskere rundtomkring i vores samfund kæmper, nemlig med konsekvenserne af Radikale Venstres udlændingepolitik gennem årtier?

Fru Zenia Stampe.

Det var ikke vores beslutning at flytte de udvisningsdømte til Kærshovedgård. Det var fru Inger Støjbergs beslutning. Det er hendes ansvar. Hun har så i mellemtiden stiftet sit eget parti, Danmarksdemokraterne, og jeg synes faktisk, det er ret interessant, at hendes eget parti nu tager afstand fra den beslutning, hun traf, dengang hun var udlændinge- og integrationsminister. Det synes jeg faktisk siger en del om den her beslutning, altså at ens eget parti ikke engang vil stå ved den, og at man så bruger sin taletid på at anklage mig.

Min skyld her handler om, at ja, jeg synes, vi skal overholde konventionerne. Det synes et flertal af partierne sådan set også. Det synes hr. Peter Skaarup jo også, altså at så længe der er de konventionskrav, der er, så må vi leve op til dem, uanset om man bryder sig om dem eller ej.

Hr. Peter Skaarup.

Radikale Venstre bærer en meget stor del af ansvaret for, at vi står i den suppedas med kriminelle udlændinge, der kom fra Mellemøsten, som har lavet omfattende kriminalitet i Danmark og bliver ved med det. Folk prøver desperat, også den nuværende regering, at se, om de kan finde på et eller andet, der kan gøre, at det ikke løber af sporet. Men det var jo De Radikale, der sikrede, at folk fra Blågårds Kirke, der demonstrerede og egentlig ikke skulle have asyl, kom ind og fik asyl alligevel . Det var De Radikale, der åbnede grænserne og tvang forskellige regeringer til at gøre det. Det er meget morsomt måske, men det er ikke desto mindre konsekvenserne af det, som mange danskere mærker i dag.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er omtrent et år siden, at vi behandlede Dansk Folkepartis forslag om at sætte lås på Kærshovedgård, et forslag, som Danmarksdemokraterne ikke stemte for. Nu kan jeg så forstå, at det er Danmarksdemokraternes officielle politik at sætte en lås på Kærshovedgård. Jeg er bare nysgerrig på, om det hele tiden har været Danmarksdemokraternes politik, og hvorfor man i så fald stemte imod sin egen politik, eller om man er blevet klogere på grund af Dansk Folkepartis gode argumenter.

Ordføreren.

Jeg kunne høre på regeringen og statsministeren, at hun gerne vil sætte en lås på Kærshovedgård, men sagen er jo, at det må vi ikke i forhold til de internationale konventioner. Det er jo det, der er status. Det, vi gerne vil – og det er det, vi sagde på vores landsmøde – er at komme ud af de internationale konventioner, hvis ikke man kan få en anden udgave af dem, der sikrer, at man kan få lås på, og at man kan få nogle kriminelle udlændinge sendt hjem, som vi i dag ikke må sende hjem. Så jeg tror sådan set, at de blå partier, inklusive Dansk Folkeparti selvfølgelig, er fuldstændig enige om det her. Nu mangler vi bare, at regeringen begynder at gøre noget ved det og sikrer, at det, den egentlig sagde den måske ville, da valgperioden startede, kommer til at ske.

Så jeg er dybt utålmodig, og det tror jeg nok jeg fortsætter med at være, indtil den her regering er færdig – det er den nok meget snart – og vi forhåbentlig får en regering, der vil gøre noget ved det og vil ændre de grundlæggende ting, der skal til, for at vi netop kan sætte en lås på Kærshovedgård, men ikke mindst sørge for, at de mennesker, som ikke hører til Danmark, kommer hjem.

Spørgeren.

I Dansk Folkeparti synes vi jo bare, det er ærgerligt, at der er danskere, der i dag lider under Kærshovedgårds åben dør-politik, som fortsat skal lide under de konsekvenser, fordi Danmarksdemokraterne gerne vil vente på sådan en langsigtet ambition om, at konventionerne måske bliver ændret, og at vi, hvis de ikke gør, så må vente lidt endnu. I Dansk Folkeparti vil vi ikke vente længere, og vi synes ikke, at danskerne skal vente længere. Vi vil gerne sætte en lås på Kærshovedgård nu.

Men når hr. Peter Skaarup siger, at Danmarksdemokraterne gerne vil opsige de internationale konventioner, er jeg nysgerrig på, hvad det specifikt er for nogle konventioner. Er det alle konventionerne, eller er det nogle helt bestemte konventioner og i så fald hvilke?

Ordføreren.

Man må jo sige i forhold til det her spørgsmål, at menneskerettighedskonventionen nok er den afgørende, der gør, at vi i dag ikke kan sætte den lås på, som vi selvfølgelig gerne vil sætte på Kærshovedgård. Når det så er sagt, er det jo et spørgsmål om, at regeringen også bruger de muligheder, der er i dag, og som f.eks. Tyskland bruger, til tvangsmæssigt at kunne hjemsende udlændinge, der ikke hører til i Danmark og har lavet kriminalitet.

Så selv om vi er enige med Dansk Folkeparti i, at vi skal ud af de internationale konventioner, mener vi sådan set godt, at regeringen kan gøre meget mere i dag, men den nøler af forskellige udenrigspolitiske grunde, eller hvad det nu er. Der lød et ramaskrig, dengang vi foreslog, at man skulle gøre ligesom Tyskland.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. For under et år siden havde vi her i Folketingssalen en diskussion om Kærshovedgård, hvor ordførerens partifælle hr. Kim Edberg Andersen punkede os for, at vi ikke havde lukket Kærshovedgård, som fru Inger Støjberg oprettede – man har så stemt imod den tidligere socialdemokratiske udlændingeminister Mattias Tesfayes forslag til, hvor det skulle ligge, men lad os lægge det til en side – og der lød det på hr. Kim Edberg Andersen, som om det gamle forslag om at flytte udrejsecenteret til Lindholm på Sjælland, kunne man jo bare tage op af skuffen; det havde man jo sagt nej til i sin tid, fordi det kostede 1 mia. kr. osv., og fordi der boede en masse mennesker på den anden side af vandet.

Mener Danmarksdemokraterne stadig væk, som de gjorde for under et år siden, da hr. Kim Edberg Andersen stod på talerstolen, at Udrejsecenter Kærshovedgård skal flyttes til Sjælland?

Ordføreren.

Vi mener under ingen omstændigheder, at de nuværende vilkår er i orden. Regeringen har jo gjort det på den måde, at den beboersammensætning, der var på Kærshovedgård før, er blevet ændret væsentligt, sådan at vi har en række kriminelle og også bandetilknyttede på Kærshovedgård. Jeg glæder mig sådan set til, at ministeren kommer over og ser forholdene ved selvsyn, ligesom vi i udvalget har været det for ikke så længe siden.

Men ja, det skal helt sikkert ligge et andet sted. Regeringen nøler også fuldstændig på det her punkt, fordi den er handlingslammet, ligesom den er på de fleste områder inden for udlændingepolitikken. Vi kunne godt tænke os, at det kom til et andet land. Vi synes ikke, at det hører til i Danmark. Det er kriminelle udlændinge, der skal hjem, og indtil de kommer hjem, kan de være et andet sted tæt på deres hjemland.

Spørgeren.

Okay, det var rart at høre, at der er noget konsistens der. Så der skal laves en eller andet form for udrejsecenter mere på Sjælland; man har Avnstrup, og nu skal der så laves et yderligere.

Hvad er det for nogle af de grupper, der for nuværende sidder på Kærshovedgård, der ifølge hr. Peter Skaarup skal flyttes til Sjælland?

Ordføreren.

Det er lidt sjovt, at hr. Frederik Vad stiller den slags spørgsmål til Danmarksdemokraterne. Regeringen har lovet at gøre noget ved Kærshovedgård og sikre, at de mennesker kommer hjem. Det sker ikke. Så begynder hr. Frederik Vad at udspørge Danmarksdemokraterne om, hvem der skal hvorhen osv. osv.

Det her handler om, at regeringen har svigtet, og at hr. Frederik Vad har svigtet. Hr. Frederik Vad taler og råber og skriger i medierne om erkendelser og alt muligt, men der sker jo ikke en bønne. Det er ren snak fra ende til anden. De her mennesker kunne sendes hjem, hvis Danmark ville tage fat i de lande, hvorfra de kommer, og sige: De skal hjem, eventuelt med tvang, hvis det er nødvendigt. Det gør Tyskland – hvorfor gør Danmark ikke det?

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Nu håber jeg virkelig ikke, det er rigtigt, hvad hr. Peter Skaarup sagde, nemlig at beboere på Kærshovedgård »kan køre rundt i påvirket tilstand« uden konsekvenser. Jeg håber ikke, det er rigtigt. Det er jo i virkeligheden en relativt grov anklage mod det danske politi. Hvis hr. Peter Skaarup har viden om, at der er folk, der kører påvirket rundt, så ringer man altså 114. Og hvis hr. Peter Skaarups mobiltelefon er løbet tør for strøm, kan hr. Peter Skaarup jo låne min, for så er jeg sikker på, at det får konsekvenser. Så vil hr. Peter Skaarup ikke indrømme, at hvis man kører påvirket rundt og det bliver registreret, så får det alvorlige konsekvenser for dem, der gør det?

Ordføreren.

Desværre er jeg ikke så overbevist om det, som hr. Søren Søndergaard åbenbart er. Vi har jo desværre haft alvorlige sager, hvor nogle beboere på Kærshovedgård kører rundt, og konsekvenserne har vi set med den her drabssag, som også hr. Frederik Vad var inde på i sit indlæg, nemlig at går ud over uskyldige mennesker.

Desværre er det sådan, at der ikke er styr på, at det bliver indrapporteret til politiet, når folk ikke overholder deres meldepligt. Det er jo Hjemrejsestyrelsen, der skal stå for at indrapportere, og så samler man op en gang imellem og siger, der er et antal beboere, der ikke kan overholde deres meldepligt. Men man bør jo politianmelde sådan noget på stedet, når det sker, og det sker ikke i dag. Det er et af de kæmpeproblemer og de mærkelige ting, der er omkring Kærshovedgård, som regeringen ingenting gør ved. Jeg ved ikke, om Enhedslisten vil prøve at rette op på det, men det kunne da være skønt, hvis Enhedslisten også vil komme ind i den kamp.

Spørgeren.

Det har vi et forslag til, men man kan jo altid snakke om noget andet end det, spørgsmålet gik på. Måske ved en fejltagelse – så kan hr. Peter Skaarup jo bare sige det – kom hr. Peter Skaarup til at sige, at beboere kan køre påvirket rundt uden konsekvenser. Det kræver jo, at man kender nogle tilfælde, hvor det er sket. Og jeg vil bare spørge: Er Peter Skaarup vidende om, at der er eksempler på, at politiet har taget beboere på Kærshovedgård i påvirket tilstand i et køretøj, måske endda uden kørekort, uden at det har haft nogen konsekvenser? For så er der virkelig noget, vi skal have undersøgt her.

Ordføreren.

Jeg er vidende om, at der er beboere på Kærshovedgård, der kører rundt i påvirket tilstand og kører andre mennesker ned. Og så er det jo sådan, at politiet ikke er alle steder hele tiden. Så jeg ved ikke, om den her strid om ord skal afgøres af hr. Søren Søndergaard selv, for hr. Søren Søndergaard kunne jo nok godt læse i medierne, hvad det er, der er sket, nemlig at beboere på Kærshovedgård påvirket af narkotika, hash og andet forfærdeligt kører rundt og forårsager, at andre mennesker dør i trafikken. Det synes jeg jo i den grad hr. Søren Søndergaard og Enhedslisten burde forholde sig til.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. I dag skal vi behandle to lovforslag, der vedrører udlændinge uden lovligt ophold. Med det her lovforslag vil regeringen lave et forbud mod at køre bil samt lave daglig meldepligt for personer på tålt ophold og for udvisningsdømte og personer, som ikke må opholde sig lovligt i Danmark, og som nægter at medvirke til, at de kan blive sendt hjem. Så det er vigtigt for mig at understrege, at gruppen, som det her lovforslag berører, altså ikke omfatter mennesker, der aktivt forsøger at bidrage til at effektuere deres udsendelse, men hvor hjemlandet af forskellige grunde ikke vil tage imod dem.

Lad os starte med det mindst kontroversielle, nemlig at man vil lave en lovændring omkring knivloven, der vil gøre det ulovligt at bære kniv i udrejsecentre, medmindre det har et anerkendelsesværdigt formål. Her noterer jeg mig, at de organisationer, der har afgivet høringssvar, alle sammen er positivt stemt over for dette. Det vil skabe mere tryghed på udrejsecentrene, hvilket vi grundlæggende bakker op om.

I forhold til det, der er lovforslagets kerne, i hvert fald i medierne og her i salen, nemlig det med meldepligten og kørselsforbuddet, vil jeg sige, at vi selvfølgelig alle sammen har hørt om de forfærdelige sager, der har været, særlig på Kærshovedgård, eksempelvis sagen, der har været nævnt i tidligere taler, med den 35-årige beboer, der blev dømt for at køre en kvinde ihjel, og senest har vi set sagen med den 20-årige Sara Johanne Jensen, der ligesom sine yngre søskende må leve med en konstant frygt for, at hendes mor og far, som er beboere på Kærshovedgård, finder hende og slår hende ihjel. Dertil skal man så lægge de problemer, vi ser i lokalområdet, med uro, kriminalitet og utryghed for de lokale beboere.

Det er jo fuldstændig rystende og uværdigt. Tænk, at man ikke kan leve sit liv i fred, fordi ens forældre vil slå en ihjel! Det er helt vanvittigt at forestille sig, og det skal vi selvfølgelig også sætte hårdt ind over for. Ideelt set så vi gerne, at det kun var kriminelle udlændinge og dem på tålt ophold, som det her gjaldt for, da det efter vores forståelse primært eller nærmest udelukkende er der, hvor vi ser de her problemer.

Men vi noterer os, at det i forhold til den anden del af målgruppen, nemlig den del med udlændinge uden lovligt ophold, er afgrænset i det her lovforslag til kun at berøre dem, der ikke medvirker til deres hjemsendelse, hvilket vi anser for at være en vigtig afgrænsning. På baggrund af det kan SF' derfor godt bakke op om lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Hvordan definerer ordføreren det at deltage aktivt i forhold til hjemsendelse?

Ordføreren.

Det er jo noget, som regeringen med det her lovforslag definerer. Det, vi har stillet spørgsmål om, var, om det var en afgrænsning mellem dem, der i forhold til kørselsforbud og meldepligt ikke medvirker til at blive hjemsendt. Hvordan den rent praktiske afgrænsning skal foregå, tror jeg vi skal spørge ministeren om. Det kan selvfølgelig godt være et relevant spørgsmål, men det er klart, at vi jo ser og har set eksempler på lande, der ikke vil tage imod deres borgere. Og der synes vi, at der er en afgrænsning i forhold til dem, der så bare nægter at medvirke til at rejse hjem til lande, som man ellers har vurderet det vil være sikkert for dem at komme hjem til. Det synes vi er en vigtig distinktion at lave.

Spørgeren.

Vil SF stemme for forslaget, hvis ikke der er en klar afgrænsning?

Ordføreren.

Vi kan sagtens høre ministeren med hensyn til definitionen af at medvirke til at effektuere hjemsendelser, altså hvad der gjorde sig gældende tidligere, og hvad der gør sig gældende nu. Men grundlæggende tror jeg altså, at man skal have tillid til, at det må være en konkret vurdering, der beror på den enkeltes sag, hvornår nogen bidrager, og hvornår nogen ikke bidrager til at effektuere deres hjemsendelse. Så det er også svært for ministeren at gå ind i alle konkrete sager, det må dreje sig om.

Den næste korte bemærkning er til hr Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil lige komme ordføreren lidt til undsætning her og sige, at ordføreren jo har stillet nogle spørgsmål undervejs i den her lovproces, hvor der, vil jeg også bare lige sige til hr. Søren Søndergaard, er nogle ret afgrænsede kategorier, og hvor man kan gå ind og se, hvilke paragraffer det drejer sig om, og hvad de dækker over i forhold til beboerne. Vi har jo fået flyttet nogle beboere væk fra Kærshovedgård i den her regerings tid.

Det er Kærshovedgård, jeg gerne vil spørge ind til. Har SF en politik om at flytte centeret et andet sted hen, eller hvad er SF's politik i forhold til Kærshovedgårds fremtid, ud over at vi skal have så mange som muligt af dem, der er på Kærshovedgård, til at forlade landet?

Ordføreren.

Jeg kan godt være i tvivl med hensyn til den nuværende beboersammensætning, vi har på Kærshovedgård, der, som ordføreren selv var inde på i sin tale, jo bl.a. omfatter folk, der er dømt for terror eller planlægning af terror – jeg tror, DR i en artikel for 1 år siden sagde, at der var tale om 6 personer – samtidig med at man også har beboere, der ikke har begået noget kriminelt, men som ikke medvirker til hjemrejse.

Jeg kan godt være i tvivl om, om den beboersammensætning er den rigtige, eller om man måske skal dække lidt mere op i forhold til at undgå radikalisering, som vi alle sammen er enige om skal undgås, og i forhold til at undgå, at de bandekriminelle, vi også ser på Kærshovedgård, rekrutterer sårbare mennesker og måske tvinger dem ud i kriminalitet.

Men hvor det konkrete center i givet fald skulle ligge, eller om man ville kunne tage den gruppe af folk, der ikke medvirker til hjemrejse, og indsluse dem i andre centre, må jeg vende tilbage til ordføreren med.

Hr. Frederik Vad.

Vi har jo f.eks. flyttet de enlige kvinder til Avnstrup, hvilket jeg tror var rigtig godt. Men okay, det må vi blive klogere på en anden gang.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Når SF nu kan se, hvor svært det er at få nogle afviste asylansøgere hjem, selvom den her regering har været god til det, og få en del af dem, som begår kriminalitet, udvist, betyder det så ikke, at man tænker lidt over, om den politik, man f.eks. har om at tage flere kvoteflygtninge, er den rigtige?

Ordføreren.

I forhold til politikken vedrørende kvoteflygtninge lægger vi jo op til at tage 300 ekstra om året i forhold til det nuværende niveau; det er bare, så vi lige har proportionerne på plads.

Man kan jo sige, at Danmark grundlæggende set står som et af de lande, der har færrest i udrejseposition. Jeg mener, at Tyskland har 125.000 i udrejseposition, og selv når man tager med, at Tyskland jo er et land, der har ti gange så mange indbyggere, så vil det vel svare til, at vi i Danmark skulle have – det kan jeg så ikke lige regne ud på stående fod, men vi skulle have langt flere i udrejseposition.

Tak. Næste korte bemærkning er til fru Zenia Stampe.

Så vidt jeg husker, er Iran et af de lande, der kræver, at man samarbejder, for at de vil tage imod hjemsendte eller tilbagesendte asylansøgere. Jeg ved, at SF er meget kritiske – og det har jeg meget stor sympati for og er meget enig i – over for præstestyret i Iran. Føles det ikke lidt underligt, at man nu er med til at lave nogle meget, meget stramme krav til folk, fordi de ikke vil samarbejde med præstestyret? Er der ikke et eller andet lidt dobbeltmoralsk i det? Altså, man har en meget, meget stram kurs i forhold til kritikken af præstestyret – og det kan jeg godt forstå; det har vi også – men samtidig siger man: Hvis ikke I samarbejder med dem om at komme hjem til det – lad mig bruge dette ord – frygtelige land, så laver vi alle mulige store begrænsninger for jer. Er det ikke en lidt underlig følelse, SF står med?

Ordføreren.

Jeg har ligesom fru Zenia Stampe ikke meget tilovers for Irans præstestyre og har også svært ved at udtrykke mig på en måde, som ikke vil få hr. Karsten Hønge til at komme med sin hammer her i dag.

Jeg vil sige, at det jo er et svært lovforslag, vi står med, og som jeg nævnte i min tale, havde vi også helst set, at det her kun gjaldt for de udvisningsdømte kriminelle, der er på tålt ophold. Der er nogle situationer, som jeg ville ønske man kunne behandle separat, for det er en anden diskussion, som fru Zenia Stampe rejser, i forhold til at rejse hjem til præstestyret. Der er andre lande, mere trygge lande, lande med mere sikre forhold, som man kan rejse hjem til, men hvor man bare ikke vil medvirke til det, fordi man måske hellere vil være i Danmark, hvilket jeg jo egentlig godt kan forstå. Men den gruppe er bare meget broget, og derfor synes jeg, at det er en hård debat at skulle tage stilling til. Vi så jo ideelt set, at det kun gjaldt for de udvisningsdømte.

Fru Zenia Stampe.

Nu kan jeg ikke på stående fod huske, præcis hvilke lande det omfatter. Så vidt jeg husker, er det nogle af de lande, vi egentlig synes er allermest problematiske, der har det her samarbejdskrav – Iran, og jeg tror også det, er Syrien. Nu er der jo kommet et andet styre i Syrien, men hvis vi havde diskuteret det her for et år siden, havde jeg jo spurgt, om SF syntes, det var et legitimt krav, at man skulle samarbejde med Assadregimet. Nu kan man sige, at det er lidt mere uklart, hvad det er for nogle styrer, der er nu. Men sagen er jo, at de her persongrupper netop kommer fra lande, som vi som land ikke har et specielt godt samarbejde med, og derfor virker det lidt underligt så at kræve af mennesker, at dem skal de så til gengæld samarbejde med. Kan ordføreren ikke se, er det i hvert fald er meget dilemmafyldt?

Tak. Ordføreren.

Selvfølgelig er det dilemmafyldt, og jeg synes også, at mediernes fremstilling af det her lovforslag har været mangelfuld, fordi man bare har sagt, at det gælder alle udlændinge uden lovligt ophold, og har skåret de her to lovforslag over samme læst, selv om det er nogle fuldstændig forskellige målgrupper – det er i hvert fald en meget udvidet en målgruppe, som det næste lovforslag omhandler. Så det er dilemmafyldt. Der er også forskellige målgrupper inden for den gruppe af folk, der ikke medvirker til hjemsendelse. Der er både dem fra Iran, som fru Zenia Stampe nævner, og som er en sag for sig, og så er der jo også dem, som ikke vil medvirke til at rejse hjem, og som ellers godt kunne rejse hjem til et andet mere sikkert land, men som bare vælger at blive i Danmark. Så der er forskellige målgrupper.

Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ordføreren nævner de mennesker, der sidder på Udrejsecenter Kærshovedgård og ikke vil medvirke til at rejse hjem. Men samtidig har SF en politik om, at Danmark tilsyneladende helt og fuldt skal tilslutte sig den europæiske migrationspagt og den tvangsfordelingsmekanisme, der ligger i den migrationspagt. Jeg vil bare høre ordføreren, om han tror, at en tilslutning til den pagt, vil betyde, at der ender med at sidde mange flere mennesker på Kærshovedgård, end der gør i dag, fordi alle lande, der har tilsluttet sig den her tvangsfordelingsmekanisme, i meget, meget større omfang end Danmark lider under problemerne med ikke at kunne sende et meget, meget større antal mennesker hjem.

Ordføreren.

Vi haft den her debat før i Folketinget, og så vidt jeg husker, kan man i Danmarks tilfælde, hvis vi tilslutter os EU's asyl- og migrationspagt, stadig selv vælge, om man vil tage imod flygtninge, om man vil assistere de lande, der tager imod, eller om man kort sagt vil betale sig fra det – jeg mener, det var et beløb på omkring 100.000 kr. pr. asylansøger – i stedet for at tage imod dem. Der er forskellige muligheder, så jeg tror ikke på den udlægning, ordføreren kommer med, om, at hvis man tilslutter sig den asyl- og migrationspagt, vil det strømme til Danmark af folk, som vi ikke kan sende hjem. Og mange af de lande, som har problemer med at hjemsende, har jo også haft det, før man tilsluttede sig den pagt. Det er jo ikke et problem, der kun er opstået, efter at landene har tilsluttet sig.

Spørgeren.

Det er korrekt forstået, at man enten kan tage imod dem, eller at man kan betale sig fra at tage imod dem. Det koster omkring 150.000 kr. pr. migrant at betale sig fra ikke at tage imod en sådan. Med de antal, der de senere år er kommet til Holland og Belgien og mange af vores europæiske samarbejdslande, bliver det jo mildest talt en uoverstigelig udgift at skulle betale sig fra at modtage de mange mennesker. Hvor skal de penge komme fra? Er det fra ældreplejen, er det sygeplejersker, der skal fyres, eller er det skolelærere, der skal afskediges som konsekvens af den regning, som SF gerne vil betale?

Ordføreren.

Den regning vil jo også variere år efter år, så det er en svær diskussion at tage. Men nej, vi lægger ikke op til, at vi lige pludselig skal slagte vores velfærdssamfund. Vi vil tværtimod styrke vores velfærdssamfund – sætte flere penge af til det, rulle nogle af de skæve prioriteringer, regeringen har lavet, tilbage, så vi frigør midler til en god ældrepleje, til en god folkeskole osv. Jeg vil sige, at det her forslag er meget mindre omkostningstungt end DF's politik om, at vi træder helt ud af EU, kan man sige, i forhold til proportionerne.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, SF. Næste ordfører er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak, hr. formand. Vi står i dag med et lovforslag, der grundlæggende handler om noget meget simpelt, nemlig at Danmark som retssamfund skal kunne håndhæve sine egne love på den måde, at når man ikke har lovligt ophold her i landet, skal man rejse hjem, og at staten har både ret og pligt til at sikre, at det faktisk sker. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget om at skærpe kontrollen med udlændinge uden lovligt ophold. Det er ikke et udtryk for hårdhed for hårdhedens skyld, det er faktisk sund fornuft og konsekvens. Når man er blevet afvist, når ens ophold er udløbet, eller når man er udvist ved dom, kan man ikke samtidig nyde godt af de samme rettigheder som borgere, der følger loven.

Lad mig minde om, hvorfor det er nødvendigt: På Udrejsecenter Kærshovedgård har vi i årevis set, at kontrolforpligtelser bliver brudt igen og igen, og over halvdelen af beboerne har ifølge Hjemrejsestyrelsen overtrådt deres meldepligt flere gange. Vi har set kriminalitetsvold, våbenbesiddelse og endda trafikdrab begået af personer, som slet ikke burde være her i landet. Det er naturligvis uacceptabelt, og det underminerer også danskernes tillid til, at den udlændingepolitik, der bliver lavet her på Christiansborg, faktisk virker. Med L 4 får myndighederne bedre redskaber, daglig meldepligt for udlændinge uden lovligt ophold, forbud mod at føre motorkøretøj for personer, der burde have forladt landet, mulighed for at konfiskere køretøjer, hvis reglerne overtrædes, og et forbud mod knive og våben, også på udrejsecentre – det burde jo have været en naturlig ting fra starten af. Det er alt sammen helt rimelige tiltag for at sikre tryghed, konsekvens og respekt for loven.

Men, og det er vigtigt for Liberal Alliance, lovgivning som denne skal altid balancere frihed og også retssikkerhed. Vi vil ikke have et Danmark, hvor staten handler vilkårligt, og derfor er det afgørende, at de her kontrolforanstaltninger altid er proportionale, og at mennesker behandles ordentligt. Men der er en forskel på medmenneskelighed og naivitet. Når mennesker uden lovligt ophold igen og igen nægter at samarbejde, når de misbruger danskernes frihedsrettigheder til at underminere vores retssystem, er det ikke frihed, så er det anarki. Og et frit samfund kan ikke bestå uden lov og orden. Det er også et spørgsmål om respekt for borgerne, for retsstaten og for Danmark som hjemland. Vi kan ikke have et system, hvor lovlydige danskere bliver mødt med krav og konsekvenser, mens udlændinge uden opholdstilladelse ignorerer reglerne, og hvor følgerne i alt for mange tilfælde er minimale, f.eks. med meldepligten. Det er hverken retfærdigt eller godt for vores retstilstand.

Derfor støtter vi i Liberal Alliance lovforslaget, ikke fordi vi elsker kontrol, men fordi vi tror på, at der skal placeres ansvar og personligt ansvar. Så ja, L 4 er et skridt i den rigtige retning. Der er også ting, der bekymrer os, men et Danmark, hvor retspolitikken igen bygger på konsekvens, hvor loven gælder for alle, og hvor friheden har et fundament i ansvar, er nu så vigtigt, at vi støtter. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil gerne prøve at spørge lidt ind til, hvorfor Liberal Alliance har ændret principiel holdning til, om vi skal tage kørekortet fra de her mennesker, der ikke skal være i Danmark, og sørge for, at de ikke fører bil.

I Socialdemokratiet har vi hele tiden været for, at vi skulle finde en løsning, men da vi havde debatten i salen for under et år siden, havde Liberal Alliance principiel modstand mod at gøre det. Jeg vil gerne citere fra ordførerens tale:

»... her er der tale om, at personer, der sidder på et udrejsecenter, skal miste deres ejendomsret og deres kørekort, ikke på grund af, at de nødvendigvis er til fare for trafikken, men alene af den årsag, at de sidder på et udrejsecenter. Grundloven giver rammerne for ejendomsretten, ligesom den også tilsiger, at vi skal sikre ligebehandling af borgerne. Det gælder også for de udviste, uanset om det er administrativt eller ved lov.«

Det er jo ikke et praktisk argument mod at tage kørekortet fra de her udlændinge. Det er jo et principielt argument. Hvorfor har Liberal Alliance ændret holdning?

Ordføreren.

En del af det, som hr. Frederik Vad jo ikke læste op, er det, som jeg nævnte tidligere, netop at der er mere end kun principperne i det her. Principperne er en af årsagerne, men der var jo også den årsag, altså det argument, som fra Dansk Folkeparti dengang lød, at det handlede om, at man sådan set kunne have forhindret det drab eller det dødsfald. Og det er jo det, vi har argumenteret for at det her ikke ville have gjort.

Vi synes jo, at der er en usammenhæng imellem det, når man laver lovforslag og lignende, som skal slås op, som at det kunne have forhindret X eller Y eller Z, for det synes vi ikke det her kan. Så er det korrekt, at vi siger det her med principperne, men vi er jo også af den holdning, at principperne omkring f.eks. ejendomsrettens ukrænkelighed gælder inden for lovens rammer – det står der også i grundloven. Det vil sige, at her i salen kan vi lovgive om det.

Så det ved jeg ikke helt hvordan jeg skal tolke. Nu kan jeg jo nævne, at det var fru Sandra Elisabeth Skalvig, der førte sagen dengang her i salen, så jeg er usikker på, hvad hun ellers har svaret ved siden af, men jeg skal da være ærlig at sige, at min holdning er, at jamen det principielle argument er ikke ændret.

Hr. Frederik Vad.

Men det principielle argument er ændret. Det er rigtigt, at I også kom med alle mulige praktiske argumenter for, hvorfor I var imod det, ligesom vi gjorde, men I havde nogle principielle perspektiver på det også.

Altså, hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti spørger på et tidspunkt:

»Hvis man ikke har lov til at være i Danmark, hvorfor mener Liberal Alliance så, at man skal have lov til at føre en bil i Danmark?«

Så svarer Liberal Alliances ordfører:

»Vi mener ikke, at bare fordi man opholder sig på et udrejsecenter, skal man miste retten til at kunne føre en bil ... Det her handler om, at vi skal behandle folk ens.«

Igen vil jeg spørge: Hvad er det, der har ændret sig hos Liberal Alliance?

Ordføreren.

Jamen det kan da også være, at vi bare har skærpet linjen og dermed går den vej, vi gør nu. Altså, for mig at se er der i det her lovforslag mange gode ting. Der er også nogle ting, der mangler.

En ting, vi har foreslået i Liberal Alliance, er jo bl.a., at vi skal til at sortere menneskene på Kærshovedgård noget nærmere. I min verden er der ligesom tre grupper på Kærshovedgård. Der er de rabiate kriminelle, dvs. terrorister og lignende. Dem mener jeg sådan set, at vi inden for konventionsrammerne godt kan indespærre. Så er der grupper, som burde have fodlænke på, fordi de netop er bandekriminelle eller lignende og har udgjort en trussel. Og så er der den gruppe, som jo reelt set er der, fordi de er helt almindelige udviste og derfor desværre er endt på Kærshovedgård sammen med alle de kriminelle udskud.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Kærshovedgård huser bl.a. nogle mennesker, som har udsat og fortsat udsætter uskyldige mennesker for nogle forfærdelige ting. En kvinde, der bliver kørt ihjel, og to forældre, der forpester deres fire døtres liv, er to af disse historier.

Den seneste situation med de fire døtre sætter sig virkelig fast i en. For tænk, at vi har en situation i Danmark lige nu, hvor udviste forældre kan blive ved med at opsøge deres børn, tvinge børnene ud i at skifte adresse gang på gang, en af dem fem gange på 7 år, og i øvrigt involvere andre familiemedlemmer i chikanen af døtrene. Døtrene tigger og beder det politiske system om at udvise forældrene, men de sidder fortsat på Kærshovedgård.

Det er jo en situation, som er uholdbar. Det skal der findes en solid, langsigtet løsning på. Nogle foreslår en lås på Kærshovedgård. Vi har foreslået at placere Kærshovedgård uden for landets grænser, og i dag skal vi drøfte et lovforslag, der om noget potentielt måske kan forbedre tingene en smule.

Dette lovforslag har til hensigt at indføre bl.a. en daglig meldepligt for beboerne på Kærshovedgård og forbyde udlændinge uden lovligt ophold i Danmark at føre en bil. Det giver jo god mening. Hvis man har fulgt debatten, bliver det også fremhævet, at den forfærdelige situation, der var med den kvinde, der blev kørt ihjel, blev forårsaget af en herre, som ikke havde førerret. Så det havde jo ikke ændret på noget i sig selv. Men isoleret set er det tiltag, som gør, at man i hvert fald strammer garnet yderligere.

Det foreslås også, at man udvider anvendelsesområdet for knivloven til at omfatte alle indkvarteringssteder drevet af Udlændingestyrelsen, så det altså bliver forbudt at besidde eller bære knive og blankvåben på disse steder. Jeg tror, at hvis man spurgte en gennemsnitlig dansker, så ville de gætte på, at det allerede var sådan. Men det er det åbenbart ikke, og så er det jo en åbenlys stramning, som man kan foretage. Den kan kun indføres for langsomt.

Så vi kan støtte samtlige tiltag, og vi håber også, at regeringen vil tage initiativ til at finde en løsning, der eliminerer enhver risiko for, at mennesker, der endnu ikke er udvist af Danmark, begår skade på den lovlydige befolkning. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Allerede i 2016 bebudede den daværende udlændinge- og integrationsminister, at det skulle være så utåleligt som muligt at være på tålt ophold i Danmark. Det lykkedes hende langt hen ad vejen med en række kraftige stramninger af reglerne og indførelse af nye pligter, som personer på tålt ophold skulle opfylde, og hvis ikke de gjorde det, kom de i fængsel.

Nu indleder regeringen så et nyt stramningskorstog for at gøre livet endnu mere utåleligt for de pågældende – hvis man altså kan gradbøje ordet utåleligt i forhold til de for nogles vedkommende relativt absurde restriktioner, der allerede er pålagt de mennesker, det drejer sig om.

Lad os lige et øjeblik opholde os ved begrebet tålt ophold. At være på tålt ophold betyder, at man ikke kan udsendes med tvang fra Danmark, fordi det indebærer en risiko for, at man bliver torteret eller i værste fald henrettet, hvis man bliver sendt til det land, hvor man har statsborgerskab. Når man nu gør tålt ophold om muligt endnu mere utåleligt, forsøger man altså, og det bliver jo også sagt åbent, at lægge et pres på mennesker, for at de – med fede gåseøjne – frivilligt skal rejse til et land, hvor de risikerer tortur eller henrettelse. Jeg gentager: frivilligt rejse til et land, hvor de risikerer tortur eller henrettelse. Det er det, regeringen har gang i med det her forslag.

Mest indgribende er den daglige meldepligt og det generelle forbud mod at køre bil. De to regler vil yderligere fremme isolationen af de mennesker, der er pålagt at bo på Udrejsecenter Kærshovedgård, som ligger i et øde plantageområde i Ikast-Brande Kommune.

Nogle af de beboere har ægtefælle og børn i Danmark, og de har hidtil i et vist, meget begrænset omfang haft mulighed for at besøge deres børn. Det bliver nu endnu sværere, fordi regeringen med de her nye regler håber at kunne presse flere mennesker til at rejse hjem med risiko for tortur og henrettelse – og nok mere afgørende, fordi Socialdemokratiet håber at kunne få nogle vælgere til at vende tilbage til liste A i stedet for at sætte deres kryds ved liste O.

I høringsnotatet til lovforslaget skriver ministeriet, at formålet med den intensiverede meldepligt er – og jeg citerer: at sikre, at myndighederne løbende har kendskab til, hvor udlændingene opholder sig. Citat slut.

Altså, nogle gange føler man, man har en regering, der opholder sig i det forrige årtusinde. For hvis det, der står her, virkelig var formålet – at vide, hvor folk opholder sig – så kunne man jo bare tilbyde beboerne på Kærshovedgård en gps-fodlænke som alternativ til opholdspligten på centeret. Så ville de beboere, der ønsker at leve sammen med deres familie i Danmark, have mulighed for det, og samtidig ville politiet og Hjemrejsestyrelsen have mulighed for at vide præcis, hvor den enkelte person er, have styr på personen, og hvis de pønsede på at gøre noget ulovligt eller gjorde noget ulovligt, så ville man øjeblikkelig kunne knytte dem til gerningsstedet, tage dem ind og dømme dem, sætte dem i fængsel. Det har jo konsekvenser, hvis man begår kriminalitet i Danmark. Så det ville utvivlsomt også have en kriminalitetsforebyggende effekt, fordi politiet omgående ville kunne knytte dem til et eventuelt gerningssted.

Det kunne man gøre, hvis formålet virkelig var at kende en persons ophold. Men det er tydeligvis ikke det egentlige formål med lovforslaget. Formålet er at gøre livet så utåleligt som muligt for den pågældende, og en gps-fodlænke om benet er ikke utåleligt nok for regeringens smag.

Stramningerne i det her lovforslag – bortset fra en enkelt om knivloven, hvor jeg tror jeg har det som de fleste: at man ikke fatter, hvorfor den ikke allerede er gældende på udrejsecentrene – går helt grundlæggende den forkerte vej, og Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget.

Tak. Første korte bemærkning er til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Jeg blev en lille smule provokeret af ordførerens ord om, at det, Socialdemokratiet foretager sig på det her område, er sådan noget vælgertaktik. Det handler om at få nogle stemmer. Jeg synes, ordføreren overser, at alle, der har stået, eller mange, der har stået til venstre for midten, historisk set har kæmpet imod økonomiske, politiske og kulturelle og religiøse magthavere, som har forsøgt at trælbinde mennesker, slavegøre dem.

Det, vi diskuterer i dag, er jo symptomet på det helt grundlæggende problem, som Enhedslisten, selv om de påstår, at de er venstreorienterede, har misforstået, nemlig at ligesom kapitalismen er en magthaver, så er arabisk-islamisk dominanskultur også en magthaver. Derfor kan man sige, at hvis vi skal have en velfærdsstat uden enklaver, med sammenhængskraft, hvis vi skal sørge for, at alle mennesker, uanset hvem de er født af, og hvordan de er kommet til verden, har fulde rettigheder til at fravælge deres forældres kultur, så er man nødt til at føre en meget, meget hård politik over for indvandring.

Ordføreren.

Det har bare ikke noget at gøre med det lovforslag, vi har at gøre med her. Absolut intet. Det er dybt kritisabelt, når nogle børn bliver opsøgt af deres forældre, der er på Kærshovedgård, at svaret på det er, at så skal man stramme vilkårene på Kærshovedgård for alle dem, der ikke har begået noget ulovligt. Det er dybt kritisabelt.

For hvad gør man for de pågældende børn? Ingenting, absolut ingenting. Den her regering har intet gjort for de børn. Tværtimod har man accepteret, at de børn ikke har fået tilhold, eller at forældrene ikke har fået et tilhold i forhold til at besøge de børn. Det kunne man have gjort. Det havde haft en konkret konsekvens. Men man er mere optaget af symbolpolitikken.

Så kan vi diskutere hvorfor. Der har vi nok forskellige opfattelser.

Spørgeren.

Det er simpelt hen hovedrystende forkert. Der er ikke nogen, der har mere lyst til at gøre noget for, at den forbrydelse, der er blevet begået mod de børn, bliver håndteret, end den her regering.

Så vil jeg sige til hr. Søren Søndergaard: Jo, det har alt med det her lovforslag at gøre. Hvorfor? Hvorfor tror hr. Søren Søndergaard egentlig, at selv om flygtningetallene og migrantstrømmene til Europa har været på niveau med 2015 de sidste par år, har vi ikke mærket det særlig meget i Danmark? Det er jo, fordi vi har ført en politik, der har sørget for, at folk holder sig væk, så vi kan prøve at få styr på integrationen, og så vi kan prøve at undgå det faktum, at når jeg tager morgentoget ind på arbejde ude fra Sjælland, kan jeg se, at alle dem med muslimsk baggrund toget til Høje Taastrup Gymnasium, og alle dem med hvid baggrund tager toget til Roskilde. Det er det samfund, vi prøver at undgå at få, hr. Søren Søndergaard.

Ordføreren.

Løsningen på det er så at tage iranske flygtninge, som er flygtet fra mullahstyret i Iran, fordi de er bange for tortur, hvis de deltager i protesterne, eller er bange for at blive fanget, fordi de har deltaget i protesterne, og sætte dem på Kærshovedgård og tvinge dem til at tage frivilligt tilbage til mullahstyret. Nej, jeg køber altså ikke helt argumentationen.

Jeg bliver bare nødt til at spørge hr. Frederik Vad: Har de syriske forældre på Kærshovedgård, der har mishandlet deres børn og har en udvisningsdom for det, og som truer deres børn, et tilhold mod at besøge børnene? Har de en omvendt fodlænke, så de ikke kan besøge børnene uden at blive anholdt?

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Tak. Jeg er utrolig glad for at høre, at hr. Søren Søndergaard vil være villig til at sætte fodlænker på folk, som er på Kærshovedgård, fordi de er dømt til udvisning. Det er faktisk for mig at se et højreskred i Enhedslistens politik, for hidtil har man været imod det, og man har bl.a. været imod det af konventiongrunde, fordi der er en procesrisiko forbundet med det, hvis man vil til at sætte fodlænker på dem, for de er jo ikke dømt til fodlænker, men til udvisning.

Men jeg er absolut fortaler for at man gør det. Det er jo også en del af Liberal Alliances politik, at vi tager det skridt over for dem, som udgør en risiko, og jeg mener jo, at der i EMRK, artikel 8, stk. 2 der netop står, at hvis nogen er til fare for landet eller statens sikkerhed eller borgernes sikkerhed, kan man bruge flere midler mod vedkommende for at få dem til at til at medvirke til deres udvisning. Det synes jeg sådan set er ganske fornuftigt.

Men det er nye toner fra Enhedslisten, så jeg vil gerne lige have en uddybning af, om det er Enhedslisten, der har skiftet politik, eller om det er mig, der ikke har fulgt godt nok med.

Ordføreren.

Med dyb beklagelse, for jeg har respekt for ordføreren, må jeg sige, at det er det sidste, der er tilfældet. Helt tilbage i forrige årti spurgte fru Rosa Lund den daværende udlændinge- og integrationsminister, om det ikke var muligt at bruge fodlænke, og man fik et langt svar fra den daværende minister, som snakkede op ad døre og ned ad stolper og forsøgte at tale udenom og sagde, at det ikke var muligt for kriminalforsorgen at administrere det, at det var et stort arbejde, og hvad ved jeg, og derfor ville man ikke gøre det.

Altså, det har sådan set været Enhedslistens politik, og hvis ordføreren går tilbage og kigger efter, kan ordføreren se, at vi gentagne gange har foreslået det her i salen. Der kommer også snart et konkret beslutningsforslag om det. Vi mener ikke, at det er i modstrid med konventionen dels at gøre det til en del af en domstolsafgørelse i forbindelse med en udvisningsdom og dels at tilbyde det til folk, der ikke har en egentlig dom.

Spørgeren.

Tak for den uddybning. Jeg kan afsløre, at siden da har jeg selv spurgt til tingene også, og jeg har fået et svar fra Justitsministeriet, der siger, at det vil være på kanten af konvention, og derfor er det ikke noget, som regeringen ønsker at indføre.

Men min egen vurdering – og også vurderingen hos flere jurister, jeg har talt med – er, at det sagtens vil kunne lade sig gøre inden for konventionerne. Men det er så også jurister, som man på venstrefløjen i hvert fald traditionelt, når det kommer til udlændingepolitik, har været lidt skeptiske over for overhovedet at kalde eksperter. Jeg vover gerne at kalde dem eksperter, men tak til hr. Søren Søndergaard for det.

Ordføreren.

Der er selvfølgelig en risiko for, at vi nu går i rundhyl her, og at det er de samme eksperter, vi har snakket med. Men vi har faktisk også snakket med en del eksperter, også eksperter af den type, som vi normalt lytter meget til – jeg ved ikke, om det er de samme – som også siger, at det kan lade sig gøre uden konventionsproblemer. Så det er da helt klart, at vi skal forfølge det, og det vil jo give nogle reelle muligheder i stedet for alle de der tiltag, som jo dybest set bare går ud på at genere folk, for de har ikke nogen virkning. Altså, hvis man vil køre bil, kan man gøre det, uanset om man har et kørekort eller ej.

Næste korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Når man som Enhedslisten befinder sig ude på den yderste venstrefløj, tror jeg godt, man kan tillade sig at sige, at enhver højredrejning er en god højredrejning. Det gælder også den her højredrejning. For jeg står her med en artikel fra 2018, hvor Enhedslisten siger: Fodlænker til kriminelle udlændinge flopper. I artiklen siger Enhedslistens udlændingeordfører på det tidspunkt, hr. Nikolaj Villumsen:

Jeg ser det som ren og skær symbolpolitik uden nogen effekt i virkeligheden.

Jeg synes, det er positivt, hvis Enhedslisten lige så langsomt begynder at indse, at vi er nødt til at tage nogle hårde og kontante initiativer i brug for at inddæmme de her kriminelle udlændinge, som jo i dag kan færdes fuldstændig frit uden for udrejsecentret, til trods for at de er dømt til udvisning af Danmark for grove og bestialske personfarlige forbrydelser.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvilken sammenhæng det der er taget fra, og hvad det præcis er, der er symbolpolitik. Men hr. Mikkel Bjørn kan jo slå op under fru Rosa Lunds spørgsmål til fru Inger Støjberg, eller integrationsministeren, og finde de spørgsmål, vi stillede. I øvrigt hører man jo her i salen tidligere talere, både i den her samling og forrige samling, omtale det her forslag. Så det kan godt være, det er anderledes end det, hr. Nikolaj Villumsen sagde. Det skal jeg ikke kunne afgøre med de foreliggende oplysninger, men det er ikke nogen ny politik for Enhedslisten.

Spørgeren.

Jeg tror, det nye er, at det nu også omhandler udviste kriminelle på Kærshovedgård, men jeg vil gerne kvittere for den her højredrejning. Jeg synes, det er positivt, selv om det jo er en marginal højredrejning, når man er så langt ude på venstrefløjen, som Enhedslisten er. Jeg synes, det er rigtig positivt, at Enhedslisten langsomt begynder at indse, at vi er nødt til at håndtere de her problemer og udfordringer med et større ansvar, end man har gjort hidtil ude på venstrefløjen.

Ordføreren.

Jeg skal overhovedet ikke fratage hr. Mikkel Bjørn at glæde sig over Enhedslistens højredrejning, hvis det gør hr. Mikkel Bjørn glad. Vi har hele tiden haft fokus på problemerne og været dybt optaget af kriminelle udlændinge og af, hvad vi gør med kriminelle udlændinge.

Det, vi har været imod, er, at man bruger nogle kriminelle udlændinge som murbrækker for at ramme alle udlændinge, hvad enten det er i det danske samfund eller på et udrejsecenter. Og den tragiske begivenhed, som hr. Mikkel Bjørn har rejst rundt med, omkring en helt forfærdelig kriminel udlænding, der dræber en kvinde, er forfærdelig, og der skal gribes ind over for det, og det skal gøres effektivt. Men det skal ikke ramme alle dem, der aldrig har begået noget kriminelt i Danmark. Det er vores retspolitik.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Næste ordfører er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Lovforslaget, vi behandler i dag rummer flere fornuftige elementer, som Dansk Folkeparti grundlæggende kan støtte. Især er forslaget om at indføre forbud mod, at visse udlændinge uden lovligt ophold må føre køretøj, et tiltag, der længe har været nødvendigt. Det lyder dog bekendt. Det var nemlig Dansk Folkeparti, der for nylig fremsatte beslutningsforslag B 17 med det klare formål fratage beboere på Udrejsecenter Kærshovedgaard retten til at føre eller eje en bil. Hvorfor gjorde vi så det?

Det gjorde vi, fordi vi jo oplevede det fuldstændig groteste scenarie, at personer uden lovligt ophold, hvoraf mange var kriminelle udviste, sågar terrordømte, frit kunne køre rundt på de danske veje, som var de turister på en bilferie. Vores forslag blev forkastet den 13. marts i år. Regeringen stemte imod; Socialdemokratiet med integrationsministeren i spidsen afviste det. Og dog står vi så i dag her med et forslag, hvor netop køreforbud for visse udlændinge er en central del af lovforslag. Nu er det altså en god beslutning, når det er regeringens forslag, men det var en dårlig idé, da det var Dansk Folkepartis forslag. Og det er jo meget symptomatisk, tror jeg, for den generelle debat her i Folketinget og den generelle parlamentariske ageren.

Det her lovforslag er jo ikke kommet ud af den blå luft. Det er ikke regeringens idé; det er presset fra Dansk Folkeparti, der har tvunget regeringen til handling. Vil vi dog gerne kvittere for, at regeringen imødekommer vores ønske. Det er beviset på, at man godt kan flytte politik, også selv om ens forslag bliver stemt ned. Men vi er ikke i mål endnu.

For sandheden er, at der fortsat er alt for mange, som burde have været ude af landet, men som i stedet bor for skatteydernes regning på Kærshovedgård og skaber utryghed i Danmark. Vi kommer derfor til at følge implementeringen af den her lov meget tæt. Vi vil fremsætte nye forslag, hvis det viser sig, at det stadig sejler — og det gør det formentlig. For Danmark skal være for dem, der har lovligt ophold, og ikke en parkeringsplads for kriminelle udlændinge uden respekt for hverken lov eller land.

Ideelt set burde der jo sættes en lås på Kærshovedgaard i morgen, så de her mennesker, der er dømt for alverdens personfarlige forbrydelser, ikke vil kunne færdes frit rundt i det danske samfund, som det er tilfældet i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Tak for det, og tak til Dansk Folkepartis ordfører. Når man lytter til Dansk Folkepartis udmærkede ordfører, kan man godt blive i tvivl om, om det vigtigste er at redde Danmark, eller om det vigtigste er, hvem der får æren for at redde Danmark. Men jeg tror, det er det første.

Danmarksdemokraternes ordfører afviste ikke lige før, at man kunne flytte Kærshovedgaard helt eller delvis til Sjælland, og jeg ved, at Dansk Folkepartis ønske er enten at få sat lås på det nuværende Kærshovedgaard eller bare ikke have noget udrejsecenter, og så lave et et andet sted i verden, eller bare sørge for, at vi ikke har noget udrejsecenter.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om hr. Mikkel Bjørn kan forestille sig, at Dansk Folkeparti kan indgå et kompromis med de andre blå partier, der vil have den konsekvens, at man kan flytte Udrejsecenter Kærshovedgaard til Sjælland, f.eks. til Lindholm?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti er ikke optaget af at flytte det her center. Vi er optaget af, at de udvisningsdømte ikke har fri udgang fra centret, som det er tilfældet i dag, hvor selv terrordømte, voldtægtsdømte og bandekriminelle, altså de værste forbrydere, vi overhovedet har herhjemme, bare kan forlade udrejsecenteret. Så kan de sætte sig ind i en bil eller et tog, tage rundt i landet, besøge familie og begå ny kriminalitet. For nylig var der en kvinde i Aalborg, der blev udsat for en voldtægt af en person, der allerede er udvist af landet for en anden bestialsk personfarlig forbrydelse. Og det er jo det, der er hele absurditeten i den her sag og problemet omkring Kærshovedgaard, altså at det er et åbent center, som folk kan forlade frit. Og det er det, vi gerne vil tage et opgør med.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det forstår jeg sådan set godt, og det er jeg også enig med ordføreren i. Men når man kigger på de halvtreds forslag i Borgerligt Fundament og ser på, hvordan man indgår udlændingepolitiske kompromiser til højre for midten, så må man jo bare sige, at det jo ikke er alle omlægninger, Dansk Folkeparti vinder. Det er jo tydeligt for enhver.

Derfor synes jeg bare, det er interessant nu, hvor først hr. Kim Edberg Andersen og senere hr. Peter Skaarup ikke vil afvise, at Lindholmmodellen stadig væk er brugbar for Danmarksdemokraterne, at spørge Dansk Folkeparti, om det er et no-go og en rød linje for dem, at man flytter Udrejsecenter Kærshovedgård, hvis ikke det lykkes at få sat lås på det.

Ordføreren.

Jeg synes, det er morsomt, når hr. Frederik Vad siger, at det ikke er alle armlægninger, Dansk Folkeparti vinder. Det er jo rigtigt nok, men Dansk Folkeparti vinder mange armlægninger, og det her lovforslag er et bevis på, at Dansk Folkeparti vinder armlægninger.

Det lovforslag, vi skal behandle lige om lidt, L 5, som handler om opholdskort for kriminelle udlændinge, er direkte foranlediget af spørgsmål og samrådsindkaldelser fra Dansk Folkeparti. Det har den tidligere udlændinge- og integrationsminister selv indrømmet. Det er også en armlægning, Dansk Folkeparti har vundet.

Det ønske om lås på Kærshovedgård, der nu kommer fra Danmarksdemokraterne, og, som jeg kan forstå det, i symbolske vendinger også fra statsministeren, er også en delvis vundet armlægning for Dansk Folkeparti, i hvert fald når det bliver implementeret, forhåbentlig. Så vi vinder mange armlægninger, heldigvis.

Tak til ordføreren. Jeg skal høre, om der er flere korte bemærkninger. Nej, der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Først en lillebitte smule historik omkring Kærshovedgård. Det var jo fru Inger Støjberg, der valgte at flytte de udvisningsdømte fra Sandholm til Kærshovedgård i nærheden af Bording og Ikast. Det gjorde hun, fordi det netop ikke var muligt at sætte dem bag lås og slå. Hun mente ikke, at de skulle bo i Allerød og have adgang til en masse mennesker og kollektiv transport osv., så i mangel af en øde ø valgte hun så at placere dem på Kærshovedgård. Det har så siden vist sig at være en kæmpe belastning for lokalsamfundet, og det har jo for en familie haft den mest fatale udgang, nemlig at en mor og ægtefælle blev trafikdræbt af en af de udvisningsdømte. Det var ikke sket, hvis fru Inger Støjberg ikke havde valgt at flytte den her gruppe til Kærshovedgård.

Det har også vist sig at have ufattelig store konsekvenser for den del af beboerne på Kærshovedgård, som ikke er udvisningsdømte, nemlig de afviste asylansøgere, som ikke er kriminelle, men nu bor isoleret og meget tæt op ad tidligere eller nuværende kriminelle, som bl.a. sælger narko, og flere af dem er desværre af den grund endt i et misbrug. Det er enormt tragisk for lokalsamfundet, men jo også for de mennesker, som vi har tvunget til at bo dør om dør med udvisningsdømte bandekriminelle og narkosælgere.

Så til selve lovforslaget, som jo handler om at presse de her mennesker så meget, at de selv vælger at udrejse, og fordi man jo netop ikke kan sætte lås og slå på Kærshovedgård, vælger man i stedet for at intensivere meldepligten, som allerede i dag giver store udfordringer. Det er ikke blevet nævnt i dag, for der er ikke så mange, der ser sagen fra, jeg skulle til at sige de indsattes, men beboernes perspektiv. Det er måske heller ikke guds bedste børn – nogle af dem har dog ikke gjort andet ulovligt, end at de er indrejst på falske papirer. Nogle af dem har jeg talt med. Det er et kæmpe problem for dem, fordi der er meget store udfordringer med den her meldepligt, altså at systemet ikke altid virker.

Sagen er, at når man så nogle gange ikke melder sig, fordi systemet simpelt hen er gået i stykker, så er det ikke ligesom i skolen, hvor man måske får en bemærkning og der bliver sendt en besked på Aula til ens forældre. Nej nej, så gælder det som en strafforseelse. Meget af den kriminalitet, vi derfor også ser omkring Kærshovedgård, er jo forbundet med manglende overholdelse af meldepligt, og noget af det skyldes simpelt hen et system, som har store mangler. Det problem vil jo kun blive større, nu hvor man skal melde sig kl. 9-15.

Men det vigtigste er sådan set, at det jo er et forsøg på – i mangel af muligheden for rent faktisk at sætte en lås på Kærshovedgård – at gøre det til et fængsel, for der er stort set ikke nogen kollektiv transport. Når man så også gør det umuligt at føre en bil, er det jo stort set umuligt at komme fra Kærshovedgård, når man skal melde sig kl. 9 og man skal melde sig kl. 15. Der er stort set ikke nogen busser, der er måske én, og man må ikke føre bil, og så er det jo de facto en frihedsberøvelse. Det er også det, som Institut for Menneskerettigheder bemærker i deres høringssvar, nemlig at det her jo godt kan være en frihedsberøvelse og dermed en krænkelse af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Jeg ved, at ministeriet er uenig, men det vil vi selvfølgelig forfølge, for – og det er jo det, der i sidste ende er bundlinjen her – er der ikke en nedre grænse? Altså, vi er et retssamfund. Det er rigtigt, at der er mennesker, der er ikke har lovligt ophold. Der er også mennesker, som ved gud ikke er guds bedste børn, og som man ikke synes man skylder noget, men det er trods alt Danmark, og er der ikke en nedre grænse? Altså f.eks. den person, som vi gerne vil have til at rejse tilbage til et land, hvor man risikerer tortur og dødsstraf, eller til regimer som det iranske. Mener vi virkelig, at dem, der ikke vælger at gøre det, skal sættes bag lås og slå og være i et fængsel her i Danmark resten af deres liv uden nogle som helst form for rettigheder og i øvrigt også uden ordentlige sundhedsforhold?

Jeg var selv på Kærshovedgård for nogle måneder siden. Der går jo folk rundt, som ikke kan få tandbehandling. Det eneste tilbud, de kan få, er at få hevet tanden ud. Når man går ind på Kærshovedgård, føler man jo ikke længere, man er i Danmark. Det er ikke, fordi folk taler et andet sprog, for rigtig mange af dem taler jo dansk, men fordi det er så tydeligt, at det her er noget, der er undtaget fra det danske retssamfund, og noget, der er fuldstændig undtaget fra det, vi mener er almindelig menneskelighed.

Nu kan jeg se, at min taletid er gået ...

Det har ordføreren fuldstændig ret i, taletiden er gået, og jeg skal høre, om der er nogen korte bemærkninger. Det er der fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Fru Zenia Stampe og Radikale Venstre siger, at der ikke er mange, der ser den her problematik fra beboernes perspektiv. Jeg tror, at vi i Dansk Folkeparti har det lidt anderledes, nemlig at der er for få partier i Danmark, der ser den her problematik fra danskernes perspektiv, måske navnlig Radikale Venstre, og som anerkender og forstår, hvor alvorligt det er, at terrordømte, voldtægtsdømte og bandekriminelle dømt til udvisning af Danmark, fordi de var gæster her i landet, men har misbrugt den gæstfrihed til at forpeste danskernes hverdag og ødelægge helt almindelige borgeres tilværelse, fortsat kan færdes frit rundt i det danske samfund og begå ny kriminalitet og ødelægge danske lokalsamfund, efter de er dømt til udvisning. Der kan jeg forstå, at Radikale gerne vil indtage beboernes perspektiv. Der er vi i Dansk Folkeparti altså noget mere optaget af danskernes perspektiv. Så nej, der er ikke for os nogen nedre grænse i forhold til mennesker, der er dømt for den slags forbrydelser, og som skal udrejse af Danmark.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu handlede lige præcis den bemærkning om meldepligten, hvor der ikke er så mange, der kerer sig om retssikkerheden i forhold til beboerne, altså når de rent faktisk melder sig, men der er problemer med systemet. Så ender det faktisk med at tælle som en straffelovsovertrædelse, som kriminalitet, fordi der er et system, der ikke virker, altså de var der, men der var problemer med systemet, og derfor blev det bogført som fravær; netop ikke sådan noget, hvor man skriver ud på Aula, men noget, som behandles som kriminalitet.

Men i forhold til min forsvarstale, og det sagde jeg også til sidst, er spørgsmålet: Hvad handler det her egentlig om? For mig handler det om menneskeret, og mit perspektiv på det er, at jeg som dansker i et af verdens bedste lande faktisk synes, vi skal have en nedre grænse, og det er egentlig ikke af hensyn til den enkelte udlænding på Kærshovedgård. Det er, synes jeg, af hensyn til vores menneskesyn, mit menneskesyn som dansker. Jeg står her som dansker, og det er mit menneskesyn, der afgør min holdning og mit partis holdning til det her spørgsmål.

Spørgeren for anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Fru Zenia Stampe taler om menneskesyn og menneskerettigheder i forhold til de her udviste kriminelle. Hvad med danskernes ret til at færdes trygt og sikkert i deres eget land uden at skulle overfaldes, voldtages eller udsættes for anden form for kriminalitet fra mennesker, der allerede er dømt til udvisning af Danmark for den her slags grove forbrydelser? Hvorfor er det, Radikale Venstre er så optaget af menneskerettigheder og menneskesyn i forhold til de her udviste kriminelle i stedet for at være optaget af borgerne og danskernes rettigheder til at færdes frit og trygt i deres eget land?

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg mener jo fuldstændig på linje med Søren Søndergaard, at man kan gøre meget mere. Jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke har givet de her forældre et tilhold mod at opsøge deres døtre, eller hvorfor man netop ikke kan give dem omvendt fodlænke. Det får vi måske mulighed for nu, for vi sidder jo netop i politiforhandlinger, der bl.a. handler om omvendt fodlænke osv. i forbindelse med partner- og familievold. Det vil jo lige præcis være oplagt, synes jeg, i sådan en case her, at hvis de forældre nærmer sig døtrene, er der en alarm, der går, og så er der en politibetjent, der kommer ud og siger: Tilbage med jer. Det er sådan, vi passer på hinanden, hvorimod det andet jo ikke er reelt. Det er jo symbolpolitik.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det var mere, fordi der nu opstod det der spørgsmål om, om Enhedslisten havde ændret holdning, og det skal jeg ikke forholde mig til. Jeg står her med en tale, fru Johanne Schmidt-Nielsen holdt første gang i Folketinget den 23. november 2016 – det er 8 år siden – hvor hun argumenterer meget kraftigt for fodlænke og kritiserer integrationsministeren, fru Inger Støjberg, for ikke at ville være med til det.

Men kan den radikale ordfører ikke uddybe den radikale holdning til det med, at vi i forhold til udviste udlændinge, der har begået kriminalitet, eller som nægter at samarbejde, i langt højere grad kan anvende fodlænke, samtidig med at de får mulighed for at leve i nogle rammer, der ikke er så dybt kriminelle som dem, der er på Kærshovedgård?

Ordføreren.

Præcis. Det var jo et forslag, jeg tror vi endda stillede sammen, eller som vi i hvert fald var enige om i forbindelse med diskussionen omkring Lindholm. Der foreslog vi sammen, at man i stedet for kunne udstyre de her mennesker med en fodlænke, og så kunne de melde til den lokale politistation eller nogle andre decentrale enheder, sådan at man heller ikke isolerer og centrerer problemet i et meget sårbart lokalområde, som det er sket i forbindelse med Kærshovedgård. Det er jo, fordi man vægter – og det er så også lidt et svar til hr. Mikkel Bjørn – symbolpolitikken højere end danskernes tryghed.

Det er bundlinjen i alt det her. Man ville jo have langt bedre styr på de her mennesker, hvis man gav dem en fodlænke og spredte dem i stedet for at koncentrere dem, sådan at de alle sammen bliver endnu mere forhærdede. Der er endda afviste asylansøgere, som til at begynde med overhovedet ikke var kriminelle, men så ender med at blive misbrugere, fordi de bor dør om dør med folk, der sælger narko, og det smitter så af på hele lokalsamfundet. Det er jo en politik, der bliver ført af partier, der hellere vil skabe problemer for at vinde vælgere, end de vil løse problemer.

Tak. Er der ønske om den anden korte bemærkning? Nej, så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak, formand. Tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er glad for, at vi i dag har to førstebehandlinger, som udgør vigtige elementer i den hjemrejsepolitik, som vi i regeringen ønsker at føre. Ingen udlænding skal kunne gå under radaren og leve sit liv illegalt i Danmark. Udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal selvfølgelig ikke have mulighed for at indgå som en normal del af samfundet og leve et liv, som om de var her lovligt. Det skal tværtimod være tydeligt for både den enkelte udlænding og for myndighederne på tværs af samfundet, at man ikke er en del af det danske samfund, når man er her ulovligt. De her udlændinge skal derfor skynde sig at rejse hjem frem for at opholde sig i Danmark. Indtil de gør det, skal vi vide, hvor de befinder sig, og de skal i videst muligt omfang motiveres til at udrejse.

Det lovforslag, vi behandler nu, skal først og fremmest stramme vilkårene for personer uden lovligt ophold i Danmark. Udlændinge uden lovligt ophold kan i dag pålægges kontrolforpligtelser i form af opholdspligt, underretningspligt og meldepligt. Opholdspligten betyder, at udlændinge skal bo og opholde sig på et udrejsecenter. Meldepligten er pligten til, at de skal melde sig til myndighederne.

I dag er det kun udlændinge på tålt ophold, som skal melde sig dagligt, mens de øvrige udlændinge skal melde sig tre gange om ugen. Der tegner sig desværre et billede af, at de nuværende pligter ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer udlændingenes tilstedeværelse på udrejsecentrene. Det går naturligvis ikke. Der er behov for, at myndighederne har kendskab til, hvor de her udlændinge befinder sig, når muligheden for udsendelse opstår. Regeringen ønsker derfor at skærpe meldepligten, så den fremover bliver daglig for alle udlændinge, som uden lovligt ophold er pålagt kontrolforpligtelser. Det vil betyde, at også kriminelle udviste udlændinge og afviste asylansøgere, der ikke medvirker til udrejse, vil skulle melde sig hver dag til myndighederne, for vi skal selvfølgelig have styr på, hvor de her mennesker befinder sig.

Vi har også i løbet af de seneste år set flere episoder med kriminalitet på de danske udrejsecentre, særlig omkring Udrejsecenter Kærshovedgård. Jeg tror, de fleste kan huske den forfærdelige hændelse, hvor en lokal borger blev slået ihjel i et drab forårsaget af en narkopåvirket beboer på Kærshovedgård. Udlændingen er efterfølgende blevet dømt for uagtsomt manddrab, forsætlig fareforvoldelse og særligt hensynsløs kørsel.

Det er fuldstændig utilstedeligt, at personer, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, kan køre frit rundt i landet og begå kriminalitet. Der er derfor et stort behov for, at vi øger sikkerheden og trygheden på og omkring udrejsecentrene. Som en del af lovforslaget vil regeringen derfor indføre et kørselsforbud, så udlændinge uden lovligt ophold ikke kan køre rundt i landet efter forgodtbefindende. De skal i stedet for rejse hjem. Vi foreslår, at der allerede ved første overtrædelse af kørselsforbuddet vil kunne ske konfiskation af den pågældende udlændings køretøj. Det synes jeg kun er rimeligt. Og på den måde bliver det markant sværere at tage del i det danske samfund, når man opholder sig ulovligt i Danmark.

Med lovforslaget foreslås det desuden at udvide anvendelsesområdet for knivloven, så den omfatter alle indkvarteringssteder for udlændinge. Det betyder, at det fremover vil være forbudt at bære eller besidde knive og blankvåben m.v. på alle indkvarteringssteder uden et anerkendelsesværdigt formål. Det foreslås desuden, at ulovlig besiddelse af kniv eller blankvåben m.v. på indkvarteringssteder skal indgå som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, ligesom det i dag gælder på bl.a. ungdomsskoler, uddannelsesinstitutioner og ungdomsklubber.

Med lovforslaget sikres det herudover, at Hjemrejsestyrelsen har et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til at varetage opgaven med bl.a. modtagelse af udlændinge, som dublinoverføres fra et andet medlemsland til Danmark. Det gælder f.eks. muligheden for at beslaglægge aktiver til dækning af Udlændingestyrelsens eventuelle udgifter til udlændingens underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Derudover lægger vi med lovforslaget op til at fjerne den administrative klageadgang til Udlændinge- og Integrationsministeriet i enkelte sagstyper. Og endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer på baggrund af ophævelsen af Afghanistansærloven samt enkelte tekniske rettelser i udlændingeloven.

Som afrunding vil jeg gerne fremhæve, at vi som samfund ikke kan være tjent med, at udlændinge, som befinder sig ulovligt her i landet, kan færdes frit rundt, uden at nogen ved, hvor de er. Vi skal selvfølgelig på ingen måde acceptere, at de begår kriminalitet på og uden for udrejsecentrene. Med lovforslaget strammer vi derfor grebet yderligere om udlændinge uden lovligt ophold og viser med endnu større tydelighed, at de ingen fremtid har i Danmark. Tak for debatten, og jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er, fordi ministeren igen bruger det der argument med, at vi skal vide, hvor de befinder sig. Meldepligten gør så, at man en gang i døgnet ved, hvor folk befinder sig, inklusive mennesker, som ministeren ikke har noget problem med at betegne som forhærdede kriminelle. Det synes jeg faktisk ikke er godt nok. Vil ministeren ikke erkende, at hvis de her såkaldt forhærdede kriminelle var forsynet med en fodlænke, vidste man ikke, hvor de befandt sig bare en gang i døgnet, så vidste man, hvor de befandt sig hele tiden? Vil ministeren ikke erkende, at hvis de her såkaldt forhærdede kriminelle var udstyret med en fodlænke og begik kriminalitet, hvis ikke det var på nettet eller virtuelt, ville vedkommende kunne forbindes med den person uden nogen store problemer, og at man ville kunne give folk et tilhold, der gjorde, at de ikke kom bestemte steder? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er angående forslagets § 13 hvor der står, at en udlænding, der har fået afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men ikke kan udsendes af landet jævnfør udlændingelovens § 31, er omfattet af forbud mod at eje motorkøretøj? Hvor er det, undtagelsen fremgår?

Tak. Ministeren.

Jamen jeg er jo enig i, at det er vigtigt, at vi skal vide, hvor de her mennesker befinder sig henne, og derfor ville jeg foretrække, at vi bare kunne sætte en lås ude på hoveddøren, for så havde vi i hvert fald styr på den del. Det er desværre så ikke en mulighed, og derfor har vi nu lavet den her model med meldepligt. Jeg er positivt overrasket over, at det er Enhedslisten, der foreslår, at vi i stedet for prøvede at se, om vi kan give alle en fodlænke på, så vi på den måde ville vide det. Det ville være mit umiddelbare gæt, at det mindede for meget om frihedsberøvelse til, at det ville være en mulighed, og at det derfor ville minde for meget om forslaget med en lås, som hr. Søren Søndergaard nævner.

Personligt har jeg ikke nogen problem med fodlænkemodellen, hvis den er lovlig, men det må jeg jo vende tilbage til i et udvalgssvar, altså hvorvidt det ville være lovligt at lave yderligere lovgivning, hvor det så er fodlænker, man giver dem på. Det er nok bedst, at vi får afklaret det juridiske.

Det andet spørgsmål må jeg indrømme jeg ikke helt forstod. Det kan være, at jeg enten skal svare på det skriftligt, eller også at hr. Søren Søndergaard vil uddybe det en smule.

Spørgeren med sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Man kan blive overrasket over meget, og man kan blive overrasket over, hvad fru Johanne Schmidt-Nielsen gentagne gange fremførte, og man kan blive overrasket over, hvad der er stillet en række udvalgsspørgsmål om, og man kan blive overrasket over, at jeg gentagne gange her i salen har sagt det med fodlænke. Det er jo så i orden, for det er jo så selvfølgelig vores ansvar, at vi ikke har været i stand til at kommunikere det, så ministeren har forstået det.

Det andet spørgsmål går jo kun på en eneste ting. Der er folk, der bliver afvist, fordi de ikke får asyl i henhold til § 7. I henhold til § 31 kan de ikke udvises, fordi der er fare for tortur osv. Vi forstod på SF, at der var nogen undtagelser, og så var det bare, jeg ville høre, hvor i loven de undtagelser står.

Tak. Ministeren.

Der, hvor der er en undtagelse, er, hvis man er afvist asylansøger, men medvirker til at udrejse. Så er man ikke omfattet af det her nye regime, vi indfører her. Sagen er så anderledes, hvis man er afvist asylansøger og man ikke medvirker til sin udrejse. Det er måske her, vi vurderer sagen lidt forskelligt, for hvis man er afvist asylansøger, har man ikke noget grundlag for at være i Danmark, og så har man mulighed for at udrejse. Så er det ikke et spørgsmål om, om man vender tilbage til tortur, så har myndighederne vurderet ens sag, og et domstolslignende organ er nået frem til, at det er sikkert for en at rejse hjem, og så skal man selvfølgelig gøre det.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ministeren siger i lighed med Dansk Folkeparti, at det, man burde gøre, var at sætte en lås på Kærshovedgård. Men det kan så ikke lade sig gøre, siger han. Men ministeren har jo skrevet en bog, hvor han mener, at det godt kan lade sig gøre, hvis bare vi ignorerer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af konventionen og tilbagetager og hjemtager fortolkningskompetencen til de danske domstole.

Så jeg er lidt nysgerrig på, om ministeren har ændret holdning, siden han blev minister, eller hvorfor han mener, at det, han selv foreslår i sin bog, nu pludselig ikke kan lade sig gøre.

Ministeren.

Jeg mener præcis det samme, og jeg er stadig væk utrolig frustreret over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af især artikel otte, men også flere andre artikler i den europæiske menneskerettighedskonvention, som gør det svært for os at udvise folk, herunder også de forhold, der måtte gøre, at det bliver betragtet som frihedsberøvelse at sætte en lås på i hvert fald den del af Kærshovedgård, hvor de værste typer sidder.

Jeg har ikke ændret holdning. Jeg står fuldstændig ved den holdning. Jeg arbejder fortsat på, at vi skal have domstolen til at forholde sig til det, den blev sat i verden til, altså reelle menneskerettighedskrænkelser, og her kunne den jo passende begynde at forholde sig til vores andres menneskerettigheder. Altså, der bor en masse mennesker i Danmark, der også har menneskerettigheder, men desværre har den her domstol meget ofte mest travlt med at forholde sig til voldsforbryderes menneskerettigheder, og det er jo det, der er det store problem med den måde, den domstol har udviklet sig på.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Ministeren siger, at han ikke har ændret holdning, men argumentationen i ministerens bog var, at det godt kunne lade sig gøre. Nu siger ministeren, at det ikke kan lade sig gøre. Det er vel en holdningsændring. Jeg ved ikke, hvordan man kan beskrive det som andet end en holdningsændring. Så hvorfor er det, at det, der godt kunne lade sig gøre ifølge ministeren i hans egen bog, ikke kan lade sig gøre nu, hvor ministeren er blevet minister?

Ministeren.

Formelt ville det jo godt kunne lade sig gøre, hvis et stort flertal i Folketinget besluttede sig for at træde ud af alt, der havde med konventioner at gøre. Det ønsker vi så ikke. Det er der ikke et stort flertal for i Folketinget, hverken på blå eller rød side. Derfor har vi jo så sat et stort arbejde i gang, der handler om at prøve at reformere den måde, domstolen virker på.

Statsministeren har sammen med en stribe andre partiledere skrevet et åbent brev til domstolen. Jeg har selv deltaget i debatter med generalsekretæren for Europarådet, som huser domstolen. Jeg bringer det op, når jeg mødes med kolleger rundtomkring i Europa, og prøver at høre, hvordan de ser på verden, og her bliver jeg opmuntret over, at vi heldigvis ikke står alene med synspunktet om, at der er problemer med domstolen.

Tak. Så er det hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Den sag, der kom frem her i starten af ugen, om de der fire døtre, der bliver chikaneret af deres forældre, selv om de er dømt til udvisning, tror jeg har sat sig dybt i os alle sammen. Til den tekniske gennemgang af det her lovforslag spurgte jeg ind til, om det var muligt at indføre multiple daglige meldepligter, altså således, at man kunne sætte en kæp i hjulet på logistikken for de her mennesker, som ønsker at chikanere og gør det systematisk. Der var svaret fra embedsmændene, lidt løst oversat, at man allerede syntes, at man pressede citronen ved at indføre en daglig meldepligt. Men vil ministeren gøre mig klogere på, hvornår vi egentlig er sikre på, at vi har nået den absolutte grænse for, hvad vi kan gøre? For er ministeren ikke enig i, at vi skal forsøge at sørge for, at logistikken for de her systematiske chikanører begrænses?

Ministeren.

Jo, og jeg synes, det er en rigtig tankegang, hr. Frederik Bloch Münster giver udtryk for her. Jeg vil gerne i forbindelse med udvalgsbehandlingen love at sende et udvalgssvar, hvor vi redegør for, hvorfor vi mener, at vi her er gået så langt, som vi kan. For jeg er sådan set grundlæggende enig i, at hvis man bare kunne lave endnu flere meldepligter og på den måde gøre det endnu mere vanskeligt for de her folk at tage andre steder hen, er det fint. Men der er jo den her balance – også lidt apropos fodlænkediskussionen og nogle af de andre temaer, der er kommet op i den her debat – med, at vi ikke må lave frihedsberøvelse af dem, og derfor er der et eller andet sted, hvor grænsen går. Men jeg tror, det bedste er, at jeg vender tilbage med et skriftligt svar, hvor vi så argumenterer for, hvorfor vi mener, vi er gået så langt, som vi kan her.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også blive enormt skuffet, hvis det senere hen viser sig, at man godt kunne gå endnu længere, end det her forslag vil gøre.

Et andet spørgsmål er i forhold til det her med den langsigtede løsning. For det her lovforslag, og det er ministeren måske delvis enig i, er jo ikke den absolutte løsning, der eliminerer risikoen for de her stakkels uskyldige mennesker. Så hvad kan vi forvente fra regeringen, i forhold til at vi får flyttet Kærshovedgård ud af landet? Da vi kom med forslaget, var ministerens forgænger af den holdning, at det skulle løses i et EU-spor, men har man så tage initiativ til at få det her løst i et EU-spor?

Ministeren.

Først vil jeg sige både til det første spørgsmål og til ønsket om, at der ligesom er en yderligere fremdrift, at jeg er enig i, at det ikke er sådan, at vi kan sætte et punktum nu og sige, at nu har vi gjort, hvad vi skal, i forhold til folk, der sidder på Kærshovedgård. Jeg er helt åben over for det, hvis der bliver behov for at gøre mere på et senere tidspunkt.

EU-sporet kører. Vi har en vigtig prioritet på vores formandskabsprogram i forbindelse med det danske formandskab i EU, og det er jo at sikre bedre mulighed for, at medlemsstaterne kan lave samarbejder om både sådan et modtagecentermodel som den, som Socialdemokratiet i sin tid præsenterede, men også såkaldte return hubs, altså hvor man kan lave aftaler med lande uden for Europa om at sende afviste den vej. Og at sikre lovhjemmel til det er noget af det, vi bruger energi på at prøve at se om vi kan finde enighed om.

Tak til ministeren. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg var faktisk overrasket over ministerens positive tilkendegivelse i forhold til fodlænkeordningen, og jeg kan så sige, at os, der har arbejdet med den et stykke tid, godt ved, hvordan man kan løse det problem, som ministeren var inde på, nemlig at det ville være en frihedsberøvelse, hvis man tvang folk til en fodlænke. Men man kan jo give folk det valg enten at være på Kærshovedgård med den meldepligt, der så bliver vedtaget med det her lovforslag, eller have en fodlænke. Så er man kommet omkring problemet med frihedsberøvelse og tvang.

Derfor vil jeg bare spørge udlændinge- og integrationsministeren: Er regeringen også villig til at se på sådan en ordning?

Ministeren.

Nej, for jeg er jo ikke interesseret i, at de her folk bare får en fodlænke på, fordi de gerne selv vil have det, og så kan blive boende ude i ghettoen og fortsætte deres kriminelle virke og fortsætte med at smadre Danmark. Derfor er det klart, at jeg jo ikke bare kan acceptere en model, der handler om, at de her kriminelle typer bare siger ja tak til et flot tilbud fra fru Zenia Stampe om at få en fodlænke, og så kan de i øvrigt fortsætte deres virke med at skabe rædsel og chikane og utryghed. Derfor er det klart, at sådan en model kan jeg ikke leve med.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Kan ministeren ikke selv høre, hvilken indrømmelse det var? De her mennesker fortsætter jo deres kriminelle adfærd. De gør det bare på Kærshovedgård og ved Ikast og Bording i stedet for der, hvor de kom fra. Det er jo det, der er problemet.

Derfor må jeg så bare spørge udlændinge- og integrationsministeren: Synes udlændinge- og integrationsministeren, regeringen og Socialdemokratiet, at det er rimeligt over for det lokalsamfund, at det er dem, der så skal lægge samfund, tryghed og hjem til lige præcis den fortsatte adfærd?

Ministeren.

Nej. Den beslutning tog den daværende integrationsminister, Inger Støjberg, jo for nogle år siden, altså at det var sådan, det måtte være. Det er begrædeligt, og jeg har al mulig sympati, og jeg har også tænkt mig snart at besøge både lokalområdet og centeret for at se, om der er noget som helst, man kan gøre, og tale med folk der.

Men jeg vil sige: Vi gør jo ikke landet en tjeneste ved at tage alle de her kedelige typer, som bor på Kærshovedgård, tilbyde dem en fodlænke og så sige til dem: Nu kan I bare flytte hjem i jeres ghettoer og fortsætte jeres kriminelle løbebaner, jeres chikaneadfærd og jeres hverdagsterrorisme. Gør, som det passer jer. Så længe I har fodlænken på, ved vi jo, hvor I er. Den går ikke.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Jeg ser ikke, at der er flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.