Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 2. behandling af lovforslag nr. L 222:

Forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.

Af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 26.06.2025. 1. behandling 14.08.2025. Betænkning 02.09.2025).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det er først fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Dette lovforslag centraliserer magten hos regeringen. Borgere, organisationer, kommuner, regioner og myndigheder tilsidesættes. Prisen, regeringen er villig til at betale, er alles retssikkerhed. De skriver direkte i lovforslaget, at de vurderer sikkerhed over retssikkerhed. Det er en anormal tilgang til lovgivningen. Men der er også en anden pris, for magtcentraliseringen koster også på den moderne effektive forvaltning, hvor alle kan bidrage til at kvalificere statens beslutninger.

Jeg har stillet en række ændringsforslag, hvis formål er at afgrænse anvendelsen af det her lovforslag kraftigt. For der er grundlæggende ikke argumenter for at give regeringen så brede beføjelser. Lige nu kan loven anvendes i alle de tilfælde, regeringen vurderer det er nødvendigt. Det er fuldstændig unødvendigt. Det, som før var undtagelser under sikkerhedspolitisk force majeure, bliver nu til den politiske hovedvej.

Enhedslisten har også stillet et par ændringsforslag, som ville have afgrænset anvendelsen af magten, samt begrænse de retspolitiske problemer. Men de kommer desværre ikke til afstemning efter de nye regler, som begrænser oppositionens mulighed for at udøve deres grundlovssikrede ret til at være lovgivere. Mine ændringsforslag er heldigvis kommet til afstemning; tak til Enhedslisten, Alternativet og Borgernes Parti for at støtte det.

Med ændringsforslag nr. 4 foreslår jeg at nedsætte en kommission bestående af flere medlemmer, der skal behandle det, hver gang loven skal anvendes. Det vil reducere magtcentraliseringen kraftigt. I international, europæisk og dansk lov er vigtigheden af de forskellige roller hos den enkelte borger, organisation, kommune, region og myndighed betonet i lovtekster. Det er vigtigt ikke at afskære alle disse dele af civilsamfundet og ikke at underminere den decentralisering af magten, som vi har opbygget siden anden verdenskrig. Jeg har stillet et ændringsforslag nr. 6 om at begrænse afskæringen af klageadgang og et ændringsforslag nr. 8 om at begrænse afskæringen af offentlige høringer. Mit forslag er, at der skal være en specifik begrundelse for lovens anvendelse, og at der skal være en klar afgrænsning af de ekstraordinære tilfælde.

Jeg har også stillet et ændringsforslag nr. 12 om, at private aktører, kommuner osv. ikke skal afholde udgifter foranlediget af et projekt, der er besluttet af regeringen i henhold til den her lov. Loven tydeliggør, at der er et behov for, at vi minder hinanden om, hvorfor klageadgang, administrativ decentralisering og offentlige høringer osv. er vigtige. Det er vigtigt, fordi det har en retsbeskyttende funktion, og fordi det har en kvalificerende styringsfunktion. Borgere, organisationer og private virksomheder skal beskyttes over for staten, men klageadgang, decentralisering og offentlighed er også en del af den moderne stat, hvor borgere, organisationer, virksomheder osv. spiller en kvalificerende rolle i forhold til administration og politiske beslutninger.

Demokratisk kan man sige, at flere ved bedre, som Alternativet også siger, og det er værd at bemærke, at Danske Advokater i deres høringssvar f.eks. skriver, at det er jo kun er relevante klager, som behandles. Så al information fra offentligheden er relevant for de offentlige beslutninger. Men ved at afskære en klageret, centralisere magten og fjerne offentlige høringer fjerner regeringen ikke blot borgernes rettigheder, men fjerner også muligheden for, at den moderne stat kan operere rationelt og effektivt. Det bekræfter endnu en gang regeringens politiske linje; de udgør et ignorant folketingsflertal, der mener, at de alene har beslutningskraft og kompetence. Det er en ignorance over for ånden i demokratiet, hvor befolkningen spiller en væsentlig samfundsmæssig rolle.

Sidst, men ikke mindst, foreslår jeg ændringsforslag nr. 3, at loven præciseres til aldrig at kunne omfatte projekter, der alene har økonomiske og beskæftigelsesmæssige fordele. For argumentet for loven er jo sikkerhedspolitisk, men lovforslaget er langt bredere end det. Det inkluderer også projekter, der er relateret til beredskab, men hvis loven inkluderer projekter, som ikke er sikkerhedspolitiske, så mister loven jo sin eksistensberettigelse og juridisk sin hjemmel.

Men lovbehandlingen er heldigvis ikke afsluttet endnu. Jeg har indkaldt til et samråd for at få afdækket lovforslagets legalitet, så jeg foreslår, at lovforslaget kommer tilbage til udvalgsbehandling. Hovedspørgsmålet er: Er der juridiske hjemler til at afskære klageret? Er der juridiske hjemler til at afskære offentlige høringer? Hvis der ikke gives gode svar på det, mener jeg ikke, at lovforslaget kan stemmes igennem, medmindre altså et flertal i dag stemmer for ændringsforslagene, der afgrænser afskæringen af klageret og offentlige høringer.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Theresa Scavenius. Så går vi videre i talerrækken til fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak for ordet. Vi står i dag med en anden behandling af et lovforslag, som giver forsvarsministeren en helt usædvanlig og ret vidtgående bemyndigelse til at sætte helt centrale love ud af kraft, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. Ministeren kan afskære offentlig klageadgang uden reel kontrol. Allerede ved førstebehandlingen påpegede vi fra Alternativets side, at loven åbner for at tilsidesætte både natur- og miljøsikkerhed og borgernes retssikkerhed. Høringssvarene fra bl.a. Justitia, Danske Advokater og Danmarks Naturfredningsforening understreger den samme bekymring, og der er kommet ret konstruktive forslag i høringssvarene om at imødekomme ønsket om en hurtighed med krav til en retsstat.

Nu efter udvalgsarbejdet må vi konstatere, at de her bekymringer ikke er blevet imødegået. Der er stillet ændringsforslag, men regeringsflertallet har ikke givet dem opbakning. Vi kan sagtens forstå, at der er situationer, hvor ting skal gå stærkt. Det har vi allerede prøvet som samfund, men netop derfor er det enormt vigtigt, at vi som Folketing træffer beslutningen, og at det ikke er en minister alene, der gør det. Det har vi allerede haft flere sager om.

Vi har set det før, og det kan faktisk godt lade sig gøre, når der er behov, at vi kan hastebehandle. Vi kan derfor også hastebehandle en særskilt anlægslov. Det går hurtigt, men det sker i fuld offentlighed, og beslutningen vil være demokratisk forankret. Med andre ord kan danskere, medier og et samlet Folketing følge med i det, i stedet for at det foregår i et rum, ingen kender til. Det vil være en langt mere legitim undtagelse, en, vi kan blive stillet til ansvar for, end når en minister egenhændigt får carte blanche til at tilsidesætte grundlæggende love og retssikkerhed. Når vi har set på betænkningen, kan vi tydeligt se, at regeringspartierne sammen med et stort flertal i Folketinget ønsker at vedtage lovforslaget uden ændringer. Det sker, selv om et bredt udsnit af eksperter advarer imod konsekvenserne, som er koncentration af magt, tab af retssikkerhed og risiko for uoprettelige miljøødelæggelser.

Hvad betyder det så helt konkret? Under førstebehandlingen talte ministeren om noget mos på en helikopterlandingsbane, og det har ministeren også talt om i nogle mediesager. Det her mos har man fået nej fra en kommune til at fjerne, medmindre man lavede noget genopretning af natur. I 2 år har forsvaret stået i vejen for at ville lave det nye natur for i stedet at kunne fjerne mosset, og det blev brugt som begrundelse til, at vi er nødt til at kunne gøre det her uden at spørge kommunerne. Det lyder jo egentlig som en meget banal sag, men der kan komme meget større sager overalt i landet, hvor vi ser forskellige militære anlæg.

Nu helt konkret har vi en sag, som var i medierne i går, og som jeg tror mange danskere er blevet opmærksomme på, nemlig at der skal bygges en ukrainsk ammunitionsfabrik i Vojens. I Alternativet bakker vi helhjertet op om at støtte Ukraine, og vi synes, at den danske model er rigtig godt fundet på af ministeren, og vi synes også, at ukrainsk våbenproduktion i Danmark vil være et godt supplement til den hjælp, vi allerede giver til Ukraine. Så det er ikke der, modstanden ligger. Men modstanden ligger i den måde, vi gør det på, for når vi tilsidesætter retssikkerheden her, betyder det rent faktisk, at naboerne ikke kan høres. I går hørte vi også, at den russiske ambassadør var ude at sige, at på den her måde bliver Danmark i en eller anden udstrækning en legitim kombattant i den krig, der udkæmpes i Ukraine – altså en slet skjult trussel om, at fabrikken i Vojens bliver et militært mål. Jeg tænker, at der er nogle naboer, der synes, at det måske ikke er verdens mest trygge situation. I en høringsproces, i en åben proces ville man kunne tage en samtale med naboerne, for jeg tror egentlig på, at vores forsvarsminister og vores efterretningstjenester har styr på det her. Jeg tror faktisk ikke, at det nødvendigvis er farligt. Men det er problematisk, at man ikke kan have en proces, hvor man simpelt hen i den her situation betrygger naboerne, hvor man tager en samtale om, hvad det vil betyde af udvidelser, hvad det vil give af ekstra trafik, hvad det vil give af sikkerhedssituation.

Så det er ikke bare enkelte ting, vi taler om. Der kan også komme større ting. Vi har set et jordskred i Ølst, som nogle af os har brugt en del tid på, hvor der var en frygtelig masse forurenet jord, som Randers Kommune i dag står med en ordentlig regning for. Hvis vi laver sådan en bunke jord på en kaserne, fordi man flytter noget jord, og rigtig mange forsvarsanlæg har meget forurenet jord, hvem skal så betale, hvem skal så rydde op? Det ved vi ikke.

I Alternativet mener vi, at det er helt afgørende, at vi fastholder, at der er en handlekraft i en sikkerhedspolitisk krise, men også, at det ikke må ske på bekostning af grundlæggende retsprincipper. Demokratier skal netop stå sin prøve i krisetider, ikke ved at tilsidesætte borgerne, miljøet og naturens rettigheder. Vores forsvar er sat i verden for at forsvare det, vi tror på, demokrati, liberale frihedsværdier og åbenhed. Det er helt bagvendt, hvis vi undergraver og udhuler selv samme demokrati og rettigheder for at forsvare det. Det må og skal være et rødt flag på demokratiets vegne. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Til gengæld bakker vi op om ændringsforslagene, som faktisk søger at indramme ministerens bemyndigelse. Det gælder eksempelvis det at bevare klageadgangen, indføre offentlig høring eller indsnævre lovens anvendelsesområde. Men når flertallet herinde vælger at se bort fra de indsatser, står vi tilbage med en lov, der giver alt for meget magt til en minister, uagtet om det er en dygtig minister, eller om det ikke er, og den giver alt for lidt retssikkerhed til borgerne. Tak for ordet.

Tak til Alternativet. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker ordet? Det gør forsvarsministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke nogen hemmelighed, at det lovforslag, som vi behandler nu, er et meget vidtgående lovforslag. Det har jeg også været helt åben og ærlig om under førstebehandlingen. Der har heldigvis også været meget debat. Der er stillet mange spørgsmål, og nu er vi også i den situation, at fru Theresa Scavenius har bedt om et samråd, og det vil jeg gerne her i dag sige at jeg gerne vil imødekomme. Det vil, hvis det står til mig, skulle afholdes på mandag for ikke at kompromittere tidsplanen. Så det håber jeg at der er mulighed for, altså at man, selv om det ikke er en mødedag, kan få afviklet samrådet på mandag, sådan at lovforslaget kan behandles videre i næste uge.

Når det så er sagt, synes jeg også, det er vigtigt at understrege, at Danmark står i en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation, og det er også derfor, at det her lovforslag bliver behandlet. Men det er jo også med den præmis, at det er med en solnedgangsklausul, der betyder, at man ikke kommer til at se lovforslaget være gældende ud over de 3 år, som der er lagt op til. Så må man jo så evaluere det bagefter, og hvad det måtte give anledning til, men det er jo så kun gældende i en midlertidig periode. Derudover vil jeg også gerne igen understrege, at der jo er mulighed for, at man, hvis man føler sig tilsidesat af den her lovgivning, kan få sin sag prøvet ved domstolene. Så det er ikke sådan, at det ikke er muligt at få en domstolsprøvelse i forhold til de ting, der måtte bekymre en, hvis det er tilfældet.

Så til sidst vil jeg sige, at jeg er helt med på, at man gerne vil sikre størst mulig indsigt i, hvad der sker. Det har jeg sådan set også kun en interesse i som minister. Derfor lægger vi jo også op til, at der i medfør af det her lovforslag, hvis det måtte blive vedtaget i næste uge, er fuld åbenhed om de bekendtgørelser, der måtte blive sendt i høring, og de vil selvfølgelig også blive delt med Folketinget, sådan at man kan følge med i det, der bliver sendt i høring, og også det, som bekendtgørelserne måtte give anledning til.

Der er en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak til ministeren for at gå op på talerstolen. Jeg er lidt nysgerrig på den her solnedgangsklausul. Er det ikke sådan, at hvis vi, lige før den skal ophæves, bestemmer, at den skal rykkes, altså udskydes, kan vi bare gøre det? Er det ikke sådan, at mange af de ting, der bliver sat i gang – byggeri osv. – kommer til at fungere lang tid, efter at den solnedgangsklausul har stoppet tilladelsen til at foretage yderligere, så vi måske kan se på byggerier, der varer 5-6-7 år, efter den solnedgangsklausul er udløbet?

Ministeren.

Det er helt rigtigt forstået, at Folketinget til enhver tid kan træffe en anden beslutning, og det vil også betyde, at hvis man om 2 år vurderer, at der ikke skal være en solnedgangsklausul, og man vil give mulighed for, at det, der er indholdet af lovforslaget, skal gælde i f.eks. 10 år, har Folketinget jo mulighed for det.

Jeg vurderer, at det, der er lagt frem nu i det her lovforslag, giver os den fornødne fleksibilitet i den nuværende situation. Men det afhænger også af meget af, hvordan den sikkerhedspolitiske situation udvikler sig over de kommende år. Den er jo gået fra at være udfordrende til nu at blive endnu mere besværlig for Danmark, i hvert fald i de 2½ år, jeg har været forsvarsminister.

Hr. Torsten Gejl.

Med hensyn til retssager er klageretten jo blevet begrænset. Det er jo netop det, der gør, at det ikke er realistisk at klage. Man kan altid lave en retssag, men vurderer ministeren, at der er organisationer, der har ressourcer til at føre den type retssager i forhold til staten kø og nogen som helst chance for at vinde dem?

Ministeren.

Det er jo svært at stå og diskutere, om man har mulighed for at vinde en retssag om et lovforslag, der ikke er vedtaget endnu. Det er jo en lidt mærkelig diskussion at have. Men jeg vil da anse det for at være helt naturligt, at hvis der bliver anlagt en sag, kan man da ikke udelukke, at der kan være en borger eller en virksomhed, der måtte få medhold i, at den fortolkning, man har lavet fra forsvarsministerens eller beredskabsministerens side, måske så kan have baseret sig på nogle forkerte oplysninger. Så ja, det er jo ikke sådan, at vi laver et lovforslag, hvor borgerne ikke kan få adgang til at få ret. Men det er jo ikke sådan, at vi efterstræber at lave forkerte afgørelser trods alt.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg stillede et skriftligt spørgsmål til forsvarsministeren om erstatning eller kompensation til berørte borgere. Det er selvfølgelig ikke i forhold til ekspropriation, som jo er reguleret i grundloven, men i forhold til forstyrrelser eller andet, som kunne legitimere en form for erstatning. Jeg vil bare kvittere for, at forsvarsministeren i det skriftlige svar siger, at det er han meget åben over for at drøfte med forligskredsen efter en model a la Skrydstrup eller Testcenter Østerild i Nordjylland. Det synes jeg også bare er et vigtigt indspark i debatten i forhold til de bekymringer, der har været ytret i pressen og i den offentlige debat.

Ministeren.

Tak for det. Det er jo et spørgsmål, der er blevet besvaret her umiddelbart før andenbehandlingen. Det er helt rigtigt, at jeg lægger op til, at hele spørgsmålet om kompensation, som ligger ud over det, der er ekspropriativt, må vi drøfte i forligskredsen. I forhold til at der bliver flere og flere initiativer på forsvarsområdet, som kommer til potentielt at berøre lokale borgere og virksomheder, giver det også god anledning til at drøfte det her spørgsmål. Så det er jeg helt åben over for og også positivt indstillet over for at finde en løsning på.

Ønskes der opfølgning? Nej. Så er det fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg har et spørgsmål til de ændringsforslag, som vi skal stemme om i dag. Jeg kunne godt tænke mig at høre forsvarsministerens holdning til ændringsforslaget om at oprette en kommission, for det handler jo om, at de her beslutninger om, hvornår loven skal anvendes, alene ligger på ministerens bord. Så kunne det måske være meget praktisk – det synes jeg i hvert fald – at der var nogle flere mennesker med, der repræsenterede flere myndigheder og flere ressourcer i samfundet, når et så vidtgående lovforslag skulle træde i kraft, i forhold til et konkret projekt. Kunne det ikke understøtte ministerens arbejde, og er det et forslag, som ministeren kunne tænke sig at stemme for og anbefale Folketinget at stemme for?

Ministeren.

Jeg har set det ændringsforslag, og jeg synes, det rejser et helt nyt dilemma. Nu kan jeg ikke tillade mig at stille spørgsmål, men det gør jeg så alligevel. Det er jo ikke sikkert, at fru Theresa Scavenius kan svare på dem, men hvem er det, der så skal udvælges til at kunne sidde i sådan et organ? Er vi sikre på, at det er det rigtige mennesker? Og i bund og grund fritager det jo ikke den til enhver tid siddende minister fra det ministeransvar der er, når man træffer en beslutning. Så jeg synes måske, det har lidt mere karakter af noget, der ikke har nogen reel betydning.

Fru Theresa Scavenius.

Inspirationen kommer fra de tidligere epidemikommissioner, hvor man, før man fik lavet den nye her under corona, netop havde sådan nogle sikkerhedsudvalg, kan vi kalde det, hvor man netop sagde, at når der er en sikkerhedsmæssig risiko, eller i det konkrete tilfælde en sundhedskrise, så er der et organ, der kan stimle sammen, og som repræsenterer forskellige organer, som er relevante for den beslutning. I det her tilfælde ville det jo så være nogle, der havde noget militær faglighed, nogle, der havde noget lokalt kendskab, og nogle, der havde nogle relevante fagkundskaber og myndighedsviden. Men jeg hører, at ministeren måske er lidt forstående over for forslaget, så igen vil jeg spørge: Kunne det være noget, der var en god idé, og som vi kunne arbejde videre med?

Ministeren.

Jeg tror, at der er noget galt med akustikken herinde i lokalet. Altså, jeg er ikke forstående over for det forslag. Men jeg kan sige, at jeg tænker, at man kan lave en helt anden model, som allerede er kendt, og som vi også kommer til at lave. Den går ud på, at hver eneste gang vi kommer til at udnytte den her mulighed, som loven vil give, så kommer jeg til at drøfte det med forsvarsforligskredsen. Der bliver en meget, meget stor politisk inddragelse her, i og med at den så ser, hvad regeringen har tænkt sig at gøre. Så det er jo en bred kreds af partier, der får mulighed for at kigge ind i det.

Så er det fru Sascha Faxe fra Alternativet.

Tak, og tak til ministeren fra talerstolen. Jeg vil gribe fat i det med solnedgangsklausulen, og at vi kigger på det bagefter. Vi vil jo stå i en situation, at der har været forskellige sager undervejs. Og hvis der nu bliver opbygget f.eks. en større miljøsag med en bunke jord, der er forurenet, i løbet af den her periode, til vi når frem til solnedgangsklausulen, hvem har så et erstatningsansvar? Hvordan stiller det kommuner, som har militære anlæg, altså Vordingborg, Slagelse, Roskilde eller hvad det måtte være af kommuner, som kan stå med en stor regning på størrelse med den, vi f.eks. ser i Randers Kommune nu, på et sted mellem en kvart og en halv milliard kroner? Hvem hæfter for det på den anden side af det her?

Ministeren.

Det tror jeg jeg skal svare på skriftligt. Jeg er ikke inde i jordforureningsloven. Det har jeg været tidligere i mit liv, da jeg var miljøminister. Jeg kan ikke lige jordforureningsloven i detaljer. Men det vil jeg selvfølgelig gerne svare på skriftligt inden tredje behandling.

Men når det så er sagt, er det jo sådan, at vi undervejs i det, som loven måtte give mulighed for, hvis den bliver vedtaget, er, at vi samler erfaringer op, sådan at vi ikke kun laver evalueringen til sidst. Det var også noget af det, vi diskuterede under førstebehandlingen, altså om vi først skulle evaluere det til allersidst eller vi skulle gøre det løbende. Jeg lægger op til, at vi også løbende følger med i, hvad det er for udfordringer og muligheder, som det her nu måtte betyde, både for forsvaret, men for den sags skyld også for andre love.

Nu tror jeg ikke, hr. Lars Boje Mathiesen er i salen i dag, men han sagde jo faktisk noget klogt under førstebehandlingen, hvor han sagde: Hvordan sikrer man nu, at man også lader sig inspirere af det, der måtte komme frem, i forhold til hvis man skal have ændret gældende love på andre områder. Det tror jeg kan være fornuftigt, for hele det her spørgsmål om mos, som har været til ivrig diskussion, skal vi nok potentielt ændre på en anden måde end at bruge det redskab, der kommer i loven her. Det kan også være, det er loven, vi kommer til at bruge. Men det er sådan set et godt eksempel på noget, som slet ikke burde være et problem.

Fru Sascha Faxe.

Tak. Hvor ser ministeren og regeringen grænsen for, hvilke metoder vi vil tage i brug? Hvor meget er vi villige til at give køb på vores demokrati for at forsvare Danmark?

Ministeren.

For mig er det afgørende, at man kan forsvare et demokrati, og det må man jo også være villig til at betale en pris for, både i forhold til at have et stærkt forsvar, men jo også, at man skal indrette et samfund sådan, at man er modstandsdygtig og har en kampkraft. Det synes jeg man selvfølgelig skal gå langt for at sikre. Men når det så er sagt, er der jo stadig væk en mulighed for domstolsprøvelse, så det er jo ikke sådan, at demokratiet bliver sat ud af kraft.

Der er flere, der siger tak til ministeren, for at ministeren tager ordet, men det synes jeg jo ikke, man skal takke for; det må man da forvente i sådan en alvorlig sag, altså at en minister tager ordet. For det her er alvorligt, og det er også noget, jeg i en normal situation havde håbet, vi ikke skulle nå til, men vi er der nu, hvor jeg synes, at det her må være det, der skal til, for at vi kan sikre hurtigere kampkraft for Danmark.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Og nu vil jeg alligevel sige tak til ministeren for at tage ordet og kvittere for, hvad der også er blevet sagt, nemlig at det her er en vidtgående lov. Jeg vil også kvittere for de mange spørgsmål, der er stillet, og de gode svar, der er kommet. Det er spørgsmål, som det har været vigtigt at få belyst, for der er rigtig mange ting i det her lovforslag, som kan vække bekymring.

Noget af det, der har fyldt hos os, har været det med miljø. Og jeg vil egentlig godt kvittere for, at der jo kom en bekendtgørelse i går. Som ministeren også siger, er det jo ikke, fordi alting foregår fordækt. Der bliver jo sendt bekendtgørelser ud, når den her lov vil blive anvendt, og det kom der jo så i går i forbindelse med et konkret projekt. Og når man læser den, kan vi jo se, hvad det her betyder; det gælder netop proportionaliteten, altså at det jo ikke betyder, at man skal lade være med at gøre noget. Man kan gøre så lidt som muligt for at undgå en miljøkatastrofe. F.eks. står der jo her, at man fraviger midlertidigt spildevandstilslutning og opbevarer spildevandet i egnede beholdere, og så står der jo samtidig, at selvfølgelig skal man have en permanent løsning på sigt.

Det er blot for at sige, at det jo er et eksempel på, hvad der ligger i det her. Du behøver ikke at gøre det allermest drakoniske, man kunne forestille sig. Man kan gøre noget midlertidigt for at så at løse det ordentligt, permanent på lang sigt. Det er blot for at sige, at det jo er den slags betryggende kommentar, vi har haft brug for at få – for at se, hvad det er, der ligger i den her lov. Så det er blot for at sige, også til andre, der måske ikke har haft tid til at læse bekendtgørelsen fra i går, at det er et glimrende eksempel på, hvad der ligger i loven, og et glimrende eksempel på, hvad proportionalitet også betyder.

Ministeren.

Jeg tror, at man måske skal supplere med at sige, at det er en bekendtgørelse, der er sendt i høring – altså for at understrege, at der nu også er mulighed for, at man kan komme med bemærkninger til den bekendtgørelse; det er ikke en bekendtgørelse, der er udstedt uden en høring. Men ellers er det fuldstændig korrekt, hvad hr. Stinus Lindgreen siger.

Ønskes der opfølgning? Nej, der er ikke flere kommentarer, så tak til ministeren.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (EL) og tiltrådt af et andet mindretal (ALT og Theresa Scavenius (UFG)), som forkastet.

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 5, 9 og 11, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Herefter bortfalder ændringsforslag nr. 1 og 10, stillet og tiltrådt af de samme mindretal.

EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 3, stillet af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)) og tiltrådt af et andet mindretal (EL og ALT). Da EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.

Afstemningen stopper.

For stemte 10 (EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 91 (S, V, DD, LA, SF, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 4, stillet af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)) og tiltrådt af et andet mindretal (EL og ALT). Da EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Og vi stemmer.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 10 (EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 92 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 6, stillet af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)) og tiltrådt af et andet mindretal (ALT). Da EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Og vi stemmer.

Afstemningen stopper.

For stemte 10 (EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 92 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 7, stillet af et mindretal (EL), som forkastet.

Det er forkastet.

EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 8, stillet af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)) og tiltrådt af et andet mindretal (EL og ALT). Da EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Og afstemningen starter.

Afstemningen stopper.

For stemte 10 (EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 92 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 13, stillet af et mindretal (Theresa Scavenius (UFG)) og tiltrådt af et andet mindretal (EL og ALT). Da EL, ALT, BP og Theresa Scavenius (UFG) udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 10 (EL, ALT og Theresa Scavenius (UFG)), imod stemte 92 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, RV, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter bortfalder ændringsforslag nr. 12, stillet og tiltrådt af de samme mindretal.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.