Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 219:

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og retsplejeloven. (Politiets fysiske inddragelse af pas og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 25.04.2025).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, hr. formand. Lovforslaget lægger op til ændringer af pasloven og retsplejeloven. Ændringerne har til formål at sætte klare retslige rammer for myndighederne og styrke retssikkerheden, og det støtter Socialdemokratiet selvfølgelig op om.

Forslaget består af tre hovedelementer. For det første skaber lovforslaget klarhed om politiets muligheder for at inddrage danske pas. Samtidig ændres for det andet reglerne, så en afgift for optagelse af fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas fremover bliver offentliggjort på borger.dk i stedet for gennem en bekendtgørelse. Og for det tredje foreslås det, at den uafhængige Politiklagemyndighed får bedre mulighed i sagsbehandlingen af adfærdsklager. Det er selvfølgelig nogle ændringer, som vi kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre er den næste på talerstolen.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu, handler om lidt af hvert, bl.a. politiets mulighed for fysisk at inddrage et pas, når det er blevet, hvad skal vi sige, legalt inddraget, og så den uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågning, når der er en adfærdsklagesag, altså en klage over en politibetjent. For så vidt angår den del om inddragelse af pas, har vi jo allerede regler, der siger, at man kan få frataget sit pas, eksempelvis hvis man har fået frataget sit danske statsborgerskab, eller hvis der er tale om at et pas er blevet uretmæssigt udstedt.

Det lovforslag, vi behandler nu, handler så om at indføre en tydelig hjemmel for politiet til altså at gå ud fysisk og inddrage et pas, når der er truffet en afgørelse om, at det skal inddrages. Altså, den, der har passet, afleverer det ikke, selv om vedkommende skal, og så skal politiet jo altså have mulighed for f.eks. at gå ind i en bolig for fysisk at inddrage passet, hvis man har en formodning om, at passet er inde i boligen, og at det anses som nødvendigt for at få passet inddraget i den situation, som jeg nævnte, nemlig at vedkommende simpelt hen bare nægter at udlevere sit pas. Det må jeg sige virker nu ret fornuftigt, at der også er mulighed for at få passet inddraget, når der er truffet beslutning om, det skal inddrages.

Så er der den anden del er lovforslaget, som handler om udlevering af tv-overvågning til Politiklagemyndigheden. Der er det sådan, at Politiklagemyndigheden i dag har mulighed for at indhente forskellige oplysninger i adfærdsklagesager fra den, der klager, og fra den, der er blevet klaget over, og fra andre. Men det er kun politi og anklagemyndighed, der har pligt til at stille det anmodede materiales oplysninger til rådighed.

Lovforslaget lægger op til, at også juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder fremover har pligt til at stille tv-overvågningsmateriale til rådighed for Politiklagemyndigheden. Dermed får man jo så bedre adgang til at få fat i overvågningsmateriale, også fra private aktører, når Politiklagemyndigheden behandler klager over politiets adfærd. Det kunne være optagelser fra en butik eller fra et S-tog f.eks. Det mener vi i Venstre også giver rigtig god mening. Det skal naturligvis være muligt at få belyst, hvad der rent faktisk er sket, hvis en borger klager over politiets opførsel. Vi ser jo ofte, at overvågningsmateriale er afgørende for efterforskningen af kriminalitet, og derfor giver det god mening, at det også kan bruges her.

Endelig indeholder forslaget en mindre teknisk ændring, nemlig at afgiften for udstedelse af pas, for optagelse af digitalt fingeraftryk, der årligt pris- og lønreguleret os, ikke fremover skal offentliggøres ved en bekendtgørelse, men på borger.dk. Det virker også ganske fornuftigt. Så alt i alt er der tale om en række fornuftige ændringer, og Venstre støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren for Venstre. Danmarksdemokraternes ordfører fru Charlotte Munch er den næste i talerrækken.

Tak for ordet. I dag behandler vi endnu et af regeringens famøse bunkeforslag, hvor vi samlet skal stemme om en række tiltag og lovændringer, der ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Det er en problematisk praksis, som regeringen bør stoppe. Danmarksdemokraterne vil foreslå, at lovforslaget opdeles efter dets tre enkelte punkter. Når det er sagt, vil jeg godt forholde mig til lovforslagets enkelte dele.

Danmarksdemokraterne bakker op om lovforslagets første del, der udvider politiets mulighed for straks at inddrage pas fra personer, der ikke længere har dansk statsborgerskab, enten fordi det er blevet frataget dem, eller fordi passet er udstedt på uberettiget grundlag. Vi finder det helt rimeligt, at personer uden ret til dansk statsborgerskab ikke skal beholde et dansk pas, da vi ellers risikerer, at de omgår og snyder myndighederne ved at fremstå som danske statsborgere. Derfor er disse lovændringer både nødvendige og fornuftige.

Vi har ikke de store bemærkninger til lovforslagets anden del om ændring af reglerne i paslovens gebyrbestemmelse, ud over at vi naturligvis er enige i, at det er mere ærligt at kalde gebyret i pasloven, hvad det er: en afgift til borgerne.

Her til sidst mener vi ikke, at lovforslagets tredje del om Den Uafhængige Politiklagemyndigheds adgang til tv-overvågningsmateriale har den nødvendige vægtning i forhold til den ønskede effekt. Forslaget lægger op til at pålægge juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder en pligt til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Den Uafhængige Politiklagemyndighed i sager om politiets adfærd. Ifølge lovforslaget skal det smidiggøre sagsbehandlingen og belyse sagen på en anden måde og være til gavn for alle involverede.

Det lyder umiddelbart fornuftigt, men som Politiforbundet med rette fremhæver i deres høringssvar, handler forslaget ikke kun om overvågningsmateriale, det handler også om politifolkenes retssikkerhed. Politiforbundet fremhæver, at lovforslaget ændrer polititjenestemænds retsstilling og retssikkerhed, fordi de ikke længere vil have samme rettigheder som alle andre borgere. Vi deler Politiforbundets bekymring. Når bevismateriale skal bruges mod ansatte i politiet, bør der som i enhver anden straffesag være en form for domstolskontrol. Det handler helt grundlæggende om retssikkerheden, som vi mener det er vigtigt at værne om.

Samtidig er det værd at bemærke, at politiet allerede er i gang med at implementere kropskameraer i flere politikredse. Optagelserne herfra kan udleveres til Den Uafhængige Politiklagemyndighed og vil i mange tilfælde dække det behov, som lovforslaget forsøger at adressere. Derfor mener vi, at forslaget, selv om det lyder fornuftigt, i praksis virker overflødigt. På den baggrund vil Danmarksdemokraterne som sagt foreslå en opdeling af lovforslaget, og derefter tager vi den videre behandling i udvalget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for det. Så har vi endnu et lovforslag, som jo igen består af to ting, som overhovedet ikke har noget med hinanden at gøre. Jeg synes simpelt hen, at det er ved at være en uskik, altså de mange gange, man i Justitsministeriet pakker ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, i et lovforslag. Jeg synes virkelig, vi snart burde have en drøftelse af, om det er en tendens, der skal fortsætte. Jeg er godt klar over, at det så ser ud, som om man fremsætter færre lovforslag, men jeg synes faktisk, det er lidt urimeligt, at man skal bruge sin sparsomme taletid på at kunne adressere ikke ret mange af elementerne, når det er pakket sammen på den måde. Men det kan ministeren jo tage med sig hjem.

Hvis jeg skal vende mig mod det første element, så er det det her med reglerne vedrørende inddragelse af pas. Det skal politiet selvfølgelig have en mulighed for. Det er klart, at hvis nogen har et pas, som de er uretmæssigt i besiddelse af, så skal det også kunne inddrages, men jeg ville dog ønske, at man så, når man laver sådan nogle regler, hvor man kan tage ud og inddrage passet, også husker retssikkerheden, nemlig ved at sørge for, at der også er kendelser til at gøre det. Det synes jeg bare er et meget godt princip.

Danske Advokater bemærker i forslaget, at det vil udvande den grundlovssikrede beskyttelse af boligens ukrænkelighed og privatlivets fred. Risikoen for uretmæssig krænkelse af borgerens rettigheder forstærkes af det forhold, at man netop ikke først sender en påmindelse til borgeren om, at han eller hun skal indlevere sit pas. Og det er vi altså lidt betænkelige ved, så vi vil nok fremsætte et ændringsforslag, som går på, at der selvfølgelig skal være en kendelse her og også et krav om, at man påminder den pågældende borger om, at man skal aflevere et pas. Det kunne jo være, at det var en forglemmelse.

Så er der den anden del af forslaget, som vi er ret begejstrede for. Det kommer jo på baggrund af, at SF fremsatte et forslag om at revidere Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det er forslaget om, at man kan indhente videoovervågning, for det er faktisk et reelt problem. Det, der lå i vores forslag til en ændring af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, var netop, at politiet skulle have de samme gode efterforskningsmuligheder i alle typer af sager i Politiklagemyndigheden og ikke kun i straffesagerne.

Der er det her med at indhente videoovervågning bare en barriere, fordi det i dag afhænger af et samtykke fra dem, der skal udlevere de her ting. Jeg tror da mestendels, at man får udleveret det, man skal have, men i virkeligheden er man lidt ilde stedt, når det handler om f.eks. adfærdsklager, hvis nu den pågældende siger nej, for så skal man bede politiet om at hente, og det giver jo ikke nogen mulighed. Så det synes jeg jo er ret godt, altså at man får rettet op på det.

Jeg ville bare ønske, at regeringen havde taget flere elementer med fra beslutningsforslaget, for der er stadig væk i både adfærdsklager og dispositionsklager en udfordring med, at borgerne ikke helt forstår, efter hvilke forhold de forskellige sager bliver behandlet. Og så er der det her med, at der er mange forskellige redskaber til brug for undersøgelserne af de enkelte sager. Men det kommer vi helt sikkert til at arbejde videre med.

Så alt i alt kan vi støtte det her forslag, men fremsætter også nogle ændringsforslag, som vi synes kan gøre forslaget bedre.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Som Venstres politiske ordfører vil jeg sige, at jeg bakker op om SF's principielle tilgang til, at der ikke skal være de her bunkebryllupper, hvor der fremsættes lovforslag, som handler om alt mellem himmel og jord. Det er en uskik, og det giver Folketinget dårligere muligheder for at behandle de forskellige temaer hver for sig. Jeg skal ikke sige, at der ikke også er Venstreministre, der gør det samme, for det er der helt sikkert. Men det er en uskik.

I det her tilfælde handler det om fysisk inddragelse af pas – nu har der ikke været den store debat om det indtil nu – og det har ikke ret meget at gøre med indhentning af tv-optagelser. Vi ser det samme i næste lovforslag, hvor der måske kunne være noget mere debat, for der er lidt større og tungere emner, f.eks. stealthing på den ene side og så opholdsforbud og alt muligt andet på den anden side. Når man har de her 5 minutters taletid, er det svært at nå gennem hele lovforslaget og få en ordentlig debat. Så det bliver ikke Venstre, der kommer til at stille sig på bagbenene, hvis SF går videre med det spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg synes virkelig, at vi skal have en debat om det, for det tager overhånd i de her år. Jeg kan godt se, at man får antallet af lovforslag ned, men jeg synes egentlig, at det er urimelige arbejdsbetingelser. Mange gange ender det jo med, at vi så også splitter de her lovforslag op, så det giver ekstra arbejde og bøvl i sekretariatet. Jeg ville foretrække, at det var som i gamle dage, hvor vi godt nok havde flere lovforslag og beslutningsforslag, men hvor vi kunne få en reel debat om de elementer hver for sig. Så det håber jeg man tager med videre. Og ja, jeg kunne godt finde på måske også i Udvalget for Forretningsordenen at tage den her debat, for det er virkelig en uskik, synes jeg. Så tak for opbakningen.

Spørgeren.

Ja, det er en vigtig debat. Og til det her med antallet af lovforslag vil jeg sige, at det jo også er, fordi vi ofte i virkeligheden meget primitivt bliver målt op af pressen og nogle gange oppositionen, der siger: Nej, se lovmøllen maler helt vildt, og det sprøjter ud med lovforslag osv. Og det er jo dybest set ikke noget, der overhovedet giver en indikation af, hvad vi laver af reguleringer, når man bare kigger på antallet af lovforslag. Det er simpelt hen en for primitiv måde at tale om tingene på. Så det ville være dejligt, hvis vi kunne få den debat, så vi taler på et bedre og mere oplyst grundlag.

Ordføreren.

Jeg vil bare sige tak for opbakningen til det synspunkt. Jeg tror, at der er flere her i salen, som synes det samme, så vi måske i fællesskab kan få ændret det til det bedre.

Tak til ordføreren fra SF. Nu er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Steffen Larsen.

Tak, hr. formand. Ja, det er som allerede nævnt et bunkeforslag. Det skal jeg lade være med at gå mere ind i, men alene sige, at Liberal Alliance også helst ser, at man har skæg for sig og snot for sig, når det kommer til lovgivning.

Lad os starte med lovforslaget her. Det har egentlig tre elementer i sig: Lovforslaget giver hjemmel til, at politiet kan inddrage pas fra personer, der har mistet deres danske statsborgerskab eller uretmæssigt har fået udstedt et dansk pas, også uden forudgående retskendelse. Det er i mine øjne en uhensigtsmæssighed i lovgivningen, vi nu retter op på, for naturligvis skal det være sådan, at danske pas ikke bare kan flyde rundt derude, hvis ikke de tilhører eller bør tilhøre den person, der har det. Så er passet jo frakendt eller opgivet og bør selvfølgelig derfor komme tilbage til myndighederne, sådan at vi har kontrol med dem. For det sorte marked for pas findes, det eksisterer, og der bliver både forfalsket og snydt og fusket med pas, og det gør der jo, netop fordi der er nogle pas derude, man kan bruge til det.

Den anden del, man ændrer, er, hvordan den årlige justering af afgiften for udstedelse af pas offentliggøres, sådan at det faktisk bliver offentliggjort. Det er både en uproblematisk, men også en positiv ændring, da det er med til at give øget gennemsigtighed. Det er ikke meget øget gennemsigtighed i det store, men selv små forbedringer er forbedringer, så det kan vi naturligvis godt støtte.

Til sidst giver lovforslaget mulighed for, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan kræve at få udleveret overvågningsmateriale fra virksomheder. I dag er det kun politiet og anklagemyndigheden, der kan kræve overvågningsbilleder udleveret. Det kan være med til at styrke efterforskningen af straffesager mod personale i politiet. Og man har hegnet det ind, så en virksomhed ikke har pligt til at udlevere materialet, hvis det kan indeholde forhold, der kan udsætte virksomheden for straf, hvilket jo også meget godt matcher med retsplejelovens forhold om, at man ikke kan selvinkriminere. Så det virker som en fornuftig balance eller løsning, der giver DUP nogle bedre værktøjer. Vi støtter altså i Liberal Alliance forslaget.

Så lige en mærkværdighed, jeg i forhold til det her forslag stødte på, da jeg læste op på det i min forberedelse, og det fortjener lige at blive nævnt her fra talerstolen også. Af en eller anden årsag ligger og lå høringssvarene ikke offentligt tilgængelige, og det synes jeg lige fortjente at blive nævnt her også. Tak.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Så er det ordføreren for Moderaterne, fru Nanna W. Gotfredsen.

Tak for ordet, formand. Mange før mig har allerede været inde på, hvad lovforslaget handler om – det bliver utallige gentagelser – men det kommer jo, på baggrund af at Rigspolitiet og anklagemyndigheden har udtrykt ønske om nogle værktøjer i forhold til at løfte nogle opgaver. Den slags er jeg og Moderaterne meget begejstrede for og meget åbne for. Vi skal lytte til menneskene derude, inddrage dem og handle på det. Det er dem, der kender deres virkelighed og hverdag. Så vi tager de her skridt, som andre har beskrevet, i forhold til den gældende lovgivning om politiets inddragelse af pas og retsgrundlaget for pligt til udlevering af overvågningsmateriale. Den hjemmel bliver indført med vedtagelse af det her lovforslag.

Så Moderaterne bakker op, og jeg takker for ordet.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Den næste i talerrækken er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget består af to elementer. Det ene vedrører muligheden for at kunne inddrage pas, hvor der ikke længere er grundlag for udstedelsen, og det andet vedrører pligt til at udlevere tv-overvågning i forbindelse med adfærdsklager. Jeg tilslutter mig de øvrige ordførere, der har været på talerstolen i dag og kritiseret, at to så forskellige elementer bliver behandlet i et og samme lovforslag.

Når det vedrører pas, har lovforslaget til formål at styrke kontrollen med danske pas. Det er jo helt rimeligt, at personer, som altså ikke længere har dansk statsborgerskab, heller ikke skal kunne rejse rundt med et dansk pas. Derfor etablerer man nu en hjemmel, som giver en større klarhed over de retlige rammer i forhold til at kunne inddrage pas i de tilfælde, hvor der ikke længere er grundlag for udstedelsen. Så er der en mindre, sproglig ændring i forhold til fremadrettet at kalde gebyret for en afgift og en ændring, i forhold til at afgiften offentliggøres på borger.dk og ikke via en bekendtgørelse. Alt det bakker vi op om.

Samtidig giver forslaget Den Uafhængige Politiklagemyndighed adgang til tv-overvågning i forbindelse med behandling af adfærdsklager, hvor der i dag ikke er pligt til at udlevere tv-overvågning. En adfærdsklage er jo en klage over den personlige adfærd under udøvelse af tjeneste. Det kunne eksempelvis være klager over politiets magtanvendelse i forbindelse med en anholdelse, og det kunne være klager over sprogbrug eller anden, hvad kan man kalde det, ukorrekt optræden i forbindelse med udøvelse af tjeneste. Her er det også vigtigt at nævne, at det dog ikke vil være en pligt at udlevere materiale, hvis der kan fremkomme oplysninger, som vil inkriminere den pågældende person.

Ændringerne synes at være fornuftige og proportionale, og Konservative bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Jeg ser ikke ordføreren for Enhedslisten være til stede i salen, så den næste i talerrækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg vil også tilslutte mig kritikken af de her såkaldte bunkebryllupper, som vi desværre ser igen og igen, hvor man laver et lovforslag, som indeholder så ekstremt mange forskellige elementer, at det kan være meget, meget svært at danne sig et overblik og i øvrigt se en sammenhæng mellem de forskellige elementer. Jeg vil bakke op om dem, som har ønsket at få delt det her lovforslag op, for det består simpelt hen af to så vidt forskellige ting.

Jeg har også læst de høringssvar, der er kommet fra Politiforbundet i forhold til det her. Det kunne jeg nemlig også godt tænke mig at grave mig længere ned i. Uanset hvad synes jeg, at det er en uskik, som I burde gøre op med, herinde i Folketinget at blande så mange forskellige ting sammen i samme lovforslag. For det gør det enormt svært, i særdeleshed hvis man støtter den ene del og ikke den anden del. Så der er opbakning herfra til at dele det op.

Vi kan sagtens støtte det med passene. Det synes vi er en rigtig god idé. Det med videomaterialet skal vi lige have gravet os lidt længere ned i. Men vi bakker op om en opdeling af de her to vidt forskellige dele af det her lovforslag.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, er den næste i talerrækken.

Jeg vil da også godt tilslutte mig kritikken af bunkeforslag. Jeg tror bare, at jeg har et andet bud på løsningen end det, som mine øvrige kolleger har været oppe at sige, for jeg synes jo, at problemet er, at vi lovgiver alt for meget. Altså, meget af det, vi sidder med, er jo bestillingsarbejde fra embedsværket. Som folkevalgt føler jeg mig nogle gange som en nyttig idiot. Det er, fordi der sidder nogle et eller andet sted, der synes, det kunne være dejligt at bruge nogle nye instrumenter, og så sender de det til ministeren, og så står vi her og behandler det, for vi kan jo ikke sige nej til gode embedsmænd og ansatte i den offentlige sektor, der gerne vil have nye redskaber. Der er også nogle, der er kede af at få for mange nye regler. Men på det her område synes jeg godt nok der er en lind strøm af ønsker til hvad politiet skal have af beføjelser, og jeg får en fornemmelse af, at det er os, der er spændt for en eller anden vogn – i øvrigt ikke noget dårligt sagt om politiet, som er gode og samvittighedsfulde. Men jeg tror, at vi generelt i den offentlige sektor, måske især på det område, er ved at drukne os selv i regler og regulering.

Så kan vi gå til selve forslaget. Jeg er selv lidt i tvivl i forhold til den del af forslaget, der handler om at kunne inddrage et pas uden husundersøgelse og uden retskendelse. For det første forstår jeg slet ikke, hvorfor der ikke skal være en retskendelse. Det har man jo ikke noget at tabe ved. Det er lidt mere besværligt, men det er jo også kendetegnende for en retsstat, nemlig at det er lidt mere besværligt, at man hele tiden skal sikre sig, at de grundlæggende rettigheder bliver overholdt. Men jeg har også lidt svært ved at se, hvad det egentlig er for et problem, vi forsøger at løse. Jeg hørte nogle af de andre ordførere tale om, at der er nogle pas, der flyder rundt og måske er en del af en eller anden form for kriminel økonomi. Det er selvfølgelig et problem, men jeg har bare ikke hørt om det. Det vil jeg spørge ministeren til.

Jeg vil så bare sige, at når man så ligesom mig samtidig er udlændinge- og indfødsretsordfører, har man jo også kendskab til den type af sager, hvor folk mister deres pas, og hvor nogle så igen får det tilbage, fordi det så viser sig, at det ikke var en fejl, at de i første omgang havde fået udstedt et pas. En af de sager var beskrevet i Politiken for et par dage siden. Det var en dansk kvinde, der hedder Yasmin Andreasen, som lige pludselig – det var godt nok i forbindelse med fornyelse af passet, så der var ikke tale om inddragelse af passet – fik at vide, at hun ikke var dansker. Der var intet udenlandsk i hendes baggrund. Det var en ren fejl, men det tog hende næsten et år, og hun var i kontakt med 15 forskellige forvaltningsmyndigheder for at få bekræftet, at hun faktisk var dansker og havde ret til et pas. Der var også en sag for nylig med en ung pige, der hedder Jessica, som mistede sit pas lige pludselig på grund af sådan en administrativ ting. I 4 år kæmpede hun for at få sit pas tilbage. Det lykkedes endelig for et par uger siden. Tænk, hvis man var rejst ud til hende uden en dommerkendelse og havde frataget hende hendes pas, når det så efterfølgende – efter 4 års kamp mod danske myndigheder – viste sig, at hun var dansker; hun havde ret til det pas, hun havde haft hele sit liv.

Så den kombination af, hvad vi ser på pasområdet og på indfødsretsområdet i forhold til manglende retssikkerhed for mennesker, skaber noget utryghed for mig i forhold til det, som ministeren lægger op til. Så det vil vi gerne lige grave ned i i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Altså, hvad er det for et problem, vi forsøger at løse? Hvorfor er det, at man ikke kan kræve en dommerkendelse? Og vil man så også risikere, at det her vil kunne blive bragt i anvendelse over for mennesker, der har haft et dansk pas hele deres liv, men hvor der lige pludselig er nogle myndigheder, der synes, at det var en fejl, at de fik det, og så tager man ud og henter det, også selv om man måske 4 år efter må anerkende, at det faktisk ikke var en fejl, at de fik det, for de havde faktisk ret til det pas?

Hvad angår de to øvrige dele af forslaget, bakker vi op om dem. Det har jo længe været et problem, og det har været rejst som et problem, at den særlige politiklagemyndighed ikke havde de nødvendige redskaber til at efterforske de sager, som bliver bragt for den. Så det bakker vi fuldt ud op om.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Ordføreren fra Alternativet, fru Helene Brydensholt, er den næste på talerstolen.

Tak. Jeg har tænkt mig at være helt ærlig. Jeg har simpelt hen ikke haft tid til at sætte mig ordentligt ind i det her lovforslag. Så jeg kommer ikke til at sige noget om det. Jeg kan forstå, at det handler om inddragelse af pas. Jeg kan se mange faresignaler i forhold til det, også i forhold til retssikkerhed, som er blevet nævnt. Der er noget, der handler om tv-overvågning. Det er noget, vi debatterer bredt. Her og nu har jeg selvfølgelig også brug for tid til at kunne sætte mig ordentligt ind i det, og det har jeg ikke tid til, når vi har en justitsminister, der fremsætter otte lovforslag efter den såkaldte aprildeadline, altså flere uger efter, og det forårsager så, at vi i Udvalget for Forretningsordenen skal udskyde, hvornår vi får den seneste afstemning her i Folketinget.

Det synes jeg faktisk ikke er rimelige arbejdsvilkår at stille over for os politikere her i Folketinget, og det er heller ikke rimeligt over for borgerne, at man dermed risikerer, at alle os folkevalgte herinde ikke kan sætte os ordentligt nok ind i lovforslagene. Jeg har prøvet at sætte mig ind i nogle af de andre lovforslag, vi behandler her i dag, men det her kunne jeg simpelt hen bare ikke nå at sætte mig ordentligt ind i.

Så hermed skal der lyde en appel her fra talerstolen, også til justitsministeren og til andre ministre, for det er ikke kun justitsministeren: Prøv lige at sænke farten lidt i lovmøllen, så vi kan følge med, og lad nu være med at lave de bunkelovforslag. Det er også blevet nævnt. Jeg synes, at danskerne fortjener bedre. De fortjener, at der er kvalitet i lovbehandlingen. Vi herinde fortjener selvfølgelig også, at vi ikke skal arbejde 24 timer i døgnet for at kunne nå at sætte os ind i alle de lovforslag, vi jo gerne vil sætte os ind i. Tak for ordet.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Jeg er sådan set enig i, at der er meget at sætte sig ind i. Det må være særlig svært for et parti som Alternativet, der ikke har så frygtelig mange mandater og dermed har mange ordførerskaber. Men vi havde jo for ikke så længe siden en debat om, hvorvidt vi kunne holde møde i Folketingssalen lidt længere, end vi nok egentlig havde regnet med. Det var der jo protester imod, bl.a. fra Alternativet. Så det var jo altså også en mulighed, hvormed man kunne få lidt bedre tid til lovbehandling, altså lige at strække folketingsåret en uge længere. Jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der har svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt, at vi i stopper i Folketingssalen allerede i starten af juni.

Ordføreren.

Grunden til, at vi skulle udsætte det, var, at der var en masse ministerier, som fremsatte lovforslagene senere. Vi vil gerne indgå i en dialog om at udvide perioden, hvor vi er i Folketinget. Det kan vi sagtens indgå i. Men det her var jo en drøftelse, der lige pludselig kom ind meget sent i folketingsåret. Der er jo bare rigtig mange lovforslag, der er fremsat meget sent. Det kan jeg bevidne; jeg har fået nogle til at undersøge, hvor mange lovforslag der nu skal presses igennem her. Og det gør jo, at det er fuldstændig umuligt. Det er fuldstændig umuligt for rigtig mange af os, og jeg tror ikke på, at det kun er os små partier. Jeg synes godt, at jeg kan fornemme, at man med nogle lovforslag, og det hører jeg også folk sige til mig, simpelt hen bare må sætte nogen til at skrive en tale for en, eller også må man gå op og finde på et eller andet heroppe. For man kan jo ikke nå at læse det hele, og det gælder altså ikke kun de små partier.

Spørgeren.

Jeg er enig i problemet. Men jeg synes nu stadig væk ikke, at Alternativets ordfører svarer særlig overbevisende på, hvorfor vi så ikke kunne udvide samlingen en uge eller måske endda 14 dage. Det var så, fordi lovforslagene efter Alternativets opfattelse var kommet for sent. Men der kan jo også være travlt i ministerierne, når man skal nå at blive færdig allerede her til starten af juni. Så kan man drøne rundt som en flue i flaske og, når det så er grundlovsdag, besvime i lænestolen. Der kunne jeg da godt have ønsket mig, at der var lidt mere forståelse, når vi nu er enige om, at der er et fælles problem.

Ordføreren.

Som sagt indgår vi gerne i en dialog om, at perioden, hvor Folketingssalen er åben, er længere. Det vil vi gerne. Men jeg vil vove at påstå, at mange af de lovforslag, der er fremsat så sent i den her samling, hvor vi jo har taget en beslutning om, hvornår arbejdet i Folketingssalen slutter, godt kunne have været fremsat på den anden side af sommerferien. Vi ser jo også en minister, der lige har udskudt et lovforslag, og det betyder vel, at det ikke hastede så meget, som man åbenbart havde vurderet at det gjorde.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Det afveg lidt fra indholdet af lovforslaget, men det var ikke desto mindre en god debat.

Næste på talerstolen er justitsministeren.

Tak for det. Hvis jeg måske bare lige indledningsvis må sige noget til en del af den kritik og den, synes jeg egentlig, meget rimelige diskussion, der har været om både lovforslag og ikke mindst folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår. Jeg vil bare sige, at vi og jeg også i dag tager den kritik med os. Jeg har fornemmet og forstår sådan set også godt, at der er en generel utilfredshed med de her såkaldte bunkelovforslag, hvor man mikser forskellige elementer. Det må vi gøre os umage med at respektere.

Jeg vil dog bare lige bemærke, at det også skal afvejes op imod et andet hensyn, som også er blevet indskærpet i øvrigt fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Man ønsker også, netop af hensyn til folketingsmedlemmers tidsforbrug i salen, at begrænse antallet af lovforslag. For ved hvert lovforslag bruger vi jo i gennemsnit 1 time, hvis det overhovedet kan gøre det, på gode og vigtige debatter. Hvis man skulle dele det her lovforslag op, som er tre mindre elementer, i tre lovforslag, ville det være 3 timer ekstra i salen i dag – 3 timer, som ordførerne, som har mange ordførerskaber, ville kunne bruge på at forberede andre ordførertaler, indlæg osv. Vi vil jo gerne i videst muligt omfang forsøge at betjene Folketinget på den måde, Folketinget gerne vil arbejde på. Men det er bare blevet indskærpet, også fra Folketingets side, at man ønsker sig færre lovforslag. Derfor prøver vi nogle gange at samle nogle forskellige elementer, som vi heller ikke mener indholdsmæssigt i sig selv kan bære et helt lovforslag. Det skal vi selvfølgelig nok gøre os mere umage med. Jeg vil så dog sige i forhold til den bemærkning, hr. Jan E. Jørgensen kom med, at det næste lovforslag, vi skal behandle, faktisk giver mening er samlet i ét, fordi det jo kommer af en samlet tryghedspakke. Og det er lovgiver vi så også om samlet. Vi vil selvfølgelig i den debat lytte til de ønsker, der måtte være, om at dele det op osv., når vi når til afstemning. Men der er det helt bevidst, at det er samlet i et lovforslag.

Så vil jeg også lige sige en enkelt ting til fru Helene Brydensholt. Grunden til, at der den 1. april er en deadline for at fremsætte lovforslag, er at give Folketinget nok tid inden for de kendte tidsfrister, så vi kan nå det, inden Folketinget har besluttet, at aktiviteten i salen skal være afsluttet. Når Folketinget så – bl.a. også på anmodning fra regeringen og forskellige ministerier, men også nogle gange af egen drift – siger, at man udvider samlingen med 1 uge eller 2 uger, er det også naturligt, at den deadline så også rykker sig, men at alle frister stadig væk bliver overholdt. Så det er jo også en debat, vi har haft om det her såkaldte PET-lovforslag. Altså, der er jo ikke noget hastelovmæssigt, ved at et lovforslag bliver fremsat efter den 1. april, så længe alle de kendte tidsfrister frem til tredje behandling bliver overholdt. Det har været en, synes jeg, ret problematisk misforståelse i den sammenhæng. Men når alt det er sagt, vil jeg og selvfølgelig også Justitsministeriet bestræbe os på at prøve at imødekomme, så meget vi overhovedet kan, de ønsker, der er fra retsordførerne og Retsudvalget, i forhold til hvordan vi skal behandle lovforslagene. Men jeg vil også bare lige bemærke, at det skal vejes op imod de andre ønsker, der er, om at bruge færre timer her i Folketingssalen. Jeg ved, at mange ordførere har mange forskellige ordførerskaber, især ordførere fra nogle af de partier, der har færre mandater.

Når alt det er sagt, vil jeg trods alt gerne takke for de, synes jeg, overvejende positive indlæg, der har været til lovforslaget her. For det første ønsker regeringen jo med det her lovforslag at sikre en større klarhed i forhold til de retlige rammer for politiets opgaver, når det kommer til inddragelse af danske pas. På den måde indeholder lovforslaget et forslag om, at politiet kan inddrage pas i sager, hvor en person ikke længere har dansk statsborgerskab. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis statsborgerskabet er frakendt, eller hvis passet er udstedt uretmæssigt til den pågældende person. Derudover foreslås det, at politiet, hvis det vurderes nødvendigt, får mulighed for at foretage visse indgreb med henblik på at håndhæve en afgørelse om, at et pas er inddraget. Der lægges op til, at politiet bl.a. får adgang til at visitere personens tøj og genstande.

For det andet foreslås det at foretage en mindre ændring i paslovens gebyrregler, sådan at det beløb, der skal betales for optagelse af digitale fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas, fremover vil blive offentliggjort på borger.dk i stedet for ved bekendtgørelse.

For det tredje foreslås det – hvilket jo også har været et ønske fra mange her i Folketingssalen – at Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse med behandlingen af adfærdsklager skal kunne kræve at få udleveret tv-overvågningsmateriale fra juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder til brug for behandlingen af klagen. I dag gælder der ikke en pligt for f.eks. virksomheder til at udlevere tv-overvågningsmateriale til Politiklagemyndigheden. Det er i den forbindelse Politiklagemyndighedens vurdering, at det vil kunne styrke behandlingen af adfærdsklager, hvis der indføres en sådan hjemmel. Tv-overvågningsmateriale kan jo nemlig være med til at belyse hændelsesforløbet i en adfærdsklagesag. Og en styrket sagsbehandling vil jo på den måde være til gavn for alle involverede i adfærdsklagesagen, både borgeren og den indklagede betjent. Derudover lægges der op til, at juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder kan straffes med bøde, hvis de ikke efterkommer en anmodning fra Politiklagemyndigheden.

Så med alle de ord vil jeg bare sige tak for en god debat.

Der er for nuværende indtegnet tre til korte bemærkninger. Den første er hr. Jan E. Jørgensen for Venstre.

Tak. Jeg vil bare starte med at erkende, at det selvfølgelig er dilemmafyldt, og det var jo heller ikke en kritik, vi selv rettede mod justitsministeren, eller rettere Justitsministeriet, for det foregår i en lang række ministerier, også med en Venstreminister i spidsen.

Så vil jeg bare lige sige, at hvis ét lovforslag bliver splittet op i tre, forlænger det altså ikke debatten med 3 timer, men kun med 2 timer, for den første time skulle man jo bruge alligevel. Men lad det nu ligge. I den konkrete sag kunne man jo også sagtens sige, at den sidste del, altså gebyrdelen, trods alt er om noget så småt, at der tror jeg næppe, nogen havde protesteret over, at det var blevet lagt ind under delen med pas. Så i den her sag ville det så have været to lovforslag i stedet for et.

Så anerkender jeg selvfølgelig, at det næste lovforslag, vi behandler, er en pakke, hvor vi er blevet enige om en lang række tiltag, og der kunne en mulighed måske også være – nu kigger jeg op på formanden – at kigge på taletidsreglerne. For der er jo et eller andet sted noget mystisk i, at vi har 5 minutter til førstebehandlingen, hvor vi traditionelt set har debatten, men ved andenbehandlingen, hvor der normalt ikke bliver sagt noget som helst, har vi 10 minutter. Det er sådan set lidt underligt, at der er den forskel.

Ministeren.

Det synes jeg da helt klart er en overvejelse værd. Det er selvfølgelig op til Folketingets Præsidium og Udvalget for Forretningsordenen at diskutere det, men jeg synes da, der er noget relevant i den overvejelse, helt klart. Selvfølgelig skal de procedurer og den forretningsorden, der gælder i salen, også svare til, hvordan det egentlig er, vi behandler og diskuterer de forskellige lovforslag. Det synes jeg da er en overvejelse værd.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er et spørgsmål, jeg stillede allerede i min tale: Hvad er det for et problem, man forsøger at løse? Eller rettere sagt: Er det et udbredt problem, at man ikke kan inddrage de pas, som borgerne ikke har ret til at have mere? Jeg har ikke hørt om det, men jeg anerkender selvfølgelig, at det et problem, hvis det er noget, politiet siger er et stort og omfattende problem. Jeg har bare aldrig hørt om det før og har også mine betænkeligheder, fordi vi som udlændinge- og integrationsordførere ved, at det er et problem, at der er folk, der bliver frataget deres pas helt fejlagtigt.

Ministeren.

Ja, det er det. Det er jo rigtigt nok, at lige præcis hvad det her angår, er det faktisk Rigspolitiet, der er kommet og har sagt til Justitsministeriet og dermed til Folketinget: Vi har altså en uklar juridisk tilstand, hvad det her angår, som i mange situationer i hverdagen sætter betjente et svært sted, og vi mener, det vil være klogt, at der bliver skabt noget legalitet omkring de rammer, der er for inddragelse af pas. Så ja, det oplever man som en udfordring og mest af alt i forhold til den juridiske uklarhed, der har været omkring det.

Spørgeren.

Jo, men det siger jo ikke noget om omfanget. Det var jo derfor, jeg valgte en lidt anden vinkel på det problem, der handler om bunkeforslag, og det er, om det er et teoretisk, hypotetisk problem, der er derude, altså at hvis man stod i en situation, hvor man skulle inddrage et pas, så kunne man ikke lige gøre det på den måde, man måske ønskede at gøre det på, eller om det er et faktuelt, reelt problem derude?

I forlængelse af det vil jeg sige, at for et halvt års tid siden behandlede vi en masse forslag fra regeringen, der handlede om at lave regelforenkling, sådan at man kunne spare 1.000 statslige medarbejdere. Det var en rigtig god øvelse. Er det ikke nogle gange sådan, at justitsministeren selv tænker, at nogle af de forslag, som han og Justitsministeriet fremsætter, måske egentlig ikke er nødvendige?

Ministeren.

Nej, det er ikke så tit, jeg oplever, at de lovforslag, jeg fremsætter, ikke er nødvendige, men det er meget tit, at jeg har den overvejelse, om der er regler, som både kan spare bureaukrati og efterlade et større skøn i forhold til de enkelte dele af den offentlige administration.

Når det er sagt, bunder det her jo i en oplevelse af situationer, man står i, og det, der lige præcis gør sig gældende, når det handler om politiet, som skal foretage eksempelvis et tvangsindgreb, er, at man gerne være sikker på, at der er en klar juridisk hjemmel, sådan at man ikke – og det kan jo meget vel ende herinde i den her sal eller i et samråd – får ørerne i maskinen efterfølgende.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Jeg vil egentlig bare gerne høre ministeren, hvorfor man har valgt at plukke det ene forslag, som handler om videoovervågning, ud fra SF's beslutningsforslag om at revidere Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det synes jeg sådan set er meget godt, men problemet er jo, at man i adfærdsklagesager ikke har det samme katalog af efterforskningsmuligheder, som man har i straffesagerne i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Så jeg synes, man løser et lillebitte hjørne af problemet, men man burde bruge hele pakken til at kigge på de her adfærdsklagesager, for det er tit der, hvor der opstår, hvad kan man sige, tvister mellem politi og borgere. Så hvad er baggrunden for det og for ikke at kigge på resten af forslaget? For de ting synes jeg også burde løses.

Ministeren.

Jamen som jeg tror jeg også tilkendegav, da vi havde debatten om SF's i øvrigt, synes jeg, meget relevante beslutningsforslag, så var det jo sådan, at vi netop ville tage nogle af elementerne. Jeg tror også, og det er udelukkende baseret på hukommelsen, at jeg allerede på det tidspunkt annoncerede, at der var nogle elementer, vi ville arbejde videre med. Så er der andre elementer, der kræver mere diskussion, og der er selvfølgelig flere grunde til det, som man også kan læse af høringssvarene. Eksempelvis stiller Politiforbundet sig jo meget kritisk over for det her konkrete element, og så er der også hele ressourcesituationen omkring Politiklagemyndigheden, som jeg har en forventning om at vi vender tilbage til i forbindelse med den kommende flerårsaftale.

Spørgeren.

Jeg synes i hvert fald, det virker en lille smule mærkeligt, at man bare løser et hjørne af problemet, når der er mange flere hjørner. Det er jo et spørgsmål om, at man kan behandle og oplyse sagen meget bedre. Lige nu kører det i et forvaltningsretligt spor, og det vil sige, at det kører på skriftlighed, og man spørger ikke de involverede parter. Det er klart, at så er grundlaget for, hvad kan man sige, at komme videre med de her sager jo meget snævrere. Ja, vi skal tage hensyn til politibetjentene, men vi skal også tage hensyn til borgerne. Det er derfor, vi har Politiklagemyndigheden. Så det vil bare være min opfordring, at ministeren også får kigget på de andre elementer.

Ministeren.

Men de elementer vil vi også gerne drøfte videre med SF. Det her var i hvert fald et af de elementer, som vi på forhånd også selv havde identificeret, og som også fremgik af SF's beslutningsforslag. Vi mente, at det i hvert fald var helt åbenlyst, at man skulle give den mulighed, og at det også vil give en betydelig bedre mulighed for at oplyse sagen. Men vi drøfter også meget gerne de andre forslag, som SF havde.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.