Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 37:

Forslag til lov om produktionsrabat til film- og serieproduktion.

Af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt).

(Fremsættelse 09.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, var den første ordfører er hr. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Danmark er et filmland. Gennem efterhånden mange generationer har vi vist, at vi kan levere film og siden hen jo også tv-serier af meget høj kvalitet. Carl Th. Dreyer, Bille August, Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Susanne Bier, »Matador«, »Forbrydelsen« og »Borgen« er bare et fåtal af de navne og titler, som bekræfter det. Det er igennem årene også blevet bekræftet af et stort dansk publikum til de danske film og serier og ikke mindst gennem den utrolig flotte eksport til udlandet, som vi har haft gennem årene.

Men der har manglet noget. Der har manglet et incitament for udenlandske film- og serieskabere til at bruge Danmark som lokation for deres produktioner og dermed også udnytte det utrolig dygtige filmmiljø og de dygtige film- og seriemedarbejdere, vi har i Danmark. Vi har også manglet et incitament til, at danske filmproduktioner ikke rykker deres optagelse til udlandet udelukkende af økonomiske årsager. Det incitament er vi nogle, der har arbejdet en del år for at sikre, og nu kommer det endelig. Regeringen etablerer med støtte fra SF og Radikale Venstre en produktionsrabat til film- og serieproduktion i Danmark til en værdi af 125 mio. kr. årligt. Det bliver dermed den største i Skandinavien, og det kan vi godt være stolte af.

Det var også på tide, at vi fik en ordning, for Danmark er nu det sidste land i EU til at indføre en produktionsrabat. Det har netop været problemet, at vi som filmland har været udsat for ulige konkurrence, når alle andre EU-lande har kunnet tilbyde rabatter på video- og tv-serie-produktion, hvilket også har fået rent danske produktioner til at søge mod udlandet. Med forslag til lov om produktionsrabat til film og serieproduktion retter vi nu op på den skævhed. Vi tager et meget vigtigt skridt mod at gøre det langt mere attraktivt at vælge Danmark som destination for film- og serieproduktion og også at holde produktioner herhjemme.

Den konkrete udmøntning af rabatten kommer til at ske via en bekendtgørelse, og det gør det, fordi det er en ny ordning, hvor der er behov for, at vi kan justere og også revurdere undervejs, i forhold til om ordningen fungerer efter hensigten. Vi har naturligvis i den proces også lyttet utrolig meget til branchen, der har været gode til at samle sig og blive enige om, hvordan de synes at en sådan ordning skal se ud, for at den på bedste måde kan understøtte det formål, som der også er med den. Det er en af grundene til, at vi også har øremærket midler til animation, som vi faktisk i Danmark har selskaber der er rigtig gode til at levere på.

Så kort og med få ord vil jeg sige, at nu ruller vi den røde løber ud for mere film- og serieproduktion i Danmark til gavn for danskerne, der elsker danske film og serier, og til gavn for den danske film- og seriebranche. I en tid, hvor vi oversvømmes med meget udenlandsk indhold, skal vi jo selvfølgelig svare igen ved at producere mere dansk indhold. Socialdemokratiet støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden – eller forkvinden. En af de største fornøjelser, jeg har i Danmark, er sådan set at gå ind og se en ny dansk film. Det elsker jeg simpelt hen. Det er så skønt at se, hvordan de danske film behandler det stof, de får, og hvor dygtige de, der hjælper til i alle mulige sammenhænge, er. Så er der en anden fornøjelse, og det er at gense dem, for jeg synes virkelig, at de film, der bliver lavet, holder i mange år, og at de er virkelig gode til at tage problemstillinger op, som kan fornøje igen og igen.

Det er jo også sådan, at vi faktisk har sat standarden for, hvad man kan med det medie, rigtig mange gange igennem de sidste 100 år. Det skal vi helst fortsætte med, og det gør vi, ved at vi har en stærk branche. Jeg tror, det her er en del af, at vi styrker branchen, at vi styrker, at dem, der virkelig er dygtige til at gøre nogle ting, får bedre muligheder for at gøre det. Så er pointen, at de får mulighed for at gøre det i Danmark, og at vi får mulighed for at vise, at Danmark er et flot og velfungerende land. Det ved jeg godt at der er mange der ved, men det der med at vise det på film, så man ser og oplever, hvordan det hænger sammen, er også en utrolig vigtig del. Hvis man spørger mig, er vi jo et af de bedste lande i verden, så hvorfor ikke gøre lidt reklame for os selv? Og det gør vi også, når vi bruger pengene på den her måde.

Hvordan gør man så andre steder i Europa? Det kan man spørge sig selv om. Der er det jo sådan, at vi faktisk er det sidste land i EU, der indfører en produktionsrabatordning. Så kan man sige, at så er det også på tide, at vi gør det. Og så gør vi det faktisk ordentligt. Beløbet på 125 mio. kr. er jo det største i Norden, så på den måde er det rigtig godt. Der er nogle andre, der har ordninger med større beløb, fordi de er sådan uden begrænsninger, men i Norden kan vi sige med oprejst pande, at vi er de største.

Jeg er enig med den foregående taler, Mogens Jensen, i, at vi skal sætte 25 mio. kr. af til animation. Det er jo også, fordi vi i Danmark har en tradition for at være vældig, vældig dygtige til det. Så det er jeg glad for. Det med, at vi sætter et loft på 20 mio. kr., synes jeg er en god og fornuftig del, så vi sikrer, at der er en del produktioner, der kan komme i spil. Jeg er også sikker på, at det, at vi laver en kulturtest bliver en rigtig god funktion, altså at vi gør det sådan, at dem, der skal have støtten, også rent faktisk skal bruge Danmark i deres produktion og have optagedage her, og jeg er glad for, at man har lagt en stor del af den specifikation af, hvordan det her skal foregå, ned i bekendtgørelsen, så man også kan arbejde med det på den måde.

Alt i alt er Venstre glad for, at det her er sket på den måde, det er sket. Jeg takker for, at dem, der er med i aftalen, er med, og vi støtter fuldt op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Venstre kalder sig Danmarks Liberale Parti. Vil hr. Kim Valentin ikke forklare det andet liberale parti, vi har, Liberal Alliance, hvordan i alverden sådan en ordning her er god liberal økonomisk ansvarlig politik? For det her er jo skjult erhvervsstøtte pakket ind i et ord, der indeholder ordet rabat i stedet for, men det er jo erhvervsstøtte i en ny forklædning. Det skævvrider markedet, og det favoriserer de store aktører. Det er dårlig brug af offentlige midler, som man kunne have brugt langt bedre på f.eks. at lave skattelettelser og sænke selskabsskatten. Man kunne have brugt pengene bedre på en lang række andre områder, hvis man gerne ville hjælpe de selskaber, der producerer film og tv.

Hvad er Venstres tanker omkring det her? Hvordan er det liberal politik?

Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at det er en støtte, der går til en bestemt branche, og at man som sådan kan mistænke det for ikke at være liberal politik. Jeg synes dog, der ligger masser af liberal politik i det, som også går på, at vi skal gøre vores egne brancher stærkere, og hvis vi ikke gør det her, gør vi faktisk vores filmbranche svagere. Det er et af de vigtigste argumenter, for som jeg også sagde, er der ikke mange steder i verden, hvor man ikke har en produktionsstøtteordning af en eller anden art, og hvis vi ikke gør det i Danmark, er det skidt for branchen herhjemme.

Den anden side af det er, at jeg faktisk også tror, der er behov for, at vi går ud og viser Danmark noget mere. På den måde arbejder vi jo med at fremvise et Danmark, som jeg synes er flot og velfungerende, på en god måde, for det er den måde, man gør sig på i film. Så på den måde bruger vi jo sådan set statens penge til at gøre rigtig mange gode ting for Danmark, og det kan jeg sagtens se noget liberalt i.

Spørgeren.

Men er ordføreren ikke enig i, at erhvervsstøtte og sådan en rabatordning her udvander den liberale idé om et frit konkurrencebaseret erhvervsliv? Det her system bliver tungt at administrere. Det er også noget, jeg tænker man som liberalt parti gerne vil være med til at gøre noget ved, altså den her enorme mængde administration, som jo bliver ved med at stige, og som har sat danmarksrekord under den her regering.

Tak. Ordføreren.

Vi bekæmper administration og bureaukrati og byrder. Det har vi sat på dagsordenen længe, og det gør vi også i den her regering. Men med hensyn til den her ordning er det jo en ordning, som man kan angribe, i forhold til at vi jo også laver støtte til andre brancher, f.eks. har vi lavet støtte til vindindustrien. Hvis vi ikke havde gjort det, havde vi så haft den store vindindustri? Så der kan man jo også sige: Hvor højt oppe i træet skal man sidde som parti, når man giver penge ud? Altså, nogle gange skal man gøre det får sikre, at vi faktisk har en branche.

Tak. Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Ordføreren skal lige blive.

Tak. Jeg kan godt forstå, ordføreren lige tænkte, at han var færdig. Vi er i Radikale Venstre også glade for at være med i den her aftale, men jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om ikke også Venstres ordfører og Venstre som et liberalt parti mener, at det er vigtigt, at man rent faktisk sørger for, at Danmark har en ligelig konkurrence på det her område i forhold til andre lande, og at den her aftale også er med til at sikre, at dansk film- og serieproduktion rent faktisk har ordentlige vilkår i forhold til resten af verden.

Ordføreren.

Jeg er glad for, at også Radikale Venstres ordfører tog ordet, fordi der var jo mere end to liberale partier. Der er jo også Radikale Venstre. Det skal man huske på. Det er godt, at I er med i aftalen. Jeg vil sige, at ja, det her er jo i allerhøjeste grad et spørgsmål om også at bevare en konkurrenceevne. Det forsøgte jeg også at svare til den foregående ordfører, men nu vil jeg tydeliggøre det. Det er det selvfølgelig, altså når alle andre gør det, må vi jo selvfølgelig også stå der og hjælpe vores branche til at få lige så gunstige vilkår, som man har andre steder. Vi ser jo faktisk vores branche optage andre i Europa af samme årsag, og det er jo ikke godt.

Ønskes den anden korte bemærkning? Nej. Så må ordføreren gerne gå. Den næste ordfører, vi skal se på talerstolen, er hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det har været meget interessant at læse Producentforeningens høringssvar til det lovforslag, vi behandler her. Det er rimelig klart i mælet. Nu citerer jeg: »Vi kan til fulde bakke op om det fremsendte lovforslag, der skaber gode rammebetingelser for en attraktiv dansk produktionsrabat i international konkurrence.«

Man peger bl.a. på, at loven kommer til at give et positivt dobbeltformål, nemlig på en gang at kunne styrke såvel danske som udenlandske produktioner og at kunne lokke udenlandske produktioner til Danmark og lokke danske produktioner til at blive hjemme.

I Danmarksdemokraterne anser vi det for nødvendigt med produktionsrabatter, alene fordi alle de andre lande også har det. Det synes jeg ikke er uvæsentligt. Men altså, det er nødvendigt med produktionsrabatter, synes vi, fordi eksemplerne på at flytte produktionen ud af Danmark er rigtig mange. Således blev en del af filmen om John Mogensen faktisk optaget i Tjekkiet, dele af »Pagten« om Karen Blixen lavet i Belgien, og »Erna i krig« optaget i såvel Estland som Belgien – med store produktionsrabatter.

På samme måde vil vi for alvor kunne tilbyde udenlandske producenter rigtig gode produktionsforhold hertillands, i det øjeblik L 37 træder i kraft, såmænd allerede den 1. januar 2026, med alt det, der følger med, som f.eks. dansk arbejdskraft til udstyr, kostumer, leje af studie, transport, overnatning etc.

Vi støtter forslaget i Danmarksdemokraterne, og vi vil til sin tid stemme for L 37 ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Claus Jørgensen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal starte med at sige, at jeg er her for fru Charlotte Broman Mølbæk, som desværre ikke kunne være her i dag. Så jeg har en tale med fra hende.

Tak for ordet. Dette lovforslag følger op på den politiske aftale fra juni i år om en produktionsrabatordning, som SF er en del af, og som vi er rigtig glade for. For SF er det helt centralt at medvirke til at styrke den danske historiefortælling og de danske produktioner. Vores film, animationer og tv-serier betyder noget for os alle, når de medvirker til at fortælle, hvem vi er som folk. De bringer vores kultur ud til verden, ligesom de samler os.

Men vi må også se i øjnene, at den internationale konkurrence i dag er benhård. Mange produktioner vælger at lægge deres optagelser i udlandet i lande som Polen og Tjekkiet, hvor der i mange år har været mulighed for at få produktionsrabat. Danmark har faktisk været det eneste land – hvilket allerede er blevet nævnt – der ikke har sådan en ordning. Det har haft konsekvenser. Bl.a. betød det, at serien om Karen Blixen ikke blev optaget i Danmark, på trods af at hendes fortælling jo er en central del af vores fælles kulturarv. Dette lovforslag kan være med til at sikre, at det bliver mere attraktivt at producere film og serier herhjemme. Vi styrker det danske produktionsmiljø og giver bedre vilkår til de mange dygtige mennesker, der arbejder bag kameraet, fra teknikere og scenografer til kostumedesignere og skuespillere.

For SF handler det ikke kun om erhverv, men også om kultur, som vi nu igen styrker. Vi ønsker, at de danske fortællinger fortsat bliver fortalt på dansk grund, at de optages i vores byer og i vores landskaber. Med produktionsrabatten understøtter vi dansk kreativitet, bevarer danske arbejdspladser og sikrer, at dansk film og tv ikke drukner i den internationale konkurrence eller flytter ud af landet. Vi håber, at ordningen vil inspirere producenterne. Med tilskuddet håber jeg at vi giver producenterne mulighed for at tænke kreativt og benytte de lokationer, vi har i Danmark.

SF er enig i, at vi med vedtagelsen af dette lovforslag kan medvirke til at fremme dansk kultur, ved at flere film og serier bliver optaget på dansk grund. Med dette lovforslag styrker vi dansk kultur, dansk produktion og dansk fortællekraft. SF støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Regeringen lægger nu op til at indføre en såkaldt produktionsrabat på film og serier, altså statsfinansieret støtte forklædt som tilbagebetaling til en branche, som i forvejen er dybt afhængig af offentlige midler. Det er erhvervsstøtte, uanset hvordan man pakker det ind, og det er vi i Liberal Alliance imod. I et frit marked skal virksomheder konkurrere på idéer, talent og effektivitet, ikke på, hvem der bedst kan navigere i støtteordninger, søge puljer og kulturelle pointskemaer.

Når staten begynder at refundere op til 30 pct. af produktionsudgifterne, er det ikke innovation, vi belønner; det er uafhængighed. Vi får ikke et stærkere kreativt miljø af, at staten pumper penge i det. Tværtimod risikerer vi at gøre branchen doven og afhængig af politikere og embedsmænd frem for af publikum og markedsmekanismer. Og hvem skal vurdere, om en film eller serie er værdig til støtte? Er det en kulturtest eller et ansøgningsskema? Hvem skal afgøre, om der er nok dansk indhold? Det er ikke frihed. Det er smagspolitik, regulering og bureaukrati, og det inviterer til lobbyisme og til særhensyn.

Vi ved også godt, at det her forslag bliver solgt som nødvendigt for at tiltrække internationale produktioner, men hvad er det, vi sælger ud af, for at de kommer? Vi betaler uden at få ejerskab. Vi dækker regningen, men vi får ikke del i overskuddet, og når kameraerne slukkes, rejser de videre til næste land med åbne statskasser. Det her er ikke liberal politik. Det er ikke ansvarlig økonomi. Det er en glidebane. Hvis vi virkelig vil styrke dansk kultur og kreative erhverv, skal vi give dem frihed, ikke støtte. Vi skal fjerne barrierer. Vi skal ikke opfinde nye puljer. Nej, vi skal have tillid til, at talent kan klare sig uden statens pengekasse. Derfor stemmer vi imod dette forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Ønsker hr. Søren Espersen, Danmarksdemokraterne, en kort bemærkning? Værsgo.

Vi er jo vidner til en meget spændende debat om, hvem der er mest liberal. Jeg ved ikke, hvor det ender, men jeg håber da i hvert fald, at Moderaternes ordfører, Katrine Daugaard, vil være med i opløbet om sejren på det her felt, altså med hensyn til hvem der er mest liberal. Jeg ved det ikke; jeg kan ikke bedømme det.

Mit egentlige spørgsmål drejer sig om netop det her, der bliver nævnt flere gange, om, at alle andre lande har indført den ordning, som vi nu også gør, og at vi kan se, at masser af produktioner til stor skade bliver slæbt udenlands. Når nu alle sammen er der, hvordan kan det så være, at man blankt siger nej fra Liberal Alliances side? Hvad skete der egentlig der?

Ordføreren.

Det er jo, fordi vi er imod erhvervsstøtte, og det er jo det, det her er. Altså, vi ønsker jo også at fjerne masser af erhvervsstøtte på alle mulige andre måder, hvor man kunne bruge præcis den samme undskyldning for at beholde det. Vi ønsker fri og fair konkurrence, og det mener vi ikke man får, når man går ind og laver sådan nogle erhvervsstøtteordninger her. Det er da rigtigt nok, at der kommer nogle penge retur i statskassen i forhold til moms, i forhold til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fra ansatte og i forhold til virksomhedsskat, hvis det altså er danske virksomheder, der bruges. Og så er der en eller anden turismeeffekt, når produktionen har sat fokus på Danmark. Men vi mener bare ikke, det er nok til at forsvare den her rabat, fordi det stadig væk er staten, der går ind og tager et direkte tab på rabatten.

Så er der en kort bemærkning til hr. Claus Jørgensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg har et relativt kort spørgsmål: Er det en generel politik fra Liberal Alliances side ikke at skulle støtte erhvervslivet i Danmark eller kulturlivet i Danmark? For hvis det er det, hvordan hænger det så sammen med, at man har foreslået at støtte opbygningen af atomkraftværker i Danmark, hvor man vil bruge 55 mia. kr. på netop dette? Så er det en generel politik fra Liberal Alliances side, at man ikke vil støtte med offentlige kroner?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Vi støtter jo også og er med i adskillige aftaler på kulturområdet i øvrigt. Men erhvervsstøtte er anderledes, fordi man der er på et frit marked. Når vi taler infrastruktur omkring atomkraftværker, vindmølleparker osv., er det jo noget, som er absolut nødvendigt for, at vores land kan fortsætte med den vækst, og vores virksomheder er dybt afhængige af, at vi får sikret den infrastruktur, også fremadrettet. Så vi har på den måde ikke nogen problemer med at være med fra statens side.

Spørgeren.

Men anerkender ordføreren ikke, at vi har et erhvervsliv her i kultursektoren, som har behov for hjælp? For alle andre lande gør det her; det gør vi ikke i Danmark. Så er der ikke behov for, at vi også hjælper og giver lige vilkår til vores branche her i Danmark?

Ordføreren.

Vi vil i Liberal Alliance ikke stoppe med at støtte film- og tv-produktion, overhovedet ikke – i hvert fald ikke den danske del. Men vi synes ikke, at argumentet om at gøre det, bare fordi alle andre lande har en produktionsrabat, holder. Det er jo i høj grad udenlandske investorer og firmaer, som fordeler det her, og ikke i lige så høj grad de danske. For der er jo ingen sikkerhed for, at de bruger danske virksomheder, selv om de måske optager en film her.

Så vi har ligesom gjort op, om vi mener, at der er flest fordele eller flest ulemper, og det er ulemper.

Tak. Så er det hr. Mogens Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er lidt videre i samme spor. For hvordan mener ordføreren, at der kan være tale om, at der er lige konkurrence – jeg kan forstå, at det er det, der er udgangspunktet her, altså at der skal være lige konkurrencevilkår – når det er sådan, at den danske filmbranche ikke har haft mulighed for at benytte sig af sådan en ordning? Det har derimod alle de lande, vi konkurrer imod. Så er der vel tale om ulige konkurrence for den danske filmbranche. Er det ikke korrekt?

Jeg er selvfølgelig betrygget ved, at Liberal Alliance åbenbart ikke vil fjerne al kulturstøtten. Men der gælder jo det samme princip her. Det her handler om at få ting til at ske i Danmark, og at den danske filmbranche får muligheder for at producere mere, og at vi også kan fastholde, at danske film bliver i Danmark, bliver optaget i Danmark, der bliver brugt danske filmarbejdere, og at man ikke flytter til udlandet. Er det ikke en reel og ordentlig hensigt?

Ordføreren.

Men der bliver jo produceret masser af tv- og filmindhold i Danmark – masser. Og der er også masser, der får opgaver med f.eks. at lave lyd på Netflixproduktioner osv., fordi vi er rigtig dygtige i Danmark. Og det er det, som vi ønsker at gå ind at støtte op om, altså at vi har nogle gode uddannelser osv. på de her områder.

Men du siger »lige konkurrence« – jeg siger »et frit konkurrencebaseret erhvervsliv«; det er det, som vi i Liberal Alliance går op i at støtte. Og der mener vi, at det her bliver en skæv konkurrence imod i hvert fald de mindre danske producenter, for det her vil jo også i højere grad blive de store selskaber, som står stærkere op imod de små og højst sandsynligt får større andel i den her støtteordning.

Tak. Jeg vil lige minde ordføreren om, at vi ikke anvender direkte tiltale. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan Liberal Alliance kan få det til, at det her ødelægger konkurrencen, altså det at indføre den her ordning i Danmark. For når alle andre lande i EU, som vi jo for de flestes vedkommende konkurrerer med, også om at lave film og tv-serier, har en ordning, hvor de støtter, at der kan gives rabat på, at der laves film i deres lande, og Danmark er det eneste land, der ikke har, stilles vi jo ulige i konkurrencen, og den danske filmbranche stilles ulige. Det kan jo ikke være anderledes. Jeg forstår ikke, hvordan man kan nå frem til andet.

Ordføreren.

Jamen det er jo, fordi at den idétænkning, som ordføreren praktiserer, kan du blive ved med på stort set alle områder. Vi har jo også været kendte for at gøre det på landbruget f.eks., og vi gør det på techindustrien osv. Det er jo ikke et argument i sig selv for, at det er den rette vej at gå, i hvert fald ikke hvis man ønsker en fri konkurrence, og det ønsker vi i Liberal Alliance. Og vi ønsker også et frit kulturområde, som ikke er bundet, eller hvor man hele tiden skal gå politikernes vej.

Tak. Så er det hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Det her er jo ikke en liberal kamp, vil jeg starte med at sige. Det er mere et spørgsmål om, hvad der er bedst for Danmark, og i Venstre synes vi, det er bedst for Danmark, at vi også har en del optagedage, når vi laver produktioner, om Danmark, altså når det foregår i Danmark, skal det også optages i Danmark, og vi har jo set det modsatte.

Det, som jeg hører at jeg bliver angrebet for af ordføreren, er, at vi laver smagsdommeri, men er det ikke netop smagsdommeri, at Liberal Alliance siger: Nej, film skal ikke støttes, men atomkraft skal støttes? Er det ikke smagsdommeri at sige lige præcis det?

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen ikke enig med ordføreren i, at det her ikke er en liberal kamp. Det her er i høj grad en liberal kamp, og det undrer mig virkelig, at Venstre kan være med til at lave sådan nogle ordninger her. For der findes jo masser af måder, man i stedet for kunne effektivisere og stimulere økonomien på. Man kunne sænke skatten generelt og fjerne byrder for alle virksomheder og brancher i stedet for. Det ville vi i Liberal Alliance da langt hellere bruge de her penge på. Nu ved jeg, at ordføreren interesserer sig for at handle med aktier osv. Når man investerer 30 pct. i en privat produktion, men uden at få del i rettigheder eller overskud, så svarer det jo til, at man investerer i aktier kun med et håb om, at der kommer lidt retur den anden vej.

Spørgeren.

Det har jo ikke noget med det at gøre. Det må jeg jo sige. Det har slet ikke noget med det at gøre. Den sammenligning kan man overhovedet ikke lave. For den handel, man laver – og det er jo den måde, det her marked fungerer på – går ud på, at man får produktionsstøtten for at lægge produktionerne i det land, som filmen skal fungere i, altså i Danmark, hvis det er Danmark, det handler om. Der er jo så en mulighed for at få nogle flere produktioner til Danmark, og det er den handel, man laver her. Det er jo noget helt andet i det andet marked.

Men jeg fik ikke svar på spørgsmålet, så mit spørgsmål er: Er det ikke smagsdommeri at sige nej til film og ja til atomkraft?

Ordføreren.

Men hvis staten dækker 30 pct. til en stor produktion f.eks., skal de økonomiske aktiviteter jo generere tilsvarende eller mere i nettoskatter, og det er ikke garanteret. Dermed er det at sammenligne med aktiehandel, hvor du bare håber på, at der kommer et eller andet ind igen. For moms og skat tilbageføres jo kun delvist, og rabatten er ofte større, end den reelle skattegevinst er. Så jeg er simpelt hen ikke enig med ordføreren.

Så er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren, om man anerkender, at Danmark som produktionsland vil stå dårligere, hvis ikke vi gennemfører den her produktionsrabat, i forhold til konkurrencen på det europæiske marked og i forhold til at tiltrække produktioner?

Anerkender ordføreren, at Danmark uden det her faktisk vil stå dårligere i konkurrencen?

Ordføreren.

Jeg anerkender i hvert fald, at det er en udfordring, at så mange lande begynder at subsidiere på den her måde, og det er det jo ikke kun på det her område; det er det på en lang række andre områder.

Men derfor mener vi ideologisk set bare ikke, at det er en god nok undskyldning for i Danmark at indføre en produktionsstøtte. For vi har et sprudlende tv- og filmlandskab her, så vi tror på, at de sagtens vil kunne overleve, uden at vi indførte den her produktionsrabat. Det gør de jo på strålende vis, bl.a. fordi de er så dygtige.

Vi har nogle af verdens bedste uddannelser. Vi har nogle af verdens bedste produktionsfolk, instruktører, skuespillere osv. Vi tror på dem; vi tror ikke på, at de behøver at blive endnu mere afhængige af politikeres indgriben her.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jamen det er jo dejligt at have tillid til vores kulturfolk; det har vi også i høj grad i Radikale Venstre. Det er også derfor, vi gerne vil understøtte dem og rent faktisk sikrer, at de får de bedst mulige betingelser for, at der også fremadrettet kan være produktion her i landet med alle de dele af fødekæden, som det indebærer, i dansk produktion.

Anerkender ordføreren, at vi hidtil faktisk har haft sager, hvor produktioner ikke er blevet placeret i Danmark på grund af den ulige konkurrence, som vi hidtil har været en del af, og at det her kan være med til at forebygge, så vi undgår det i fremtiden?

Tak. Ordføreren.

Jamen med den argumentation kunne jeg jo vende det om spørge: Er Radikale Venstre så lige pludselig blevet imod, at vi har FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje? For det er jo det samme argument, man bruger der. Der bliver også optaget film på Fyn, som skal forestille at foregå i København. Skulle det så være argument for, at Radikale Venstre lige pludselig ikke støtter den ordning mere eller hvordan?

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkningen. Jeg kan ikke se en ordfører for Moderaterne, og så går vi videre til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Som I nok kan se, er jeg i dag stand in for fru Helle Bonnesen, der er vores normale kulturordfører.

I dag skal vi først og fremmest takke branchen for film- og serieproduktion, for hvis der er nogen, der er årsag til, at vi i dag er nået dertil, hvor mange af os gerne vil og havde ønsket at vi kom til for længe siden, så er det branchen selv. Tak til Line Aarsland, Copenhagen Film Fund, Producentforeningen, Nordisk Film og alle jer, som har kæmpet i modvind.

Blandt os som politikere har muligheden været diskuteret længe, og Det Konservative Folkeparti har været endog meget positive, lige siden det kreative vækstteam opererede. For i årevis har der været en helt urimelig konkurrenceulempe, hvis man producerede i Danmark. Som erhvervsparti er vi grædefærdige over at se, hvor meget vi taber på ikke at være med i den store forretning, som alle andre i Europa deltager i. Og som kulturparti er vi lige så grædefærdige over at se, at produktionerne enten gå vores næse forbi her i Danmark eller flygte til udlandet til skade for dansk talentmasse og for dansk filmmiljø.

Derfor var Det Konservative Folkeparti også glade for at kunne byde velkommen til konference for godt et års tid siden med bl.a. Anna Porse og Birgitte Hjorth Sørensen som værter. Her fik vi præsenteret det ene eksempel efter det andet på, hvor meget produktionsstøtte kan gøre for et lokalsamfund, for turisme, dansk økonomi og ikke mindst vores filmtradition.

Til de kritikere, der eventuelt vil sige, at der jo her er tale om erhvervsstøtte, er det vigtigt at huske på, at en produktionsrabat i modsætning til almindelige erhvervsstøtteordninger er en refusionsordning; vi får hundrede procent noget for pengene. Så endelig – endelig! – er produktionsstøtten blevet en realitet, og Det Konservative Folkeparti støtter produktionsstøtten, om end vi gerne havde set den meget før. Så med de ord vil jeg sige, at Konservative stemmer for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Og nu er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det danske sprog, landskab og historie har i årevis været kulisse og indhold til stærke fortællinger på film og på tv. Men mange produktioner er flyttet ud, og med det her lovforslag får vi et værktøj til at få dem hjem igen. I flere år har vi set, hvordan andre europæiske lande har benyttet produktionsrabatter som et redskab til at fastholde og tiltrække filmproduktion. Danmark har hidtil stået uden for den udvikling, og det har haft konsekvenser, for vi har talentet, historien og håndværket, men har i mange år manglet vilkårene. Med det her forslag giver vi den danske film- og seriebranche bedre muligheder for at konkurrere internationalt. Det er ikke kun vigtigt for arbejdspladserne i branchen; det handler også om at sikre, at dansk kultur bliver fortalt og videreført gennem moderne medier.

Når film og serier optages i Danmark, bruges de lokale kræfter både foran og bag ved kameraet. Der benyttes danske lokationer, dansk musik, danske håndværkere og tekniske kompetencer. Det er en hel værdikæde, som styrkes, når vi gør det mere attraktivt at producere herhjemme. Samtidig er det værd at hæfte sig ved, at ordningen også rummer krav om kulturelt indhold. Det handler ikke kun om økonomi, men også om at styrke fortællinger med dansk forankring. Det er vigtigt, hvis vi vil bevare og udvikle en dansk filmtradition med kunstnerisk og folkelig gennemslagskraft.

Det er fornuftigt, at lovforslaget lægger vægt på transparens, objektive kriterier og kontrol. Det skaber tillid og troværdighed omkring ordningen og sikrer, at midlerne faktisk går til projekter, der gavner kulturen. Samlet set er det her et balanceret og rettidigt forslag. Det bringer os på niveau med vores europæiske naboer, og det giver dansk kultur bedre betingelser for at leve videre i filmens og seriens sprog. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak. Hvor er det bare fedt at stå på talerstolen med det her lovforslag i dag. Jeg ved, at der er virkelig mange mennesker, der har arbejdet hårdt for, at vi skulle komme hertil. Tusind, tusind tak til branchen for at have lagt så stort et stykke arbejde igennem meget lang tid, for at vi kunne komme hertil i dag. Selvfølgelig også tak til regeringen, men også en særlig tak til SF for samarbejdet om det her.

Før vi indgik aftalen om at lave en produktionsrabat, blev jeg kontaktet af en ung kvinde. Hun arbejdede i produktionsbranchen omkring film. Hun kunne fortælle, at hun desværre netop havde mistet sit job, fordi produktionen var rykket til udlandet til et land, hvor man havde produktionsrabat. Det var en virkelig ærgerlig historie om et dygtigt menneske, der bidrager, og en produktion, som samlet set rykkede arbejdspladser, kreativitet, udvikling og et vindue til dansk kulturliv ud af landet.

Det synes jeg må være en rød tråd for, hvorfor det her lovforslag er så vigtigt, og hvorfor alle jer, der har siddet på kulturområdet meget længere tid, end jeg har, har en stor del af æren for og skal have tak for, at vi står her i dag, så vi rent faktisk både kan holde på dansk produktion, men også være med til at invitere udenlandske produktioner hertil og vise, hvor dejligt et land Danmark er, og understøtte hele fødekæden i vores produktion.

Så tak til aftalepartierne for det gode samarbejde. Og selvfølgelig allerstørst tak til branchen, der virkelig har lagt et enormt arbejde i, at vi er nået hertil i dag. Jeg synes, at vi virkelig er kommet frem til en god model. Jeg glæder mig enormt meget til, at vi kommer til at se den leve ude i virkeligheden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke ordføreren fra Alternativet, så vi går direkte videre til kulturministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak til kollegaerne for en god og saglig debat. Jeg er både glad og stolt – glad, fordi der er bred opbakning til lovforslaget, og stolt, fordi det er lykkedes regeringen ikke kun at finde de nødvendige midler, men også at formulere en god, moderne og effektiv model for, at Danmark igen kan blive en førende tv- og filmproducentnation.

Jeg er enig med de mange kollegaer, der har nævnt, at vi har meget dygtige filmfolk, manuskriptforfattere, lydteknikere og skuespillere, og at vi har effektive produktionsmiljøer og formår at samle både danskere og mennesker i det store udland om fortællinger, der både rører os, gør os historisk klogere, er med til at sætte samtiden til debat og samtidig er underholdende, hjerteskærende og begejstrende – alt det, som et stærkt produktionsmiljø skal kunne. Men det er bare ingen hemmelighed, at vi med den ene hånd i mange år har givet filmstøtte til danske projekter, der så har taget imod støtten, som er givet gavmildt, og har optaget rigtig meget af det danske indhold i udlandet netop på grund af bedre rammevilkår.

Når nogle siger, at det her er skjult statsstøtte, så lad os med det samme sige: Nej, det her er direkte og indirekte kulturstøtte. Det handler om, at vi som et lille sprogområde har en interesse i, at dansk kultur bliver styrket af vores fortællinger og kommer ud over landets grænser, og at vi har et produktionsmiljø herhjemme, der vokser, og som er med til at skabe dansk kultur. Det er vigtigt. Når vi så ser på vores naboer i Skandinavien og lidt syd for vores grænser, er det relativt effektivt dokumenteret, at 1 kr. i en produktionsrabatordning giver mellem 2 og 5 kr. igen. I Sverige er det 3,5 kr., og det er det også godt og vel i Norge. Og derfor er det min forventning, at 125 mio. kr. om året vil give et afkast tættere på 0,5 mia. kr.; det er i hvert fald forhåbningen.

Der har været gjort et stort arbejde, ikke kun af Folketingets partier, heller ikke kun af Kulturministeriet, men også af rigtig mange af de interessenter, for hvem det her er nødvendigt. Og jeg håber, at de i de kommende år vil vise, at de penge, vi bruger, ikke har været spildt, men tværtimod er en væsentlig og nødvendig investering i det, vi alle sammen kerer os om, nemlig vores fælles sprog, vores fælles stemme, vores kultur og den evne, vi har til at sammensætte og formidle stærke fortællinger i en tid, hvor det, der samler os, i nogle tilfælde bliver mindre og mindre, men hvor behovet for det kun bliver større og større. Tak for ordet.

Tak til kulturministeren. Der er en kort bemærkning til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Den her regering har fra starten af sagt, at man gerne vil nedbringe bureaukratiet og antallet af administrativt ansatte. Alligevel går det kun i den forkerte retning. Nu indfører man så her en rabatordning, og jeg har lyst til at spørge ministeren: Kommer det her til at gå i den gode retning, altså i den retning, som regeringen hele tiden har sagt de gik ind for, hvor der skulle være mindre bureaukrati og færre administrativt ansatte, selv om man alligevel har rundet 102.000 administrativt ansatte, altså sat danmarksrekord i andet kvartal af i år? Kommer det her til at bidrage til den linje, eller hvordan er det?

Ministeren.

Hvis fru Katrine Daugaard og jeg selv stifter et produktionsselskab og vi ønsker at søge den her produktionsstøtte, kan vi inde på over Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside ret hurtigt finde ud af, om vi er kvalificerede, og gennemgå den kulturelle test, der lægges op til. Og ja, der kommer selvfølgelig til at sidde et menneske eller to eller tre og være med til at administrere ordningen. Men ser man generelt på Kulturministeriets ressort, § 21 i finansloven, kan jeg uden blusel sige, at i de år, jeg har været kulturminister, har vi løftet kulturen rent økonomisk og forhåbentlig også anseelsesmæssigt i hele landet. Men rent administrativt har jeg kæmpet en hård kamp for at sikre, at antallet af årsværk ikke er steget.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Så kulturministeren kan altså garantere her i dag, at det her maksimalt kommer til at koste en-to administrativt ansatte i Kulturministeriet til at administrere den her ordning, når det til sammenligning koster seks-otte administrativt ansatte f.eks. at implementere de her EU-direktiver, vi lige fik, om, at vi under valgkampe osv. ikke må annoncere?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Altså, man skal passe på med at garantere noget som helst. Det, jeg siger fra talerstolen, er, at det ligger mig meget på sinde, at de penge, vi bruger på kultur her i landet, har en effekt der, hvor de er tiltænkt. Og det vil sige, at der skal være færrest mulige midler på administration, og flest mulige midler til dem, der skaber kulturen, og de danskere, der oplever og får glæde af netop kulturen.

Om det er to, tre eller fire administrative årsværk, der går med det her, ved jeg ikke, men jeg ved, at når jeg en dag er færdig med at være kulturminister, så vil man ikke se en voldsom stigning i administrative årsværk på mit område, fordi vi hvert år – og sidste år stemte et stort flertal i Folketinget netop for den øvelse – har været med til ved opgavebortfald, saneringer og andet at mindske bøvl og bureaukrati.

Tak til kulturministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.