Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 18:

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse af fondens strategiperiode).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første, jeg giver ordet, er Socialdemokratiets ordfører, fru Trine Bramsen. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, som vi nu skal behandle, handler om processen ved ansøgninger hos Danmarks Frie Forskningsfond. Det er nok næppe et lovforslag, som giver anledning til en sådan større værdipolitisk debat her i Folketingssalen, eller som får algoritmerne på de sociale medier til at gå i selvsving. Ikke desto mindre justerer det en af de meget fine skruer i vores forskningssystem, som gør processerne smidigere, og som ikke mindst sikrer større gennemsigtighed. På mange måder har vi et forskningssystem med tildeling af bevillinger til forskningsaktiviteter, som fungerer tilfredsstillende. I de her dage ser vi også, hvordan der er politisk samhørighed om drøftelserne af forskningsmidler. Det er godt.

Det er også godt, at vi lægger på et højt niveau, når det handler om at uddele penge til forskning. Vi har både private fonde, der uddeler penge, men alene Danmarks Frie Forskningsfond forventes alene i år at uddele 2,5 mia. kr. til forskning. Fonden modtager hvert år et meget stort antal ansøgninger. Nogle er af høj kvalitet, nogle er af mindre høj kvalitet. De mange ansøgninger af høj kvalitet, vidner jo om, at vi i Danmark har et meget stærkt og også et konkurrencedygtigt forskningsmiljø. Men når der sniger sig ansøgninger ind og kommer rigtig mange ansøgninger, også ansøgninger af lavere kvalitet, ansøgninger fra de samme ansøgere, betyder det også, at fonden må sende utrolig mange afslag, og at de får en ekstremt stor arbejdsbyrde.

Derfor er lovforslagets formål at sikre, at Danmarks Frie Forskningsfond kan imødekomme ansøgninger i samme eller større omfang som hidtil, men at de får nogle mere forenklede processer i forbindelse med tildelingen af midlerne. Konkret foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af, hvor mange ansøgninger en ansøger kan indsende, og det omfatter også en begrænsning for aktive bevillingshavere, særlig dem med to eller flere aktive bevillinger. Det betyder altså, at vi får fordelt forskningsaktiviteterne ud på flere. Får man allerede midler, har man allerede afleveret en række ansøgninger, kan man ikke bare blive ved.

Derudover lægger forslaget op til to mindre justeringer af rammerne for fondens virksomhed. For det første er det, at fonden får mulighed for at udmønte tilskud til forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler i samfinansiering med private og flere aktører, og for det andet er det, at fondens strategiperiode forlænges fra 3 til 4 år, så den strategiske planlægning bliver styrket.

Endelig foreslås det at præcisere en karensperiode for visse ansøgere i tilfælde, hvor ansøgningerne ligger markant under den niveau, som man må forvente en ansøgning har for at kunne komme i betragtning.

Samlet set skal forslaget her bevare et velfungerende fondssystem, styrke kapaciteten til at håndtere de mange ansøgninger og sikre en effektiv anvendelse af forskningsmidlerne i Danmark. Det kan vi fra Socialdemokratiets side bakke op om, og derfor støtter vi forslaget her.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er fru Heidi Bank fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lad mig starte med at læse et citat op:

»Det er helt afgørende, at fondens succesrater øges af hensyn til både ansøgere, bedømmere og administration. Der bliver brugt unødigt mange ressourcer på at skrive, behandle og bedømme ansøgninger, som ikke kan bevilliges.«

Således skriver Danmarks Frie Forskningsfond i deres høringssvar til dagens lovforslag. Der er kort sagt både et håb og et ønske fra DFF selv om, at vi får skåret retningslinjerne til for ansøgninger, således at flere af dem, der ansøger, fremadrettet vil opleve at få et positivt svar på deres ansøgning.

I 2024 modtog fonden 3.926 ansøgninger, heraf fik kun 15 pct. et positivt svar. Derfor giver det endogså rigtig god mening i forhold til de mange ressourcer, en ansøgningsproces kræver for i forvejen travle forskere, at vi får justeret reglerne, og det er, uanset om forskerne sidder på ansøgningssiden eller sidder og bedømmer, hvilke forskningsprojekter der er af så høj kvalitet, at de slipper igennem nåleøjet. Justeringer vil betyde, at ansøgere med mere end to eller flere aktive bevillinger fremadrettet ikke kan søge, og at vi præciserer, hvornår der kan gives karens. Det skal her bemærkes, at det ikke er noget nyt, at DFF kan give en ansøger karens. Den mulighed har der været siden lovens ikrafttrædelse tilbage i 2017. Og at der sker en forlængelse af Danmarks Frie Forskningsfonds strategiperiode fra 3 år til 4 år, giver mere ro på, således at DFF bedre kan fokusere sin indsats, understøtte fondens målsætninger og frigøre ressourcer i fondens bestyrelse og sekretariat. Endelig ligger der i lovforslaget et muligt samarbejde mellem fonden og andre offentlige og private bevillingsgivere. Det skal i den forbindelse bemærkes, at DFF's hovedformål stadig væk vil være at styrke kvaliteten i dansk forskning ved at give tilskud baseret på forskernes egne idéer og initiativer.

Med de bemærkninger ser vi frem til en videre drøftelse i udvalgsbehandlingen. Venstre støtter selvfølgelig forslaget. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter til Danmarksdemokraternes ordfører. Den næste på talerstolen er hr. Kenneth Fredslund Petersen. Værsgo.

Tak, formand; tak for ordet. Endnu en gang vil jeg sige, at da Danmarksdemokraternes uddannelsesordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke kan være til stede, skal jeg på bedste vis forsøge at fremføre Danmarksdemokraternes holdning til dette lovforslag. Lovforslag L 18 har til formål at styrke rammerne for Danmarks Frie Forskningsfond, så fonden fremadrettet kan imødekomme ansøgninger i mindst samme eller større omfang, samtidig med at administrationen forenkles og ressourcerne anvendes mere hensigtsmæssigt. Danmarksdemokraterne ser positivt på, at der med dette forslag lægges op til en mere effektiv og målrettet behandling af forskningsansøgningerne.

Det er vigtigt, at fondens ressourcer bruges på at støtte uafhængig forskning af høj kvalitet, ikke på at behandle identiske eller næsten identiske ansøgninger igen og igen. Vi støtter derfor intentionen om at begrænse antallet af ansøgninger, en forsker kan indsende, særlig når det gælder andre bevillingshavere. Det er sund fornuft, at fonden ikke skal bruge tid på at behandle gentagelser, men i stedet kan fokusere på nye og relevante forskningsidéer. Samtidig noterer vi os de bekymringer, der er fremkommet i høringssvarene, særlig vedrørende unge forskere, som bruger gentagne ansøgninger som en læringsproces. Det er vigtigt, at der findes en balance, så vi ikke spænder ben for talentudvikling og forskningsfrihed. Derfor er det også væsentligt, at ministeren, som med lovforslaget får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, udviser stor omtanke og sikrer, at begrænsningerne ikke hæmmer fondens formål.

I Danmarksdemokraterne støtter vi også forlængelsen af fondens strategiperiode fra 3 år til 4 år. Det giver mere ro og kontinuitet i arbejdet og mulighed for langsigtet planlægning.

Alt i alt mener Danmarksdemokraterne, at lovforslaget bidrager til en mere effektiv og fokuseret forskningsstøtte. Vi stemmer derfor for L 18 og ser frem til, at fonden kan bruge sine ressourcer bedre til gavn for forskerne og for samfundet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Danmarks Frie Forskningsfond er med til at sikre, at vi fortsat har uafhængig forskning i Danmark, og derfor er det også afgørende, at fonden har rammer, der gør det muligt at arbejde effektivt og retfærdigt. Det er et meget stort ansøgningspres, som fonden er udsat for. Grundlæggende er det jo et godt tegn, når mange gerne vil have midler til vigtige forskningsprojekter, men det kan også blive for meget. I SF forstår vi godt, at presset på fonden er stort. Mange ressourcer går i dag til at administrere ansøgninger i stedet for at støtte den forskning, det egentlig handler om. Det hjælper hverken forskerne, fonden eller forskningen.

Derfor hilser vi os det her forslag meget velkommen. Det giver Danmarks Frie Forskningsfond langt bedre mulighed for at bruge tiden på kvalificerede ansøgere og på at dele penge ud frem for på at læse ansøgninger, der ikke er gode nok. Vi er dog også opmærksomme på, at det ikke må have utilsigtede negative konsekvenser. Det må ikke blive sværere for nye forskere at få en fod indenfor. Karens og en begrænsning af antallet af ansøgninger kan give mening, men det skal være efter gentagne gange i forbindelse med ansøgninger af lav karakter. Vi skal ikke straffe dem, der prøver. Førstegangsansøgere til fonden bør derfor fritages for karens. Det er de nye forskeres mulighed for også at opnå erfaring og forbedre sig.

Det er samtidig vigtigt, at forslaget om, at aktive bevillingshavere ikke skal kunne søge nye midler i bevillingsperioden, ikke får særlig negative konsekvenser for mindre forskningsmiljøer som f.eks. på professionshøjskolerne. Forskning handler ikke kun om at løse de problemer, vi kender, men også om at opdage dem, vi endnu ikke har set.

Derfor er en stærk fri forskningsfond enormt vigtigt. I SF vil vi blive ved med at støtte idéerne, nysgerrigheden og forskningen, og derfor bakker vi op om, at fonden får redskaber til at håndtere ansøgningspresset.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi går videre til ordføreren fra Liberal Alliance, fru Sandra Elisabeth Skalvig. Værsgo.

Tak for ordet. Når regeringen en sjælden gang imellem fremsætter et godt og fornuftigt forslag, synes jeg også, det er værd at anerkende. Det synes jeg de gør med det her lovforslag, for med lovforslaget vil man bl.a. sikre en mere effektiv sagsbehandling af ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond ved at begrænse antallet af ansøgninger fra den samme forsker. Set fra et administrativt perspektiv vil dette både mindske antallet af indkomne ansøgninger, men også give et redskab til at sortere nogle af gengangerne fra og derved lette de administrative byrder. Det kan vi i Liberal Alliance bakke fuldt ud op om.

Det eneste, der måske fik mig til at studse en lille smule, da jeg læste lovforslaget, var, at man kun vil indføre det for Danmarks Frie Forskningsfond. Hvorfor ikke også indføre det for Innovationsfonden og Danmarks Grundforskningsfond? Det vil ikke kun effektivisere administreringen af alle fondsansøgninger, men også skabe en konsistens og større gennemsigtighed i hele vores forskningssystem. Så det kan uddannelses- og forskningsministeren måske overveje.

Men vi støtter i hvert fald lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter til Moderaternes ordfører og byder velkommen til hr. Ammar Ali. Værsgo.

Tak for ordet. Også i den her sammenhæng vikarierer jeg. Fri og uafhængig forskning kræver klare og enkle rammer. Dette lovforslag leverer netop det – små målrettede ændringer, der giver Danmarks Frie Forskningsfond bedre mulighed for at bruge kræfterne klogere. Fonden modtager mange stærke ansøgninger. Det er positivt, men det skaber også et betydeligt administrativt pres. Lovforslaget adresserer den flaskehals, der opstår.

Indholdet af enkelt: En mulighed for at begrænse ansøgninger fra forskere med flere aktive bevillinger. Formålet er at håndtere ansøgningspresset og sikre en mere balanceret konkurrence om midlerne. Her er en mulig positiv bivirkning mere bæredygtig talentudvikling og bredere adgang. En klar hjemmel til samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere inden for politisk fastsatte rammer, så gode projektforløb kan løftes længere for samme krone. En forlængelse af strategiperioden fra 3 til 4 år, som giver arbejdsro og færre procesomkostninger. En præcisering af karens ved ansøgninger, der ligger klart under tærsklen, af hensyn til gennemsigtighed og kvalitet.

Det er administrativ forenkling og forskningsfaglig fornuft. Danmarks vidensøkonomi hviler på stærke frie forskningsmiljøer på tværs af fag og institutioner. Med dette lovforslag når midlerne længere ud i feltet, og konkurrencen om ideer skærpes, fordi plads ikke beslaglægges unødigt af dem, der allerede har meget i gang. Samfinansiering gør fonden mere slagkraftig, og den længere strategiperiode mindsker transaktionsomkostninger og forbedrer muligheden for at følge effekt over tid.

Vi er bevidste om, at enhver ændring i ansøgningsadfærd skal følges tæt for at værne om faglig kvalitet. Rammerne justeres, friheden bevares. Lovforslaget gør det nemmere at imødekomme gode ansøgninger, samtidig med at vi bruger administrationen klogere. Det er en sund prioritering.

Dette lovforslag er små justeringer, men med en stor effekt, og derfor bakker Moderaterne op. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Vi fortsætter, og den næste på talerstolen er fra Det Konservative Folkeparti. Vi byder velkommen til fru Lise Bertelsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med dette lovforslag følger vi op på behovet for at styrke Danmarks Frie Forskningsfonds arbejde. Formålet med forslaget er at forenkle fondens administration af ansøgninger samt at forbedre visse rammer for fondens virksomhed. Forslaget berører flere konkrete områder: begrænsning af visse ansøgninger til fonden, fondens samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere, forlængelse af fondens strategiperiode og en præcisering vedrørende fondens afgørelser om karensperiode for visse ansøgere.

For Det Konservative Folkeparti er det centralt, at forskningsmidler anvendes målrettet og effektivt. De skal bruges der, hvor de gør størst gavn. Det er sund fornuft. Derfor støtter vi lovforslaget, som giver fonden bedre muligheder for at målrette midlerne og styrke projekter med størst potentiale. Samtidig vil vi gerne anerkende de kritiske bemærkninger fra høringsparterne. Flere peger på, at begrænsning af ansøgninger fra aktive bevillingshavere kan skabe udfordringer for forskeres progression og udvikling. Andre understreger vigtigheden af, at samarbejdet med private og offentlige aktører ikke må gå på kompromis med forskningsfrihed og kvalitet. Endelig ønsker man mere klarhed om implementeringen af de nye regler og løbende evalueringer af fondens strategiperiode.

Vi tager disse bemærkninger alvorligt. Det er vigtigt, at reglerne er klare, og at forskningsmiljøet kan give løbende input, så vi både sikrer kvaliteten og fleksibiliteten. Vi vil følge implementeringen tæt og sikre, at Danmarks Frie Forskningsfond fortsat styrker dansk forskning uden at gå på kompromis med frihed og faglighed. Alt i alt er det et velovervejet og fremadskuende lovforslag, som skaber bedre rammer for forskning og innovation i Danmark, og derfor bakker Det Konservative Folkeparti op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er fru Mai Villadsen Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Det her lovforslag søger at forenkle fondens administration af ansøgninger for forhåbentlig at kunne imødekomme flerem, for DFF har oplevet en markant stigning i antallet af ansøgere, dvs. næsten en fordobling siden det første lovforslag i 2017, hvis jeg husker rigtigt.

Det betyder også, at kun knap 15 pct. af ansøgningerne kan imødekommes, og derfor kan jeg også godt anerkende behovet for, at vi skal gøre noget, og at det er en stor skam, at der er rigtig mange forskere, der i dag bruger time efter time på at lave fondsansøgninger, og at man i fonden her må sidde og bruge rigtig meget tid på administration.

Så vi er overvejende positive over for lovforslaget, men jeg synes også, at der er nogle vægtige bekymringer i høringssvarene, f.eks. bekymringer for, hvorvidt det her vil betyde usikkerhed for unge forskere. Mange universiteter råber op om, at det fortsat bør være muligt at ansøge, mens man har aktiv bevilling. Det er noget, som jeg kan se ministeren delvis imødekommer. Og så er der en bekymring for, hvordan det her vil ramme de mindre forskningsmiljøer. Derfor vil vi fortsat stå lidt uafklarede, indtil vi har bearbejdet det her politisk også i udvalgsprocessen.

Jeg synes, forslaget fra SF om, at førstegangsansøgninger f.eks. kunne fritages for karens, er et rigtig godt forslag, for nogle gange kan det være fornuftigt nok at få tygget tingene igennem en ekstra gang og faktisk få kvalificeret den ansøgning, man kom med i første omgang.

Så det er en anerkendelse af, at der er behov for at gøre noget. Vi var kritiske over for karensperioden sidst og er det sådan set også fortsat; det skal ikke bare være sådan en automatik. Men selvfølgelig skal der også gøres noget på det her område, så jeg er lidt spændt på at høre ministerens tale og adresseren af nogle af de alligevel lidt kritiske høringssvar. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det er et ret simpelt og måske også lidt teknisk lovforslag, men det indeholder dog nogle interessante oplysninger om menneskets syndefulde natur.

Det er åbenbart ikke kun bandemedlemmer, der er kreative, når det drejer sig om at få snablen ned i statskassen, men så sandelig også forskere. Derfor har det givet anledning til opstramninger på ansøgningsprocessen, som vi i Dansk Folkeparti støtter.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Velkommen til.

Det gik hurtigere, end jeg havde troet. Tak, formand. Lovforslaget, som vi behandler her, omhandler Danmarks Frie Forskningsfond, som jo som bekendt spiller en helt afgørende rolle i dansk forskning. Derfor er det også vigtigt, at vi nøje overvejer konsekvenserne ved lovgivningen og har øje for både fordele og ulemper. Problemstillingen, som man ønsker at løse her, er fuldstændig reel, som flere ordførere også har peget på. Antallet af ansøgninger til DFF er voldsomt stort, og det medfører helt naturligt en relativt set lav succesrate. Det er selvfølgelig både frustrerende for den enkelte forsker, der bruger lang tid på at skrive en ansøgning, og det lægger også et stort arbejdspres på administrationen og på de forskere i DFF, der skal sidde og vurdere ansøgningerne. Det er derfor rigtig klogt at se på, hvad man kan gøre for at imødegå den udfordring.

Man kunne selvfølgelig overveje at have flere frie midler til forskning, så man kunne tilgodese flere af de kvalificerede ansøgninger, men det kan nok ikke stå alene. Derfor er det fornuftigt nok at se på nogle andre greb, men djævlen ligger i detaljen. Jeg har selv for snart flere år siden skrevet min første ansøgning til DFF. Den blev afvist. Det var selvfølgelig rigtig ærgerligt, men samtidig gav det mig faktisk mulighed for at ringe til en af bedømmerne og få noget feedback – må man sige feedback i salen? – og få nogle kommentarer og blive klogere på, hvorfor den var blevet afvist, således at jeg kunne forbedre min ansøgning og rent faktisk få succes efterfølgende. Det var godt nok ved en anden fond, men det var ikke desto mindre på baggrund af nogle brugbare kommentarer.

Når jeg fortæller den historie, er det for at hejse et flag. Særlig yngre forskere, der skriver deres første ansøgninger, kan have brug for vejledning for at gøre det ordentligt. Det er ikke en simpel øvelse. Vi må derfor ikke ende et sted, hvor yngre forskere straffes med en karensperiode, bare fordi man ikke har erfaring med fondsansøgninger. Det vil skævvride et i forvejen skævt felt. Derfor er det vigtigt, at der laves en ordentlig tilbagemelding til forskere, der er blevet afvist, og at man ikke udelukker kvalificerede, men uerfarne ansøgere.

Jeg har også nogle bekymringer omkring den del, der omhandler at begrænse flere samtidige ansøgninger fra samme person. Der kan være fornuft i det for at sikre en bedre bredde i de tildelte midler. Det kan så komme nogle af de yngre forskere til gavn, men vi skal heller ikke gøre det så rigidt, at man sætter en stopper for gode, men forskelligartede ansøgninger fra samme forsker, og det gælder også det at ramme de mindre forskningsmiljøer, som andre ordførere også har påpeget, ligesom det er helt legitimt at søge om midler, selv om man har en igangværende bevilling, eksempelvis hvis den er ved at udløbe.

Endelig er det vigtigt, at vi står vagt om DFF's særkende, nemlig den frie forskning. Tallene viser jo, at over tid er en større og større del af DFF's midler blevet tematiseret af os politikere, hvilket i sig selv er problematisk. Forslaget om samarbejde med andre bevillingsgivere risikerer at gøre det problem endnu større, særlig fordi man kan læse, at det er med henblik på at forstærke et politisk prioriteret område. Det griber jo fundamentalt ind i selve DFF's virkemidler, og det er i mine øjne den helt forkerte vej at gå. Derfor skal vi altså have klarlagt, hvad formålet egentlig er, og hvad konsekvenserne reelt bliver. Disse bekymringer er jeg nødt til at få belyst i udvalgsarbejdet, da det risikerer at skade DFF's funktion, og det er jeg overbevist om der ikke er nogen af os her i salen der ønsker. Tak for ordet.

Jeg kan så sige, at det er lidt svært nogle gange, med hensyn til hvilke ord man må bruge, f.eks. engelske ord og andet, men det er sådan, at hvis det står i Den Danske Ordbog, må man bruge det. Og det gør feedback. Tak til ordføreren. Så blev vi klogere.

Vi går videre til den næste, og det er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Som flere af mine kolleger har redegjort for, handler lovforslaget her om at understøtte Danmarks Frie Forskningsfond, og det er bl.a. at lette presset på ansøgningssystemet. Det vigtigste for mig i vurderingen af det her lovforslag har været at læse høringssvarene fra sektoren og fonden selv. Når jeg læser dem, føler jeg mig generelt overbevist om, at lovforslaget her er en forbedring af fondens virke.

Det eneste, jeg vil fremhæve, er egentlig også noget af det, der som noget af det sidste blev fremhævet af Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre, nemlig det her med, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have mulighed for at lave en begrænsning på det antal ansøgninger, en ansøger kan sende til fonden. Der vil jeg gerne fremhæve, at det er vigtigt, at man, når man udformer de regler, tager hensyn til små forskningsmiljøer og nye forskere. Som det står i lovforslaget lige nu, skal ministeren udforme reglerne for det i en ændringsbekendtgørelse, og jeg vil gerne opfordre ministeren til på talerstolen måske at komme lidt ind på, hvordan man forestiller sig de regler skal se ud, altså de regler, der omhandler begrænsning på det antal ansøgninger, en ansøger kan sende. Hvis ikke ministeren kan det på talerstolen, kommer Alternativet til at stille udvalgsspørgsmål på den del.

Så vi opfordrer ministeriet til i det hele taget at involvere sektoren mest muligt i udformningen af de nærmere regler i ændringsbekendtgørelsen, for det er altså bekymrende og bemærkelsesværdigt, at så mange forskningsinstitutioner og høringsparter er bekymrede for lige præcis det her tiltag i lovforslaget. På den baggrund vil jeg blive klogere i udvalgsbehandlingen, inden jeg tager endelig stilling, men vi er positivt stemt over for alle de andre dele af lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak også til partierne for en, synes jeg, sådan overvejende positiv modtagelse af lovforslaget her. Det er jo ikke hver dag, man kan overraske Liberal Alliance positivt med et, jeg tror, der blev sagt sjældent set godt lovforslag fra regeringens hånd, også så godt, at man godt kunne tænke sig, at det dækkede flere områder end det, der egentlig er meningen. Der er også rejst nogle bekymringer under debatten her, og dem synes jeg vi skal tale med hinanden om undervejs i udvalgsbehandlingen.

Der var nogle af jer, der sådan næsten kaldte det her lovforslag kedeligt. Det er i hvert fald ikke noget, der lægger op til revolutioner eller store dramatiske ændringer, og det hænger jo bl.a. sammen med, at det system, vi har for tildeling af bevillinger til forskningsaktiviteter i Danmark, sådan i det store hele er ret velfungerende. I den forbindelse vil jeg også tillade mig at glæde mig over, at Danmarks Frie Forskningsfond alene i år forventes at uddele 2,1 mia. kr. til forskning. Det synes jeg er rigtig positivt.

DFF modtager hvert år rigtig mange ansøgninger, også ansøgninger af høj kvalitet, men samtidig modtager fonden så mange ansøgninger, at der i langt de fleste tilfælde må sendes et afslag. Lovforslaget her får derfor til formål at understøtte, at DFF kan blive ved med at imødekomme ansøgninger i mindst samme eller i større omfang end hidtil. Lovforslaget har også til formål at forenkle visse dele af fondens administration af ansøgninger. Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om begrænsning af det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende, herunder om begrænsning af ansøgninger for aktive bevillingshavere. Der lægges op til, at begrænsningen vil gælde for ansøgninger fra aktive bevillingshavere med to eller flere aktive bevillinger.

Så foreslås der også nogle mindre ændringer af rammerne for fondens virksomhed, f.eks. at man ændrer strategiperioden, og at den forlænges fra 3 år til 4 år, og en mindre præcisering vedrørende karensperioden for visse ansøgere. Den ændring vedrører de tilfælde, hvor der er indsendt en ansøgning, som kvalitetsmæssigt ligger langt fra at kunne komme i betragtning.

Så vil jeg også tilføje, at det ikke er sådan, at Danmark går enegang her. Der er allerede etableret lignende begrænsninger ved andre europæiske forskningsråd. Og jeg vil måske også bare tilføje, at det, jeg sagde indledningsvis med at lytte til og behandle nogle af de bekymringer, som er blevet rejst her, mener jeg alvorligt. Vi har jo allerede på baggrund af høringssvarene foretaget én justering. Vi havde nemlig i udgangspunktet lagt op til, at alle aktive bevillingshavere skulle fraskrives muligheden for at ansøge. Nu har vi justeret det til, at det er, hvis man har to eller flere, sådan at hvis man har én aktiv, kan man godt søge, også fordi der er en problematik omkring overlap. Det er jo egentlig bare et udtryk for, at vi selvfølgelig har en intention om at lave en så fornuftig justering i forhold til DFF's ansøgningsprocedure som overhovedet muligt. Med det er der en invitation til et godt samarbejde under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning til hr. Stinus Lindgreen. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen om et lovforslag, der bestemt ikke er kedeligt – det må jeg jo tilslutte mig ministeren at være fuldstændig enig i.

Der var en del, som jeg ikke synes, ministeren kom så meget ind på, nemlig den del, der handler om samarbejde med andre bevillingsgivere og risikoen for, at man begynder at tematisere yderligere og have mere politisk styring med DFF's midler. Jeg vil blot høre ministerens tanker om den del af den bekymring, der blev rejst, både af mig selv, men også af flere af høringsparterne.

Ministeren.

Det betyder egentlig bare, at vi foreslår, at DF kan udmønte tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler i samfinansiering med andre offentlige eller private bevillingsgivere. Så man kan sige, at det er en udvidelse af DFF's virkemåde. Det er jo ikke en yderligere eller en ny politisk instrumental styring af DFF's virke, som vi kender det.

Spørgeren.

Så det er korrekt forstået, at der ikke – ikke fra ministerens side i hvert fald – bliver lagt op til her, at der skal være yderligere politisk styring med en større andel af DFF's forskningsmidler?

Ministeren.

Ja, det er det.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.