Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af lovforslag nr. L 221:

Forslag til lov om ændring af værnepligtsloven, lov om forsvarets personel og forskellige andre love. (Fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i relation til værnepligt, indførelse af mulighed for værnepligtige befalingsmænd og fritagelse for at møde til Forsvarets Dag under helt særlige forhold).

Af forsvarsministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 29.04.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er ordfører for Socialdemokratiet, hr. Simon Kollerup. Velkommen.

Tak, formand. Mange tak. Det lovforslag, vi nu skal behandle, er et meget positivt og rigtig godt lovforslag. For med det lovforslag bliver det nu foreslået, at der indføres fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i værnepligten i Danmark. Og det indebærer, at kvinder, ligesom det er tilfældet for mænd, vil blive indkaldt og være forpligtet til at møde op på Forsvarets Dag og trække et nummer og dermed kunne få mulighed for at aftjene værnepligt helt på samme vilkår som mændene. Det er klart, at vores primære ønske er, at flest mulige unge danskere melder sig frivilligt til værnepligten. Det har vi været vant til i mange år, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at det er så attraktivt, at mange fortsat vil være frivillige. Men det vil også betyde, at man også som kvinde fremover vil kunne blive beordret til at aftjene sin værnepligt, hvis der ikke er tilstrækkeligt med frivillige.

Det sætter i vores øjne et skærpet fokus på forsvarets evne til at være en rummelig arbejdsplads for begge køn. Jeg kender godt argumentet om, at i dag er der en fjerdedel af de værnepligtige, der er kvinder, og derfor er det fænomen jo selvfølgelig ikke helt nyt, at der også blandt værnepligtsholdene er kvinder, ligesom der er mænd. Men vi må også være ærlige og sige, at der er en række forhold, hvor det er vigtigt, at forsvaret gør sig konkrete overvejelser om, hvordan man vil være helt klar, når den fulde og faste værnepligt for kvinder træder i kraft. Forsvaret er en organisation, hvor man i mange år har været vant til en meget mandepræget kultur og arbejdsplads, og derfor er det vigtigt, at kulturen bearbejdes, at man fra ledelseslagene rundtomkring i forsvaret helt fra toppen og helt ned til det yderste geled tager den kulturelle opgave alvorligt, at strukturerne er på plads, sådan at både læger, der måske har været mest vant til at have med mandespecifikke sygdomme at gøre, også bliver klædt på med viden og information om kvindespecifikke forhold, og at den fysiske udrustning – det tøj, man skal bære; den uniform, man skal have på kroppen – også passer til kvinderne lige så vel som til mændene. Det er mit indtryk, at der her fortsat er en stor opgave at løfte for forsvaret, men det er en pligtopgave og noget, vi fra vores side lægger meget vægt på at forsvaret gør sit yderste for, så man er godt klar til at tage imod de forhåbentlig mange nye kvinder, der skal være værnepligtige. Vi synes, det er godt, at der er nedsat et advisoryboard med repræsentanter for Værnepligtsrådet, KVINFO og andre organisationer, som skal følge det her emne, men vil bare understrege: Vigtigheden bliver kun større nu, hvor vi vedtager det her lovforslag.

Vi ser i Socialdemokratiet generelt værnepligten som en del af en generationskontrakt. Når vi nyder godt af frihed, demokrati og en sikker og tryg verden omkring os, så har vi selvfølgelig også et fælles ansvar for at beskytte netop det. Og vi har et ansvar for at viderebringe et godt samfund til fremtidige generationer.

Ligestillingen handler også om rettigheder og pligter. Vi mener, det er på tide, at vi også her gør op med forældede kønsroller. Både mænd og kvinder skal selvfølgelig bidrage ligeværdigt til Danmarks sikkerhed.

Med lovforslaget bliver det desuden gjort muligt at genindføre værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter. Det skal i højere grad sikre forsvarets evne til at kunne mobilisere under en krig eller andre ekstraordinære forhold, ligesom det skal gøre det muligt at få så mange værnepligtige igennem uddannelsen.

Endelig foreslås det, at forsvarsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at hele eller dele af en årgang af værnepligtige kan fritages fra at møde op til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold – det kunne f.eks. være udbruddet af covid-19-pandemien – gør det umuligt at holde Forsvarets Dag i en længere periode, og såfremt fritagelsen ikke påvirker den operative kapacitet negativt.

Med de bemærkninger skal jeg selvfølgelig bare meddele, at vi i Socialdemokratiet klart støtter det her lovforslag.

Tak. Første korte bemærkning er til fru Sascha Faxe, Alternativet.

Tak. Tak til ordføreren for talen, og tak for at fremhæve nogle af de områder, som der skal arbejdes med. Det er også noget det, jeg har spurgt ind til tidligere, altså om der har været en plan for det. Jeg stillede et spørgsmål tilbage i marts, hvor jeg fik svar fra ministeren om, at man ville være klar til nytår. For på det tidspunkt var dét planen for, hvornår ligestilling i værnepligt skulle træde i kraft. Nu er det så fremrykket.

En ting er, at vi står her og har nogle intentioner og nogle håb om, hvordan vi når derhen, men hvordan garanterer vi, at der for de unge, som går ind ad døren, når det starter til sommer, faktisk også er de forhold, som ordføreren selv påpeger, både i forhold til udstyr, lægehjælp osv., og ikke mindst, at vi får ændret kulturen inden den 1. juli?

Ordføreren.

Den gode nyhed er, at det ikke er et helt nyt arbejde, men et igangværende arbejde i forsvaret. Jeg må sige, at jeg synes, at vi har en forsvarschef og en øverste ledelse i det danske forsvar, der tager den her opgave meget seriøst. De arbejder målrettet med nultolerance over for krænkende adfærd og med, at man, som jeg nævnte, fra det lægelige personales side bliver bekendt med kvindespecifikke forhold, som det kan være vigtigt at man kender i endnu højere grad, end man har været vant til, og at der i forhold til uniformering også bliver taget særlige hensyn, så de får den rette uniform.

Så jeg oplever, at man er i gang med det rigtige. Mit budskab er måske mere, at man skal fortsætte det, og jeg tror, at man skal gøre mere, end hvadman tror er tilstrækkeligt, for at man – i særdeleshed i forhold til det, spørgeren adresserer omkring kultur – kommer den krænkende adfærd til livs. Så jeg synes, at jeg oplever, at det bliver taget alvorligt, men der skal klart gøres mere.

Spørgeren.

Tak. Det er jo rigtig godt at høre. Vi står så med den udfordring, som ordføreren også sagde i sin sag, at omkring en fjerdedel af de værnepligtige – eller værneretlige må det jo nærmest kaldes – i dag er kvinder, og det er jo en udvikling, vi har haft over mange år. Selv om der bliver talt om nultolerance, står vi stadig væk i en situation med krænkelser, klamme marchsange, overgreb osv., som man ikke har præsteret at modarbejde. Så hvis man tænker, at vi skal nærme os en fifty-fifty-fordeling, hvilket vi jo kunne håbe at have på et tidspunkt, altså en lige fordeling af køn, hvordan kan vi så nå derhen, og hvordan kan man garantere det, når vi ikke har kunnet nå det før?

Ordføreren.

Jeg synes generelt, at der kommet et meget større politisk fokus på det, og det afspejler sig også i de møder, vi har i forsvarsforligskredsen, hvor vi bliver orienteret om og løbende har drøftelser om det her forhold. Vi kommer også til at have en særskilt redegørelsesdrøftelse her i Folketinget om lige præcis det her emne.

Jeg synes, som jeg sagde, at man er i gang med det rigtige, men man skal gøre mere, og så hæfter jeg mig jo ved, at der blandt de værneretlige kvinder, der i dag aftjener deres værnepligt, faktisk er en meget stor andel, der vil anbefale også andre kvinder at søge derind.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg er rigtig glad for, at ordføreren ligesom understreger de udfordringer, som forsvaret står over for, i forhold til den opgave, det er at få kvinder ind i forsvaret, som måske ikke selv har ønsket det. Det er jo det, vi snakker om.

Men det, jeg er nysgerrig på, er, hvem der har ansvaret for, at forsvaret er klar til det. Er det et ansvar, der er beskrevet i den lov, vi vedtager her? Altså, fremgår det klart og specifikt af den lov? Er det et ansvar, der ligger på forsvarsministerens bord, og er det her så bare en rammelov, hvor forsvarsministeren så får ansvaret? Eller er det et ansvar, som ligger hos forsvaret? Altså, hvor ligger ansvaret for, at de udfordringer, som ordføreren anerkender der er, rent faktisk bliver løst?

Ordføreren.

Jeg synes, at alle dem, som spørgeren nævner, har en fælles opgave i at sikre, at vi når det her mål. Men når der bliver spurgt specifikt, mener jeg ikke, at det er i lovgivningsteksten her, at det skal skrives. Jeg mener heller ikke, at der mangler politiske signaler, politiske krav og opbakning, i forhold til at man, som jeg sagde til den tidligere spørger, fortsætter det arbejde, man har gang i, og måske også faktisk gør mere. Derfor står der det tilbage, at det her er en ekstremt stor ledelsesmæssig opgave i forsvarets egne rækker.

Jeg ser så et forsvar, der tager den opgave seriøst og tager den på sig. Vi supporterer det fra politisk side i forsvarsforligskredsen, og nu bliver der så også nedsat det her advisoryboard med både Værnepligtsrådet, KVINFO, HKKF – Soldaternes Fagforening og andre, som kan følge arbejdet og også hele tiden skubbe på, så der lægges mere til. Så derfor er det en fælles opgave, men jeg mener, at det primært er et ledelsesmæssigt ansvar, der ligger i forsvaret.

Spørgeren.

Det er jo lidt afgørende i forhold til at vide, hvad det er, man stemmer ja til. For hvis vi stemmer ja til det her og så efterfølgende får at vide af en kommende forsvarsminister – det kunne også være den nuværende – eller af forsvaret selv, at vi bare kunne have tydeliggjort nogle ting i loven, så har vi jo lidt et problem.

Det er derfor, at jeg gerne vil have, at svaret er fuldstændig klart, altså at alt, der vedrører at sikre, at der sker en ordentlig behandling af de kvinder, der melder sig og bliver udskrevet til værnepligt, ikke ligger i den her lov, men hos forsvaret og forsvarsministeren.

Ordføreren.

Der skal laves en lang række forskellige tiltag om alt fra uniformering, kompetenceløft af vores lægefaglige personale til hr-policyinitiativer. Der skal laves en lang række opgaver, som skal varetages af forsvarets øverste ledelse. Jeg mener ikke, at det er i lovteksten her, der mangler noget. Det er faktisk derfor, at jeg brugte lidt tid i min tale – og jeg vil tro, at andre ordførere gør det samme, når de holder tale – på at sende et politisk signal om, at vi forventer, at forsvaret aktivt gør sig klar til, at kvinder nu pligtigt kommer ind under værnepligten. Hvis forsvaret mangler lovgivningsmæssige rammer til at gøre det nødvendige for at kunne tage godt imod kvinderne, må de sige til.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Anne Valentina Berthelsen, SF.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg tænkte, at jeg bare lige ville stille et spørgsmål, som kan virke opklarende, for for mig lød det på Alternativets fru Sascha Faxes spørgsmål, som om der var en opfattelse i rummet af, at til sommer skal kvinderne i værnepligt. Jeg vil bare lige have ordføreren til at bekræfte, at det ikke er det, der kommer til at ske. Værnepligten træder i kraft, således at kvinder, der er fyldt 18 år efter den 1. juli i år, bliver indkaldt til Forsvarets Dag i 2026. Er det korrekt? Jeg synes bare, at det er lidt vigtigt at få opklaret.

Ordføreren.

Det er korrekt. Det er jo rigtigt. Det giver selvfølgelig en længere bane at løbe på i forhold til de initiativer, som jeg her har omtalt, men jeg vil så stadig lægge til, at det ikke er en meget lang bane at løbe på, og derfor er det vigtigt, at man også ledelsesmæssigt i forsvaret holder skarpt fokus på den her del af opgaven.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej, så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Den ændrede sikkerhedspolitiske situation gør, at vi i Danmark må styrke vores forsvar. Danmark, Europa og NATO står et nyt sted. Det er et sted, der kræver, at vi styrker opbygningen af det danske forsvar. I forliget fra sidste år indgik man i forligskredsen en aftale om fuld ligestilling i værnepligten. Lovforslaget har først og fremmest til formål at gennemføre centrale dele af disse politiske aftaler. Med lovforslaget vil der i overensstemmelse med den anden delaftale og aftalen om fuld ligestilling i værnepligten blive skabt hjemmel til, at der kan indføres fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i relation til værnepligten med henblik på at bidrage yderligere til den positive udvikling, hvor kvinder i stigende grad ønsker at gøre værnepligtstjeneste.

Med lovforslaget vil kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025, skulle møde til Forsvarets Dag samt bl.a. trække et lodtrækningsnummer og dermed kunne beordres til at aftjene værnepligt, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige. Derudover vil kvinder, der aftjener værnepligt, skulle aftjene værnepligt på samme vilkår som mænd. I overensstemmelse med den anden delaftale vil der desuden blive skabt hjemmel til, at der kan genindføres værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter med henblik på bl.a. at kunne styrke forsvarets evne til mobilisering under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Dette indebærer bl.a. også, at værnepligtige menige vil kunne beordres til at aftjene værnepligt som sergent, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med kvalificerede frivillige, der ønsker at aftjene værnepligt som sergent. Det vil imidlertid være frivilligt for værnepligtige, om de ønsker at aftjene værnepligt som løjtnant. For værnepligtige, der skal aftjene værnepligt som løjtnant eller sergent, vil tjenestetiden være 36 måneder.

Foruden gennemførelsen af de politiske aftaler skaber lovforslaget hjemmel til, at forsvarsministeren kan fritage hele eller dele af årgange af værnepligtige for at møde til Forsvarets Dag, hvis helt særlige forhold gør sig gældende. Covid-19-pandemien bevirkede, at der opstod et større efterslæb af værnepligtige, der skulle have været mødt til Forsvarets Dag, og som løsning på efterslæbet foreslås det derfor, at de værnepligtige fritages. De værnepligtige, der selv har haft ønske om at møde til Forsvarets Dag, har fået mulighed for løbende at møde hertil.

Venstre er rigtig glade for dette forslag og støtter selvfølgelig forslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Næste ordfører er fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak, formand. Med det her lovforslag udmønter vi anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033, »En styrket værnepligt i forsvaret«. Bl.a. vil det betyde, at kvinder, der fylder 18 år på eller efter den 1. juli 2025, indkaldes på lige fod med mændene. Kvinder vil fremover skulle deltage i forsvarets dag, trække lodtrækningsnumre, og hvis situationen kræver det, blive indkaldt til værnepligtstjeneste. Det er positivt, at værnepligten styrkes de kommende år, og at ligestillingen fremmes i forsvaret. I dag er ca. 24 pct. af de værnepligtige kvinder, og det er jo positivt.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at i stedet for at indføre værnepligt for kvinder burde der fokuseres mere på, hvordan vi fastholder flere kvinder efter værnepligten. Desuden ved vi, at mange kvindelige værnepligtige forlader forsvaret på grund af krænkende adfærd og seksuel chikane og på grund af et højt antal ulykker og skader. Derfor burde den kvindelige værnepligt ikke være blevet fremrykket, da vi mener, at forsvaret ikke er klar til det. Vi har ikke lyst til at tvinge kvinder i forsvaret og står fast på, at vi ikke vil rykke værnepligten frem til i år.

Vi havde ønsket, at lovforslaget kunne deles op i to separate forslag, så vi ville have muligheden for at stemme nej tak til noget, vi ikke er en del af. Aftalen om fuld ligestilling lå netop som en selvstændig aftale fra det resterende forsvarsforlig, og vi synes ikke, det er o.k. at lægge de to aftaler sammen i ét lovforslag.

Men lovforslaget åbner jo også for genindførelse af værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter, hvilket vil styrke forsvarets evne til at mobilisere i krisetider, katastrofer og under andre ekstraordinære forhold. Det er en nødvendighed i en tid, hvor vores omverdens trusler bliver mere komplekse, og hvor vi skal være parate til at beskytte vores land.

Det er vigtigt at understrege, at frivilligheden fortsat er grundlaget for værnepligten. Men med det her lovforslag sikrer vi, at vi har en fleksibel og robust struktur, der vil kunne mobilisere ressourcer hurtigt, når det er nødvendigt. Samtidig kan forsvarsministeren fremover fastsætte regler om fritagelse ved særlige forhold, som f.eks. en pandemi, som vi har prøvet, uden at det påvirker vores operative kapacitet.

Men som tidligere nævnt er Danmarksdemokraterne imod fuld ligestilling i værnepligten, der gør, at kvinder også omfattes af værnepligten. Vi ønsker fortsat værneret for kvinder, men vi stemmer for, fordi lovforslaget jo indeholder rigtig mange andre ting, som vi synes er rigtig gode. Vi ser positivt på den styrkelse af værnepligten, der skal ske i de kommende år, og at der i tilfælde af en krig kan indkaldes en reserve af tidligere værnepligtige. Forslaget vil samlet set styrke vores forsvar. Danmarksdemokraterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak. Tak for talen, og ikke mindst tak for bevægelsen og opbakningen til det her forslag. Jeg er far til en datter, og jeg siger til Asta-Maria, at hun ikke skal lade sig bremse og hun ikke skal lade nogen komme foran. Hun skal selvfølgelig kræve sin ret, men det betyder også, at man nogle gange må gøre sin pligt.

Hvad er det for en forskel, ordføreren ser mellem drenge og piger, og som gør, at drengene skal have værnepligt, men at pigerne skulle nøjes med en værneret? Hvad er det for en forskel?

Ordføreren.

Det, vi taler om i dag, er værnepligten. Nu er det to lovforslag, der er samlet i ét. Vi går stadig væk ind for værneret, og jeg vil bare lige understrege, at vi er meget for kvinder i forsvaret. Det er slet ikke det, det handler om.

Men der er nogle forskelle, på den måde at forsvaret ikke endnu er gearet eller klar til at have flere kvinder i forsvaret. Nogle har været inde på det, bl.a. det med, at man måske er mere vant til mandlige sygdomme. Nu er vi ved at have overskredet min taletid, men kvinderne har jo med værneretten indtil nu kunnet tage til egen læge, når de var værnepligtige.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Ja. Hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Hvis man tror på den fulde ligestilling, og hvis man gerne vil give muligheder, skal vi selvfølgelig også give kvinder i Danmark muligheder for at aftjene deres værnepligt. Altså, der skal jo ikke være nogen forskel. Så må vi bare sikre, at systemet er klar til at håndtere det.

Jeg er godt klar over, at der er blevet diskuteret meget omkring uniformsstørrelser, basis, rygsæk osv., men vi har jo lavet det der samarbejde med de andre nordiske lande, som også har kvindelig værnepligt. Det er dem, vi har et samarbejde om uniformer, materiel og udstyr med, og de har jo kvindelig værnepligt, så alle de ting har vi taget højde for. Så er der kun lige det med sygesikringskortet. Det må vi da kunne løse og stadig væk sikre, at vi behandler drenge og piger ens i Danmark.

Ordføreren.

Det handler jo ikke kun om sygesikringsbeviset. Der er jo også virkelig meget seksuel chikane. Man er ikke klar til det. Selv om der også er ca. 24 pct. værnepligtige kvinder i forsvaret i dag, har forsvaret bare slet ikke haft den kultur. Det har været en mandeverden, og vi er simpelt hen bare nødt til at få ændret kulturen i forsvaret til, at vi skal have endnu flere kvinder. For jeg synes, det er godt med rigtig mange kvinder i forsvaret. Det er slet ikke det.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Lise Bech, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Anne Valentina Berthelsen, SF. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Sikkerhedstruslen er alvorlig. Det er der nok ikke nogen i den her sal der er i tvivl om. Der er stadig krig i Ukraine, og der er optræk til alvorlige ting flere steder andre i verden, som også vedrører os i Danmark og i Europa. Vores alliance inden for NATO og samarbejdet med USA står et andet sted, end det gjorde for ikke så længe siden. Som kvindelig forsvarsordfører og som feminist må jeg derfor også sige, at det er på tide, at vi anerkender, at kvinder har lige så meget at bidrage med i forsvaret af og arbejdet med at beskytte Danmark og vores allierede, som mænd har. Det kan selvfølgelig være, at man har tænkt, at det var for at beskytte kvinder, når vi først tager den diskussion nu i 2025, men jeg undrer mig ærlig talt over, at den først kommer, 100 år efter at kvinderne har fået stemmeret i vores demokrati, og knap 50 år efter at vi for alvor begyndt at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi har brug for alle mænd og kvinder i forsvaret af Danmark og vores allierede, sådan som situationen er nu.

Udvidelsen af værnepligten betyder, at der er brug for flere værnepligtige, og dermed er det også klogt, at vi med ligestilling i værnepligten udvider rekrutteringsgrundlaget. Mange flere kvinder har i den seneste tid – i de seneste år – meldt sig som værnepligtige, og med alt det, vi gør nu for at sikre, at den udvikling fortsætter, giver vi også rigtig gode muligheder for, at frivilligprocenten fortsat kan holdes højt i årene, der kommer, på trods af behovet for flere værnepligtige samlet set.

Kvinders vilkår skal dermed selvsagt også tages meget alvorligt i Forsvaret. Det giver sig selv. Som det også har været oppe i debatten tidligere, handler det både om tøj og udrustning og lægefaglighed og mulighederne for barsel, men også de mere alvorlige emner. Det er godt, at der de senere år er kommet langt større fokus på udfordringerne med seksuelle krænkelser og overgreb og en hård tone, generelt et uacceptabelt arbejdsmiljø i Forsvaret for kvinder. Den behandling, som kvinder i dele af Forsvaret og især under værnepligten har fået, fordi nogle i Forsvaret ikke har betragtet dem som ligeværdige, bør høre fortiden til. Derfor kan jeg også godt forstå bekymringen hos nogle af dem, som selvfølgelig påpeger, at en indførelse af ligestilling af værnepligten måske er for utidig, fordi der stadig er store problemer i Forsvaret, kvinders behandling taget i betragtning.

Men som jeg har noteret mig i min dialog med organisationer og andre aktører, som har stor viden om ligestillingsproblemerne i Forsvaret, er et af de absolut mest effektive midler til at få brugt med problemet på, at lade kvinder indtræde i Forsvaret på lige vilkår med mænd, så ingen kan tillade sig at sige eller mene, at kvinder bidrager med mindre og dermed er mindre værd end mænd i Forsvaret. Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre mere og andet end det, vi allerede har gjort. Vi i SF har jo bl.a. kæmpet for, at aktører som Kvindelige Veteraner og KVINFO, men også fagforeningerne og Værnepligtsrådet, er kommet ind i et forum, hvor de er med til at monitorere værnepligten og ligestillingen i Forsvaret generelt, ligesom vi også har sørget for bedre vilkår for kvinder, der står frem med historier om seksuelle krænkelser og overgreb.

Nogle af dem, der har været bekymrede over, om vi nu kommer til at sende deres sønner og døtre, der er værnepligtige, i krig, bliver jeg også nødt til at berolige. Der er stadig ikke nogen direkte militær trussel mod Danmark. Det har ministeren selv for nylig gentaget. Det betyder også, at der fortsat er behov for først og fremmest professionelle soldater, når vi sender folk ud i verden for at kæmpe for Danmark og vores allierede. Men i og med at sikkerhedstrussel er så alvorlig, som den er, og en del af alvoren derfor også bliver nødt til at være, at vi får flere værnepligtige, både mænd og kvinder, så er det på tide, at vi udvider grunduddannelsen i Forsvaret til også at inkludere det køn, jeg har. Med de ord kan SF støtte lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak, og tak for talen. Der er et par andre ordførere, som har sagt, at der er meget krænkende adfærd i forsvaret. Er ordføreren ikke enig med mig i, at når vi har kigget på tallene, er der faktisk ikke mere krænkende adfærd i forsvaret, end der er andre steder på det danske arbejdsmarked? Og skal man bruge krænkende adfærd som en grund til så at sige, at der ikke skal kvinder i forsvaret? Vi skal vel i den grad bekæmpe krænkende adfærd og sikre, at der er godt arbejdsmiljø for både kvinder og mænd på alle danske arbejdspladser, herunder forsvaret selvfølgelig. Det er vil ikke kun i forsvaret?

Ordføreren.

At gøre forsvaret til en moderne arbejdsplads som alle andre arbejdspladser og sikre, at kvinder har ordentlige vilkår her, som de har mange andre steder, er selvsagt bare noget, vi skal uanset hvad. Jeg mener ikke, og det er også derfor, at SF støtter det her lovforslag, at det er et argument for, at kvinder ikke skal have lige vilkår i forhold til værnepligten, lige vilkår på lige fod med mænd. Det er også derfor, vi stemmer for.

Hvis jeg må fremhæve nogle indsatser, som man måske kan tage ved lære af i forsvaret, hvad angår at få bugt med seksuelle krænkelser og overgreb, vil jeg pege på nogle af de andre forholdsvis mandsdominerede brancher, f.eks. byggebranchen, hvor man fra fagforeningernes side har lagt et markant stykke arbejde i forhold til at skabe en mere inkluderende kultur for kvinder i den her branche. Det arbejde synes jeg vi er godt i gang med i forsvaret. Men jeg synes ikke, man skal negligere mængden af seksuelle krænkelser og overgreb på det her område, uanset hvad tallene siger, for det arbejdsmiljø er uacceptabelt.

Ønsker spørgeren anden runde? Ja. Hr. Peter Juel-Jensen.

Det er netop lige min pointe: Vi skal ikke negligere det på nogen danske arbejdspladser. Derfor må det aldrig blive et argument, i forhold til at der ikke stilles de samme forventninger til drenge og piger. For vi skal ikke acceptere krænkende adfærd nogen steder henne i det danske samfund. Tak.

Ordføreren.

Det er jeg meget enig i.

Næste korte bemærkning er til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Venstres ordfører sagde, at der ikke var flere krænkelser i forsvaret, end der var andre steder. Jeg synes ikke rigtig, ordføreren svarede på det. Jeg står her med en artikel fra Berlingske i lørdags, som omtaler en rapport, som hæren har udarbejdet sammen med KVINFO, hvor der står: »Forsvaret er endda en af de brancher, hvor kvinder skal møde allermest sexisme og seksuel chikane.«

Er ordføreren ikke enig i, at forsvaret er en af de brancher, hvor kvinder møder allermest sexisme og seksuel chikane?

Ordføreren.

Jo.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Anne Valentina Berthelsen, SF. Næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. Danmark skal kunne forsvare sig selv og desuden løfte sit ansvar i NATO, og derfor skal alle dele af forsvaret styrkes. Om man kan lide det eller ej, så er værnepligten i dag en stor del af det samlede forsvar af Danmark, og den må ikke ende som et utidssvarende appendiks, men skal udvikles side om side med de stående styrker og den øvrige del af forsvaret. Et stærkt forsvar kræver således også en tidssvarende værnepligt. Lovforslaget her samler værnepligten i én ordning for alle unge. Det er simpelt og sender det klare budskab, at forsvaret af Danmark er et fælles ansvar, hvilket i min verden også giver en større grad af legitimitet til værnepligten.

Liberal Alliance insisterer på frivillighed som et bærende princip, men vi anerkender også, at beordret indkaldelse kan blive nødvendigt som sidste løsning, fuldt forankret i grundlovens § 81. Fremtidens system skal derfor være designet til at tiltrække nok frivillige, så staten ikke nødvendigvis behøver at gribe til tvang. Et advisory board skal derfor også følge udviklingen og sikre, at frivilligheden forbliver så høj som muligt.

De værnepligtiges sundhed og sikkerhed ligger mig og Liberal Alliance, og sikkert også andre ordførere og partier, meget på sinde, og vi mener derfor også, at alle værnepligtige bør have adgang til autoriserede sundhedspersoner også uden for kasernerne. I dag har kun kvinderne den mulighed, altså at de beholder deres almindelige sundhedskort, og jeg vil gerne opfordre forsvarsministeren til at fremsætte et ændringsforslag, der fremadrettet giver alle værnepligtige de samme rettigheder til også at kunne vælge en civil autoriseret læge eller behandler under værnepligten, som kvinderne har det i dag.

Så vil jeg sige helt klart og tydeligt, at antallet af ulykker og skader blandt værnepligtige i dag er uacceptabelt højt. Forsvaret skal derfor styrke forebyggelse som en langt mere integreret del af basisuddannelsen.

Værnepligtige skal som alle andre have et chikanefrit arbejdsmiljø stillet til rådighed, og derfor har vi i Liberal Alliance ingen tolerance over for krænkelser. Værnepligtige sergenter og løjtnanter bliver kulturbærere på laveste funktionsniveau, og derfor skal træning i forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd gøres obligatorisk på alle lederuddannelser under Forsvarsministeriet og også for de værnepligtige befalingsmænd. KVINFO og Institut for Menneskerettigheder anbefaler i høringssvaret desuden, at ministeriet gentager »Undersøgelse af kønskrænkende adfærd 2023« med faste intervaller for at følge udviklingen, og det bakker jeg og Liberal Alliance varmt op om.

Værnepligten skal være en attraktiv karrierevej og skal kunne konkurrere med det øvrige arbejdsmarked på fleksibilitet, på kompetenceudvikling og på trivsel, og med L 221 tager vi et skridt mod en moderne, legitim og motiverende værnepligt. Men vi lykkes kun med det, hvis hele forsvaret styrkes i en sammenhæng, altså inklusive værnepligten. Frivillighed og engagement er et førstevalg i værnepligten, og reel ligestilling, sundhed og sikkerhed prioriteres højere end symbolske handlinger og tale. Kun sådan sikrer vi, at de unge ikke blot møder op, men møder op med lysten til at gøre en forskel for Danmarks frihed og for Danmarks sikkerhed.

Med disse ord støtter Liberal Alliance lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg er jo lidt spændt på sådan at finde ud af, om Liberal Alliance, som har haft lidt forskellige positioner i den her sag, ender med at stemme for lovforslaget i dag om den tvungne kvindelige værnepligt sådan lidt af lyst eller af nød. Eller spurgt på en anden måde: Synes Liberal Alliance som parti, at tvungen kvindelig værnepligt er en god idé?

Ordføreren.

Liberal Alliance synes ikke, at tvungen værnepligt er nogen god idé. Som jeg også redegjorde for i min tale, så er værnepligten, om man kan lide det eller ej, dog en del af forsvaret i dag. Og Liberal Alliance mener, at i den situation, vi står i sikkerhedspolitisk i Europa, skal hele forsvaret styrkes.

Derfor mener vi også – for at sikre, at værnepligten som et samlet hele ikke bliver et utidssvarende appendiks til den øvrige del af forsvaret – at værnepligten skal styrkes, og at den konstruktion, der blev lavet i forbindelse med aftaleindgåelsen, ville have sat værnepligten og udviklingen af værnepligten unødigt bagud i forhold til den øvrige styrkelse af forsvaret.

Spørgeren.

Det var ikke helt til at blive klog på, om det betyder, at Liberal Alliance stadig mener det, Liberal Alliance tidligere har sagt, nemlig at tvungen kvindelig værnepligt er en dårlig idé, eller det modsatte.

Så vil jeg spørge på en anden måde. Liberal Alliances partiformand, hr. Alex Vanopslagh, har skrevet på det sociale medie X i et længere opslag, der handler om, hvorfor det er en dårlig idé med tvungen kvindelig værnepligt – og nu citerer jeg:

Hvem ville vi sende i krig som samfund – mændene eller kvinderne? Vi ville selvfølgelig sende mændene, for det er det mest civiliserede at gøre som samfund.

Har Alex Vanopslagh stadig ret i det, han skrev i det opslag?

Ordføreren.

Hr. Alex Vanopslagh har jo ret i, at vi står i en sikkerhedspolitisk situation, hvor det måske ikke er helt så urealistisk, som det har været tidligere, at vi kommer til at sende danske soldater i krig. Det kan være, at vi kommer til snart at sende danske soldater af sted til Ukraine – som en potentiel sikringsstyrke i Ukraine, hvis vi opnår fred dernede.

Det, der er vigtigt for Liberal Alliance, er, at de soldater, vi sender ud i verden, hvor end det er, er motiverede, veltrænede og veludrustede soldater.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Peter Have, Moderaterne. Velkommen.

Mange tak, formand. Det her lovforslag er et lovforslag, som skulle være indført for længe siden. Jeg er oprigtig glad for, at vi her i dag tager et skridt, som vi hos Moderaterne har kæmpet for: at indføre kvindelig værnepligt og fuld ligestilling imellem kønnene.

Lovforslaget betyder, at kvinder, der er fyldt 18 år efter den 1. juli 2025, vil blive indkaldt til at møde til forsvarets dag. Her vil kvinder i lighed med mænd trække et nummer og kunne beordres til at aftjene værnepligt, såfremt der ikke er tilstrækkeligt med frivillige, men lad mig understrege, at frivillighed fortsat vil være det bærende princip.

For os handler det både om fuld ligestilling mellem kønnene og om at styrke vores fælles forsvar og ruste os til fremtiden. Oven i købet kan vi være med til at skabe dannelse blandt de unge mennesker. Fuld ligestilling i værnepligten handler ikke kun om at skabe et mere retfærdigt og lige samfund. Det handler om at give forsvaret de bedste ressourcer, og det kræver, at vi skal kunne trække på hele befolkningens potentiale. Her i 2025 tror jeg faktisk på, at de danske unge ønsker fuld ligestilling. Det er en naturlig proces i vores samfund, og nu får unge kvinder og mænd lige mulighed for at bidrage til forsvaret og gøre deres bedste for Danmark.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke handler om ligestilling kun for ligestillingens skyld. Et mere mangfoldigt forsvar betyder flere perspektiver, flere idéer og bedre løsninger, et forsvar, der er bedre rustet til de udfordringer, vi står over for i fremtiden.

Lovforslaget åbner også op for værnepligtige befalingsmænd. Det har vi brug for, når vi skal uddanne flere værnepligtige. Måske dette kan være med til at motivere de unge til at vælge en karriere i forsvaret.

I dag tager vi et vigtigt skridt mod fuld ligestilling i værnepligten. Det er en vision, der som sagt ligger dybt i Moderaternes dna, og jeg er personligt stolt af, at vi er nået hertil, så vi som land kan sikre, at vi har det stærkeste, mest mangfoldige og bedst udrustede forsvar. Vi har bemærket de bekymringer, der er vedrørende de overenskomstmæssige og sundhedsmæssige betragtninger i høringssvarene, og det kan vi eventuelt tage med og se på i udvalgsarbejdet.

Moderaterne støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Have, Moderaterne. Næste ordfører er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Jeg kunne godt se, at den ivrige repræsentant for Enhedslisten havde forhåbninger om, at partiet var større, end det var. (Søren Søndergaard (EL): Nej, nej).

Velkommen.

Tak, formand. Så skal jeg prøve at gøre det hurtigt. Jeg står her i dag som vikar for vores forsvarsordfører, hr. Rasmus Jarlov, som ikke kunne være her. Lovforslaget her handler om en ændring af værnepligtsloven og en række andre tilsvarende love. Forslaget har flere elementer.

To af de mere væsentlige elementer er for det første, at man gennemfører ligestilling mellem mænd og kvinder i værnepligten. Det betyder, at kvinder ligesom mænd fremover skal møde til Forsvarets Dag og vil kunne tvangsindkaldes til værnepligt, hvis der ikke er nok frivillige. For det andet genindfører man muligheden for at udpege værnepligtige befalingsmænd, dvs. løjtnanter og sergenter, med henblik på at styrke mobiliseringsevnen. Og I skal ikke grine, hvis det er sådan, at jeg udtaler ordene forkert, for jeg plejer ikke at stå her og tale om befalingsmænd.

I Det Konservative Folkeparti bakker vi naturligvis op om lovforslaget. Vi har været med i den politiske aftale bag det, og vi bakker selvfølgelig også op om, at loven om kvinders værnepligt træder i kraft allerede den 1. juli 2025 og ikke først i 2027 som oprindelig planlagt.

Den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og vi skal udvise rettidig omhu. Vi skal sikre Danmarks evne til at stå imod i en verden, der er blevet mere usikker. Vi har i dag frivillige kvinder i værnepligten, men i en krisesituation, hvor vi måske med meget kort varsel skal indkalde tusindvis af danskere, duer det ikke, at vi udelukker halvdelen af befolkningen. Det ville simpelt hen være dumt. Vi får forhåbentlig ikke brug for det, men det er jo netop pointen: Vi skal være klar, hvis vi får brug for det.

Vi har ønsket, at bestemmelsen om ligestilling træder i kraft allerede fra næste sommer. Det mener vi er rettidig omhu, og så undgår vi dobbeltarbejde i forsvaret. Med én samlet lov og én samlet implementering undgår vi, at forsvaret skal bruge kræfter på to parallelle regelsæt, som jo alligevel har det samme mål.

For os er det afgørende, at forsvaret får de bedst mulige rammer for at kunne løse sine opgaver. Det kræver et bredt og fleksibelt rekrutteringsgrundlag, og at man ikke skal implementere større ændringer flere gange, og den beslutning tager vi med det her forslag. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Så er turen kommet til Enhedslistens ordfører, hr. Søren Søndergaard.

Tak, formand. Enhedslisten støtter både den almindelige værnepligt, gerne udvidet til en bredere samfundstjeneste, og ligestillingen mellem mænd og kvinder, og derfor støtter vi som udgangspunkt det her forslag, og den holdning har vi sådan set haft i rigtig mange år.

I forbindelse med forberedelsen til det her møde fandt jeg en artikel i Kristeligt Dagblad fra den 20. juni 2013, kl. 01.01, hvor der ikke var grænser for partiernes argumenter mod kvindelig værnepligt. Overskriften lød: »Kun to partier vil ligestille værnepligten. Kun Enhedslisten og Konservative går ind for at kvinder skal i trøjen«. Og det blev så modficeret senere, hvor der står:

»Dog finder Enhedslisten i spørgsmålet om værnepligt for kvinder til en hvis grad opbakning hos Konservatives ligestillingsordfører Vivi Kier. Hun mener i princippet at værnepligten bør gælde både kvinder og mænd.Den fysiske forskel mellem kvinder og mænd, hvilket vel i sin tid var begrundelsen for at lade det være mændene alene, bliver mindre og mindre, siger Vivi Kier. Hun understreger dog, at hun ikke har vendt sagen med sin folketingsgruppe«.

Men lad os sige, at det i 2013 var to partier, og at vi jo i dag så står i den her situation, og det kan vi jo kun hilse velkommen. Men når det er sagt, vil vi også godt tilføje, at det ikke er uproblematisk. Når en analyse fra Forsvarets egen Personalestyrelse viser, at mere end hver anden kvindelig værnepligtig har følt sig krænket i løbet af deres værnepligt, blinker alle advarselslamper red alert – eller for formanden: rød alarm (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Tak) – og jeg ved godt, at den her undersøgelse er fra 2023, og at tallene i dag måske vil være lidt anderledes. De vil måske være lidt mindre eller måske endda lidt større, hvem ved, men uanset om det er det ene eller det andet, afspejler det jo et gigantisk problem, og i den sammenhæng, vi her står i, en gigantisk udfordring, hvis kvinder fremover ikke bare skal kunne melde sig frivilligt til tjeneste, men de kan tvinges til at gøre tjeneste.

Det er vel også derfor, at der er i høringssvarene er løftede pegefingre fra FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation, fra Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, fra Institut for Menneskerettigheder og fra KVINFO. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, man i det forslag, vi behandler her, i bemærkningerne forholder sig nok og konkret til de her indvendinger, og det var derfor, jeg spurgte ind til, hvem der egentlig har ansvaret for det her. Er det en rammelov, som nogle andre så har ansvaret for at udfylde? Eller bør vi skrive noget mere for at være sikre på, at vi ligesom også påtager os ansvaret? Det er nogle af de ting, som vi vil prøve at bore ud i udvalgsarbejdet for at få det afklaret.

Forslaget indeholder også muligheden for, at værnepligtige, både mænd og kvinder, fremover kan påtvinges at gøre tjeneste i 36 måneder, altså i 3 år, hvis de udtages til sergent i øvrigt også til løjtnant, men så er det frivilligt. Jeg må ærligt indrømme, at 36 måneder lyder meget voldsomt, og at jeg synes, det rejser en række spørgsmål. Det rejser en række pekuniære spørgsmål, altså hvilken belønning, hvilket vederlag, hvilken løn man giver folk, som bliver tvunget til at tage 3 år ud af deres ungdom, og det rejser også en række praktiske spørgsmål, f.eks. hvordan man forholder sig til den kvinde, som halvandet år inde i den 3 år lange værnepligtstid for at blive sergent bliver gravid. Men det er også nogle spørgsmål, som vi vil tage op i udvalget og afsøge svarene på.

Men som jeg startede med at sige, støtter Enhedslisten både den almindelige værnepligt, gerne udvidet til en bredere samfundstjeneste, og ligestillingen mellem mænd og kvinder, og derfor støtter vi som udgangspunkt det her forslag.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Den næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Det er en glædens dag. Med dette lovforslag indfører vi fuld ligestilling i forsvaret med værnepligt for både mænd og kvinder. Da Dansk Folkeparti for nogle år siden foreslog at indføre dette, havde vi ikke drømt om, at vi allerede 2 år efter skulle stå her i Folketingssalen og behandle et lovforslag om fuld ligestilling. Så derfor er det en glædens dag. Derudover bliver løjtnanter og sergenter også givet mulighed for at blive beordret til værnepligt og i hvert fald for sergenterne.

Hvorfor er det så en god idé? Det er det af flere årsager. Der er jo en demografisk udvikling i Danmark, der gør, at vi simpelt hen ikke har nok folk, hvis vi skal kunne forsvare os selv i denne tid. Derudover er der jo selvfølgelig også beskæftigelsesproblematikken. Det går godt i Danmark, arbejdsløsheden er lav, og derfor kan det være svært at rekruttere de unge mennesker, vi skal bruge for at kunne forsvare os selv, og i sådan en situation kan det jo så ikke nytte noget, at halvdelen af befolkningen ikke deltager i løjerne. Derfor er det jo nødvendigt, at vi indfører den her værnepligt også for kvinder.

Jeg er godt klar over, at der er mange unge kvinder, som er bekymrede for at aftjene deres værnepligt, men noget af det skyldes nok også informationsstrømmen. Man ser jo kun soldater, der vælter sig i mudder med tunge våben, men det at være i forsvaret er jo ikke kun at være soldat i forreste linje. Det er jo faktisk kun én ud af ti, som bliver udsat for det. Forsvaret er en stor logistisk virksomhed, kan man godt sige, og i logistiske virksomheder er der rigtig mange forskellige positioner og stillinger. Det er der inden for forplejning, det er der inden for sygebehandling, det er der inden for transport, og det er der inden for rengøring og mange andre funktioner, som skal fungere, for at et forsvar også virker, og der kan kvinderne jo i lige så høj grad også hjælpe til sammen med mændene.

Jeg vil også gerne nævne det, som andre ordførere har været inde på, nemlig de seksuelle krænkelser, som også er en bekymring for nogle kvinder. Det ved vi, og med fuld ret. Jeg kan dog ikke lade være med at sige til disse kvinder, at forsvaret jo selvfølgelig er et spejl af samfundet, så de krænkelser, der foregår i forsvaret, foregår også andre steder. Så det er et generelt problem, som ikke er særligt for forsvaret. Men det er klart, at når mænd og kvinder er samlet i lang tid i forsvaret, så vil der måske være særlige situationer, der gør, at krænkelser opstår, og det skal de ikke, og det skal bekæmpes, for at kvinderne kan føle sig sikre. Det kan ikke nytte noget, at vi sender dem i forsvaret og de så oplever disse utilbørlige tilnærmelser. Vi kæmper jo også med seksuelle krænkelser i Folketinget. Der er jo en række partier, der har haft nogle kedelige sager i de forløbne år. Så det er noget, vi skal gøre noget ved, så kvinder kan gå i fred i forsvaret og aftjene deres værnepligt og tjene fædrelandet uden at skulle udsættes for disse ting.

Så alt i alt er Dansk Folkeparti meget tilfreds med dette lovforslag, og vi stemmer med glæde ja til det, når vi når til tredjebehandlingen. Tak for ordet.

Tak, og der ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Med lovforslaget her udmønter vi anden delaftale under forsvarsforliget og indfører fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med værnepligten. I Radikale Venstre støtter vi naturligvis, at når vi har værnepligt, skal der naturligvis være fuld ligestilling mellem kønnene, også her. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi gerne ser en så høj grad af frivillighed som muligt, og derfor er det også vigtigt, at vi igangsætter og fastholder initiativer, der gør det til en attraktiv arbejdsplads, så vi øger frivilligheden og tiltrækker så mange som muligt af egen drift. Men vi anerkender også den skærpede sikkerhedssituation, vi befinder os i, og behovet for at øge antallet af værnepligtige, og her er det kun naturligt, at hele befolkningen uanset køn bidrager. Og jeg kan her bemærke, at jeg i min familie kommer til at bidrage med tre kvinder til Forsvarets Dag over en årrække startende fra 2029.

I Radikale Venstre kommer vi naturligvis til at følge området tæt, så vi sikrer ordentlige rammer for både mandlige og kvindelige værnepligtige. Det handler om udstyr, uniformer, lægefaglighed og andet, som allerede er blevet nævnt. Men det er jo desværre også velkendt, at der er udfordringer med krænkelser, sexisme og arbejdsmiljøet, som vi skal til livs, så forsvaret bliver en tidssvarende, sikker og rummelig arbejdsplads for alle. Det arbejde skal fortsætte i forsvaret, og vi må i forligskredsen følge det nøje.

Derudover er det vigtigt, at vi får skabt en attraktiv værnepligt, hvor de unge får nogle færdigheder og kundskaber med sig, de også kan bruge andre steder i samfundet efterfølgende. Naturligvis er målet, at flere får lyst til at forfølge en karriere i forsvaret, men vi må nok forvente, at en stor andel vælger at gå en anden vej efter endt værnepligt, og de skal jo helst opleve, at det var nogle gode måneder, som de tager nogle brugbare kompetencer med fra. I den forbindelse og i forlængelse af det foregående lovforslag kan vi passende se på behovet for en mere moderniseret cyberværnepligt, som vi nok må forvente øget behov for i tiden, der kommer.

I Radikale Venstre støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Næste ordfører er fru Sascha Faxe, Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg sende en tak til alle dem, der er værnepligtige i Danmark og har været værnepligtige i Danmark: Tak for jeres tjeneste.

I gymnasiet, når min kammerater skulle til session, synes jeg, det var underligt, at jeg ikke skulle. Jeg synes, det var underligt, at vi talte om ligestilling. Jeg var vokset op i en familie, hvor jeg fik at vide, at der ikke var forskel på mænd og kvinder, men i mødet med det omgivende samfund, var det ikke sådan, det var. Allerede der gik det op for mig, at der var nogle strukturelle ting, man kunne gøre noget ved, og det har også været en del af det, som jeg har arbejdet på på forskellig vis. Så det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i mange, mange år har syntes, at det var vigtigt, at vi fik ligestilling i forhold til værnepligt.

Men jeg synes også, det skal nuanceres. I Alternativet er vi jo ikke i tvivl om, at ligestilling mellem alle køn er vigtigt. Det mener vi så vel formelt som reelt. Derfor glæder det mig også i dag, at vi står et sted, hvor der er en bred anerkendelse af kønsligestilling. Jeg synes, at hr. Søren Søndergaard måske meget godt gjorde opmærksom på, at det ikke er noget, der har været så bred opbakning til historisk set i Danmark. Jeg synes faktisk, at det har været en relativt hurtig udvikling, at vi er nået derhen. Så det er på den måde en glædens dag.

Der er bare nogle udfordringer. En af de udfordringer er, i forhold til at jeg simpelt hen ikke synes, vi kan få en tydelig plan for, hvordan vi opnår den reelle ligestilling. Ordførerne har tidligere talt om advisoryboards, og de har talt om ting, der skal laves, og ting, man gør sig klar til, osv. Men det er stadig væk ikke et svar på, hvordan det er, vi kommer derhen. Vi har længe haft mulighed for, at kvinder kan aftjene deres værnepligt, og som vi allerede har talt om, er hver fjerde kvinde værnepligtig i Danmark. Men vi står stadig i en situation, hvor der klages over seksuelle overgreb, chikane, sexistiske marchsange og andre former for diskrimination – der er nogle af tallene, der allerede er blevet nævnt. Kulturforandringer tager tid, men det her er måske gået for langsomt. Derfor tror jeg på, at der kan være en plan for det, men jeg har brug for at høre den, og hvordan vi på rekordplan vil ændre den her kultur, til trods for at vi ikke har formået det indtil nu.

Det blev af Socialdemokratiets ordfører nævnt, at man tager den her samtale i forligskredsen – nu kan jeg ikke se ordføreren herinde. Han nævnte tidligere, at det bliver en samtale, der bliver taget i forligskredsen. Det er meget muligt, at det er på grund af den høje grad af lukkethed i vores forsvarspolitik, der gør, at jeg og de, som har indsendt høringssvar, ikke forstår, hvad planen er. Hvis det er tilfældet, vil jeg blot opfordre ministeren og regeringen til en højere grad af gennemsigtighed omkring de her planer.

Ud over kulturen er der også en anden udfordring. Der er blevet talt om tøj, udrustning og militært udstyr, der også er en udfordring for de kvindelige soldater, og som de selv henviser til igen og igen, både når man mødes med dem på tomandshånd, men også når vi har haft de seminarer, som vi har haft herinde. Det er, hvad enten det er rygskader og rygsække, gnavesår fra bh'er eller læger uden de fornødne gynækologiske kompetencer. Der er rigtig, rigtig meget udstyr, vi skal have indkøbt, og der er ret så mange læger, vi skal have fundet, og de hænger ikke ligefrem på træerne.

Herudover er der en ting, der ikke er blevet berørt. Som kvinde ved jeg, at mange dele af samfundet ikke er indrettet til den kvindelige fysiologi. Jeg ved, at jeg har en markant større risiko for at dø i et trafikuheld, end mine mandlige kolleger herinde har, også selv om vi renser tallene. Jeg mener, det er omkring 17 pct. Det er ret meget, hvis man kører ind i hinanden, uanset hvor det er henne. Meget af det udstyr, vi har i militæret, er ikke lavet til små, petite kvinder, så derfor vil den risiko alt andet lige logisk set også være større. Det er noget af det, jeg mangler nogle svar på, altså hvordan vi håndterer det. Jeg er med på, at det ikke er alle soldater, der skal ind og sidde i en kampvogn eller et kampfly, men der er altså rigtig mange kvinder, som også har lyst til det. Hvis jeg skulle i militæret, ville jeg da synes, det var den sjove del af det at få lov at lege med noget isenkram. Jeg er ikke den fødte dronepilot – jeg ville synes, det var federe med en kampvogn. Det er mere bare for at sige, at vi har forskellige præferencer. Hvis det er det, vi gerne vil opnå, altså den form for ligestilling, er vi også nødt til at tage det i betragtning.

I Alternativet mener vi, at alle liv er lige og ligeværdige, og derfor giver alle mennesker, der melder sig til at være villige til at give deres liv for vores fællesskab, uagtet køn et lige stort offer. Derfor er det også vigtigt for os, at det er et ligestillet offer, vi beder om. Jeg er med på, at det ikke lykkes i morgen, men gerne inden for en overskuelig tidshorisont, og jeg har stadig til gode at få en helt klar forklaring fra regeringen på, hvordan man vil løfte den opgave for at blive klar.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Sascha Faxe, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er forsvarsministeren. Velkommen.

Tak for det. Tak for de mange bemærkninger, der har været til lovforslaget her, som jo på mange måder faktisk er en historisk debat og også et historisk lovforslag, som vi forholder os til, ud over at vi jo også står i en historisk alvorlig sikkerhedspolitisk situation. Søren Søndergaard nævnte det jo faktisk selv, i forhold til hvordan man over tid har ændret holdning til det her spørgsmål. Så er der selvfølgelig Enhedslisten, der meget fremsynet altid har ment det, men stadig væk også er i stand til at være kritisk i forhold til det lovforslag, vi diskuterer. Og det er altid godt, for det giver jo en sund skepsis og en skøn debat.

Det, jeg synes er det vigtigste initiativ, der er i lovforslaget, er, at der bliver indført fuld ligestilling mellem kvinder og mænd i forhold til værnepligt. Jeg må også sige, at det har der jo været en meget stor diskussion om igennem lang tid. Jeg genkalder mig, som nogle af ordførerne også nævnte det i debatten her, at der jo sidste år var en meget, meget stor diskussion blandt nogle af de partier, som nu støtter forslaget – og det er jeg rigtig glad for – om forskellen på mænd og kvinder. Jeg synes, at der med det, der nu er skabt her, er et godt grundlag for at styrke dansk forsvar, et mangfoldigt forsvar, som kan blive bedre rustet til at løse de mange og forskelligartede opgaver, som vi står over for, for dansk forsvar har brug for både mænd og kvinder.

Et andet og også vigtigt initiativ, som styrker dansk forsvar, er genindførelsen af værnepligtige befalingsmænd i form af løjtnanter og sergenter. Baggrunden er, at det er en forudsætning for at styrke værnepligtsmodellen, at forsvaret får uddannet flere befalingsmænd, der kan uddanne og lede de mange værnepligtige. Indførelsen af værnepligtige befalingsmænd vil også styrke forsvarets mobiliseringsevne i tilfælde af krig eller krise, hvor befalingsmændene vil udgøre den nødvendige føringsstruktur.

Derudover indeholder lovforslaget også regler, som giver mulighed for at håndtere efterslæbet af værnepligtige, der mangler at komme til Forsvarets Dag på grund af covid-19-pandemien. Med det her lovforslag vil den her gruppe værnepligtige kunne blive fritaget for at møde op til forsvarets dag, men selvfølgelig uden det ændrer på deres mulighed for at melde sig som frivillige, hvis de ønsker at aftjene værnepligten.

Så synes jeg, der har været nogle rigtig gode synspunkter og også relevante synspunkter i forhold til forsvaret og det billede, som bliver tegnet, og som jo i et eller andet omfang også er rigtigt, med hensyn til hvad vi gør i forhold til kønskrænkende adfærd – det er der flere, der nævner. Som det jo nok er alle bevidst, har vi også haft flere samråd om det her, hvor mange af de tilstedeværende i salen jo også har deltaget. I den forbindelse gav jeg tilsagn om, at der i næste samling kommer til at være en redegørelsesdebat om ligestilling og kønskrænkende adfærdshandlinger. Det er jo et direkte svar til Alternativet, der er bekymret for, at alt foregår i et lukket rum, hvor Alternativet ikke kan få adgang. Jeg er meget bevidst om det her, og det er forsvaret også. Der er nultolerance i forsvaret i forhold til kønskrænkende adfærd. Jeg synes også, at man bliver nødt til at sige for at nuancere den her debat en smule, at en af de udfordringer, vi har i forsvaret, jo også er, at den kønskrænkende adfærd finder sted i en grad, som er ret stor, mellem de værnepligtige. Det er jo noget af det, som vi bliver nødt til at forholde os til.

Så er der hele diskussionen om, hvad det er, der kommer til at ske, og hvornår det her så er gældende fra. Der har der ligesom også været nogle misforståelser i debatten, som om at det her nu kommer til at ske i morgen. Vi giver jo nu med det her lovforslag den fulde ligestilling, men det slår først igennem i 2026, fordi Forsvarets Dag kører med en vis forsinkelse, i forhold til hvornår ens fødselsdag er – bare for at gøre det helt klart. Der er nogen, der ligesom har fået det indtryk, at det er lige om lidt, når forslaget er vedtaget, at kvinderne så, om man så må sige, står i dansk forsvar. Heldigvis er der mange kvinder, der i dag er i dansk forsvar, og det er jeg rigtig glad for. Jeg synes også, at man med relevans skal tage det meget seriøst, hvordan og hvorledes vi sikrer, at kvinder får det rette udstyr og alle de her ting, som er nævnt – det arbejder forsvaret også på.

Så har Søren Søndergaard også været meget optaget af, hvem der har ansvaret for hvad, og det synes jeg også er et relevant spørgsmål. Det her er jo, om man så må sige, en lov, der sætter nogle andre rammer. Det er jo forsvarschefen, der har det personalemæssige ansvar i forsvaret, og derfor er det også ham, der har til opgave at sikre, at man opfører sig ordentligt, hvad enten det handler om kønskrænkende adfærd eller andet. I sidste ende er det jo landets forsvarsminister, der står til ansvar for det, men adspurgt i forhold til, hvordan det er, synes jeg, at det også er vigtigt at nævne.

Derudover tror jeg man må sige, at jeg kun har interesse i, at vi har den størst mulige åbenhed omkring det her spørgsmål. Jeg møder rigtig, rigtig mange kvinder på min vej i forhold til dem, der gør tjeneste i forsvaret. De er supersuperdygtige på stort set alle de områder, som man overhovedet kan nævne, hvad enten det er at køre pansret mandskabsvogn eller kampvogn eller sidde i andre stillinger, hvor de så kan gøre tjeneste. Men man kan ikke negligere det her problem, og det vil jeg heller ikke gøre. Derfor er den eneste vej til at få en endnu bedre kultur og tage et opgør med nogle af de brodne kar, der er, at have størst mulig åbenhed om det og diskutere det. Så det er sådan set også bare det, jeg gerne vil nævne her, når det nu har fyldt i den her debat og med rette har fyldt. For nu tager vi et skridt, som jeg synes på den overordnede politiske klinge er et rigtig, rigtig stort fremskridt for dansk forsvar og også i forhold til ligestilling.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til forsvarsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, lovforslaget henvises til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)