Tak for det. Lovforslag L 15 handler om at skabe mulighed for, at internationale finansielle institutioner, som Danmark er medlem af, kan tilbyde deres produkter og ydelser i Grønland uden at være underlagt den danske erhvervsregulering, som ellers gælder i Grønland på områder, der ikke er overtaget af det grønlandske selvstyre. Det er et teknisk lovforslag, men et lovforslag med stor betydning. Baggrunden er, at Grønland som bekendt ikke er medlem af EU og derfor ikke er omfattet af EU's retsakter, som regulerer institutioner som Den Europæiske Investeringsbank, EIB.
I Danmark er EIB undtaget fra disse typer reguleringer, netop fordi den opererer under EU-traktaten, men disse undtagelser gælder ikke automatisk i Grønland. Lovforslaget giver derfor erhvervsministeren bemyndigelse til efter aftale med naalakkersuisut at fastsætte regler, der undtager internationale finansielle institutioner fra den danske regulering, når de opererer i Grønland. Her vil vi gerne udtrykke en vis bekymring. Det er en tendens, vi har set flere gange fra regeringens side, at Folketinget i stigende grad reduceres til et gummistempel, mens ministeren får vidtgående beføjelser til at fastsætte regler uden om den parlamentariske proces. Det er en uskik, som vi bør være varsomme med at gøre til normen, også selv om formålet i dette tilfælde kan være nok så velbegrundet.
Så det handler grundlæggende om at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed, og derfor vil jeg også gerne spørge ministeren direkte: Agter ministeren at inddrage Folketinget, Erhvervsudvalget og andre relevante parter i udmøntningen af denne bemyndigelse, til trods for at lovforslaget lægger op til, at reglerne kan fastsættes administrativt?
Vi anerkender, at lovforslaget er fremsat på opfordring fra den grønlandske regering, og at det skal understøtte en vigtig indsats for at tiltrække udenlandske investeringer og styrke den økonomiske udvikling i Grønland. Det konkrete eksempel med ønsket om en rammeaftale med EIB i forbindelse med udvidelsen af vandkraftforsyningen viser, at der er reelle behov. Men netop fordi der er tale om potentielt vidtrækkende undtagelser fra gældende regulering, bør Folketinget i højere grad inddrages i fastsættelsen af rammerne, frem for at det overlades til ministeren alene. Vi opfordrer derfor til, at der fremadrettet arbejdes med mere præcise lovgivningsmæssige rammer, hvor Folketinget bevarer sin rolle som den lovgivende myndighed.
Når det er sagt, støtter vi formålet med lovforslaget. Det er et godt eksempel på, hvordan Danmark og Grønland kan samarbejde om at skabe bedre rammevilkår for investeringer og udvikling uden at gå på kompromis med den grønlandske selvbestemmelse. Afslutningsvis vil vi gerne kvittere for det grundige forarbejde og den inddragelse af grønlandske myndigheder, som lovforslaget bygger på. Det er vigtigt, at vi i Folketinget understøtter Grønlands mulighed for at tiltrække investeringer og skabe vækst, men det skal ske med respekt for den parlamentariske proces og med reel demokratisk inddragelse. Tak for ordet.