Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 23:

Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet. (Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, opdatering af bestemmelser om udveksling af oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.).

Af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Anders Kronborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jadak, jadak og jadak. Nogle vil måske huske, at det sagde Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard i busserne i Aarhus, og med de ord siger jeg også pænt ja tak til et lovforslag, der hedder DAC, altså ja til DAC – jadak. Lovforslaget skal gennemføre EU-direktivet DAC9, som blev vedtaget i april 2025, og direktivet skal være gennemført senest den 31. december 2025. Initiativet er en bred vifte, men hvis man skal skære det ud i pap og komme helt ned til kernen, handler det i virkeligheden om fælles skemaer og modeller i forhold til minimumsbeskatningsdirektivet i EU. Og minimumsloven blev vedtaget i henholdsvis 2022 og 2023.

Jeg har været høringsmaterialet igennem, og jeg har noteret mig, at høringssvarene mere har været af opklarende karakter end egentlige, om man så må sige, anbefalinger til politikerne. Jeg har noteret mig, at der ikke er lagt op til en overimplementering af DAC9, og lovforslaget generelt er blevet positivt modtaget af interessenterne.

Med de bemærkninger glæder jeg mig enormt til udvalgsarbejdet, og jeg kan sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, og så fortsætter vi talerækken. Den næste på talerstolen er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler i dag, gennemfører EU's såkaldte DAC9-direktiv. Jeg er sikker på, at samtlige her i Folketingssalen kender det direktiv udenad, men jeg kan så hjælpe de få, der ikke måtte kende det og sige, at det sikrer, at store multinationale koncerner betaler deres skat der, hvor værdierne skabes. Det pågældende direktiv bygger ovenpå minimumsbeskatningsloven fra 2023, og formålet er at skabe en ensartet og effektiv udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne.

Konkret indfører det her lovforslag et standardskema, som store koncerner skal anvende, når de indberetter oplysninger om ekstraskat. Samtidig etableres der en automatisk udvekslingsordning af disse oplysninger mellem EU-landene. Forslaget viderefører desuden de eksisterende regler for udveksling af oplysninger om finansielle konti og giver skatteforvaltningen mulighed for at stille elektronisk valideringsservice til rådighed for virksomhederne.

Venstre kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Hans Kristian Skibby for Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Det er virkelig en opgave, hvis man vil gøre det her til noget festligt, men jeg vil da gerne rose hr. Anders Kronborg for at gøre forsøget. Jeg kan ikke rigtig se, at det har ret meget med bybusser i Aarhus at gøre, men ikke desto mindre er det selvfølgelig rigtigt, at det hed jadak, altså stavet med k, må man gå ud fra! Men det er nu lige meget.

Det her lovforslag, som er fremsat af skatteministeren, kommer på baggrund af nogle af de initiativer, der kom fra den hovedlov, der blev vedtaget her i Folketinget tilbage i december 2023, og som Danmarksdemokraterne har støttet. Vi mener faktisk, det er rigtig godt, at vi får gjort nogle tiltag, som kan favne det at sikre så lidt kreativ tænkning som muligt i forhold til skattely og skattespekulation på kryds og tværs af territoriale grænser osv. Der er det her lovforslag i hvert fald noget, som kan gøre noget ved det. Og med det her standardskema, som alle skal indføre og anvende, bliver det faktisk noget mere, som sagt, standardiseret, i forhold til at man kommer i mål med registrering af de her forskellige virksomheder og deres økonomi.

Så Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget og synes, det er ganske fint.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Sofie Lippert var Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo dejligt som ny skatteordfører at have sådan nogle spændende sager i salen! Men ikke desto mindre er det et fint og vigtigt direktiv at få implementeret. I SF er vi meget positive over for minimumsbeskatning af store multinationale selskaber, og det er vigtigt, at vi sikrer, at det kan lade sig gøre på en ordentlig måde, og derfor vigtigt, at vi får implementeret de forskellige ting i det her lovforslag, der bl.a. drejer sig om, at der skal være et standardskema for virksomhederne. Så SF kan også støtte implementeringen af DAC9.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand. Liberal Alliance er imod EU-direktivet. Minimumsbeskatning er en virkelig dårlig idé opfundet med henblik på at mindske konkurrence fra lande med lavere skatter. Men lavere skatter er en god ting, og konkurrence mellem lande er en god ting; det skaber helt nødvendige incitamenter til, at stater holder sig i form, er effektive og leverer værdi. Når det så er sagt, har LA et princip om at stemme for EU-lovgivning, der kommer til Danmark, som ikke kan siges at bryde nærhedsprincippet, eller hvor der er tale om dansk overimplementering. Da disse to kriterier ikke er opfyldt, stemmer Liberal Alliance for her, selv om vi stemmer imod i EU. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Vi fortsætter, og den næste på talerstolen er Moderaternes ordfører, hr. Ammar Ali. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag tager vi endnu et skridt mod et mere retfærdigt og gennemsigtigt internationalt skattesystem. Lovforslaget her implementerer EU's DAC9-direktiv, som bygger videre på OECD's arbejde omkring en global minimumsskat. Kort sagt vil vi sikre, at de store multinationale koncerner betaler deres fair andel, uanset hvor i verden de opererer.

For Moderaterne handler det her både om retfærdighed og ansvarlighed. Vi lever i en tid, hvor de største selskaber har ressourcer til at flytte overskud mellem lande for at minimere skat, mens almindelige borgere og små virksomheder betaler, hvad de skal. Det er hverken rimeligt eller bæredygtigt.

Den danske minimumsbeskatningslov fra 2023 var et vigtigt skridt. Men for at den kan virke i praksis, skal vi kunne udveksle informationer og sammenligne data på tværs af landegrænser på en ensartet måde. Og det er netop det, som det her lovforslag rent faktisk gør.

Med forslaget får vi et fælles standardskema baseret på OECD’s model, som alle store koncerner skal bruge, når de indberetter oplysninger om ekstra skat. Det giver ensartede og strukturerede data i hele EU og gør kontrollen lettere samt samarbejdet mellem landene mere effektivt. Samtidig betyder det, at skattemyndigheder automatisk kan udveksle oplysninger mellem lande, hvor koncernerne har aktiviteter. Det er rigtig sund fornuft, og hvis man skal forhindre store selskaber i at udnytte forskelle mellem landenes regelsæt, skal de kunne tale sammen og dele informationer.

Faktisk hjælper det også virksomhederne selv, for når reglerne bliver ens på tværs af lande, bliver det også lettere at rapportere korrekt og nemmere at planlægge. Det vil sige mindre forvirring, mindre administration og mere forudsigelighed. Så det her handler ikke kun om at lukke nogle huller i systemet. Det handler om at skabe et mere moderne og tillidsvækkende skattesystem, hvor reglerne gælder for alle, store som små.

Det her er måske lidt teknisk stof, som nogle af mine kollegaer også har redegjort for, men det er faktisk et vigtigt fundament i forhold til den internationale skatteretfærdighed, som både Danmark og EU har arbejdet for i mange, mange år. Så Moderaterne støtter det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Frederik Bloch Münster. Værsgo.

Tak, formand. Det er lang tid siden, jeg har været en del af noget DAC på en onsdag, men jeg vil gøre det kort. Det er jo et direktiv, der skal implementeres, og selv om vi selvfølgelig mener, at der allerede i dag er en minimumsskat på 0 pct., så er det jo superfint med en implementering, som læner sig op af en så minimumsagtig implementering som muligt. Standardiseringsskema mv. er jo også ganske fint, så vi forventer at kunne støtte lovforslaget, når vi når så langt. Jeg har dog lige tre spørgsmål, som jeg gerne vil læse op her fra talerstolen, og som jeg eftersender på skrift.

For det første: Kan ministeren bekræfte, at de nuværende regler om minimumsbeskatning kan medføre tab af dansk skatteprovenu, når transparente enheder ejet af fritagne enheder ikke omfattes af den danske ekstraskat?

For det andet: Har ministeren overvejet at udvide de danske regler om kvalificeret indenlandsk skat til også at omfatte statsløse enheder registreret i Danmark?

For det tredje: Vil ministeren vurdere, om en sådan udvidelse vil kunne implementeres hurtigt og eventuelt med virkning fra 1. januar 2026?

Vi imødeser svarene på de spørgsmål, og vi forventer fra Det Konservative Folkepartis side at kunne støtte forslaget, når vi når til tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til stede fra Enhedslisten. Derfor fortsætter vi talerrækken og går til Dansk Folkeparti og byder velkommen til hr. Peter Kofod. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti kan ikke støtte det her forslag, og når vi er kommet frem til, at vi ikke vil støtte det, så er det, fordi vi er trætte af, at EU bliver ved med at mase sig ind på skatteområdet. Skat er et nationalt anliggende, og det skal besluttes nationalt. Det er ikke noget, vi er klar til eller på nogen som helst måde ønsker at EU skal spille en større rolle i.

Det er fuldkommen naivt at forestille sig, at man på sigt kan lave en eller anden form for global aftale om minimumsbeskatning af noget som helst. Det hører til i eventyret eller i Narnia eller sådan noget lignende. Det er jo slet ikke reelt. Amerikanerne kommer aldrig til at underkaste sig sådan et regime, og asiaterne kommer aldrig til at underkaste sig det her regime. Tværtimod vil de civilisationer jo konkurrere om, hvor man kan få store globale virksomheder; hvor man kan trække viden og vækst til. Og der er skat jo et fuldstændig åbenlyst konkurrenceparameter ligesom alle mulige andre ting.

Det er ikke behageligt, at det er på den måde, men det er sådan, det er. Det er det samme med infrastruktur, med uddannelse, med energiforsyning og alle mulige andre ting. Hvis man skal placere en virksomhed et sted, vil man lægge den, hvor man har de bedste forudsætninger og muligheder for det.

Derfor kan man jo godt, som nogle i EU-systemet forestiller sig, lave en eller anden form for minimumsbeskatning på det europæiske kontinent – tillykke med det! Det kommer bare til at betyde, at det bliver amerikanerne og kineserne og måske endda nogle andre lande også, som i fremtiden kommer til at kæmpe om den her type virksomheder. Det er der, hvor væksten og udviklingen vil være. Det er ikke, fordi jeg bifalder, at det skal være på den måde. Det er bare for at sige, at det er den måde, det fungerer på, ligesom vand søger den nemmeste vej, om jeg så må sige. Det er det, der kommer til at ske.

Med det her forslag, bliver Europa bliver et fattigere kontinent og et dårligere kontinent. Vi taber endnu mere mulighed for at være med i den globale konkurrence. Jeg synes ikke, EU skal beskæftige sig med skat overhovedet. Det har EU overhovedet ikke talent eller nogen som helst forudsætninger for at kunne gøre på en tilfredsstillende måde. Det er et nationalt spørgsmål. Det vil vi ikke overlade til bureaukrater i Bruxelles, og derfor siger vi nej til det her.

Vi vil heller ikke være med til bare at være et eller andet gummistempel for implementering af EU-direktiver, som vi synes er dårlige. Det er jo desværre blevet hverdag, synes jeg, i den her Folketingssal, at det ene lovforslag efter det andet vælter igennem, ikke fordi nogle af folketingsmedlemmerne synes, det er en god idé eller særlig vigtigt, eller fordi regeringen har fundet på det, men fordi EU siger, at vi skal, fordi der ligger et eller andet nyt direktiv, som vi bare lige skal køre igennem. Den leg deltager Dansk Folkeparti ikke i, og derfor siger vi nej.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken. Jeg kan ikke se nogen fra Radikale Venstre, der er til stede, og derfor springer vi til Alternativet og byder velkommen til fru Christina Olumeko. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er sådan set anderledes positiv og glad for det her lovforslag og i det hele taget for den globale minimumsbeskatning. Den støtter vi i Alternativet af mange årsager. Det er en retfærdig beskatning, men også et værn imod det ræs mod bunden, der lige nu ellers kunne se ud til at fortsætte, hvad angår selskabsbeskatning.

Det er jo ikke det første lovforslag, vi har i Folketingssalen, som implementerer den globale aftale. Men ligesom med de øvrige lovforslag stemmer Alternativet selvfølgelig for at implementere aftalen, og jeg kan sige, at det gør Enhedslisten også. Tak for ordet.

Tak til Alternativets ordfører. Vi er igennem talerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordførerne for bemærkningerne. Som flere har været inde på, har vi her et lovforslag, der har til formål at implementere EU-direktivet DAC9. DAC9 er en del af en international ambition om at sikre et globalt minimumsniveau for beskatning af multinationale koncerner, så vi kan undgå skattekonkurrence og sikre, at de store koncerner betaler en fair skat. Det er jeg varm fortaler for, men det er også en ambition, som Danmark støtter.

Hovedformålet med DAC9 er kort sagt at fuldende implementeringen af OECD's GloBE-model-regler. Med DAC9 ensrettes måden, som koncerner indberetter på, med et standardskema, som koncernerne skal bruge til at indgive oplysninger om ekstraskat til skattemyndighederne. Med DAC9 etableres der også en ordning for udveksling af oplysninger om ekstra skat mellem skattemyndighederne i EU. For de koncerner, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven, har det en afgørende fordel, og den er, at de kan vælge at indgive standardskemaet med oplysninger om ekstra skat for hele koncernen samlet til skattemyndighederne i ét land. Samtidig vil skattemyndighederne stadig få de nødvendige oplysninger. Hvis de ikke får dem direkte fra koncernen, vil de få dem gennem udveksling fra skattemyndighederne i det land, hvor de er indgivet.

Danmark har desuden underskrevet aftaler udformet af OECD om udveksling af oplysninger om ekstra skat globalt med lande, der har implementeret OECD's GloBE-model-regler. Lovforslaget har også til formål at sikre, at de udvekslinger kan sættes i kraft for Danmarks vedkommende.

Fra dansk side har vi støttet det internationale arbejde i OECD og EU for at skabe nogle regler, der vil bidrage til at stoppe den skadelige skattekonkurrence og sikre, at de store koncerner betaler en retfærdig skat. Jeg noterer, at Konservatives ordfører siger, at der vil blive eftersendt spørgsmål, og dem ser jeg frem til at besvare under udvalgsbehandlingen, ligesom jeg selvfølgelig i øvrigt ser frem til behandlingen af lovforslaget.

Tak for ordet.

Tak til skatteministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.