Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 11:

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for andre end danske statsborgere.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2025).

Ordføreren ønsker at begrunde forslaget, og det har ordføreren 2 minutter til. Så værsgo for en begrundelse.

Stemmeret er ikke en ligegyldighed. Det er et af de stærkeste udtryk for tillid, et samfund kan give et menneske. Derfor bør stemmeret selvfølgelig forbeholdes dem, der har skrevet sig ind i det danske fællesskab, ikke bare med en adresse, men med hjerte, forståelse og ansvar, og det gør man gennem statsborgerskab.

Siden 1981 har udlændinge uden dansk statsborgerskab fået stemmeret ved kommunalvalg, blot de har boet her i 3 år. I dag er vi nået dertil, at over 430.000 udlændinge kan stemme, mange uden sprogkundskaber, kulturel forståelse eller demokratisk erfaring. Vi ser konsekvenserne i lande som England, hvor kulturelle parallelsamfund nu har deres egne borgmesterposter og islamiske domstole. Konsekvenserne er altså ikke teoretiske. Pludselig fremmes en islamisk dagsorden tilrettelagt efter religiøse dogmer, ikke efter danske værdier, dansk kultur eller vestlige principper. Det sker, når man ukritisk giver indflydelse til mennesker, der ikke nødvendigvis deler vores værdier.

Derfor tager vi i dag diskussionen om, hvem der i Danmark skal have lov at udøve demokratisk magt over vores skoler, vores ældrepleje, vores byrum og vores fælles fremtid. Stemmeret skal følge statsborgerskab, for demokrati skal bæres af dem, der føler sig forpligtet af det. Tak for ordet.

Tak for den begrundelse.

Vi går videre i talerrækken, og det er først indenrigs- og sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Lad mig indlede med at slå fast, at det ikke er hvem som helst, der skal kunne stemme i Danmark. Det er jeg sådan set helt enig med Dansk Folkeparti i. Skal man kunne stemme til folketingsvalg, skal man have dansk statsborgerskab. Når vi taler om EU-borgere, skal man kunne stemme til europaparlamentsvalget, ligesom man udelukkende skal kunne stemme til lokalvalg i kommuner og regioner. For så vidt angår tredjelandsborgere, skal man have boet i Danmark i mindst 4 år for at kunne stemme til kommunal- og regionalvalg og dermed også have en vis tilknytning til Danmark som f.eks. at bo her, betale skat, have børn i skolen osv.

Tidligere var kravet, at udlændinge fra tredjelande skulle have boet her i landet i 3 år for at have valgret til kommunal- og regionalvalg. Det blev ændret tilbage i 2019 som følge af en politisk aftale mellem den daværende borgerlige VLAK-regering og netop Dansk Folkeparti.

Vi skal naturligvis heller ikke acceptere, at udlændinge, der er uønskede i Danmark og er udvist, fordi de har begået alvorlig kriminalitet, eller er på tålt ophold, fordi de endnu ikke har kunnet udsendes, skal kunne stemme. Det er også derfor, vi har indrettet reglerne sådan, at de udlændinge får frataget valgretten til kommunal- og regionalvalg.

Når det er sagt, kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, der behandles her i dag. Det er i strid med både EU-traktaten og Europarådets konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau. Derfor kan forslaget heller ikke gennemføres inden for rammerne af Danmarks EU-retlige og folkeretlige forpligtelser. Så kan man i øvrigt mene, hvad man vil, om de internationale regelsæt, som man sikkert gerne vil diskutere, men man skal en gang imellem også huske at se den anden vej i forhold til de fordele, det også indebærer for danske statsborgere.

For for danskere, der bosætter sig i udlandet, f.eks. i de andre EU-lande eller i de andre nordiske lande, betyder det også, at de kan stemme der og dermed gøre deres politiske indflydelse gældende lokalt. I praksis betyder det jo også, at danske statsborgere, der har været bosat i mange år i f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland, faktisk ikke kan stemme til folketingsvalg. De kan alene grund af EU-reglerne få lov til at udøve deres demokratiske ret ved at kunne stemme til lokal- og regionalvalg i de pågældende lande, mens svenskere, nordmænd eller f.eks. tyskere i Danmark omvendt alene kan stemme til lokalvalg, idet man i Danmark alene kan stemme til folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger.

Med de bemærkninger kan jeg meddele, at regeringen derfor ikke agter at stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Tak.

Tak for talen. Så er det hr. Mikkel Bjørn for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er ærgerligt, at regeringen og navnlig Venstre ikke bakker op om det her forslag, som jo er udtryk for sund fornuft. Man kan ikke sige, at Venstre er blevet klogere, for da man implementerede stemmeretten for udenlandske statsborgere, stemte Venstre faktisk i sin tid imod, netop med afsæt i mange af de samme bekymringer, som Dansk Folkeparti har i dag, og som er, hvad skal man sige, foranledningen til vores beslutningsforslag.

Så taler ministeren om EU-ret og EU-borgere og EU-regler, men det her gælder jo ikke kun EU-borgere. Det er jo også udenlandske borgere uden for EU, tredjelandsborgere. Så hvis regeringen principielt bakkede op om idéen om, at tredjelandsborgere, altså folk uden for EU, mennesker fra måske Mellemøsten og Nordafrika, uden dansk statsborgerskab ikke skulle have stemmeret i Danmark, så ville det da efter min overbevisning kunne implementeres fuldt inden for EU-rettens rammer, fordi det netop ikke er EU-borgere, der er tale om, men tredjelandsborgere. Så det vil jeg høre ministeren ind til. Hvad tænker hun om det? Måske kunne ministeren jo foranledige et ændringsforslag og så stemme for det tilrettede beslutningsforslag.

Tak. Værsgo til ministeren.

Først vil jeg sige, at EU-retten ikke regulerer valgret til kommunale og regionale valg i Danmark. Og for så vidt angår hele spørgsmålet omkring de nugældende regler for netop tredjelandsborgere, bygger de, som jeg nævnte i min tale, på en politisk aftale indgået mellem den tidligere borgerlige regering og lige præcis Dansk Folkeparti. Så de nugældende regler om mindst 4 år, for så vidt angår tredjelandsborgere, har baggrund i en aftale, som Dansk Folkeparti også har været med til at indgå tilbage i 2019.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Men det er jo, fordi de nugældende regler er en opstramning af de regler, der var før. Men vi kan jo godt stramme yderligere op. Altså, Dansk Folkeparti har gennem hele perioden principielt ment, at folk uden dansk statsborgerskab ikke skal have stemmeret i Danmark. Der er mit ydmyge spørgsmål til regeringen, om de bakker op om, at udenlandske borgere fra tredjelande, dvs. folk fra Mellemøsten og Nordafrika eksempelvis, der ikke er EU-borgere, ikke skal have stemmeret i Danmark, hvis ikke de har et dansk statsborgerskab.

Tak. Værsgo til ministeren.

Vi mener, at man skal have dansk statsborgerskab for at kunne stemme til Folketinget i Danmark. For så vidt angår ens muligheder for at stemme til lokal- og regionalvalg, bygger de nugældende regler på den politiske aftale, som Dansk Folkeparti har været med til at indgå.

Så kan man diskutere inden for de muligheder, der er for at regulere det, hvad det skal være. Under en foregående regering var det 3 år, så blev det strammet op til 4 år, og jeg mener, at man maksimalt kan gå op til 5 år. Er der fundet den rette balance? Det kan man jo godt tage en politisk diskussion af. Så vil jeg i parentes bemærket bare sige, at når man ser ned over antallet og også andelen af udlændinge, der kan stemme til det kommende kommunal- og regionalvalg, og hvor det meget ofte lyder, som om de alle sammen kommer fra Mellemøsten, så er de største grupper jo altså, kære venner, EU-borgere. Det land, der er mest repræsenteret både antals- og andelsmæssigt, er Polen; dermed er det polakker, der arbejder i Danmark, betaler skat her, har børn i daginstitutioner og går på arbejde og bidrager til, at dansk økonomi er sund. Hvorfor? Fordi vi mangler arbejdskraft i Danmark og i de her år er afhængige af, at der er international arbejdskraft, som har lyst til at bidrage i Danmark, hvor man så har mulighed for at kunne udøve sin demokratiske ret alene i forbindelse med kommunal- og regionalvalg.

Tak. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti som spørger. Værsgo.

Tak. Jeg er lidt nysgerrig på, om det er et grundlæggende princip, eller om det er en praktisk foranstaltning, vi taler om her. Lige nu taler vi om, at det er ca. 500.000 mennesker, der kan stemme til et dansk valg, altså udlændinge, der kan påvirke et dansk kommunalvalg. Hvis nu udviklingen fortsætter og vi snakker 1 million udlændinge ud af 4½ millioner mennesker, der kan stemme, eller 1,5 millioner udlændinge ud af 4½ millioner mennesker, vil ministeren så sige, at der kan komme et tidspunkt, hvor det godt kan udvikle sig til at blive en udfordring, at så mange udlændinge kan påvirke danske kommunalvalg?

Tak. Værsgo til ministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, at jeg da synes, at det er en vigtig diskussion. Med til billedet hører også – det er ikke altid, at det bliver fremhævet i debatten – at udlændinge jo generelt har en markant lavere stemmedeltagelse, end hvis vi sammenligner med den øvrige del af befolkningen. Jeg tror, at den ligger på under 30 pct., mens det er i omegnen af 70 pct. for den øvrige del, som stemmer i forbindelse med kommunal- og regionalvalg.

Det, der er et grundlæggende princip, er, at man selvfølgelig skal være dansk statsborger for at kunne stemme til folketingsvalget, og så har det jo den indbyggede logik, at i de år, hvor Danmark i særdeleshed mangler international arbejdskraft, hvorfor der f.eks. også er mange europæiske borgere, der arbejder og bor i Danmark, betaler skat, har børn i daginstitution og så fremdeles, er der flere, der opnår stemmeret til kommunalvalg og til regionalvalg.

Jeg nævnte Polen før, og der er også en meget stor andel, der kommer fra Tyskland og Italien. De er jo afskåret fra at stemme til et folketingsvalg, hvis de ikke er danske statsborgere. Det er da et helt grundlæggende princip, men diskussionen er selvfølgelig vigtig.

Tak. Værsgo til spørgeren for den sidste omgang.

Respekt for det meget elegante forsøg på ikke at svare på mit spørgsmål. Jeg vil gerne have at vide, om ministeren mener, at vi kan nå et antal af udlændinge i Danmark, som kan være så stort, at det kan udgøre en udfordring, at de stemmer til et kommunalvalg. Det er et meget simpelt spørgsmål. Det er ikke noget om alt det andet eller om, hvem der er her eller noget.

Kan antallet, altså andelen i forhold til danske vælgere med dansk statsborgerskab, på et tidspunkt blive så højt, at det rent faktisk udgør et problem, eller ser man overhovedet ikke, at det kan blive noget som helst problem på et tidspunkt?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er også derfor, jeg siger, at jeg egentlig synes, at det her er en relevant nok diskussion, men det er jo også lidt et hypotetisk spørgsmål, for det vil i sig selv forudsætte, at andelen af international arbejdskraft til Danmark fra f.eks. EU-landene skulle eksplodere fuldstændig.

For så vidt angår tredjelandsborgere, er der jo altså også nogle regler som følge af vores udlændingelovgivning, som regulerer, hvem det er, der har lov til at opholde sig her, f.eks. i forhold til at opnå en arbejdstilladelse i Danmark. Betyder det, at man skal sige, at alt er fuldstændig mejslet i granit, og at der er ingenting, der nogen sinde kan laves om og andet? Nej, jeg synes da, at man skal diskutere. Det svarede jeg også den foregående spørger på, altså at den rette balance nu er fundet, for så vidt angår f.eks. de muligheder, der er for at regulere i forhold til bopælskravet, som for nugældende er på de 4 år, og som tidligere altså har været 3 år og blev hævet til 4 år, bl.a. som følge af en aftale med Dansk Folkeparti.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. I starten hørte jeg nok, at ministeren var meget afvisende, men nu hører jeg ministeren faktisk er sådan nøgtern i forhold til det.

Jeg synes jo, det er et problem. Valgplakaterne er oppe nu, og det er ikke mange af dem, der ikke er skrevet på dansk, der er skrevet på polsk. Det bliver jeg nødt til at sige. Jeg ser heller ikke ret mange på hollandsk. Jeg har slet ikke set nogen på tysk. Det kan være, at der er nogle i grænseområdet. Det, jeg til gengæld ser, er nogle, hvor det dybest set er på et sprog, som jeg i hvert fald ikke har lært endnu, det bliver skrevet på. Vi er kommet i en situation i Danmark, hvor folk kan stemme til noget, som er meget vigtigt lokalt og regionalt, og det er de her valg; de er jo meget vigtige for nærområderne.

Mener ministeren, at det kan være problematisk, at vi allerede nu har regler, der åbenbart lader folk stemme, som tilsyneladende ikke er i stand til at læse dansk? Mener ministeren, at det er et problem, at vi ved tidligere valg har set, at der blev arrangeret valgbusser af kandidater ude i områder, hvor valgdeltagelsen, som ministeren siger, er lav, og man på den måde kan få nogle vælgere, der måske ikke har sat sig ind i, hvad det er, vi stemmer til, for de kan som sagt ikke dansk, og at vi dermed ikke får den brede palet af holdninger? Mener ministeren, at vi er kommet til et sted, hvor vi måske skal til at regulere?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg mener generelt, at man skal engagere sig og sætte sig ind i, hvad det er, man skal stemme til, og det er jo sådan, at dem, der stemmer, også er dem, der bestemmer. Så jeg vil jo opfordre flest mulige til at benytte sig af deres demokratiske rettigheder i forbindelse med afholdelse af det kommende kommunale og regionale valg.

Men jeg er også nødt til at sige, at de tre mest repræsenterede nationaliteter blandt de udenlandske vælgergrupper altså er EU-statsborgere. Det gælder i øvrigt også for mange af de største udenlandske vælgergrupper, og det er derfor, at jeg tog afsæt i f.eks. Polen, der udgør den største gruppe i både antal og i procentandel. Der blev nævnt Tyskland. De ligger på en tredjeplads. Italien ligger på en sjetteplads. Sverige ligger på en syvendeplads. De har mulighed for at stemme til kommunal- og regionalvalg, hvis de er bosiddende i Danmark, betaler skat, måske har børn i skole eller er under uddannelse eller i daginstitution, eller hvad ved jeg.

Jeg håber da også, at de mennesker, der i de her år også bidrager som vigtig international arbejdskraft som en vigtig forudsætning for, at mange af vores virksomheder i øvrigt hver dag kan køre, og at hjulene kører i det danske samfund, også vil gøre brug af deres stemme.

Hvorvidt man skal udsende kommunale valgbusser, mener jeg er et anliggende i den enkelte kommune at tage stilling til, i forhold til hvordan man også mest hensigtsmæssigt tilrettelægger lokalvalget i kommunen.

Tak. Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Det tyder på, at svenskerne kan forstå og læse de danske valgplakater. Det tyder det også på med polakkerne og tyskerne, for jeg har ikke set nogen på de sprog. Det, jeg har en formodning om, er, at der er nogle, der kommer hertil og måske ikke lige får pakket deres kulturelle bagage ud, og som nu bliver brugt til at skaffe stemmer til politikere, der fuldstændig har det superfint med, at de ikke forstår, hvad det er, de stemmer om; det er en påstand.

Da jeg ikke har mulighed for som demokratisk modstander at læse, hvad der står på valgplakaterne eller i pjecerne for den sags skyld, så stiller det jo også mig dårligt, for så skal jeg jo til at have krav om, at alting skal skrives, sådan at vi alle sammen kan deltage, og det skal vi jo godt lave. Men det synes jeg måske er en skæv vej at gå.

Men som sagt, minister, det er ikke polakkerne, og det er jo heller svenskerne, vi i Danmarksdemokraterne er bange for.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg tror ikke rigtig, at jeg hørte noget spørgsmål. Men at det er lettere for en svensker at forstå dansk, end det måske er for en italiener at forstå dansk, tror jeg måske er ret naturligt i forhold til den samhørighed, vi i øvrigt har blandt vores nordiske naboer.

Jeg prøver blot i al stilfærdighed også at nuancere en del af debatten. Jeg mener, det er helt principielt, at i Danmark skal du kun kunne stemme til folketingsvalg, hvis du er dansk statsborger.

Jeg har familiemedlemmer, der er bosiddende i Sverige og har været det siden 1980. De er frataget deres mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark. De kan heller ikke stemme til de svenske rigsdagsvalg. Deres eneste mulighed for at udøve deres demokratiske ret er at deltage i det svenske lokalvalg, og det er det samme, der gælder, hvis det var en svensker, der flyttede til Danmark i 1980.

Så du kan sige, at den aftale, man jo har lavet mellem EU-landene i forhold til at anerkende hinanden, som senest her også indgået med Storbritannien efter brexit, som giver dem mulighed for også at stemme til lokal- og regionalvalg, synes jeg jo sådan set er fornuftig nok, men jeg fastholder, at når vi snakker tredjelandsborgere, skal man have en vis tilknytning til Danmark. Der er kravet blevet hævet fra de tidligere 3 år til de 4 år, og der kan man så diskutere, om det er den rette balance, der ligger der i dag.

Tak. Vi har aftalt nogle taletidsregler. Dem beder jeg om at man overholder.

Så er det hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Vi indrømmer sådan set, at det giver god mening, at europæiske statsborgere og nordiske statsborgere har stemmeret til kommunalvalg. Det er jo en gruppe af borgere, som vi har gode erfaringer med. De er demokratisk sindede, de gør det godt i Danmark, og jeg ser heller ikke polske valgplakater eller hollandske valgplakater.

Det, som jeg gerne vil have en debat med ministeren om, er, at vi har en stadig voksende gruppe på nu langt over 100.000 borgere fra ikkevestlige lande, altså fra Afghanistan, Iran og Syrien, som ikke har formået at få dansk statsborgerskab, måske fordi de er på offentlig forsørgelse, er kriminelle, ikke kan det danske sprog eller er antidemokratiske af adfærd. Den her gruppe af ikkevestlige borgere og indbyggere i Danmark har stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg, og vi er i hvert fald nået til den erkendelse, at det udgør et stadig større problem, også for kommunalvalgene ude lokalt. Hvis vi nu bare kigger på den her gruppe, er ministeren så enig i, at det er noget, vi skal være særlig opmærksom på?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg synes jo sådan set, man altid skal være opmærksom, i forhold til hvilken udvikling der sker. Der er det da klart, at der så er sket noget, altså hvis du går tre gange kommunalvalg tilbage og sammenligner med i dag. Men der er jo også sket noget qua det, som spørgeren indledte med, nemlig at Danmark i de her år også tiltrækker en hel del international arbejdskraft, fordi vi har behov for det som vigtige forudsætninger for, at vores virksomheder kan skabe vækst og velstand og dermed også bidrage til, at vi har det store råderum i dansk økonomi, som vi nyder godt af i forhold til at kunne investere i vores ældrepleje, vores sundhedsvæsen og så fremdeles.

For så vidt angår tredjelandsborgere, bygger de eksisterende regler jo på den aftale, som Liberal Alliance, dengang Liberal Alliance var i en regering for en stund, indgik sammen med Dansk Folkeparti, for så vidt angår, at bopælskravet blev hævet fra de daværende 3 år til 4 år. Der er inden for de forpligtelser og de konventioner, som Danmark også har skrevet under på, mulighed for at gå op de 5 år. Der kan man jo godt diskutere, om den balance så nødvendigvis er fundet inden for det. Det kan man jo sagtens tage en politisk diskussion af.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Den aftale gik jo på at øge bopælskravet fra 3 år til 4 år, altså en stramning af de eksisterende regler. Der vil vi gerne kigge på at hæve den til 5 år, hvis det var noget, regeringen kunne være interesseret i. Vi kan bare konstatere allerede nu, at den demografi, vi har ude i kommunerne, faktisk påvirker den måde, hvorpå der bliver ført valgkamp. Altså, nu kunne jeg lige læse i Altinget, at den socialdemokratiske borgmester i Ishøj er ude at advare omkring den retorik, vi har inde på Christiansborg omkring udlændingepolitik, fordi det kan skræmme socialdemokratiske vælgere væk i muslimske miljøer i Ishøj.

Jeg synes jo, det er et problem, at vi på den måde har et lokaldemokrati, hvor man ikke primært taler til danskere og folk, der har opnået dansk statsborgerskab og er grundlæggende vestligt sindede, men bliver nødt til at føje f.eks. personer, som har kønsopdelte vælgermøder, for at blive valgt. Det synes jeg bare er noget, vi bliver nødt til at tage meget, meget seriøst herinde fra Folketinget.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg tror, jeg vil afholde mig fra at kommentere enkeltpartiers måde at føre valgkamp på, andet end måske at konstatere, at alle partier nok i de her tider, hvor der er under 14 dage til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg, gør deres yderste for at forsøge også at gøre opmærksom på at stemme på det parti, man så nu engang repræsenterer.

Det er der så forskellige tilgange til. Det er ikke alt sammen tilgange og andet, som jeg synes er specielt hensigtsmæssige, eller noget, hvor jeg selv ville sige: Hold da op, det havde jeg gjort, hvis jeg var kommunal- eller regionsrådskandidat. Kan jeg gøre for, at der er andre partier, der gør det? Nej, det kan jeg ikke. Det har de så deres demokratiske ret til at gøre brug af.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren og går videre i ordførerrækken. Det er hr. Lasse Haugaard Pedersen som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Vi behandler i dag et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti, som har til formål at fratage herboende udlændinge uden dansk statsborgerskab deres valgret til kommunale og regionale valg. Det vil være et nybrud med måden, vi har afholdt kommunale og regionale valg siden 1970'erne og 1980'erne, netop fordi forslaget fratager stemmeretten fra EU-borgere og nordiske borgere såvel som borgere fra tredjelande. Socialdemokratiet bakker ikke op om forslaget af to grunde.

Den første grund er juridisk. Dansk Folkepartis forslag er fra min synsvinkel ikke praktisk gennemførlig, da den strider mod EU-retten og Danmarks folkeretlige forpligtelser. EU-borgeres ret til at deltage i lokale valg er fastsat på traktatniveau. Enhver unionsborger, som har bopæl i en medlemsstat, hvor vedkommende ikke er statsborger, har samme valgret og valgbarhed som statsborgere i medlemsstaten. For tredjelandsborgere følger det af Europarådets konvention om udlændinges politiske deltagelse på lokalt niveau, at deltagerstaterne er forpligtet til at tillægge enhver udlænding valgret og valgbarhed ved valg til lokale myndigheder, forudsat at den pågældende opfylder samme juridiske krav, som gælder for landets egne statsborgere.

Når det er sagt, er Socialdemokratiet selvfølgelig enige i, at ikke hvem som helst fra tredjelande, som sætter fod på dansk jord, skal modtage en stemmeseddel som velkomstbrev. Derfor støtter vi et stramt bopælskrav, hvor man skal have været bosiddende i Danmark i 4 år, før man har valgret og er valgbar, og at udviste kriminelle udlændinge og folk på tålt ophold selvfølgelig ikke skal have valgret. Bopælskravet er tidligere blevet skærpet fra 3 til 4 år her i Folketinget, og det er sket med socialdemokratisk opbakning.

Den anden grund til, at Socialdemokratiet er imod forslaget fra Dansk Folkeparti, har mere politisk karakter. Mange udlændinge arbejder i Danmark, både med at få hjulene til at køre rundt i det private og med at sikre omsorg og tryghed i det offentlige. De indgår i vores lokalsamfund, har børn i vores skoler og daginstitutioner og er frivillige i foreningslivet. Når vi åbner døren for lokal inddragelse, skal det være med til at give ejerskab, for demokratiet kan ikke bestå uden nogen form for ansvarsfølelse. Det er ikke kun en rettighed, det er også en forpligtelse, og det skal være med til at styrke integrationen i vores samfund.

Hal Koch skrev engang, at man ikke fødes som demokrat – man bliver det gennem opdragelse og øvelse. Og det vil være direkte kontraproduktivt at fratage en masse borgere deres mulighed for indflydelse og ansvar over for deres lokalsamfund. Min påstand vil være, at det vil skade integrationen. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om Socialdemokratiet slet ikke ser et problem i, at de islamiske parallelsamfunds indflydelse på indretningen af vores byrum, vores folkeskoler og vores lokalsamfund i det hele taget vokser, som følge af at Socialdemokratiet ikke ser noget problem i, at alle de mennesker har stemmeret.

I Ishøj deltager Socialdemokratiets borgmester i kønsopdelte vælgermøder, og jeg kan forstå på Socialdemokratiets udlændingeordfører, hr. Frederik Vad, at når han ser kønsopdelte vælgermøder, er han ved at »kaste op«. Jeg vil egentlig bare spørge Socialdemokratiets ordfører, om Socialdemokratiet kaster op over deres egen borgmester i Ishøj, der deltager i kønsopdelte vælgermøder.

Ordføreren.

Til den første del af det, der spørges om, nemlig om vi kan se problemer med integrationen i parallelsamfund domineret af udlændinge, må jeg sige: Selvfølgelig kan vi det. Det ville jo være at foregøgle folk noget at sige, at der ikke er udfordringer med integration. Det er klart, og det synes jeg egentlig Socialdemokratiet igennem en lang årrække har været ret håndfast på. Det kan både komme til byindretning, og det kan også komme til f.eks. kønsopdeling. Vi har set det tidligere med svømning i svømmehaller, hvor der også har foregået en debat mellem det kommunale niveau og folketingsniveauet, hvor Socialdemokratiets position jo har været klar, altså at der ikke skal være kønsopdelt svømning. Og så er der selvfølgelig alle mulige hensyn, man kan tage derudover, i særtilfælde.

Jeg mener grundlæggende set, at vi skal kunne have en debat om de her ting både på lokalt og nationalt niveau. Men jeg mener, at stemmeretten og valgbarheden til det nationale niveau selvfølgelig skal være forbeholdt statsborgere. Det samme gør sig ikke gældende ude lokalt.

Spørgeren.

Tak for det. Det var ikke et svar på spørgsmålet, for spørgsmålet er egentlig meget simpelt, hvad Socialdemokratiets ordfører mener om, at Socialdemokratiet i Ishøj aktivt understøtter og udbreder islamisk kønsopdeling i Ishøj Kommune, når hr. Frederik Vad som Socialdemokratiets udlændingeordfører samtidig står og siger i medier, at han kaster op, når han ser kønsopdelte vælgermøder.

Ordføreren.

Jeg er enig med Socialdemokratiets ordfører Frederik Vad i, at kønsopdelte vælgermøder er en skidt ting for Danmark, altså at det ikke er måden, vi debatterer på politisk, og det viser også, at der er udfordringer med demokratisindet. Det er også derfor, jeg siger, at der ikke er nogen, der bliver født som demokrater; det er noget, man bliver opdraget til gennem øvelse. Jeg vil da klart mene her, at udfordringen er vælgeraktiviteten i sig selv og ikke nødvendigvis, om en politiker deltager i den eller ej, men derimod om man kan kritisere, at det overhovedet bliver arrangeret på den måde.

Den næste spørger er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Hvis vi nu ser bort fra de 250.000 europæiske statsborgere, som vi jo deler et vestligt sindelag med – de er her typisk for at arbejde, og vi har sameksisteret med dem i mange år på arbejdsmarkedet og demokratisk – og så kigger på, at vi har langt over 100.000 ikkevestlige statsborgere, der ikke har formået at blive danske statsborgere, enten fordi de er kriminelle, ikke har boet her i lang nok tid, ikke behersker det danske sprog eller er på offentlig forsørgelse. Den her stadigt stigende vælgergruppe fylder rigtig meget, bl.a. i en række socialdemokratiske kommuner som Ishøj, men også i København, og det gør, at vi faktisk har kommunale partier, som vælger at føre kommunalvalgkamp på alt muligt andet end kommunal politik, f.eks. udenrigspolitik. Udgør det ikke et demokratisk problem for den måde, hvorpå vi faktisk skal have en seriøs samtale om f.eks. vores folkeskoler rundtomkring i de 98 kommuner?

Ordføreren.

Nu har jeg jo selv været kommunalpolitiker. For 12-13 år siden blev jeg valgt til et byråd, og allerede dengang var der jo folk, der ude lokalt forsøgte at lave udenrigspolitik via deres kommunale beslutninger. Dengang handlede det også om situationen i Mellemøsten, specifikt om Israel og Palæstina-konflikten, og det var ikke nødvendigvis båret frem af udlændinge eller ikkestatsborgere. Der var sådan set en bred skare af folk, som arbejdede på de her ting.

Jeg mener stadig væk den dag i dag, at udenrigspolitikken bliver fastlagt i Folketinget. Det er ikke noget, som man beslutter ude lokalt. Vi har kun en udenrigspolitik i Danmark og ikke 98, som vi har af antal kommuner. Selvfølgelig er der stadig væk udfordringer med integrationen, og der er stadig væk udfordringer med, om alle, der er kommet til Danmark, har det demokratiske sindelag og går ind for ligeværd, demokrati og alle de her ting. Det kommer jo også især til udtryk ved, at der er så stor en del af den gruppe, som ordføreren omtaler, som jo faktisk ikke benytter sig af deres stemmeret.

Spørgeren.

Så ordføreren kan ikke se et problem i, at vi faktisk, f.eks. i Ishøj, har en meget, meget stor vælgergruppe, der er så stor, at den her vælgergruppe, som ikke har formået at blive danske statsborgere, og som ikke nødvendigvis overhovedet kan det danske sprog, påvirker det lokale demokrati så meget, at de ting, der bliver debatteret, f.eks. er Israel-Palæstina, og at vælgermøderne foregår i moskéer? Det virker bare meget, meget udansk, og det virker som noget, der er meget anderledes end den kommunikation, man har fra Socialdemokratiet på Christiansborg, fordi man ude lokalt, f.eks. på Vestegnen, ønsker at tiltrække bestemte vælgergrupper.

Tak. Ordføreren.

Jamen altså, jeg synes, især i medierne og over de sidste par uger, at den her debat kommer til at handle mindre og mindre om, hvem det er, der så har fået valgret og stemmeret, og mere om, hvem det er, de vælger at stemme på. Altså, jeg har set, at der er blevet udtalt ting som, at når det trækker i retning af venstreorienterede partier som Enhedslisten og Alternativet, bliver det en demokratisk ubalance, og jeg synes ikke, det klæder nogen at have sådan en frygt for vælgerne op til et valg. Altså, jeg synes i stedet for, at man burde gå til det med oprejst pande, stå ved sin politik og så håbe på, at det bliver belønnet i sidste ende.

Næste spørger er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er efterhånden en lidt slidt frase i den her debat, men det er så rigtigt, at jeg bliver nødt til at gentage det. Det er Grundtvigs ord om, at til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil. Det er jeg fuldstændig enig i. Det betyder så også, at hvis man ikke regner sig som en del af folket, hører man heller ikke til folket. Det kommer jo meget aktuelt ind her i forhold til stemmeret. Altså, udgangspunktet for, at man kan stemme i Danmark, må være, at man regner sig som en del af det danske folk.

Er det ikke det, vi ser tegn på at mange ikke gør, når de i stedet for at gå op i det, som en kommune styrer, skoler, plejehjem, ældrepleje, vuggestuer så videre, så går op i Israel-Palæstina-konflikten, som en kommune i henhold til lovgivningen ikke må blande sig i? Er det ikke også det, vi ser, når f.eks. Odenses socialdemokratiske borgmester ved indgangen til kommunalvalgkampen begynder at have en holdning om Israel og Palæstina, og om det er folkemord eller ikke er folkemord? Er det ikke et tegn på, at vores lokale politikere bliver inspireret af, at der er nogle borgere, som kan stemme i deres kommune, der går op i helt andre ting end det, der er gældende for Danmark og for deres kommune?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg synes, det har været tydeligt i den sidste årrække, at der især i de større byer i Danmark er rigtig mange, der har interesseret sig for konflikten i Mellemøsten, Gazakonflikten, og som jo ikke kun har været udlændinge eller folk, der ikke har dansk statsborgerskab. Så jeg synes sådan set, det har været meget tydeligt, at det er en bred skare af folk, som har engageret sig i det her politiske spørgsmål. Så er spørgsmålet, om det er noget, som man skal tage stilling til en kommunalbestyrelse. Det mener jeg ikke det er, helt klart ikke. Jeg mener, at vi i Danmark har én udenrigspolitik, og den bliver fastlagt herinde. Men at man som politiker har sine egne holdninger til ting, der sker ud i verden, tror jeg da at mange vælgere forventer. Så når f.eks. Odense Kommunes borgmester har holdninger til en bestemt konflikt i Mellemøsten, viser det jo noget om, hvilket politisk menneske han er, og det mener han er relevant at dele med vælgerne. Men det er jo ikke ensbetydende med, at Odense Kommune skal engagere sig i den konflikt.

Spørgeren.

Det er et meget lille mindretal af venstreekstreme danskere, der har meldt sig på Hamas' side, og så er det desværre en voksende gruppe, en meget større gruppe, af udenlandske statsborgere i Danmark, som støtter Hamas nede i Palæstina og Israel. Og det er jo af hensyn til den sidste gruppe, at socialdemokratiske borgmestre taler det synspunkt efter munden, som de har i den gruppe, dem, der støtter Hamas' fremfærd dernede. Det synes jeg er meget problematisk, og jeg synes, det viser, at man går så meget op i noget, som det faktisk er forbudt for en kommune at beskæftige sig med. Hvis jeg går på talerstolen i Københavns Borgerrepræsentation og taler om dansk udenrigspolitik, bliver jeg forvist fra talerstolen. Men når man gør det på Facebook og man er borgmester for Socialdemokratiet i Odense, er det en anden sag, kan man forstå.

Tak. Ordføreren.

Jamen jeg er ikke enig i, at det er en meget, meget smal skare, der har udtrykt det synspunkt i debatten. Altså, jeg synes sådan set, det har været forbløffende at se fra konfliktens begyndelse, hvor svært det har været for utrolig mange mennesker at tage klart afstand fra Hamas. Det synes jeg er noget, der har gået igen i debatten, så det er jeg overhovedet ikke enig med ordføreren i.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Værsgo.

Så faldt maskerne endnu en gang i forhold til Socialdemokratiets bluffnummer på udlændingepolitikken. På de sociale medier fører man sig frem med hård hud, og man sender Frederik Vad i byen med 3, 4, 5, 7 erkendelser. Når det så kommer til stykket herinde i Folketingssalen, stemmer man gang på gang imod ting, nogle gange af tekniske årsager, men her også af politiske årsager, fordi man faktisk ikke har noget imod, at en masse mennesker fra Mellemøsten og Afrika kan få stemmeret til kommunalvalg her i Danmark.

Mit spørgsmål går på, om der ikke er nogen øvre grænse for Socialdemokratiet, i forhold til hvor mange udlændinge der skal kunne få ret til at stemme til et kommunalvalg. Vi har set en udvikling, hvor vi er gået fra omkring 230.000 i 2009 til nu omkring 500.000, snart en halv million, altså en markant stigning, en fordobling på 15 år. Er der intet ved det, hvor der måske er nogle alarmklokker, der ringer, så man siger: Okay, den her udvikling skal vi måske ikke fortsætte med, måske skal vi stoppe op nu og tænke, at ups, her bliver vi nødt til at gøre noget?

Ordføreren.

Det er jo en klar holdning og erkendelse fra Socialdemokratiet, at antallet selvfølgelig har en betydning for, hvordan man kan indrette og være succesfuld med sin integration. Derfor forstår jeg ikke, hvad det er for et maskefald, som hr. Lars Boje Mathiesen omtaler. For sandheden er i virkeligheden, at der jo aldrig har været strammere udlændingepolitiske regler i det her land end dem, der er i dag. Den regeringen, vi har nu, er den, der administrerer de strammeste regler overhovedet på udlændingeområdet. Sandheden er jo også, at tilstrømningen fra Stormellemøsten er faldet drastisk, siden vi ikke længere havde en politik i Danmark, hvor DF svingede taktstokken.

Så der kommer færre indvandrere til Danmark fra Stormellemøsten, og vi er blevet bedre til at sørge for hjemrejser osv. Der er jo en klar erkendelse af, at det her antal betyder noget. Så Socialdemokratiet står vagt om en hård udlændingepolitik, der skal gøre, at det her antal selvfølgelig er nogenlunde under kontrol.

Spørgeren.

Den der plade, man sætter på, hvor man forsøger at bortforklare sin egen inkompetence med andres fejl, holder altså ikke her over for mig. Lad os bare lige slå fast, at vi har fordoblet antallet af mennesker med udlændingebaggrund, som kan stemme til de her kommunalvalg, og Socialdemokratiet ser det ikke som en udfordring. Så siger man samtidig, at antallet betyder noget. Men så spørger jeg bare: Hvornår er nok nok? Hvad er det for et tal, der skal komme? Så siger man, at det kan være polakker og andre. Ja, det kan også være asylansøgere, som har fået asyl her, f.eks. nogle syrere, som vi ved skal være midlertidigt, men som nu har været her i 4 år, og som nu kan stemme til danske valg, selv om vi ved, at de alligevel er på vej ud af landet igen – forhåbentlig da. Det er jeg ikke sikker på med en socialdemokratisk regering, men hvis magten skifter, så kommer de ud.

Tak. Ordføreren.

Men det kan være, og det kan være. Sandheden er jo, at vi skal forholde os til, hvad der rent faktisk er, og det, der er, er en situation, hvor der er rigtig mange, der kan komme til Danmark for at arbejde og for at få hjulene til at køre rundt. En rigtig, rigtig stor del af dem kommer fra vestlige lande, fra europæiske lande. Så til det der med at sige, at de kan være fra Mellemøsten, og de kan være fra Nordafrika, vil jeg sige, at for hovedparten af dem, der er kommet hertil, er det jo ikke tilfældet. Sandheden om det danske vælgerkorps er jo, at når der er 100 mennesker, vil 90 af dem have dansk statsborgerskab, 6 af dem vil være fra vestlige lande, og for de sidste 4 vil det ikke være tilfældet.

Den næste spørger er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg mener, at jeg tit har hørt ordførerens formand f.eks. sige, at sproget er supervigtigt, og så bliver jeg jo også overrasket over, når jeg kører rundt i Aalborg, at lige nøjagtig Socialdemokraterne har valgplakater, der tydeligvis ikke er på dansk. Det er ikke engang sådan med dansk undertekst; det er på et fremmedsprog. Sproget er en del af vores identitet – det mener jeg at ordførerens formand har sagt. Demokrati er en del af vores demokratiske identitet. Og alligevel er der socialdemokratiske kandidater, der åbenbart cater for alle dem, der ikke kan dansk nok til at læse en valgplakat, hvor der dybest set står enten et slogan på fire ord i en sætning eller ens navn.

Mener ordføreren helt seriøst ikke, at Socialdemokraterne nu bliver fanget i et maskespil? Herinde vil de gerne sige, at sproget, holdningen og alt det der med, at vi alle sammen skal være danske, men det betyder så ikke noget, men når man lige vil have fat i vælgerne. For det er jo faktuelt korrekt, og det ved ordføreren sikkert også godt, at der er socialdemokratiske kandidater, der har valgplakater oppe, hvor det ikke står på dansk.

Ordføreren.

Socialdemokratiet står ved, at det er en vigtig værdi at tilegne sig kundskaber i det danske sprog, hvis man vil være en del af det danske folk. Det synes jeg egentlig siger sig selv. Det er jo også bl.a. derfor, at vi har så stramme regler, som vi har, på indfødsretsområdet, altså at der er et krav om, at man lærer det danske sprog; det er jo det, der skal være adgangsbilletten til, at man i sidste ende kan få stemmeret til f.eks. folketingsvalg, som jo er det styrende for nationalstaten Danmark, for fædrelandet Danmark. Men ude i kommunerne er det lidt anderledes, for de internationale regler, som regulerer det her område, siger jo netop ikke noget om forskellige sprogkrav i forhold til at kunne stemme lokalt, og det gør sig gældende for både rumænere, polakker og tyrkere.

Så umiddelbart synes jeg ikke, at der er noget til hinder for det, men jeg synes da, det er ærgerligt, at vi har så stor en gruppe i det danske land, som har så svært ved at tilegne sig det danske sprog. Hvis man har besluttet sig for, at Danmark er det sted, hvor man ønsker at leve og bo, så synes jeg da, at man skal gøre sig umage for at lære sproget.

Spørgeren.

Det er da dejligt. Så skulle man nok også som parti gøre sig umage for ikke lige at cater for dem ved at skrive det på alle mulige andre sprog for lige at få dem ned at stemme. Altså, det hænger jo sammen.

Jeg bliver også bare nødt til at påminde ordføreren om, at der jo er kommunalt selvstyre, så en stor del af vigtige beslutninger her i det danske land bliver jo lavet i kommunalbestyrelser og en række regionsråd.

Hvorfor er der den dobbelthed i det? Hvorfor skal man kunne sproget for at blive i stand til at stemme til et folketingsvalg, når man, bare man gider og kan læse det sprog, som den lokale socialdemokrat har sat på sin plakat, så godt kan få lov til at stemme på ham til byrådsvalg?

Ordføreren.

Jamen det er jo vidt forskellige ting, om man skal stemme til et folketingsvalg eller til et kommunalvalg. I forhold til det der med vigtigheden af det tror jeg, at rigtig mange borgere ude i det danske samfund faktisk synes, at nogle af de beslutninger, der bliver truffet lokalt, er vigtigere for lige netop dem end de beslutninger, som vi træffer herinde – fordi det foregår så tæt på, og fordi det har så direkte indflydelse på deres liv. Men de beslutninger, der bliver truffet herinde, er vigtigere for fædrelandet, for nationalstaten. Jeg håber også, at ordføreren er enig i det og er klar over, at det er her, vi i sidste ende går ind og kigger på, hvad indholdet skal være i vores grundlov, inden det kommer til en folkeafstemning.

Den næste spørger er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Når vi taler stemmeret til kommunal- og regionsrådsvalg, taler vi jo også om, hvem der kan stille op kommunalt og regionalt og være med til at styre vores lokalsamfund og vores lokale demokrati. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren slet ikke er bekymret for vores lokale demokrati, hvis det skal styres af mennesker, der ikke køber ind på de danske frihedsrettigheder.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at vi står i en situation, hvor det danske demokrati bliver styret af folk, der ikke vedkender sig frihedsrettigheder. Altså, det klare flertal af vælgerne i Danmark bakker jo op om det her; det er der jo ikke nogen tvivl om. Altså, ni ud af ti vælgere til kommunal- og regionsvalg har jo dansk statsborgerskab, af de sidste 10 pct. er 60 pct. fra europæiske og vestlige lande.

Så den der frygt for, at vi lige pludselig får en masse, der ikke bakker op om frihedsværdier og -rettigheder, til at styre lokalpolitikken i det her land, deler jeg sådan set ikke. Jeg har sådan set tillid nok til, at vælgerne derude skal kunne sammensætte kommunalbestyrelser, hvor det her kommer til at fungere og lever op til vælgernes ønsker. Det har jo tidligere været tilfældet, at vi har haft folk, der ikke har haft dansk statsborgerskab, som er blevet valgt til kommunalbestyrelser, og en, der sågar er blevet valgt til borgmester, uden at det er gået galt af den grund. Han blev så dansk statsborger kort tid efter, så det var jo altid noget.

Spørgeren.

Vi ved jo, at mennesker med ikkevestlig baggrund har det med at samle sig og bosætte sig tæt sammen med andre, der kommer fra samme baggrund og deler de samme værdier som dem selv. Vi ved jo også, at vi har kommuner i Danmark, hvor grænsen er virkelig tæt på 50-50 i forhold til et vestligt statsborgerskab og et ikkevestligt statsborgerskab. Og er ordføreren slet ikke bekymret for de kommuner, hvor grænsen nærmest ligger 50-50, i forhold til hvad det er for en styreform, der kommer til at være ude i de kommuner?

Ordføreren.

Jeg har umiddelbart ikke kendskab til, at grænsen skulle ligge sådan nogenlunde 50-50, i forhold til om man har statsborgerskab eller ikke har statsborgerskab. Jeg mener, den ligger betragtelig lavere, altså så vidt jeg husker. Jeg mener, at det ligger på omkring det halve, altså på omkring 25 pct. eller sådan noget, og på omkring 20 pct. i København. Men igen vil jeg sige, at jeg selvfølgelig kan huske forkert; det her skal jo ikke blive en kamp på tal.

Jeg har sådan set umiddelbart, når jeg har spejdet ud over det kommunalpolitiske Danmark, tillid til, at de kommunalbestyrelser, der er derude, varetager deres opgave. Det synes jeg egentlig de gør til ug med kryds og slange, og det synes jeg også kommer til udtryk i det serviceniveau, vi har i Danmark.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Derfor fortsætter vi talerrækken med Venstre. Her byder vi velkommen til hr. Christoffer Aagaard Melson. Værsgo.

Tak skal du have. At have valgret til demokratiske valg er et privilegie og et ansvar. Det er udtryk for, at man er en del af et fællesskab, som man har ret til at påvirke. Derfor er det også naturligt, at der er nogle rammer for, hvornår man kan få del i den medbestemmelse. Og derfor skal der selvfølgelig også være grænser for, hvornår en tredjelandsborger kan få lov at stemme i Danmark.

Men vi synes også, det er vigtigt og godt, at borgere, der bor og lever i et land, har mulighed for at få indflydelse på lokale forhold. For borgere fra lande uden for EU og Norden gælder det i dag, at de skal have opholdt sig i mindst 4 år i Danmark, før de har ret til at stemme til kommunal- og regionsvalg. Det var tidligere 3 år, hvilket Venstre sammen med bl.a. Dansk Folkeparti fik hævet til 4 år for nogle år siden. Det sikrer, at den her gruppe har haft tid til at blive en del af det lokale fællesskab og måske vænne sig til en demokratisk kultur, hvis man kommer fra et land, hvor man ikke har demokrati. Det er den balance, vi har i dag, og som vi står på mål for.

Med det in mente kan Venstre ikke bakke op om det her beslutningsforslag. Det er i øvrigt også i strid med både EU-traktaten og Europarådets konvention om at deltage i lokalpolitik, og dermed er det imod vores internationale forpligtelser. Og så skal vi selvfølgelig også huske, at de her aftaler også er en fordel for danskere i andre EU-lande og i resten af Norden, der rejser ud og kan få indflydelse på hverdagen i det land, de har bosat sig med f.eks. en ægtefælle, og hvor de arbejder og har deres børn. Det synes vi er en god ting.

Det er vigtigt, at vi bevarer en fornuftig balance. På den ene side synes vi, at man skal have forståelse for demokratiet, have en vis tilknytning til Danmark og kunne forstå vores spilleregler for at kunne stemme her. Det synes vi som sagt at man har forudsætningen for som EU-borger og nordisk borger, eller hvis man har boet her i 4 år. Det synes vi er den rigtige balance. Derfor er det en balance, vi synes at der skal være mellem at værne om demokratiet og de internationale aftaler, som Danmark er en del af.

Af de her grunde kan Venstre ikke støtte forslaget. Vi skulle også hilse fra Moderaterne og sige, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Der vil jo blive stillet et ændringsforslag fra Danmarksdemokraterne, Konservative og Liberal Alliance, som undtager EU-borgere og nordiske statsborgere fra at skulle miste retten til at stemme i Danmark. Når det forhåbentlig bliver vedtaget, hvad er så egentlig Venstres problem med, at vi spørger, om folk, der kommer fra meget kulturfremmede steder til Danmark, som vi har store integrationsudfordringer med, som i et vist omfang prøver at lave vores land om til noget ganske andet, og som ikke er danske statsborgere, virkelig skal have lov til at styre kommuner?

Nu er det 48 pct. af indbyggerne i Ishøj Kommune, der har indvandrerbaggrund. Nogle af dem er statsborgere. En stor del af dem er det ikke. Skal det virkelig have lov til at styre en kommune, altså det her med, at der er så mange med en baggrund, hvor man vil noget ganske andet med Danmark end det, som vi vil her i Danmark, og hvoraf en del af dem ikke har statsborgerskab, så de jo ikke behøver at have stemmeret?

Ordføreren.

Vi synes, at det er fornuftigt, at folk, der har boet her en årrække, begynder at kunne få noget indflydelse, også på deres hverdag og på de lokale forhold. Langt de fleste af de her mennesker er nogle, der går på arbejde og forsørger sig selv, og det er ikke om udenrigspolitiske beslutninger; det er ikke om rammerne, i forhold til hvor mange udlændinge der skal komme til Danmark.

Vi har rigtig mange muligheder her fra Christiansborgs side, også i forhold til at sætte nogle rammer for, hvor vi synes, at grænserne skal gå, f.eks. i forhold til integrationspolitik, boligpolitik og den slags ting. Der synes vi, det er fornuftigt, at de efter nogle år også begynder at kunne få noget indflydelse på deres hverdag, når vi her fra Christiansborg har lavet en lovgivning, der siger, at de godt må være her.

Spørgeren.

Vi har jo begge vores hverdagsgang her i København, og der har været ugentlige demonstrationer til fordel for Hamas siden Hamas' terrorangreb på israelere for et par år siden. En stor del af dem, der er i de demonstrationer, er ikkedanske statsborgere, som ved en særlov har fået adgang til som palæstinenser at bo i Danmark, og som har udgjort et stort, stort problem for Danmark siden hen med kriminalitet, fundamentalisme og alt muligt andet. Hvorfor er det et gode for det danske samfund, at de kan være med til at påvirke den offentlige debat og demokratiet i København til, at det skal handle om Hamas, i stedet for at det handler om kommuner og ældrepleje?

Ordføreren.

Det er jo netop begrundelsen for, at vi synes, at man for at kunne stemme til folketingsvalget skal have dansk statsborgerskab, så man ikke kan stemme til et valg, hvor man måske, f.eks. fordi man stadig har et statsborgerskab et andet sted, blander tingene sammen. Derfor synes vi den rigtige linje er, at det er til de lokale valg, hvor man jo ikke skal lave udenrigspolitik, at man kan stemme, hvorimod vi forbeholder dem, der har fået statsborgerskab, retten til at stemme til folketingsvalget. Det synes vi er den rigtige balance og den måde, man skiller det ad på.

Så synes jeg også, at det er mærkeligt, når jeg følger hele debatten om den kommunale valgkamp, at kommunalvalgspolitikere lader, som om de har indflydelse på noget, de ikke har indflydelse på. Men det har de heldigvis ikke indflydelse på, og jeg synes, det er den skilleflade, man skal have i forhold til de her ting.

Den næste spørger er Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg hørte et svar til LA i forhold til det her ændringsforslag, men det kommer vi nok tilbage til. Der er jo ting, man har indflydelse på, hvis ikke man lige pakker den her kulturelle kuffert ud, ikke? Der er jo pleje af vores ældre, der er nogle kønskrav i forhold til islamiske traditioner hvor der er nogle problemstillinger, og der er regioner, der har indført regler om, at man skal tilses af en kvindelig læge, hvis man er kvinde. Det er jo sådan nogle ting, som sniger sig ind.

Men jeg vil gerne vende tilbage til sproget, for sproget er jo vigtigt, og jeg var efter Socialdemokraterne. Hvordan har Venstre det med f.eks. lokalpolitikere, der lefler lidt for ramadanfester eller -fejringer på rådhuset? Hvordan har Venstre det med, hvis nu f.eks. Venstrekandidater bliver set rundt i landet på valgplakater, som ikke er på dansk? Venstres ordfører var jo selv inde på, at dansk er vigtigt, så mener Venstres ordfører ikke, at hvis man skal søge indflydelse lokalt, så skal man som minimum kunne sproget, sådan at man kan forstå, hvad det er, der sker?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig godt, og jeg vil opfordre til, at man hurtigst muligt tilegner sig det danske sprog. Nu er vi i en situation, hvor vi især i de her år har gavn af en meget, meget stor stigning i antallet af borgere fra andre EU-lande, der kommer og bidrager på vores arbejdsmarked, og vi siger, at de fra dag et – og det kunne jeg heldigvis også høre der er stor opbakning til i Folketinget – skal have lov til at få indflydelse på lokale forhold. Der kan vi jo ikke stille et krav om, at man som arbejdstager, der kommer fra Tyskland eller Spanien og arbejder på en dansk virksomhed, skal kunne sproget. Jeg vil opfordre til, at man lærer det hurtigst muligt, men jeg synes ikke, at det at kunne sproget, skal være en forudsætning for, at man kan få lov til at stemme til et kommunalvalg.

Med den teknologi, vi har til rådighed, synes jeg, der er en mulighed for, at man godt kan følge med i, hvad der sker i et samfund, også uden at man er 100-metermester i dansk. Men selvfølgelig synes jeg, at man skal blive det hurtigst muligt. For folk, der kommer fra helt fremmede kulturer og f.eks. søger asyl, har vi jo også et krav i en integrationsperiode om, at man får noget sprogundervisning. Der har man måske lidt dårligere forudsætninger for at forstå, hvad det er, der foregår i det danske samfund, men jeg synes ikke, det skal være en udelukkelsesfaktor.

Spørgeren.

Nej, men et parti som Venstre, som egentlig står og siger alle de rigtige ting på talerstolen, burde nok lade være med at have en valgplakat, hvor der står »Vote Venstre« – og vi skal jo sige, det er et citat, når det er på engelsk. Herinde ved vi godt, at vi skal snakke dansk, men det ved Venstre ikke ude på deres valgplakater, for de vil jo rigtig gerne have fat i dem, der ikke kan snakke dansk nok til at sige »Stem på Venstre«. De forstår, hvad det er, man gerne vil have dem til, ikke? Så det er jo en leflen for noget, og det er derfor, man ikke vil ændre det og stramme det.

Jeg synes, at et ændringsforslag, hvormed EU-borgerne og de nordiske borgere kan få indflydelse, vil være godt, for det er jo ikke dem, vi har problemet med. Jeg har ikke set en polsk, en hollandsk eller en tysk valgplakat endnu. Jeg har så set den engelske med »Vote Venstre«, men man må så også sige, at Venstre er lidt presset. Jeg kan garantere dig for, at i Danmarksdemokraterne har vi ikke nogen valgplakater, som ikke er skrevet på dansk.

Tak. Ordføreren.

Jeg forstår ikke helt skillelinjen her, når man godt vil have EU-borgere ind, for jeg tror faktisk, EU-borgerne tit har større problemer med det danske, end tredjelandsborgere nødvendigvis har, uden at jeg bygger det på en videnskabelig undersøgelse. For de får jo stemmeret langt hurtigere end de tredjelandsborgere, der har stemmeret, og som skal have været i Danmark i 4 år. Så jeg forstår ikke helt den her afgrænsning. Det ene sted er det tredjelandsborgere, man ikke vil have, og det andet sted er det sproget, der er det største problem, så jeg forstår ikke helt argumentationen fra ordførerens side. Jeg synes, det er afgørende, og jeg synes, det er vigtigt, at man sætter sig ind i lokale forhold og kan sproget, men jeg synes ikke, at det skal være det eneste, der er afgørende.

Tak. Den næste spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil spørge, hvordan Venstre forholder sig til, at når man kigger til andre lande, der har praktiseret den naivitet, som Venstre og Socialdemokratiet praktiserer, eksempelvis England, kan man se, at visse lokalområder nærmest er omdannet til sådan nogle islamiske shariazoner. Muslimske borgmestre er der kommet. Der er shariadomstole i de områder. I mange af de områder er det sådan, at når du går i dem, kan du faktisk næsten ikke se en eneste klassisk brite; det er stort set udelukkende udlændinge med ophav i Mellemøsten og Nordafrika.

Hvordan forholder Venstre sig til den udvikling, og hvad mener Venstre om, at sådanne mennesker kan udøve afgørende demokratisk indflydelse på indretningen af de lokalsamfund? Altså, hvordan skal de lokalsamfund nogen sinde blive britiske og engelske igen, hvis mennesker uden britisk statsborgerskab – og i Danmark dansk statsborgerskab – kan udøve afgørende indflydelse på indretningen af byrummene og på indretningen af ældreplejen og undervisningen i folkeskolerne osv. osv.?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det, at man efter 4 år i Danmark kan stemme til lokalvalg – og den rettighed er der jo så heller ikke mange der bruger – hvis man kommer fra et tredjeland, er det, der er det afgørende i forhold til den uheldige udvikling, der er sket i England. Jeg er enig i, at der skal vi ikke ende i Danmark, men det tror jeg handler om, at vi generelt skal tage ansvar herinde i Folketinget, i forhold til hvad det er for en udlændingepolitik, vi fører i Danmark. Der synes jeg, at der er sket en ændring i Danmark, hvilket også gør, at vi har set en anden udvikling, end man har gjort i f.eks. England.

Jeg tror, at mange af de her steder er det netop det, at folk vender sig mod vores måde at leve på og mod demokratiet, som er problemet, mere end det er det, at de deltager i demokratiet. Så jeg tror, at man skal prøve at skille de her debatter lidt ad og så kigge på det. Noget af det, der er gået galt i England, tror jeg vi på Christiansborg har et ansvar for at forhindre ikke sker her. Jeg tror ikke, at det er drevet af, om man kan stemme ved et kommunalvalg eller ej, 4 år efter at man er kommet til et land.

Spørgeren.

Det er jo drevet af, hvad det er for nogle værdier, normer og sædvaner, man ønsker udbredt i det danske samfund. Vi har da kolossale problemer med integration, værdier og normer for mennesker med ophav i Mellemøsten og Nordafrika i det danske samfund. Ordføreren siger, at det ikke er noget problem, at alle de her mennesker har demokratisk medindflydelse på, hvordan vores byrum skal indrettes, og hvordan undervisningen i vores folkeskoler skal indrettes osv. Hvordan er det ikke et problem, at mennesker, der ønsker en helt anden kulturel påvirkning af vores offentlige byrum, har afgørende indflydelse på, hvordan de byrum indrettes i fremtiden?

Ordføreren.

Jeg tror, at det er sundt, at man, når man kommer til et nyt land, engagerer sig og bliver en del af den politiske samtale. Det tror jeg er med til at sikre, at man også tilpasser sine holdninger i forhold til det samfund, man er kommet til, i stedet for at man lever i et parallelsamfund. Derfor synes jeg, at det er fornuftigt, at man efter nogle år, når man er kommet til et nyt land, også kan begynde at tage del i civilsamfundet og blive en del af diskussionen om, hvad der er den rigtige måde at indrette vores skoler og vores ældrepleje på.

Selvfølgelig skal vi jo så også fra Christiansborgs side tage et ansvar og sætte nogle rammer, så der ikke sker noget, der er uhensigtsmæssigt, og sætte nogle klare stopklodser, hvis der er noget, der går for vidt. Men jeg synes bare ikke, at det er det, vi har set i voldsomt omfang i kommunalpolitik i Danmark.

Hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance.

Danmark er jo et fællesskab, og i det fællesskab bliver vi enige om herinde, hvem der skal kunne udøve demokratisk indflydelse ved at stemme til vores parlament f.eks., det danske Folketing. Når man så går ned i kommunerne, er det jo også et lille fællesskab, og der har vi meget videre rammer for, hvem der kan stemme. Det er der mange gode argumenter for, f.eks. at det primært handler om fordelingen af ressourcer. Men der er jo også meget værdipolitik i kommunalpolitik, f.eks. hvilke kulturelle institutioner der skal støttes, hvordan vi indretter vores ældrepleje og skoler og mange andre ting.

Så mit spørgsmål er: Er det ikke også vigtigt for Venstre, at de folk, som har stemmeret til et kommunalvalg, også alle sammen grundlæggende køber ind på det liberale vestlige demokrati? Og vi kan se, at der er over 100.000 borgere fra ikkevestlige lande, der ikke har formået at blive danske statsborgere, og som for en stor dels vedkommende kommer fra lande, hvor demokrati, ligestilling og det vestlige samfund ikke ligefrem er på toptre over lækre ting. Er det ikke en udfordring, at den her vælgergruppe er stadigt stigende rundtomkring i kommunerne?

Ordføreren.

Det kommer igen an på, hvad det skyldes. I de her år skyldes stigningen jo primært, både at vi har strammet reglerne for at få statsborgerskab, og at der kommer rigtig mange til Danmark for at arbejde. Så det kommer jo lidt an på, hvad problemet skyldes. Heldigvis er der jo så også flere med indvandrerbaggrund, der er i arbejde f.eks., så det kommer an på, hvad udfordringen skyldes.

Men som sagt det, at man efter en årrække – hvis vi som Folketing herinde har sagt, at det her er mennesker, der godt må være i Danmark – kan få en mulighed for at påvirke den dagligdag, man er i, de skatter, man også betaler, for at ens børn kan komme i daginstitution osv., synes vi generelt er en fornuftig ting. Så vil vi gerne diskutere, om snitfladen er den rigtige. Er det nok år? Er det 4 år, eller er det 5 år? Generelt synes vi, at det på et tidspunkt giver mening – især, kan man sige, i forhold til de mange internationale medarbejdere, vi gerne vil have til Danmark – at der er så er nogle fornuftige vilkår, så man kan påvirke den hverdag, man kommer til.

Spørgeren.

Det klare udgangspunkt må være, at for at kunne stemme i Danmark, skal du være dansk statsborger. Så har vi nogle huller i det udgangspunkt vedrørende vores nordiske samarbejdspartnere og vores europæiske samarbejdspartnere. Generelt set har vi jo mulighed for, hvis vi nu udelukkede ikkevestlige statsborgere, at lave bilaterale samarbejdsaftaler, som vi f.eks. har lavet med Storbritannien, fordi vi har et godt samarbejde med briter og der er mange danskere, der arbejder i Storbritannien, og modsat. Det kunne man også gøre med andre lande, altså danskere, der er i Thailand, og den anden vej rundt eller i USA og den anden vej rundt. Så hvorfor ikke? Det plejer Venstre ellers at være åbne over for, altså at lave gode aftaler med lande, vi har gode erfaringer med, og så tager vi det derfra frem for at lukke hele verden ind i de kommunale stemmebokse.

Ordføreren.

Vi mener jo generelt, vi tror på i Venstre, at når du kommer til et nyt land, har du pligter, og du har også et ansvar for at blande dig i det nye samfund eller tage del i det nye samfund, du kommer til. I det omfang at man har været her nogle år og kender til landet, synes vi ikke, det er en dårlig ting, at man også får mulighed for at blande sig i det lokale demokrati. Jeg synes også, at med den udvikling, vi trods alt har set i Danmark i forhold til andre lande, i forhold til hvordan det går med integrationen, af mange forskellige årsager, er der ikke nogen røde lamper, der viser, at det er en meget skidt ting, at man efter 4 år, som det er i dag, får mulighed for at sætte sit kryds. Jeg har ikke set den der rapport, der viser, at det her er helt forfærdeligt for integrationen i Danmark eller vores sammenhængskraft.

Tak. Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Tak. Jeg bliver simpelt hen lige nødt til at tage mine briller af, for jeg er kommet i tvivl om, om det er Venstre eller Radikale Venstre, der står oppe på talerstolen. Man kan jo ikke høre forskel mere. Venstre turnerer på de sociale medier og siger: Hov, vi skal stramme op, vi skal ditten og datten. Og så står man gudhjælpemig herinde og siger: Nej, der er ikke noget problem med, at 100.000 mennesker fra Mellemøsten og Afrika får stemmeret i Danmark, selv om de ikke har statsborgerskab. Det hænger jo ikke sammen.

Mange af dem, som er kommet hertil, er jo ikke folk, som det er meningen skal være her permanent. Nogle af dem, som har stemmeret nu, er jo f.eks. syrere, som er kommet hertil på midlertidigt asyl, hvor planen er, at de skal hjem igen. De skal jo ikke påvirke det danske kommunale landskab mange år frem, for de skal hjem igen. Så står Venstre og siger: Næh, næh, de skal selvfølgelig bestemme, hvordan det kommunale landskab skal se ud de næste 4 år. Men de skal jo helst ikke være her om 4 år, så hvorfor skal de bestemme, hvordan livet i landet Danmark skal se ud om 4 år?

Ordføreren.

Du kan jo bruge samme argument i forhold til EU-borgere. Men når man trods alt som tredjelandsborger har været et sted i 4 år, synes vi, at den balance giver mening, i forhold til at man så er igennem et integrationsprogram og forhåbentlig har tillært sig sproget og har fået en forståelse for samfundet. Det er den balance, vi synes har været den rigtige. Jeg synes, man skal skille det ad i forhold til en generel flygtninge- og udlændingepolitik, hvor jeg tror, de fleste nok er enige om, at Venstre og Radikale Venstre sjældent har set ens på tingene. Men at man efter en årrække også kan få noget indflydelse på lokale forhold, synes vi er fornuftigt. Vi synes ikke, vi kan se det der med, at det har givet så store udfordringer. Du kan sige, at rigtig mange, der kommer fra EU-lande, også typisk vil være her i en kortere årrække og så tage hjem igen, når de er færdige med at arbejde. Men der har vi jo også vurderet, at i den periode synes vi det er fornuftigt at de kan få noget indflydelse på dem, der har direkte indflydelse på f.eks. deres børns skolegang.

Spørgeren.

Det er jo noget vrøvl, for Venstres udlændingepolitik er stort set identisk med Radikale Venstres. Venstre har aldrig nogen sinde stemt imod et eneste statsborgerskab til islamister fra Mellemøsten. Ikke et eneste statsborgerskab har man stemt imod. Man vil ikke stemme for at udvise folk konsekvent efter første dom. Så den der forestilling, man fører sig frem med på de sociale medier, med, at man har en stram udlændingepolitik hos Venstre, hænger jo ikke sammen med virkeligheden i, hvad man stemmer herinde. Nu står man gudhjælpemig og siger, at man ikke ser noget problem med, at en masse syrere, som er kommet hertil og har fået asyl, og som skal hjem igen, kan påvirke danske kommunalvalg. Vi kan se i København, hvor stor påvirkning det har. Naiviteten er jo slående lige nu.

Ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal kommentere. Jeg synes, at der ikke er nogen, der kan være i tvivl om, at vi i Venstre – hvis man kigger på den tid de sidste mange år, vi har haft afgørende indflydelse på dansk politik – har stået på mål for en stram udlændingepolitik. Men jeg synes, hvis man kigger på, hvor Danmark er i forhold til resten af Europa, at en meget, meget stor del af æren for det trods alt må tilkomme Venstre. Det kan vi være uenige om. Men det også at have en udlændingepolitik, der gør, at folk bliver en del af samfundet og kommer i arbejde – dem, der skal være her – synes jeg også er en del af at føre en fornuftig udlændingepolitik.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgsmål. Vi fortsætter i talerrækken og byder velkommen til Danmarksdemokraternes ordfører, hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Man fristes til at sige, at det eneste, der efterhånden er blåt i Venstre, er, at de er blevet lidt blåøjede. For det, der blev sagt af ordføreren, da han var heroppe, var jo ret vildt. Men lad os lige forholde os til et rigtig udmærket forslag fra Dansk Folkeparti først, inden jeg går videre med, hvorfor det er, at Venstre er faldet af cyklen.

Det er et rigtig godt forslag. Vi kommer med et ændringsforslag, som tager højde for, at EU-borger – med de retskrav, der kan være der – og vores nordiske borgere kan stemme til kommunalvalg. Og hvorfor siger vi det? Jamen det handler jo om kultur. Det handler om kultur, at vi har noget mere tilfælles med en, der er født i Stockholm, end vi har med en, der er født i Mogadishu. Det er noget sværere at integrere sig i Danmark, hvis du er født i Mogadishu.

Vi kan se, at sproget er vigtigt for at være en del af det danske samfund, men altså ikke, når du skal stemme om noget, som er så vigtigt for danskerne, som et lokalvalg er. For tro mig, der er rigtig mange danskere, der faktisk bliver meget mere påvirket af, hvem de får ind i byrådet og regionen, end af, hvem der sidder i Folketingssalen. For det er dem, der bestemmer, om der skal være en børnehave; det er dem, der bestemmer, hvad der sker i skolen; det er dem, der bestemmer, hvor mange gange de ældre skal vaskes; og det er også dem, der bestemmer, om der skal indføres et eller andet forbud mod svinekød i det, man kan få at spise . Det er byrådet.

Alligevel hører vi indtil videre, at Socialdemokraterne og Venstre synes – og jeg er sikker på, at der også er andre partier, der gør det – at det er en fantastisk idé, at de skal have stemmeret. Jeg har det lidt sådan, at de der 4 pct. kan flytte tilpas mange borgmesterposter til, at det er det, man er bange for. Så tager man den på bagkant bagefter og siger: Bare vi kan få sædet. Altså, Venstre er jo kendt for, at de vil gøre hvad som helst for et sæde. Socialdemokraterne er det også, og det er jo så ude i byrådspolitikken. Men i forhold til at stå heroppe og sige, at sproget kun er vigtigt ved folketingsvalg, vil jeg sige: Nej, det er virkelig også vigtigt helt ude lokalt.

Hvis man så mangler de sproglige egenskaber, fordi man er EU-borger eller nordisk borger, bliver vi i Danmarksdemokraterne nødt til at sige, at vi er mere trygge ved de holdninger, en svensker har, hvis vedkommende kommer i byrådet, eller en hollænder eller en tysker eller en rumæner – ahr, det med en rumæner kommer jeg lige tilbage til. Grunden til, at det sneg sig ind, er, at SF var så venlige lige at påpege noget for mig. Men dem, der bor nær på og har den samme kulturelle ballast som os, er ikke dem, vi ser som problemstillingen. Dem, vi ser som problemstilling, er dem, som vi diskuterer gang på gang i Folketingssalen, og som kommer herop og i årevis ikke pakker den her kulturkuffert ud, altså som ikke integrerer sig, og som ikke bliver en del af os. Der har vi sat et system op, som siger, at vi forsøger at gøre det vanskeligt at få statsborgerskab. Derfor har vi sagt, at hvis du har gjort nok til at kunne få et statsborgerskab, er vi trygge ved, at du ikke tager en eller anden middelalderlig tankegang vi herop.

Men den er regeringspartierne åbenbart helt tilfredse med at man får ud i de lokale byråd. Det er fedt; der skal den ud! Vi skal have mindre svinekød. Vi skal have opdelt svømning. Vi skal også allerhelst have nogle, der mener, at hvis du er kvinde, må du ikke vaske en mand, og omvendt. Jamen herregud, kom nu ind i kampen, Venstre! Bliv nu blå igen. Det kan jo ikke passe, at det kun er øjnene, der er blå ... Hvad siger ministeren? (Den fungerende formand (Theresa Berg Andersen): Vi holder lige talerrækken. Værsgo at fortsætte) Godt.

Nu blev jeg lige hylet ud af den. Jeg ville lige høre, hvad ministeren sagde. Jeg hørte faktisk ikke, hvad hun sagde, men det var meget vigtigt.

Faktum er, at det her kan løses. Jeg synes, det er et fantastisk godt forslag i forhold til tredjelandsborgere, og det synes jeg vi skal indføre en til en med det samme. Og så synes jeg, vi skal se, om ikke vi kan få lavet en rigtig god betænkning, der sikrer, at de mennesker, vi har mere sammen med, altså EU-borgere og svenskere og nordmænd og islændinge for den sags skyld, kan komme hertil og få stemmeret. Det er ikke dem, jeg ser som problemstillingen.

Så vil jeg gerne vende tilbage til det, der forvirrede mig i forhold til Rumænien. Det var noget, SF var så glade for at fortælle mig. For jeg har jo sagt tidligere, at jeg ikke har set valgplakater på polsk, men det kan jeg forstå at Radikale i København naturligvis har – der skal jeg mere rundt i København. Men lige nøjagtig, når det er Radikale, der gør det, bliver jeg bare nødt til at sige som danmarksdemokrat, at så underbygger det jo pointen fuldt ud, for hvis der er et parti, jeg kender, som er villige til at være catere for folk, bare de stemmer på dem, selv om de ikke har taget de danske værdier til sig, så er det Radikale Venstre. Så det underbygger jo på smukkeste vis, at der er behov for det her.

De to bærende partier i regeringen bruger begge tricket med at skrive på udenlandsk, sådan at de kan få vælgerne i stemmeboksen. De vil gerne ind på sæderne. Det forstår vi godt. Det er ikke godt for danskerne. Det er ikke godt for demokratiet. Og Dansk Folkeparti har helt ret – der skal strammes op her; det skal der. Vi håber, at ændringsforslaget også bliver taget godt imod af Dansk Folkeparti til sin tid. Men det er helt sikkert, at hvis det står, som det står nu, er vi noget kritiske. Så lad os se, hvad vi gør i udvalgsbehandlingen, og så håber vi på, at Venstre på et eller andet tidspunkt bliver blå helt ind i sjælen og ikke kun i irisen.

Tak til ordføreren. Jeg skal gøre ordføreren opmærksom på, at vi ikke tilkalder de højere magter her på talerstolen. Men der er et spørgsmål til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Dansk Folkeparti tager positivt imod ændringsforslaget fra den borgerlige opposition, om end jeg synes, at man skal være sig bevidst, at med de massive statsborgerskabstildelinger, der er sket i både de andre nordiske lande, men også de andre europæiske lande, så er det ikke tilstrækkeligt at begrænse det her til EU-borgere. Sverige har siden år 2000 tildelt 1,2 millioner svenske statsborgerskaber. De primære modtagere er mennesker fra Syrien, Irak og Somalia. I samme periode har Tyskland tildelt omkring 3,3 millioner statsborgerskaber.

Det er jo mennesker, som i kraft af den lemfældige omgang med statsborgerskaber, man har i andre lande, dermed erhverver sig et EU-statsborgerskab og dermed også i praksis stemme- og opstillingsret til danske kommunalvalg. Så det synes jeg bare man skal være sig bevidst. Det er altså den dør, man åbner ved ikke at være villig til at gå hele vejen i det her spørgsmål. Men en imødekommelse tager vi positivt imod.

Ordføreren.

Men i Danmarksdemokraterne er vi ikke uenige i, at der kan være problemer, vi har bare ikke set et stort flow af naturaliserede svenskere, der kommer til Danmark. Men så må vi jo tage den kamp til den tid.

Vi anerkender bare også i Danmarksdemokraterne, og så kan Venstre blive glade for, at vi også er enige med dem, at der jo er hollændere, der jo er tyskere, der jo også er svenskere og nordmænd, som er deltagende i det danske nærdemokrati, og de skal da have lov at deltage i det. Kulturelt er jeg ikke så bekymret for, at de lige pludselig tænker, at vi skal have ramadanfester i stedet for julefester rundtomkring. Det kan andre mennesker være.

Men det er selvfølgelig en fuldstændig valid kritik i forhold til at ønske, at vi laver en ændring af beslutningsforslaget, der betyder, at vi tager EU og de nordiske lande med. Vi er opmærksomme på dem, hr. Mikkel Bjørn; det tager vi ind. Men kan vi da bare komme i mål med den første del og få lukket ned for, som vi ser det, en stigende tendens og mulighed for islamisering ude i lokalsamfundene, så synes jeg, at vi skal tage det skridt først.

Spørgeren.

Tak for det. Når ordføreren siger, at vi ikke har set en stor tilstrømning af nationaliserede svenskere, så stiller jeg mig lidt undrende over for, hvad det helt præcist er for nogle tal, ordføreren refererer til, for det fremgår altså ikke af offentlige statistikker, om der er tale om naturaliserede svenskere eller det, man kunne kalde oprindelige svenskere. De fremgår som den samme gruppe i de officielle statistikker, og derfor har vi faktisk ikke umiddelbart, når vi kigger på tallene over mennesker, der kommer til Danmark, mulighed for at sige noget klogt om, om de er naturaliserede, eller om de ikke er.

Ordføreren.

Det har ordføreren jo ret i, men jeg bliver bare nødt til at sige, at hvis man kommer ret langt væk fra København, vil vi opdage, om du har svensk accent, når du snakker sådan lidt gebrokkent arabisk, eller du ikke har. Det er vi gode til at tage ude i de små samfund. Jeg er da sikker på, at det herovre, hvor der er svenskere alle steder, godt kan være anderledes.

Hr. Mikkel Bjørn er god til at gå tallene igennem, så hvis hr. Mikkel Bjørn mener, han kan dokumentere, at det er et rigtig, rigtig stort problem, at lige nøjagtig 1,2 millioner svenskere, der har fået statsborgerskab, er begyndt at komme hertil, så tager vi også det ned. Det var taget ned i et håb om, at vi kunne komme i mål med den første stramning, og så er vi jo meget opmærksomme på og også villige til at se på den anden stramning, hvis den bliver nødvendig.

Tak. Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Værsgo.

Det er faktisk noget af det samme, som jeg gerne vil adressere. For vi deler i Borgernes Parti den bekymring for de tildelinger af statsborgerskaber, som foregår i stor stil i andre europæiske lande. Nu handler det her så om stemmeret til kommunalvalg, men vi ser jo også, at man administrativt tildeler statsborgerskaber til folk fra de andre nordiske lande, og det kan også være med til at rykke nogle af de her ting.

Vi har i Borgernes Parti et ønske om, at vi en gang for alle kommer et skridt foran i udlændingedebatten og udlændingepolitikken. Vi har konstant haltet bagefter og lavet lappeløsninger og symbolpolitik de sidste 40 år, og nu kan vi se, hvis vi bare kigger lidt frem, at det her kommer til at skabe et demografisk problem, også på sigt med folk fra Norge, Tyskland og England.

Deler Danmarksdemokraterne den bekymring for, at det her kommer til at være et problem, og at det vil være fornuftigt, hvis vi handler på de her ting nu?

Ordføreren.

Ja, det troede jeg også at jeg gav udtryk for. Der er ingen tvivl om, at Danmarksdemokraterne godt kan se, at hvis du kommer fra et ikkevestligt land og ligesom bliver hvidvasket med et statsborgerskab i et af de europæiske lande, så bliver det jo et problem. Men det skal jo holdes op imod, at vi også ser rigtig mange – det gør vi i hvert fald i det samfund, jeg kommer fra – hollændere, rumænere og tyskere, som bidrager til vores samfund, og som vi aldrig nogen sinde har problemer med, f.eks. med hensyn til demokratisk sindelag. Det kan da være, at de, gud forbyde det, har en anden politisk holdning, end jeg har, men de forstår i hvert fald, hvordan et demokrati virker. Så det er lidt det, det skal holdes op imod.

Vi ser, at der er fordele og ulemper, men vi er meget bevidste om, at man potentielt laver et hul, hvis man siger, at EU-borgere og nordiske borgere kan komme med. Men jeg mener ikke, at det er det, der er det store problem lige nu. Der mener jeg, vi kan lukke et rigtig stort hul med et ændringsforslag, der siger, at det, vi gør nu, er at stramme det for ikkevestlige personer.

Jeg skal gøre ordføreren opmærksom på, at vi ikke tilkalder de højere magter her fra talerstolen. Så er det spørgeren. Værsgo.

Jeg kan godt holde til det. Det er rigtigt, men det her drejer sig jo ikke om folk, der kommer hertil og arbejder på en midlertidig arbejdstilladelse, som mange polakker, rumænere osv. gør via arbejdskraftens fri bevægelighed i EU osv., som vi også synes man skal gøre midlertidig, men det er så noget andet. Det handler jo om dem, som har stemmeret til at påvirke danske valg, og det er jo der, hvor vi mener, at man bliver nødt til at sætte en begrænsning, som er det danske statsborgerskab. Det er en sund og fornuftig grænse, hvor man siger, at hvis du er dansker, kan du stemme til danske valg i Danmark; ellers kan du ikke. Det ville være sund fornuft, ikke?

Ordføreren.

Nej, for vi mener faktisk, at der er rigtig mange, som ikke er danske statsborgere, som bidrager rigtig fornuftigt. Men i Danmarksdemokraterne ser vi gerne, hvis Dansk Folkeparti og Borgernes Parti kan pege på, hvor mange svenskere, der er kommet hertil og bor her – for man skal jo stadig bo her – og dokumentere, at det her er en reel problemstilling; så tager vi det bestemt ind.

Lige nu kan vi ikke se det som andet end en mulighed og en bekymring, som vi skal være opmærksomme på. Der tror jeg, det er vigtigere, at vi i stedet for at ødelægge det for alle de EU-borgere, som faktisk bidrager til det danske samfund og det danske demokrati og også ude i nærsamfundene, sørger for, at de stadig væk kan få lov at deltage, og at vi så får taget dem ud, vi er bekymret for, som primært er ikkevestlige, og som står for en islamisering ude i kommuner og regioner.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Mads Olsen. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg var lige inde at kigge på, hvad Radikale Venstre ellers har af valgplakater, og der er bl.a. ikke kun valgplakater på polsk, men også på tysk, norsk og spansk. Så der er også nogle sprog, der bliver snakket i vores nabolande. Men hr. Kim Edberg Andersen er jo lovligt undskyldt. Jeg ved, at han vil bruge så lidt tid i København som overhovedet muligt, men det er også bare lige for at få den på plads.

Lad mig starte min ordførertale med at snakke lidt om fællesskab. For tilknytning til fællesskabet er en vigtig forudsætning for at kunne tage vare på egen og andres tryghed, og i Danmark har vi et stærkt fællesskab og dermed et solidt fundament for at skabe et samfund, hvor ingen oplever at stå udenfor imod deres vilje. Det kræver, at vi arbejder sammen som individer og organisationer på tværs af stat, marked og civilsamfund.

Den tekst, jeg lige har læst op, er fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og den tænker jeg egentlig at alle partier i en eller anden forstand kan bakke op om. Når man føler sig hørt, bliver man glad, når man inddrages, bliver man forpligtet, og når man har rettigheder, påtager man sig også pligter. Når man ikke føler sig hørt, bliver man vred, når man ikke føler sig inddraget, bliver man frustreret, og når man mister rettigheder, bliver man ligeglad, og i værste fald bekæmper man dem, der har frataget en rettigheder. I argumentationen fra Dansk Folkepartis beslutningsforslag står der bl.a., og jeg citerer, at det er »urimeligt, at tilflyttede udlændinge, hvoraf mange kommer fra lande i Mellemøsten uden kendskab til demokrati, skal have stemmeret. Andre har kun en perifer tilknytning til Danmark og det danske samfund og har kun ringe kendskab til det danske sprog og indenrigspolitiske spørgsmål«.

Ministeren har tidligere nævnt, at det er i strid med EU-retten og konventionerne, så det vil jeg ikke bruge mere af min ordførertale på, selv om det alene vil gøre, at vi ikke kan stemme for forslaget i SF. Men jeg vil bare påpege, at demokrati ikke er noget, som man skal tage for givet, men at det er noget, der konstant skal arbejdes på og dyrkes. For at kunne deltage positivt i et demokrati skal man som borger kunne føle sig værdsat, demokrati er sårbart – det ser vi især i de her tider, vi lever i – og hvis forståelsen for demokrati er, at nogle borgere skal fratages deres rettigheder, fordi de med Dansk Folkepartis ord har et, og jeg citerer, »for ringe kendskab til dansk sprog og indenrigspolitiske spørgsmål«, så vil det efter min og SF's opfattelse være en handling, der er i direkte modstrid med de fælles intentioner, som jeg ved at det brede flertal i Folketinget kæmper for, nemlig at lokaldemokratiet skal styrkes. Det er et samfundsmæssigt problem, hvis vi udelukker dele af befolkningen fra politisk indflydelse.

Vi skal bekæmpe parallelsamfund – det er vi i SF, meget, meget optagede af – og et af redskaberne er bl.a. at få folk involveret i demokratiet. Det er bedst, hvis folk føler, at de har ejerskab og en aktie i det samfund, de bor i, og det kan man bl.a. få igennem en valgdeltagelse. SF kan derfor ikke stemme for forslaget.

Tak til SF's ordfører. Der er ingen spørgsmål, så vi fortsætter i talerrækken og går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Carl Andersen. Værsgo.

Mange tak. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at rejse denne vigtige debat om stemme- og valgret til kommunal- og regionsrådsvalg. Det er jo en aktuel og relevant diskussion, ikke mindst her midt i en kommunalvalgkamp, hvor mange af os i den her sal er ude at besøge lokale kandidater rundtomkring i det danske land, herunder mig selv, og de beslutninger, der træffes i kommuner og regioner, har stor betydning for borgernes hverdag. Det handler jo om skatteprocenten, om sundhedsvæsenet, den lokale folkeskole, ældreplejen, fritidsaktiviteter, om kulturstøtte, byudvikling, kort sagt alt det, som former hverdagen der, hvor danskerne lever deres liv. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der har stemmeret. Valgretten til de lokale valg er gradvis blevet udvidet igennem tiden, først til vores nordiske naboer, senere til såkaldte gæstearbejdere, altså borgere uden for Norden, og da EF blev til EU, fik vores europæiske medborgere ret til at stemme ved lokale valg. Derved har vi i dag tre forskellige kasser, danske statsborgere, unionsborgere, nordiske borgere og øvrige statsborgere.

Liberal Alliance kan ikke støtte det rene beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som lægger op til at fratage stemmeretten fra alle ikkedanske statsborgere. Det vil ganske enkelt være i strid med EU-retten, og derfor kan det ikke lade sig gøre juridisk. Men vi mener samtidig, ligesom forslagsstillerne, at der er behov for en justering af de nuværende regler. For vi deler grundlæggende det synspunkt, at valgret handler om mere end bare om opholdstid. Det handler om tilknytning, fælles værdier og en forståelse af et fælles demokrati, og når vi kan se, at der er en stadig stigende vælgergruppe på faktisk langt over 100.000 borgere, der kommer fra ikkevestlige lande, og som ikke har formået at opnå et dansk statsborgerskab, så mener vi, at det er værd at kigge på, om den her gruppe virkelig skal have ret til at stemme til kommunale valg uden at være statsborgere. Derfor mener vi i Liberal Alliance, at stemmeretten ved kommunale valg fremover bør forbeholdes borgere fra Danmark og EU-lande og fra de bilaterale aftaler, vi har med f.eks. Norge, Island og Storbritannien. Så det vil vi stille et fælles ændringsforslag om sammen med Konservative og Danmarksdemokraterne, og det vil sige, at statsborgere fra øvrige lande uden for disse grupper, altså 220.000 personer, ikke længere automatisk vil kunne have stemmeret efter blot 4 års ophold.

Det er en ny position fra Liberal Alliance, og det er en beslutning, som vi er kommet frem til efter mange drøftelser. For vi er bevidste om, at det her også i udgangspunktet vil ramme nogle borgere fra vestlige lande, som vi traditionelt set har et fornuftigt forhold til – det kunne være amerikanere eller thailændere – og vi må bare erkende, at vi ikke kan se bort fra, at den oprindelige forudsætning for de nuværende meget lempelige stemmeregler er bristet. For dengang man indførte de her regler i 1980'erne, stod der, at man regnede med, at det ville gælde et begrænset antal personer på omkring 30.000, og det var altså inklusive EU-borgere, og i dag taler vi om flere hundrede tusinde. Ja, det er faktisk 0,5 million, hvis vi tæller EU-borgerne med, og i kommuner som Ishøj og Brøndby er næsten hver femte vælger en ikkevestlig udlænding uden et dansk statsborgerskab.

Samtidig ser vi, at kommunalvalgkampen flere steder foregår på fremmede sprog, at der oprettes partier med mærkesager, der intet har at gøre med kommunalpolitik, og at kandidaters etnicitet i stigende grad betyder mere end deres holdninger. Det er ikke sundt for vores lokale demokrati. Derfor mener vi i Liberal Alliance, at tiden er kommet til at sætte en ny grænse. Valgretten bør knyttes til de lande, som vi deler fælles værdier og demokratiske traditioner med. Vi foreslår samtidig, at vi i Danmark, ligesom med Storbritannien, indgår bilaterale aftaler med de lande, vi har et tillidsfuldt samarbejde med. Det er en balanceret og realistisk tilgang, som både tager hensyn til vores internationale forpligtelser og beskytter det lokale folkestyre. Så tusind tak for ordet.

Tak. Den første spørger er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Vi behandler jo i dag Dansk Folkepartis forslag om at tage stemmeretten fra op imod 500.000 mennesker til kommunal- og regionsrådsvalg. For mig at se er forslaget på den måde et slags trin 1 i en drejebog, som Dansk Folkeparti selv har lagt frem. Trin 1 handler jo om eksklusion, hvor man tager stemmeret og også statsborgerskab fra nogle mennesker. Trin 2 handler om at internere disse mennesker i nogle fængselslignende lejre. Og trin 3 er så deportationer.

Nu, hvor Liberal Alliance har flyttet sig på i hvert fald det, der vedrører trin 1, så må det oplagte spørgsmål til Liberal Alliance, hvad jeg traditionelt opfatter som et frihedselskende parti, jo være, hvordan man så også forholder sig til trin 2 og trin 3, som indeholder internering og deportation.

Ordføreren.

Liberal Alliance kommer som sagt ikke til at stemme grønt til det her forslag, for vi vil ikke fjerne stemmeretten for en halv million mennesker, f.eks. de EU-borgere, som der er. Vi vil stille et ændringsforslag, der fjerner stemmeretten for ikke-EU-borgere og ikkenordiske statsborgere. For det synes vi der er nogle logiske og nødvendige konsekvenser ved at gøre.

Alle de andre forslag, som ordføreren omtaler, har jo ikke noget at gøre med det her specifikke forslag, men vi har ikke nogen planer om at lave interneringslejre og sende folk ud. Men Kærshovedgård er jo også et sted, hvor man sætter folk, der er udvist, hen, indtil de kan blive hjemsendt, og det skal vi selvfølgelig fortsætte med.

Spørgeren.

Tak for svaret. Har Liberal Alliance så måske bare en flig af bekymring for, hvad det er for en vogn, man bliver spændt for? For i pressen kan man jo følge Dansk Folkepartis drejebog for, hvor det er, man gerne skal ende. Så har Liberal Alliance som et af Danmarks frihedselskende partier ikke bare en lille flig af bekymring for, hvor vi er på vej hen?

Ordføreren.

Jamen vi er jo heldigvis flere forskellige borgerlige partier. Liberal Alliance har rykket sig, også på udlændingespørgsmålet, men vi er ikke helt derude, hvor Dansk Folkeparti er, og det synes jeg egentlig også vores tilgang til det her beslutningsforslag viser med ganske stor tydelighed, altså at vi er villige til at gå et skridt ad vejen, men ikke lige så langt som Dansk Folkeparti.

Tak. Den næste spørger er hr. Mads Olsen fra SF.

Jeg synes, at når man hører andre partier tale om, hvorfor de gerne vil tage stemmeretten fra særlig de 100.000 ikkevestlige borgere, så skyldes det jo en frygt for, at man langsomt ser Danmark blive forvandlet, og at der bliver indført alle mulige islamiske særhensyn. Sådan lyder begrundelsen. Jeg vil bare høre, om det er den sådan helt store grund til, at Liberal Alliance også nu bevæger sig ned ad den her vej, hvor man gerne vil tage stemmeretten fra så mange mennesker.

Ordføreren.

Vores udgangspunkt er, at for at have stemmeret i Danmark skal du være dansk statsborger, for det er den bedste måde, hvorpå vi kan sikre os, at folk er lovlydige, har tjent deres egne penge, kan det danske sprog og andre ting. Så indrømmer vi, at til lokale valg er det lidt noget andet end et folketingsvalg, for et kommunalvalg og et regionsrådsvalg handler jo primært om at fordele ressourcer og efterleve lovgivning, som vi laver herindefra. Derfor kan man godt udvide valgdeltagelsen dér til også at gælde personer, der f.eks. er vandrende arbejdstagere fra EU.

Men vi synes, det er vigtigt, at de personer, vi giver stemmeret, har en grundlæggende demokratisk forståelse og grundlæggende vil det samme og i hvert fald ikke vil underminere det, der er Danmark og det vestlige demokrati. Og der kan vi bare se meget tydeligt, at der er store og større vælgergrupper fra ikkevestlige lande, som nærmest kører nogle kontravestlige og kontradanske kampagner derude, og det synes vi er bekymrende.

Spørgeren.

Grunden til, jeg spørger, er jo, fordi jeg synes, det er lidt interessant at følge, hvad hr. Ole Birk Olesen siger på Facebook. Han siger f.eks., at partiet Frie Grønne er et »islamisk parti for især udenlandske statsborgere, som bor i København«.

Der synes jeg bare, det er interessant at se, at i København er der jo 16 pct. af de her ikkevestlige efterkommere og indvandrere, men når man kigger på, hvad Frie Grønne står til i meningsmålingerne, når de ikke engang op på 1 pct. De er på 0,5 eller et eller andet. Giver det ikke anledning til refleksion, at det jo ikke er bakket op i tallene?

Ordføreren.

Jo, det er en kendsgerning, at ikkevestlige statsborgere også stemmer markant mindre end vestlige statsborgere og danske statsborgere. Men det ændrer ikke på, at Frie Grønne jo selv har været ude at sige, at det, de ville prøve at gøre, var at mobilisere mange af de her vælgere, som ikke er danske statsborgere. Så vi kan se, der i hvert fald fra visse grupper er en politisk interesse i at se, om man kan mobilisere de her grupper af vælgere. Om der er nogle, der er bedre til det end andre, må vælgerne jo afgøre.

Den næste spørger er hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti.

Nu kan jeg bare lige sige til SF's ordfører, at grunden til, at Frie Grønne ikke har opbakning derude, er jo, at islamisterne synes, at Sikandar Siddique er en klovn, fordi han står og taler deres sag, og så går bagefter ud og taler om grundlæggende rettigheder til homoseksuelle. Der er jo ikke sammenhæng i de ting der, og så køber de jo ikke fortællingen. Altså, så det er jo derfor. Det er jo bare et spørgsmål om tid, før vi i Danmark også får et fuldstændig islamisk parti, som går den vej. Vi kan jo se det i de andre europæiske lande, så det skal nok komme, bare rolig; så SF kan være rolig og glæde sig til den tid.

Vi andre ser med frygt frem til den tid, hvor det kommer. Og en af de måder, vi bliver nødt til at skærme vores land og sikre Danmark mod kommende generationer, der kommer udefra og vil noget andet, end hvad vi gerne vil med Danmark, på, er jo også at kigge på de her tildelinger af statsborgerskaber. For et er jo, hvordan vi giver dem til dem fra ikkevestlige lande, men noget andet er, hvordan vi giver dem til dem fra de nordiske lande, hvor man i dag får det administrativt. Deler Liberal Alliance den bekymring, når vi kan se, at lande som Sverige i høj grad har tildelt statsborgerskaber til folk fra Mellemøsten, altså at vi også bliver nødt til at stramme op på det område, samtidig med at vi strammer op på, hvem der kan stemme til de her kommunalvalg?

Ordføreren.

Jeg forholder mig til det forslag, som vi behandler nu her, der ikke handler om statsborgerskaber i andre lande, men om valgret. Der vil jeg gerne også tilkendegive, at jo, det er en udfordring, vi kan se i forhold til lande – Tyskland, Frankrig og Sverige – som har haft en meget lempelig statsborgerskabs- og asylpolitik i mange år, for så bliver de jo en del af Det Europæiske Fællesskab med Schengensamarbejdet, nordisk pasunion, og hvad vi ellers har. Det er en udfordring, som jeg ved at vores ordfører på området, Sandra Elisabeth Skalvig, også er meget obs på. Men der er jo fordele og ulemper ved alting, og vi har heller ingen interesse i at melde os ud af Schengensamarbejdet, fordi Tyskland har haft en dårlig asylpolitik i mange år, for der også mange goder ved f.eks. den fri bevægelighed.

Spørgeren.

I Borgernes Parti skal vi nok fremsætte et beslutningsforslag, og så kan vi høre Liberal Alliances holdning til det her spørgsmål.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til den her udfordring, vi har, med folk, der er kommet hertil på asyl. Deler Liberal Alliance også, at det var en fejl med den proces, hvor man går fra asyl til permanent ophold, for der er jo stor sandsynlighed for, at de bliver her i de 4 år, indtil de så kan stemme?

Ordføreren.

Hvis vi forholder os til det her forslag, vil mange af de mennesker, der er kommet hertil på asylvilkår, jo komme fra ikkevestlige lande, og det er dem, vi gerne vil tage stemmeretten fra. For ja, det er jo problematisk i forbindelse med nogle folk, som kommer her og juridisk kun er her på et midlertidigt opholdsgrundlag, fordi de skal hjem igen, når der tryghed i deres eget land. Og der er ikke nogen logisk begrundelse for, at de skulle have stemmeret til et kommunalvalg – modsat f.eks. vandrende arbejdstagere. En polak har jo ret til at være i Danmark og arbejde, lige så lang tid han har lyst til at være her.

Den næste spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Altså, ud over Frie Grønne er det her med islamiske partier jo ikke et fuldstændig fjernt fænomen. Det er rigtigt, at vi ikke har haft nogen særlig kompetente islamiske partier herhjemme, og det er måske derfor, at man endnu ikke er lykkedes med at stable et ordentligt et på benene. Men i København har vi eksempelvis et islamisk parti, der hedder Fælles Fremtid. Jeg har selv været til vælgermøder med dem, hvor deres kandidat står og siger, at partiet går ind for at fremme islamiske interesser, at man vil omdanne kirker til moskéer osv.

Så det er jo et fænomen, der eksisterer. Er Liberal Alliance ikke enig i, at vi skal være meget opmærksomme på, om de islamiske parallelsamfund og dermed de islamiske interesser bliver udbredt via demokratiske valg, herunder vores kommunalvalg?

Ordføreren.

Jo, det synes vi at vi skal være meget opmærksomme på, og en af måderne at lave politisk handling på er jo at sige, at for at kunne stemme til kommunalvalget, skal du enten være dansk statsborger eller komme fra et land, som vi grundlæggende har gode erfaringer med, eller som deler en grundlæggende liberal og demokratisk livsopfattelse.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er helt enig. Så vil jeg høre Liberal Alliances ordfører ind til: Hvad tænker han, hvis han følger lidt med i, hvad der foregår i England, hvor man har shariadomstole, der sidder og dømmer i overensstemmelse med eller med henvisning til sharialoven i alt lige fra børnesager til skilsmissesager osv.?

Det er jo netop noget af det, der er baggrunden for, at vi fremsætter det her beslutningsforslag; det er en bekymring for, at det er en lignende fremtid, vi kan kigge ind i Danmark, hvis ikke der er nogen, der tager ansvar for at sætte en hegnspæl.

Ordføreren.

Vi holder faktisk meget øje med, hvad der foregår i Storbritannien, fordi vi synes, det er en bekymrende udvikling, der er derovre. Nogle steder er udviklingen kommet så langt, at der er hele byområder, hvor det er svært at genkende, at man skulle være i London eller i Storbritannien.

Det, som man vil kunne se på et mindre plan i Danmark, er jo, at hvis vi har byråd eller områder i Danmark, hvor der er en stor andel af ikkevestlige indvandrere, så vil man kunne se forslag om halalkød i institutioner, kønsopdelt svømning i svømmehaller og sådan noget. Det ville være en udfordring, det er allerede en udfordring i dag, og det vil vi jo gerne se om vi kan imødekomme.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ikke flere spørgsmål. Der er ikke nogen til stede fra Moderaterne, så derfor fortsætter vi med Det Konservative Folkeparti og byder nu velkommen til fru Lise Bertelsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti rejser vi en vigtig og legitim debat om, hvem der skal have stemmeret ved kommunale og regionale valg i Danmark. Forslaget handler om, at det fremover kun skal være danske statsborgere, der har valgret, og at borgere fra tredjelande dermed ikke længere skal kunne stemme til vores lokalvalg.

For Det Konservative Folkeparti er udgangspunktet klart: Stemmeret er et udtryk for tilknytning, ansvar og fællesskab. Vi mener, det er rimeligt, at man først får del i de rettigheder, der følger med demokratiet, når man også har forpligtet sig til Danmark, til vores sprog, til vores værdier og til vores samfund. Derfor har vi stor forståelse for intentionerne i forslaget. Det er ikke urimeligt at drøfte, om de nuværende regler, hvor tredjelandsborgere får stemmeret efter 4 års ophold, stadig afspejler tidens virkelighed. Vi er derfor åbne for at undersøge mulighederne for justeringer.

Vi vil også følge de kommende udvalgsbesvarelser tæt, og vi vil, som tidligere nævnt, også fremsætte et alternativ ved at stille et ændringsforslag, fordi vi synes, det her er en vigtig debat. For os handler den ikke om symbolpolitik. Den handler om tillid, ansvar og samhørighed. Vi skal værne om vores helt særlige danske demokrati, og det er vi fuldstændig enige om.

Det Konservative Folkeparti takker for fremsættelsen. Vi kommer som sagt med det her ændringsforslag, og vi vil følge behandlingen i udvalget. Tak for ordet.

Tak. Den første spørger er hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg ville bare takke for en, synes jeg, meget fin tale fra Det Konservative Folkeparti, som i hvert fald i sådan de retoriske vendinger viser en forståelse for, hvad det er for en situation, vi kigger ind i, hvis ikke nogen tager ansvar for det her område. Jeg tror, at man om måske allerede 10-20 år og i hvert fald om 50 år vil kigge tilbage på den her debat og kigge på, hvad det var for nogle partier og politikere, der tog ansvar for, hvis man skal tage lidt store ord i munden, at frelse Danmark fra den undergang, vi kigger ind i, hvis ikke vi sætter nogen grænsehegn op for, hvem det er, der får adgang til at påvirke fremtidens samfund.

Jeg synes jo ikke, at ændringsforslaget for alvor imødekommer forståelsen for, at det her altså også er en alvorlig situation, selv for EU-borgere, fordi der har været så lemfældig en tildeling af statsborgerskaber i andre europæiske lande. Men ikke desto mindre synes jeg, det er positivt, at man bakker op om den overordnede intention om, at tredjelandsborgere ikke skal have stemmeret i Danmark.

Ordføreren.

Vi hører absolut den bekymring, der bliver rejst her i forhold til den her lempelse i andre lande for at give statsborgerskaber. Det tænker jeg da selvfølgelig også er noget, vi skal drøfte fremadrettet.

Ønsker spørgeren anden bemærkning? Det er ikke tilfældet. Derfor er der ikke flere spørgsmål. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Enhedslisten kommer ikke til at støtte det her beslutningsforslag. Det gør vi jo ikke, fordi vi siden indførelsen af grundloven fra 1849 gradvis har udvidet de demokratiske rettigheder. For Enhedslisten handler det, at vi har et velfungerende demokrati, også om, at vi sikrer, at så mange som overhovedet muligt får muligheden for at kunne deltage i demokratiet og få de demokratiske rettigheder.

Nu står vi så her i Folketingssalen i dag i år 2025 og skal til at begynde at rulle demokratiske rettigheder tilbage og tage dem fra omkring en halv million borgere, som bor i Danmark. Mange af dem arbejder i Danmark, betaler deres skat i Danmark og sender deres børn i dagtilbud, og nogle af dem arbejder i dagtilbud. Det er vores naboer. Det er nogle af dem, vi drikker kaffe sammen med. Det er så til dem, vi skal sige, at de skal ikke have retten til at kunne stemme til lokalvalg i Danmark. Det kommer Enhedslisten under ingen omstændigheder til at støtte.

Vi er tværtimod af den opfattelse, at vi skal fortsætte med at udvide de demokratiske rettigheder, og at det er den måde, vi styrker demokratiet på, ikke ved at begrænse de demokratiske rettigheder. Derfor kommer Enhedslisten til at stemme imod det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Det her handler jo om, hvad det er for nogle værdier, kommunale kandidater eller folk, der stemmer til vores kommunalvalg, bærer med sig. Derfor vil jeg egentlig høre Enhedslisten om, hvad Enhedslisten mener om, at partiets spidskandidat i Brøndby Kommune har været ude at hylde lederen af den kurdiske terrororganisation PKK. I et opslag på Instagram hylder Fatih Baran terrorlederen med ordene: Stort tillykke med fødselsdagen, åh store leder.

Det er jo netop det, vi er bekymret for, altså at det er den fremtid, vi kigger ind i, hvor det er sådan nogle værdier, der kommer til at præge både lokale kandidater og folk, der stemmer til vores kommunalvalg. Hvad mener Enhedslistens ordfører om det?

Ordføreren.

Først og fremmest går jeg ud fra, at hr. Mikkel Bjørn udmærket er klar over, at Fatih Baran har sagt, at det på ingen måde skal forstås som, at han har bakket op om terror eller terrorhandlinger, men at det tværtimod også har handlet om, at PKK jo nu også har nedlagt våbnene og indgår i en demokratisk proces.

Derudover handler det her jo ikke kun om, hvad Fatih Baran har sagt om PKK-lederen. Det her handler jo også om nogle helt fundamentale demokratiske værdier, netop hvordan vi imødegår den type af synspunkter. Det gør vi jo netop i en demokratisk debat, altså det er der, vi skal imødegå trusler om terror eller anprisninger af den. Det er jo også det, Fatih Baran så udmærket gør her ved at sige, at han klart tager afstand fra den type af handlinger og den type af ytringer, men at han bakker op omkring den fredsproces, der er indledt, og at PKK også har nedlagt deres våben.

Spørgeren.

Jeg tror, at hr. Peder Hvelplund og Enhedslisten skal have guldmedaljen for absurde udenomsforklaringer. Man har en kandidat, der til lederen af en terrororganisation skriver: Stort tillykke med fødselsdagen, åh store leder. Det er da en åbenlys hyldest af en mand, der har stået i spidsen for en kynisk terrororganisation, der har henrettet civile. Det kan Enhedslistens ordfører da ikke for alvor mene at man kan forsvare i et demokratisk samfund.

Ordføreren.

Nej, det har Fatih Baran heller ikke gjort. Fatih Baran har tværtimod klart sagt, at den type af handlinger tager han fuldstændig, klart og utvetydigt afstand fra, men at han jo bakker op om den fredsproces, der er indledt , og at PKK har nedlagt våbnene.

Så handler det her jo ikke kun om borgere. Det her handler f.eks. også om en tidligere borgmester ovre på Samsø, som var hollandsk statsborger, og som blev valgt som borgmester af lokalbefolkningen på Samsø, men som havde svært ved at opnå statsborgerskab, fordi han ikke kunne give sig selv hånden. Det er også den type af borgere, som Dansk Folkeparti her vil fratage muligheden for at kunne stemme til et lokalvalg eller at kunne stille op til et lokalvalg. Der var lokalbefolkningen på Samsø så uenig med Dansk Folketing i, at det ville være urimeligt.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)