Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, der får ordet, er fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Uddannelse er det mest kraftfulde våben, du kan bruge til at forandre verden. Sådan sagde Nelson Mandela i håbet om at skabe større social retfærdighed og mere respekt mellem mennesker. Min bror er godt nok ikke nogen Nelson Mandela. Han hedder Ulrik og har været skolelærer i næsten 25 år. En dag kom han hjem med et brev, der var blevet indleveret på hans skole af en tidligere elev. I brevet stod der, at den tidligere elev lige var blevet færdig som lærer, og han ville egentlig gerne sige tak.

Det havde hverken stået i sol, måne eller stjerner, at den tidligere elev skulle være lærer eller for den sags skyld have en uddannelse. Men da han i 7. klasse fik min bror som lærer og mødte en, der gav ham nogle helt nye perspektiver på livet, besluttede han sig for, at han ville gøre alt, hvad han overhovedet kunne, for også selv at blive lærer og dermed også få muligheden for selv at påvirke verdenssynet for nye unge. Han blev lærer. Min bror siger tit, at den store værdi ved at være lærer netop er, at man så får chancen for at give børn og unge nogle helt nye perspektiver på livet og på verden – nogle perspektiver, som de ellers ikke tidligere har mødt og måske heller ikke kommer til at møde.

Og det er jo netop det, der er pointen ved uddannelse. Uddannelse er en hjørnesten i vores samfund, og jeg tror, at de fleste af os kan pege på et menneske eller et øjeblik i vores egen uddannelsesrejse, der har gjort en kæmpe forskel for os. For mange af de studerende på professionsuddannelser og erhvervsrettede videregående uddannelser er det mødet med virkeligheden eller praksis, der for alvor former dem. Det møde skal være stærkt, det skal være relevant, og det skal være fremadrettet.

Hvis vi i Danmark de kommende år også skal have dygtige pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, teknikere, installatører og alle de andre fagligheder, der holder vores samfund kørende, så skal vi investere i deres uddannelser, og så skal vi ruste dem til de udfordringer, vi ved venter dem, og som vi endnu ikke kender. Derfor var det, at vi en solrig forårsdag i marts landede den store reform af professions- og erhvervsakademiuddannelserne. Reformen giver bedre balance i vores uddannelsessystem, den sikrer attraktive muligheder i hele landet for at tage professionsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser, og den giver fleksibilitet, så man kan bygge videre på sit fag, når livet kalder på nye skridt.

Med lovforslaget her tager vi nogle nye og meget vigtige skridt for at gøre aftalen til decideret lovgivning. Vi etablerer professionsmasteruddannelser, som åbner nye døre for videreuddannelse, vi indfører praktikum på de tekniske erhvervsakademiuddannelser, så teori og praksis bindes endnu stærkere sammen og flere får forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse, og vi udvider antallet af engelsksprogede pladser, så vi kan tiltrække vigtige internationale kompetencer, samtidig med at vi fastholder gode balancer i forhold til danske studerende.

Jeg vil gerne takke alle, der har været med til at sikre, at vi i dag står her i Folketingssalen og vedtager den lovgivning, der danner rammerne om de nye uddannelsesstrukturer for professionshøjskoler og erhvervsakademiuddannelser. Tak til partierne bag aftalen, men også en kæmpestor tak til professionshøjskoler, erhvervsakademier, faglige organisationer og ikke mindst studerende. Tak for jeres bidrag og for jeres engagement i tilblivelsen af den her uddannelsesreform.

Det er sammen, at vi kan styrke uddannelserne, og det gør vi nu. Derfor ser jeg også frem til vores fortsatte samarbejde, når vi skal have reformen rullet helt ud at leve. Fra Socialdemokratiets side kan jeg støtte forslaget her. Uddannelse må man bare konstatere er det mest kraftfulde våben til at forandre verden, og det holder vi fast i med forslaget her i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste, på talerstolen er fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det, formand. Med L 17 tager vi et vigtigt skridt fremad i arbejdet med at styrke vores professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser. I Venstre tror vi på, at flere unge skal lykkes med deres uddannelse, og at kvalitet og faglighed skal styrkes hele vejen igennem. Med den nye reform prioriteres der næsten 2 mia. kr. årligt til et markant løft af vores professions- og erhvervsrettede uddannelser. Det er en direkte investering i mennesker, flere undervisningstimer, mere vejledning og bedre muligheder for livslang læring.

Samtidig får en række velfærdsuddannelser et særligt løft. Der investeres i bedre simulations- og værkstedsfaciliteter på sundhedsuddannelserne og flere midler til uddannelse af praktikvejledere på socialrådgiver- og pædagoguddannelserne. Det vil de studerende og praktikstederne kunne mærke i hverdagen. Særlig vigtigt for Venstre har det været, at flere unge skal lykkes med deres uddannelse, at flere får fagligheden helt ind under huden, vokser med opgaven og bliver klar til virkeligheden både under og efter studiet, at færre falder fra, at færre oplever nederlag, og at flere oplever en sejr.

Med aftalen investerer vi i mere undervisning, bedre praktik og en stærkere kobling til arbejdsmarkedet. Samtidig skaber vi markante og bedre muligheder for livslang læring og sporskifte, så man kan udvikle sig fagligt uanset alder, baggrund eller livssituation. De nye professionsmasteruddannelser gør det muligt for lærere, pædagoger og sygeplejersker at videreuddanne sig, mens de bliver i deres fag. Det er et vigtigt skridt, der løfter fagligheden og styrker kvaliteten i vores velfærd og bidrager til et stærkere arbejdsliv og en sundere økonomi.

Når det så er sagt, er en af vores helt store udfordringer, at vi mangler unge – unge, der kan studere og påtage sig de mange arbejdsopgaver, der er behov for at blive udfyldt i såvel det offentlige som det private. Særligt udfordret er vi inden for STEM- og it-områderne uden for de største byer. Derfor får uddannelsesinstitutionerne mulighed for at oprette 800 engelsksprogede pladser uden for København og Aarhus. De pladser kan være et muligt uddannelsesvalg for såvel danske som udenlandske studerende. Det er fornuftigt og godt for både den private og offentlige sektor, og det er godt for balancen i Danmark. For det går ikke, at arbejdsopgaver, der står og skal udfyldes, også uden for de største byer, er umulige at finde arbejdskraft til.

Jeg vil også som ordføreren for Socialdemokratiet takke partierne, der er med i aftalen. Jeg vil også takke for alle de utrolig mange fine samtaler, jeg har med alt fra studerende til organisationer og uddannelsessteder om den her aftale. Så tak for det.

Vi støtter selvfølgelig lovforslaget og ser frem til den videre behandling og til, at det bliver omsat til virkelighed.

Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter til Danmarksdemokraternes ordfører og byder nu velkommen til hr. Kenneth Fredslund Petersen. Værsgo.

Tak, formand; tak for ordet. Da Danmarksdemokraternes uddannelsesordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke kan være til stede i Folketingssalen i dag, vil jeg på bedste vis fremføre Danmarksdemokraternes holdning til dette lovforslag. Helt overordnet støtter vi i Danmarksdemokraterne lovforslaget, som er en del af den brede politiske aftale om en reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Vi er med i aftalen, og vi mener, det er et vigtigt skridt i retning af at styrke kvaliteten af vores velfærdsuddannelser, herunder uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske.

Det er en uddannelsesreform, der også skal styrke fundamentet for at drive uddannelse uden for de største byer. I Danmarksdemokraterne kæmper vi for et Danmark i balance, og lige netop muligheden for at tage en uddannelse tæt på, hvor man bor, er vigtig for at sikre lige muligheder, uanset hvor man bor i landet. Med lovforslaget her åbnes der op for nye praksisrettede professionsmasteruddannelser, som giver f.eks. lærere og pædagoger bedre muligheder for at videreuddanne sig inden for deres fag. Det er både fornuftigt og nødvendigt, hvis vi vil fastholde og udvikle dygtige fagprofessionelle i velfærdssektoren. Samtidig lægges der op til, at undervisningen på professionsuddannelserne i højere grad skal afspejle virkeligheden på arbejdsmarkedet. Det er afgørende, hvis vi vil undgå det praksischok, som alt for mange nyuddannede oplever i dag. Forslaget gør det forhåbentlig mere attraktivt at vælge en professions- eller erhvervsakademiuddannelse, der har en langt bedre geografisk dækning end universiteterne, og som i høj grad uddanner til vores velfærds- og sundhedssektor.

Alt i alt er der tale om et forslag, der følger op på en bred politisk aftale, og som har til formål at styrke både kvalitet og relevans i vores uddannelsessystem. Derfor stemmer Danmarksdemokraterne for.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ingen spørgsmål. Den næste på talerstolen er fru Sofie Lippert fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Det her lovforslag udspringer af en reform, der har været længe undervejs. Al den tid, jeg har siddet i Folketinget, har jeg kæmpet for et markant løft af vores pædagoguddannelse og socialrådgiveruddannelse. Det lykkedes endelig i foråret, og her står vi så med et lovforslag, der skal udmønte nogle vigtige dele af det.

Allerede i januar 2024 kom vi i SF med et udspil til, hvordan vi forestillede os en reform af professionsuddannelserne. Et vigtigt element her var, at vi også skal have praksisrettede uddannelser på niveau 7. Derfor var jeg glad, da regeringen et lille år senere meldte ud, at vi skulle forhandle om praksisrettede professionsmasteruddannelser, og jeg er glad for at stå her i dag og gøre den idé til lov, så dygtige professionsuddannede kan få flere muligheder for videreuddannelse ind i faget i stedet for ud af faget. For at professionsmasteren bliver en succes, skal den udvikles sammen med dem, det handler om, sammen med dem, der mærker behovene tæt på ude i vores velfærdssamfund. Den proces er i fuld gang, og jeg glæder mig til at se, hvad der kommer ud af den.

Her synes jeg, det er en vigtig pointe i høringssvarene, at vi ikke skal lukke døre for folk, der meningsfuldt kan tage en professionsmasteruddannelse. Det bør f.eks. være muligt for diplomuddannede, der også er på niveau 6, at få adgang, når deres diplomuddannelse er relevant. Mange faglærte som f.eks. pædagogiske assistenter, sosu'er og kontoruddannede har taget diplomuddannelser og løser i dag de samme opgaver som professionsbachelorer. De skal selvfølgelig også have en vej længere ind i deres fag. Samtidig bør vi hurtigst muligt finde en løsning, for at professionsmasteren kan tages på deltid. Det vil klart være det mest oplagte for alle dem, der allerede har job på skoler, i daginstitutioner eller på et bosted.

Det er vigtigt, at vi samtidig investerer i kvaliteten af grunduddannelserne. Når vi styrker videreuddannelsesmulighederne, skal det ikke være på bekostning af grunduddannelserne. Det bliver det jo desværre også lidt med den her reform, hvor regeringen igen insisterede på, at den eneste vej til uddannelsesforbedringer gik gennem forkortelser.

Det her lovforslag indeholder samtidig mange andre gode elementer fra vores aftale fra foråret – elementer, som er blevet efterspurgt længe i sektoren. Vi åbner endelig op for, at professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser kan udbydes på engelsk i et mere rimeligt omfang, end de gør i dag, og så giver vi langt om længe erhvervsakademierne mulighed for at lave det, de kalder et praktikum, for de studerende, der kommer med en ren gymnasial baggrund og ikke er vant til værkstedsarbejdet. Det betyder meget for at kunne give forskellige typer studerende mere lige vilkår på erhvervsakademierne.

Sidst, men ikke mindst, handler det her lovforslag også om en særlig procedure for godkendelse af de nye professionsmasteruddannelser. Her kan jeg ikke undgå at blive lidt bekymret, for selv om vi har lidt travlt med at få den gode politik ud at leve, må det ikke blive forhastet. Vi taler om en helt ny uddannelsestype. Det er afgørende, at den kommer godt fra start, og at kvaliteten er sikret.

Alt i alt er det her jo et lovforslag, som udmønter dele af en meget vigtig reform. Reformen er ikke fejlfri, og der er også ting i det her lovforslag, jeg gerne ville have været foruden, men sådan er det med kompromiser. I sidste ende tror jeg på, at vi med den samlede reform skaber stærkere og bedre erhvervsakademi- og professionsuddannelser, og jeg tror på, at vi skaber bedre muligheder for videreuddannelse. Derfor stemmer SF for.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er fru Sandra Elisabeth Skalvig. Værsgo.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi behandler, udspringer af den politiske aftale om professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark, en aftale, som vi i Liberal Alliance er en del af. Derfor ser vi grundlæggende også positivt på de fleste dele af det her lovforslag. Lovforslaget rummer mange positive elementer, som i den grad vil styrke vores uddannelsessystem, ikke mindst muligheden for at uddanne flere inden for områder, hvor vi i den grad står og mangler specialiseret arbejdskraft.

Jeg vil ikke redegøre for alle elementerne i lovforslaget, men jeg vil fremhæve dem, vi i Liberal Alliance særlig synes trækker vores uddannelsessystem i en bedre retning. Vi er særlig glade for, at vi øger antallet af engelsksprogede studiepladser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Det er noget, vi i Liberal Alliance har kæmpet længe for, og noget, vi mener vil kunne bidrage i forhold til den manglende arbejdskraft for mange danske virksomheder. Det skal naturligvis gøres klogt, og det synes jeg også at vi delvis gør, bl.a. ved at begrænse det til, at de nye pladser kun kan oprettes inden for STEM- og it-området, hvilket er et område, hvor der er en høj efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft, og hvor der samtidig er et internationalt arbejdsmiljø i Danmark.

Desværre tabte vi i Liberal Alliance kampen for, at pladserne skulle placeres geografisk der, hvor der er en efterspørgsel, hvilket betyder, at pladserne desværre ikke kan oprettes på uddannelser i København og Aarhus, på trods af at der også her er en stor efterspørgsel efter ingeniører og it-specialister og en relativt lav ledighed i forhold til uddannelserne. Engelsksprogede uddannelser er også for danske studerende et attraktivt valg, og af erfaring ved vi, at de ofte søger mod de store byer for at studere. Vi kan derfor med denne indhegning risikere at begrænse det potentiale, som aftalen ellers har i forhold til at forsøge at afhjælpe dette. I Liberal Alliance anerkender vi fuldt ud ønsket om lokal udvikling og gode muligheder for uddannelse i hele Danmark, men det bør ske gennem styrkelse og relevans og ikke gennem geografiske begrænsninger.

Lovforslaget indeholder også gennemførelsen af, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne kan opkræve et gebyr fra ansøgere fra tredjelande. Som tidligere sagsbehandler af udenlandske ansøgere ved jeg, hvor vigtigt et redskab det her er for en effektiv sagsbehandling. Vi går i Liberal Alliance normalt ind for at reducere antallet af regler, fordi det ofte vil forenkle sagsbehandlingen på specifikke områder, men lige præcis afskaffelsen af den her regel gjorde faktisk det stik modsatte i sin tid. Derfor har det også været vigtigt for mig og Liberal Alliance, at vi med det øgede antal studiepladser på engelsksprogede studier også sikrer en effektivisering af sagsbehandlingen for ansøgere fra tredjelande og giver sagsbehandlerne et redskab til at kunne frasortere de ikkeinteresserede ansøgere tidligt i processen. Selv om det er positivt, at vi nu indfører muligheden, synes jeg faktisk, det burde være et krav. Det bør efter min mening være ansøgerne selv, der betaler for, at deres ansøgning til en videregående uddannelse i Danmark bliver behandlet, og ikke de danske skatteydere.

Det sidste element, jeg vil fremhæve, er, at vi nu indfører praktikum på de tekniske erhvervsakademiuddannelser for studerende, der ikke er optaget på baggrund af en erhvervsuddannelse. Det har længe været efterspurgt af sektoren, og det vil i den grad være med til at styrke kvaliteten af vores erhvervsakademiuddannelser. Lovforslaget lægger dog også op til en særlig godkendelsesproces for de nye professionsmasteruddannelser, et element, som vi i Liberal Alliance har brug for at blive lidt klogere på, før vi kan godkende den del af lovforslaget. Det er for os vigtigt med en ordentlig godkendelsesproces af de nye professionsmasteruddannelser, så vi sikrer både høj kvalitet, at det er en overbygningsuddannelse, der er en efterspørgsel efter, samt at de også placeres geografisk klogt. Vi vil derfor under udvalgsbehandlingen gå i dialog med uddannelses- og forskningsministeren for at sikre, at forslagets godkendelsesproces vil sikre lige netop dette. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Ammar Ali fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Indledningsvis skal jeg lige nævne, at jeg vikarierer på det her lovforslag.

Lovforslaget er fornuftigt. Det giver professions- og erhvervsrettede uddannelser rammer, der passer bedre til hverdagen på arbejdspladserne og hos de studerende. Moderaterne støtter naturligvis forslaget.

Konkret indeholder forslaget tre hovedelementer. For det første indføres der en professionsmaster på 75 ECTS. Det er en kort, målrettet overbygning, som kan tages ved siden af arbejdet. Dermed er pointen enkel: Erfarne fagprofessionelle kan bygge ovenpå uden at sænke kvaliteten og uden langt fravær fra arbejdspladsen.

For det andet moderniseres reglerne, så vi måler i ECTS i stedet for i faste tidsangivelser. Det gør planlægningen mere smidig for institutionerne og mere overskuelig for de studerende. Det er en teknisk ændring, men gør en forskel, når skemaer og forløb skal hænge sammen.

For det tredje styrkes praksisnærheden, bl.a. med praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser, og der åbnes for flere engelsksprogede pladser, hvor det giver mening. Det hjælper rekrutteringen og sikrer, at uddannelserne ligger tættere på det arbejde, de skal kvalificere til.

Der mangler kvalificerede medarbejdere i velfærd og i de tekniske fag. Det her er et redskab, der tages i brug hurtigt, og som kan være med til at administrere. Det vil understøtte kvaliteten for borgerne og give arbejdspladserne bedre mulighed for at fastholde de dygtige medarbejdere. Samlet set er lovforslaget balanceret. Det er ikke nye lag af regler, men mere klare rammer med målrettet videreuddannelse. Det er til gavn for de studerende, for uddannelsesinstitutionerne og for arbejdspladserne, der mangler kompetencerne.

Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med dette lovforslag følger regeringen og Folketinget op på den aftale om en bedre og mere attraktiv erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse, som vi i Det Konservative Folkeparti er en del af. Formålet med aftalen og med det her lovforslag er at styrke kvaliteten, fleksibiliteten og rekrutteringen på tværs af hele uddannelsesområdet. Det gælder både de tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og de klassiske professionsbacheloruddannelser inden for bl.a. sundhed, undervisning og socialfag.

Et centralt element i forslaget er muligheden for at oprette engelsksprogede pladser på udvalgte uddannelser. Det er en udvikling, vi i Det Konservative Folkeparti har kæmpet hårdt for. Danmark skal kunne tiltrække dygtige internationale studerende og uddanne flere talenter, som kan bidrage både til vores erhvervsliv, men også til vores velfærd. De engelsksprogede uddannelser er en vigtig brik i at løse manglen på kvalificeret arbejdskraft og i at styrke os internationalt.

Som flere høringsparter, herunder Dansk Erhverv og Danske Regioner, også fremhæver, skal de engelsksprogede pladser målrettes områder med konkret behov og fokus på høj kvalitet. Det er vi helt enige i, og vi ser positivt på, at ministeriet lægger vægt på en balanceret og ansvarlig dimensionering.

Et andet vigtigt aspekt for os i Det Konservative Folkeparti er den geografiske spredning af uddannelserne. Studerende skal kunne tage gode uddannelser, uanset hvor i landet de bor. Det styrker både det lokale erhvervsliv, bosætning og sammenhængskraften i hele Danmark. Derfor er det vigtigt, at de ændringer, vi vedtager i dag, også understøtter en bred uddannelsesdækning, så både de store byer og de mindre campusbyer får en rolle at spille i det samlede uddannelsespuslespil. Vi skal ikke centralisere os ud af manglen på arbejdskraft; vi skal uddanne bredt, men klogt.

Lovforslaget indfører også den nye uddannelsesbetegnelse professionsmaster, som skaber bedre sammenhæng i videreuddannelsessystemet. Det giver flere mulighed for at bygge oven på deres uddannelser, mens de fortsat er på arbejdsmarkedet, til gavn for den enkelte og for virksomhederne, der får medarbejdere med ny viden og erfaring. Flere høringsparter, bl.a. Danske Professionshøjskoler, peger på, at det er vigtigt at følge den her implementering tæt, og det deler vi pointen om. Vi skal sikre, at professionsmasteren bliver et reelt kvalitetsløft og ikke blot en ny betegnelse.

Alt i alt er dette et balanceret og fremsynet lovforslag, som bygger videre på en bred politisk aftale, og sikrer, at Danmark også fremover har uddannelser af høj kvalitet tæt på borgerne og tæt på arbejdsmarkedet. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi byder velkommen til Enhedslistens ordfører, fru Mai Villadsen. Værsgo.

Mange tak. Uddannelsesreform er et ord, som har fået det til at løbe mig koldt ned ad ryggen i mange år – og jo ikke med rette, men fordi uddannelsesreformer i mange år betød nedskæringer, indgreb mod medarbejderes og studerendes vilje og reformer, som jeg synes har vist sig ikke at være særlig kloge. Men sådan er det ikke her.

Med det her lovforslag udmønter man dele af en uddannelsesreform, som har været bredt ønsket af uddannelsessektoren, af de studerende, af undervisere, af Folketinget, og derfor tror jeg, at det her er starten på noget godt, noget klogt og noget varigt. Det her er jo udmøntningen af en uddannelsesreform, som bl.a. etablerer professionsmasteruddannelser; uddannelser, som kan tages, mens man er på arbejdsmarkedet. Det er rigtig fornuftigt og så fornuftigt, at der i høringssvarene er flere, som ønsker sig, at det skal komme endnu før, end det står til nu. Det er noget, vi fortsat vil arbejde på, men det skal selvfølgelig ske på en fornuftig måde og med en klog implementering.

Engelsksprogede pladser er noget, som, synes jeg, har fået en lidt for hård medfart tidligere her i Folketinget, men som vi jo nu bredt er blevet enige om kan være en rigtig god idé. Det synes jeg er dejligt og en god forandring, for der er behov for også at uddanne på engelsk nogle steder i nogle fag.

Alt i alt er det en god første start på implementeringen af en uddannelsesreform, som jeg håber og tror vil styrke vores erhvervsakademier og vores professionshøjskoler og sikre uddannelse til vores erhvervsliv og vores velfærd. Det er noget, som der er voldsomt behov for og behov for en styrkelse af, og det mener jeg at det her er et led i. Tak.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen er fra Dansk Folkeparti, nemlig hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal ikke gentage alle de mange kloge ord og pæne ting, som mine ordførerkollegaer har sagt om forslaget, men dog en enkelt ting vil jeg gerne dvæle ved. Jeg vil også gerne rette en tak til Liberal Alliances ordfører for talen, der indeholdt en hel del om engelsksprogede uddannelser, og ordføreren nævnte faktisk ret mange gode argumenter for, hvorfor man skulle gøre det. Jeg var ikke enig i hele; det kommer jeg tilbage til.

Traditionelt har Dansk Folkeparti jo været modstander af engelsksprogede uddannelsespladser. Det underminerer dansk som undervisnings- og uddannelsessprog. Vi ved, at man er dårligere til at undervise, når det ikke sker på ens modersmål. Vi ved også, at man lærer dårligere, når man ikke gør det på sit modersmål. Så for os er det absolut ikke en god idé, at danskere, der har dansk som modersmål, får undervisning på et andet sprog end dansk. Og jo flere uddannelsespladser man udbyder på engelsk, jo værre bliver det. Til sidst begynder man at opleve domænetab, som vi allerede har diskuteret i andre sammenhænge, og som man oplever i forskningen og på universiteterne.

Men lige præcis her gav det faktisk god mening at oprette et antal pladser. Regeringen lagde ud med 400, som jeg egentlig syntes var klogt, og som vi støttede, men der var desværre nogle meget begejstrede borgerlige ordførere, der syntes, at det skulle lidt højere op, så det endte på 800.

Hvorfor er det så udmærket at gøre det her? Det skyldes jo, at nogle dele af Danmark har svært ved at tiltrække studerende til lige præcis de uddannelser, som der er behov for, nemlig inden for STEM og inden for it. Det er i Sønderjylland, det er nogle steder på Fyn, og det er nogle steder i Jylland. Vi ved fra undersøgelser, at mellem 80 og 90 pct. af de studerende efter endt uddannelse ryger direkte ud i job, og det kunne f.eks. være til Danfoss. Derfor har vi faktisk støttet det.

Det her er anti-RUC. Det er ikke fupstuderende fra fuplande fra fupuniversiteter, der kommer til Danmark for, at et enkelt universitet kan tjene nogle penge. Det her er at uddanne unge mennesker fra andre lande, som kan gå direkte ind på virksomheder og være med til at tjene penge hjem til Danmark. Så lige præcis her giver det god mening.

Det er indhegnet med maks. 800, og så er det også indhegnet, så Aarhus og København er undtaget fra det, hvilket giver god mening. Man kunne selvfølgelig også anholde Dansk Folkeparti for at være med til det, men onde tunger påstår jo, at det er svært at tiltrække unge mennesker i andre lande og i andre byer og i andre egne af Danmark end København, fordi deres mange unge hellere vil til København og ryge hash og stemme på Enhedslisten. Det skal jeg ikke kunne sige om der er rigtigt i – men ordføreren fra Enhedslisten er tilfreds.

Så det her er en håndsrækning til de områder, der har svært ved at tiltrække kvalificeret personale til eksportvirksomheder, og som derfor ville være i fare for at skulle lukke eller flytte produktionen, hvis de ikke fik kvalificerede folk. Derfor har Dansk Folkeparti så været med til lige den del, selv om vi normalt siger nej og siger fra over for engelsksprogede uddannelser. Vi har ikke ændret vores politik. Det her var en enkeltstående situation, hvis nogen skulle være i tvivl.

Vi støtter forslaget og glæder os til udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Vi fortsætter og går videre til Radikale Venstres ordfører, hr. Stinus Lindgreen. Værsgo.

Nu er jeg ikke vores sædvanlige ordfører på området. Hvis I skulle være i tvivl, er jeg ikke fru Katrine Robsøe. Vores sædvanlige ordfører kunne desværre ikke være her, så jeg har lovet at tage sagen her i hendes sted. Hun ville hellere have fjernet en visdomstand end at stå her.

Jeg hørte Socialdemokratiet bruge citatet: »Uddannelse er det mest kraftfulde våben«. Det kan jeg jo kun tilslutte mig. For i Radikale Venstre er vi jo desværre ikke med i aftalen, som det her lovforslag udspringer af. Det ville vi ellers gerne have været, og det har vi også gjort ministeren opmærksom på flere gange, men desværre uden at blive imødekommet endnu. For vi støtter reformen, der indeholder rigtig mange positive tiltag for professionsuddannelserne og erhvervsakademierne, som vi i øvrigt også selv har foreslået flere af tidligere. Jeg kan eksempelvis nævne de nye overbygningsmuligheder, praktikum og flere engelsksprogede uddannelsespladser, som indgår i dagens lovbehandling, og som vi i Radikale Venstre omfavner fuldgyldigt modsat nogle af de partier, som er med i aftalen. Det kan man jo så fundere lidt over.

Selv om vi stemmer for lovforslaget her, betyder det selvfølgelig ikke, at vi anser den samlede reform som perfekt, og det kan jeg også høre flere andre ordførere sige. Vi mener stadig som andre ordførere, at det er den forkerte vej at gå, når regeringen vælger at finansiere reformen ved at skære i uddannelsernes længde. Heldigvis er der i det her konkrete tilfælde tale om nogle begrænsede afkortninger, som også har opbakning i uddannelsessektoren, og det gør det jo trods alt lidt nemmere at acceptere, selv om vi hellere havde set investeringer i uddannelser.

Vi har som parti i mere end 100 år kæmpet for bedre uddannelser, også end dem, der indgår i aftalen her, og derfor er det fortsat lidt uklart for os, hvorfor vi som det eneste parti skulle holdes udenfor. Men sådan er politik jo en gang imellem. Måske handler det ikke om noget, men om nogen. Uagtet eventuelle taktiske overvejelser kan vi altså tilslutte os lovforslaget her, og hvis ministeren skulle komme på bedre tanker eller har misforstået vores ønske om at være med, er vi fortsat villige til at tilslutte os aftalen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der ingen spørgsmål, så vi fortsætter til Alternativets ordfører, og det er fru Christina Olumeko. Værsgo.

Tak for ordet. Som det er blevet nævnt, udmønter lovforslaget her dele er en aftale, som Alternativet også er en del af, og derfor kommer det ikke som en overraskelse, at vi selvfølgelig stemmer for. Der er enormt mange gode ting i lovforslaget, men her og nu vil jeg blot kort redegøre for nogle af de ting, som gør, at Alternativet synes, at det er et rigtig godt lovforslag. Helt overordnet vil jeg først sige, at vi med lovforslaget indfører nye praksisrettede professionsmasteruddannelser, særlig målrettet velfærdsfagene. Det er et ønske, der meget længe har været fra mange af vores sygeplejersker og andre velfærdsuddannede, og det er et vigtigt løft for fagligheden i frontlinjen, ikke mindst også for kvaliteten i den borgernære velfærd. Vi håber på og regner med, at de her professionsmasteruddannelser bliver udviklet i tæt dialog med sektoren. Det er også det, vi ser indtil videre, og sådan bør det være, så de her uddannelser lever op til intentionen med aftalen.

Med lovforslaget åbner vi også op for 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser på STEM-/IT-området. Hidtil har det været alt for svært for erhvervsakademierne og professionshøjskolerne at tiltrække internationale studerende, det har været alt for rigidt. Det er kun godt, at vi nu åbner for omverdenen og får afhjulpet manglen på tekniske kompetencer.

Så er det sådan med de fleste aftaler, at træerne ikke vokser ind i himlen, og derfor er der naturligvis også en enkelt ting, som vi desværre ikke er så glade for i aftalen, og det er forkortelsen af professionsbacheloruddannelserne. Den her forkortelse er sammenlagt med den nye epx-uddannelse, som også er en kortere gymnasial uddannelse, noget, der godt kunne tyde på, at de faglige forudsætninger sænkes til de mellemlange videregående uddannelser. Det er selvfølgelig ikke intentionen med aftalen, og derfor kommer Alternativet også til at følge den del af implementeringen meget tæt. Jeg ved, at professionshøjskolerne, både undervisere, studerende og ledere, selv er meget opmærksomme på det faglige niveau, og sammenlagt med de der mange andre gode elementer i aftalen såsom et stort taxameterløft, mindre central styring, bedre praktik og mere vejledning, forventer jeg samlet set, at bundlinjen lander et bedre sted med fagligt stærke uddannelser på trods af forkortelsen.

Det sidste, jeg vil fremhæve, er, at vi på erhvervsakademiuddannelserne med lovforslaget gør praktikum permanent. Praktikum, har indtil videre været et forsøg på nogle af de tekniske og it-faglige uddannelser, og det er sådan en slags værkstedskurser, der har gjort, at de mange studerende, der ikke kommer fra en erhvervsuddannelse, inden de starter på uddannelsen, får de rigtige faglige forudsætninger for at kunne påbegynde uddannelsen. Praktikum har som forsøg været en kæmpesucces, og det er fantastisk, at vi nu viderefører det.

Samlet set støtter Alternativet lovforslaget, og vi kommer til at stemme for. Tak for ordet.

Tak til Alternativets ordfører. Vi er igennem talerrækken, og derfor giver jeg nu ordet til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag udmønter en, som flere også har sagt, ikke perfekt reform, men en rigtig god reform. Det er jo ikke bare os herinde, der synes, det er en god reform, det er også en reform, som alle dem, som skal arbejde med den, og som er afhængige af den, og som interesserer sig for den, også har taget endog meget, meget positivt imod. Det er både uddannelsesinstitutionerne, det er aftagerne, det er faggrupperne, det er de studerende. Alle dem, som på forskellige måder har aktier i at få bedre uddannelser på det her område, har taget den aftale, som blev indgået tidligere på året, meget, meget positivt ned. Det giver mening, for det er også en tiltrængt reform. Mange har ønsket sig den reform rigtig, rigtig længe, som også SF's ordfører var inde på i sin tale.

Helt ærligt, jeg synes også, vi måske – i en tid, hvor sådan den politiske debat ikke bare i Danmark, men også uden for vores grænser, måske især uden for vores grænser, er rigtig, rigtig præget af polarisering og splittelse – kan dvæle bare et øjeblik ved, at der faktisk også er noget, som vi kan stå sammen om at bakke op om er godt. Det synes jeg godt vi kan glæde os over.

Så er det jo en reform, som indeholder mange elementer, som sådan har et dobbelt formål: for det første at styrke kvaliteten af uddannelserne som den røde ledetråd og for det andet, at man via den kvalitetsforhøjelse også skal evne at tiltrække flere til de her uddannelser, som for nogles vedkommende jo har lidt et gevaldigt knæk i søgning og optag igennem mange år. Det bliver vi nødt til at reagere på. Elementerne i reformen har mange af jer været inde på: bedre kobling mellem teori og praksis, sådan at det teoretiske for de studerende også giver mening, når de kommer ud i den praktiske verden; at professionsbachelorer også kan fortsætte og uddanne sig til niveau 7 inden for rammen af den samme uddannelsesinstitution, som de er startet på, og i det jo også sådan en prestigemæssig tilføjelse til professionshøjskolerne, som jeg synes er både tiltrængt og fortjent; en markant styrkelse af mulighederne for at uddanne sig igennem hele livet; indførelse af praktikum på erhvervsakademierne; og også at vi åbner uddannelsesdørene for dem, som måske tidligt i livet tog et karrieremæssigt valg, men som igennem livet har fundet ud af, at de nu har mod på at prøve noget nyt eller har behov for at ændre kurs karrieremæssigt. Dem åbner vi også dørene for her. Det synes jeg er rigtig, rigtig positivt.

Så er der et spørgsmål omkring de internationale studerende. Tak til Dansk Folkepartis ordfører for meget loyalt at referere både forhandlingsforløbet og positionerne – og især også egne positioner – men helt ærligt også respekt for i det her tilfælde at kunne se et konkret og rigtigt, sobert behov, som findes derude i dele af erhvervslivet, som har meget, meget svært ved at tiltrække og rekruttere de nødvendige medarbejdere inden for it- og STEM-området. Så der vil jeg sådan set også gerne sige tak for en konstruktiv tilgang til det spørgsmål, selv om positionerne omkring internationale studerende jo sådan i det hele taget er både forskellige og velkendte.

Så er det rigtigt, som også Det Konservative Folkepartis ordfører var inde på, at reformen ikke er i mål med, at man har lavet en aftale eller gennemført en lov. Den skal også implementeres rigtigt. Det er vigtigt, at vi gør det i meget tæt dialog med alle de aktører, som på forskellig måde har en aktie i, at det bliver så succesfuldt, som vi går og drømmer om.

Til sidst vil jeg sige tusind tak til Folketinget for en stor opbakning til reformen. Jeg tror, der er mange, som har ære af, at det er endt et godt sted – ingen nævnt, ingen glemt. Især tak til erhvervsakademier og professionshøjskoler for et virkelig positivt engagement i at ville arbejde med at forbedre deres uddannelser. Det her er også deres fortjeneste.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Nu tænker jeg, at jeg vil give ministeren mulighed for at gøre mig klogere – og selvfølgelig også resten af mit parti klogere – og bare igen høre: Hvad er årsagen til, at ministeren valgte at invitere andre partier med, som jo heller ikke er med i andre dele af uddannelsesreformen – som vi ikke skal diskutere lige nu – men ikke os i Radikale Venstre, på trods af at vi jo sagde, at det ville vi gerne? For vi synes, det er en god aftale, og vi vil godt være med og stå på mål for den som flere andre. Så det er bare af nysgerrighed: Kan ministeren gøre mig klogere på, hvorfor man har valgt kan holde lige os uden for?

Ministeren.

Nu er det jo ret sjældent, at man sådan på den måde bliver inviteret til at gøre et medlem af Radikale Venstre klogere. Jeg synes, udgangspunktet plejer at være anderledes. Der er jo sådan lidt Thomas Helmigs »Det er mig, der står herude og banker på, og hvorfor er der ikke nogen, der åbner døren?« over det. Jeg synes, at den samtale måske egner sig bedre til at føre et andet sted end inde i Folketingssalen, og det vil jeg så også invitere til at vi gør.

Spørgeren.

Tak. Jeg synes bare, det ville være så godt, for jeg er sikker på, der er andre, der er nysgerrige. Jeg kan også se, at Altinget har spurgt og ikke rigtig fået et ordentligt svar. Det kan godt være, jeg står udenfor og banker på, men når man skal sidde på en bænk, når man bliver gammel – nej, det er en anden sang, er det ikke?

Ministeren sagde i sin tale noget meget godt, synes jeg, om, at der er splittelse ude i verden, og nu har vi mulighed for at se et samlet Folketing. Så det er bare igen en invitation til at gå imod splittelsen, som vi ser i politik i hele verden og også nogle gange i Danmark, og samle mere. Ministeren kan jo kan have et samlet Folketing med, lader det til, i en aftale. Så igen er det bare en opfordring til, at ministeren kan besinde sig og invitere os med.

Ministeren.

Den opfordring er modtaget, og jeg vil i hvert fald her fra talerstolen også sige tak til Radikale Venstre for opbakningen til reformen. Så kan der jo altid føres en videre dialog, også uden for Folketingssalen.

Den næste spørger er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jamen tak for ikke at lade os stå uden for døren og banke på, men i stedet for lukke os ind i aftalen. Det er jeg oprigtigt rigtig glad for. Jeg synes, at det er en meget, meget god reform, der er landet, som jeg virkelig tror kommer til at gøre en forskel for rigtig mange og ja, for vores land som et samlet hele. Jeg tager også ordet for at tale om noget, der er så godt, at jeg i virkeligheden synes, at vi skulle have mere af det. For i går kunne man læse i Jyllands-Posten, at 39 pct. af de voksne, der passer vores børn i daginstitutionerne, slet ikke har nogen uddannelse inden for det pædagogiske område – 39 pct. – og det er et tal, der bare går i den forkerte retning. Det er jo noget, man adresserer med den her reform; der kommer jo bl.a. en afskaffelse af deltagerbetalingen på meritpædagog- og meritlæreruddannelsen, og det er så fornuftigt. Jeg vil bare varsle ministeren og systemet om, at vi kommer til at forfølge det her lidt og stille nogle spørgsmål om, hvor meget det vil koste, hvis man rykker det frem. For jeg tror virkelig, at det kunne være et godt led i at gøre noget ved den her problemstilling.

Ministeren.

Jeg er sådan set enig i, at noget af det, der afgør, om man har et velfærdssamfund, ikke bare af navn, men også af gavn, jo er, om man har kompetente, uddannede medarbejdere, som selvfølgelig kan det, som man kompetencemæssigt skal kunne, men som også har hjertet med på arbejde, og det har pædagoger, når de går på arbejde. Så jeg deler sådan set den bekymring, og jeg er derfor også glad for, at vi jo bl.a. med den her reform gør det lettere for mænd og kvinder, som har en relevant erfaring, men som mangler det endelige bevis på, at de også kan det, de kan, faktisk også at få de papirer på en meget nemmere og mere overkommelig måde, som også afspejler den virkelighed, som man jo er i, hvis man er, lad os sige 47 år, som jeg selv er, og har lavet noget helt andet igennem livet og finder ud af, at nu vil man gerne være pædagog; så skal det være nemt og ikke svært.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.