Indfødsretsudvalget (IFU) Alm. del

Samling: 2025-26

Spørgsmål 7

Vil ministeren kommentere artiklen »Nye tal: Stor del af bandekriminelle er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande«, berlingske.dk, 20. oktober 2025, herunder at syv ud af ti dømte for bandekriminalitet er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der slipper for frakendelse af indfødsret? Vil ministeren i relation til ministerens egen udtalelse i artiklen: »Jeg ved, at der p.t. verserer en sag ved landsretten, hvor en person i byretten har fået frakendt sit danske statsborgerskab pga. bandekriminalitet. Hvis sådanne sager ender med, at vi ikke kan frakende statsborgerskabet alligevel, så beviser det endnu en gang bare, at der er ting, der ikke fungerer med fortolkningen af de internationale konventioner. Derfor arbejder regeringen også på at udfordre rammerne af de konventioner indefra«, bekræfte, at bandemedlemmer med ret til dobbelt statsborgerskab slap for frakendelse af dansk indfødsret i dommen TfK2023.623 under henvisning til Europarådets konvention om statsborgerret, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for, hvordan ministeren har udfordret den, når det indtil videre kun er partierne ved Borgerligt Konvent i Fredericia den 6. september 2025, der har gjort op med den?
Dato: 21-10-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: indfødsrets og naturalisering

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-10-2025
Modtaget: 21-10-2025
Omdelt: 21-10-2025

Spm. om frakendelse af statsborgerskab for bandemedlemmer og regeringens udfordring af Europarådets konvention om statsborgerret

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version