Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe. (Statslig låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af, hvilke skibe der er omfattet af loven m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kim Aas fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi skal i dag behandle L 11, et lovforslag, som jeg håber vi kan vedtage og lægge i skuffen og aldrig igen tage op. Men vi skal være realistiske. Vi lever i et land med en stolt maritim tradition, men også i en tid, hvor krig og konflikter igen præger vores nærområde, og derfor skal vi være forberedte, også på det værste. Danmark er en stor søfartsnation, og vores handelsflåde er afgørende for forsyningssikkerheden i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Men også mange andre steder i verden må danske skibe kunne sejle, også i krigstid.

Lovforslaget her sikrer, at Krigsforsikringsinstituttet kan dække fra dag et, og at det kan håndtere både skader på skibe, men også ansvar i forhold til besætningen, passagerer og last. Det er nødvendigt, hvis vores skibe skal kunne lægge til i udenlandske havne og fortsætte deres drift til fordel for Danmark og for danskerne.

Vi støtter også forslaget om en statslig låneramme. Det er fornuftigt, at staten sikrer den nødvendige likviditet, mens rederierne selv finansierer ordningen gennem deres præmier. Med andre ord: Vi håber aldrig, at vi får brug for den her lov, men vi har pligt til at være forberedte. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Linea Søgaard-Lidell fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler i dag, skal fremtidssikre den danske krigsforsikring af skibe. Det handler om at holde den danske handelsflåde flydende i tilfælde af krig. Mere konkret får Krigsforsikringsinstituttet en statslig låneramme på op til 6 mia. kr., så det hurtigt kan udbetale erstatning, hvis det private forsikringsmarked bryder sammen i tilfælde af krig. Samtidig udvides dækningen til også at omfatte ansvar for besætning, passagerer og last, og der bliver mulighed for at lade private aktører administrere ordningen.

Vi håber naturligvis aldrig, at vi får brug for den her lov. Men vi må også erkende, at verden desværre ser anderledes ud end for bare få år siden; der er krig i Europa, globale spændinger, og Danmark skal være forberedt, også på det, som vi aldrig håber kommer til at ske. Vi er en søfartsnation, og det er rettidigt at få opdateret en lov, der har ligget stille siden 90'erne, når nu den danske handelsflåde er en hjørnesten i vores forsyningssikkerhed for Danmark, Færøerne og Grønland.

Danmark har brug for et moderne og velfungerende beredskab, og det her lovforslag er en lille del af netop det. Derfor støtter Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Der er ikke nogen tvivl om, at vi lever i en mere usikker verden, end vi har gjort i mange år. Der er krig i Europa, og spændingerne mellem stormagterne stiger. I sådan en situation er det afgørende, at Danmark er forberedt, også på det, vi håber aldrig bliver aktuelt.

Lovforslaget, vi behandler i dag, handler i bund og grund om at sikre, at den danske handelsflåde kan sejle, også i tilfælde af krig eller alvorlige konflikter, og hvis det private forsikringsmarked bryder sammen. Uden forsikring kan skibene ikke sejle, og så står vi med et alvorligt problem, både for vores forsyningssikkerhed og for samfundets funktion i det hele taget. Derfor giver det god mening at opdatere den gamle lov om krigsforsikring for skibe fra 1997, så vi har et moderne og operationelt system, der kan træde til med kort varsel, hvis det bliver nødvendigt.

Med lovforslaget får Krigsforsikringsinstituttet mulighed for at udbetale erstatninger fra dag et gennem en statslig låneramme på op til 6 mia. kr. Dækningen udvides samtidig, så den også omfatter ansvar for skader på besætning, passagerer og last. Det er en vigtig og ansvarlig opdatering, som sikrer både rederierne og de mennesker, der arbejder om bord. Danmarksdemokraterne støtter også op om at lade private aktører med de rette kompetencer bistå med administrationen af ordningen. Det giver en fleksibilitet og sikrer, at vi kan trække på den ekspertise, der findes i branchen.

Alt i alt er der tale om et nødvendigt og fornuftigt forslag, som styrker Danmarks beredskab til søs og vores forsyningssikkerhed, ikke bare i fredstid, men også i krisetid. Danmarksdemokraterne støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Nu er det hr. Sigurd Agersnap, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag er rettidig omhu, for det er i fredstid, at man skal forberede sig til en eventuel krigstid, og med det her lovforslag sikrer man, at danske skibe fortsat kan sejle, også i en krisesituation eller i tilfælde af krig. Det er fornuftigt.

Krigsforsikringsinstituttet skal hurtigt kunne sættes i kraft, hvis det kommercielle forsikringsmarked bryder sammen eller ikke kan dække, og søfarten er ikke bare én branche blandt mange; det er en del af vores centrale infrastruktur og er afgørende for forsyningssikkerheden i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Det giver derfor god mening, at Krigsforsikringsinstituttet får adgang til en statslig låneramme, så der kan udbetales erstatninger straks, hvis uheldet er ude.

Alt i alt er det et godt forslag. Som de tidligere ordførere har sagt, håber vi selvfølgelig aldrig, at det bliver taget i anvendelse, men det er godt at være forberedt. Derfor støtter vi forslaget i SF.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Forslag til lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe har til formål at sikre, at danske skibe fortsat kan sejle i tilfælde af krig, hvis det kommercielle krigsforsikringsmarked bryder sammen. I Liberal Alliance støtter vi forslaget. I en tid med et øget trusselsbillede er det vigtigt at sikre, at den danske handelsflåde fortsat vil være forsikret og kan sejle i tilfælde af krig. Vi har dog en mindre bekymring, som også er adresseret i høringssvarene af Forsikring & Pension. Det drejer sig om en revurdering af Krigsforsikringsinstituttets afgørelser. Det vil vi søge afdækket i udvalgsarbejdet.

Lovforslaget, som vi behandler, skal understøtte, at Krigsforsikringsinstituttet for skibe med kort varsel kan være operationelt i tilfælde af krig. Med lovforslaget foreslås det bl.a. at etablere en statslig låneramme på op til 6 mia. kr., som skal give Krigsforsikringsinstituttet likviditet til at kunne udbetale krigsskadeserstatninger fra første dag. Lånet vil blive tilbagebetalt gennem de præmieindbetalinger, som rederierne skal foretage ved aktivering af instituttet. Der er således tale om en ordning finansieret af rederierne med en midlertidig kassekredit stillet til rådighed af staten. Det er positivt.

I Liberal Alliance ser vi også positivt på, at vi med forslaget udvider forsikringsdækningen, således af denne også omfatter skibes ansvar for skader og tab vedrørende besætning, passagerer og last. Og vi støtter naturligvis, at der med forslaget gives mulighed for, at administrationen af Krigsforsikringsinstituttet kan delegeres til private aktører med relevante kompetencer. Endelig lader opdateringen af, hvilke skibe der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet som følge af ændringer i sølovens regler om optagelse af skibe under dansk flag, til at være ganske fornuftig.

Alt i alt er det et godt og vigtigt lovforslag, som vi i Liberal Alliance støtter.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Danmark er en stærk og stolt søfartsnation med nogle af verdens dygtigste aktører. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at verden er blevet mere urolig. Der er krig i Europa, og usikkerheden påvirker også os i Danmark. Derfor er det klogt, at vi tager de nødvendige skridt for at være forberedt – ikke fordi vi ønsker at bruge loven, men fordi det vil være uansvarligt ikke at kunne handle, hvis det bliver nødvendigt.

Lovforslaget handler om rettidig omhu. Det sikrer, at danske skibe fortsat kan sejle, selv hvis markedet for krigsforsikring bryder sammen under en krig. Det er afgørende for forsyningssikkerheden både i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Det er også afgørende for de tusindvis af arbejdspladser, der er knyttet til søfarten.

Den gældende lov er helt tilbage fra 1997, og det giver rigtig god mening at opdatere den nu. Verden ser anderledes ud, risikoen for flere konflikter er større, og derfor skal vores beredskab følge med tiden. Med forslaget får Krigsforsikringsinstituttet en statslig låneramme, så vi hurtigt kan dække skader, hvis instituttet aktiveres. Og samtidig udvides dækningen, så både skibe, last og besætning er omfattet. Det er sund fornuft og ansvarlig politik at sikre, at Danmark kan holde sig sejlende, også i krisesituationer.

Moderaterne støtter naturligvis lovforslaget. Det er et af de lovforslag, man håber aldrig får betydning i praksis, men som man er glad for at man har. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg er her i dag på vegne af fru Helle Bonnesen. Forslaget om krigsforsikring af skibe er en helt logisk konsekvens af vores sikkerhedspolitiske situation i Danmark. Med krig i Europa og et utal af krige rundtom i verden er det nødvendigt at fokusere på, at Danmark har og kan levere et solidt og stabilt forsvar, sådan som Det Konservative Folkeparti har argumenteret for i årevis.

Danmark er en søfartsnation, og dansk skibsfart er et strategisk aktiv. Hvis det meget alvorlige skulle ske, nemlig at det kommercielle krigsforsikringsmarked bryder sammen på grund af stormagtskrige eller krig mellem Danmark og et andet land, så skal Danmark være i stand til at operere med en dansk handelsflåde i krig. Hovedessensen i indsættelsen af en statslig låneramme på 6 mia. kr. og herudover en række tekniske justeringer møder da også generelt meget flot opbakning i høringssvarene.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg skulle hilse fra vores forsvarsordfører og læse følgende op:

Danmark er et ørige, der er afhængigt af, at forsyninger kan leveres med skib, og at færgeforbindelser til de danske øer kan opretholdes. Det skal der selvfølgelig også være mulighed for i den ulykkelige situation, at der udbryder en stormagtskrig, eller at Danmark bliver involveret i en krig.

Skibe skal være forsikrede. Det er en vigtig forudsætning for moderne skibsfart, for besætninger og passagerers sikkerhed, for beskyttelse af havmiljøet samt for en lang række andre hensyn. Heldigvis er Danmark ikke i krig, og heldigvis er der ikke udbrudt en stormagtskrig. Hybridkrig med fare for sabotage og andre former for angreb er desværre en del af vores virkelighed. Men vi oplever i de her år alvorlige spændinger, der gør det klogt at træffe nogle forholdsregler og samtidig arbejde for at holde freden inde og krigen ude.

En af de kloge forholdsregler er den statslige lånegaranti på 6 mia. kr., der er indeholdt i det her lovforslag. Sammen med de midler, som rederierne gennem årene har sparet op til formålet, kan lånegarantien forhåbentlig sikre, at dansk skibsfart – både den indenlandske og den internationale – kommer igennem en eventuel krig uden helt ødelæggende konsekvenser.

På den baggrund kan Enhedslisten støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der har været sagt rigtig mange lange ting i den her debat. Vi synes nu, at sagen er rimelig enkel, og det er, at selvfølgelig skal den danske handelsflåde kunne blive ved med at sejle i tilfælde af krig. Det håber vi nu ikke kommer til at ske. Derfor siger vi også ja til det her forslag, altså fordi det skal være med til at holde vores skibe ude på havene, så vi kan sørge for, at tingene kommer frem, som de skal.

Så det er et klart ja fra vores side. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. I Radikale Venstre er vi fuldstændig enige med samtlige tidligere ordførere her på talerstolen i forhold til det her lovforslag. Vi skal sikre den danske handelsflåde, også i en usikker tid.

Derfor støtter Radikale Venstre naturligvis også lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre, og nu er det fru Karin Liltorp, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke nogen hemmelighed, at det nogle gange er lidt træls at være rosinen i pølseenden, for alt er sagt, og når man nu har skrevet en tale, så er det jo svært at komme med noget nyt. Som udgangspunkt synes vi, det er et godt og fornuftigt lovforslag, men der er noget, som vi altid gerne vil pege på i Alternativet, og det er, at vi ville ønske, at den grønne og etiske dimension blev beskrevet yderligere. For hvis staten skal understøtte skibsfarten i en krigssituation, må det jo være en forpligtelse, at de skibe, vi støtter, lever op til krav om klima, miljø og menneskerettigheder. Det siger jeg ikke at de ikke gør, men det er vigtigt for os. Krig må ikke blive en undskyldning for at suspendere ansvarlighed, sådan som vi synes vi har set en tendens til i nogle andre lovforslag.

Men vi støtter som udgangspunkt lovforslaget. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så blev det erhvervsministerens tur. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tusind tak for den entydige opbakning til lovforslaget her. Vi førstebehandler jo i dag et lovforslag om ændring af lov om krigsforsikring af skibe, som det hedder. Som flere andre har sagt, er det jo sjældent, at man fremsætter et lovforslag, som man håber at der aldrig nogen sinde bliver brug for; det er tilfældet her. Men det er et vigtigt lovforslag, for, som det også har været fremme, er verden jo forandret. Der er krig i Europa, og vi skal være klar til at håndtere de trusler, der er omkring os. For omkring i vores farvande og jo altså også ude på verdenshavene sejler der rigtig mange danske skibe. Vi er en stor, men også en stolt søfartsnation, og det er vigtigt, at skibene også kan sejle, hvis Danmark bliver angrebet af en fremmed magt, eller hvis to eller flere stormagter går i krig med hinanden. Det er f.eks. helt afgørende, som det også er blevet sagt, for vores forsyningssikkerhed, både i Danmark, men jo også på Færøerne og i Grønland. Men skibe må jo kun sejle, som vi ved, hvis de er forsikrede, og det er jo godt. Og i tilfælde af krig kan den danske handelsflåde ikke længere tegne krigsforsikringer på det kommercielle marked. Krigsforsikringsinstituttet skal derfor fremtidssikres. Det skal kunne holde den store danske handelsflåde sejlende, også i krigstid. Det er det, der er pointen med lovforslaget.

Hvis vi ser nærmere på indholdet af lovforslaget, er den gældende lov om krigsforsikring af skibe helt tilbage fra 1997. Dengang blev det besluttet, at Krigsforsikringsinstituttet så at sige hviler i sig selv i fredstid, og at rederne først betaler ved aktivering, og sådan vil det selvfølgelig også fortsat være. Der er dog behov for at ændre loven på en række områder.

For det første skal Krigsforsikringsinstituttet have tilstrækkelig med likviditet til at kunne udbetale erstatninger for krigsskader fra første dag. Vi foreslår, som det også har været fremme her under debatten, at lave en statslig låneramme på 6 mia. kr. og selvfølgelig skrive det ind i loven. Den skal Krigsforsikringsinstituttet kunne trække på akut, hvis det skal udbetale erstatninger for krigsskader. Eventuelle træk på den låneramme, som det jo er, vil rederne så efterfølgende tilbagebetale gennem deres præmier.

For det andet skal instituttet kunne dække ansvar for skader og tab for besætningen og passagerer, men også for last. Det er ikke nok, at instituttet kun dækker skader på selve skibene, som de gør i dag. Derfor vil vi også ændre lovforslaget på dette punkt. Uden de her påkrævede ansvarsforsikringer er pointen jo den, at skibe ikke kan lægge til havn hos stater, der er med i de internationale konventioner på søfartsområdet. Vi, Danmark, har også en pligt til at tilbageholde skibe, der sejler med Dannebrog, hvis de ikke har de rigtige ansvarsforsikringer.

For det tredje skal Krigsforsikringsinstituttet jo så fra første dag kunne assistere skibe med krigsskader, hvor end i verden skibene er. Det kræver en aftale med et søforsikringsselskab eller, som det også har været fremme her under debatten, en anden privat aktør, der kan stå for det – så de står klar til at træde til og varetage administrationen her, altså Krigsforsikringsinstituttets administration. Derfor ønsker vi jo også, at loven giver mulighed for, om man vil, at delegere, altså uddelegere, administrationen af instituttet til en privat aktør. Den private aktør skal jo selvfølgelig have de rigtige kompetencer til at assistere skibe og behandle krigsforsikringsskader umiddelbart efter en aktivering, altså hvis det går galt.

Til sidst foreslår vi så, at skibe, der har tilladelse til at sejle med dansk flag, i en begrænset periode også omfattes af Krigsforsikringsinstituttet i den pågældende periode.

Det er et lovforslag, som forhåbentlig aldrig nogen sinde skal bringes til at virke, men vi er i en alvorlig situation, og derfor skal vi tage de forbehold, der er. Vi er en stor søfartsnation, og der er selvfølgelig her tale om et erhverv, som bringer tusindvis af job til Danmark og milliarder i eksportindtægter, og så skal vi selvfølgelig også hjælpe dem til at håndtere de udfordringer, de står over for. Det er grundlæggende derfor, vi fremsætter det her lovforslag. Og tak for den entydige opbakning til forslaget. Det var det, formand.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.