Indfødsretsudvalget (IFU) Alm. del

Samling: 2025-26

Spørgsmål 23

Vil ministeren kommentere artiklen »Teenager knivdræbt: To af de tiltalte har en helt særlig relation«, tv2ostjylland.dk, 22. oktober 2025, herunder sætningerne: »Anklagemyndigheden kræver også, at de to brødre bliver udvist af Danmark, da de ikke er danske statsborgere« og »Tidligere havde anklagemyndigheden også taget forbehold for at kræve, at en af de tiltalte skulle frakendes sin danske indfødsret – altså få frataget sit danske statsborgerskab. Det havde anklagemyndigheden dog frafaldet inden sagens begyndelse«? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor anklagemyndigheden droppede påstanden om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning for en af de tiltalte, herunder for i hvilket omfang vedkommende har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer, lovgrundlaget herfor, oprindelsesnationaliteten, vedkommendes ret til dobbelt statsborgerskab, samt for om det er statsborgerretskonventionen, der er til hinder for at der kan ske frakendelse i den type sag?
Dato: 24-10-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: indfødsretsprøve

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 24-10-2025
Modtaget: 24-10-2025
Omdelt: 24-10-2025

Spm. om begrundelse for frafald af påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning i drabssag med tiltalte af udenlandsk oprindelse

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version