Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. (Indførelse af en statslig finansieringsgaranti, bortfald af aktuarberetningen, skærpede krav til it- og cybersikkerhed for ATP og LD Fonde, ny takststruktur på arbejdsskadeområdet m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. Det er rigtigt. Det er et lovforslag, der omhandler lidt forskellige elementer, bl.a. ATP, og det, der er det centrale her, er i første omgang, at man indfører en finansieringsgaranti, hvis ATP sætter ting i gang, som Folketinget har som lovforslag, der er fremsat, og som vi gerne vil have implementeret hurtigt. Hvis der så skulle ske det, at flertallet i Folketinget ændrer sig og man ikke får vedtaget lovgivningen, skal man stadig væk have mulighed for at få finansieret, om man så må sige, de penge, man har lagt ud for at indstille sig på det, Folketinget havde stillet i udsigt.

Jeg tænker, at vi som Folketing hele tiden skal gøre os umage for ikke at stille ting i udsigt, som vi ikke faktisk har et flertal for, men i den tænkte situation, at man skulle komme ud i det her, er det selvfølgelig rimeligt nok, at det ikke er ATP, der står med den regning for, at Folketinget beslutter noget andet. Så det kan vi godt støtte op om.

Så er der yderligere et punkt omkring it og cybersikkerhed. Det er klart, at når Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ATP eller andre forvalter og råder over meget store formuer, skal der selvfølgelig også være fuldstændig styr på sikkerheden. Derfor synes jeg egentlig, at det er både fornuftigt og på tide, kan man sige, at vi også opgraderer der og skærper de krav, der er.

Endelig er der en mulighed på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område for, at man kan fastsætte nye takster eller har mulighed for, at man kan lave opkrævninger i forhold til delafgørelser. Det er jo noget, som kan være lidt svært for folk udefra at gennemskue, men det, som vi hæfter os ved, er, at det er bestyrelsen her, som udgøres af arbejdsmarkedets parter, som har sagt, at det synes de faktisk ville udgøre en mere retfærdig og retvisende, kan man sige, struktur for de takster, der bliver opkrævet, altså at det mere kommer til at svare til, hvad det er for en sagsbehandling, der har været, og hvad det er for en tid, der faktisk er blevet brugt på den sag, som det handler om. Derfor støtter vi overordnet og samlet op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Kim Valentin fra Venstre. Velkommen.

Tak, formand. L 30 er jo sådan en blanding af lidt forskellige ting; man kunne også kalde det et bunkebryllup, for der er jo en hel del, der er bunket sammen her. Men jeg synes faktisk, det er meget fornuftigt, at man gør det på den måde, så vi ikke skal stå med fire forskellige lovforslag. For mig at se kunne man også kalde det en mulighed for at få ryddet op. Der er specielt en af tingene, som jeg er glad for, og som jeg vil komme ind på. Men tak for ordet.

I dag behandler vi så det her lovforslag om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og LD Fonde, som indeholder en række forskellige elementer. Med lovforslaget styrker vi ATP's muligheder for at udføre sit arbejde på en hensigtsmæssig måde. Et af elementerne i lovforslaget handler om at give ATP en finansieringsgaranti for de udgifter, der kan opstå i forbindelse med lovforberedende arbejde. Det kan f.eks. være, at ATP skal gøre sig klar til at implementere nye regler, før Folketinget har givet endeligt grønt lys. Det er en nødvendig del for at sikre, at politiske aftaler kan gennemføres både rettidigt og effektivt. Med lovforslaget får ATP derfor en garanti for de udgifter, der måtte opstå, selv hvis et lovforslag ender med ikke at blive gennemført.

Derudover indeholder lovforslaget en administrativ forenkling. Fremover skal ATP ikke længere indsende en årlig aktuarberetning til Finanstilsynet, da de nødvendige oplysninger allerede indgår i den eksisterende rapportering. Det er netop den slags tiltag, som vi i Venstre gerne ser flere af, og som får ryddet op i det dobbeltarbejde, der kan være alle mulige steder, og også frigør tid i den offentlige sektor. I Venstre mener vi nemlig helt grundlæggende, at administrationen i de danske institutioner skal være så enkel og effektiv som muligt. Det er helt i tråd med vores ønske om en mindre bureaukratisk offentlig sektor.

Lovforslaget indeholder også vigtige tilpasninger på området for it og cybersikkerhed. Truslerne mod vores digitale infrastruktur bliver stadig mere komplekse, og derfor skal vi sikre, at vores systemer er robuste og trygge. Det er to ord, som vi siger ret meget i øjeblikket – robuste og trygge – men det er vigtigt. Derfor stiller det også større krav til de aktører, der er. ATP og LD Fonde er begge forvaltere af store dele af danskernes opsparing. Derfor foreslås det, at ATP og LD Fonde fremover omfattes af de skærpede krav til it og cybersikkerhed, som allerede gælder for resten af den finansielle sektor. Når man administrerer danskernes penge, skal der ikke kunne rejses tvivl om, at sikkerheden er i top, og derfor er det helt rigtigt at tilpasse lovgivningen på dette område.

Vi er også tilhængere af, at man i AES kan takstopkræve delvist, hvilket er en anden del af lovforslaget, og derved gør det nemmere for AES at operere.

Alt i alt er lovforslaget et godt forslag, der bidrager til en mere effektiv og mindre bureaukratisk forvaltning, og derfor bakker Venstre op om det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget her består jo som nævnt før af en række tekniske ændringer, men grundlæggende handler ændringerne i lov om arbejdsmarkedets tillægspension om at rydde op og gøre det enklere for ATP at fungere, mens ændringerne i lov om arbejdsskadesikring handler om, at man, hvor man, som det er nu, betaler én samlet sum for hele klagesagen, fremover i stedet skal betale for den enkelte del af sagen, f.eks. for at godkende en skade, vurdere men eller udregne erstatning. Det skaber en bedre balance mellem, hvad det koster at behandle en sag om en ulykke, og hvad der faktisk bliver betalt.

Som det sidste handler ændringerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om at gøre fondene mere sikre mod digitale trusler. Det er alt sammen noget, der er meget fornuftigt, og derfor støtter Danmarksdemokraterne forslaget. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Mange tak. Dette lovforslag udmønter bl.a. dele af økonomiaftalen fra 2025 mellem regeringen og kommunerne, og det indeholder flere fornuftige oprydninger i lovgivningen, og det kan Liberal Alliance selvfølgelig støtte. Det er positivt, at ATP og LD Fonde fremover skal leve op til de samme krav som andre sammenlignelige finansielle virksomheder, når det gælder it- og cybersikkerhed. Det burde de ærlig talt have gjort for længe siden, især i en tid, hvor vi alle taler om oprustning, trusler fra fremmede magter og behovet for en stærk beskyttelse af borgernes data.

Når det er sagt, ændrer det her lovforslag ikke på Liberal Alliances grundlæggende holdning til atp, og at vi fortsat mener, at borgernes pensionsopsparinger bør være deres egne, og at de skal sættes fri for den obligatoriske indbetaling til ATP, således at danskerne får frihed til selv at vælge, hvor de vil investere deres aldersopsparinger.

At ATP nu skal indordne sig under de samme krav som private aktører, er i virkeligheden et skridt i en rigtig god retning, og derfor støtter vi forslaget. For det indeholder både fornuftige moderniseringer, og det bringer os i virkeligheden et skridt tættere på det, vi ønsker, nemligt et mere frit pensionsmarked, hvor danskerne selv kan bestemme over deres egne penge. Liberal Alliance kan støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag tager vi et vigtigt skridt for at styrke nogle af de mest centrale ordninger på det danske arbejdsmarked, nemlig ATP, LD Fondene og arbejdsskadesystemet. Kort sagt handler det om at gøre tingene mere robuste, mere gennemsigtige og mere sikre.

Lovforslaget handler om tre ting, som Moderaterne klart bakker op om. For det første indfører det en statslig finansieringsgaranti til ATP. Det betyder, at staten dækker de udgifter, som ATP har til det lovforberedende arbejde, hvis et forslag senere falder, og det er sund fornuft. Når man beder en offentlig institution om at bruge tid og kræfter på noget, skal man også tage ansvar, hvis projektet ikke bliver til noget.

For det andet bliver der stillet skærpede krav til it- og cybersikkerhed både for ATP og LD fondene. Det er helt afgørende i en tid, hvor cybertruslen vokser, og hvor danskerne med rette forventer, at deres penge og personlige oplysninger bliver der passet godt på.

For det tredje kommer der en ny og enklere takstmodel på arbejdsskadeområdet. Det skal gøre systemet mere stabilt, mere gennemskueligt og fjerne noget af den kompleksitet, som har skabt frustrationer hos både borgere og virksomheder. Samtidig fjerner vi kravet om en aktuarberetning, som i praksis bare har været en formalitet uden en reel værdi. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan rydde op i unødigt bureaukrati uden at gå på kompromis med ansvarlighed.

Så det her er et teknisk lovforslag, men det er også et udtryk for god forvaltning og rettidig omhu. Vi gør systemerne stærkere, mere moderne og mere gennemsigtige. Moderaterne støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning indtil videre, og det er til hr. Nick Zimmermann.

Tak for ordet. Det er dejligt at høre, at Moderaterne helhjertet bakker op omkring ATP. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ind til ordførerens politik på netop ATP-området. Er det stadig væk Moderaternes politik at bakke helhjertet op omkring ATP's investeringspolitik? Her tænker jeg særlig på de investeringer, som ATP jo har i israelske virksomheder og i de våbenproducenter, der sender dele til Israel?

Ordføreren.

Nu er det ikke det, vi tager stilling til i dag. Det, vi tager stilling til i dag, er jo de elementer, jeg lige har gennemgået. Hvad ATP investerer i, er en anden diskussion, så den synes jeg ikke vi skal tage i forbindelse med det her.

Spørgeren.

Men det er jo stadig væk meget interessant at prøve at spørge ind til. Altså, er det Moderaternes politik, og er det regeringens politik helhjertet at bakke op omkring ATP, også i forhold til de investeringer, som ATP laver, for det vil i hvert fald være et nybrud i dansk politik, hvis regeringen ikke længere bakker helhjertet op omkring ATP og de investeringer, som ATP nu engang laver – om det så er i virksomheder i eksempelvis Israel eller i de våbenproducenter, som sender dele til Israel? Det mener jeg da burde kunne klares med et ja/nej-svar.

Ordføreren.

Tak for ordet. Jeg prøver en gang til. Emnet, vi diskuterer her, har ikke noget at gøre med det, som hr. Nick Zimmermann bringer på bane. Jeg synes, vi skal holde os til, hvad der står i i lovforslaget L 30, og så diskutere indholdet af det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Den næste er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Som nævnt handler lovforslaget her om at modernisere og ensrette reglerne for ATP, AES og Lønmodtagernes Dyrtidsfonde. Det gør man bl.a. ved at indføre en statslig finansieringsgaranti, justere ansvarsfordelingen og styrke kravene til it og cybersikkerhed. Det er nogle meget tekniske ting, men det er alle sammen noglet meget relevante ting.

Når man så alligevel tager fat på at modernisere ATP og AES, kunne man jo passende have set lidt bredere på de problemer, som der har været med de ordninger de senere år. For virkeligheden er, at ATP har været under en betydelig kritik ikke bare fra økonomer, men også fra os politikere. Det har handlet om både bonusordninger, investeringsstrategi, store tab osv. I 2022 indkasserede ATP det største tab i ordningens historie og i 2024 gentog man succesen og tabte igen på den del af porteføljen, som gerne skulle give et afkast ud over garantiordningen.

Eksperter som Jesper Rangvid har kritiseret ATP for, at danskerne ikke får tilstrækkeligt udbytte af ATP-ordningen, og der har også været kritik af ATP's lukkede struktur. Når man nu er inde at modernisere og justere lovgrundlaget, kunne man jo passende have set på lidt af den kritik også. Det samme gælder af AES, der har med arbejdsskader at gøre, hvor mange borgere oplever, at sager trækker i langdrag, og at afgørelser ændres ved en genvurdering.

Modernisering handler ikke kun om teknik; det handler også om, at man skal have nogle ordninger, der helt generelt passer ind i den tid, vi lever i. Selv om vi kan støtte op om de tekniske ændringer i det her lovforslag, vil vi da gerne præcisere, at vi savner, at regeringen har benyttet lejligheden til at tage fat på en helt grundlæggende debat om, hvordan vi ser, at ATP og af AES skal udvikle sig i fremtiden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Kim Valentin.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg skal ikke undlade lige at komme med en bemærkning, når nu ordføreren nævner 2022 som et tabsår for ATP. Det er jo ganske rigtigt, hvis man ser på den nominelle beholdning, men nu er det jo en garanteret ordning; nu er det jo sådan, at det, de er sat i verden for lovgivningsmæssigt, er at garantere danskerne en udbetaling hvert år. Og det betyder jo så nogle gange, at man for at kunne garantere det må hjemtage et tab på nogle af sine obligationer. Vil ordføreren anerkende det?

Ordføreren.

Vi er det sted – forhåbentlig – hvor man kan ændre lovene, og det, vi har en mulighed for at gøre, er også at ændre loven om ATP, så spørgsmålet ikke nødvendigvis er om at lave en garantiordning, men om at lave en ordning, der gør, at man kan forrente borgernes indbetalinger bedst muligt.

Spørgeren.

Det er jo lige præcis forrentningen, jeg taler om. For hvad vil ordføreren helst have: 2 pct. af 1 mio. kr. eller 5 pct. af 800.000 kr.? Ja, jeg ved godt, at jeg helst vil have 5 pct. af 800.000 kr. Det er jo det, som ATP laver med den øvelse, de laver i 2022; det er, at de sikrer en høj forrentning af deres penge til deres indbetalere. Så derfor er det ligesom med æbler og pærer, altså som om ordføreren ikke helt har fået fat i det her.

Men mit spørgsmål går på: Vil ordføreren helst have 2 pct. af 1 mio. kr. eller 5 pct. af 800.000 kr.?

Ordføreren.

Når der har været eksperter ude at kritisere ATP, er det jo, fordi man samlet set ikke har fået den forrentning, man kunne have fået, hvis der var blevet investeret på en anden måde. Jeg ved, at ordføreren jo her faktisk har arbejdet med finans og er superskarp på det her område, og det er måske derfor, at lige præcis Venstres ordfører kan få et tab til at lyde, som om man har fået en supergod forrentning.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Velkommen til.

Dette lovforslag er et af de lidt mere tekniske i sin karakter. Begge af de dele, lovforslaget består af, giver rigtig god mening. Det er et både teknisk, men også fornuftigt og nødvendigt forslag, som både moderniserer reglerne og sikrer, at vores fælles ordninger fortsat kommer til at fungere effektivt og ansvarligt. Derudover indeholder lovforslaget også en rimelig løsning med en statslig finansieringsgaranti til ATP, hvilket også må siges at være rimeligt nok. Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er den næste hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi må jo ikke glemme det helt store billede her, som er, at når man piller ved strukturerne og fjerner kontrol og flytter mere magt til staten, ændrer det også ligesom den måde, som systemets karakter er på. Det kan godt være, det sker med små skridt, men retningen er jo selvfølgelig vigtig.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne minde om, at både ATP og AES og LD jo ikke er statens egne projekter. De er skabt til gavn for lønmodtagerne, og sådan skal det selvfølgelig blive ved med at være. Vi tager derfor også det her forslag til efterretning, men med en vis varsomhed, og vi holder fast i, at også tekniske forslag skal vurderes ud fra, hvem de egentlig tjener, og om de styrker eller svækker tilliden til systemet. Så vi kommer selvfølgelig også til løbende at holde øje med det her forslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Det her lovforslag, L 30, indeholder en række forskellige elementer, som flere af mine ordførerkollegaer har været inde på. Jeg vil godt lige sige et par ord om den her statslige finansieringsgaranti, som jo handler om, at regeringen skal stille en finansieringsgaranti, i tilfælde af at ATP har afholdt nogle udgifter i forbindelse med implementering af et endnu ikke vedtaget lovforslag, som så ender med ikke at blive vedtaget.

Grundlæggende synes jeg jo, at vi skal starte med at vedtage lovforslag, og så kan man derefter begynde at implementere dem. Men jeg kan også i lovforslaget fra beskæftigelsesministeren læse mig frem til, at der i dag er tale om, at man i en række tilfælde, hvor det her kommer på tale, har en dialog med Finansministeriet og på den baggrund så alligevel stiller en statslig garanti, som gør, at man finder en løsning, i tilfælde af at lovforslaget skulle bortfalde og ATP allerede har afholdt nogle udgifter. Det kan være, at ministeren, når han går på talerstolen, vil uddybe lidt, hvor ofte det gør sig gældende, at der ligger nogle udgifter i forbindelse med et lovforslag, som så ender med ikke at blive vedtaget. Ellers skal jeg nok spørge ministeren.

Så er der en anden del af lovforslaget, som handler om it- og cybersikkerhed. Der er det jo sådan, at på EU-niveau har vi en forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, men det er så ikke en forordning, som ATP er omfattet af. Det vil sige, at reglerne for it- og cybersikkerhed ikke gælder for ATP. Det mener jeg ikke er holdbart, og derfor er det også godt, at Finanstilsynet nu får mulighed for at fastsætte krav, der minder om dem, der er i forordningen, så ATP også kan leve op til et vist niveau af it- og cybersikkerhed. Alt i alt er vi i Radikale Venstre positive over for det her lovforslag. Men som sagt har vi måske et par spørgsmål til ministeren enten her eller skriftligt i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Tak.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak for ordet. Når vi i dag snakker om L 30, handler det jo tekniks set om tørre emner som pensioner, arbejdsskader og it-sikkerhed, men under overfladen handler det jo om noget langt større, nemlig hvordan vi som samfund balancerer mellem effektiv styring og demokratisk kontrol.

Der er mange gode takter i lovforslaget, men jeg vil primært fokusere på den lille del, der bekymrer os, for jeg kan jo godt sige, at vi støtter op om størstedelen af lovforslaget. For med L 30 flytter regeringen en række beføjelser, retten til at udstede regler og bekendtgørelser, væk fra de bestyrelser, hvor arbejdsmarkedets parter sidder, og over til beskæftigelsesministeren. Det kan måske gøre, at beslutningerne træffes hurtigere, men det risikerer at svække den danske trepartstradition og armslængden mellem staten og arbejdsmarkedets parter.

ATP og af AES blev i sin tid konstrueret som selvstændige organer netop for at undgå politisk detailstyring. Når ministeren nu får beføjelser til at fastsætte regler direkte, selv om det er efter indstilling fra bestyrelsen, flytter vi fra fælles forvaltning til ministerielt ejerskab, og sådan en ændring synes vi er bekymrende. Her er vi nok mere på linje med Dansk Folkeparti, for der er ingen tvivl om, at vi synes, at ministerierne allerede har for meget magt. Det kan virke som en lille juridisk justering, men er det virkelig et skift i magtens retning, væk fra treparten og hen mod mere central kontrol? Alternativet mener, at effektivitet aldrig må erstatte demokratisk ansvarlighed, så over for sådan nogle ændringer er vi altid på vagt.

Vi støtter naturligvis de dele af lovforslaget, der styrker sikkerheden og retter tekniske fejl, men vi kan ikke bare nikke til den magtforskydning, der styrker ministeren, så vi vil følge det fremadrettede arbejdet tæt og se, om man kan få rettet op på det, eller om ministeren kan bekræfte, at der ikke er nogen reel fare på færde ved den her magtforskydning.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er hr. Karsten Hønge fra SF – sidst, men ikke mindst.

Stort set alle borgere har jo en andel i ATP, og rigtig mange af os har det jo i LD, og det er jo vigtige søjler i samfundet, som skaber en del af fundamentet for en stabil økonomi, både for den enkelte og for samfundet. I forhold til ATP synes vi også, det er på sin plads, at man her får en statsgaranti for finansieringen. For at sikre den bedst mulige drift synes vi, det er godt både at modernisere og rationalisere fondenes arbejde. Vi må sige, at AES i den grad har brug for at blive stærkere, så de meget lange sagsbehandlingskøer kan blive kortere. Samlet set styrker lovforslaget borgernes tillid til systemerne, og derfor støtter SF lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren. Velkommen.

Tak, formand. Tak for bemærkningerne og ordførertalerne. Det er jo et forslag om Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og LD Fonde, som har en række elementer. Jeg vil starte med den del, der handler om ATP. Det er en række tilpasninger af ATP-loven, og med lovforslaget får ATP en finansieringsgaranti for de udgifter, som ATP har ved det lovforberedende arbejde i de tilfælde, hvor et lovforslag ender med at bortfalde uden at blive vedtaget af Folketinget. Det er f.eks. ofte nødvendigt at påbegynde udviklingen og tilpasningen af it-systemer, inden et lovforslag er vedtaget, og det er nødvendigt, hvis en regelændring eller en ny ordning skal kunne træde i kraft inden for den politiske aftales tidshorisont og dermed sikre den bedst mulige implementering af den indgåede aftale. Med det her lovforslag får ATP en garanti for de udgifter, de måtte have haft i den forbindelse, og det er aftalt i den årlige økonomiske aftale mellem regeringen og KL. Derudover ændrer vi loven, så ATP ikke længere skal sende en årlig aktuarberetning til Finanstilsynet, da Finanstilsynet i dag allerede modtager de oplysninger i andre rapporteringer, og derfor er det en afbureaukratisering af den nuværende lovgivning.

Der er også en del, der handler om it- og cybersikkerhed. Det er som bekendt sådan, at vi lever i en usikker tid, hvor det er vigtigt, at vi passer på vores infrastruktur, og derfor foreslår vi, at ATP og LD Fonde, som begge administrerer store formuer, omfattes af de skærpede krav til it- og cybersikkerhed, som gælder for den øvrige finansielle sektor. ATP og LD Fonde administrerer danskernes penge, så der skal ikke herske nogen tvivl om, at de skal være underlagt en høj grad af sikkerhed og opmærksomhed, og derfor er det relevant at få tilpasset lovgivningen.

Endelig har Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, som består af repræsentanter fra både arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden, haft et ønske om lovændringer på arbejdsskadeområdet. Det betyder, at der ændres i beskæftigelsesministerens eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om takstopkrævning. Ændringen gør det muligt at fastsætte takster for hver enkelt delafgørelse frem for kun for hele sager, som loven er i dag. Det skal gøre det muligt at gennemføre en ny og mere gennemskuelig takststruktur. Det er jo rigtigt, som fru Karin Liltorp siger, at der formelt er en overdragelse af beslutninger til ministeriet, men man kan jo altid diskutere, hvor magten skal ligge henne. Her er det jo en bestyrelse i en organisation, som er sammensat af både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, som organiserer mange virksomheder og mange arbejdstagere på det danske arbejdsmarked, og som foreslår sådan en ordning her. Derfor synes vi ikke, at det på den måde er sådan en magt, vi har tilranet os, men noget, som er blevet tilbudt os, og derfor synes jeg ikke på den måde, at det er en egentlig centralisering, men en mere rationel måde at gøre det på.

Så vil jeg sige i forhold til det spørgsmål, som fru Samira Nawa var inde på, at det er sket tidligere nogle gange, at man har haft den her form for mellemfinansiering, også fra Finansministeriets side, men jeg har ikke på stående fod det faste antal opgørelser. Vi skal nok prøve at få det skriftligt. Det ligger også på andre ressortområder end mit eget. Det er, ikke fordi det er en fast praksis på den måde, men det er sket nogle gange tidligere. Vi prøver at finde det præcise tal.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Fru Karin Liltorp.

Tak for det. Nu kom ministeren selv ind på det, og jeg ville jo i virkeligheden gerne have hørt, hvordan ministeren forholder sig til kan det her med øgede beføjelser til ministeren. Er det ikke er noget, der kan bekymre i det hele taget? Det er jo noget, vi går meget op i i Alternativet, og jeg kan høre, at Dansk Folkeparti også har det som en bekymring. Vi er nogle, der mener, at ministerierne allerede har rigtig, rigtig meget magt. Hver gang, der er en forskydning i den retning, tager de jo magten fra nogle andre. Jeg tror, ministeren i virkeligheden er stærkt optaget af, at arbejdsmarkedet fungerer – den danske model osv. Er der slet ingen bekymringer i forhold til på den måde at centrere magten omkring ministeren selv? Altså, jeg kender det godt hjemmefra: Det er meget lettere og hurtigere, når jeg får lov at bestemme det hele. Men det er måske ikke altid den bedste løsning.

Ministeren.

Nu er jeg jo ny som beskæftigelsesminister, og det er det fjerde departement, jeg får lov til at være minister i. Jeg vil sige, at jeg ikke har været et sted, hvor man siger, at magten er mere spredt ud på flere forskellige kredse af mennesker end her. Der er både aftalekredse og forligskredse og arbejdsmarkedets parter og ATP og Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der er masser af organisationer, som i deres essens er drevet af det, vi kalder arbejdsmarkedets parter, altså lønmodtagere og arbejdsgivere. Så jeg synes, hvis man skal finde et ministerium, hvor der er meget centraliseret magt, synes jeg faktisk egentlig ikke, at Beskæftigelsesministeriet er det bedste sted.

Jeg tror i hvert fald også, jeg kan forsikre om, at hvis man på det her område eller andre områder som dem, vi har haft til diskussion her i salen i dag, fra ministerens side går ind og laver markante ændringer, vil det jo også møde en kritik, som så vil blive delegeret ind i forskellige aftalekredse af ordførere fra forskellige partier sikkert også fra Alternativet og andre. Så det er ikke, fordi jeg ikke principielt godt kan se, at der er en centralisering i ministerierne, og det kan der være gode og dårlige ting ved; jeg er bare ikke sikker på, at Beskæftigelsesministeriet er der, hvor det sker mest.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.