Boligudvalget (BOU) Alm. del

Samling: 2025-26

Spørgsmål 1

Vil ministeren redegøre for, hvordan bygningsreglementets nuværende krav til elevatorers og trappeopganges størrelse tager højde for redningsberedskabets behov for at kunne evakuere borgere sikkert og hurtigt fra etageboliger, herunder i tilfælde hvor en patient skal transporteres liggende på båre, og om ministeren vil tage initiativ til at skærpe kravene, så elevatorer og trappeopgange i nye byggerier fremover opføres med dimensioner, der muliggør forsvarlig redning og evakuering? Der henvises til »Hjertestop i etagebyggeri – bygningens konstruktion afgør udfaldet« på kf.dk, den 3. oktober 2025 og »Etagebyggeri med små elevatorer forsinker behandling ved hjertestop« på via.dk, den 24. september 2025.
Dato: 07-10-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: byggeri

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 07-10-2025
Modtaget: 08-10-2025
Omdelt: 08-10-2025

Spm. om krav til elevatorer og trappeopgange i etagebyggeri ved evakuering og båretransport

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version