Aktstk. 16 Tidligere fortroligt aktstykke AU af 26. juni 2025 om fordyrelse af det nye Nemkontosystem

Af: Minister for digitalisering Caroline Stage Olsen
Folketingsår: 2025-26
Status: Tiltrådt

Om aktstykket

Fremsat:
02-10-2025
Afgjort:
26-06-2025
Paragrafområde:
§ 25 Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Afgørelse:
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 26-06-2025 (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Alternativets medlemmer, der stemte imod aktstykket)
Påtegning
SF’s og ALT’s medlemmer af udvalget stemmer imod aktstykket og forholder sig stærkt kritisk over for, at etableringen af et nyt Nemkontosystem bliver både forsinket og fordyret. Allerede inden projektet reelt er gået i gang, er det blevet 52 pct. dyrere og 54 pct. forsinket i forhold til den oprindelige plan. Det finder partierne dybt problematisk. Nemkontosystemet er en grundpille i den digitale infrastruktur, som alle borgere skal bruge. Når staten indgår kontrakter på vegne af fællesskabet, skal det ske med høj tillid til både økonomi og kvalitet. Det er tydeligt, at det ikke er tilfældet her. Partierne mener, at kontrakten bør annulleres, og at udbuddet om et nyt Nemkontosystem bør gå om. Partierne noterer, at dette kun kan ske, hvis Finansudvalget afviser aktstykket – og det opfordrer vi til, at man gør. Partierne bemærker endvidere, at det desværre ikke er første gang, at vi ser dårlig håndtering af statslige itprojekter. Når det ovenikøbet gælder kritisk infrastruktur, må kravene til ansvarlighed og styring være skærpede. Vi ser igen og igen, at it-projekter ender med markante fordyrelser og forsinkelser. Det må få konsekvenser. Partierne foreslår derfor, at hvis et projekt overskrider den oprindelige udbudspris med f.eks. mere end 50 pct., bør det automatisk føre til, at udbuddet går om, gældende i de tilfælde, hvor projektet endnu ikke er påbegyndt. Det handler om at sikre ordentlighed i brugen af offentlige midler og om at genopbygge tilliden til statens evne til at styre store it-projekter.

Filer

Dokumentdato: 26-06-2025
Modtaget: 26-06-2025
Omdelt: 03-10-2025

Tiltrådt aktstykke

20251_aktstk_afgjort16.pdf