1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste side).
SPØRGSMÅL:
1) Til justitsministeren af:
Betina Kastbjerg
(DD):
Hvad mener ministeren om, at rockerbanden Comanches ifølge politiet er ved at etablere sig i Herning?
(Spm. nr. S 863, skr. begr.).
2) Til erhvervsministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Finder ministeren det proportionelt, at en restaurant, bar eller natklub risikerer at miste sin alkoholbevilling på baggrund af en enkelt, måske uberettiget, klage over racisme, hvis regeringens nylige udspil om racisme bliver vedtaget?
(Spm. nr. S 828 (omtrykt)).
3) Til transportministeren af:
Mette Thiesen
(DF):
Vil ministeren se på, om reglerne for, i hvilke tilfælde og i hvor lang tid en frakendelse af chaufførkort skal gælde, bør revideres, eftersom det åbenbart er således, at seksualforbrydere igen og igen kan generhverve deres chaufførkort og dermed fortsætte med at begå seksualovergreb i deres hyrevogne?
(Spm. nr. S 862).
4) Til transportministeren af:
Kenneth Fredslund Petersen
(DD):
Er ministeren enig i, at opkrævningen af bøder for manglende betaling af kilometerafgiften har været præget af kaos og skabt en enorm frustration i vognmandsbranchen?
(Spm. nr. S 864).
5) Til skatteministeren af:
Kristian Bøgsted
(DD):
Mener ministeren, at de nye retningslinjer for kompensation for CO2-afgift på fiskeriet samt udgifterne ved udleveringsanlæg kan håndteres uden at skabe markant mere bureaukrati?
(Spm. nr. S 816, skr. begr. (omtrykt)).
6) Til skatteministeren af:
Kristian Bøgsted
(DD):
Mener ministeren, at opkrævningen af CO2-afgift på fiskeriet fungerer optimalt, når det ikke er muligt at redegøre for, hvor meget CO2-afgift olieleverandørerne isoleret set har faktureret til fiskeriet?
(Spm. nr. S 850, skr. begr.).
7) Til skatteministeren af:
Peter Kofod
(DF):
Har ministeren tænkt sig at justere beregningsmodellen eller finde andre løsninger, så autocamperne igen kan købes med nogenlunde samme niveau i grønne afgifter som i 2024?
(Spm. nr. S 843, skr. begr.).
8) Til skatteministeren af:
Nick Zimmermann
(DF):
Vurderer ministeren, at det harmonerer med princippet om, at skatteborgernes penge skal sikre bedst mulig velfærd til danskerne, når ministerierne samlet i perioden 2019-2024 har afholdt udgifter på over 123 mio. kr. til fratrædelsesordninger for chefer, og vil ministeren fremlægge årsagen til, at Skatteministeriet alene udgør knap 27 mio. kr. af det samlede beløb?
(Spm. nr. S 865, skr. begr.).