Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 10:

Forslag til lov om anlæg af ny midtjysk motorvej (strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund Vest).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 08.10.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører på talerstolen er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Når man ved, hvor mange positive effekter en ny motorvej skaber for en landsdel, en by og et område, og for borgere og erhvervsliv, er det i sandhed en glædens dag i dag, for vi behandler anlægsloven om de to første etaper – jeg siger de to første etaper – af Ny midtjysk motorvej eller det, der i folkemunde hedder Hærvejsmotorvejen.

Det er et motorvejsprojekt, som vil medføre vækst i arbejdspladser og bosætning og skabe grundlaget for en fornyet udvikling i og af Midtjylland. Den grundlæggende tanke er, at Hærvejsmotorvejen i midten af Jylland skal være en motorvej, der aflaster E45 i den østlige del af Jylland, men som først og fremmest kan skabe vækst og udvikling ned gennem det rigtige Midtjylland fra Hobro i nord til Haderslev i syd. Virksomhederne vil få lettere ved at transportere deres varer og få lettere ved at rekruttere arbejdskraft, og som almindelig borger bliver man forbundet langt bedre med den øvrige del af Danmark. Udviklingen skal ikke kun ligge i den østjyske del af Jylland; den skal også ligge langs Hærvejsmotorvejen i Midtjylland. Den klare ambition sætter vi en tyk, fed streg under i dag.

De motorveje, som vi kører på i dag, f.eks. E20 og E45, er ikke blevet bygget i ét stræk og på én gang; de er bygget i etaper. Det samme bliver Hærvejsmotorvejen. Vi starter med etaperne fra Løvel nord for Viborg ned igennem den vestlige del af Silkeborg Kommune til Klode Mølle i Ikast-Brande Kommune og fra Give i Vejle Kommune ned til Billund.

Mange borgere har undret sig over og nogle ligefrem latterliggjort denne start med de to etaper, men bare rolig: I 2021 var vi nogle transportpolitikere, som gav hinanden håndslag på, at vi starter anlæggelsen af Hærvejsmotorvejen i midten med to etaper, og så kan fremtidens transportpolitikere i fremtidige forhandlinger og forlig forbinde de to etaper og fortsætte udbygningen af Hærvejsmotorvejen nord for Viborg og syd for Billund ned til Haderslev, så vi får anlagt den samlede hærvejsmotorvej. Når der i fremtiden bliver truffet beslutninger om de resterende etaper og linjeføringer, vil vi i midten af Jylland fra nord til syd kunne mærke det samlede potentiale udfolde sig med vækst arbejdspladser og bosætninger.

Som transportordfører for Socialdemokratiet og som repræsentant for borgerne i Silkeborg Kommune har det været en beslutningsproces om linjeføring af motorvejen, der har været fyldt med dilemmaer. På den ene side vil man gerne skabe alle de positive effekter af en motorvej, og på den anden side vil man gerne tage mest mulig hensyn til mennesker og natur.

Som transportpolitikere ved man, at der sjældent er nogen, der vil have en motorvej i baghaven, men jeg har haft mine gummistøvler med i bagagerummet de sidste par år, så jeg har kunnet inspicere de områder, der var i spil for linjeføringen af denne motorvej, og jeg har været på mange besigtigelsesture, drukket mange kopper kaffe og været i dialog med mange borgere, ikke bare i Silkeborg Kommune, men også i Viborg og Ikast-Brande kommuner. Sammen med transportministeren og Vejdirektoratet har vi ordførere været på fælles tur, inden vi fastlagde linjeføringen, og her vil jeg gerne sige en stor tak til borgmestrene i Viborg og Ikast-Brande kommuner på den nordlige del af strækningen, nemlig Ulrik Wilbek og Ib Lauritsen, for deres deltagelse og deres meget konstruktive engagement i det her projekt. I har repræsenteret jeres kommuner, borgere og erhvervsliv på bedste vis, og det er al mulig ære værd.

Ikke alle borgere er glade i dag, men vi har været grundige og har opvejet linjeføringen mod den økonomi, der er til rådighed, og placeret motorvejen efter det muliges kunst: vest om Viborg og vestligt i Silkeborg Kommune. Når borgere bliver direkte berørt af et anlægsprojekt som det her, skal de behandles ordentligt. Folketinget har igennem de sidste 10 år været i en proces med at gøre ekspropriationsprocesser og adgangen hertil mere imødekommende over for borgerne. Vi er ikke i mål endnu, men det skal vi komme. Det er nemlig en vigtig og følsom proces, og vi har stor respekt for de borgere, som bliver direkte berørt. Senere på folketingsåret vil vi også fremsætte et lovforslag, som skal give bedre adgang til ekspropriation. Vi skal nemlig sikre, at borgerne får en ordentlig behandling.

I forhold til miljø og natur og støjproblemer har vi forsøgt at placere motorvejen, så den gå uden om bevaringsværdig natur og giver færrest mulige gener for beboerne i området. Når vi alligevel kommer tæt på sårbare områder, vil der blive indført konkrete afværgeforanstaltninger, såsom faunapassager, beskyttelse af drikkevandsressourcer og anden miljøsikring. Vi skal passe på både mennesker og natur. Med lovforslaget bliver der etableret mange hektar erstatningsnatur og erstatningsskov. Vi glemmer ikke dem, der får øgede støjgener. Der bliver selvfølgelig afsat penge til facaderenovering af deres huse, så det ikke støjer inde i boligerne.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er en glædens dag for Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande, Vejle og Billund kommuner. Vi tager et stort skridt for at anlægge Hærvejsmotorvejen, og jeg synes, at det er på sin plads som medlem af Folketinget også at ære nogle af de tidligere medlemmer af Folketinget, som har gjort det muligt, at vi står her i dag og behandler dette lovforslag. Socialdemokratiets vejordfører, hr. Jens Christian Lund, var idémanden bag Hærvejsmotorvejen, Venstres transportordfører gennem mange år, hr. Kristian Pihl Lorentzen, er synonym med den her motorvej på Viborgegnen, og hr. Søren Pape Poulsen var den, der fik placeret motorvejen tæt på Viborg i forhandlingerne 2021. Det er dem, der er forudsætningen for, at vi står her i dag og skaber vækst og udvikling i Midtjylland.

Tak til ordføreren. Der er nogle enkelte spørgsmål, og det første er fra fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Det lød jo nærmest som en oscartakketale til sidst med alle de navne, der blev listet op, og det er jo netop også navnene på de mennesker, der har lobbyet for den her motorvej igennem mange, mange år, og nu kan man så endelig stå her i dag og sige, at det er en glædens dag. Ja tak, det er det så for dem, der har lobbyet for det, og for erhvervet, som ordføreren også siger her. Jeg vil så sige, at det jo ikke er en glædens dag for birkemusen, for vandsalamanderen, for flagermusen eller for den gamle egeskov, som Hærvejsmotorvejen kommer til at skære lige igennem, og jeg kunne remse alt muligt andet op.

Ordføreren siger også, at der er mange beboere i Viborg, som er glade i dag. Der skal jeg hilse og sige, at jeg har talt med rigtig mange, som ikke er glade i dag. Der er f.eks. rigtig mange borgere i Viborg by, som er meget nervøse omkring, at man har valgt at lægge en motorvej hen over de to store vandmagasiner, som forsyner hele Viborg by med rent drikkevand. Kan ordføreren garantere for, at deres rene drikkevand ikke er kompromitteret i fremtiden?

Ordføreren.

Det er heldigvis sådan, at Vejdirektoratet løbende udvikler den måde, man anlægger motorveje på. Da man anlagde Silkeborgmotorvejen rundt om Silkeborg, var det sådan, at der lavede man nogle forsøg med, hvordan man kunne opsamle vand. Det har man også gjort mange andre steder. Altså, det vand har en eller anden form for forurening fra vejbanen, og det er også det, som Vejdirektoratet arbejder videre med i det konkrete projekt, nemlig at man sørger for at indkapsle det vand, som der f.eks. kommer dækpartikler og sådan noget i, fordi det skilles ud ved transport på motorvejen, og at man så sørger for, at det bliver samlet op og ikke kommer ned i drikkevandet. Så efter de bedste standarder og med den udvikling, vi har i dag, i forhold til at anlægge motorvej anlægger Vejdirektoratet den her motorvej, hvor vi tager hensyn til de drikkevandsressourcer, der er på Viborgegnen.

I øvrigt vil jeg sige, at det med birkemusen selvfølgelig er noget, der er alvorligt, og det bliver også håndteret, ved at der bliver skabt et nyt habitat med 35 ha specielt målrettet det at sikre, at birkemusen har et godt sted at leve. Det synes jeg er et rigtig, rigtig væsentligt tiltag i det her lovforslag.

Spørgeren.

Så ordføreren kan altså garantere, at vi ikke står med en sag om nogle år, hvor det viser sig, at den meget skrøbelige sandjord, der ligger over de to vandmagasiner, ikke bevirker, at de kun 50 cm vandopsamlingskant, der bliver lagt ved motorvejen, forurener vandet i fremtiden – det kan ordføreren garantere?

Ordføreren.

Det, jeg siger, er, at vi efter bedste viden og efter bedste metoder tager de ting i anvendelse for at sikre, at der ikke kommer nogle ting, der siver ned i vores drikkevand i Midtjylland. Så det er state of the art-metoder til at sikre det her drikkevand. Det er jeg ganske tryg ved.

Den næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Nu har min kollega fra Alternativet været inde på noget af den kritik, som vi også har, og bekymring fra Alternativets side, så jeg vil egentlig rette mit fokus hen imod forsømmelsen af vedligeholdelsen af jernbanenettet i Jylland, parallelt med at vi i dag vælger at bruge 5 mia. kr. på en motorvejsstrækning, som jeg vil mene på lange stræk er overflødig og det sidste, vi har brug for.

Hvordan mener ordføreren at man kunne have brugt de milliarder, vi bruger på en motorvej, på at løfte den kollektive transport i samme del af Danmark, så vi også fremadrettet har en god drift af jernbanen, der kan sikre, at endnu flere mennesker, også dem, der ikke har bil, kan komme frem og tilbage, f.eks. fra deres arbejdsplads til, hvor de bor?

Ordføreren.

Som socialdemokratisk transportordfører har jeg altid ment, at det er en kunstig modstilling, at man enten kun skal have kollektiv transport eller kun skal have motorveje og privatbilisme. For Socialdemokratiet er det et klart svar, at det er et både-og. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag kan tage hul på behandlingen af den her anlægslov for en motorvej, der vil skabe udvikling i Midtjylland. Og jeg er rigtig glad for, at regeringen har fundet de midler i råderummet, der skal til for f.eks. at elektrificere jernbanen mellem Vejle og Struer, sådan at der også i fremtiden kan køre direkte tog. Det sætter en tyk, fed streg under, at SVM-regeringen ikke kun arbejder for den kollektive trafik eller kun for privatbilismen; vi arbejder for begge dele, for det er det, der skal til for, at vi har et Danmark, der hænger sammen, og et Danmark, der har et transportudbud, der imødekommer flest mulige borgere, sådan at man kan passe sin uddannelse, man kan passe sin skole, man kan passe sit arbejde, og man kan komme til de ting, man skal i sin fritid. Så det er ikke et spørgsmål om enten-eller; der er et både-og-svar fra regeringen: både kollektiv transport og privatbilisme.

Spørgeren.

Men jeg mindes at have set en vurdering fra Vejdirektoratet om, at den aflastning, som jo er et af argumenterne i forhold til E45 og det her etableringsprojekt, kun vil vare en kort årrække, fordi udvidelse af motorvejsnettet vil betyde, at der kommer flere bilister.

Hvis man samlet set er enig i, at det er en god idé for den grønne omstilling og også for mobiliteten i Danmark at få flere over i kollektiv transport, vil ordføreren så fastholde, at det er et både-og, at man kan udbygge motorvej, samtidig med at man også får flere mennesker til at bruge den kollektive transport?

Tak. Ordføreren.

Jeg giver ordføreren ret i, at det er rigtigt, at aflastningen af E45 er kortvarig, men som jeg også sagde i min ordførertale, så handler det for os, der står bag det her lovforslag, om at skabe en motorvej i egen ret, der skaber vækst i Midtjylland og skaber udviklingsmuligheder. Så derfor er der også rigtig, rigtig meget fokus på, at Danmark hænger bedre sammen, altså at al væksten ikke kun skal være på E45-båndet i Østjylland, men også være inde i Midtjylland, og det skal gavne Vestjylland. Så på den måde får vi et Jylland i en bedre balance med det her lovforslag.

Hvad angår spørgsmålet om, om motorveje ikke er grønne, så tror jeg nok, at når der kører elbiler på dem i fremtiden, er CO2-aftrykket ganske meget lavere, end det er i dag.

Tak til ordførerne. Der er ikke flere spørgsmål, så derfor fortsætter vi i talerrækken. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Juel Jensen fra Venstre.

Tak for det, formand. Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge de to første etaper af et af Danmarkshistoriens største motorvejprojekter, nemlig strækningerne Klode Mølle-Løvel og Give-Billund Vest. Linjeføringen er jævnfør de tidligere politiske beslutninger vest om Viborg for Klode Mølle-Løvel den let reviderede linjeføring for Give-Billund Vest.

Det bliver en flot og fin vej med to kørespor plus nødspor i hver retning, tilslutningsanlæg, broer, erstatningsnatur og faunapassager. Som en del af lovforslaget ændrer rute 18 mellem Vejle og Herning i øvrigt navn til Holstebromotorvejen, så det officielle navn for Hærvejsmotorvejen fremover frigøres til at blive Midtjyske Motorvej.

I Venstre glæder vi os over den beslutning, vi træffer i dag. Jeg har dog ikke lod og del i dette arbejde, for det var min forgænger i embedet, hr. Kristian Pihl Lorenzen, der vedholdene har sikret midtjyderne denne udviklingsmulighed. Vi ved, at infrastruktur betyder bedre rammer for det lokale erhvervsliv, og derfor er det en vigtig beslutning for udvikling, bosætning og dermed skattegrundlaget for midtjyderne.

Vi har i arbejdet taget højde for de forhold, der har fyldt i debatten, især støj og grundvand, og dette vil der selvfølgelig fortsat være opmærksomhed på. Jeg synes også, at jeg fra talerstolen i dag vil sende en venlig hilsen til de kommuner og en stor respekt for deres indsats i arbejdet for at sikre, at vi er landet lige der, hvor vi er landet. Venstre støtter forslaget.

Fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Venstre er jo et parti, som også går meget op i, at der skal være liv på landet og at beskytte landdistrikterne. Hvordan forholder ordføreren sig til, at rigtig mange landsbyer nu skal være nabo — for nogens vedkommende inden for kun 100 m – til den her nye motorvej, i forhold til at deres små, fredelige landsbyer nu bliver totalt ødelagt af en motorvej, der skal køre lige forbi dem?

Ordføreren.

Spørgeren har helt ret i, at Venstre er et parti, som går meget højt op i, at man skal kunne trives med at bo i byen, men også på landet. Der skal være udviklingsmuligheder, og det skal være muligt at drive erhverv, for erhverv er jo forudsætningen for bosætning, og bosætning er jo forudsætningen for et skattegrundlag og for, at der er børn i børnehaverne og i skolerne. Det er den her motorvej noget af hjælpen til.

Infrastruktur hjælper på at sikre, at der er bosætningsmuligheder derude. Og lige meget om vi laver store vedvarende energianlæg, solcellemarker og vindmøller, eller om det er motorveje, er det noget, som slider lidt på sammenhængskraften ude lokalt. Men det er min store forståelse, at man har lagt sig meget i selen for at sikre, at vi har opnået den bedst mulige linjeføring.

Jeg vil gerne lige sige, at jeg har mødt mange, som ser frem til, at den her motorvej kommer, for det gør det altså også ekstra attraktivt at bo der, fordi det giver en mulighed for at pendle, så du kan bo, hvor du gerne vil og pendle ind til din arbejdsplads. Så det her er altså også en hjælpende hånd til de landsbyer, hvor motorvejen smyger sig tæt omkring.

Tak. Spørgeren.

Tak. Jeg skal hilse fra hele Finderup og sige, at de ikke er glade for, at der kommer en motorvej lige op ad deres by. Ordføreren kommer selv ind på den daglige pendling og transport frem og tilbage, og ordføreren nævner også dagtilbud, og så vil jeg spørge ordføreren: Er ordføreren tilfreds med, at motorvejen kommer til at lægge sig som en Berlinmur mellem Avnstrup og Hald Ege og cutte livsnerven mellem de to byer fuldstændig over, så børnene skal cykle mange kilometer ekstra for f.eks. at komme til skole eller fritidsaktiviteter på en meget trafikeret og farlig vej? Er ordføreren tilfreds med det?

Ordføreren.

Nu kommer børnene ikke til at cykle på motorvejen. Vi har, også i samarbejde med de kommuner, som motorvejen kommer til at berøre, bestræbt os rigtig meget på at tage mange lokale og pragmatiske løsninger for at sikre, at det her giver den bedst mulige, sammenhængende trafik. Det var også derfor, jeg havde en tak til dem.

Der er da ingen tvivl om, at vi ikke kan have over- eller underførsler for hver hundrede meter, for det vil ikke være godt for trafiksikkerheden på sådan en motorvej, men der er taget mange lokale løsninger. Det her kommer til at udfordre nogle, men det kommer altså til at gøre noget rigtig godt for rigtig mange.

Tak. Den næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren ind til de konsekvenser, den her motorvej kan have for vores natur og vores miljø. For kun få uger siden fik vi den gennemgang, vi får hvert sjette år, af, hvordan det står til med vores plante- og dyreliv i Danmark, og på næsten alle parametre går det voldsomt tilbage. Noget, der blev peget på, og som vi har pligt til at rette op på, er, at vi mangler sammenhængende naturareal i Danmark. Hvordan mener ordføreren det harmonerer med vores forpligtelse til at leve op til helt grundlæggende forpligtelser i forhold til at beskytte truede arter i Danmark, at man bygger en ny motorvej, der splitter vores natur og landskab op i områder, hvor der bor sårbare dyrearter?

Ordføreren.

Samtidig med at vi bygger motorveje i Midt- og Vestjylland, laver vi også den grønne trepart, som kommer til at betyde rigtig meget ny, sammenhængende natur. Vi får helt andre naturområder i Danmark, og der bliver lavet utrolig meget skovrejsning. Så er der jo også i forbindelse med det her projekt lavet erstatningsnatur i rigeligt mål. Så jeg vil gerne lige sige, at jeg ikke føler, at man på nogen måder udfordrer naturen på det her; tværtimod styrker vi den.

Spørgeren.

Helt faktuelt udfordrer vi naturen, fordi vi skærer naturen op i mindre områder, også når man tager erstatningsnatur i betragtning. Det, vores natur brug for, er større områder, hvor dyr og planter kan leve naturligt. Lige om lidt står vi over for, også på regeringens initiativ, at skulle forhandle en ny biodiversitetslov med et krav fra EU om, at vi skal have 30 pct. beskyttet natur. Mener ordføreren, at den her motorvej bidrager til, at vi skal leve op til EU's direktiv om, at vi skal have 30 pct. beskyttet natur i Danmark?

Ordføreren.

Jeg mener, at vi har bestræbt os rigtig meget på at sikre, at vi skåner naturen meget i forbindelse med etablering af den her motorvej. Der er meget store områder, der kommer ud som erstatningsnatur. Men det her står ikke alene; det her skal også ses i forbindelse med alle de andre initiativer, vi tager for vores natur og vores miljø i den her regering, både når det kommer til den grønne trepart, men også når det kommer til urørt natur og skovrejsning generelt. Så jeg har ikke på nogen måder dårlig samvittighed. Jeg mener faktisk, at den her regering har leveret på alle de parametre, som ordføreren har nævnt.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken, og den næste på talerstolen, er hr. Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, formand. Jeg kan jo egentlig indlede med at sige, at det er blevet fremlagt rigtig fint fra de to tidligere ordføreres side – sådan overordnet set. Vi behandler i dag L 10, der er et forslag til lov om anlæg af en ny midtjysk motorvej, og fra Danmarksdemokraternes side vil jeg gerne kvittere for, at vi nu tager et rigtig vigtigt skridt i retning af at styrke infrastrukturen i Midt- og Vestjylland. Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til etablering af motorvejsstrækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg samt mellem rute 18 ved Give og rute 28/30 Grinstedvej i Billund Vest Det handler ikke kun om asfalt og ekspropriation; det handler om fremkommelighed, vækst og sammenhængskraft. Det handler om at styrke mulighederne proaktivt i det midt- og vestjyske.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Vi mener, at det er helt afgørende, at Hærvejsmotorvejen bliver en realitet. Den vil ikke alene aflaste rute 13 og E45, som der er blevet henvist til flere gange, både for og imod, men også skabe bedre forbindelser for både borgere og erhvervsliv i hele Jylland og ikke kun i de store byer, men også i det mindre lokalsamfund, hvor god infrastruktur er en forudsætning for at drive virksomhed og leve et aktivt liv.

Vi vil også gerne minde om, at lovforslaget kun omfatter delstrækninger. Som det blev fremført af en af de forrige ordførere, hr. Thomas Jensen, var det begrundet i, at man ville gør det muligt for efterfølgende politikere at fylde hullerne ud. Vi vil derfor også kraftigst opfordre regeringen og Folketinget til at sikre, at hele Hærvejsmotorvejen gennemføres hurtigst muligt. Det er en investering i Danmarks produktionsrygrad, i landdistrikter, i arbejdspladser og i mobilitet. Derfor skal vores opfordring være, at der igangsættes en parallel infrastrukturplan, der mangler i den nuværende infrastrukturplan, og som sikrer fortsættelsen af infrastrukturplanen for 2035 og fremad. Som minimum bør der igangsættes en forundersøgelse, der kan skabe afklaring af linjeføringer for de manglende i forhold til de borgere, der nu kan se ind i en tid med usikkerhed, for hvor og hvornår kommer de resterende?

Vi anerkender borgere og grønne organisationers bekymringer i forhold til projektet, og det skal vi selvfølgelig tage alvorligt. Men vi må også se på det samlede billede; en moderne og effektiv infrastruktur er nødvendig, hvis vi vil sikre vækst og sammenhæng i hele landet. Finansieringen sker via »Infrastrukturplan 2035«, og forslaget har bred opbakning. Det vidner om, at der er bred enighed om behovet for at styrke vejnettet i Midtjylland.

Afslutningsvis vil jeg sige, at dette lovforslag ikke bare er en teknisk hjemmel, men et skridt imod et Danmark i bedre balance, og derfor stemmer Danmarksdemokraterne for.

Tak. Det første spørgsmål er fra fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Ordføreren kommer fra et parti, der har lavet det, jeg vil betegne som måske den bedste politiske kampagne, vi har set i flere år, nemlig kampagnen mod jernmarker. Den skal der lyde et virkelig stort tillykke med. Det er en flot politisk kampagne, og det er virkelig et ord, som alle har taget til sig.

Derfor kan det også undre mig, når nu ordføreren kommer fra et parti, hvor man jo i den grad står på landdistrikternes side og kæmper en brav kamp for, at de ikke skal udsættes for støjgener, udsigtsgener eller andre gener, at man så bare kan lade anlæggelsen af så generende en motorvej flyve igennem her i Folketinget og endda stemme for den og lovprise den uden nogen forbehold.

Har ordføreren slet ikke nogen forbehold i forhold til de landsbyer, som har skrevet ind til os alle sammen og – er jeg sikker på – også til ordføreren om deres bekymringer over motorvejen?

Ordføreren.

Jo, vi har talt tingene igennem, og jeg mener helt grundlæggende ikke, at sammenligningen er rimelig. Altså, jeg ved ikke, om vi kan lægge motorvejen ud på havet og derved sikre den samme produktivitet og de samme muligheder i Midtjylland, ligesom man f.eks. kan gøre det med vindmøllerne.

Udvikling har altid en pris, som det også så flot blev nævnt tidligere, og det vil ramme nogle, og det vil glæde andre. Vi mener, at prisen her er værd at betale, fordi et stort flertal vil få stor glæde af det her, og det gælder ikke mindst erhvervslivet og de folk, der bor derude.

Så at sammenligne det at pakke en solcellemark rundt om folks boliger, selv om solcellerne reelt set kan sættes op på tagene eller andre steder, eller at ville stille en vindmølle op af en bolig, selv om den reelt set kan stå i vandet, med vejinfrastruktur, tænker jeg er lidt langt ude.

Spørgeren.

Der er jo så også alternativer til motorveje, hvis man vil fra A til B.

Men jeg vil lige spørge ordføreren, om ordføreren er tilfreds med den grad af borgerinddragelse, der har været i forhold til de berørte landsbyer.

Ordføreren.

Jeg har opfattelsen af – og det er faktisk også noget, vi arbejder meget på – at vi skal have en så stor grad af inddragelse som overhovedet muligt i forhold til de beboere, der bliver ramt af det her, og det skal være sagligt, og begge sider skal høres.

Jeg kan læse mig frem til, at der er blevet gjort rigtig meget for at sikre, at der er mindst mulige gener. Der er blevet spurgt ind til bl.a. natur. Det har jo vist sig ved tidligere projekter som f.eks. Storebæltsprojektet, at det efterfølgende tit og ofte har givet et bedre miljø for dyrearterne. Så jeg synes faktisk, man arbejder ihærdigt på at sikre inddragelse og sikre, at man får erstatningsnatur og sikret grundvandet.

Næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Mener ordføreren, at de milliarder, der bruges på den her motorvej, vil være bedst brugt på den og på at give et rygstød til bilismen og folk i Danmark, der er råd til en bil, eller mener ordføreren, at de milliarder vil være bedre brugt på at sikre mobilitet, særlig i yderområderne af Danmark, hvor der – som jeg ved at ordførerens parti går meget op i – er folk, der faktisk har store problemer med at kommer rundt i Danmark, fordi de ikke har en bil? Det er faktisk 40 pct. af befolkningen, der ikke har en bil. Hvor mener ordføreren at de penge var bedst brugt i forhold til at styrke mobiliteten i Danmark for de mennesker, der har mindst?

Ordføreren.

Jeg mener helt afgjort, at de to delprojekter her er alle pengene værd. Hvis ordføreren tænker på bl.a. den offentlige kollektive transport og banelegemet, er vi enige om, som det også er blevet nævnt tidligere, at det her er et både-og; det er ikke et enten-eller. For der er rigtig mange, især i landdistrikterne, der ikke har muligheden for at bruge offentlig transport på samme måde, som man har eksempelvis her i København. Jeg har fem-seks valgmuligheder, når jeg går ud af døren, for at blive transporteret et eller andet sted hen. Når jeg går ud af min egen dør derhjemme, har jeg én mulighed, eller rettere sagt to muligheder, og det er enten at tage konens bil eller min egen bil.

Spørgeren.

Så ordføreren og ordførerens parti – det er bare for at være helt sikker – mener ikke, at man skal tage et valg politisk om, om man vil styrke den kollektive transport i Danmark, eller om man vil fortsætte udbygningen af motorvejene, og ordføreren mener, at pengekassen er uendelig stor, så vi kan gøre begge dele og fortsætte i det uendelige med at udbygge infrastruktur.

Mener ordføreren ikke, at det er et spørgsmål om prioritering, om man vægter kollektiv transport eller udbygningen af den nye motorvej eller ny fossil infrastruktur?

Ordføreren.

Nej, ordføreren mener, at den her motorvej giver værdi for pengene, og ordføreren mener også, at vi skal sikre kollektiv transport og mobilitet, hvilket spørgeren er fuldt ud bekendt med. Det er et spørgsmål om, hvor meget der skal bruges på de forskellige ting, og vi skal være villige til at finde de penge, der giver den service, vi nu kan få skabt muligheder for.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Derfor fortsætter vi talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg må nok starte med at sige, som fru Signe Munk også sagde under åbningsdebatten, da hun blev spurgt ind til den her motorvej, at det jo ikke er SF-politik. SF har længe peget på, at en udbygning af rute 13 vil være den bedste løsning. Det er noget, vi har kæmpet for i lang tid.

Men når det nu ikke blev sådan, skyldes det jo, at man i infrastrukturplanen fra 2021 blev enige om, at det var et motorvejsstykke, der skulle bygges. Andre talere – fra Konservative og andre partier til højre for midten – har været inde at nævne, at det var en glædens dag, men jeg tror godt, man roligt kan sige, at det her er vigtigt at understrege, at det ikke har været SF, der har bragt den her motorvejsstrækning ind i forhandlingslokalet, men derimod andre partier.

Da vi var inde i lokalet, og det er vi stadig væk stolte over, forhandlede vi os til, at vi f.eks. får en ny jernbane fra Silkeborg til Aarhus, rekordstore investeringer i vores kollektive transport, hvilket er dybt nødvendigt, hvis man har prøvet tage toget, og samtidig også 3 mia. kr. til cyklisme for bare at nævne et par ting. Det er altså en aftale, hvor SF har fået presset mange grønne initiativer ind, men hvor vi så også har måttet acceptere, at andre har haft et ønske om mere motorvej, som dette jo er et eksempel på.

Jeg vil dog også nævne, at en af de sejre, vi fik, i forhold til et andet stykke af den her motorvej, der bliver talt om, var, at linjeføringen gennem Vejle Ådal og Randbøl Hede blev droppet, så vidt jeg husker at have fået fortalt. Vi har sammen med Radikale Venstre, som også sidder i vejforligskredsdelen, hvis man kan kalde det det, netop presset på for at sikre flere penge til faunapassager, så naturen lider mindst mulig overlast, når der bliver bygget ny motorvej. Det synes vi grundlæggende er et sundt princip.

Man kunne selvfølgelig mene, at SF ikke skulle være en del af aftalen, men det er altså nødvendigt med grønne stemmer, der arbejder og knokler inde ved forhandlingsbordet og bringer de grønne perspektiver ind i forhandlingslokalet. Det har vi gjort her, og vi vil fortsat følge den her sag i forhold til de ting, lokale borgere har peget på og skrevet til os om, nemlig grundvandet osv. I forhold til et konkret eksempel med støjforurening ved den landsby, som andre ordførere også har talt om, ved Finderup, er vi også opmærksomme på den problematik. Vi sidder jo netop i den forligskreds, der uddeler 3 mia. kr. til støjforurening, så vi er opmærksomme på det. Og jeg synes også, der er et princip i, at det her jo så at sige er ny støj. Det er ikke støj, man kunne have forudset, og det er ikke støj, der var der, da man flyttede til. Derfor er det også højt i forhold til prioriteringen, når vi kigger ind i, at motorvejen er blevet bygget, og man kan blive klogere på effekterne – hvis der er et problem, skal det selvfølgelig også løses, og det vil SF bringe ind i forhandlingslokalet. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at Enhedslisten undrer sig over, hvad SF laver i den aftale, særlig i forhold til det her motorvejsprojekt. Der har jeg jo også tidligere kunnet notere mig, at den tidligere ordfører på området har kaldt det for den mest ligegyldige motorvej nogen sinde. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren forklare: Hvad er grunden til, at SF bakker op og står og stemmer ja i dag til et motorvejsprojekt, der vil underminere vores natur, vores miljø og vores klima, og som partiet selv har kaldt ligegyldigt eller overflødigt?

Ordføreren.

Jeg tror, som ordføreren selv er inde på, og som andre har nævnt, at det ikke er SF, der har bragt det her ind til forhandlingsbordet. Vi har medbragt de andre sejre, vi har fået, nemlig massive investeringer i kollektiv transport, cyklisme osv. Vi er med i aftalen, den samlede aftale, netop fordi vi synes, at der skal være nogle, der sidder ved forhandlingsbordet og prøver at påvirke de her projekter i en grøn retning, for vi kan jo bare se, at der er et massivt flertal for den her motorvej og har været det i al den tid, IP35 har været gældende.

Så jeg synes, det er vigtigt, at der er nogle, der sidder og taler faunapassagernes sag, som vi har gjort sammen med Radikale Venstre, og at når vi skal uddele penge til støjdæmpningsprojekter, er vi selvfølgelig også opmærksom på: Hey, vi har bygget en helt ny motorvej ved Finderup; selvfølgelig skal vi også sikre, at borgere dér ikke oplever en væsentlig støjforøgelse. Det skal vi også være opmærksom på. Jeg synes, det vigtigt, at der er nogle, der sidder der og taler de lokale borgeres sag, også ved forhandlingsbordet.

Spørgeren.

Men der er jo to forligskredse, og når ordføreren siger, at vi har skaffet milliarder til kollektiv transport og til cykler, så er det ovre i en anden forligskreds, hvor Enhedslisten og Alternativet også er med, uden at vi er med til at bakke op om motorveje. Så det er jo to forskellige forligskredse, så det ene udelukker ikke det andet.

Jeg skal bare forstå: SF mener, at det, at man har fået rykket og styrket noget støjdæmpning, at man har siddet og rykket nogle småting, grundlæggende berettiger, at man bygger en ny fossil infrastruktur ned igennem naturområder på et tidspunkt, hvor vi har en forpligtelse til at beskytte vores natur, som er noget, jeg også ved betyder meget for partiet og man har været offensivt ude på. Hvordan harmonerer det?

Tak. Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi går meget op i vores natur. Vi har jo en samlet aftale her for over 150 mia. kr., da den blev indgået; nu er det vist over 200 mia. kr., sidste gang jeg hørte om det. Der er projekter, som vi ikke har bragt ind til forhandlingsbordet, og som vi ikke er de største tilhængere af, og hvor vi havde foretrukket andre løsninger. Men jeg synes, vi har et godt samarbejde med Enhedslisten ovre i den kollektive del, og jeg tror da, at hvis vi sammen havde kunnet presse på for nogle grønnere løsninger her, havde vi forhåbentlig også kunnet tage lidt mere hensyn til naturen. Men jeg synes allerede, vi har fået nogle indrømmelser på det her, som jeg nævnte det med Randbøl Hede-linjeføringerne.

Tak. Den næste spørger er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Har ordføreren og ordførerens parti en grænse for, hvor mange nye motorveje SF vil stemme for i forhold til også med troværdighed at kunne blive ved med at sige, at man er et grønt parti?

Ordføreren.

Vi har jo indgået den her aftale, og der er nogle motorveje, vi ikke synes der er behov for, som vi ikke har været tilhængere af. Vi havde foretrukket en anden løsning her, det tror jeg ikke nogen, der kender vores lokale folk i området, er i tvivl om. Jeg vil sige, at man jo kan bruge sine kræfter forskelligt, og vi kunne også have stået uden for den her aftale og sagt, at vi overlader de grønne kampe herinde til højrefløjen, og så må vi se, hvordan det går. Jeg synes bare, det er vigtigt, at der også er nogle, der sidder ved forhandlingsbordet og netop taler faunapassagernes sag, som netop er opmærksomme på grundvandet, og som netop er opmærksomme på, at der, hvis der, når man bygger en motorvej, er borgere, der udsættes for mere støj – borgere, der ikke er blevet påvirket af støjen før og ikke havde mulighed for at vide det, når de f.eks. købte deres hus – selvfølgelig også tages hensyn til det.

Spørgeren.

Ordføreren svarede jo ikke på mit spørgsmål. Alternativet har en grænse, og det tror jeg faktisk også Enhedslisten har. Vi kommer ikke til at stemme for flere motorveje i Danmark, for det er fuldstændig ude af trit med klimakrisen, med biodiversitetskrisen, og hvad man ellers ville kunne bruge de milliarder på. Så vi har en grænse. Så jeg spørger bare: Har SF en grænse, i forhold til at man også går og kalder sig et grønt parti?

Ordføreren.

Jamen vi er et grønt parti, og det beviser vi hver dag i forhandlingslokalet. Jeg har respekt for, at man står uden for aftalen, fordi man ikke vil være med, men det betyder så også bare, at når borgerne gerne vil have flere faunapassager, er det ikke det parti, man skal henvende sig til, for de har ikke nogen mulighed for at påvirke det. Det samme gælder støj. Det er fuldstændig ligegyldigt at henvende sig til de to partier, for der er ikke noget, man kan gøre for at presse på, fordi man ikke sidder i forhandlingslokalet.

Det samme gælder CO2-udledningerne. Vi havde en fin drøftelse med de vejpolitiske aktører på området, som peger på nogle nye former for belægning til motorvejen, som er mere klimavenlige, og som grønt parti vil jeg da gerne presse på for, at vi benytter den i fremtiden. Det er derfor, vi sidder i forhandlingslokalet.

Så er det hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til hr. Mads Olsen. Jeg er rigtig glad for, at SF er med i infrastrukturaftalen, både den kollektive del, men også den vejdel, som vi nu behandler et lovforslag om. Men når jeg hører ordførerens tale, lyder det lidt, som om ordføreren har lyst til både at blæse og have mel i munden, og det kan man jo ikke. Man kan jo ikke både være for og imod. Så jeg vil bare spørge SF's ordfører, om det ikke er korrekt, at SF var fuldt ud vidende om, da man indgik den her aftale, at der ville blive anlagt en motorvej i forbindelse med Midtjyske Motorvej med de her to delstrækninger, og at det var en fuldstændig nagelfast aftale, at det ikke skulle være en motortrafikvej, men en motorvej.

Ordføreren.

Jo, det er korrekt, at der står i aftaleteksten, at der skal anlægges et stykke motorvej. Så har der så været nogle diskussioner om, hvilken linjeføring man kunne vælge. Der er blevet peget på to linjeføringer i det her tilfælde, og der er det jo klart, at vi er gået op i, at man vælger den, der er mindst muligt skadelig for naturen. I forhold til andre dele af Midtjyske Motorvej har vi netop fået pillet linjeføringer ud i forhold til Randbøl Hede og Vejle Ådal, som ellers ville have været fuldstændig katastrofale for naturen. Så det er rigtigt, at der har været nogle forhandlinger dengang, og jeg synes, at vi allerede dér satte nogle positive grønne aftryk ved netop at sige, at den del af Midtjyske Motorvej, der ligger længere sydpå, i hvert fald ikke skulle gå igennem Vejle Ådal og Randbøl Hede. Så er det klart, at vi også har nogle drøftelser om faunapassager osv., i forhold til hvilket motorvejsstykke der skal være, og der er SF igen dem, der kæmper for det sammen med Radikale Venstre, som vi har haft et fint samarbejde med.

Spørgeren.

Der vil jeg altså sige, at der i forhandlingslokalet i 2021 faktisk var en bred enighed blandt ordførerne om, at der var nogle naturområder, vi skulle undgå at ødelægge med en motorvej, men der var også en bred enighed om, at vi skulle anlægge en motorvej. Så det er jeg glad for at SF er gået ind i med åbne øjne.

Så vil jeg spørge SF's ordfører, om SF ikke også er kommet dertil, hvor Socialdemokratiet altid har været, altså at motorveje ikke er noget sort noget, men at det faktisk er sådan, når vi ser på den udvikling, der er med elbiler og ikke-CO2-udledende transport, at motorvejene i fremtiden er grønne veje.

Ordføreren.

Det er klart, at der er nogle perspektiver, som jeg synes man kunne undersøge, i forhold til hvordan man kan gøre det grønnere. Ordføreren og jeg var til en debat, hvor der var forskellige aktører, der pegede på, at man med en ny asfaltbelægning kunne reducere CO2-udledningen med op til 70 pct. ved anlæggelse af motorveje, og jeg synes, det er spændende at kigge på, om vi kan gøre det grønnere dér. Og der er det jo, at man, når man sidder i forligskredsen, netop har mulighed for at presse på for det. Men jeg vil sige helt generelt, at hvis vi skal vælge mellem motorvej og kollektiv transport, hælder vi jo nok til den kollektive transport. Men det er jo altid en case by case-vurdering – hvad det så end hedder på dansk.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak, og tak for talen. Når nu de her to stumper motorvej er bygget og vi får bygget det sidste, der mangler, og når der så i fremtiden både kører FlixBus, altså de der lysegrønne busser, og KOMBARDO-busser propfyldt med unge mennesker, der skal til og fra studie, og der er forældre osv., er det så kollektiv transport, eller er det ikke kollektiv transport?

Ordføreren.

Det er korrekt, at når man bygger den her motorvej, vil der være FlixBus og andre køretøjer, der kan benytte den. Jeg er ikke så meget inde i detaljerne, at jeg ved, om der vil køre faste busruter på den. Det kan være, at nogle andre kan oplyse mig om det. Men igen vil jeg sige, at jeg synes, at det, der har været princippet for SF, er, at vi jo er dem, der kæmper for de grønne resultater inde i forhandlingslokalet. Som ordføreren før nævnte, har der været et meget bredt flertal for den her motorvejen – et meget bredt flertal – og så kan man sige, at den ville være blevet bygget, uanset om vi i SF stod uden for vejforligskredsen eller ej, og så synes jeg bare, at vi hellere skal stå inden i vejforligskredsen og kæmpe for de grønne løsninger, der er i forhold til linjeføringer og faunapassager og andre tiltag, der kan lette situationen for mennesker, såsom støjdæmpning osv.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Jeg har bare et opfølgende spørgsmål. Vi har jo de her private initiativer, altså KOMBARDO EXPRESSEN og den lysegrønne FlixBus, som ligger og kører mellem de store byer i Danmark. Hvis de vælger at køre på den nyanlagte motorvej, er det så ikke at betragte som kollektiv transport?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det er nok, til at jeg vil kalde et nyt stykke motorvej for kollektiv transport. Jeg tror, at når de fleste tænker på kollektiv transport, så tænker de på den kommende Aarhus-Silkeborg-jernbane, som jeg er meget glad for at vi fik bragt ind i infrastrukturplanen. Det samme gælder for adskillige andre kollektive projekter som letbanen i Odense, Aarhus og København, BRT-busser osv., som måske ikke er det i den klassiske forstand, men det kommer måske an på definitionen. Det kan være, at Venstre har en anden definition.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Mange tak for det. Liberal Alliance støtter også lovforslaget. Anlægget af den nye motorvej mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og mellem Give og Billund vest er et meget vigtigt skridt for hele Jylland. Motorvejen vil skabe bedre sammenhæng, styrke mobiliteten både for borgere og virksomheder, og det vil skabe nye muligheder for vækst og udvikling, ikke mindst i landdistrikterne.

Vi mener, det er afgørende for Danmark, at det hænger bedre sammen, også uden for de byer. Derfor bakker Liberal Alliance op om dette lovforslag og om de investeringer, der hænger sammen med det. Det var det, jeg ville sige.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er så hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. L 10, som vi behandler i dag, drejer sig om at udmønte en del af Infrastrukturplan 2035 med en ny midtjysk motorvej på to strækninger: en strækning vest om Viborg mellem Klode Mølle og Løvel og en strækning mellem Give og Billund vest.

I hele anlægsfasen skal vi naturligvis bygge ansvarligt. Her er det godt, at lovforslaget hviler på gennemførte miljøkonsekvensvurderinger, og at selve anlægsloven fungerer som en miljøgodkendelse. Plan-, natur- og miljøhensyn varetages fortsat under udførelsen, og der indføres støjisoleringsordninger, så særligt berørte helårsbygninger eller -boliger kan få hjælp til facadeisolering. Det er vigtigt, at Vejdirektoratet fastholder den tætte lokale dialog, herunder en målrettet støjindsats der, hvor generne ellers ville blive størst.

Når vi laver nye veje, påvirker det vores natur. Derfor er det også vigtigt at holde for øje, at anlægsprojekterne indeholder ret meget erstatningsnatur og -skov, bl.a. ca. 62 ha erstatningsnatur og 97 ha erstatningsskov ved Klode Mølle og Løvel.

Af høringssvarene fremgår det bl.a. fra en række involverede kommuner, at de hilser projekterne velkommen. Det forstår jeg godt. For vi skal huske, hvorfor vi gør det her. Vi gør det for at binde arbejdspladser, uddannelse, turisme og eksport bedre sammen – alt sammen for at styrke hele området. Derudover giver vi de daglige pendlere en mere robust forbindelse, som aflaster en i forvejen presset infrastruktur. Det gavner hele landsdelen, og det vestjyske hænger bedre sammen.

Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor vi kan se på de udfordringer og fordele, der er i projektet. Med det her sagt støtter Moderaterne lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Joachim Hoffmann-Petersen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget i dag tilsiger, at vi får bygget to motorvejsstrækninger og omdøbt Midtjyske Motorvej til Holstebromotorvejen og i stedet genbruger navnet til den nye motorvej langs Hærvejen. Når man er opvokset i Holstebro, som jeg er, ved man, at nu får motorvejen til Holstebro det navn, den altid burde have haft, og det kommer da til at vække lidt glæde i det vestjyske. At omdøbe strækningen fra Klode Mølle til Løvel til Midtjyske Motorvej er så ikke Det Konservative Folkepartis forslag. Vores forslag ville nok nærmere have været at omdøbe den her vejstrækning til Søren Papes Motorvej. Søren kæmpede hårdt for en motorvej til Viborg, og det er i høj grad hans fortjeneste, at den nu bliver til en realitet.

De to motorvejsstrækninger er gode for trafiksikkerheden og de mange borgere, der færdes i det midtjyske. De er også til stor gavn for det lokale erhvervsliv, og rute 13 og E45 vil blive aflastet, og der bliver skabt bedre forbindelse mellem landsdelene. Valget af en vestlig linjeføring rundt om Viborg er ikke tilfældig. Det er et resultat af grundige analyser og dialog med borgere og erhvervsliv og eksperter, og det er et valg, der balancerer hensynet til naturen, drikkevandet og trafikafviklingen. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten – i fuldt firspring.

Tak for det. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at heller ikke den her motorvej er en idé, at der har groet eller er blevet vandet i Enhedslistens baghave. Vores natur lider, vores natur er maksimalt presset, og vi står i en gigantisk biodiversitetskrise. Al forskning peger på, at det, vores natur har brug for, hvis vi ikke skal se endnu flere arter uddø, se natur visne hen, er mere sammenhængende plads. Det har vi faktisk en forpligtelse til at sikre.

Vi står også midt i en gigantisk klimakrise, og de sidste par år herinde har sag på sag om motorveje vist, at anlægsprojekterne med flere motorveje, også selv om der kommer elbiler på dem, bidraget markant til Danmarks CO2-udledninger. Det er decideret uansvarligt på et tidspunkt, hvor vi står i to så massive sammenhængende kriser, at udbygge fossil infrastruktur i Danmark.

Så er der spørgsmålet om kollektiv transport. Der bliver sagt heroppe flere gange i dag, at det ikke er et nulsumsspil. Men det er jo et nulsumsspil, fordi man vælger benhårdt at prioritere fossil infrastruktur, flere motorveje, når pengene kunne blive brugt på at vedligeholde og udbygge vores kollektive transport, der jo, som de fleste ordførere herinde i dag godt ved, har brug for en massiv saltvandsindsprøjtning. Så med den her beslutning i dag tager man et aktivt valg om at vende naturen og klimaet ryggen og samtidig sende et klart signal til de mange, mange danskere, der hver dag oplever udfordringer med kollektiv transport – de 40 pct. af befolkningen, der ikke har en bil – om, at deres behov mindre vigtige end bilisters behov for at komme hurtigt frem på nye motorveje. Så på den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Enhedslisten er jo med i den del af infrastrukturplanen, der handler om de kollektive løsninger. Jeg vil bare bede ordføreren bekræfte, at når vi ser den samlede infrastrukturaftale, bliver der brugt langt mere på den kollektive del, end der bliver brugt på vejdelen.

Det er korrekt, men det betyder ikke, at det er nok penge, hvad vi jo kan se helt tydeligt udfoldet, for i de analyser, der kommer fra Vejdirektoratet er der et massivt efterslæb i at sikre, at vi også i fremtiden har et jernbanenet selv i det samme område af Danmarks, som vi i dag taler om at bygge en helt ny motorvej i. Så uagtet hvor mange penge der er blevet sat af, er der både brug for flere penge, men der er også brug for, at vi som folkevalgte tager ansvar for at skabe incitament til, at flere gør brug af kollektiv transport i stedet for at hoppe ind i en bil, fordi vi ser bilismen udvide sig så markant, som den gør.

Spørgeren.

Så vil jeg godt bede ordføreren bekræfte, at da vi indgik aftalen i 2021, samlede vi jo op på det efterslæb, der var på den kollektive del, for at sikre, at vi havde pengene til det. Derudover har regeringen jo også en ambition om, at vi netop ser på den samlede mobilitet i Danmark, inklusive den kollektive mobilitet, som vi har haft et ekspertudvalg til at sidde og undersøge. Jeg ved også og vil bede ordføreren bekræfte, at regeringen – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – har fundet pengene i råderummet til f.eks. at elektrificere den skrå bane fra Vejle til Struer, altså investeringer i den kollektive transport. Så ud over at vi investerer massivt inden for infrastrukturplan 2035, finder regeringen altså også penge til at investere i den kollektive transport.

Ordføreren.

Men der er jo ikke afsat penge nok til den kollektive transport. Det er jo derfor, vi står med den miserable tilstand, vores jernbanenet er i i dag. F. eks. er der slet ikke sat penge af til klimasikring – noget, man nok godt kunne have forudset ville blive et problem også for vores jernbaner. Vi har været helt med på, at klimasikring er en udfordring, når det kommer til lodsejere, og når det kommer til kystsikring, hvor vi også er bagefter. Men på jernbanen er der ikke sat penge af til det. Så nej, jeg kan ikke bekræfte over for ordføreren, at regeringen har sat penge nok af til at vedligeholde som minimum den kollektive transport i Danmark.

Den næste spørger er hr. Peter Juel-Jensen fra Venstre.

Tak. Jeg går ud fra, at hvis ordføreren og ordførerens parti ikke tænker, at der er sat penge nok af til klimasikring, er det vel noget, man fik rejst i infrastrukturforhandlingerne tilbage i 2021, således at man fik allokeret de midler.

Men det, jeg egentlig ville spørge om, var noget andet. Det er jo ikke alle steder, man har behov for at lave en god, sammenhængende kollektiv transport. Der er nogle steder, hvor det ikke giver mening. Der er nogle steder, hvor der ikke er skinner, og hvor der ikke kommer skinner nogen sinde. Giver det ikke god nok mening, også i ordførerens bog, at der er noget vejforhold til dem, enten hovedvej eller motorvej?

Ordføreren.

Men jeg synes ikke, at der i det aktuelle tilfælde, vi behandler i dag, mangler vejnet. Jeg mener også, at der er andre former for kollektiv transport end tog. Der er jo f.eks. også busser. Derfor føler jeg mig ikke overbevist om, at alle muligheder for alternativer til nye motorveje har været afsøgt fra regeringens side, også tilbage i 2021, da man vedtog den her aftale, som Enhedslisten jo ikke er med i, fordi vi grundlæggende ikke mener, at der er brug for, at vi plastrer Danmark til med flere motorveje.

Spørgeren.

Hvor er jeg glad for, at ordføreren nævner busser. Vi har jo nogle private initiativer, Flixbus og KOMBARDO EXPRESSEN. Er det kollektiv transport? Skal de så også have penge af fælleskassen for at ligge og fragte passagerer? For de er udsolgt dag efter dag og er meget attraktive tilbud. Bør de så ikke også få penge af fællesskabet?

Ordføreren.

Vi står jo over for at skulle se på organiseringen af den kollektive transport, og jeg har også noteret mig de anbefalinger, der er kommet. At vi skal udvise mere fleksibilitet, er anbefalingen, i forhold til hvad kollektiv transport er. Men jeg stiller mig også kritisk over for det, altså om vi åbner op for en glidebane, i forhold til at man netop kan bruge kollektiv transport, delebiler og andet som anledning til at lukke ned for f.eks. jernbanestrækninger, som jo immer væk transporterer mange flere mennesker og er helt afgørende for at binde Danmark sammen. Der mener jeg ikke, at deleordninger og flextrafik kan stå i stedet for jernbaner.

Tak. Den næste spørger er hr. Peter Have fra Moderaterne.

Tak for det. Mener ordføreren ikke, at når kommuner og erhvervsliv hilser den her løsning meget velkommen og det kan give vækst i området og dermed skabe flere arbejdspladser, er det medvirkende til at skabe flere kroner til den danske statskasse, så vi derved kan, hvad kan man sige, få skabt nogle flere midler til at komme i gang med at kigge ind i den her plan, som ordføreren også ved noget om, altså at efterslæbet på jernbanen er voldsomt? Så pengene skal jo komme et sted fra. Kan ordføreren ikke se, at det her på den lange bane er godt for erhvervslivet og godt for skabelse af nye medarbejdere og dermed skatteindtægter til den danske stat, hvor man så kan prioritere dem på den måde, man nu engang ønsker?

Ordføreren.

Nej, helt grundlæggende mener jeg jo ikke, at vi skal lave infrastrukturpolitik, der er på bekostning af vores natur og miljø af hensyn til erhvervslivets interesser. Men såfremt der skulle være udfordringer med at tiltrække medarbejdere, hvilket der jo er i visse dele af Danmark, fordi der ikke er attraktive transportmuligheder, skal vi tage det alvorligt og sikre, at der netop også med kollektiv transport er mulighed for bedre løsninger til pendlere og andre.

Når ordføreren siger, at kommuner ønsker det, vil jeg sige, at kommuner jo ikke er en entydig størrelse. Der er jo partier, der sidder i de kommuner, der har kæmpet benhårdt mod det her. Det er jo heller ikke sådan med grønne organisationer, Danmarks Naturfredningsforening og borgergrupper. Som Alternativet var inde på, har lokalsamfund kæmpet hårdnakket mod det her. Så det er jo ikke rigtigt at tegne et billede af, at alle ønsker det her. Det er langtfra rigtigt. Vi lytter til nogle af de stemmer, der bliver direkte berørt af motorvejen. Og vi lytter selvfølgelig til de grønne stemmer, der er meget, meget bekymret for det her projekt.

Spørgeren.

Nej, men jeg synes nu alligevel, at vi bliver nødt til at forholde os til det. Selvfølgelig er det ikke alle, der ønsker det her projekt, men der er jo mange virksomheder og mange i kommunerne, som ønsker det.

Men det vigtigste er vel også at sige, at det foretrukne transportmiddel i Danmark er bilen. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, hvordan ordføreren tænker at vi kan få flyttet den tanke inde i hovedet på danskerne over til, at det foretrukne transportmiddel fremadrettet ikke vil være bilen.

Ordføreren.

Det spørgsmål er jeg enormt glad for. Det er jo meget, meget grundlæggende. Jeg tror desværre ikke, at vi er enige der. Et ærligt svar på det er jo, at vi skal gøre det mindre attraktivt at køre bil der, hvor der er alternativer. Det gør vi jo ikke ved at udbygge motorvejsnettet og samtidig ikke tage ansvar for at vedligeholde vores kollektive transport. Det er jo den prioritering, som jo også skinner så tydeligt igennem i dag, der har skabt det problem, at det er blevet mere attraktivt for dem, der har mulighed for det, og dem, der har råd, at vælge bilen. Så det bedste, vi kan gøre, er mere gulerod til den kollektive transport og, undskyld, mere pisk til i hvert fald den fossile del af bilparken.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste i ordførerrækken er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Jeg er helt overbevist om, at der er rigtig mange i det her område, der kommer til at være meget lykkelige, når først motorvejen er på plads, ligesom jeg er helt overbevist om, at der er rigtig mange danskere spredt ud over hele landet, men selvfølgelig mest i de områder, hvor infrastrukturen har været alt for underprioriteret, der også glæder sig til, at det bliver deres tur. Der er i hvert fald rigtig mange steder i det område, hvor jeg selv er valgt, der, var jeg lige ved at sige, ville give deres højre arm for at få en så fantastisk motorvejsudvidelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det her er noget, der virkelig kommer til at gøre rigtig mange danskere superglade.

Det er så selvfølgelig rigtigt, at der kan være nogle politikere, der ikke har brugt megen tid uden for hovedstaden, der kan have svært ved at forstå nødvendigheden af at have en bil i hverdagen, og al ære og respekt for det, men dem vil jeg så anbefale at komme på en dannelsesrejse. Jeg vil godt stå for at arrangere den. Det kunne være igennem det randrusianske område, hvor jeg vil vise nogle af de problematikker, som folk, der bor i mit pastorat, oplever dagligt, og hvilke udfordringer de ville have, hvis de ikke havde en bil til rådighed. Hvis man bedriver hele sit liv inden for Københavns Kommune, er det selvfølgelig rigtig, at man aldrig vil støde på de udfordringer, som mange andre danskere støder på.

I Dansk Folkeparti bakker vi selvfølgelig fuldstændig op omkring den her aftale, og vi synes i øvrigt også, at den er fantastisk. Stod det til Dansk Folkeparti, så skulle vi investerer mange, mange flere penge i infrastruktur og særligt i nye motorveje og motorvejsudvidelser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Vi er i vores folketingsgruppe desværre lige blevet ramt af lidt sygdom i dag, så derfor er jeg her på vegne af Stinus Lindgreen og vil læse en tale op.

I dag behandler vi opførelsen af en ny motorvej ved Viborg. Projektet er blevet besluttet som led i »Infrastrukturplan 2035«, men jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i Radikale Venstre forholder os kritisk til projektet i sin nuværende form.

Først og fremmest mener vi, at man bør benytte det eksisterende tracé i stedet for at anlægge en ny linjeføring, der bl.a. vil skære direkte igennem et af Danmarks få store sammenhængende naturområder. Den nye linjeføring vil få konsekvenser for natur og miljø, og det fordyrer projektet væsentligt. Med det aktuelle behov for at værne om både naturen og vores grundvand og den udfordrende økonomi på transportområdet finder vi det meget ærgerligt, at man vælger at bygge en helt ny motorvej.

Linjeføringen føres gennem to såkaldte OSD-områder, hvor to af Viborgs vigtigste indvindingsområder til drikkevand ligger. Herfra forsynes byens ca. 45.000 indbyggere og byens virksomheder. Vi noterer os, at der er blevet foretaget en supplerende miljøkonsekvensvurdering, men vi er fortsat bekymrede for de konsekvenser, projektet potentielt kan få.

Dernæst kan vi læse ud fra høringssvarene til forslaget, at den nye linjeføring vil fragmentere naturen og kan have ødelæggende effekter på flagermusens levesteder.

Alt i alt mener vi, at det ville være langt klogere at benytte det eksisterende tracé både i forhold til miljø, økonomi, dyreliv og generelt for at mindske gener for alle. Derfor kommer vi også til at forfølge det spor i behandlingen af forslaget.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der har bedt om ordet, er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren for en meget ærlig tale, hvor ordføreren jo også får sagt, at den her motorvej er et håbløst projekt af mange forskellige grunde, ikke mindst på det grønne område, men også, fordi der i realiteten ikke er brug for den her motorvej. Man kan bare udbygge rute 13 i stedet for.

Men jeg vil egentlig gerne stille ordføreren det samme spørgsmål, som jeg stillede SF. På trods af at ordføreren står og siger, at man egentlig grundlæggende er imod den her motorvej, kommer man jo til at stemme for den. Men er der så grænser for, hvor mange motorveje man i Radikale Venstre vil stemme for i forhold til at kunne kalde sig et grønt parti, som man jo går og kalder sig?

Ordføreren.

Vi kalder os ikke for et grønt parti – vi er et grønt parti.

Vi har naturligvis mange af de samme overvejelser, som jeg egentlig også synes SF's ordfører meget reflekterende redegjorde for heroppe fra talerstolen. Det er jo en evig afvejning af, hvordan vi rent faktisk får sikret det grønne i de aftaler, der bliver indgået, og så samtidig, hvad man også samlet set kan stå på mål for. Vi har nogle ting her, vi ønsker at arbejde videre med. Det kommer vi også til at forfølge, også inde i den forligskreds, som vi er en del af. For vi synes, det er vigtigt, at der er nogen, der sidder i en forligskreds og nemlig, som SF's ordfører rigtigt sagde, kæmper for faunapassagerne, kæmper for, at vi rent faktisk får taget nogle grønne beslutninger, også i noget, når det rent faktisk kommer til anlægningen af motorveje.

Spørgeren.

Tak for svaret. Nu er ordføreren jo vikar i dag, og det er jeg i øvrigt også selv, men har sat mig godt ind i sagen. Jeg ved jo, at økonomien i det her projekt har været så dårlig, at man faktisk har fjernet faunapassager og ikke fået flere ind. Derfor kunne jeg da godt tænke mig at spørge Radikale Venstre – vikaren kan måske ikke svare på det – men hvad er det i realiteten for nogle grønne tiltag, man har fået ind i det her projekt? Jeg er da glad for, at man vil arbejde videre med det her med drikkevandet, for det er jeg da stærkt bekymret for også. Ordføreren kan måske også svare på, om man tror, man så vil have held med det.

Ordføreren.

Nu har jeg – måske – ikke haft samme tidsramme som Alternativets ordfører. Jeg fik sagen her stukket i hånden i morges – sådan er det nogle gange, når der er sygdom, der rammer. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg jo selv også sidder som miljøordfører og derfor er enormt optaget af, hvordan vi rent faktisk får sikret drikkevandsdepoterne. Og jeg er dybt bekymret for, at den plan, man skal lave for drikkevand, endnu ikke er færdig, så vi rent faktisk kunne få kortlagt, hvordan vi sikrer drikkevandet i hele Danmark, og også kunne tage højde for det i forhold til den slags projekter her.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg må også indrømme, at jeg ligesom i tilfældet med SF undrer mig over, hvad et selverklæret grønt parti som Radikale laver i den del af infrastrukturaftalen. For under et år siden var Radikales partileder jo sammen med SF og Konservative ude at stille krav til regeringen om, at vi skulle gøre op med måden, vi definerer vores natur på, og at det ikke længere skulle være muligt at kalde beskyttet natur, hvori der ligger bl.a. motorveje, for beskyttet.

Hvor stiller den her beslutning om at stemme ja til motorvejs- og linjeføringen i dag det krav til regeringen om at sikre, at definitionen på både beskyttet og strengt beskyttet natur fremadrettet indbefatter, at man har arealer, hvor der ikke indgår motorveje?

Ordføreren.

Som jeg præcis sagde i min tale, kommer vi faktisk til at forfølge det spor også yderligere ind i udvalgsarbejdet og det fremtidige arbejde med det her lovforslag. I dag førstebehandler vi forslaget. Jeg har store bekymringer, og vi har store bekymringer med udvidelsen af motorvejsnettet og linjeføringen i det her, både i forhold til sammenhængende naturområder og i forhold til de drikkevandsdepoter, der ligger ved Viborg, når den kører vestom. Derfor er der jo nogle ting, som vi synes vi er nødt til at arbejde videre ned i.

Men det er rigtigt, at i Radikale Venstre har vi jo mandater, der ønsker at få indflydelse. Vi ønsker at være med i aftaler og rent faktisk påvirke dem. Og der ved jeg godt, at Enhedslisten på mange punkter står anderledes, og det er fair. Det er en evig afvejning for og imod, hvad man mener man kan påvirke inde i en aftale, og der tror jeg, vi ser grundlæggende forskelligt på ret mange politiske aftaler.

Spørgeren.

Tak for det. Enhedslisten er faktisk med i rigtig mange aftaler på det grønne område, hvor vi også indgår kompromiser, der kan være svære.

Jeg mangler lidt et klart svar om det krav, som ordførerens partileder stillede til regeringen for under et år siden, om, at beskyttet natur i Danmark ikke må indbefatte motorveje. Går det, man stemmer ja til i dag, med den linjeføring, der ligger i lovforslaget, imod eller for det krav, der blev stillet til regeringen?

Ordføreren.

Jeg beklager; jeg har fået stukket sagen her i hånden fra om morgenen af. Jeg kan simpelt hen ikke svare på spørgsmålet, altså ikke mere direkte, end at vi er bekymrede for, at man sender en linjeføring ind igennem et stort naturområde. Og nej, naturligvis kan man ikke tale om sammenhængende natur, hvis man sender en motorvej ned igennem, men vi mener, at vi skal beskytte naturen. Vi mener sådan set også, at vi med de tiltag, vi foretager, f.eks. at arbejde på at skabe flere naturnationalparker i Danmark, arbejder direkte på at få sikret mere strengt beskyttet natur i landet.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Al respekt for, at ordføreren er standin for den sædvanlige transportordfører. Radikale Venstre har stort set været et parti, som ikke kun repræsenterede de store byer, når vi kigger langt tilbage i historien, da Radikale Venstre blev dannet. Jeg synes så, at det op igennem årene lidt mere er blevet et storbyparti, men jeg har i de 18 år, jeg har siddet her i Folketinget, oplevet Radikale Venstres transportordførere, hr. Johannes Poulsen, hr. Andreas Steenberg, hr. Rasmus Helveg Petersen modsige det og have en forståelse for, at vi også skal skabe vækst og udvikling uden for de store byer. Det er jo netop det, vi prøver at gøre med det her forslag. Samtidig med at de har arbejdet for det, har de rent faktisk også sammen med os andre haft fuld fokus på at beskytte vores natur og miljø, drikkevandsressourcer og alle de andre ting, de naturværdier, vi skal beskytte til fremtidige generationer.

Når jeg så hører talen i dag, synes jeg, at det hele er tippet lidt over for Radikale Venstre, altså at den der nærmest dogmatiske modstand mod motorveje, som man hører i talen, er et skridt i den forkerte retning og lidt for meget københavnerparti-agtigt frem for at se på, hvad det er for nogle livsvilkår, vi skal skabe for folk udeomkring i landet.

Ordføreren.

Nu er jeg sådan set selv vokset op i Skjern det meste af min barndom og ungdom, og jeg har stor forståelse for, at hele landet ikke kan hænge sammen på et metronet inde i København. Det kan Aarhus, hvor jeg selv bor, sådan set heller ikke på nuværende tidspunkt. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis ikke vi kan diskutere, hvor en eventuel udvidelse af motorvejsnettet gør mindst skade på vores natur, uden at det bliver gjort op til, at man er imod udviklingen i hele landet. Jeg sidder på nuværende tidspunkt aktivt og forhandler om, hvordan vi lige præcis på erhvervsområdet rent faktisk skaber flere muligheder for vækst og udvikling uden for de største byer, og jeg synes, det er en ærgerlig modsætning at stille op – som om vi ikke skulle være interesseret i at skabe muligheder i hele landet. For det tror jeg på man også kan gøre på en måde, så vi rent faktisk beskytter vores natur, og hvor de mennesker, som har tilvalgt at bo uden for de største byer på grund af dejlig natur, rent faktisk også får lov til at bevare den.

Spørgeren.

Vi har arbejdet indgående med det her lovforslag, og vi har valgt det sted, hvor vi passer mest muligt på naturen. Hvis vi f.eks. havde trukket den her motorvej øst om Viborg, havde det været en katastrofe. Vi har valgt at køre den vest om Viborg, for det er bedst for naturen, og det er også bedst for erhvervslivet i forhold til, hvem der kan bruge motorvejen. Men at påstå, at vi ikke passer på naturen, er en fejlslutning. Der er masser af erstatningsnatur, erstatningsskov og hensyn til birkemusen i det her lovforslag, så vi partier, der har arbejdet indgående med lovforslaget, har sikret naturen.

Jeg vil bare til sidst stille et spørgsmål: Den holdning, der kommer til udtryk her fra Radikale Venstres ordfører, er den clearet med Radikale Venstre i Skive, i Viborg, i Silkeborg, i Ikast-Brande, i Billund og i Vejle Kommuner?

Ordføreren.

Den holdning, der bliver formidlet fra Folketingets talerstol, er naturligvis partiets holdning, og vi prøver faktisk på at sørge for, at man kan finde en vej i det her, der sikrer vores natur og sikrer de drikkevandsdepoter, som skal forsyne Viborg. Jeg ved godt, at ordføreren for Socialdemokratiet synes, at de nok skal få styr på det med noget teknologi. Jeg har ikke helt samme tryghed i maven for, at man rent faktisk har helt styr på det. Det håber jeg selvfølgelig vi kan få fremadrettet i arbejdet med det her, men jeg synes også, at det er fair, at man har en bekymring for, om vi lige nu rent faktisk gør skade på det drikkevand, som jeg mener vi alle sammen har en ejerandel i.

Tak. Der er ikke flere spørgere, og så siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. Så gik tiden i gang. Jeg vil starte med at rette blikket ud i verden og mod Wales, for i Wales ansatte parlamentet for nogle år siden en trivselskommissær for fremtidige generationer, som også bliver kaldt en fremtidskommissær. Den her kommissærs arbejde har bl.a. resulteret i, at man i Wales har taget en politisk beslutning om at bremse alle motorvejsprojekter i fremtiden. Det gjorde modige politikere med henvisning til motorvejenes store konsekvenser for klimaet, for miljøet, for naturen og for folkesundheden samt det faktum, at de milliarder, der var planlagt til at blive brugt på motorvej, ville blive brugt bedre på andre vigtige samfundsudfordringer. I Wales har man altså nu vendt transportstrategien på hovedet, så gang og cyklisme vægtes højest og individuelt brug af biler lavest.

At man i Danmark kan finde på at bygge motorvej midt i en biodiversitetskrise, i en klimakrise, og at man vil prioritere milliarder til motorvej frem for andre vigtige formål, det kan være social ulighed, det kan være folkeskolen, det kan være et dagtilbud, det kan være til mennesker med handicap, listen er uendelig, forstår jeg ikke, og det gør Alternativet heller ikke. Jeg vil derfor også rette en skarp kritik mod de partier, der er med i aftalen, for at svigte de værdier og de politiske standpunkter, man ellers går og siger man står for. Det gælder først og fremmest de partier, der påstår, at de er grønne. Listen over svigtet her er lang, og vi har allerede været inde på det i dag. Det gælder først og fremmest, at motorvejen vil ødelægge værdifuld natur, det er f.eks. den gamle egeskov, der ligger tæt på Viborg. Den vil smadre levesteder for dyr og insekter, som vi burde passe på og ikke udrydde ved at køre en bulldozer hen over dem.

Så kommer vi til miljøet og drikkevandet. Anlægsprojektet vil unægtelig påvirke det nære og det lokale miljø, og det gælder især de to store drikkevandsmagasiner, som også blevet nævnt flere gange i dag, som man har valgt at føre motorvejen lige hen over. Det er drikkevandsmagasiner, som forsyner hele byen Viborg, altså over 40.000 indbyggere, med rent drikkevand. Dertil kommer de luft- og støjgener, som motorvejen vil give dem, der bor tæt på den. Det har vi også været inde på i dag.

Til sidst har vi jo klimaet. Foruden de udledninger, som der vil komme fra selve anlæggelsen af motorvejen, er der selvfølgelig også de udledninger, der vil komme efterfølgende, og der vil komme flere udledninger, fordi man kommer til at køre længere.

Så er der de blå partier. Dem vil jeg også gerne rette en kritik imod. Det er dem, der siger, at de vil beskytte landdistrikterne, og at de står for det gode liv på landet. Jeg skal hilse fra en masse beboere i landsbyerne Finderup, Ravnstrup og Hald Ege og sige, at de føler sig svigtet. For beboerne i Finderup vil motorvejen betyde, at deres lille fredelige landsby vil blive smadret af en evig larm fra motorvejen, luftforurening og øget trafik gennem deres lille by, og for borgerne i Ravnstrup betyder det også mere larm, samt at deres sikre cykel- og skolevej til byen Hald Ege vil blive blokeret, så børn og voksne skal ud på en flere kilometer ekstra omvej og en farlig rute til dagtilbud, til skole, til fritidsaktiviteter og besøg hos venner og familie. Man vil altså lægge en berlinmur mellem to landsbyer og skille mennesker, der deler dagligdag, familiebånd og venskaber. Alt det her er sket uden nogen reel demokratisk inddragelse af de mennesker, der kommer til at bo allertættest på motorvejen. Det er uden hensyntagen til naturens værdi, til dyrenes hjem og til de næste generationers stemme.

De partier, der stemmer for flere motorveje i Danmark, vælger motorvej over mennesker, de vælger asfalt over arternes overlevelse, og de vælger dæk over rent drikkevand. Jeg og Alternativet håber, at partierne kommer på bedre tanker, inden det er for sent. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Det er noget af et udfald, ordføreren kommer med, og jeg vil bare sige, at vi svigter ikke. Socialdemokratiet gik ind til forhandlingerne om infrastrukturaftalen 2021 med en ambition om, at vi skulle have Danmark til at hænge bedre sammen, og at vi skulle have mulighed for at have bosætning og erhvervsudvikling i flere dele af Danmark, og det er den her motorvej et udtryk for – et udtryk for, at det ikke kun er i Østjylland, at der skal være vækst, men at det også skal være inde i Midt- og Vestjylland, at vi trækker den vækst. På den måde sikrer vi et Danmark, der hænger sammen.

Jeg vil også angribe den udtalelse, der kommer fra ordføreren, om, at der ikke er nogen demokratisk inddragelse af folk. Der har været høringsprocesser, og der har været afholdt møder. Jeg har selv deltaget i møder med ca. 2.000 borgere, som Vejdirektoratet afholdt i Tinghallen i Viborg og i Thorning Hallen. Jeg har været rundt i mine gummistøvler og har snakket med borgere tidligt søndag morgen inden kirketid og har gået rundt og talt med dem om, hvordan den her motorvej vil påvirke dem, og ud fra alle de input, jeg og mine kolleger har fået, har vi altså har truffet en beslutning om, at det her er det mindst ringe sted at placere motorvejen. Samtidig laver vi en masse erstatningsnatur, hvor vi tager hensyn til det miljø og tager hensyn til de mennesker, vi kan. Men en motorvej vil aldrig været populært for alle. Der vil være nogle, der bliver ramt ekstra, og vi prøver at tage hensyn til så mange som muligt og lave afværgeforanstaltninger.

Ordføreren.

Tak for kommentaren. Jeg kan jo så sige, at jeg har talt med rigtig mange, som har den modsatte oplevelse. Jeg har også noteret mig, at få timer efter at fristen for at indsende høringssvar var udløbet i foråret, tog man så en beslutning om at føre den her motorvej vest om Viborg. Så man kan jo betvivle, at ordførerne har haft lang nok tid til at læse de høringssvar grundigt igennem.

Spørgeren.

Det giver mig lige anledning til en kommentar mere. Altså, det, der lå, og det, som vi med fuldstændig åbne øjne har formuleret et kommissorium om, var, at vi skulle undersøge en østlig linjeføring uden om Viborg og en vestlig linjeføring uden om Viborg, hvor der skulle anlægges en motorvej. Det har vi så set på, og vi har også været ude at studere det. Transportministeren og Vejdirektoratet inviterede ordførerne med på en bustur, hvor vi var ude at besigtige områder, og der tror jeg nok, at alle var fuldstændig enige om, at det at trække en motorvej øst om Viborg var et naturmæssigt fuldstændig no-go. Så var der jo også det ved det, at økonomien jo også determinerede, at den vestlige linjeføring var den eneste, vi reelt havde råd til. Så vi har såmænd været ude og sætte os ind i det og tage dialogen, og vi har placeret motorvejen det mindst ringe sted.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg er da glad for, at ordføreren også nævner økonomi, for det her er jo et tåbeligt projekt, hvor man egentlig bare for mange år siden har besluttet sig for, at man gerne ville have den her motorvej, og så har man fået den, man så kunne få råd til. Der er jo ikke nogen tvivl om, at den eneste rigtige beslutning her, hvis vi skulle gøre noget ved de trafikproblemer, der kan være omkring det område, så ville være at lave en udbygning af 13'eren. Det er den eneste rationelle beslutning, der kunne være blevet taget, både på naturens og på økonomiens vegne.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak, og tak til ordføreren for en god tale og i øvrigt også for et godt samarbejde i kampen mod klima- og naturskadelige motorveje, som vi ikke har brug for i så lille et land som Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordførerens parti sammen med Enhedslisten, såfremt vi efter næste valg, forhåbentlig, får et rød-grønt flertal, kunne være med til at ønske særlig fra Radikale og SF og jo også fra Socialdemokratiet, at i hvert fald de projekter, der ikke er påbegyndt, bliver sat i bero, så man kunne bruge pengene på grønne formål eller på at udbygge og styrke den kollektive transport.

Ordføreren.

Absolut. Der er også en grund til, at jeg nævner den her fremtidskommissær fra Wales, for den fremtidskommissær var jo netop sat i verden for at være de næste generationers stemme og bl.a. også være trivslens stemme og andre stemmer, og hun kom jo meget hurtigt frem til, at hvis man skal tage hensyn til alle de ting, er der absolut ingen gode argumenter for at lave mere motorvej, og det er der heller ikke i Danmark.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er transportministeren.

Tak for det, formand. Jeg er også en af dem, der mener, at det i sandhed er en glædens dag i dag. Langt om længe behandler vi loven om anlæg af en midtjysk motorvej på næsten 62 km i alt. Strækningen Klode Mølle-Løvel er 44 km lang, strækningen Give-Billund er 18 km lang, og på begge strækninger vil der være mulighed for at køre 130 km/t. Der laves natur – helt præcis 117 ha nyt naturområde og 97 ha ny skov. Vi kan alle sammen se frem til åbningen af strækningerne i 2034, og jeg vil sørge for, at i alle sammen bliver inviteret til festen. I den forbindelse vil jeg også sige tak til alle, der har bidraget til, at vi er nået hertil, hvor vi er nået i dag.

Indholdet af lovforslaget er jo jer alle sammen bekendt, så jeg vil ikke gå i så mange detaljer om det indholdsmæssige. Men der er blevet stillet nogle spørgsmål i salen, bl.a. fra Alternativet og Radikale, som har haft spørgsmål til konsekvenserne for drikkevandet, og her kan jeg naturligvis berolige og sige, at det med hensyn til regnvandsbassiner og opsamling af regnvand osv. jo sker efter alle kunstens regler, hvorfor det ikke vil have negative konsekvenser for drikkevandet.

Enhedslisten nævnte også det her med, at det, når vi taler om motorveje versus kollektiv transport, tydeliggør en skævhed i prioriteterne, og det er jeg sådan set enig med Enhedslisten i. Vi prioriterer jo i »Aftale om infrastrukturplan 2035« 111 mia. kr. til den kollektive transport, men kun 76 mia. kr. til vejene, så på den måde er jeg faktisk enig med Enhedslisten i, at der jo er en skævhed i forhold til de prioriteter i kroner og øre.

Så sker der jo det, når vi laver infrastruktur, at der er mange, der bliver glade og nogle få, som bliver meget kede af det. Det er konsekvensen, når vi laver infrastruktur, og derfor er vi jo vant til det. Uanset om det er jernbaner, veje, eller hvad det kan være, så har det jo konsekvenser, og det berører selvfølgelig i nogen grad den enkelte, der bliver påvirket, hårdt, hvorfor vi selvfølgelig også gør, hvad vi kan, for at tage hensyn til det.

Det betyder også, som Alternativet har nævnt, at der er et område, hvor der bliver en omkørsel på 2,9 km., men det er ikke en omkørsel, som er stor, i forhold til når vi generelt laver infrastruktur. Så det har den konsekvens, at der visse steder vil være omkørsler, og det er, fordi vi også bliver nødt til at tage hensyn til andre parametre end omkørsler.

Der har været en trafiktælling lige nøjagtig på strækningen mellem Hald Ege og Ravnstrup, og som jeg husker det, er der på en hverdag, når det gælder hverdagscykelpendling, 1-3 cyklister om dagen. Det er klart, at det jo kommer til at påvirke dem. En underføring ville have kostet omkring 100 mio. kr., som jeg husker det. Det er jo den slags prioriteringer, vi sidder og tager som transportordførere. Det er det, uanset om det er jernbaneinfrastruktur eller vejinfrastruktur.

Men heldigvis har der været gode borgermøder, hvor vi også har taget hensyn til lokale ønsker og lokale prioriteter, og det er jo også derfor, at der som en del af det her projekt kom en supplerende høring. Det gjorde der, fordi vi jo rent faktisk tilpassede projektet efter lokale ønsker, og det er faktisk noget af det, som jeg også gerne vil kvittere ordførerne for, altså deres imødekommenhed og villighed til fleksibilitet.

Så er der blevet fremført en påstand om, at fra høringsfristen sluttede, til vi tog beslutningen, var det ikke muligt at læse høringssvarene. Det er noget vrøvl. Der var jo frist for høringssvar den 15. november for den store høring, og vi tog beslutningen den 19. februar. I mellemtiden har vi også haft en gennemgang af Vejdirektoratet, hvor der har været mulighed for at stille spørgsmål til høringssvarene osv., og de har altså også i perioden været til rådighed for alle på Vejdirektoratets hjemmeside, hvor man har kunnet gå ind og se, hvad der var blevet skrevet i høringssvarene.

Endelig vil jeg sige, at jeg har stor respekt for de partier, som sidder med inde i lokalet, også de partier, som ikke føler sig lige komfortable med motorvejsprojekter. For man kan faktisk også se i beslutningerne i »Aftale om infrastrukturplan 2035«, hvad der egentlig er blevet sagt fra Radikale Venstres side, og hvad der er der er blevet sagt fra SF's side.

Men jeg har stor respekt for dem, som rent faktisk sidder i lokalet sammen med os alle sammen og kerer sig om f.eks. de miljøkonsekvenser, der er. Det er jo derinde, vi har en mulighed for at påvirke det, når vi nu laver infrastruktur. For det kommer til at påvirke naturen, uanset hvilken slags infrastruktur vi laver, om det er cykelsti, jernbane eller motorvej. Hvordan kan vi så lave endnu mere natur, end vi har i forvejen, og så mange steder som muligt få bedre naturkvalitet, end vi har i forvejen? Her bliver der jo f.eks. 124 km insektmotorvej langs motorvejen, hvor vi alene fokuserer på, hvordan vi kan lave så gode rammer som muligt for biodiversiteten og for insektmangfoldigheden. Så det er jo en motorvej, ikke bare for biler, men også for biller, fordi der bliver lavet stensætninger, der bliver lavet faunastriber, og der bliver lavet alle mulige foranstaltninger. Der kan man skabe fremkommelighed med den her sammenhængende natur på tværs af et land, hvor der måske ikke har været de samme muligheder for fremkommelighed, ved lige pludselig at bruge infrastrukturen til at forbinde landsdele, hvor det var savnet.

Dernæst laves der 89 nye søer. Vi, altså dem, der sidder med ved bordet og tager ansvar, laver 89 nye søer af 500+ m², altså størrelsesmæssigt plus, og det har ordførerne været med til at vedtage. Der bliver der taget hensyn til vandsalamander, spidsmus, frø og andre padder. Det er langt mere, end der er i dag.

Endelig er birkemusen også blevet nævnt, og vi laver jo faktisk 35 ha af sådan noget lav blandingsnatur, altså specialdesignet til birkemusen. Så det er alt sammen mere natur, end vi har i dag. Det er alt sammen beslutninger, man har mulighed for at træffe inde ved bordet, og derfor har jeg egentlig bare siddet og smilet lidt over, hvor mange der har noget på hjerte på de her dagsordner, men som sætter sig selv uden for indflydelse.

Jeg håber, det var svar på spørgsmål, ellers stiller jeg mig selvfølgelig til rådighed for det høje Ting også i den videre proces.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak til ministeren for talen. Jeg vil bruge mine to spørgsmål til at videregive nogle spørgsmål, som jeg har fået med på vegne af nogle af borgerne i Finderup, og som vi har talt om flere gange. De er lidt tekniske, men nu læser jeg dem op, for det har jeg lovet.

Vil ministeren redegøre for, hvordan Vejdirektoratet vil sikre fuld opsamling af forurenet vejvand fra Vestmotorvejen over Viborgs drikkevandsmagasiner med en kantopsamling på 50 cm?

Ministeren.

Hvis det står uklart, hvilke løsninger der kommer, vil jeg naturligvis gerne redegøre detaljeret for, hvad det bliver for nogle løsninger lige præcis på enkelte udsnit af vejen, og hvis de ikke er tegnet endnu, bliver de det jo selvfølgelig, og så bliver der fuld åbenhed om det. Men det er noget af det, som jeg er glad for at ordføreren nævner, for vi laver rent faktisk også vejprojekter, hvor ordføreren og også partier, kritiserer os for at lave infrastrukturprojekter med en dårlig intern rente eller et eller andet, altså hvor man siger, at det projekt ikke er særlig godt, fordi der er en dårlig intern rente. Men det er tæskegode projekter, og ordføreren må ikke falde i det hul, hvor man begynder at gøre natur op i penge. Når vi f.eks. laver særlig effektive og gode indsatser for regnvandsopsamling med regnvandskanter i nødsporet, er det ikke noget, som trækker op på den interne rente i et projekt, men det ændrer jo ikke på, at det er ufattelig vigtigt. Så jeg vil anbefale ordføreren ikke at falde i den fælde, hvor man kritiserer projektet for at have dårlig intern rente, fordi det ikke giver naturen nogen værdi.

Spørgeren.

Jeg blev lidt forvirret over, at en fra Venstre står og kritiserer Alternativet for ikke at give naturen værdi. Men jeg vil sige, at hvis man helt droppede projektet, skulle man jo ikke bruge penge på vandopsamling og alt muligt andet.

Mit andet spørgsmål kommer også fra beboerne i Finderup. De spørger, om ministeren vil redegøre for, hvordan udledning af kantopsamlet PFAS-holdigt vejvand til recipient i OSD-områder ved Vestmotorvejen kan tillades, når koncentrationerne ligger ca. 3,7 gange over grænseværdien for drikkevand. Og der henviser de til en rapport fra NIRAS.

Ministeren.

Jamen der er jo ikke noget, jeg ikke vil redegøre for, og derfor svarer jeg på alle spørgsmål med bistand fra de fremmeste eksperter. Men det her er jo ikke noget, hvor vi taler om holdninger. Det er jo fakta og dokumentation, der skal være til rådighed, og hvis man har brug for mere end mit ord for, at regnvandsopsamling og regnvandsbassiner i det her projekt ligesom i alle andre projekter, vi laver, bliver lavet efter alle kunstens regler, så dykker jeg selvfølgelig gerne ned i yderligere dokumentation for at vise det.

Men i mit indledende svar på det første spørgsmål sagde jeg bare, at man skal lade være med at falde i det der hul, hvor man siger at projekter er dårlige, for man laver store naturinvesteringer eller naturforanstaltninger, især til regnvandsopsamling, og man flytter faktisk biler væk fra veje, hvor der ikke er det i dag, over til en mere naturvenlig infrastruktur.

Tak. Den næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Jeg må sige, at greenwashingen af et kulsort motorvejsprojekt når nye højder i dag. Altså, til gavn for biler og biller er åbenbart det nye motto for at greenwashe motorveje. Det er ret vildt at høre på, at vi partier, der vælger at sige nej af hensyn til vores klima og miljø, skal høre på, at vi ikke er grønne, fordi vi ikke støtter op om motorvejsprojektet her.

Ministeren sagde selv, og det er derfor, jeg bringer det op nu her, at der var en skævvridning i finansieringen i forhold til infrastruktur, henholdsvis kollektiv og fossil eller et motorvejsprojekt, der var i kredsen. Skal jeg forstå det udsagn, som at ministeren synes, at der skulle være flere penge til motorvejen, end der skulle være til kollektiv transport i Danmark, altså fordi ministeren selv bragte det op på den måde?

Ministeren.

Jeg peger ikke på partier, som ikke er grønne, og jeg kritiserer ikke nogen partier for ikke at være grønne. Jeg gør bare opmærksom på, at de partier, som rent faktisk har mulighed for at påvirke de enkelte løsninger, der kommer, er dem, der sidder inde ved bordet.

Det er også derfor, at vi har fået lavet fantastiske løsninger mange steder, også med oddere i forbindelse med den tredje Limfjordsforbindelse. Der var en stor diskussion. For der var en odder. Men det, den odder kan være glad for, er, at nu går den fra at have noget, som – undskyld, formand – man ville kalde lidt noget røvballenatur, til at få noget skræddersyet specialnatur til oddere med sandmiler osv., som er et El Dorado på, jeg ved ikke hvor mange hektar. Det er det, vi også kan bruge de her infrastrukturprojekter på at sikre, hvis man sætter sig ind til bordet.

Jeg holder meget af natur og biodiversitet, og jeg holder meget af både biler og biller. Derfor går jeg meget op i, at vi tager hensyn til begge dele.

Spørgeren.

Jeg tror, den kære odder ville være ked af at blive kaldt for røvballenatur. Det, der er sket med odderen, netop på grund af et motorvejsprojekt, er jo, at den er blevet jaget væk fra sit ynglested, og odderen er et truet dyr. Jeg kan endnu ikke til noget positivt i den tredje Limfjordsforbindelse i forhold til at beskytte odderen.

Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål: Synes ministeren, at der bliver brugt for få penge på motorveje i Danmark, i forhold til hvor mange penge der bliver brugt på kollektiv transport?

Ministeren.

Jeg bekræftede ordførerens udsagn om, at der er en skævhed mellem, hvor mange penge vi bruger på kollektiv transport, og hvor mange penge vi bruger på veje. Og så bare for at få fakta ind i debatten – for det lød på ordføreren, som om vi brugte mest på vejene – opklarer jeg bare, at vi bruger 111 mia. kr. frem mod 2035 på den kollektive transport og 76 mia. kr. frem mod 2035 på vejene.

Nu laver vi en lang række initiativer oppe ved den tredje Limfjordsforbindelse netop for odderen, altså udkigstårne osv., fordi vi ved, at det bliver et tilløbsstykke at komme op og se noget natur og biodiversitet, som der ikke er der i dag.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Også tak til ministeren for lige at korrigere sig selv, altså for ikke at tale så pænt i det høje Ting; det skal vi huske alle sammen. Men vi siger tak for den gode debat.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.