Spm. nr. S 1091

4) Til erhvervsministeren af:

Pelle Dragsted (EL):

Agter regeringen – i lyset af de fortsatte prisstigninger på fødevarer – at tage de meget høje fødevarepriser alvorligt og undersøge detailmarkedet for fødevarer i dybden, f.eks. ved at bevillige og afsætte midler til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal efterforske, hvorvidt der sker uregelmæssigheder til skade for forbrugerne på fødevaremarkedet, undersøgelser og efterforskninger, som det f.eks. er bevilliget og udført i Norge og Sverige?

Værsgo til hr. Pelle Dragsted til at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Agter regeringen – i lyset af de fortsatte prisstigninger på fødevarer – at tage de høje fødevarepriser alvorligt og undersøge detailmarkedet i dybden, f.eks. ved at bevillige og afsætte midler til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal efterforske, hvorvidt der sker uregelmæssigheder til skade for forbrugerne på fødevaremarkedet, undersøgelser og efterforskninger, som det f.eks. er gennemført i Norge og Sverige?

Ministeren.

Tak for ordet, formand, og tak for spørgsmålet. Det korte svar er, at det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen faktisk allerede gjort. Det skal jeg vende tilbage til. Men jeg er i udgangspunktet rigtig glad for, at vi er enige om, at konkurrence er vigtig, og så tror jeg, når man kigger på den måde, som fødevarepriserne har udviklet sig på, at det jo er noget, vi alle sammen mærker – også i min lokale Netto må man sige, at de udsving, der er på nogle af produkterne, er meget voldsomme.

Inflationen i 2022 og 2023 ramte jo så både Danmark og resten af kloden hårdt, og det, som jeg tror er vigtigt, når man diskuterer fødevarepriserne, er at sige, at i Danmark er fødevarepriserne faktisk steget mindre end i resten af EU. Ser man på tiden siden 2022, er det ca. 5 pct. mindre. Regeringen er som sagt opmærksom på det, og det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også. Regeringen har i forbindelse med diskussionen om den høje inflation og dens påvirkning, nedsat et forum for forbrugerpriser, som er mødtes årligt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har igangsat en skærpet prisovervågning og har udgivet en årlig rapport og status på det. Den seneste kom her i oktober måned. Styrelsen er også tæt ind over og har grebet ind i flere af de store fusioner i dagligvarebranchen, så konkurrencen sikres, ikke mindst ned i det enkelte lokalmiljø.

Konkurrencemyndighederne i Norge har uddelt nogle ret store bøder, for 4,9 mia. norske kroner til tre dagligvarekæder for systematisk, ulovligt prissamarbejde. Det er her, hvor jeg kommer tilbage til det, jeg startede med, nemlig at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en tilsvarende undersøgelse i Danmark, men har ikke fundet nogen tegn på, at det har fundet sted. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er dog forsat i dialog med de største dagligvarekæder om deres prispolitik.

Så det korte af det lange er, at den undersøgelse, der er henvist til man har lavet i Norge, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede lavet i Danmark.

Spørgeren, værsgo.

Grunden til, at jeg stiller spørgsmålet, er jo, fordi danskerne oplever stigende priser nede i supermarkedet. Jeg var nede i mit eget forleden dag, og der kostede en pakke smør 35 kr.

Det er rigtigt, hvad ministeren siger, at det her rammer os alle sammen, det bliver dyrere at være dansker, men det rammer jo også ekstremt skævt. Det er jo f.eks. folkepensionisterne, førtidspensionisterne, den lavtlønnede enlige forsørger, som rammes allerhårdest af det her. Jeg har faktisk oplevet folkepensionister eller i hvert fald ældre mennesker, som har måttet lægge ting tilbage, når de kom ned til kassen, og det synes jeg er utrolig trist.

Det, der er med det her, er jo, at det ikke er sådan, at de penge forsvinder ud i det blå. Vi ved, at råvarepriserne er faldet, det gælder på rigtig mange områder, at inflationen generelt ikke længere banker derudaf, heller ikke når vi ser på energipriser og andet. Til gengæld ser vi overskuddene stige hos de store spillere. Det har vi set hos Salling Group, det har vi set hos Arla, og vi har også set nogle meget høje afregningspriser ude hos de store jordbrugere. Så de penge, danskerne betaler, forsvinder ikke ud i den blå luft; de forsvinder ned i lommerne på nogen, som formår at drive priserne op.

Regeringen har siddet alt for stille, alt for stille i forhold til det her store, store problem for danskerne, og jeg er også ked af at høre erhvervsministeren i dag ligesom slå det nonchalant hen med, at det har man såmænd undersøgt. For virkeligheden er, at den nidkærhed, man har anvendt i Norge og Sverige, er en helt anden end den, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft mulighed for herhjemme med de ressourcer om muligheder, regeringen giver den. Det er slet, slet ikke tilstrækkeligt nede på et niveau af en vurdering af, hvordan detailpriserne følger leverandørpriserne. Det er det niveau, man har undersøgt det på i både Sverige og Norge, og det er det, vi også skal gøre i Danmark. Der er brug for en regering, som stiller sig på danskernes side og sikrer, at vi får priserne på almindelige fødevarer ned.

Ministeren.

Det er simpelt hen ikke rigtigt, at man beskylder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for nærmest at være passiv. Der laves løbende undersøgelser af udviklingen i detailhandlen, og på baggrund af disse omfattende undersøgelser har man kontrolleret og grebet ind i flere store fusioner, det gælder eksempelvis Rema 1000 og Aldi, Salling og Aldi, Coop og OK og Salling og Coop. Så det, der bliver sagt, er simpelt hen ikke rigtigt. Det, der til gengæld er rigtigt, er, at Enhedslisten var totalt fraværende, dengang regeringen besluttede sig for at sørge for, at dem, der bl.a. er ramt af det her, fik lidt flere penge mellem hænderne, eksempelvis de enlige forsørgere, som med den skattereform, vi har lavet, har fået 5.100 kr. årligt i et forhøjet beskæftigelsesfradrag. Det kunne Enhedslisten jo have valgt at stemme for, så havde man haft lidt hold i det, man står og anklager regeringen for.

Spørgeren, værsgo.

Nu var der jo nogle andre, der fik nogle endnu større skattelettelser, men det hjælper jo heller ikke meget at give lønmodtagerne eller pensionisterne skattelettelser. Pensionisterne fik i øvrigt 0 kr., og det er dem, der er hårdest ramt; det håber jeg at regeringen husker. Pensionisterne blev snydt igen, hr. erhvervsminister, som de gør, hver gang socialdemokratiske ministre og regeringer deler skattelettelser ud. Men lad det ligge. Vi snakker om priserne på fødevarer, som rammer rigtig skævt. Vil regeringen tage initiativer? I Sverige har man gennemført langt mere grundige undersøgelser, og man har konstateret, at supermarkederne bruger det, de kalder oligopolistiske prisstrategier mod forbrugerne. I Norge har man uddelt milliardbøder. Har regeringen nye initiativer på vej for at beskytte danskerne mod de her overpriser på de dagligvarer, som vi er allermest afhængige af, eller vil man fortsat se til fra sidelinjen?

Tak. Så er det ministeren.

Altså, det er ikke rigtigt, når står spørgeren står og siger, at regeringen ikke har gjort noget for pensionisterne. Vi har forhøjet ældrechecken permanent. Det var Enhedslisten selv med til. Jeg synes ikke, at det, man står og siger, er rigtigt. Det, der til gengæld er rigtigt, er, at regeringen har lavet en skattereform, som har givet enlige forsørgere 5.100 kr. årligt i et forhøjet beskæftigelsesfradrag. Dem, der bliver lidt længere på arbejdsmarkedet, har fået en seniorpræmie til pensionister, som arbejder efter pensionsalderen. Fra 2026 er det 13.600 kr. første år, og næste år er det 8.000 kr. Det kunne man jo have stemt for. Det her handler om, at vi selvfølgelig skal følge det og sikre, at der er rigtig konkurrence, og det har vi konkurrencemyndigheder der gør. Man har kontrolleret og grebet ind i de fusioner, der har været.

Så er det spørgeren med sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Vi er rigtig glade for at have været med til at hæve ældrechecken. Det er omkring hver femte folkepensionist, der får glæde af det. De resterende gør ikke; de har oplevet et stort tab i deres købekraft over det seneste år. Jeg hører det på erhvervsministeren, som om man ikke har tænkt sig at gøre mere, og som om det er fint, at en pakke smør skal koste 35 kr., når danskere med lave indkomster skal ned i supermarkedet. Det her er noget af det, der bekymrer folk allermest – almindelige danskere. Men regeringen vil hellere diskutere, hvem der har givet den ene skattelettelse eller den anden skattelettelse. Erhvervsministeren er ansvarlig for det her område. Hvad vil erhvervsministeren gøre for at sikre, at de her priser kommer ned på et niveau, der er rimeligt, i en situation, hvor vi ser råvarepriser og andet på mange områder falde, men vi til gengæld ser lommerne blive fyldt på nogle af de selskaber, som tjener penge på dagligvarer?

Så er det ministeren for at besvare.

Jeg tror sådan set ikke, at vi er uenige om, at der er en udfordring her. Det er vi ikke. Det er et stort problem, og det er også derfor, vi følger meget nøje med i det. Vi har lige givet vores konkurrencemyndigheder et nyt og ret skarpt værktøj, et markedsefterforskningsværktøj, som betyder, at man kan gå betydelig mere direkte efter det her. Jeg nævnte de der forskellige fusioner før som et eksempel på, at man faktisk gør noget og har gjort noget og har sikret – for netop at bevare konkurrencen ikke mindst der, hvor folk oplever de stigende priser i de lokale butikker – at der er tilstrækkeligt udbud, så konkurrencen kan blive skærpet. Og så handler det jo om, hvad man har i pengepungen. Der synes jeg bare, at det klinger utrolig hult, at Enhedslisten ikke vil være med til at sikre, at enlige forsørgere og pensionister bliver lidt længere på arbejdsmarkedet og får tusindvis af kroner ekstra i pengepungen om året. Men det var Enhedslistens valg.

Tak. Vi fortsætter i spørgerrækken. Det næste er spørgsmål nr. 7 (spm. nr. S 1043) til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.