Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af barselsudligningsloven. (Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen).

Af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtigt, som der står i dagsordenen, at det handler om barsel og om den ordning, vi har, hvor arbejdsgiverne indbetaler til en fælles fond, og når man så har medarbejdere på barsel, kan man, om man så må sige, trække på den fond. Det, vi skal gøre med det her lovforslag, er at hæve bidraget, som man betaler ind til fonden, og det dækker jo over den faktisk positive udvikling, at der er flere selvstændige og lønmodtagere, herunder flere mænd, som tager længere barsel. Det er også baggrunden for, at selv om man i Barselsfonden i nogle år har haft penge på kistebunden, vurderer man nu, at der er brug for at sætte bidraget op, så man kan sikre, at vi fortsat kan betale de udgifter, der er til barsel.

Det er rigtigt, når der bliver indstillet, at det her vil være det, der rammer balancen, og jeg synes, vi skal følge det. Men jeg vil også tillade mig at glæde mig over, at der eksempelvis er flere selvstændige, som tager barsel, og jeg vil håbe, der kommer endnu flere selvstændige. For en af de ting, vi har diskuteret i den her forbindelse, er, at de selvstændige stadig væk betaler mere ind til ordningen, end de får ud, og det er jo forhåbentlig noget, der vil ændre sig, når flere selvstændige får mulighed for, om man så må sige, at gøre brug af den mulighed, de har, for at holde barsel.

Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Jens Joel fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Og tak for ordet. Vi behandler i dag et lovforslag, der justerer bidraget til barselsudligningsordningen – et system, der sikrer, at private arbejdsgivere og selvstændige kan få lønrefusion, når deres medarbejdere eller de selv tager barsel. Lovforslaget betyder, at bidraget stiger fra 1.550 kr. til 2.200 kr. årligt. Det ikke en beslutning, vi i Venstre sådan bare tager let på, for når erhvervslivet pålægges en større udgift, skal det ske med omtanke og en klar begrundelse. Det er i dette tilfælde nødvendigt for at sikre, at ordningen også fremover hviler på et sundt økonomisk grundlag.

Baggrunden er, at udbetalingerne fra barselsudligningsordningen er steget de senere år. I 2024 steg lønrefusionen til private arbejdsgivere med 38 pct. og kompensationen til selvstændige med 27 pct. I den sammenhæng har SMVdanmark stillet en række spørgsmål, som jeg noterer mig, og som jeg vil tage med mig i det videre arbejde.

Udviklingen vidner om, at flere tager den orlov, de har ret til, ikke mindst mænd. Det er en positiv samfundsudvikling, at flere fædre tager del i barslen og familielivet. Samtidig er satsniveauerne og de perioder, der gives ret til udbetaling i, løbende blevet udvidet over tid. Når flere benytter ordningen, og ydelserne samtidig bliver højere, lægger det et vist pres på ordningens økonomi, og da ordningen udelukkende finansieres af bidrag fra private arbejdsgivere og selvstændige, er det nødvendigt at justere bidraget for at bevare balancen. ATP's bestyrelse, som administrerer ordningen, har derfor på baggrund af beregninger og forventninger i forhold til udviklingen i Barsel.dk indstillet til en forhøjelse af bidragssatsen, og det er denne indstilling, lovforslaget følger.

Med lovforslaget sikrer vi, at barselsudligningsordningen fortsat gør det lettere for både virksomheder og selvstændige at give deres medarbejdere og sig selv den barsel, de har ret til.

Med de bemærkninger kan jeg fortælle, at Venstre støtter op om lovforslaget, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kan ikke lige huske, hvordan formuleringen var, men jeg bemærkede, at ordføreren nævnte, at spørgsmål fra SMVdanmark var noget, der ville blive taget til efterretning. Jeg kunne godt tænke mig, at ordføreren blev lidt mere skarp på det, for jeg tror på, at ordføreren ligesom jeg brænder for de små selvstændige og godt kan se uretfærdigheden i, at de i virkeligheden bærer en stor del af den økonomiske byrde uden selv at få glæde af det. Sandheden er vel, at vi er et land af lønmodtagere og nogle gange glemmer, at det er anderledes at være selvstændig og have en virksomhed. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren er med på, at vi ligesom arbejder aktivt for at få gjort noget ved den uretfærdighed, der måske ligger i den fordeling, der er i det nuværende forslag.

Ordføreren.

Det er jo præcis det, som jeg hentyder til, og de spørgsmål, som SMVdanmark har stillet, synes jeg faktisk er så præcise, at man sagtens kan gå efter at få dem besvaret i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, og så må vi se. Det er jo en solidarisk ordning, det skal vi lige huske på, så det der med, at man indbetaler til noget og får en mindre andel tilbage, end man har regnet med – samlet set er det alligevel godt 0,5 mia. kr., og det er jo også penge – er noget, vi er nødt til at være opmærksomme på. Når vi har med små og mellemstore virksomheder at gøre, er de jo følsomme på alle omkostninger, der er for dem, og det er rigtigt, at det er vi i Venstre meget opmærksomme på.

Fru Karin Liltorp.

Tak. Det ser jeg jo selvfølgelig som et ja til, at vi godt kan arbejde videre på måske at få en mere retfærdig fordeling af det her. For jeg synes, at det nogle gange er lidt uheldigt med lønmodtagermentaliteten i det hele taget, og at vi glemmer, at det ikke er helt det samme at være selvstændig, og at man ikke nødvendigvis bare kan holde 6 måneders eller 12 måneders barsel, fordi kunderne ikke venter. Så jeg ser det her som en positiv tilkendegivelse af, at det helt sikkert er noget, man vil se på videre, og at vi har et fælles ønske om, at vi får rettet op på det her, inden det endelige lovforslag foreligger.

Hr. Kim Valentin.

Det var tilstrækkelige bløde formuleringer fra ordførerens side til, at jeg kan sige ja tak til det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Da der desværre er dukket omstændigheder op fra morgenen af, der gør, at vores normale ordfører ikke kan være her, har jeg fornøjelsen af at være hernede og fortælle jer om vores indstilling i Danmarksdemokraterne.

Vi støtter ordningen, som den er her, fordi den er med til at sikre et mere ligeligt arbejdsmarked, når det kommer til barsel for både private og offentligt ansatte. Men vi deler også SMVdanmarks kritik i deres høringssvar af, at ordningen er overfinansieret. I 2023 betalte selvstændige samlet 113 mio. kr. ind til Barsel.dk, men modtog kun 52 mio. kr. i refusion. Det svarer til en tilbagebetalingsgrad på under halvdelen af det indbetalte, nærmere bestemt 46 pct. I 2022 var billedet det samme. 114 mio. kr. blev indbetalt, og kun 46 mio. kr. udbetalt. Set over 2 år har selvstændige betalt 129 mio. kr. mere ind, end de har fået udbetalt.

Vi frygter, at en overfinansiering kan skade støtten til ordningen blandt selvstændige, når de betaler mere ind, end de får ud. Derfor stiller vi os kritiske til, at særlig selvstændige bidrager mere til ordningen, end de får ud af den. Hvis man så også samtidig indfører den her ekstra udgift for de små selvstændige virksomheder uden at kigge på, hvordan vi så f.eks. kunne lempe på nogle af de andre krav, der er til dem, som giver et bureaukratisk bøvl for dem uden lige med dokumentation, så medfører det jo endnu flere udgifter for de små selvstændige.

Jeg vil i første omgang vente med at konkludere på vores endelige indstilling til afstemningen, men blot tilkendegive, at vi er meget kritiske over for, om ordningen ender med noget, der bare er overfinansieret, selv om vi står bag selve ordningen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, handler i al sin enkelhed om at justere bidraget til barselsudligningsordningen fra 1.550 kr. til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat. Det lyder måske teknisk og ikke så spændende, men bag tallene ligger en vigtig pointe, som vidner om en meget positiv udvikling, hvis man spørger SF, nemlig at langt flere mænd i dag tager barsel med løn. Bidraget skal derfor justeres, fordi ordningen bliver brugt meget mere, end den tidligere er blevet.

I SF støtter vi grundlæggende den solidariske idé bag barselsudligningen. Det er en ordning, der gør, at virksomheder deler udgifterne til medarbejdernes barsel, så det ikke bliver en økonomisk ulempe at ansætte kvinder eller mænd, der tager barsel. Det handler om ligestilling både mellem kønnene og mellem virksomhederne, som hæfter solidarisk. Det betyder, at mindre virksomheder ikke risikerer at få økonomien væltet, hvis flere ansatte samtidig tager barsel, fordi udgifterne deles på tværs af arbejdsmarkedet. Det er en ordning, der er god for ligestillingen og retten til at afholde barsel uanset køn.

Noget, der også virkelig glæder mig ved det her lovforslag, er, at vi kan se, at den øremærkede barsel har virket efter sit formål. Flere mænd tager nu barsel. Overenskomsterne sikrer samtidig, at langt flere nu også får løn under deres barsel. Det betyder, at mænd, som tidligere ikke havde råd til at tage barsel, nu faktisk kan gøre det. Det er en kæmpe gevinst både for familielivet, for børnene og for et mere lige arbejdsmarked.

Alt i alt stemmer vi i SF for forslaget. Vi ser det som en nødvendig og ansvarlig justering, der sikrer, af barselsudligningsordningen fortsat kan fungere, understøtte ligestilling og gøre det muligt for både mænd og kvinder at tage den barsel, de har ret til.

Så vil jeg udtrykke et stille håb herfra, nemlig at endnu flere end i dag får ret til løn under deres barsel, og at dem, der allerede har det i dag, får flere uger med løn under barsel. Det er selvfølgelig noget, der skal ordnes i overenskomstforhandlingerne, men jeg vil gerne sende et kæmpe skulderklap til arbejdsmarkedets parter, som allerede har rykket meget på antallet af uger med løn, siden vi vedtog loven om øremærket barsel til mænd. Det viser det her forslag jo tydeligt.

Så har jeg en lille bekymring i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Jeg synes, at det er rigtig godt, at selvstændige også har mulighed for at få refunderet deres løn i Barselsfonden. Jeg synes, at det, vi skal kigge på, er, hvordan vi sikrer, at det ikke er så bøvlet, så langt flere bruger ordningen. Jeg er faktisk ret stolt af, at vi fik det med i Barselsfonden for nogle år siden, sådan at man også har mulighed for at gå på barsel, selv om man er selvstændig.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Mange tak, formand. At få børn er en af livets største glæder. Det kan være hårdt, men det er det hele værd. Det ved jeg, for jeg har selv fået to skønne piger, som jeg holder rigtig meget af. Derfor ved jeg også, hvor meget barslen betyder for familien og for den enkelte og for barnet, så det har noget tid sammen med mor og far i de første år. Derfor støtter vi i Liberal Alliance, at vi løbende arbejder for gode, frie rammer for barsel. Det giver mening, at der tages stadig stigende hensyn til familiernes behov. Senest har vi set det med forbedrede vilkår for tvillinge- og flerlingeforældre.

Men hver gang vi udvider barselsordningen, følger der en regning med. Barselsefusionen finansieres af virksomhederne igennem en obligatorisk indbetaling til Barsel.dk. Nu foreslås dette bidrag hævet fra 1.550 kr. til 2.200 kr. pr. ansat. Det er altså en stigning på 40 pct., og det er ganske voldsomt. Derfor stiller vi os en smule tvivlende over for, om det virkelig er nødvendigt, for hver gang staten pålægger virksomhederne nye udgifter, tages de fra investeringer, fra medarbejdere og fra vækst, og derfor er det vigtigt, at man ikke opkræver mere end nødvendigt, så de her ordninger hviler i sig selv.

LA har fra begyndelsen været skeptisk over for den måde, hvorpå de selvstændige er blevet inddraget i den her ordning. For selvfølgelig ønsker vi, at de selvstændige også har gode muligheder for barsel, men der skal også være en grad af rimelighed og balance. Som SMVdanmark har påpeget i deres høringssvar, ender mange selvstændige i dag med at indbetale langt mere til den her ordning, end de får ud af den. Nu, hvor vi ser, at bidraget stiger yderligere, bliver det her i realiteten en ret stor ekstraomkostning for de små selvstændige, som i forvejen har en del byrder og udgifter at slås med. Det er hverken rimeligt eller bæredygtigt, at selvstændige skal være med til at overfinansiere barselsordningen for lønmodtagere. Derfor vil vi i Liberal Alliance i udvalgsarbejdet kigge nærmere på, om vi kan lave en form for differentieret indbetaling, således at de selvstændiges barselsrefusionsodning kommer til at hvile i sig selv, på samme måde som den gør for lønmodtagere

Derfor er vi uafklarede i forhold til det samlede lovforslag, som det står lige nu.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Ammar Ali fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Med L 29 sørger vi for, at barselsudligningsordningen fortsat kan løfte sin opgave. Det er nemlig at skabe fair vilkår for både virksomheder og for forældre. Ordningen bygger på et simpelt, men stærkt princip: Alle private arbejdsgivere betaler til en fælles pulje, så ingen bliver økonomisk straffet, fordi deres medarbejdere tager barsel. Det er solidaritet i praksis, og det styrker både familielivet og sammenhængskraften på arbejdsmarkedet.

Nu bliver bidraget sat op fra de her 1.550 kr. til 2.200 kr., og det sker, fordi flere mænd tager barsel end før, og det er faktisk en succeshistorie. Det viser, at den nye barsellov virker, og at familierne vælger at dele barslen mere ligeligt, men når flere bruger ordningen, stiger udgifterne også naturligt, og derfor er det klogt og ansvarligt, at ATP's bestyrelse anbefaler en justering, så økonomien hænger sammen.

Lovforslaget indeholder også nogle tekniske ændringer, der sikrer, at reglerne passer sammen med barselsloven, og det er sund fornuft.

Moderaterne støtter forslaget. Det er en rettidig og ansvarlig justering, der styrker ligestilling og holder ordningen økonomisk sund. Vi skal have et arbejdsmarked, hvor det er helt naturligt, at både mænd og kvinder tager barsel, og det kræver, at vi passer på den her fælles ordning, der gør det muligt. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Karin Liltorp. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil så stille ordføreren det samme spørgsmål, som jeg stillede til Venstres ordfører, for jeg ved jo eller tror, at Moderaterne er et parti, der går meget op i de små selvstændiges ve og vel. Vil ordføreren være med på, at vi faktisk arbejder på, at vi får taget højde for SMV's bekymringer i det videre lovarbejde? Eller har ordføreren gjort sig nogen tanker om, hvorvidt de også støtter op om lovforslaget i sin nuværende form?

Ordføreren.

Man kan sige, at det her jo er en solidarisk ordning, og det betyder, at der i sagens natur vil være nogle, der vil betale mere end andre. Men dermed ikke sagt, at vi ikke er åbne over for at se på, om man på en eller anden måde kan differentiere det, og det er vi nødt til ligesom at undersøge nærmere. Så det må vi se i det videre arbejde.

Spørgeren.

Ja, og netop solidarisk er jo et vigtigt ord, som også ligger vores hjerte meget nær i Alternativet. Men nogle gange kan det blive lidt for solidarisk, så det mere er til den enes fordel end til den andens. Så jeg håber, at ordføreren vil tage med videre, at den måske er lige lovlig solidarisk i den forkerte retning, så det ender med at gå ud over de små selvstændige, som jo desværre ikke altid har samme mulighed for at tage barsel i et helt eller et halvt år, som lønmodtageren har.

Ordføreren.

Jeg er sådan set enig i, at vi skal prøve at holde øje med den udvikling, der er, og hvad der bliver indbetalt fra de forskellige parters side, og hvad udbyttet så er, f.eks. for de selvstændige. Det er jeg åben over for at arbejde videre med og kigge på.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I år har vi heldigvis en særskilt behandling af barselsudligningsordningen – sidste år var det hele puljet sammen – og den debat, vi har nu, viser meget godt, hvorfor det er en god idé at behandle sådan noget for sig.

Vi synes som Konservative, at barselsudligningsordningen er en rigtig god idé. Det er en solidarisk ordning, hvor alle løfter lidt. Både mænd og kvinder kan tage barsel, uden at det vælter økonomien i en virksomhed. Det er en ordning, der har gjort en forskel for familier og for små virksomheder, som nu tør ansætte en ung kvinde eller en ung mand uden frygt for udgiften, hvis vedkommende får et barn.

Men solidaritet kræver jo også, at regnestykket opleves som retfærdigt, og lige nu er der grund til bekymring. For det tyder på, at iværksættere og små erhvervsdrivende betaler dobbelt så meget ind, som gruppen egentlig får ud af at være i ordningen, og det er jo ikke det, vi ligesom har ønsket, når vi har lavet iværksætterpakker og sat fokus på, hvordan vi støtter kvindelige iværksættere. Iværksætterne er altså med til at finansiere lønmodtagernes barsel i den her ordning, og det har ikke været meningen. Det er ikke solidaritet; det er mere en skævhed.

Når så de samme mennesker samtidig kæmper med renter og bureaukrati og et hav af afgifter, er det også okay at spørge, om det nu også er rimeligt og klogt. Vi taler her om, at der samtidig kommer en markant stigning i bidraget. Virksomheder, som i forvejen kæmper for at få gang i forretningen, bliver altså bedt om at løfte endnu mere.

Derfor synes vi, at tiden er moden til at lave en grundig evaluering af ordningen, og vil spørge ministeren, om vi kan få en sådan grundig evaluering. Den har virket i nogle år nu, og vi vil gerne se på, om selvstændige med fordel kan have en særskilt økonomi, så solidariteten også opleves som rimelig.

Vi har dyb respekt for, at Barsel.dk skal være en økonomisk holdbar ordning, men den skal altså også være socialt og moralsk holdbar. Med de ord hverken støtter eller gør vi det modsatte i forhold til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en bemærkning til fru Victoria Velasquez.

Tak for talen. Inspireret af noget af det, som ordføreren kommer ind på i forhold til at blive klogere, vil jeg bare høre, om Konservative har lagt sig fast på, hvad det konkret skulle være, eller om vi måske generelt kunne se på, hvilke benspænd der stadig er, for at flere tør kaste sig ud i at være små erhvervsdrivende og tør være det. Jeg kan huske, at for en del år siden var det Ase, der lavede en stor undersøgelse, hvor vi bl.a. kunne se, at noget af det, der holder mange, bl.a. kvinder, tilbage fra at ville være selvstændige, var den manglende tryghed i forhold til bl.a. barsel, og der er andre undersøgelser, der bekræfter det samme.

Så hvis vi alligevel går ind og kigger på, hvordan vi skaber en så bæredygtig ordning som muligt, kunne Konservative så være interesserede i, at vi samtidig bliver klogere på, hvad vi kan gøre for at fjerne de benspænd, der kunne være, for at flere, bl.a. kvinder, ønsker at kaste sig ud i at turde være selvstændige?

Ordføreren.

Vi er ikke lukkede for at se på flere ting. Vi skal bare lige sørge for, at noget har med barselsudligningsordningen og beskæftigelsespolitikken at gøre, og noget har med erhvervspolitikken at gøre. Men den del, som har med barsel og barselsudligningen at gøre, er vi meget åbne for at se på. Vi har ikke lagt os fast på noget bestemt.

Der er ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Så er den næste fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Velkommen.

Det er en succes, at flere bruger barselsordningen, især mænd, og det skal vi understøtte. Formålet med det her lovforslag er at sikre, at ordningen også økonomisk kan hænge sammen og være bæredygtig. Det er jo både en investering i vores børn, vores forældre og vores fremtid. Men det handler også helt grundlæggende om, om de opgaver, som er helt afgørende i vores samfund, er nogle, som vi ønsker at løse i solidaritet og i fællesskab, og det handler om, at vi finder måder at løse dem på sammen, i stedet for at man står med en helt uoverskuelig opgave alene. Så det bakker vi op om.

Samtidig er vi også meget åbne over for de pointer, der har været om konsekvent at kigge på, hvordan vi sikrer at det bliver så bæredygtigt som muligt. Det har været en mærkesag for os at sikre, at selvstændige skulle have bedre barselsrettigheder, og også at flere mænd skulle tage barsel, så det bakker vi varmt op om, men samtidig ønsker vi også hele tiden at fokusere på, hvordan vi skærer den til bedst muligt. Vi synes ikke, vi er i mål. Vi synes også, at der er muligheder for, at man generelt kunne styrke barselsrettighederne, og det arbejde kommer vi også til at forsætte. Men vi støtter op om lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. I Dansk Folkeparti bakker vi selvfølgelig op om den her solidariske idé, som ordningen jo bygger på. Der er jo ikke nogen virksomheder, der skal stå alene med regningen, når en medarbejder går på barsel. Det synes vi sådan set er et sundt princip, og det skaber jo også en tryghed. Jeg må så også sige, at ordningen jo selvfølgelig er selvfinansierende. Den koster ikke noget. Den bygger på, at virksomhederne i fællesskab bidrager til det, som de også får gavn af, og det er jo et helt fair princip. Men vi må også være ærlige at sige, at en del af udgiftsstigningen altså skyldes det her EU-krav om øremærket barsel til fædre, som vi jo i Dansk Folkeparti var meget imod, ikke fordi vi har noget imod, at fædre tager barsel, men fordi vi mener, at det bør være op til familierne selv, hvordan de vil fordele deres barsel. Men vi kommer til at stemme for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. Baggrunden for, at vi med det her lovforslag hæver bidragssatsen til barselsudligningsordningen fra de 1.550 kr. til de 2.200 kr., er, at der er flere, især mænd, der tager barsel. Det synes vi i Radikale Venstre er en rigtig glædelig udvikling, og det er enormt dejligt, både for de enkelte familier og børn, men også for ligestillingen og samfundet som helhed. Det, at vi har etableret barselsudligningsordningen, handler grundlæggende om, at man ikke som virksomhed skal stå med en overvejelse om, om man skal eller ikke skal ansætte en yngre kvinde eller mand, som måske pludselig står og skal på barsel, og at man heller ikke som medarbejder eller selvstændig skal stå med overvejelsen og valget mellem job eller baby. Derfor støtter vi det her lovforslag.

Jeg kan sådan set godt dele den bekymring, som nogle af ordførerne peger på, men i forhold til det, der er blevet foreslået heroppe fra talerstolen, med at opdele ordningen, så den ikke er solidarisk på samme måde, som den er i dag, så kan der jo være en risiko for, at de enkelte iværksættere, som med det her lovforslag ville skulle betale de 2.200 kr., kan ende med at skulle have en endnu større regning hver især, og den risiko skal man selvfølgelig bare holde sig for øje, når man afsøger de forskellige muligheder. Jeg mener, det var LA's ordfører, der nævnte den mulighed. Men i Radikale Venstre støtter vi lovforslaget, som det ligger. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Karin Liltorp fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. I Alternativet står vi selvfølgelig også fuldt ud bag idéen om barselsudligning. Det er en solidarisk ordning, som gør det muligt for både mænd og kvinder og i stigende grad sociale forældre at tage barsel, uden at arbejdsgiveren bliver økonomisk straffet. Det er en vigtig brik i ligestillingen og i et arbejdsliv, der giver plads til familieliv.

Men solidaritet må ikke blive ensbetydende med blindhed, og noget tyder på, at vi i dag har en ordning, der rammer lidt skævt. De små selvstændige betaler markant mere ind, end de får ud igen. De finansierer reelt en del af lønmodtagernes barsler uden at have samme mulighed for at bruge ordningen. Det er her, vi som samfund lige skal stoppe op. Der er ingen tvivl om, at vi er et land af lønmodtagere, og det kan tit mærkes i måden, vi lovgiver på. Selv om mange har glemt det, er Alternativet faktisk funderet på ønsket om at få mange flere små iværksættere. Vi hylder virkelig den lille iværksætter og den lille selvstændige. Mange, der ikke har prøvet at drive en lille virksomhed, ved måske ikke, at man ikke bare kan gå på barsel i 6 måneder eller 1 år og lade kontoret passe sig selv. Når man er selvstændig, følger kunderne ikke med på barsel. Telefonen ringer stadig, og regningerne kommer stadig. Det er et helt andet arbejdsliv med andre behov.

At lægge en bidragsstigning på over 40 pct. oven i det, der allerede er, samtidig med at Barsel.dk har et betydeligt overskud og en fond på 100 mio. kr., virker måske ikke helt nødvendigt eller retfærdigt. Vi foreslår derfor, at man genbesøger konstruktionen, og at man selvfølgelig bevarer det solidariske princip, men moderniserer ordningen med mulighed for differentierede bidrag, mere fleksible modeller og eventuelt en fritagelse for de allermindste virksomheder, der reelt ikke har gavn af Barsel.dk. Det handler bestemt ikke om at unddrage sig fællesskabet. Det handler om at sikre, at fællesskabet faktisk er retfærdigt for alle, også for dem, der ikke har en hr-afdeling, men bare har sig selv og en drøm, der skal løbe rundt.

Alternativet står altså bag intentionen i lovforslaget, men har et ønske om at støtte de mange små selvstændige, der trods alt også findes i landet. Vi opfordrer til en reform, hvor solidaritet går hånd i hånd med rimelighed, og hvor vi husker, at det kræver både mod og fleksibilitet at skabe sin egen arbejdsplads i Danmark. Vi håber derfor, at man kan få SMVdanmarks anbefalinger indarbejdet i det endelige lovforslag. Indtil vi har set, om det kan lade sig gøre, er vi uafklarede, i forhold til hvordan vi stiller os til det. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Valentin.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg tager lige ordet, fordi vi begge to i vores ordførertaler nævner SMVdanmarks spørgsmål, og ordføreren kommer relativt tæt på, hvad man betragter som et bud på en anden model end den, man har i dag. Men spørgsmålet er jo: Hvordan gør man det? For hvis der betales mindre til en solidarisk ordning, må der jo på en eller anden måde også være mere, der betales fra ens egen lomme, når man så rammes af lige præcis det, man betaler til at fællesskabet skal betale. Kan ordføreren overhovedet se en mulighed for, at man kan få i både pose og sæk?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes ikke, det drejer sig om at få i pose og sæk; jeg synes, det handler om at anerkende, at et arbejdsliv ser forskelligt ud, alt efter om man er en lille selvstændig, eller man er lønmodtager, og at vi skal tage højde for det. Ellers synes jeg, det bliver lidt urimeligt over for de små selvstændige, for det er jo dem, der ofte ikke har muligheden for at tage den her barsel. Jeg ville da ønske, at de havde muligheden for det, hvis det er det, der er deres ønske, men sådan er virkeligheden ikke – den rammer bare.

Derfor synes jeg jo ikke, at det virker så utænkeligt, at man kan lave en fordeling, der bliver lidt mindre skæv end i dag. Det behøver ikke at være en 50-50-procentsordning, men en ordning, der trods alt er større rimelighed i, end der er i ordningen i dag.

Spørgeren.

Når jeg betragter ordningen – og jeg nævnede de samme spørgsmål – ser jeg jo på det her med, hvor det betyder særlig meget, at man lige tager 2.200 kr. ekstra op af lommen. Det er ofte i meget små virksomheder, at det betyder virkelig meget. Jeg hører sådan set også, at ordføreren siger, at netop de små virksomheder bliver påvirket meget, og at man derfor bør gå ind og se på den fordeling af omkostningerne, som der er i dag. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt forstået.

Tusind tak til ordføreren. Det var ordførerrækken, og så går vi til beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand. Med det her lovforslag forhøjer vi det bidrag, som private arbejdsgivere og selvstændige skal betale til barselsudligningsordningen, fra 1.550 kr. til 2.200 kr. Det gør vi, fordi bestyrelsen i ATP har indstillet det.

Stigningen er nødvendig, fordi der i de senere år har været en kraftig stigning i udbetalinger fra barselsudligningsordningen. I 2024 steg udbetalingen af lønrefusion til private arbejdsgivere med 38 pct., og udbetalingen af lønkompensation til selvstændige steg med 27 pct. Stigningen skyldes, at flere lønmodtagere og selvstændige, ikke mindst mænd, holder mere orlov, og samtidig er den sats, som arbejdsgivere og selvstændige får udbetalt fra ordningen, og de perioder, som giver ret til udbetaling, steget gennem en årrække. De forhold har tilsammen ført til et øget pres på ordningens økonomi, som alene finansieres med bidrag fra de private arbejdsgivere og selvstændig, og det er altså baggrunden for den bidragsstigninger, som ATP s bestyrelse har indstillet.

Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for den positive modtagelse af det her lovforslag og måske bare knytte den bemærkning til diskussionen om selvstændige, at jeg som sådan godt forstår frustrationen over, at man som selvstændig finansierer en større del, end man få udbetalt. Omvendt ser jeg det også som en mulighed for, at selvstændige kan bruge mere af barselsfinansieringen, end de gør i dag, og jeg ser det overordnet set også som positivt, at der er flere, som har brugt den her ordning.

Man kan selvfølgelig godt forestille sig en opdeling, hvor selvstændige, fordi de tager imod mindre, så også skal betale mindre, men jeg vil så også sige, at udtrykket solidariske ordning begynder at forsvinde, hvis de dele af ordningen, som i dag bidrager mest, trækker sig ud. Hvis de selvstændige trækker sig ud, kan man måske forestille sig, at folk, der arbejder i byggevirksomheder, siger: Vi betaler en meget lille del, og vi vil egentlig også gerne trækkes os ud. Man kan forestille sig, at folk, der arbejder i meget vellønnede virksomheder, så også siger: Jamen her hos os, hvor der primært er en bestemt gruppe ansat, bidrager vi faktisk med mere, og vi vil egentlig også gerne have vores egen ordning. Så jeg synes, der er noget smukt i, at vi har en egentlig solidarisk ordning, hvor alle bidrager med det samme beløb, men at det er dem, der har brug for barsel, dem, der benytter sig af barsel, som tager imod midlerne.

Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Karin Liltorp.

Tak til ministeren for talen. Jeg kommer igen til at spørge ind til det her med SMV'erne, for jeg synes stadig væk, at det er relevant, og jeg hører jo også, at ministeren udtrykker en forståelse for det.

Jeg håber også, at ministeren hører, at flere af os ordførere, der har været på talerstolen, faktisk gerne vil bakke op om aftalen. Men at bruge solidaritet som det ord, der lukker samtalen, kan nogle gange bare virke lidt for let, for det er jo ikke et spørgsmål om, at der skal være en fuldstændig ligelig fordeling af ordningen; det handler om at tage hensyn til, at det er nogle andre arbejdsvilkår, man har, når man er en lille, selvstændig virksomhed. Der vil jeg gerne høre, om ministeren kunne forestille sig, at vi gik ind og modererede lidt på modellen.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at lovforslaget jo er lavet efter anbefaling fra ATP's bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter også sidder og de organisationer, som organiserer arbejdsgivere, også sidder, og det er jo dem, altså arbejdsgiverne, der i sidste ende også betaler for den her ordning. Så det er jo et samlet erhvervsliv sammen med et samlet arbejdstagerorganisationslandskab, der har anbefalet de her ændringer, og der synes jeg i hvert fald som udgangspunkt, at det må være dem, der skal tage den diskussion.

SMV'er er jo i hvert fald for mig at se noget andet end iværksættere. Det er jo to forskellige grupper. Man kan sagtens have en mellemstor virksomhed, som har adskillige ansatte, som ikke er selvstændige. Men præcis i forhold til de selvstændige må jeg også bare sige, at jeg da synes, det er ærgerligt, hvis man ikke benytter den her ordning, og lige nu er der jo en lige mulighed for at bruge barselsordningen, uanset om man er selvstændig eller man er lønmodtager.

Spørgeren.

Så kom vi igen ind på, at der er muligheder for at benytte ordningen, men det er jo der, virkeligheden desværre bare rammer for de små selvstændige. Det er jo netop det, jeg tror flere af os var inde på i talen. Det er ikke lige så nemt at tage 6 måneder eller 1 års barsel, når man er selvstændig, for så mister man sin virksomhed, og man mister sine kunder. Det er jo derfor, vi beder om, at der bliver taget hensyn til, at ordningen i dag er lidt skæv.

Så jeg spørger lige igen, om ministeren ville være villig til, at man ser på at kunne skrue det lidt anderledes sammen. For det kunne jo tyde på, at SMV'erne ikke har været ordentligt med i den her høringsproces og især er bekymret for de små selvstændige.

Ministeren.

Jeg synes da også, det er bekymrende, hvis SMVdanmark, som har anbefalet den her ændring, der ligger, slet ikke har været med i diskussionerne på arbejdsgiversiden. Jeg er både nytiltrådt, og jeg har heller ikke været inde i det rum, men jeg går da ud fra, at der sker en eller anden form for samlet koordinering. Jeg synes umiddelbart, at ordningen virker fin. Der er en større andel af selvstændige, der bruger den, og jeg håber selvfølgelig, at det bliver en endnu større andel, sådan at de får nogenlunde den udbetaling, som de også betaler ind.

Fru Dina Raabjerg.

Tak. Ministeren taler om det her med solidaritet, at man altid kan trække nogle ud. Men det er jo sådan på barselsudligningsordningen, at de selvstændige jo ikke oprindelig har været en del af det. Det var noget, der kom til, så vidt jeg husker i 2021. Er det ikke netop en erkendelse af, at det er to forskellige grupper, altså at man har nogen, der er lønmodtagere, og så har man nogen, der er selvstændige?

Ministeren.

Jo, jeg anerkender fuldstændig, at det to forskellige grupper. Det var, fordi Alternativets ordfører brugte udtrykket solidarisk, og så er min opfattelse i mit perspektiv da i hvert fald, at det jo netop ikke er solidarisk, hvis en gruppe, der betaler mere ind, end de får ud, siger, at nu vil de ikke være med i det her. Det er ikke, fordi jeg siger, at alle selvstændige gør det, for jeg tror sådan set, at selvstændige er en lige så varieret gruppe af mennesker som så mange andre, så der er nok også mange forskellige holdninger til, om man vil være med i det her, eller om man ikke vil være med det her.

Men jeg anerkender fuldstændig, at det er en forskellig livsform at være lønmodtager og at være selvstændig. Jeg er selv vokset op med en far, der var selvstændig mekaniker, så det kan jeg skrive under på, altså at man ikke har lige så lange sommerferier som folk, der f.eks. er lønmodtagere. Men det er jo også noget, der giver en masse frihed til folk, og det er noget, tror jeg, som mange synes er meningsfyldt og giver dem et bedre arbejdsliv, end hvis de skulle have været lønmodtagere.

Spørgeren.

Også jeg er opvokset med selvstændige forældre og kan huske, at når alle de andre tog på sommerferie, måtte jeg sidde hjemme og læse mine bøger, og det kan man jo så håbe på man blev lidt klog af. Men det, jeg ville spørge ministeren om, er: Kan ministeren være indstillet på, at vi laver en evaluering af ordningen?

Ministeren.

Jeg synes da, at fru Dina Raabjerg er blevet begavet af at sidde og læse bøgerne. Jeg ved ikke, om jeg kan anbefale sådan i bred forstand, at man skal gøre det i stedet for at tage på ferie.

Jeg vil gerne evaluere den samlede ordning. Jeg ved ikke, om tidspunktet lige nu her er det helt rigtige til det. Men jeg kan jo se, at selvstændige bruger meget mere, end de gjorde tidligere. Altså, i 2024 er deres brug af ordningen steget 27 pct., så det er jo ikke, fordi der ikke også dér er en bevægelse i den her retning, og det synes jeg er positivt. Det håber jeg fortsætter. Men hvis det bliver værre, synes jeg da vi skal tage en snak om det.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det vedtaget.