Hvis vi ikke tager lovgivning seriøst, bliver det ligegyldigt at vedtage ny lovgivning. Lovforslaget her handler i sin essens om at lade forsvarsministeren og beredskabsministeren afvige fra anden dansk lovgivning og fra andre myndigheder i det her land. Grundet lovforslagets brede og omfattende karakter har det været afgørende i processen at udbore forslagets legalitet. Jeg har brugt meget tid på at undersøge det og særlig forslagets hjemmel i forhold til at mindske offentlig inddragelse som klageadgang og høringer. Desværre mener jeg, at der stadig væk hersker tvivl om de her spørgsmål.
Det bør være i vores alles interesse, at vi tester ministeren på, hvor grænserne går. For grænserne for regeringens magt er afgørende for at holde sammen på det demokratiske fundament, vi har bygget det her samfund på. Den her lov er exceptionel. Den er ikke længere en udvikling af vores retssamfund. Der bygges ikke oven på, udvides eller forbedres. I stedet er der tale om en tilbagerulning – ikke i forhold til noget specifikt; det er en generel hjemmel til, at regeringen ikke skal følge den danske lovgivning, der bliver vedtaget i det her Folketing.
Der er noget performativt selvmodsigende over den handling, som Folketinget er i gang med. Vi kan ikke på den ene side tage lovarbejdet seriøst, dvs. sidde her og stemme, behandle ændringsforslag, skrive betænkninger osv., og så samtidig erkende indholdet af den her lov, der er en direkte afmontering af alt det her. Selvfølgelig kan man opdatere en lov eller diskutere, hvorvidt en forældet lov skal gælde, men lovforslaget her er en handling, der siger, at potentielt alt, hvad der foregår herinde i forhold til at stemme, behandle ændringsforslag, skrive betænkninger osv., er overflødigt og skal derfor ikke finde anvendelse.
Men det er faktisk endnu mere voldsomt ud fra et demokratisk perspektiv. For lovens konsekvens er, at uanset hvilken lov der vedtages til næste 3 år, og uanset hvad en kommunalbestyrelse, et nævn eller et regionsråd beslutter de næste 3 år, så kan regeringen ud fra en sikkerhedsvurdering vælge ikke at følge loven samt afvige fra de lokale myndigheders beslutninger. Det kommer til at gælde på et hav af områder. Specifikt ved vi, at det gælder miljøområdet og flere afgørende punkter for borgernes retssikkerhed, men potentielt set kan det gælde alt, fordi der netop ikke er lavet en afgrænsning og en udtømmende liste over, hvilke områder loven kan dække.
Kritikken her kan derfor opsummeres: Der er ikke klare hegnspæle for, hvad lovforslaget dækker over. Ministeren sagde til samrådet i går, at sådanne hegnspæle og præciseringer skal være åbne for fortolkning i forslaget og skal derfor ikke præciseres. Det er jeg meget uenig i, og jeg mener, at vi som Folketing bør skabe klare rammer. For så længe der refereres til sikkerhedspolitiske hensyn, er alle love og beslutninger, der vedtages de næste 3 år, de facto sat på standby. Folketinget sendes på en måde de facto hjem i en periode, og decentrale og lokale myndigheder bliver institutioner uden reel politisk magt i en periode.
Det er en situation, vi normalt ville kalde nødretstilstand, men nu er det bare politik. Folketinget kan sagtens udvise blind tillid til ministeren og regeringen, men vores samfundsmæssige rolle herinde er at sikre lovmæssigt, at sådanne brede beføjelser ikke samles hos regeringen, for det undergraver den demokratiske og politiske funktion. Hvis Folketinget ikke interesserer sig for, om der er juridiske hjemler til forslagets beføjelser, magtcentralisering og afmontering af vores retssystem, bliver det performativt selvmodsigende, nemlig fordi de mennesker, som har kæmpet for at blive en del af det her lovapparat, nu med den handling erklærer, at lovarbejde ikke er vigtigt. I stedet ses love og regler som barrierer.
For at afgrænse lovforslagets anvendelsesområde har jeg stillet endnu tre ændringsforslag til den her tredjebehandling. Det handler om fjernelsen af muligheden for at afskaffe klageret, fjernelsen af muligheden for at omgå nævnsafgørelser og præcisering af afgrænsningen af § 3 til kun at gælde sikkerhedsformål og ikke lovens bredere anvendelsesområde. Alle tre forslag handler om at fjerne usikkerheden om lovens legalitet i forhold til Århuskonventionen.
Jeg vil derfor opfordre alle til at stemme for ændringsforslagene og imod lovforslaget. For denne lov er endnu et skridt i en retning af at nedbryde vores legalistiske system og dermed lovarbejde som sådan.