Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ligningsloven. (Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud vedrørende oplæring i udlandet, justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 09.10.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første, jeg byder velkommen til, er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet.

Ministeren er her ikke, så vi bliver nødt til at udsætte mødet i 10 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 14:31).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg igen byder velkommen til, er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak, formand. Det var godt, at vi kunne være her alle sammen. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er helt centralt for alle os, der gerne vil have flere faglærte, fordi flere faglærte bl.a. starter med at sikre gode rammer og incitamenter til at tage lærlinge i Danmark.

Med lovforslaget lægger vi bl.a. op til at udmønte en række årligt tilbagevendende elementer i »Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser«. Det er en teknisk omgang, men det er vigtigt for, at vi kan gøre det attraktivt at tage lærlinge i Danmark.

For det første vil vi fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, altså AUB, og fastsætte det aktivitetsafhængige veu-bidrag, som arbejdsgiverne indbetaler til AUB, for 2026.

For det andet handler det om at forhøje den gældende maksimale sats for refusion af arbejdsgivernes udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge fra 10 til 11 pct.

For det tredje handler det om at forenkle refusions- og tilskudsordningen til oplæring i udlandet, når det gælder elevers og lærlinges oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse. På den måde vil det gøre det lettere for både elever og lærlinge at tilegne sig international viden og erfaring.

For det fjerde vil det betyde, at der bliver givet bemyndigelse til bestyrelsen for AUB til at fastsætte regler om, hvilke løndele der skal indgå i det juridiske lønbegreb, der anvendes til beregning af refusion af udgifter til løn og pension.

Lovforslaget vil efter vores opfattelse bidrage positivt til, at vi kan få flere faglærte i Danmark. Og derfor støtter vi i Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet. Og jeg byder nu velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Jeg må indrømme, at det efterhånden for mig føles lidt som en fast tradition at stå her i salen og tale om AUB-loven, og som traditionen byder, skal vi både have opdateret AUB- og veu-bidragene og samtidig forenkle systemet. Det er ingen hemmelighed, at vi i Venstre holder meget af at gøre tingene mere effektive og for den sags skyld også at forenkle. Derfor er det her lovforslag også vigtigt, for selv om det måske ikke er det, der fylder overskrifterne derude, især ikke i dag, kan jeg sige, at det er nogle af de her regler i AUB-loven, som er med til at få tingene til at fungere i hverdagen og også sikre flere faglærte.

Noget af det, vi gør med lovforslaget her, er bl.a., at vi sikrer, at refusion og tilskud behandles hurtigere, fordi AUB fremover kan træffe afgørelser uden forudgående partshøring, dog stadig væk med fuld retssikkerhed, fordi arbejdsgiverne fortsat kan få sagen genoptaget, hvis der sker fejl. En anden ting i lovforslaget, som jeg vil nævne, er, at reglerne omkring oplæring i udlandet bliver moderniseret, så elever og lærlinge lettere kan få støtte og refusion, når de tager en del af deres uddannelse i udlandet. Og ja, samtidig forenkles administrationen, og det hele gøres mere digitalt. Ud over det tilpasser man selve bidraget, og jeg kan med glæde sige, at her nedsætter man bidragene.

Så kort og godt opdaterer vi et system, som tusindvis af virksomheder og elever bruger hver dag, så det bliver mere smidigt, mere retfærdigt og mere fremtidssikret. Så Venstre stemmer naturligvis ja til det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her bliver jo min allerførste ordførertale som undervisningsordfører. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med alle ordførerne, og jeg synes, det er et superspændende område. Jeg glæder mig også til samarbejdet med ministeren.

Vi behandler i dag L 32. Det handler kort og godt om at få skabt nogle rammer, der gør det mere attraktivt at få flere faglærte. Det handler om en bestemt fastsættelse af en række tilskud, der fastsættes årligt af offentlige og private arbejdsgivere, der betaler løn til deres elever og lærlinge under skoleophold og uddannelse, og også bidrag fra arbejdsgivere til dækning er forskellige udgifter til f.eks. befordring i forbindelse med deltagelse i voksen- og efteruddannelse.

Det er et område, som vi gerne vil være med til at støtte, så det gør vi her fra Danmarksdemokraternes side. Så jeg tror, at min første ordførertale som undervisningsordfører også bliver den korteste tale, jeg holder heroppe som undervisningsordfører. Vi støtter op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne. Den næste, jeg byder velkommen til, er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. En tidligere taler har nævnt, at det jo nærmest er en fast tradition at vedtage et lovforslag om det her. Det er et forslag om justering af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og det er vigtigt for at holde vores system for lærlinge og virksomheder velfungerende. Det handler i bund og grund om, at vi fortsat skal have et system, hvor virksomhederne tager ansvar for at uddanne fremtidens faglærte, og hvor de virksomheder, der tager lærlinge, får den støtte, de har ret til.

Jeg er særlig glad for det fokus, der er i det her lovforslag på, at lærlinge skal have mulighed for at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Det giver de unge mulighed for at opleve deres fag i nye sammenhænge og vende hjem med ny viden. Det styrker både deres faglige udvikling og bidrager til et mere åbent og internationalt perspektiv på erhvervsuddannelserne. Det er i god tråd med den aftale, vi indgik i foråret, hvor der også var en vigtig prioritering for SF, nemlig at styrke de elementer, der kan gøre det mere attraktivt for engagerede unge at tage en erhvervsuddannelse.

SF støtter forslaget. Det er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan sikre, at systemerne bag vores uddannelser faktisk virker for dem, der har brug for dem. Jeg skal desuden hilse fra Alternativet og Enhedslisten, der også støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Som sagt er det her jo en meget teknisk sag, men i trepartsaftalen fra 2016 ønskede man at indføre et system, som tilskyndede at oprette tilstrækkeligt med lærepladser på manglende områder ved at gøre betaling for AUB-bidraget afhængigt af, hvor mange lærlinge man tog. Med forslaget sker der en teknisk justering af satserne i den ordning. Derudover vil man med forslaget hæve muligheden for refusion for pension til lærlinge fra 10 til 11 pct., lave en række administrative forenklinger – det kan vi jo godt lide – og give mulighed for tilskud til formidling af aftaler med lærepladser i udlandet.

Selve idéen om lærepladsafhængigt AUB-bidrag synes vi sådan set er meget fair. Vil man ikke være med til at løfte opgaven med at tage lærlinge, må man bidrage lidt mere økonomisk. Derfor vil vi også gerne støtte, at man justerer satserne, så det matcher de faktiske forhold på arbejdsmarkedet, og vi har ingen indvendinger mod de øvrige forslag.

Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag foretager vi den årlige justering af arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, AUB, og VEU-bidraget. Det er et lovforslag, som er ret teknisk, men som også handler om noget helt centralt, nemlig at vi har et velfungerende system, der understøtter erhvervsuddannelserne og sikrer, at virksomhederne fortsat har incitament til at tage lærlinge. AUB-ordningen er i praksis en motor, der holder gang i samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, skolerne og de virksomheder, der tager et samfundsansvar, og det er derfor helt naturligt, at vi en gang om året skal skrue lidt på ventilerne, så systemet fortsat kører stabilt og retfærdigt.

Vi gør en del fornuftige ting med det her års ændringer, og mine kolleger har allerede været inde på det. For det første justeres lønbegrebet, så AUB's bestyrelse fremover får bemyndigelse til at fastlægge, hvilke løndele der indgår i beregning af refusion. For det andet hæver vi den maksimale sats for pensionsrefusion fra 10 til 11 pct. For det tredje forenkler vi tilskudsordningen for oplæring i udlandet. Og endelig fastsættes de årlige modelparametre for AUB-bidraget. Det betyder, at virksomheder i brancher med mangel på faglært arbejdskraft får en lavere bidragssats, mens virksomheder i brancher med overskud betaler mere, og det er et retfærdigt princip.

Så alt i alt støtter Moderaterne lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Med dette lovforslag justeres en række tekniske og administrative bestemmelser i loven om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag. Der er tale om ændringer, der skaber en mere tidssvarende og smidigere administration af ordningen, bl.a. ved at justere lønbegreb, forenkle sagsgange og tilpasse refusion og tilskud ved oplæring i udlandet.

For Det Konservative Folkeparti er det afgørende, at erhvervsuddannelserne og virksomhedernes uddannelsesindsats fungerer effektivt og forudsigeligt. Systemet må ikke være præget af unødigt bureaukrati. Vi noterer os, at ministeriet foreslår mulighed for afgørelser uden forudgående partshøring i visse tilfælde. Det er vigtigt for os, at retssikkerheden fortsat respekteres, og at der er meget klare rammer for, hvornår dette kan ske. Det bør ikke blive en genvej til hurtigere og forhastede afgørelser. Samtidig støtter vi intentionen om at sikre en mere enkel administration, så virksomhederne kan bruge tiden på det, de er allerbedst til, nemlig til at uddanne og til at skabe arbejdspladser. Derfor kan vi støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig også forslaget. Og så vil jeg også bare sige for en god ordens skyld, at vi i Dansk Folkeparti jo aldrig er trætte at sige, at Danmark har brug for flere dygtige faglærte og ikke kun de her akademiske overskudslagre, som vi ser rundtomkring, men altså flere dygtige vvs'er, sosu'er, tømrere, murere og malere. Det er virkelig noget af det, som vi har behov for derude, og det burde vi gøre langt mere for at få, end vi gør i dag. Så noterer vi os selvfølgelig også, at der kommer nogle besparelser i forhold til administrativt bøvl, og det er rigtig dejligt. Så vi bakker i hvert fald op i Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. I Radikale Venstre er vi varme tilhængere af treparten og støtter selvfølgelig også det her forslag. Nogle gange er det der med, at når der et eller andet, vi synes er for dårligt, så bruger vi utrolig meget tid på at diskutere det, og når der er noget, der er godt, går vi bare herop og siger, at det er godt, og så sker der ikke mere ved det, jo lidt mærkeligt i politik. Derfor synes jeg også, at det måske fortjener, at der bliver sat to ord mere på.

For det første er der det her med, at AUB'en, altså det, at virksomhederne bidrager fælles til, at dem, som så tager lærlinge, får penge til det, jo faktisk er et system, som fungerer rigtig godt. Man kan jo tit diskutere: Ah, I politikere får lavet alt for meget, som er for besværligt og bureaukratisk og sådan noget. Men her er faktisk et system, som er rigtig godt. Derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at sige tak både til ministeren og til parterne for at have forhandlet en god aftale og for at lægge den energi i det, der gør, at vi som ordførere bare kan komme herop og sige, at det supergodt og det vil vi gerne støtte. Så tak for den indsats. Jeg synes, at vi som land kan være stolte af, at vi har det her system, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget i Radikale Venstre.

Tak for det. Da ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder nu velkommen til børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil godt starte med at takke alle ordførerne for den brede opbakning til det her lidt tekniske lovforslag. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, bidrager til finansieringen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved at indbetale til både AUB og til veu, som er voksenområdets bidragsordning. Satserne for begge bidrag og for de parametre, der ligger bagved, fastsættes hvert år ved ændring af den her lov for det kommende år. I år fastsætter vi så satserne for 2026.

Arbejdsgiverne kan få refusion; det kan de også for deres pensionsbidrag. Det foreslår vi med det her lovforslag at ændre, sådan at den maksimale refusionsprocent forhøjes fra 10 pct. til 11 pct., fordi der ved de private overenskomstforhandlinger i 2025 blev aftalt en tilsvarende forhøjelse.

Der foreslås også andre tekniske ændringer i form af et nyt lønbegreb og gennemførelse af visse tilskud for formidling af aftaler om oplæring i udlandet. Vi vil jo gerne have, at flere elever på erhvervsuddannelserne får mulighed for at komme til udlandet som en del af deres uddannelse. Det foreslås at omlægge ordningen for tilskud til oplæring i udlandet. Den foreslåede omlægning indebærer en administrativ forenkling for både lærlinge og deres arbejdsgivere. Et led i den administrative forenkling er, at der foreslås at give mulighed for efterfølgende partshøring i stedet for den ellers obligatoriske forudgående partshøring.

Loven handler grundlæggende set, som jeg ser det, om retfærdighed. De virksomheder, som gerne vil ansætte faglærte, men som ikke tager nogen lærlinge, betaler med den her lov til de virksomheder, der tager lærlinge. Det synes jeg helt grundlæggende er både rimeligt og klogt og godt. På den måde bliver det også billigere for virksomheder at ansætte en lærling, og jeg synes, det er vigtigt at støtte de virksomheder, som tager et ansvar for at uddanne næste generation. Så tak til dem.

Danmark er jo et rigt land, fordi vi både har kloge hoveder og har kloge hænder, og fordi vi har en lang tradition for, at vi respekterer hinanden og hinandens uddannelse – fordi lægen og sosu-assistenten samarbejder på sygehuset, og fordi smeden taler med ingeniøren om nye løsninger. Det er godt, at vi uddanner folk fra universitetet, men det er ikke nok. Vores velfærd og vores velstand bygger også på produktion i landbruget, på byggepladser, i industrien, på restauranter, i børnehaver, i gartnerier, i hjemmeplejen og mange, mange andre steder. Og alt det kræver faglærte; det kræver kloge hænder. Men det får vi aldrig uden chefer i det offentlige og arbejdsgivere i det private, som åbner døren for lærlinge og for elever. Derfor skal der til jer lyde en tak: Tusind tak for at tage og have taget uddannelsesansvar gennem så mange år.

Men når jeg nu har ordet, vil jeg sige, at vi desværre fortsat har nogle unge, som ikke kan finde en praktikplads. Det gælder f.eks. inden for tømrerfaget eller blandt elektrikerne, og det går simpelt hen ikke. Vi mangler faglærte allerede nu, og vi kommer til at mangle endnu flere i fremtiden. Vi skal være glade for hver eneste af de unge, der vælger et håndværk. Vi har brug for at få hjulpet dem i gang på en rigtig virksomhed. Det er godt at være i skolepraktik på teknisk skole, men det er markant bedre at få en rigtig læreplads på en virksomhed.

Så også af hensyn til de unge, der står og mangler en praktikplads, er det godt og fornuftigt og retfærdigt at lade virksomheder, der ikke tager lærlinge, betale til dem, der gør, og derfor er den her lov faktisk meget vigtig, og derfor vil jeg også godt takke både røde og blå partier for opbakning til lovforslaget. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.