Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om harmoniserede regler om fair adgang til og anvendelse af data (datadelingsloven).

Af ministeren for digitalisering (Caroline Stage Olsen).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlinger er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det. I dag skaber vi mere data end nogen sinde før. Vores biler, vores ure, varmepumper, fjernsyn og telefoner indsamler hver dag enorme mængder informationer om, hvordan vi bruger dem. Men alt for ofte er det kun producenterne, der har adgang til disse oplysninger, og det betyder, at vi herinde i salen og alle borgere ikke kan bruge vores egne data, selv om vi egentlig har betalt for at skabe dem. Det er ikke helt rimeligt, og det er derfor, vi i dag også behandler lovforslaget om fair adgang til og anvendelse af data.

EU's dataforordning skal gøre det lettere og mere retfærdigt at få adgang til at bruge data. Målet er at styrke EU's dataøkonomi og skabe et mere konkurrencepræget marked, hvor data bliver brugt mere effektivt, og hvor innovation med data får bedre vilkår. Forordningen fastlægges jo af fælles EU-regler for, hvem der må bruge data for forbundene produkter. Det kunne f.eks. være vores ure, biler eller smart home-enheder, som mange har, og på hvilke betingelser det skal ske, og det betyder, at både privatpersoner, men ikke mindst virksomheder med det her lovforslag får ret til at få adgang til de data, deres egne produkter genererer. Derudover skal reglerne sikre mere retfærdighed på markedet for databehandlingstjenester, dvs. cloudtjenester. Brugerne skal nemt kunne flytte deres data fra én udbyder til en anden, og små og mellemstore virksomheder skal beskyttes mod urimelige kontrakter fra større aktører.

Myndighederne får også mulighed for i særlige tilfælde som f.eks. naturkatastrofer eller nødsituationer i det hele taget at få adgang til data fra private virksomheder, hvis det er nødvendigt for at håndtere situationen. Samtidig indføres der også beskyttelsesregler, så udenlandske myndigheder ikke kan få adgang til data, som er i strid med EU's eller Danmarks regler. Det her lovforslag vil betyde, at Digitaliseringsstyrelsen bliver den myndighed, der skal føre tilsyn med, at reglerne overholdes, at styrelsen får beføjelser til at undersøge sager, men også mulighed for at give sanktioner, hvis reglerne bliver overtrådt. Hvis nogen misbruger data eller nægter adgang, kan der gives påbud og i værste fald bøder, og vores minister for digitalisering får mulighed for at fastsætte nærmere regler, f.eks. for, hvordan man indgiver klager, og hvilke krav der gælder for klager.

Man kan sige, at kernen i den her lov er ret enkel: Hvis du skaber data, skal du også have adgang til data, hvis du vil dele dem, skal du selv kunne bestemme hvordan, og hvis nogen udnytter din uvidenhed, skal staten beskytte dig. Kort sagt: Data skal arbejde for os alle sammen og ikke kun for de helt store selskaber. Med den her lov tager vi et vigtigt skridt mod en mere retfærdig digital økonomi, hvor magten over data flyttes lidt væk fra de store techgiganter og tilbage til borgerne, brugerne og ikke mindst virksomhederne. Det handler ikke bare om teknik, det handler lige så meget om retfærdighed, om frihed og om tillid i en digital tid, og Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Valentin fra Venstre.

Tak til formanden. Vi lever i en tid, hvor data er en af de vigtigste ressourcer, vi har. Med fortsat accelererende digitalisering af vores samfund og udviklingen inden for kunstig intelligens er og bliver brugen af og beskyttelsen af data et helt centralt spørgsmål for udviklingen af vores samfund. Det er brændstoffet, der driver innovationen, forskningen og udviklingen i både det offentlige og det private, men det er samtidig en ressource, der i høj grad også er baseret på information koblet op på individer. Derfor kræver den klare og retfærdige spilleregler, hvis den skal udnyttes rigtigt og til gavn for alle. Det er så formålet med EU's harmoniserende dataforordning.

Dette lovforslag skal bidrage til at fastlægge de nationale rammer for håndhævelsen af forordningen. Digitaliseringsstyrelsen angives med forslaget som den kompetente myndighed med de nødvendige beføjelser til at føre tilsyn, udstede påbud og sanktionere brud på reglerne. Det betyder, at vi får et dansk myndighedstilsyn, der både kan vejlede og gribe ind, når reglerne ikke overholdes. Vi ønsker en stærkt datadreven økonomi til at støtte virksomheder og myndigheder, hvilket kræver, at der er de rette rammer for brugen af data. Det er nemlig altafgørende for dansk såvel som europæisk konkurrencedygtighed, at vi fremmer udviklingen af innovative løsninger ved effektiv brug af data. Om det gælder udviklingen af store sprogmodeller, halvledermaterialer eller nye behandlingsformer, er adgangen til data nemlig af allerhøjeste vigtighed.

Når vi så også insisterer på, at der skal føres tilsyn med virksomheders og myndigheders brug af data, er det af respekt for borgerne. Det er netop vigtigt, at vi sikrer en teknologisk og økonomisk udvikling i Europa, der til stadighed tager udgangspunkt i opretholdelsen af individets rettigheder. Det hverken kan eller må der være tvivl om.

Med disse ord vil jeg meddele, at Venstre støtter op om lovforslaget. Jeg har også lovet at give en hilsen fra Moderaterne, hvis ordfører desværre ikke kunne være til stede i dag, og sige, at de også bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning, og det er til fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er sikker på, at Venstres ordfører ligesom jeg ofte har oplevet virksomheder henvende sig til ham, hvor de siger, at der er for meget uklarhed omkring meget af lovgivningen, som vi specielt har fået fra EU – det kan være GDPR og lignende. Nu har vi så også DSA, AI-act og så også den her datadelingslov og andet.

Inden for Skatteministeriets ressort lavede man for nogle år siden en ændring, sådan at myndighederne kunne lægge hånden på kogepladen og sige, at der måske var uklarhed omkring et eller andet, men at de stod inde for det. Virksomheden kunne gå videre med deres forretningsidé eller noget, også selv om det måske ikke er 100 pct. sikkert, hvad der skal ske.

Det synes jeg også at man skulle gøre her, for der er simpelt hen er for mange ting, der bliver bremset, fordi man fra forskellige myndigheders side måske ikke er 100 pct. klar over, hvordan en lov skal defineres. Er det noget, som Venstre vil være klar til at kigge videre på?

Ordføreren.

Det er jo altid en balance, vil jeg sige til ordføreren, hvor meget man skal gøre det ene og det andet. Det er da et synspunkt, som jeg synes SF skal tage med ind i andenbehandlingen.

Spørgeren.

Jeg er måske bare en lille smule overrasket over, at Venstre ikke er mere imødekommende. Altså, jeg troede, at det var sådan et meget erhvervsvenlig synspunkt have. Jeg synes, specielt i lyset af Draghirapporten og de konkurrencemæssige udfordringer, Europa har, at vi jo ikke kan have, at vores lovgivning skal bremse gode ideer og gode virksomheder, som holder sig fuldstændig inden for idéen med loven, fordi der bare kan gå flere år med at definere det ene eller det andet. Der kunne man jo så sige, at når man endda har en ansvarlig myndighed som Digitaliseringsstyrelsen, så er det den, der skal tage ansvaret på sig i forhold til at finde ud af det.

Ordføreren.

Jeg er ikke negativ, altså det er jeg da ikke. Jeg synes da, at synspunktet er ganske glimrende, og det er derfor jeg siger, at ordføreren skal tage det med ind i det videre arbejde. Men jeg er jo ikke den almindelige ordfører på området, så derfor skal jeg ikke stå her og udstede noget med at love, hvad Venstre vil gøre på det her område. Det, der er balancen, er jo altid det her med hensynet til, at man beskytter brugeren, og hvor meget man giver los i forhold til dem, der skal udvikle det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Valentin fra Venstre, og jeg byder nu velkommen til hr. hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Vi starter med det positive. Det positive er jo, at Digitaliseringsstyrelsen formelt bliver udpeget som kompetent myndighed. Det var det positive. Vi har jo snakket om længe, at det kunne være rart, at der var en myndighed, som forholdt sig til tingene, og det får vi så nu her. Jeg vil også sige, at når man sådan lige læser overskriften, tænker man, at det her ikke kan fylde ret meget, men det er så 111 siders lovforslag, vi har fået smækket i hovedet. Så det er lidt vanskeligt at sige, at vi har gjort det her, og så bliver det en forenkling for borgerne. Og det fører mig til det næste punkt.

Der er jo en problemstilling i, at vi indfører en tilsynsmulighed for Datatilsynet, som så kan udstede påbud og bøder, men der er ingen administrativ rekurs, hvis man nu får et forkert påbud eller en forkert bøde. Nej nej, så skal borgere og virksomheder gå domstolsvejen. Det kan jeg ikke se er nemmere eller billigere, hverken for virksomheder eller borgere. Det virker som sådan mere stat og mindre frihed, og så kender man jo Venstre igen. Det er vel også derfor, Venstre bliver sådan lidt ulden i munden, når SF siger til Venstre, om de ikke godt kunne se på, om der var nogle problemstillinger her, og så fik vi et svar om, at det ville de rigtig gerne se på i andenbehandlingen. SF har jo en klar pointe, som er vigtig her.

I Danmarksdemokraterne synes vi, at det positive altid skal starte en tale, og vi kan også godt slutte en tale med det. Det er positivt, at vi laver en tilsynsvirksomhed. Men vi bliver vel nødt til at være bekymrede for, at det her bliver endnu mere sådan socialistisk stat, hvor vi ret beset indfører noget og ikke giver borgerne lov til at bede myndighederne om at vurdere, om de har taget fejl. Det er jo vanskeligt.

Hvis vi skal køre på sådan noget, som har været aktuelt for nylig, ville det svare til, at myndighederne havde ret til kræve at få udleveret data fra minkavlerne, inden de slog minkene ned. Det havde jo nok været tilrådeligt i forhold til de regninger, man fik efterfølgende. Men er det i orden? Og hvem skal holde øje med, at myndighederne ikke beder om data fra virksomheder og borgere, som de rent faktisk ikke har behov for at få? Det er bekymrende. Den lægger vi ovre ved ministeren. Det er jeg ikke helt tryg ved qua de andre ministre, som jo har stået her tidligere og måske kom til at sige noget nogle dage for tidligt, i forhold til hvornår der var lovformelig hjemmel til det.

Jeg synes, jeg vil slutte positivt igen. Nej, hvor er det dejligt, at vi endelig efter så mange år får en myndighed på et område, der er så vigtigt som data. Det er dejligt. Det er en regering, som skaber resultater sådan lige sidst i valgkampen. Det er flot.

Det her er et kæmpe gummistempel, det bliver jeg nødt til at sige – et kæmpe gummistempel, sådan som det er sat sammen nu. Og jeg bliver bare nødt til at sige, at vi er nogle borgere, i hvert fald uden for byerne, som har oplevet, at hvis staten har ubegrænset magt eller kan tælle til 90 efter et valg, så har borgernes rettigheder ikke altid været det, der har været i fokus, og det er det ikke her.

Så lad os slutte med det positive: Det er dejligt, vi får en tilsynsmyndighed. Der skal være en administrativ rekurs. Vi skal beskytte borgere og virksomheder mod overgreb fra staten, og det er det, jeg ser et potentiale for her. Det kan ikke passe, at hver gang man bliver trådt over tæerne af staten, så skal man ned og tage et lån i huset for at have råd til at gå til en domstol. Staten skal lære, at den også kan tage fejl. Det vil fuldt ud være muligt for Datatilsynet at sige: Hov, her har vi lige været hurtige nok; det ændrer vi på.

Den administrative rekurs er nem at indføre. Den burde være indført fra dag et, og regeringen burde jo også bare sige: Selvfølgelig skal den det. Så lad os få ændret det, minister, til vi kommer til tredje behandling. Så kan det være, vi er rigtig positive. Indtil videre kommer vi til at stemme hverken for eller imod. Vi er spændt på at se, hvordan Venstre ændrer sig i forhold til SF her i udvalgsbehandlingen. Jeg er ikke sikker på, det ændrer ret meget. Det har ikke været sådan, vi plejer at arbejde under den her regering, at der er ret meget, der bliver ændret under behandlingen. Mon ikke det bliver det samme med det her lovforslag?

Så vi er positive over for, at vi har fået en tilsynsmyndighed. Det er dejligt, og det tog mange år. Lad os håbe, det kan gå hurtigere med at få rettet op på alle de andre fejl, der er i lovforslaget, sådan at vi ikke skal vente flere år på det. Jeg kan godt blive bekymret, når jeg hører Venstres ordfører stå heroppe og være sådan lidt ulden i munden i forhold til tingene. Men så kender vi Venstre igen.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er jo dejligt at høre hr. Kim Edberg Andersens bemærkninger. Det havde også været dejligt, hvis hr. Kim Edberg Andersens parti havde stemt for det forslag, jeg havde i salen på vegne af SF for et stykke tid siden, om, at vi bliver nødt til at have reel armslængde imellem de myndigheder, der også skal kontrollere staten og regeringen osv.

Vi er et land med enorme mængder data i hænderne på det offentlige. Derfor er jeg faktisk fuldstændig enig med hr. Kim Edberg Andersen i, at vi både skal beskytte borgerne mod ublu omgang med deres data fra virksomheder og techgiganters side, men da også fra det offentliges side. Der tror jeg faktisk vi er enige. Når man endnu en gang lægger den magt i hænderne på Digitaliseringsstyrelsen, som jo er en forlænget arm af Digitaliseringsministeriet, synes jeg, det er en uskik, og det er noget, man ikke gør i mange andre lande, hvor man har reel armslængde i forhold til også at kunne kontrollere magthaverne over for borgerne.

Det, jeg ville spørge om helt konkret, er: I Forsikring & Pensions høringssvar kommer de netop ind på det her med administrativ rekurs, som ordføreren også er inde på, og der skriver Digitaliseringsministeriet i svaret, at de vurderer, at det er nødvendigt at afskære administrativ rekurs. Jeg synes virkelig, ordføreren skulle få en omgang til på, om den vurdering er stensikker.

Ordføreren.

Nu kan jeg ikke huske i detaljer, hvorfor vi stemte nej. Fru Lisbeth Bech-Nielsen ved jo godt, at SF og Danmarksdemokraterne kan være enige, og så er der ofte en detalje eller to, som måske kan gøre, at vi ikke sådan lige får stemt det igennem. Men i forhold til om staten skal have lov til alting over for borgerne, synes jeg der har været tiltagende beviser på, at det synes magthaverne, især hvis de kan tælle til 90, er en rigtig god idé.

Administrativ rekurs er jo en fuldstændig rimelig forudsætning for, at man som borger eller virksomhed, hvis en offentlig myndighed træffer en beslutning, har mulighed for helt simpelt at tage fat i den offentlige myndighed og sige: Hov, er I helt sikre på, at det her er, som det skal være? Det kan simpelt hen ikke passe, at borgere og virksomheder skal ud og have advokater og bruge vores retssystem på det – på nær hvis man, som regering med 90 mandater, tror, at man altid har ret, og at man aldrig laver fejl.

Jeg kan mindes, at der har været i hvert fald et sådan ret højtstående medlem af regeringen, der har sagt, at der vil blive begået fejl, og når man nu ved og har den her erkendelse af, at man vil begå fejl, synes jeg da også man skal indrømme, at når man så laver en offentlig myndighed, kan der også risikere muligvis at snige sig en enkelt fejl ind, som naturligvis bare skal rettes hurtigst muligt og ikke så dyrt som muligt.

Spørgeren.

Det kan jo sagtens være, at Digitaliseringsministeriet har helt ret i, at dataforordningens artikel 37, stk. 8, umuliggør administrativ rekurs. Men der synes jeg, vi skal have et stærkere sprogbrug end en vurdering. Der bliver man altså nødt til at være ret sikker. For jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det her handler om borgernes retssikkerhed, og der er rigtig mange, der er afskåret fra at gå rettens vej, fordi det er dyrt i det her land, og ventetiderne er enorme. Vi har heller ikke brug for at belaste vores retssystem med flere sager, der kunne være ordnet i mindelighed.

Ordføreren.

Men er det ikke så skønt, at vi har formandskabet for EU lige nu? Der kunne vi jo egentlig bare gå ned og sige: Hov, vi har set, at for at behandle vores borgere bedst muligt skal vi i hvert fald have en mulighed for administrativ rekurs. Man kunne jo tænke, at de havde taget det op i stedet for krampagtigt at bruge det meste af tiden på at indføre en chatkontrol, som de så er løbet fra nu, fordi der heldigvis var regeringer i andre europæiske lande, som sagde, det var en dum idé.

Så jeg håber da, at regeringen bruger deres formandskab – vi har det indtil 1. januar – til lige at tage ned og sige: Vi kan se, at der er en umulighed. Eller også kan man, som vi også synes om i Danmarksdemokraterne, tage magten hjem til Folketinget og sige, at det accepterer vi ikke; der skal selvfølgelig være en administrativ rekurs, når en offentlig myndighed træffer en beslutning.

Hr. Alexander Ryle, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak til hr. Kim Edberg Andersen for en fin og som altid underholdende tale. Der var lige en enkelt ting, jeg studsede over, og det var, at ordføreren sagde, at det var godt, at der nu efter alle disse år kom en myndighed, der kunne føre tilsyn med dataforordningen. Jeg vil bare høre ordføreren, om han måske lige kan fortælle, hvornår dataforordningen trådte i kraft. Kan ordføreren forklare det?

Ordføreren.

Mine papirer ligger nede på min plads, men jeg er sikker på, at hr. Alexander Ryle kan gøre mig klog på det. Nej, det var en stramning. Jeg mente, at det var efter alle disse forordninger. Så det er fuldstændig korrekt, hr. Alexander Ryle. Men jeg er sikker på, at han lige om lidt kan give mig svaret på, hvad årstallet og datoen er.

Spørgeren.

Det vil jeg gerne. Jeg har lige kigget papirerne igennem, og jeg mener, at det var den 12. september 2025, så det er ikke, fordi vi har ventet i mange år, fra den trådte i kraft, til man nu vil føre tilsyn med den.

Ordføreren.

I forhold til forordningen har ordføreren som altid fuldstændig ret. Virkeligheden er jo bare, at vi længe har haft en diskussion om at få lavet et tilsyn med vores data herhjemme, også inden september. Men jeg anerkender fuldstændig korrigeringen fra en meget, meget dygtig ordfører, som sad med papirerne foran sig. Så det er fuldstændig rigtigt, at det ikke er flere år, vi har ventet på forordningen; det er fuldstændig korrekt, hr. Alexander Ryle. Jeg håber ikke, at det tog brodden af min ellers meget velmente kritik af, at staten på den her måde får meget mere magt og gør det meget mere besværligt at være borger og virksomhed i Danmark.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Lad mig først sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at vi er medlem af et EU, som sørger for, at der skal være orden i penalhuset, der skal være orden i sagerne, der skal være rettigheder til både virksomheder og borgere i den nye tid, vi lever i, hvor data er det nye guld, og hvor der er mulighed for massive overvågning fra techgiganters side, men også fra stater, som ikke respekterer deres borgeres privatliv. Derfor er det rigtig godt. Det er den ene side af vægtbalancen, hvis man kan sige det.

Den anden side er selvfølgelig, at hvis vi behandler borgernes og virksomhedernes data med omtanke og respekt, kan det samtidig bruges til ufattelig mange gode ting som sygdomsbehandling, forskning, nye virksomheder og andet. Jeg synes personligt ikke, at vi i Danmark altid betræder den sti 100 pct. rigtigt. Vi har måske næsten været belastet af at være et land, hvor der har været enorm stor tillid fra borgerne til staten igennem årtier, og derfor er respekten for borgernes data nogle gange lidt løs i min optik.

Jeg synes tit, det er spændende at sammenligne os med Estland, som jo i dag er et land, det ikke er mærkeligt at sammenligne Danmark med. Det er et moderne land, utrolig digitaliseret, og hvor borgerne også ønsker den her digitalisering, men med respekt for deres privatliv. De har indrettet sig kolossalt anderledes, og det er jo på grund af deres historik med at være underlagt et Sovjet med massiv overvågning. Derfor siger de: Vi vil rigtig gerne vil være et land, der er ekstremt digitaliseret, og hvor vores data også kan komme i spil på en ordentlig måde, men der skal være vandtætte skodder og respekt omkring brugen af vores data. Det må jeg sige at jeg synes er anderledes i Danmark på mange områder, og der kan man se, hvor meget historie og kultur også spiller ind, når vi indretter og som samfund.

Men i det her konkrete forslag om datadelingsloven er der nogle enkelte ting, jeg gerne vil dykke ned i. Det ene er, som hr. Kim Edberg Andersen også var inde på, Digitaliseringsministeriets vurdering af, at man ikke kan lave administrativ rekurs, altså ordne tingene i mindelighed, hvis nogen føler, at deres rettigheder er trådt under fode, fordi dataforordningens artikel 37, stk. 8, siger, er kompetente myndigheder ikke må søge eller modtage instrukser med henblik på enkeltsager fra nogen anden offentlig myndighed eller nogen privat part. Der synes jeg lige, at vi skal tage en runde mere på det og sige: Kan det være rigtigt? For vi skal ikke belaste vores retssystem med sager, der kunne være ordnet administrativt. Vi skal ikke afskære borgere, der måske hverken har overskud, menneskeligt eller økonomisk, til at gå rettens vej, hvis de føler, at deres sag skal prøves. Der er en utrolig stor ulighed i vores retssystem, fordi det altså kræver ret meget at få retfærdigheden til at ske fyldest. Så det synes jeg virkelig at vi skal tage en runde mere på.

Når vi så også har et høringssvar fra Danske Regioner, der understreger, at deres opfattelse er, at der ved enhver anmodning om oplysninger burde ske en overvejelse om, hvorvidt personoplysninger er nødvendige for Digitaliseringsstyrelsens opgavevaretagelse efter dataforordningen, og svaret alene er, at der altid skal være proportionalitet i det, synes jeg, man skal overveje, hvorfor der er en ret stor organisation, der finder det nødvendigt at skrive det her. Det er måske, fordi vi også er et land, hvor der både bliver indsamlet oplysninger til ét formål, der ender et andet sted, eller at man måske nogle gange lige indsamler lidt rigeligt, for så har man det jo i kurven så at sige. Det synes jeg også skal stå markant klarere i loven.

Det sidste, jeg har at sige her, er min kæphest: Kompetente myndigheder, der skal kontrollere ikke bare private virksomheder, men også statens omgang med borgernes data, skal have armslængde. Det duer ikke, at det er Digitaliseringsstyrelsen, der skal holde øje med f.eks. Digitaliseringsministeriet. Det er en uskik, og det er også derfor, der ikke er ret mange andre europæiske lande, der gør det på den måde. Vi har talt om det før i forhold til andre forordninger og andet, der skal ind i dansk lovgivning. Vi bør have armslængde, fordi her ikke kun handler om virksomheder, men også handler om det offentliges omgang med og respekt for borgernes data. Derfor synes jeg ikke, at vi kommer til at leve op til lovens § 4 om, at Digitaliseringsstyrelsen skal være upartisk og fri for udefrakommende indflydelse. Altså helt ærligt, det kan man faktisk ikke engang bede en styrelse om. Så det er altså en ommer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig én kort bemærkning. Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren. På lange stræk er vi jo som sagt enige, så jeg vil godt lige give tjenesten tilbage. Regeringspartierne kommer jo op lige om lidt – altså, hvis de gider stille spørgsmål til det – og siger, at det ikke kan blive certificering; det er det bedste. Og så er det jo lige sådan lidt træls med armslængdeprincippet. Men kunne det her ikke have været tænkt på en anden måde? Kunne man ikke have sat det her sammen på en måde, hvor man havde armslængdeprincippet, og givet det andet navn eller oprettet noget andet eller givet det til en privat? Der er jo løsningsmodeller til – det er jeg sikker på at ordføreren er enig i – hvordan det her kan gøres, sådan at vi løser det. For vi får jo løst to problemer i ét hug; vi får et armslængdeprincip, og vi får også en mulighed for administrativ rekurs, som vi så lige nu ikke mener vi skal have. For det er jo lige nøjagtig, når kontrollen er med, hvad staten bruger vores data til, at det er svært, at det er staten, der skal kontrollere det, i hvert fald hvis man som borger skal føle sig helt tryg.

Så vil ordføreren ikke bare fortælle – for det ved jeg at ordføreren kan – om en vision for, hvordan det her kunne sættes sammen, sådan at vi undgik det her med, at staten kontrollerer sig selv, hvis den gider?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Når vi tidligere har diskuteret både forordningen om kunstig intelligens, altså på engelsk AI Act, og DSA'en, forordningen om digitale tjenester, og har diskuteret alt det her med, hvem der skal være kompetent myndighed i Danmark, har jeg også gentaget nogle af de synspunkter, fordi jeg synes, de er principielle og ikke kun handler om den specifikke lovgivning, men om, hvem der kontrollerer dem, der kontrollerer os, så at sige. Derfor bør man have armslængde og uafhængighed, hvis man skal gå op imod sine egne chefer. Altså, jeg synes ikke, der er rimelighed i at pålægge en styrelse i et ministerium, at man skal lægge arm med sine egen chefer. Og der står i lovgivningen – og jeg synes, det lidt er en joke – at man skal være upartisk og fri fra udefrakommende indflydelse. Helt ærligt, vi ved alle sammen godt, hvordan de her ting fungerer, og der er endda også en formaliseret proces i forhold til beslutningsgange og til, hvem styrelser refererer til osv.

Jeg har tidligere foreslået, at man gav Datatilsynet nogle flere muskler, fordi de har den uafhængighed, og så lagde ansvaret dér. Det kunne også være et andet organ. Men armslængde er det vigtigste.

Spørgeren.

Jeg kendte næsten svaret. Men er det ikke korrekt, at vi godt kan lave den her type forbrugerombudsmand osv., hvor vi skaber armslængde? Man kunne jo have lavet det samme. Man kunne have lavet en digital ombudsmand og givet dem bemyndigelse til at gøre præcis det, som vi beder den her myndighed om at gøre, og så have armslængdeprincippet. Så kan det godt være, at man skal ind og se på, og man gav den konstruktion musklerne til også at slå på en stat. For det er så vigtigt – det kan vi jo nogle gange se at vi fejler med. Men der er i hvert fald muligheder, og vi har jo tidligere i Danmark løst det her med armslængde på en rigtig, rigtig fin måde. Så det kan jo lade sig gøre. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, og jeg synes, at Datatilsynet eller et andet organ – jeg er ikke religiøs omkring det – godt kunne få nogle flere muskler både til den opgave og have reel uafhængighed, men også flere muskler til at kunne levere mere rådgivning, end der er mulighed for i dag. For det er jo også en frustration for mange virksomheder og privatpersoner, som siger, at der er for mange løftede pegefingre og for lidt rådgivning.

Jeg har håndteret det modsatte problem i Finanstilsynet tidligere, hvor der måske var lidt for meget rådgivning og lidt for lidt løftede pegefingre. Man kan godt finde en balance i de her ting og have organer, som alle respekterer, også når deres afgørelser går en imod.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. EU's dataforordning har til formål at sikre en fair adgang og adgang til og brug af data mellem virksomheder, forbrugere og myndigheder i hele EU. Det handler ikke så meget om persondata, men mere om industridata, f.eks. data fra sensorer, maskiner, biler, apparater og cloudtjenester, og det skal gøre det lettere for virksomheder og borgere at få adgang til de data, som produkter genererer. Det skal fremme datadreven innovation og konkurrence, forhindre monopoldannelse og urimelige kontraktvilkår mellem små og store aktører og skabe ens spilleregler for datadeling i hele EU. Det kunne jo f.eks. være en virksomhed, der ejer en maskine med sensorer, der skal kunne få adgang til de data, som maskinen opsamler, og ikke være låst af producenten. Det kunne også være smartpærer, smartkøleskabe og forbundne biler, hvor brugerne skal have adgang til og ret til at anvende de data, som de selv er med til at generere.

Men dette lovforslag, datadelingsloven, handler ikke om at ændre den forordning, men om at sikre, at den efterleves, og at Danmark kan håndhæve den, og det gør man ved at udpege Digitaliseringsstyrelsen som den myndighed, der skal føre tilsyn med dataforordningen. Man giver styrelsen ret til at kræve oplysninger, udstede påbud og fastsætte, at overtrædelser kan straffes med bøder, altså sikre, at EU's regler faktisk kan håndhæves i Danmark, at danske virksomheder får klare og retfærdige rammer for delingen af data, og at dataøkonomien i Danmark og EU kan vokse under ordnede forhold, og det skal vi selvfølgelig gøre. For når vi indfører regler, skal vi selvfølgelig også kunne håndhæve dem, ellers giver det ikke mening at have reglerne i første omgang, og derfor støtter Liberal Alliance det her lovforslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand, og jeg beklager, at jeg var lidt sløv i optrækket, men der plejer at være en fra Moderaterne på før mig. I dag har mange af os ting derhjemme, som automatisk opsamler og sender oplysninger videre til andre. Det er f.eks., når vi har vores elmåler derhjemme, der hver time fortæller elselskabet, hvor meget strøm vi bruger. Det er superpraktisk, for så kan vi betale den rigtige pris for vores strøm.

Men de oplysninger kan jo også bruges til andet og mere, f.eks. til at styre, hvornår der er mest pres på elnettet, så vi kan undgå at betale højere elpriser, eller så vi måske kan undgå at lave noget udbygning, og det kan gøre, at vi kan spare nogle penge, og at vi kan spare noget CO2, hvis sådan nogle data bliver brugt ordentligt. Det er bl.a. sådan noget, som EU's dataregler handler om, altså at man, når der allerede er indsamlet oplysninger, kan bruge dem, men at man også skal bruge dem på en ansvarlig måde, så vi kan få mere sundhed, bedre energistyring og smartere løsninger, men uden at give køb på vores privatliv.

Dagens lovforslag handler i den forbindelse om, hvem i Danmark det er, der skal holde øje med, at reglerne så også bliver fulgt, og her lægger lovforslaget op til, at det bliver Digitaliseringsstyrelsen. I høringen er der bred opbakning til lovforslaget, men der er to ting, som man har fremhævet man er bekymret over. Det ene er at forstå reglerne i praksis – og det er jo nok så vigtigt, hvis man skal kunne efterleve dem – og det andet er, at man ikke kan påklage en afgørelse administrativt. Her er det ministeriets tilgang, at den manglende klageadgang er et bevidst valg, fordi tilsynet skal være uafhængigt og det ikke skal kunne påvirkes, og hvis man er uenig, kan man gå rettens vej. Jeg hører af debatten, at den her uafhængighed er man ikke sådan helt tilfreds med, og det synes jeg vi skal tage en dialog om i den videre lovbehandling. Så forventer vi derudover, at der kommer en klar vejledning, så kommuner og virksomheder kan finde ud af, hvordan de skal håndtere de her ting i hverdagen. Men ud over det bakker vi op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak, formand. Der er blevet sagt rigtig meget om det her lovforslag heroppe fra talerstolen, og jeg vil tilføje den del, at man altid skal være skeptisk, når det har noget med EU at gøre. Det er et meget sundt princip, for det, der kommer fra EU, er sjældent særlig godt eller særlig positivt, og det ender som regel med mere bureaukrati og menneskelige tragedier.

Men jeg er sådan set fuldstændig enig i det, fru Lisbeth Bech-Nielsen anfører af kritikpunkter, og jeg kommer også til at følge behandlingen af det her forslag meget, meget tæt. Jeg er ikke så superpositivt indstillet på nuværende tidspunkt – det vil jeg gerne medgive her – men afventer udvalgsbehandlingen, hvor jeg også har en del spørgsmål for at se, hvad vi endeligt kommer til at stemme. Men jeg synes, der er nogle kritikpunkter i forhold til det, og jeg synes også, vi her fra talerstolen er nødt til at anføre klart og tydeligt, at vi, hver eneste gang vi har noget om det her med EU og med datadeling, så er nødt til at være meget, meget skeptiske.

For det er, ligesom om der i disse dage breder sig en idé om, at jo mere data man deler, jo bedre er det, og der er jeg bare nødt til at sige, at det er vi altså ikke nødvendigvis enige i i Dansk Folkeparti, altså hele den her masseovervågning af danskerne, som der bliver lagt op til i efterhånden ret mange lovforslag fra regeringens side. Så jeg er skeptisk og altid negativ, når det er noget, der kommer fra EU, og jeg følger udvalgsbehandlingen, inden jeg gør min stilling endeligt op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Skeptisk og altid negativ, siger man; det er jo også en tilgang. Som flere ordførere har påpeget, fylder data jo stadig mere i vores samfund. Danmark er et gennemdigitaliseret land at leve i, og det har rigtig mange afledte positive effekter på vidt forskellige områder: sundhed, forskning, energiplanlægning og transport. Samtidig går de fleste af os rundt med forskellige digitale enheder, der løbende genererer store mængder af data, ligesom både private og offentlige aktører baserer hele deres eksistens på data. Som en tidligere ordfører sagde, er data det nye guld.

Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at der er klare rammer for fair adgang til og anvendelse af data, og vi er i Radikale Venstre helt enige i, at det kræver en harmonisering på tværs af EU. Det stiller jo krav om, at der er styr på, hvordan data håndteres, hvem der har adgang til det, og hvem der skal håndtere brud på reglerne.

Lovforslaget, som vi diskuterer her, skal supplere reglerne i dataforordningen og fastsætte nationale bestemmelser om kompetencer, håndhævelse og straf, og vi får udpeget Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed. Det er dog også klart, som særlig SF's ordfører har påpeget flere gange, at det skal ske med respekt for borgernes retssikkerhed og uden at lave unødvendige byrder for erhvervslivet. Vi har jo allerede en del udfordringer på netop det område i EU. Uafhængigheden i tilsynet spejler jo den debat, vi havde under et tidligere lovforslag om kunstig intelligens. Der bliver også i høringssvarene rejst en del spørgsmål af bl.a. Danske Regioner og Forsikring & Pension, som jeg synes man svarer lidt overfladisk på i høringsnotatet. Så det kommer vi også til at forfølge i udvalgsarbejdet, så vi er sikre på, at vi står det rigtige sted.

Overordnet set er vi positive over for lovforslaget, men der er altså behov for, mener vi, at få afklaret nogle af de her uklarheder i lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Og jeg byder nu velkommen til fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg er vikar i dag for min kollega Helene Brydensholt. Tidligere ordførere før mig har allerede redegjort for lovforslaget, men også for dataforordningen, så det vil jeg lade være med at kede jer med. Til gengæld vil jeg sige, at vi i Alternativet sådan umiddelbart ser positivt på lovforslaget, som tilvejebringer supplerende nationale rammer for dataforordningen, men at vi jo også lægger mærke til, at der i høringssvarene er en bekymring for manglende klageadgang, og at der er et behov for at kunne forstå de her regler; at der behov for en tydeligere vejledning i forhold til at forstå de forpligtelser, som både myndigheder og virksomheder skal leve op til som følge af forordningen. Og som ordføreren for SF ganske rigtigt sagde, er der også en bekymring i forhold til armslængdeprincippet.

For nu forventer vi i Alternativet at stemme for lovforslaget, men der er altså nogle bekymringer, vi skal dykke ned i i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Christina Olumeko fra Alternativet. Det afsluttede ordførerrækken, og derfor byder jeg nu velkommen til ministeren for digitalisering.

Tak for det, og tak for nogle skønne indlæg.

I vores digitale tidsalder er data afgørende både for vores økonomi og for vores samfund. Uanset hvad vi gør, genereres der hver dag data, og den data rummer store potentialer og også positive potentialer, men vi har nogle udfordringer i forhold til techgiganternes datamonopol. Der er nogle få virksomheder, som har kontrol over enorme mængder af data, og det påvirker alt fra konkurrence til adgang til information.

Med datadelingsforordningen tager vi et vigtigt skridt, synes jeg, mod at skabe et fælles europæisk datamarked, hvor vi kan skabe mere retfærdig fordeling af værdi fra data og udnytte de store mængder af data, som vi har i samfundet til innovation og styrket konkurrence. Hovedprincippet i forordningen er, at både virksomheder og forbrugere skal have mulighed for at tilgå, forvalte og dele de data, som de selv bidrager til at skabe. Forordningen skal skabe en mere retfærdig datadeling og skal også sætte nogle klare regler for, hvem der kan tilgå og bruge data, samt under hvad for nogen betingelser.

Reglerne for forordningen skal også bidrage til at øge konkurrencen på datamarkedet og give virksomhederne bedre vilkår for at udvikle nye produkter, nye servicer og forretningsmodeller med udgangspunkt i data. F.eks. har den her forordning og reglerne hensigt til at beskytte de små og mellemstore virksomheder mod urimelige kontraktvilkår i datadelingsaftaler.

Med det her konkrete lovforslag udpeges Digitaliseringsstyrelsen som kompetent myndighed til at føre tilsyn med reglerne og med, at de overholdes. Konkret indføres der også nogle supplerende bestemmelser, som fastsætter rammerne for et effektivt tilsyn, forhåbentlig, herunder håndhævelsesbeføjelser og sanktionsmuligheder. Lovforslaget skal sikre, at reglerne i dataforordningen bliver håndhævet effektivt og skaber en mere retfærdig adgang til og kontrol over data for både borgere og virksomheder. Det tror jeg personligt vil ruste Danmark for fremtiden og bidrage til en stærkere dansk dataøkonomi.

Jeg står selvfølgelig til rådighed for at besvare spørgsmål, som udvalget måtte ønske belyst under udvalgsbehandlingen, og selvfølgelig også her i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Når Danske Regioner i deres høringssvar nu finder det nødvendigt at understrege, at de synes, det skal understreges, at man ikke beder om flere personsensitive oplysninger, end man har brug for, kunne man så ikke komme dem og måske også andre i møde ved at sige, at det kan vi faktisk godt understrege endnu mere? For det er klart, at der er et proportionalitetsbegreb, også indbygget i europæisk lovgivning. Det bliver defineret lidt forskelligt forskellige steder. Det var det ene.

Det andet var, om ministeren vil tage en runde mere på det med den her vurdering af, om administrativ rekurs virkelig er fuldstændig udelukket, for det er bare en kæmpe opgave at skulle gå rettens vej med sin sag. Tak.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Til det første vil jeg sige: Lad os diskutere det i udvalgsbehandlingen, hvis vi ikke har været skarpe nok. Jeg er sådan set fuldstændig enig med ordføreren i, at vi aldrig nogen sinde skal bede om flere personhenførbare data end højst nødvendigt. Så lad os kigge ind i det. Det er jeg sådan set åben over for.

I forhold til det andet er jeg glad for spørgsmålet, for jeg synes også, der bliver rodet lidt i diskussionen her omkring administrativ rekurs; vil det kunne løse sig, hvis vi laver en ny tilsynsmyndighed eller noget andet? Det hører jeg ikke fra ordføreren her. Det hørte jeg andre steder i salen. Det er jo ikke, fordi det problem vil løse sig ved, at vi giver tilsynet til en anden myndighed. Det er simpelt hen, fordi det står i forordningen. Jeg er sådan set fuldstændig enig med ordføreren i, at det er problematisk, at man skal gå rettens vej. Det er dyrt, det er svært, og det betyder, at kun dem, der har flest ressourcer, vil gøre det. Så jeg forstår sådan set godt de kommentarer, der kommer i lovforslaget. Jeg tager gerne en runde til i forhold til at se, om det virkelig er sådan, det skal fortolkes. Jeg er i tvivl om, om vi kan løse det ad den vej, men jeg tager gerne en runde til på det, for det er sådan set ikke, fordi jeg er uenig med ordføreren.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Digitalisering og It. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.