Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen. (Hf som trædesten til erhvervsuddannelse, justering af kommunalbestyrelsernes forsyningspligt og genindførelse af forhåndstilkendegivelse).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 09.10.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Hvis man spørger de unge, hvad der er vigtigst for dem, når de skal vælge ungdomsuddannelse, nævner de fleste tre ting: nærhed, åbne døre og ungemiljø. Det, som fylder mest i de unges valg, er altså, at skolen ligger tæt på, at skolen ikkelukker for deres fremtidige uddannelsesvalg, for de fleste unge ved ikke, hvad de vil endnu, og at der er studenterkørsel, kærestepotentiale og fredagscaféer på skolen. Det gør stx-gymnasierne virkelig attraktive, fordi de ligger i langt de fleste byer i hele landet, fordi de holder alle fremtidige døre og muligheder åbne, og fordi de har fået opbygget et meget stærkt ungemiljø.

Men samtidig siger mange unge, der går på gymnasiet, at de synes, at deres skoletid handler lidt for meget om integralregning og oldtidskundskab og lidt for lidt om noget, de kan relatere til deres hverdag og fremtidige jobs, og ligeledes savner mange af de unge noget mere praktisk undervisning. Det har vi lyttet til, og derfor laver vi nu et helt nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium, epx, som kommer til at ligge lige så mange steder, som stx-gymnasierne gør, som kommer til at holde alle døre åbne, ligesom stx-gymnasierne gør, og som kommer til at have rigtig stærke ungdomsmiljøer, som stx-gymnasierne har, men som giver mulighed for at tage uddannelsen på kortere tid med færre A-fag og med mere praktisk undervisning. På den måde får de unge flere reelle uddannelsesmuligheder, uanset hvor i landet de bor, og på den måde kommer langt flere unge til at kunne komme i gymnasiet i fremtiden.

Som en vigtig sidegevinst kommer epx også til at sikre nuværende gymnasiers bæredygtighed og måske endda overlevelse i nogle af de byer, hvor ungdomsgenerationerne falder de kommende år. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for mange unge, som ikke føler, at vi har et attraktivt og passende ungdomsuddannelsestilbud til dem i dag, og det kommer til at gøre en afgørende forskel for at bevare uddannelsesmuligheder og liv i flere af vores landområder og mindre byer, og det er jeg så stolt af.

Epx-reformen træder i kraft i år 2030, men med lovforslaget i dag foreslår vi at tage forskud på dele af aftalen og lade nogle skoler og kommuner afprøve nogle af elementerne, så vi kan drage nogle erfaringer, inden den fulde aftale rulles ud.

For det første foreslår vi, at gymnasielovens formål bliver udvidet, så den 2-årige hf-uddannelse også vil kunne forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og ikke alene, som det er i dag, til videregående uddannelser. Hf-skolerne har allerede i en årrække haft stor succes med at forberede eleverne til professionsuddannelserne ved at lave studieretningspakker målrettet f.eks. plejesektoren eller handelssektoren med praktikforløb og studiebesøg i relevante virksomheder. Det er helt oplagt, at hf på samme måde kan afprøve og tage forskud på at forberede eleverne til erhvervsuddannelserne. Det vil både være relevant for mange af de elever, der går der i dag, men det vil også være en god erfaring at tage med til opbygningen af den nye epx-uddannelse.

For det andet foreslår vi at lade elever på stx, hhx og htx afgive en forhåndstilkendegivelse om ønsket til studieretning, inden eleverne påbegynder grundforløbet. Det gør vi på baggrund af ønsker og erfaringer fra gymnasierne selv, fordi de på den måde håber og tror, at flere elever kan blive sammen med deres klasse efter grundforløbet. Det har nemlig vist sig uhensigtsmæssig hårdt for nogle elever at starte forfra med en ny klasse allerede efter 3 måneder i gymnasiet. Forhåndstilkendegivelsen vil ikke være bindende for elevernes studieretningsvalg i slutningen af grundforløbet, og det vil også være op til den enkelte institution, i hvilket omfang den vil anvende elevernes forhåndstilkendegivelse til klassedannelse i grundforløbet.

For det tredje foreslår vi, at kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at leve op til deres forsyningspligt vedrørende 10.-klassesundervisning ved at indgå en driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om, at erhvervsskolen kan varetage 10. klasse. Det har på samme måde været et ønske fra flere kommuners side, som har oplevet, at det var svært at leve op til forsyningspligten, fordi elevgrundlaget var for småt til at drive en bæredygtig faglig institution, fordi de har haft ønsket en synergieffekt ved at lægge flere institutioner på samme matrikel.

Socialdemokratiet bakker varmt op om alle tre forslag, så vi så småt kan komme i gang med den efterspurgte omstilling af vores ungdomsuddannelseslandskab. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

I de over 70 år, hvor vi har haft 10. klasse, har Venstre ad nogle omgange forsøgt at komme af med 10. klasse, men vi har jo stået fast, og det har vi kunnet gøre, fordi Socialdemokraterne var på 10. klasses side. Hvad er det, der er sket, siden Socialdemokraterne nu ønsker at nedlægge 10. klasse?

Ordføreren.

Det her er ikke en nedlæggelse; det er en omlægning af de tilbud, som de unge får. Det er en udvidelse af mulighederne og en forøgelse af midlerne til området. Vi har lyttet til, hvad de unge efterspørger, og derfor bygger vi nu en helt ny gymnasieuddannelse, hvor man også faktisk har mulighed for at gå 1 år og så skifte til noget andet, hvis man har brug for mere tid. Der bliver også en øget mulighed for at komme på efterskole, også for de familier, der ikke har så meget, og komme på fgu, hvis det er sådan, at man har brug for at hæve sine karakterer, hvis man f.eks. ikke har bestået sin eksamen. Så der bliver flere muligheder, end der er i dag.

Fru Lotte Rod.

Det er jo en værre omgang politikersnak. I Socialdemokratiet har I valgt, at I vil nedlægge 10. klasse. Hvorfor vil Socialdemokratiet nedlægge 10. klasse?

Ordføreren.

Det er jo ikke en enkeltstående ting. Det er jo en udvidelse og en forbedring af mange muligheder. Kig på den gruppe af unge, som vi har i dag. Man kan se, at en stor del af dem, som går i 10. klasse, gør det for at hæve deres karakterer, eller fordi de f.eks. ikke har bestået 9. klasse. De får nu en rigtig god mulighed for at komme på fgu. Nogle gør det, fordi de måske ikke ved, hvad de vil. De får nogle andre muligheder. Så det er ikke en nedlæggelse. Det er en udvidelse af nogle muligheder.

Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig gerne følge lidt op på Radikales ordførers spørgsmål og tage ordføreren lidt på ordet. En »omlægning« af 10. klasse er det jo ikke, og i sætningen bagefter bliver gymnasiet nævnt. 10. klasse og gymnasiet er jo ikke noget, der rigtig minder om hinanden. Jeg skal hilse og sige, at jeg selv tog 10. klasse, fordi jeg var ret skoletræt. Det er jo også de elever, der kommer i klemme her. Jeg var ikke klar til at tage gymnasiet, og det er der mange andre, der ikke er. Samtidig er der en del elever, der nu bliver tvunget til måske at tage et fag på C-niveau, som de ikke er klar til.

Så hvad er svaret til de elever, der er skoletrætte efter 9. klasse og har brug for et pusterum? For det pusterum fjerner I nu.

Ordføreren.

Jeg anerkender og er helt enig i, at der er en stribe unge, som er glade for 10. klasse i dag. Det er der helt sikkert. Men der er også sket en udvikling i, hvad det er, de unge i dag søger efter 9. klasse. Langt flere vælger efterskoler. Der giver vi nu en øget mulighed for, at nogle af dem, som har brug for lige et år, hvor der sker noget andet – måske er man skoletræt – kan komme på efterskole, også selv om familien ikke har de samme midler. Dem, hvor det handler om, at man måske ikke har bestået en række fag, får en anden mulighed for at fordybe sig i nogle af de fag og få en særlig god hjælp til det.

Så siger ordføreren, at nu bliver man tvunget til nogle fag på C-niveau eller andet. Der er ikke nogen, der har lagt sig fast på endnu, om fagene nødvendigvis i alle retninger på epx'en skal være på C-niveau, eller om der kan være lavere niveauer. Så der bliver fortsat muligheder for alle elever, uanset hvad det er for en situation, de står i.

Spørgeren.

Jeg synes stadig væk, der er nogle elever, der kommer i klemme i det her. Det kan godt være, der er flere, der heldigvis nu får råd til at komme på efterskole, men der er også de elever, der ikke har lyst til at bo og sove på en skole.

Grundlæggende håber jeg bare virkelig, at regeringen virkelig sætter fokus på de her elever, der kommer i klemme, altså dem, som har brug for 10. klasse. For man kan godt sige, at der er nogle, der så skal på fgu, og nogle, der skal på efterskole. Men der er altså stadig væk en stor gruppe af unge, der kommer i klemme i det her, som hverken føler sig i klemme på efterskolen eller på fgu, og som nu er tvunget til at tage gymnasiet. I har desuden udvandet det begreb totalt nu.

Ordføreren.

En lang række af de elever, som ordføreren taler om, er jo også nogle, som – jeg nævner det selv i min tale – måske savner noget mere praktisk undervisning, og som savner, at det, de laver, er mere hverdagsrelateret. Måske ville de faktisk synes, det var rigtig spændende at komme på en erhvervsuddannelse. Men der er nogle barrierer, fordi det måske kræver, man skal køre rigtig langt dér i landet, hvor man bor. Det kræver, man ikke skal gå med sine venner hjemmefra. Der giver vi dem nu en mulighed for faktisk at kunne fordybe sig lidt i nogle praktiske færdigheder, men stadig få noget tid i nærheden og sammen med deres venner, inden de skal træffe det valg.

Fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Kan vi blive enige om, at regeringen vil nedlægge 10. klasse? Ja, det kan vi, for det har I sagt at I vil. Kan vi blive enige om, at regeringen vil flytte de elever, der almindeligvis vælger 10. klasse, fordi de har lyst til at have et år, hvor de måske skal modnes, måske har lyst til nogle andre fag, måske har lyst til fagligt at blive lidt stærkere og måske har lyst til lige at trække vejret, inden de laver deres uddannelsesvalg? Kan vi blive enige om, at regeringen nu vil tvangsflytte dem over på erhvervsuddannelserne? Det er ikke alle elever, der vælger 10. klasse i dag, der efter 10. klasse vil gå på en erhvervsuddannelse. Der er faktisk rigtig mange, der gerne vil på hhx, htx og stx. Men det er faktisk det, regeringen vil nægte dem nu.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg ikke være enig med ordføreren i – på nogen måde. Vi kommer ikke til at tvangsflytte nogen. Vi kommer til at udvide mulighederne for de unge, i forhold til hvad for nogle valg man kan træffe. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der kan være nogle, der lige skal have noget tid til at trække noget luft. Der er flere, der får mulighed for f.eks. at kunne komme på efterskole. Men der er også rigtig mange unge – måske også dem, der vælger 10. klasse – der kunne være nysgerrige på at prøve nogle flere praktiske fagligheder, og det kan de nu prøve af på epx'en med mulighed for, faktisk, efter et år at skifte til hhx eller stx, eller hvad de ellers kunne tænke sig. Så der er ingen, der bliver tvangsindlagt til noget som helst.

Spørgeren.

Er vi enige om, at regeringen vil nedlægge 10. klasse? Det vil jeg gerne have et svar på. Herefter vil jeg gerne have et svar på, om vi er enige om, at regeringen i fremtiden vil have, at alle, der ønsker noget a la 10. klasse, skal gå ind på en erhvervsrettet uddannelse, epx'en, så man fratager dem deres helt frie valg, i forhold til hvis de kunne ønske sig at gå ind et helt andet sted.

Ordføreren.

Nej, altså, vi laver en stor samlet pakke, et nyt uddannelseslandskab, hvor der kommer nye uddannelsesmuligheder og nye rettigheder til eleverne, i forhold til hvis de skal have styrket nogle karakterer. Der kommer nye muligheder for, at flere kan komme på efterskole, uden at det handler om pengepungen derhjemme. Så der bliver flere muligheder. Og så er det rigtigt, at i den kabale nedlægger man nogle andre ting, for at man ligesom kan lave de nye muligheder. Men det er på baggrund af, at vi har lyttet til unge og deres ønsker og behov.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg synes sådan set, at den nye epx-uddannelse er fornuftig, men noget, som jeg virkelig synes er ufornuftigt, og som også kommer til at skade epx'en, er, at man vil lukke 10. klasse. Jeg forstår simpelt hen ikke Socialdemokratiets holdningsændring i det her spørgsmål.

Omkring halvdelen af de unge vælger i dag 10. klasse, og vi kan se, at rigtig mange af dem siger, at de har brug for det ekstra år til at modnes eller til at blive styrket fagligt. Det år tager man fra dem. Man tvinger dem til endnu hurtigere, endnu tidligere at tage et valg om en ungdomsuddannelse. Vi kan se, at det særlig kommer til at gå ud over drengene eller dem fra de socialt udsatte hjem, fordi de generelt får lavere karakterer, så deres valgmuligheder bliver færre. Så siger man, at der er flere muligheder for at komme på efterskole, men jo ikke for alle og enhver.

Så I fratager dem muligheder, og jeg må sige, at jeg synes, det er en kæmpe skam.

Ordføreren.

Langt størstedelen af den gruppe, som ordføreren nævner her, altså af dem, der vælger 10. klasse, vælger i dag at komme på efterskole. Den gruppe kan nu blive udvidet.

Af dem, som vælger at gå i en kommunal 10. klasse i dag, er der faktisk rigtig mange, som enten har haft problemer med at bestå folkeskolen eller har brug for særlig støtte og hjælp. Den hjælp er jeg helt overbevist om de vil kunne få mindst lige så godt på en fgu, som også gør et fremragende stykke arbejde for den her målgruppe. Dertil er der mange af de unge, der også godt lige kunne tænke sig en pause, som siger, at de faktisk er lidt trætte af, at det i så høj grad er boglige fag, de bliver præsenteret for hele tiden.

Derfor tror jeg, at det vil appellere meget til den målgruppe, at der nu bliver en mulighed for, at man kan vælge et skoletilbud, hvor der faktisk også er fokus på praktisk undervisning.

Spørgeren.

Nej, man kan ikke bare vælge det; man skal vælge det, for I fratager dem muligheden for 10. klasse. Jeg og mange af Folketingets partier tror jeg ville være klar til at se på, om ikke man så skulle ændre 10. klasse – lave den mere praktisk, gøre noget andet – men det ville regeringen ikke.

For sandheden er jo, at det her er en del af finansieringen af epx'en. I kunne ikke finde pengene andre steder – det ville I ikke – så derfor valgte I at fjerne 10. klasse, og det kan man simpelt hen kun begræde.

Ordføreren.

Det, ordføreren siger, er ikke hundrede procent rigtigt. Det handler i meget høj grad om at lave bæredygtige uddannelsestilbud, og det handler jo også om, at der er elever nok til faktisk at kunne have nogle rigtig gode skoler. Det er klart, at hvis man sagde, at der skulle være en stribe forskellige tilbud i alle byer og dele af vores land, så ville det være med et meget lille elevgrundlag nogle steder.

Så det her handler jo også om at lave nogle bæredygtige uddannelsestilbud, hvor der faktisk er et ungemiljø, som de unge efterspørger, og det er attraktivt at gå sammen med mange. Det er jo en stor del af det her med, at vi vælger nogle ting fra og nogle ting til – men faktisk flest ting til.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det. Den nye epx-reform skal sikre, at vores uddannelsessystem følger med den udvikling og den virkelighed, der faktisk er. Jeg vil godt starte med at sige, at hele baggrundstæppet for den her nye epx-reform er jo bl.a., at rigtig mange steder, især i landdistrikterne, ser vi, at antallet af unge mennesker er drastisk faldende. Det betyder jo, at hvis vi bare lod stå til, hvis vi ingenting gjorde, hvilket måske for nogle synes at være det letteste, ville der simpelt hen blive nogle store sorte pletter på landkortet, hvor unge mennesker ikke kunne få en uddannelse.

Det her lovforslag, som vi behandler nu, er jo, at vi tager nogle små første skridt, også før selve reformen træder fuldstændig i kraft. For epx'en åbner jo først dørene i 2030. Men som sagt er formålet med forslaget, vi behandler nu, at vi tager forskud på dele af epx-reformen. For det første sikrer vi, at hf fremover også kan forberede de unge til at tage en erhvervsuddannelse, og dermed også, at det bliver muligt for skolerne at indarbejde erhvervsrettede perspektiver i fagene, i fagpakkerne, i projekter og i praktikforløb.

For det andet giver vi også gymnasierne mulighed for at lade kommende elever på stx, hhx og htx tilkendegive ønske om studieretning, inden de begynder på grundforløbet. Og det er faktisk noget af det, som rigtig mange har efterspurgt. For det tredje er det sådan, at lovforslaget her kommer til at gøre vejen bedre og lettere, i forhold til at flere erhvervsskoler kan varetage den kommunale 10.-klasseundervisning.

Så alt i alt er det små skridt, og man kan jo faktisk sige, at det er de første ting, vi nu skubber i gang i forhold til at ende ud med at sætte gang i den nye store reform, som træder i kraft i 2030. Derfor bakker Venstre op om lovforslaget. Jeg har lovet at hilse fra Moderaterne og sige, at det gør de også.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Der bliver sagt fra ordførerens side, at det er lettest bare at gøre ingenting. Det kan ordføreren selvfølgelig har ret i, men jeg hører ikke, at mine andre kollegaer siger, at de vil gøre ingenting. For selvfølgelig har vi et problem med bl.a. udkanten, og det synes jeg vi skal have løst. Jeg er bare ikke sikker på, at epx er den rigtige løsning. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er, der gør, at regeringen er så stensikker på, at det her er en god og en rigtig løsning, for ærlig talt, så har vi ikke særlig gode erfaringer med kæmpe reformer lige præcis på det her område. Og jeg er bestemt ikke er reformforskrækket, men vi har en folkeskolereform og andre reformer, der desværre har tæret meget på sektoren.

Ordføreren.

Jeg kan være enig med ordføreren så langt, at det ikke er alle reformer, der ender ud i at blive gode reformer. Modsat vil jeg også sige, at det ville være rigtig dårligt, hvis man som politiker ikke også nogle gange turde tage nogle vovede og store skridt. Jeg anerkender helt klart, at epx-reformen er en stor reform. Jeg må også være ærlig og sige, at den ændring, vi nu har lavet på folkeskoleområdet, synes jeg faktisk også er en forholdsvis stor, men en vigtig reform. Så det kræver jo lidt, at man også følger med den udvikling, der er uden for Christiansborgs mure, og jeg vil sige så meget, at epx-reformen har bund i noget stærk faglighed, og man har bl.a. også været ude og tale med rigtig mange unge mennesker og spurgt dem, hvad det er, der er vigtigt for dem. Så det står den også på.

Spørgeren.

Jeg føler bare, at man satser så meget i forhold til ungdommen, og det har jeg simpelt hen ikke lyst til at lægge stemmer til. Det kan godt være, at vi lige har lavet en stor reform på folkeskoleområdet, men det var jo for at rulle den forfejlede folkeskolereform tilbage. Og efter at vi har rullet den tilbage, er det jo ikke sådan, at problemerne er løst. Det har jo sat ar ude i folkeskolen, og det kommer til at tage mange år at rette op på det. Så det er bare sådan, at jeg egentlig ønsker, at det hviler på et mere sikkert grundlag, når man vælger at lave en epx-reform, for jeg kan ikke sige, om det er den rigtige løsning. Jeg håber det for alt i verden for de unge menneskers skyld, men jeg føler mig ikke godt nok klædt på til at sige, at det her er det, der løser problemerne derude.

Ordføreren.

Nej, men jeg kan godt gå så vidt som til at sige til Liberal Alliances ordfører, at der da sagtens kan være ting i selve den her epx-reform, som gør, at jeg en gang imellem tænker: Hvordan får vi nu det her løst godt nok? For jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg synes, at alt var i den skønneste orden. Men det, vi siger både til sektoren og for den sags skyld også til de unge mennesker, er, at hele rammen, vi har sat, har vi styr på nu, men at det da kan være, at der undervejs skal ske nogle tilpasninger.

Fru Lise Bertelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved, at fru Anni Matthiesen går rigtig meget op i det her område og altid har gjort det. Derfor er jeg også meget interesseret i de her høringssvar, der nu har været fra flere organisationer, bl.a. Danmarks Lærerforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Efterskoleforeningen og alle mulige andre, som peger på og er bekymret for, at det her simpelt hen kan stride imod det hensyn, der er til tilgængelighed, geografisk tilgængelighed og til de unge og forældrenes valg om et regulært 10.-klassesår. Deler Venstre ikke den bekymring?

Ordføreren.

Nej.

Spørgeren.

Så I deler simpelt hen ikke bekymringen, som man ude i sektoren har rejst her, om det her med, at der bliver én indgang på epx'en, hvor det så skal forestille at 10. klasse også skal ligge. I synes simpelt hen ikke, det er at fratage familier deres reelle valg for et 10.-klassesår, hvor unge mennesker har brug for at modnes og fagligt kunne blive bedre, at man nu af økonomiske årsager sluser dem ind på én uddannelse frem for at åbne deres vifte af muligheder for også at kunne vælge stx og alt muligt andet. Nu ville man proppe dem ind i en 10. klasse på en erhvervsuddannelse.

Ordføreren.

Det, jeg synes, jeg nogle gange kan være i tvivl om, er, om også Konservatives ordfører egentlig har forstået hele tankegangen omkring epx'en, i forhold til at man kan bygge ovenpå, og at man for den sags skyld også lettere kan skifte spor. Det betyder jo ikke, at fordi man går ind ad den her sluse, som jeg kan forstå at det så er, så er man tvunget til at skulle blive der, helt til man er færdig, hvis man undervejs finder ud af, at man faktisk gerne vil skifte spor. Det har været noget af det, der har betydet rigtig meget for os i Venstre, altså at så har man mulighed for også lettere at skifte spor.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg deler sådan set regeringens og ordførerens analyse af, at der er behov for en epx-reform. Og selv om jeg også er meget urolig i forhold til reformer på uddannelsesområdet og er enig i de konsekvenser, der har været af tidligere reformer, tror jeg, at der er belæg for, at der skal gøres noget her.

Jeg er meget uenig i og bekymret for, hvad der sker med 10. klasse. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det spor og navnlig forholde mig lidt til det lovforslag, vi egentlig også behandler. Danmarks Lærerforening peger på, at de er bekymret for, at det her faktisk kommer til at modarbejde intentionen om at få erfaringer fra 10. klasse ind i epx, fordi de er bange for, at vi risikerer at flytte arbejdspladser to gange inden for få år – først fra kommunen i 10. klasse til 10. klasse på erhvervsskole og så til en epx-skole, og at lærerne simpelt hen så forsvinder. Hvad tænker ordføreren om den bekymring?

Ordføreren.

Altså, jeg vil sige så meget, at jeg håber selvfølgelig også, at man rundtomkring i kommunerne selvfølgelig tænker tingene igennem, i forhold til når man begynder at flytte f.eks. 10. klassen nu her over på en erhvervsskole. Jeg vil modsat sige, at der jo faktisk allerede er en del kommuner, der har haft stor succes med det. De steder, jeg har besøgt, hvor man har valgt netop at placere 10. klasse på en erhvervsskole, har jeg kun hørt både rigtig glade elever og for den sags skyld også undervisere. Så jeg forstår ikke helt, at man har den bekymring. Så må vi jo se, når landkortet er endeligt på plads. Jeg synes bare, at på en eller anden måde skal man ikke være bekymret for at gå i retning af at sige, at selvfølgelig kan en 10. klasse også placeres på en erhvervsskole.

Spørgeren.

Den pointe er jeg for så vidt fuldstændig enig i og enig i, at der er meget gode erfaringer. Det, man frygter, som jeg forstår det, er, at en kommune ser en god business i at lukke alle 10.-klasserne undtagen den ene, der ligger på erhvervsskolerne, og spare nogle penge i en kort årrække ved at samle det hele, og at man derfor risikerer en lærerflugt inden en kommende epx-reform, og at man så mangler de gode erfaringer derude. Det håber jeg i hvert fald forligspartierne vil følge, så det ikke kommer til ske.

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at der kan være lærere derude nu, der tænker: Hvad mon jeg skal lave i 2030? Jeg vil så også bare understrege, at det faktisk er noget af det, som jeg ved at både ministeren og vi andre gør os umage for at sige, altså: Vi har brug for jer, også fra 2030, når epx'en starter. For selvfølgelig skal der være mange af de ting, der foregår i 10. klasse i dag, der skal rykke med ind i epx'en, og derfor har vi også fortsat brug for de dygtige undervisere.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her lovforslag består af tre dele. For det første udmønter det noget af den politiske aftale mellem regeringen, SF og DF om en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, og formålet her er at tage forskud på en del af den her epx-reform. Med forslaget bliver det for det første muligt for hf-uddannelsen at forberede til erhvervsuddannelser gennem samarbejde med erhvervsskoler og ikke alene til videregående uddannelser, som tilfældet er i dag. Det synes vi i Danmarksdemokraterne er fornuftigt, da hf i forvejen er den uddannelse, der har den største overgang til erhvervsuddannelserne, så det er godt, at der kommer elementer fra erhvervsuddannelserne ind dér.

Den anden del handler om, at ministeren får bemyndigelse til fastsætte regler om, at elever på almen, merkantil og teknisk studentereksamen kan afgive ønske om studieretning, inden eleverne starter på grundforløbet. Det vil give bedre mulighed for blivende klasser efter studiestart, hvilket også har været efterspurgt. Det synes vi også er fornuftig. Det vil styrke fællesskabet og relationen mellem lærere og elever og også elever imellem, og det vil forhindre, at der er for mange skift inden for den første tid.

Man nu kommer udfordringen med det her lovforslag. For til sidst handler den her lov også om, at loven om folkeskolen ændres, sådan at en kommunalbestyrelse skal kunne leve op til sin forsyningspligt vedrørende 10. klasse alene ved at indgå en driftsoverenskomst med en erhvervsskole om, at erhvervsskolen varetager 10. klasse på kommunalbestyrelsens vegne. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at det er en vigtig sag for Danmarksdemokraterne, at langt flere får øjnene op for erhvervsuddannelserne og alle de muligheder, det medfører. Derfor bakker vi også op om, at 10. klasse kan ligge på erhvervsskolerne, ligesom de jo allerede gør i dag mange steder. Men det, vi er bekymret for ved det her lovforslag, er, at vi potentielt tager forskud på lukningen af 10. klasse, og at vi risikerer at udvande de unges muligheder for at tage 10. klasse tæt på, når kommunerne får mulighed for at opfylde deres forsyningspligt vedrørende 10. klasse ved udelukkende at henvise elever til et 10.-klassestilbud på en erhvervsskole.

Vi noterer os ud fra høringssvarene, at det betyder, at nogle elever kan få langt til deres 10.-klassestilbud. Det synes vi er alarmerende. Samtidig mener vi også, det er vigtigt, at de lever, der ikke lige har fået de bedste forudsætninger fra folkeskolen, man gerne vil på gymnasiet, kan forbedre deres faglige niveau og blive et år mere i et 10.-klassestilbud, som de synes passer til dem. Vi har fra dag et været fortalere for at beholde 10. klasse i dens nuværende form, og det bliver vi ved med at være. Derfor vil vi også spørge mere ind til konsekvenserne af lovforslaget i forhold til 10. klasse i udvalgsarbejdet.

Så vi vil gerne i dag opfordre ministeren til at dele lovforslaget op, sådan at delen om hf-samarbejde med erhvervsskolerne og muligheden for at afgive ønske om studieretning inden grundforløbet ligger i ét lovforslag, som vi jo i så fald vil stemme for, men sådan at delen om, at kommunerne skal have mulighed for at opfylde deres forsyningspligt ved at indgå aftaler med en erhvervsskole kommer med i et separat lovforslag, for den del kan vi ikke bakke op om. Vi håber derfor på ministerens velvilje til at dele lovforslaget op, så de to første dele ligger i ét lovforslag og den sidste del med 10. klasserne og erhvervsskolerne ligger i et andet lovforslag. Så vil vi stemme for de første to dele og imod den sidste del. Tak for ordet.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. (Den fg. formand har svært ved at sige ordførerens navn). Det har været en lang dag. Værsgo.

Det meget svære eksotiske navn Sofie.

I dag oplever alt for mange unge, at systemet sætter dem i kasser enten som boglige eller som praktiske. Det gør det svært at skifte retning undervejs, og det skal vi lave om på. Hf skal kunne bruges som en vej videre til en erhvervsuddannelse. Jeg har altså syntes, at det var latterligt, at gymnasiale uddannelser bliver sanktioneret, hvis for mange starter på en erhvervsuddannelse bagefter. Jeg har aldrig forstået, hvordan det kan være et problem, at en gruppe unge både opnår de boglige kompetencer fra en gymnasial uddannelse og de praktiske kompetencer fra en erhvervsuddannelse. Jeg tænker kun, at de er en endnu større ressource for vores samfund.

Hvis vi virkelig mener, at alle uddannelser er lige meget værd, skal vi også skabe veje imellem dem. Derfor er det rigtigt, at gymnasielovens formål nu udvides, så hf både forbereder eleverne til videregående uddannelser og til erhvervsuddannelser. Og det er en god prioritering, at vi bruger årene frem mod 2030 til at udvikle og afprøve modeller, der kan give erfaringer for den kommende epx-uddannelse.

Lovforslaget handler også om kommunernes forsyningsplift på 10.-klasseområdet. SF støtter, at kommunerne får mere frihed til at samarbejde med erhvervsskoler. Flere steder er det svært at opretholde gode almene 10. klassetilbud, og det er derfor fornuftigt at lade kommuner, der ønsker det, opfylde deres forsyningspligt gennem et 10.klassetilbud på en erhvervsskole frem til 2030.

Endelig støtter vi genindførelsen af forhåndstilkendegivelser af studieretning på de gymnasiale uddannelser. På en stor andel af gymnasierne oplever man, at grundforløbsklasserne skaber problemer for både trivsel og faglighed. De gymnasier skal kunne bygge klasser på baggrund af studieretningsønsker allerede fra første skoledag. Det kan skabe mere ro og trivsel i klasserne, hvis eleverne får færre skift og mere faste fællesskaber. Vi skal møde de unge, som de er, og vi skal give dem plads til, at de kan finde deres egen vej. SF støtter lovforslaget.

Tak til SF's ordfører, fru Sofie Lippert. Der kom en kort bemærkning der. Fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Hvorfor vil SF nedlægge 10. klasse?

Ordføreren.

Jeg ønsker ikke at nedlægge 10. klasse, og det gør SF ikke. Men SF er jo gået med i en aftale med en flertalsregering om at nedlægge 10. klasse. Til gengæld for at oprette et, synes vi, ret vigtigt nyt uddannelsestilbud, har vi lavet den afvejning, der hedder, at det var vigtigere for os, både at der kom en epx, men også at vi var med til at præge den kommende epx-uddannelse. Men i den bedste af alle verdener var nedlæggelsen af 10. klasse jo ikke en del af den her reform. Jeg tror dog, at de muligheder, det giver, når vi laver en god epx, forhåbentlig kan om ikke veje op for, men så i hvert fald mindske de negative konsekvenser af at skulle afskaffe den almene 10. klasse.

Spørgeren.

Men 10. klasse bliver jo kun nedlagt, fordi SF har lavet en aftale med regeringen. SF kunne bare have sagt til regeringen, ligesom alle vi andre har gjort: Vi vil bevare 10. klasse.

Ordføreren.

Nu sagde alle de andre partier jo sådan, og selv om jeg godt kan lide idéen om, at SF har en ekstra stor magt, der er større end de andre partiers, så tror jeg ikke, at det havde gjort en forskel, at SF havde sluttet sig til den gruppe, af den simple årsag, at vi har en flertalsregering. SF er også gået med i andre aftaler med den her regering, hvor der er elementer, som vi har det meget svært med. Men når vi har en flertalsregering, tror jeg at det er nødvendigt at gøre sig spilbar, hvis de ikke bare skal løbe med en reformrække, som vi så ikke har mulighed for at påvirke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag udspringer jo af epx-aftalen. Det er en aftale, som vi i Liberal Alliance ikke er en del af – grundlæggende fordi vi ikke vil være med til at nedlægge 10. klasse og hf og erstatte det med noget, vi ikke ved om bliver en succes.

Jeg har desværre ikke adgang til regeringens spåkugle, der kan love, at epx bliver en succes, men jeg håber for alt i verden for de unges skyld, at det virkelig bliver en bragende succes. Og jeg håber for alt i verden ikke, at det bliver en gentagelse af f.eks. folkeskolereformen, som vi heldigvis har fået rullet tilbage. Men fejlslagne reformer har altså enorme konsekvenser både økonomisk og menneskeligt.

Folkeskolereformen har kostet milliarder af kroner, og hele generationer af elever har fået en dårligere skolegang – for ikke at tale om det energitab, der fulgte med hos lærerne og skolelederne, der blev påtvunget den her misforståede reform. Og de negative konsekvenser er jo ikke forsvundet, bare ved at vi har rullet folkeskolereformen tilbage. Der er jo stadig væk ar – desværre – på folkeskolen efter den reform.

Det er jo svært at være uenig i epx-reformens ambitioner: bedre studiemiljø, åbne døre til videre uddannelse og bæredygtige ungdomsuddannelser i hele landet. Problemet er bare, at vi mangler dokumentation for og viden om, hvorvidt epx faktisk er svaret på at løse de her udfordringer.

Men nu til selve lovforslaget, som jeg egentlig synes har mange fornuftige elementer. Vi i Liberal Alliance synes, det er klogt at bygge videre på hf'en. At gøre uddannelserne mere professionsrettede, men også erhvervsrettede, giver jo rigtig god mening – særlig når man også kigger på, hvad hf-eleverne søger ind på af uddannelser bagefter.

Generelt ville jeg ønske, at man gjorde lidt mere ud af at specialisere hf-pakkerne. Jeg kan huske min egen hf-tid på politipakken. Det betød, at vi læste lidt flere krimier i dansk, og at vi havde idræt på B-niveau, men så var det altså heller ikke vildere end det. Og der håber jeg bare, at epx'en kommer til at specialisere de her linjer og gøre dem fagligt stærkere end det, der har været på hf'en.

Forhåndstilkendegivelsen af studieretningen forud for grundforløbet ser vi også meget positivt på. Jeg havde jo allermest håbet på, at man kom til at fjerne grundforløbet helt – af nogle af de samme årsager, som ligger bag det her forslag – og få færre skift, der betyder mindre socialt pres og større fagligt udbytte, og at eleverne måske ikke vælger studieretning efter deres venner, men efter, hvad de er fagligt drevet af.

Det er også et skridt i den rigtige retning at gøre det nemmere for kommunerne at placere 10. klasse uden for folkeskolerne, nemlig på erhvervsskolerne. Det bakker jeg også varmt op om. Mange kommuner er allerede godt i gang med den udvikling, og jeg synes, at det giver god mening, at man, når man er færdig med sin folkeskole, så kan tage en 10. klasse i nye rammer og lige så stille få smagt på livet på ungdomsuddannelserne.

Så derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Lise Bertelsen.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag, L 34, omhandler tre centrale elementer: 1) udvidelsen af formålet med hf til også at forberede eleverne på erhvervsuddannelserne, 2) genindførelse af forhåndstilkendegivelsen af studieretning på de gymnasiale uddannelser og 3) justeringen af kommunalbestyrelsens forsyningspligt ved indgåelse af driftsoverenskomst med erhvervsskolerne om 10.-klassesundervisning.

Den første del, udvidelsen af formålet med hf, ser vi faktisk rigtig positivt på. At hf-uddannelsen fremover også skal forberede eleverne på erhvervsuddannelserne, giver rigtig god mening. Det giver eleverne en bedre og bredere forståelse af deres muligheder og kan styrke overgangen til erhvervslivet sidenhen.

Del to, den her genindførelse af forhåndstilkendegivelsen, er også en rigtig god idé. Muligheden for at afgive en forhåndstilkendegivelse af ønsket studieretning giver eleverne en større klarhed og en tryghed i deres valg, og desuden anbefales det også af Trivselskommissionen, og det kan netop forebygge alt for mange skift for de unge mennesker, hvilket vi i Det Konservative Folkeparti er meget positive over for.

I forhold til del tre, justeringen af kommunalbestyrelsens forsyningspligt, deler vi virkelig bekymringen i høringssvarene fra flere organisationers side: Danmarks Lærerforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Efterskoleforeningen m.fl. De peger på og er bekymret for, at det foreslåede skridt kan stride imod hensynet til geografisk tilgængelighed og de unge og deres forældres ønske om et helt regulært 10.-klassestilbud. For som det er i dag, vælger rigtig mange unge 10. klasse, hvorefter de så fortsætter på stx, hhx eller htx og ikke nødvendigvis på en erhvervsuddannelse.

Af disse grunde ønsker Det Konservative Folkeparti ligesom Danmarksdemokraterne, at lovforslaget deles op, så del et og to kan behandles og vedtages, hvilket vi bakker op om, mens del tre udtages og behandles særskilt. Vi håber virkelig på, at ministeren kan imødekomme dette ønske, da det sikrer, at alle unge fortsat har adgang til et 10.-klassestilbud, der passer præcis til deres behov og ønsker for fremtiden. Afslutningsvis vil jeg sige, at vi altså støtter de to første dele af lovforslaget, men at vi ønsker særskilt behandling af del tre for at bevare valgfriheden af hensyn til netop de unge mennesker. Tak.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)