Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 217:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 24.04.2025. 1. behandling 09.05.2025. Betænkning 28.05.2025).

Jeg vil sige, at der er flere, der har bedt om ordet. Er der nogen, der ved, at de vil have ordet, bedes de komme op og sige det, for så kan vi slukke afstemnings-A'et, så kollegaer, som måske har noget, de skal lave, kan gå ud og gøre det.

Der er stillet ændringsforslag.

Der er nogen, der ønsker at udtale sig. Den første, jeg giver ordet til, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Radikale islamister skal ikke have dansk statsborgerskab. Det burde være en selvfølge. Alligevel har det i mange år været sådan, at man uden problemer kunne få dansk statsborgerskab, selv om man ønskede at omstyrte Danmark til fordel for et shariastyret islamisk kalifat. Dansk Folkeparti har i årevis forsøgt at bringe Folketinget til fornuft, men har i lige så lang tid mødt en mur af ligegyldighed, automatreaktioner og blinde henvisninger til aftaler, paragraffer og procedurer, som på ingen måde ophæver det ansvar, som alene påhviler Folketinget, når vi skal beslutte, hvem der skal optages i det danske folk.

Det krævede vores vedholdenhed og konsekvente indsats, men i går aftes begyndte facaden at slå sprækker. Den mur af automatik, som i årevis har skærmet politikere mod ansvar i indfødsretspolitikken, fik sit første alvorlige knæk. Det skete, efter at regeringen meddelte sin opbakning til Dansk Folkepartis forslag om at fjerne ansøger nr. 601, også kendt som Hafiz Muhammad Idrees, fra det lovforslag, der ellers skulle have tildelt ham dansk statsborgerskab sammen med over tusind andre.

Jeg vil gerne bede om ro i salen. Nu er afstemnings-A'et slukket, så hvis man har behov for at tale, henviser jeg til kaffestuen.

Hafiz Muhammad Idrees er en ledende skikkelse i en islamisk organisation, der i sine egne skrifter promoverer et islamisk kalifat, hvor sharia hersker. Her finder man ikke bare sympati, men direkte opbakning til stening af kvinder, piskeslag for utroskab og dødsstraf for frafald. Uden Dansk Folkepartis insisteren og stædige modstand var denne sag gledet ubemærket igennem. Nu fjernes han fra lovforslaget. Det er en rigtig beslutning og en nødvendig beslutning. Men det er også en beslutning, der kun blev truffet, fordi sagen blev løftet frem i lyset, og fordi Dansk Folkeparti nægtede at tie stille.

I går aftes kunne vi dermed notere os ansatsen til det første reelle opgør med årtiers tankeløse automatik i tildelingen af dansk statsborgerskab. Vores pres har betydet, at det politiske system ikke længere kan gemme sig bag den sløve automatik, der har præget dansk indfødsretspolitik i årtier, og gårsdagens udvikling viser, at selv den mest indgroede politiske praksis kan rokkes, når nogen tør tage ansvar.

Vi ser nu for første gang en åbning for et mere ansvarligt syn på spørgsmålet om tildeling af dansk statsborgerskab. Der åbner sig for første gang i mange år en mulighed for at genvinde kontrollen og igen tage tildeling af statsborgerskab alvorligt. Desværre er langt hovedparten af de over tusind navne på lovforslaget stadig ukendte, uefterprøvede og alt for ukritisk godkendt. Det samlede lovforslag rummer stadig dybt problematiske navne. Kriminelle dømt for tyveri, besiddelse af våben og narkotika og også mennesker bosat i udlandet, der aldrig har været i Danmark og ikke taler et eneste ord dansk, belønnes med et dansk statsborgerskab, og det samme gælder med garanti mange andre ansøgere, der hverken deler vores værdier, vores kultur eller vores forståelse af det fællesskab, de nu får adgang til. Alligevel placeres de automatisk på lovforslaget uden individuel politisk vurdering. Det er én samlet pakke og én afstemning. Flertallet herinde stemmer ja uden spørgsmål og uden indsigt.

Dansk Folkeparti har konsekvent gennem årene bekæmpet automatikken i tildeling af danske statsborgerskaber. Grundlovens § 44 pålægger os at træffe en selvstændig politisk afgørelse, ikke blindt at godkende en liste udarbejdet bag lukkede døre af kontorfolk i ministeriet. Det, der engang var en individuel vurdering af tilhørsforhold og danskhed, er efterhånden blevet til en samlebåndsproces uden sjæl, ansvar og omtanke.

Ved sidste lovforslag stemte regeringen og en lang række partier for at give statsborgerskab til ansøgere, der vil forbyde både Muhammedtegninger og homoseksualitet. Også her advarede Dansk Folkeparti imod automatikken. Det er positivt, at regeringen nu undlader at give statsborgerskab til en islamist, der vil omstyrte Vesten og det danske demokrati. For os er statsborgerskabet ikke noget, man får automatisk. Det er ikke en rettighed. Det er en gave fra det danske folk, og den skal man gøre sig fortjent til.

Sagen om ansøger nr. 601 viser, at kampen nytter. Fremover kan ingen minister længere gemme sig bag indfødsretsaftaler og embedsmænd, når der gives statsborgerskab til kriminelle, terrorsympatisører og islamister. Det ansvar er politisk, og det ansvar skal stå klart, også gerne for andre partier end Dansk Folkeparti. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at anerkende Dansk Folkeparti og særlig hr. Mikkel Bjørn for at holde fast i debatten. Vi skal have en stram og konsekvent udlændingepolitik. At få tildelt dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Vi kan ikke være tjent med, at personer med antidemokratiske holdninger får tildelt dansk statsborgerskab.

Der er jo så også fremkommet flere forskellige oplysninger i flere medier. Det har også ført til en politisk debat om, hvorvidt personen, som hr. Mikkel Bjørn omtaler, opfylder kravet om danske demokratiske værdier, som fremgår af troskabs- og loyalitetserklæringen, som vedkommende person har skrevet under på. Derfor vil regeringen også stille et ændringsforslag om at tage personen af lovforslaget med henblik på at undersøge den her sag nærmere.

Derfor stemmer vi heller ikke for Dansk Folkepartis ændringsforslag i dag, når vi skal stemme om ændringsforslag, men vi agter at stille et ændringsforslag, således at personen udgår af det her lovforslag. Og så vil jeg bare lige igen tilkendegive anerkendelse for det arbejde, Dansk Folkeparti gør. Tak.

Ordføreren.

Tak for anerkendelsen fra hr. Hans Andersen. Jeg har noteret mig, at regeringen tilsyneladende er meget optaget af, at det ikke er Dansk Folkepartis ændringsforslag, der foranlediger, at den her mand bliver pillet af, men at man hellere vil stille sit eget ændringsforslag med mere eller mindre fuldstændig samme indhold. Det bliver mere proces, end det bliver politik, så det er jeg ærlig talt ikke så optaget af.

Jeg tror, at for enhver, der har fulgt processen, er det åbenlyst, at det er Dansk Folkepartis vedholdende pres – ikke bare i løbet af processen for det her lovforslag, men jo generelt, siden jeg overtog formandskabet for Indfødsretsudvalget – der har bidraget til, at spørgsmålet om indfødsret er blevet mere tungtvejende i dansk politik i det hele taget, og at det er noget, der er opmærksomhed på fra bred kant, og dermed også noget, hvor regeringen måske er sit ansvar mere bevidst, end den ellers ville have været.

Spørgeren.

Vi er jo enige i, at vi skal have mere viden om de personer, vi tildeler statsborgerskab. Det er jo også derfor, at vi nu har besluttet at nedsætte den her ekspertgruppe, der kan komme helt tæt på og komme med et forslag til, hvordan vi kan screene fremtidige ansøgere i forhold til dansk statsborgerskab.

Vi har jo drøftet, om samtaler kan være en del af en fremtidig proces. Vi har drøftet, om vi i indfødsretsprøven kan blive endnu skarpere på spørgsmålet om specielt værdier. Det er i hvert fald den opfattelse, jeg har. Men konklusionen i dag er, at nu udgår den pågældende omtalte person af lovforslaget. Vi ønsker at undersøge sagen nærmere på baggrund af den debat, der har været i offentligheden. Tak.

Ordføreren.

Jeg synes som sagt, at det er positivt, at den her ene mand pilles af. Så er der alt det her med at undersøge sagen nærmere og sådan noget, og det er jo klart, at hvis processen ender ud i, at manden alligevel får statsborgerskab i sidste ende, så er det jo en kortsigtet gevinst, kan man sige. Men jeg håber selvfølgelig, at manden forbliver pillet af lovforslaget. Jeg synes dog også, at det er vigtigt at nævne, at det, at en enkelt islamist ikke tildeles dansk statsborgerskab, jo ikke er en god ting. Det er mest af alt en neutral ting. Der er stadig mange på lovforslaget, som ikke burde stå der.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for talen. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at anerkende Dansk Folkepartis store indsats på indfødsretsområdet. Det har jeg også tidligere gjort ved lejligheder her i Folketingssalen, hvor jeg også er gået historisk tilbage og har anerkendt hr. Jesper Langballe, hr. Søren Krarupog også fru Pia Kjærsgaard fra samme parti.

Derfor er jeg også glad for at høre ordførerens tale i dag, for jeg betragter det jo i virkeligheden som en ros til og en anerkendelse af regeringen, at vi i dag står et helt andet og strammere sted på indfødsretspolitikken end f.eks. dengang, hvor fru Inger Støjberg sad med ansvaret i Udlændinge- og Integrationsministeriet – et langt strammere sted.

Jeg meddelte allerede udvalget den 22. maj, at vi agtede at stille et ændringsforslag. Jeg gjorde det også klart til betænkningsafgivelsen, at det her var svært. Det anerkendte hr. Mikkel Bjørn, der også er formand for Indfødsretsudvalget, jo også i sin tale her på talerstolen. Jeg kan bekræfte, ligesom Venstres ordfører sagde, at vi kommer med et ændringsforslag mellem anden- og tredjebehandlingen. Vi sagde ikke, hvornår vi vil komme med et ændringsforslag, men vi kommer med et ændringsforslag, og det håber jeg selvfølgelig også får opbakning fra Dansk Folkeparti.

Hr. Mikkel Bjørn.

Selvfølgelig bakker vi op om at pille manden af lovforslaget. Jeg tror, at det er klart for enhver med en ærlig indsigt i processen, at det ikke har været regeringens intention fra begyndelsen at pille den her mand af. Det er noget, der er opstået undervejs i processen efter vedholdende og insisterende pres fra særlig Dansk Folkeparti, men jo også fra andre borgerlige partier. Jeg vil gerne kvittere for, at man piller manden af, men det er jo en lille sejr i det store billede.

Spørgeren.

Jeg opfatter faktisk, at jeg i den her sag har været en aktiv medspiller med hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Men lad nu det ligge. Jeg kunne godt tænke mig lige at lave et tilbageblik på førstebehandlingen, for hr. Mikkel Bjørn er jo formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, og der hørte vi jo et frontalangreb fra SF, der sagde, at Indfødsretsudvalget brød internationale konventioner på stribe. Det kunne jeg godt tænke mig at høre formandens vurdering af. Er det rigtigt? For jeg har ikke hørt SF's hverken tage afstand eller nærmere belyse det, selv om jeg efterlyste det i min tale til førstebehandlingen.

Ordføreren.

Der synes at herske en misforståelse i dele af Indfødsretsudvalget og også i dele af ministeriet om, at det at give afslag på tildeling af indfødsret til en person, der har en eller anden lidelse eller oplever afmagt i tilværelsen, i sig selv er et brud på handicapkonventionen. Men det er kun et brud på handicapkonventionen, hvis afslaget er begrundet i den lidelse, som den person måtte have. Man kan sagtens give afslag til en person, fordi personen ikke efter Indfødsretsudvalgets overbevisning eksempelvis er dansk nok i sit sindelag, og så er det helt inden for rammen af konventionerne. Derfor bliver angrebet fra SF jo udtryk for grundlæggende uvidenhed om indfødsretsspørgsmål.

Hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det drejer sig om noget lidt andet. Jeg vil lige tilbage til på sporet i forhold til det konkrete ændringsforslag. Vi har sagt i betænkningen, at vi gerne vil redegøre for, hvad vi stemmer, og det kommer jeg så til at gøre nu. Vi kommer til at stemme rødt til ændringsforslaget, og det gør vi, fordi vi mener, at regeringen kommer til at stille et ændringsforslag, som jeg synes er bedre, og som vi så kommer til at stemme for. Her vil der være en partshøring af manden bagefter, hører vi. Det vil være inden for konventionerne, og oplysningerne, der har floreret ude i debatten, vil også blive bekræftet, og det er vigtigt for os.

Vi deler jo sådan set intentionen om, at den her mand, ansøger nr. 601, ikke bør have dansk statsborgerskab. For et dansk statsborgerskab er jo også et privilegium, og det er et privilegium, som vi ikke mener man skal give til folk, der, som ordføreren har været inde på, har promoveret bøger, hvor der står, at man skal have 100 piskeslag, hvis man begår hor som ugift, og dødsstraf, hvis man er gift, så vidt jeg husker. Den pakistanske fløj af den her organisation, hvor manden er højtstående leder, arbejder for en islamisk stat i Pakistan, og den danske afdeling har været med til at facilitere genopdragelsesrejser til netop Pakistan. Så hermed er der redegjort for det.

Ordføreren.

Prøv at høre, igen er der bare en grundlæggende uvidenhed i SF. Det ene er, at det her ændringsforslag, Dansk Folkeparti har stillet, er helt inden for konventionerne, og det vil ministeren også sige, hvis han bliver adspurgt. Så er der det her med, at SF vil stemme for regeringens i stedet for Dansk Folkepartis ændringsforslag, fordi de synes, at regeringens er bedre. Prøv at høre, regeringen har ikke stillet noget ændringsforslag. Så det er jo lidt svært at sige, at deres er bedre.

Så bruger hr. Mads Olsen argumentationen om, at regeringen har en intention om at indkalde personen til en partshøring. Prøv at høre, det er jo en formalitet fra regeringens side at ville indkalde den her mand til partshøring. Jeg kan forstå, at han siden skal ind i Indfødsretsudvalget, hvor den partshøring ingen praktisk rolle spiller. Så det er fuldstændig ligegyldigt med den partshøring. Det bliver bare et meget, meget letkøbt argument for SF for, at de hellere vil stemme for regeringens ændringsforslag end Dansk Folkepartis. Men prøv at høre, det afgørende er jo ikke, hvilket et af ændringsforslagene man stemmer for. Det afgørende er, at manden ikke tildeles et dansk statsborgerskab.

Ønsker spørgeren endnu en kort bemærkning? Nej, så går vi videre til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Men islamisme kan vist ikke komme ind under handicapkonventionen – det tror jeg næppe. Der er ingen tvivl om, og det vil jeg godt sige herfra, at det ene og alene er på grund af Dansk Folkeparti, at vi overhovedet diskuterer de her ting. En stor tak til min egen partifælle hr. Mikkel Bjørn, som er et vældig, vældig grundigt menneske i forhold til det at få statsborgerskab; det kan jeg også høre man kvitterer for, og det er jeg selvfølgelig glad for.

Jeg vil bare spørge hr. Mikkel Bjørn, om det ikke er underligt som forholdsvis nyt folketingsmedlem, at vi ikke er kommet længere, altså at man ikke bare kan stemme for Dansk Folkepartis ændringsforslag. Man kommer med nogle vævende sætninger om, at regeringens er bedre. Som hr. Mikkel Bjørn gjorde rede for, har vi ikke set noget som helst endnu. Vi ved faktisk reelt ikke, hvordan den her sag ender – det gør vi jo ikke. Bliver den gemt lidt igen, eller hvad? Vi skal nok holde fast, det er helt sikkert, men det er altså sørgeligt, at vi ikke er kommet længere.

Så sagde hr. Hans Andersen fra Venstre, at man ikke ville stemme for. Betyder det, at man stemmer gult? Eller gør man ligesom SF og stemmer imod? Hvad gør man egentlig i regeringen? Og jeg synes, at de andre partier i så vigtig en sag skylder, at de markerer her som ordførere, hvad de egentlig har tænkt sig at stemme – rødt, gult eller grønt.

Ordføreren.

Det bliver jo politisk teater, når regeringen hellere vil stemme for sit eget ændringsforslag, for hvis ikke Dansk Folkeparti havde stillet sit ændringsforslag, er det mit afgjorte indtryk fra hele processen, at så havde regeringen slet ikke stillet et ændringsforslag. Det bliver lidt mærkværdigt, men jeg tror, at regeringen er meget tilbageholdende med gerne at ville give en sejr til Dansk Folkeparti. Så vil man hellere sige, at det var regeringen selv, der tog initiativet, hvad det jo åbenlyst ikke er for enhver, der har fulgt processen. Men ikke desto mindre er det jo positivt, at manden pilles af, også fordi det skaber en præcedens, hvor man fremadrettet vil kunne pille enkeltpersoner af, selv om de lever op til det objektive indfødsretscirkulære. Det synes jeg er en meget, meget afgørende præcedens at stadfæste, fordi det er en præcedens, som er helt og aldeles i overensstemmelse med grundlovens § 44, som siger, at det alene er Folketinget som folkets repræsentanter, der tildeler statsborgerskab ved lov.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jeg håber så, at hr. Hans Andersen, der jo har brugt sin kvote i forhold til spørgsmål, kunne gå på talerstolen, hvis man gerne vil have lidt mere taletid til virkelig at forklare sig ud af den her sag. Men er der andre fra regeringspartierne, som kan forklare det? Stemmer man imod, stemmer man gult? Hvad gør man i den her – rent ud sagt – lidt prekære sag for regeringspartierne? Nu er hr. Mikkel Bjørn så vældig venlig at sige, at det da bare er i orden, for vi er kommet igennem. Jeg må sige, at jeg synes, det er dybt ærgerligt, at man ikke er kommet længere, og at man ikke bare kan stemme for Dansk Folkepartis forslag. Jeg vil godt vædde på, at hvis der kommer, og det håber og tror jeg på, et ændringsforslag, så er det en tro kopi af det, som Dansk Folkeparti har stillet her i dag.

Ordføreren.

Man kan også sige, at hvis regeringen selv havde fået den her geniale idé om at ville pille enkeltpersoner af på baggrund af deres sindelag, skulle man jo også have pillet de personer af, der var ude for at ville forbyde homoseksualitet og ytringsfrihed og andre ting, på det sidste lovforslag. Det ville man ikke dengang; da ville Dansk Folkeparti gerne. Det er jo klart, at det her er en proces.

Der er jo sket mange ting, siden Dansk Folkeparti overtog formandskabet i Indfødsretsudvalget. Der er partier, der har trukket sig fra indfødsretsaftalen. Vi har i øjeblikket den indfødsretsaftale med lavest parlamentarisk opbakning nogen sinde, så der kan ske spændende ting de næste mange år.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jamen vi har jo ikke set ændringsforslaget endnu, men flere af os har alligevel haft lejlighed til at tale med regeringen om det, og det går jeg også ud fra at hr. Mikkel Bjørn har. Men jeg synes alligevel, at jeg kan fornemme, at hr. Mikkel Bjørn ikke rigtig har forstået det ændringsforslag, der ligger, fra regeringen. Sådan som jeg forstår det ændringsforslag, der kommer fra regeringen, så indebærer det jo, at der skal være en undersøgelse foretaget af ministeriet af, om en given ansøger lever op til tro og love-erklæringen. På baggrund af den undersøgelse skal der jo så laves en partshøring, og det vil jo sige, at det er en helt anden grundig tilgang til spørgsmålet end det, som hr. Mikkel Bjørn stiller os i udsigt med det her ændringsforslag.

Så er det jo rigtigt, at det i sidste ende vil være Indfødsretsudvalget, der så beslutter, om den undersøgelse, som ministeriet har lavet, og den partshøring, som man har foretaget, skal munde ud i, at den pågældende ansøger skal have statsborgerskab eller ej. Så vidt jeg har forstået, er det en beslutning, der skal træffes i forbindelse med det næste lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det havde hr. Mikkel Bjørn måske ikke helt forstået.

Ordføreren.

Fru Zenia Stampe plejer ikke at være så naiv, som hun giver udtryk for her i Folketinget i dag, men det skyldes måske også Radikales nye ambition om at signalere bare en lille smule anderledes holdning i udlændingedebatten, end man har gjort de seneste mange årtier. Fru Zenia Stampe siger, at Dansk Folkeparti ikke har sat sig ind i det ændringsforslag, der ligger, fra regeringen. Der ligger ikke noget ændringsforslag fra regeringen. De har sagt, at der kommer et eller andet ændringsforslag.

En partshøring har, som jeg også nævnte over for hr. Mads Olsen, ingen praktisk konsekvens. Den er fuldstændig ligegyldig. Det er Indfødsretsudvalget i sidste ende, der skal tage den afgørende beslutning, og derfor er en partshøring bare det argument, som regeringen har hevet op af hatten for at legitimere, at de ikke stemmer for Dansk Folkepartis ændringsforslag, men i stedet for har fundet på deres eget.

Fru Zenia Stampe.

Hr. Mikkel Bjørn ved jo godt, at det også i dag er Indfødsretsudvalget, der behandler de enkelte ansøgninger. Altså, hr. Mikkel Bjørn har jo selv stillet forslag om at trække enkelte ansøgere ud; det vil sige, at det godt kan være, at man pr. automatik bliver indstillet til at få indfødsret, men det er jo Folketingets beslutning, om den enkelte så skal trækkes ud. I den forstand er det her jo ikke anderledes, ud over at der så er en regering, der har sagt, at de sådan set godt vil se på den pågældende ansøger. Men det, der jo er den afgørende forskel mellem det, der er Dansk Folkepartis forslag, og det, som er regeringens forslag, er, om der ligger en grundig undersøgelse til grund, eller om man bare baserer sine beskyldninger på, hvad en blokker har skrevet på Facebook. Det er forskellen.

Ordføreren.

Det er en himmelråbende naivitet, fru Zenia Stampe giver udtryk for; den tror jeg simpelt hen er udtryk for, hvad fru Zenia Stampe i sit hjerte selv tror på. For den her såkaldte partshøring har ingen praktisk konsekvens. Så siger fru Zenia Stampe, at det er ligesom helt almindeligt. Det er også Indfødsretsudvalget, der behandler de her ansøgninger normalt. Nej. Indfødsretsudvalget behandler kun dispensationsansøgere. Det her er ikke en dispensationsansøger. Det er en person, der lever op til indfødsretscirkulærets objektive krav, men som man alligevel efter pres fra Dansk Folkeparti beslutter at pille af lovforslaget. Det er en helt ny og historisk praksis.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Jeg var simpelt hen nødt til at rejse mig op. Jeg synes, det er dybt tragisk, for det er jo mennesker, som det her Folketing sidder og sprøjter statsborgerskaber ud til, der både er kriminelle og islamister og alt mulig andet. Er det ikke ret vildt, at et helt ministerium med alle de embedsfolk, alle de djøf'ere, jurister og alle de her forskellige folk, der sidder derovre, ikke kan finde en islamist på et lovforslag, men at Dansk Folkepartis gruppe på syv personer godt kan. Lad os kalde det for Mikkel Bjørn-effekten. Vi kan godt finde de her personer, som skal pilles af. Vi kan faktisk finde langt flere.

Så det tyder da mere på, at vi har et ministerium, som ikke vil, og så er de nødt til en gang imellem, når vi så kommer med noget, som er ret åbenlyst, at stille forslag om at få pillet dem af. Jeg synes da, at det er ret vildt, at en folketingsgruppe på syv personer og en enkeltmandshær som hr. Mikkel Bjørn gør det langt bedre end et helt ministerium med alle embedsfolk, alle djøf'erne, der sidder derovre. Jeg synes, det er ret vildt.

Ordføreren.

Ja, det er jo en speciel situation, at Indfødsretskontoret med jeg ved ikke hvor mange hundrede embedsmænd, der er ansat derovre, ikke kan finde frem til noget, uden at det er Dansk Folkeparti, der skal rejse sagen – ligesom det var på sidste lovforslag og lovforslagene inden osv. – altså, at det er os, der skal grave ansøgere frem, som ikke bør tildeles et dansk statsborgerskab, i stedet for at det er ministeriet med en hær af embedsmænd i ryggen. Det er jeg da enig med fru Mette Thiesen i er en lidt speciel, mærkværdig situation; men Dansk Folkeparti er åbenbart mere kompetent end Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor. (Taleren ler).

Ønsker spørgeren anden korte bemærkning? Det gør spørgeren ikke. Så går vi videre til fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg vil også gerne kvittere for indsatsen i forhold til den her person, som der nu er stillet ændringsforslag om. Selvfølgelig skal vi ikke give statsborgerskab til en islamisk leder, der går ind for sharia og stening til døde. Det er jo så langt fra danske værdier. Jeg kan også sige, at Det Konservative Folkeparti kommer til at stemme grønt til det her ændringsforslag. Jeg vil i øvrigt gerne takke for det gode samarbejde, der også er blandt nogle blå partier i Indfødsretsudvalget om de her indfødsretssager.

Så synes jeg egentlig, det er lidt ærgerligt, at vi nu står her, og så går der sådan proces i det, frem for at regeringen støtter det her ændringsforslag, som vi nu har på dagsorden, for som ordføreren også har været inde på, aner vi jo ikke, hvad det helt præcis er, regeringen kommer med, for der ligger ikke noget. Man siger bare nu, at man godt vil være med til at pille personen af. Så kan jeg i virkeligheden ikke forstå, at man ikke stemmer for det er ændringsforslag.

Ordføreren.

Det bliver proces. For jeg kan høre, at den eneste substantielle forskel på DF's ændringsforslag og så det, regeringen tilsyneladende hævder at ville komme med, er en eller en partshøring, som skal foregå ovre i Indfødsretskontoret med nogle medarbejdere, som overhovedet ikke har beslutningskompetence til at beslutte, om den her person skal tildeles eller ikke tildele statsborgerskab, fordi det alene er Folketinget, der har mandatet til at kunne tildele statsborgerskab. Så det bliver absurd. Den partshøring er et fatamorgana. Den har ingen praktisk teknisk betydning.

Men hvis man gerne vil sidde og mødes med manden og tror, man kan få et eller andet ud af det, så skal man da være velkommen til det. Det har bare ikke nogen praktisk betydning overhovedet.

Spørgeren.

Nej, det er jeg fuldstændig enig i. Så bliver der nævnt af en regeringsordfører, at man vil nedsætte den her ekspertgruppe. Nu kan vi så konstatere, at der er gået ½ år, og den er stadig ikke nedsat. Bekymringen er jo lidt det med tiden. Altså, det tog over 2 år at ansætte den her ambassadør på deltid, og det siger jo noget om, hvor meget – eller hvor lidt – man vægter det her. Nu taler man så igen og igen om den her ekspertgruppe, som stadig væk ikke er nedsat, og henviser hele tiden til det. Det synes jeg måske er lidt skidt.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Hvis der går 2 år, før ekspertgruppen er nedsat, og har jeg hørt, at det er en ekspertgruppe, som måske skal arbejde i 4 år eller sådan noget, så går der 6 år, før vi har løst det her problem. Altså, jeg tror ikke engang nødvendigvis regeringen kommer frem til en løsning, når de 6 år er gået. Så det bliver et letkøbt argument for regeringen for ligesom at lukke ned for alt det her med individuel behandling og samtaler osv., for man kan bare sige, at man har nedsat en ekspertgruppe – som så ikke er nedsat.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti har 7 mandater i Folketinget i dag. Mener hr. Mikkel Bjørn, at Dansk Folkeparti har mere positiv indflydelse på statsborgerskabspolitikken nu med 7 mandater, end man havde, dengang man havde 37 mandater og arbejdede sammen med fru Inger Støjberg og Det Konservative Folkeparti, Justitsministeriet osv.?

Ordføreren.

Der må svaret dog være helt entydigt nej. Dansk Folkeparti har haft helt afgørende aftryk på forskellige indfødsretsaftaler under borgerlige regeringer. Det var Dansk Folkeparti, der imod Socialdemokratiets kraftige modstand implementerede indfødsretsprøven, der i dag er et af de mest effektive værktøjer overhovedet til at forhindre, at de forkerte mennesker får dansk statsborgerskab – et værktøj, Socialdemokratiet i øvrigt siden hen er blevet store tilhængere af og løbende refererer til som et af de vigtige værktøjer til at sørge for, at statsborgerskab bliver givet til de rigtige. Så hvis man kender sin historie lidt, vil man vide, at det er takket være Dansk Folkeparti, at det her område er kommet ind på en bare nogenlunde mere ansvarlig kurs, end det har været i mange år under Socialdemokratiet.

Hr. Frederik Vad.

Men hvor mange blev pillet af et lovforslag om statsborgerskab, da Dansk Folkeparti havde 37 mandater og var det mest magtfulde parti bortset fra statsministerpartiet i blå blok i 4 år?

Ordføreren.

Ja, der var også en person, der, tror jeg, i 2014 på foranledning af Naser Khader blev pillet af, godt nok inden han endte på lovforslaget. Men der var også en person, der levede op til de objektive krav, der blev pillet af forslaget af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Så det er sket én gang før, men det var så inden, personen endte på lovforslaget. Men det er jo mere en teknisk forskel, kan man sige.

Hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare gerne spørge hr. Mikkel Bjørn om, hvem der var statsminister i 2014.

Ordføreren.

Det var hr. Lars Løkke Rasmussen. Nej, undskyld, det var fru Helle Thorning-Schmidt.

Spørgeren? Der er ikke flere, der har korte bemærkninger. Jeg kigger lige rundt, så vi er sikre. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Den næste ordfører, der har bedt om ordet, er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Det er sjældent, at jeg tager ordet under andenbehandlingen af et lovforslag, men når jeg gør det i dag, er det for at rejse en kritik af den måde, vi tildeler statsborgerskab på, for den er intet mindre end uacceptabel. Ifølge grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov. Det betyder, at det er os medlemmer af Folketinget, der har det endelige ansvar for, hvem der får det privilegie at blive statsborger i Danmark. Dansk statsborgerskab er en adgang til vores demokrati, vores rettigheder og vores fællesskab. Det er en tillidserklæring fra Danmark til det enkelte menneske, og det kræver, at vi som samfund tør stille krav og sikre, at det tildeles på et oplyst og ansvarligt grundlag.

Vi er i Indfødsretsudvalget en endnu en gang blevet bekendt med oplysninger, der har givet en formodning om, at specifikke personer i lovforslaget har udvist en antidemokratisk adfærd – en adfærd, der i mine øjne ikke flugter med det at blive statsborger i Danmark. Særlig én sag har skilt sig ud og er blevet offentligt debatteret – en sag, der blev genstand for en politisk debat, men det er en debat, der udelukkende har været baseret på informationer fra offentlige medier eller fra henvendelser, vi i udvalget har modtaget fra private borgere. Sagt på en anden måde har vi ikke har haft adgang til de nødvendige oplysninger, for at vi kunne vurdere de konkrete sager til bunds, og samtidig må vi erkende, at der kan være vigtige oplysninger, vi ikke er bekendte med, og som kan være afgørende i den konkrete sag. Det gør det ekstremt svært og nærmest umuligt at træffe en ansvarlig beslutning på et så spinkelt grundlag.

Derudover har det nærmest været umuligt at få brugbare svar fra ministeren på spørgsmål, vi har stillet under udvalgsbehandlingen. Og ikke nok med det er der stadig et spørgsmål, vi fortsat afventer svar på, som jeg rigtig gerne vil anmode ministeren om at besvare hurtigst muligt og gerne inden tredjebehandlingen af lovforslaget.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at personer, der har udvist en antidemokratisk adfærd, skal tildeles dansk statsborgerskab. Derfor støtter vi, at man fjerner personer fra lovforslaget, hvis der er en stærk formodning om en sådan adfærd. Det gør vi, så vi kan få undersøgt sagerne ordentligt, inden vi bare trykker på den grønne knap. Det mener vi er en ansvarlig måde at gøre det på, for vi skal huske på, at vi som udgangspunkt ikke kan fortryde. Vi kan ikke bare trække loven tilbage eller ændre den, hvis vi giver statsborgerskab til de forkerte mennesker.

Jeg har noteret mig, at regeringen i en af de omtalte sager er kommet frem til samme konklusion og angiveligt vil fjerne personen fra lovforslaget for at få sagen undersøgt nærmere. Jeg synes, det er positivt, at regeringen nu endelig har erkendt, at der på lovforslagene om indfødsretsmeddelelse er sager, hvor der er behov for yderligere undersøgelser. Men det rejser også større spørgsmål: Hvorfor skal det overhovedet komme dertil? Hvorfor skal pressen afdækkede tvivlsomme sager? Og hvorfor skal udvalgsmedlemmer grave ansøgere frem, før ministeren vælger at handle? Det er da ikke en ansvarlig måde at føre indfødsretspolitik på. I sager, hvor der kan rejses tvivl om en antidemokratisk adfærd, burde det være Indfødsretsudvalget, der træffer beslutning om, om personen skal tildeles statsborgerskab eller ej. Alt dette burde være afklaret, før en person blev sat på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Det er en af de sager, vi under udvalgsbehandlingen er blevet bekendte med, men spørgsmålet er, om der er flere. For vi ved ærligt ikke, om der er flere personer i det her lovforslag, der ikke går ind for de demokratiske værdier, som vores samfund bygger på. Ministeren opfordrede mig under førstebehandlingen til at komme med konkrete eksempler, men det kan ikke være rigtigt, at det er menige medlemmer, journalister eller private borgere, der skal finde frem til problematiske personer i et lovforslag fremsat af ministeren. Udlændinge- og integrationsministeren bør udgangspunkt kunne stå inde for de personer der er oplistet på lovforslaget. Det ansvar synes jeg ministeren skulle begynde at leve op til. Men det her bevidner blot, hvor stort et behov der er, for at vi får indført en model, hvor vi screener ansøgere for antidemokratiske værdier og derved ikke står i en situation, hvor vi skal diskutere enkeltsager i offentligheden på et ikke tilstrækkeligt grundlag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak til Liberal Alliances ordfører for en rigtig god tale. Jeg vil gerne kvittere for det konstruktive og gode samarbejde, vi har fået opbygget – ikke bare Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, men generelt de borgerlige partier i Indfødsretsudvalget, synes jeg.

Så vil jeg for en god ordens skyld lige korrigere en fejl, som jeg selv lavede før, hvor jeg kom til at sige, at det var i 2014, at en mand blev pillet af forslaget på foranledning af Naser Khader. Det var selvfølgelig i 2015, hvor det var en borgerlig regering, der sad der. Det var min fejl. Tak.

Ordføreren.

Selv tak. Jeg vil også gerne kvittere for et rigtig godt samarbejde med hr. Mikkel Bjørn og også ordførerne fra Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti på lige præcis det her område. Det vil jeg gerne kvittere for.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Nej. Hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Tak. Liberal Alliance ønsker samtaler og screeninger for antidemokratiske værdier. Jeg har tidligere spurgt Liberal Alliance, om de vil være med til at trække det her statsborgerskab tilbage, hvis en person tilkendegiver, at man ikke har antidemokratiske værdier, og får statsborgerskab og så dagen efter, 2 dage efter eller 1 år efter kommer frit frem og siger, at man er islamist eller andet. Liberal Alliance vil ikke være med til at trække det her statsborgerskab tilbage – er det korrekt? Altså, man vil ikke gøre op med, at der er en person, der har manipuleret eller måske løjet over for Indfødsretsudvalget, og man vil ikke fratage dem statsborgerskabet – er det korrekt?

Ordføreren.

Man kan sige, at der er en grund til, at vi mener, at der er behov for, at vi screener ansøgerne, inden de bliver tildelt statsborgerskab. Det er lige præcis, fordi det er rigtig svært at frakende nogen et statsborgerskab, når det først er blevet givet. Men der er ingen tvivl om, at vi gerne ser, at vi kan fratage langt flere statsborgerskaber, end vi kan i dag, men der taler vi om folk, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet. Men der er ingen tvivl om, at jeg da synes, at det er et interessant spørgsmål, hvad man gør i tilfælde, hvor ansøgere på et kommende lovforslag eventuelt lyver for Indfødsretsudvalget. Det synes jeg da er et oplagt spørgsmål at stille sig. Men som udgangspunkt tror jeg ikke, at den vil holde i retten, og at man på den baggrund kan frakende nogen statsborgerskabet.

Spørgeren.

At noget er svært, er jo ikke en undskyldning og en argumentation for ikke at gøre det. Det er blot, fordi Liberal Alliance tidligere har svaret, at man ikke ville fratage folk deres statsborgerskab igen. Nu siger ordføreren så, at det vil man måske godt alligevel. Derfor er der en usikkerhed. Hvad vil Liberal Alliance reelt set på det her område? Altså, er det betingede statsborgerskaber? Så hvis folk ændrer holdning – det kan også være, at man ikke engang har løjet, men at man et år senere bliver islamist – vil man så være villig til at trække det her statsborgerskab tilbage? Eller er det bare lige i øjeblikket for samtalen og i øjeblikket for tildelingen, at det gælder, at man skal have den her holdning?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at vi i Liberal Alliance har været relativt tydelige omkring, hvad vi mener på det her område, også ved at fremsætte beslutningsforslag, som vi har debatteret her i Folketingssalen tidligere – næste gang er hr. Lars Boje Mathiesen velkommen til at deltage. Men hvis hr. Lars Boje Mathiesen ikke ved, hvad Liberal Alliance mener på det her område, kan jeg sige, at vi mener, at vi gerne vil frakende flere statsborgerskaber, end vi kan i dag. Vi har også meldt ud, at vi er klar til at tage et opgør med statsborgerretskonventionen, fordi det ligesom er den, der forhindrer, at vi kan frakende statsborgerskaber. Så vi er klar til det, men kun for, hvad kan man sige, borgere, der har begået meget hård kriminalitet, altså meget personfarlig kriminalitet, og ikke mindre kriminelle handlinger.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg blev en lillebitte smule forvirret i forhold til, hvor Liberal Alliance står i forhold til henholdsvis Dansk Folkepartis ændringsforslag og regeringens ændringsforslag. For sådan som jeg hørte ordføreren, lægger Liberal Alliance meget vægt på, at det er en grundig undersøgelse af ansøgernes sindelag, og det er jo sådan set det, regeringen lægger op til i den her enkelte sag. Derfor vil jeg bare spørge, om Liberal Alliance så støtter Dansk Folkepartis forslag, som handler om at pille vedkommende af på baggrund af nogle facebookopslag fra private borgere, eller om man bakker op om regeringens forslag, som handler om at undersøge den her sag grundigt og så tage stilling til den i forbindelse med næste lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Ordføreren.

Man kan sige, at vi kommer til at bakke op omkring Dansk Folkepartis ændringsforslag. Vi kommer ligeledes til, hvis regeringens stiller et ændringsforslag, også at bakke op omkring det. Der er intet i det forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med, der siger noget om, at vedkommende ikke kan blive undersøgt efterfølgende. Det er egentlig bare, at vedkommende bliver pillet af lovforslaget. Som jeg egentlig også sagde i min tale, gør vi det på baggrund af, at jeg mener, tingene skal undersøges. Hvis personen skal på et kommende lovforslag, skal personen jo ikke bare kunne komme på et kommende lovforslag, uden sagen bliver undersøgt nærmere.

Spørgeren.

Det forstår jeg bare overhovedet ikke. For hvis ordføreren mener, at den her sag skal belyses, hvorfor støtter man så et forslag, der handler om at pille vedkommende af som en endelig beslutning, i modsætning til regeringens forslag, som sådan set handler om at sætte en proces i gang, hvor man afklarer de her ting? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det ene udelukker det andet. Jeg mener ikke, at vi bare skal tildele statsborgerskaber, hvis vi har en begrundet mistanke om, at der er nogen på lovforslaget, som ikke deler vores grundlæggende demokratiske værdier, og som vil vores samfund det ondt. Så ønsker jeg da, at vi piller personerne af lovforslaget. Så er det korrekt, at der ikke står sort på hvidt i forhold til Dansk Folkepartis ændringsforslag, at sagen skal undersøges nærmere, men der står heller ikke, at sagen ikke skal undersøges nærmere.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg lyttede til hr. Lars Boje Mathiesens spørgsmål til ordføreren, og det er jo altid sjovt at høre nuværende og tidligere medlemmer af Liberal Alliance diskutere. Men vil fru Sandra Elisabeth Skalvig ikke bekræfte, at hvis man som led i en ansøgning om indfødsret oplyser fejlagtige ting, så begår man svig, og så får man frakendt sin indfødsret efter indfødsretslovens § 8 A?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt.

Hr. Morten Messerschmidt ønsker ikke den anden korte bemærkning. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti.

Automatiske tildelinger af statsborgerskab er et af de største svigt, som det her Folketing gør mod den danske befolkning. Aftaler om, at hvis man blot lever op til nogle kriterier omkring arbejde, ophold, sprog og andet, er med til at erodere sammenhængskraften i det danske samfund. Vi har i år tildelt statsborgerskab til en række mennesker, som ikke burde have fået det, og det har man gjort i årevis. Det beror på, at man har lavet nogle indfødsretsaftaler, hvormed man fra politikernes side har ment at kunne frasige sig det individuelle ansvar i forhold til at tage stilling til hver enkelt, som ønsker at få dansk statsborgerskab.

Det, vi ser i dag, er måske det første skridt mod, at det bliver en mere individualiseret proces, når folk skal have statsborgerskab. Men problematikken ligger jo i, at når man putter tusindvis af mennesker på et lovforslag, så bliver sagsbehandlingen heraf og den grundige sagsbehandling heraf sandsynligvis ikke tilstrækkelig. Vi kan godt bilde os ind, at sindelagssamtaler kommer til at løse problemet. Problemet med en sindelagssamtale er, at en ansøger kan sige: Jeg har et demokratisk sindelag, jeg har demokratiske værdier. Så får borgeren tildelt statsborgerskab, og så kan det være, at personen året senere eller 2 år senere kan sige: Næh, nu har jeg fået en anden opfattelse af verden, og nu ser jeg anderledes på tingene; nu synes jeg faktisk, at de islamiske værdier er de rigtige at have i samfundet. Der hører vi jo bredt fra Folketinget af, at det er man ikke villig til at tage konsekvensen af, for så er jo skaden sket, da borgeren har fået statsborgerskab. Man er ikke villig til at tage det fra personen igen.

Nu handler sagen om en islamist, som regeringen nu sandsynligvis vil pille af lovforslaget. Det ved vi ikke endnu om de vil; de vil undersøge, om islamist skal have statsborgerskab, eller om islamisten ikke skal have statsborgerskab. Det egentlige spørgsmål er også: Hvad laver sådan en islamist i Danmark? Hvad er hans opgave med at være her? Hvorfor giver vi rum til, at personen kan være her? Det beror jo på en fuldstændig forfejlet politik fra MENAP-landene, hvor skiftende regeringer ikke har fået sat prop i og stadig væk ikke er villige til at få ændret den demografiske udvikling, så vi får færre fra MENAP-landene til at være i Danmark. Det er der, nøglen til at løse problemerne ligger. Før vi får knækket den her kurve med andelen af folk fra MENAP-landene, har vi ikke løst den her problematik. Og før vi grundlæggende får ændret den måde, vi tildeler statsborgerskab på – og i min optik får stoppet op for at give statsborgerskab til folk fra MENAP-landene – får vi heller ikke ændret den demografiske udvikling; så rykker det stadig væk.

Så selv om man godt kan hilse det velkommen, at der er en enkelt islamist, som bliver taget af et lovforslag, så står jeg absolut ikke med hænderne over hovedet, for det her er et lille sandkorn på en stor strand. Folketinget svigter stadig væk, og vi har ikke løst de opgaver, der er med at sikre, at der også er et Danmark for danskerne og for de borgere, som vi rent faktisk er valgt til at tjene. Det kræver helt andre retningslinjer, det kræver helt andre regler, og det kræver en helt anden villighed fra Folketingets side til at tage helt andre redskaber i spil, hvis vi skal have ændret den katastrofekurs, som Danmark er på.

Den vilje og det politiske mod har vi i Borgernes Parti, og det er det, vi søger borgernes opbakning til ved det kommende valg. Så kan borgerne forhåbentlig sammensætte et Folketing, som har modet, viljen, evnen og kompetencen til at redde Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti. Den næste ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin. Værsgo.

Tak for det. Som det er Tinget bekendt, har der i denne sag ligget et ændringsforslag bebudet af mig om, at statsborgerskab skulle tildeles den polske statsborger Janusz Kamola, og der skal stemmes om det i dag. Det er ingen hemmelighed, at det skulle ske som en undtagelse. Kamola levede nemlig ikke op til den politisk fastsatte betingelse om, at ansøgeren skal tale dansk eller færøsk. Da jeg alligevel i flere år har forsøgt at få den undtagelse igennem, er det, fordi alt talte for, at Kamola skulle have den. Der var tale om en mand, der har arbejdet på Færøerne i over 30 år, hvor han igennem en meget stor og af alle respekteret indsats har været med til at udvikle et værft, som var en af Færøernes største arbejdspladser. Han var vellidt, selvforsørgende, gældfri, byggede eget hus, havde ren straffeattest. En eksemplarisk borger. Det var han også i Polen, hvor han bl.a. støttede Lech Wałęsa i den store kamp.

Han talte ikke færøsk, men netop sprog var dog helt afgørende for den gavn, han gjorde i det færøske samfund. Hans modersmål gjorde, at han kunne påtage sig et stort ansvar for de polske medarbejdere på værftet, ligesom han regelmæssigt bidrog som tolk i myndighedernes kommunikation med de mange polakker på Færøerne. Han havde et inderligt og brændende ønske om gennem statsborgerskabet at få den formelle anerkendelse fra det land, som han elskede, og som han viede sit liv og sit virke til. Det ønske burde imødekommes, selv om det skulle ske med en undtagelse fra de meget rigide politisk aftalte regler.

Jeg forstår meget godt Danmarks stramme udlændingepolitik, der nu er blevet et forbillede i mange andre lande. Jeg forstår også godt, at giver man én undtagelse, kan der være hundredtusinde, der vil kræve det samme, og det bør ikke være en fordel for en borger at have tæt forbindelse til en politiker. Men alle ved også, at de stramme regler ofte rammer de forkerte, og der er ingen tvivl om, at Kamola var en af dem. Så er Færøerne et helt andet samfund end det danske, og det bør også have betydning. Der bliver jo fra tid til anden givet undtagelser, og det er helt lovligt. Derfor har jeg ikke villet slippe sagen, selv om der er gået meget lang tid og det er møjsommeligt, men godt hjulpet af Kamolas familie og venner har jeg forsøgt at styrke den politiske argumentation for hans sag, bl.a. med en skrivelse fra Polens forhenværende præsident Aleksander Kwaśniewski. For når grundloven siger, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov, er det i sidste ende en ren politisk afgørelse, hvem der skal stå på den lov, og jeg har fået klare tilkendegivelser fra et flertal i Folketinget om, at den lov, som vi behandler i dag, skulle udvides med det ene navn. Jeg har endda fået yderligere tilkendegivelser så sent som i dag, så der ville blive et klart flertal.

Jeg kunne formentlig endda have fået udvalget til selv at fremsætte forslaget, men så ville det på grund af en række formaliteter først blive næste gang, og næste gang ville være meget lang tid for Janusz Kamola, for han var længe meget syg. Inden for få år havde han haft et hjerteanfald, en mislykket nyreoperation havde gjort ham til en dialysepatient, og han fik forleden amputeret det ene ben. Så det hastede med den anerkendelse, og derfor fremsatte jeg forslaget selv. Og jeg vil på vegne af hans familie hermed takke for det klare tilsagn om, at man var rede til at stemme for forslaget og dermed give ham den anerkendelse, han så inderligt ønskede sig. Men jeg har lige trukket forslaget tilbage, for det var for sent. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak for det. Må jeg ikke på både egne og Dansk Folkepartis vegne udtrykke min dybe kondolence og medfølelse både med hr. Sjúrður Skaale, der havde et så åbenlyst venskab med pågældende ansøger, og med ansøgerens familie. Det gør selvfølgelig ondt, at tingene er, som de er.

Når det er sagt, vil jeg høre, om hr. Sjúrður Skaale vil reflektere over, hvad det er, der gør, at det er blevet så svært at få indfødsret i Danmark, selv om man har alle de kvaliteter og egenskaber, som hr. Sjúrður Skaale i sin tale har beskrevet. For det hænger jo selvfølgelig sammen med den fuldstændig uansvarlige udlændingepolitik, hvor man år efter år har set indfødsretslove fungere som trojanske heste fyldt med islamister, der uden at have hjerte i Danmark har fået indfødsret, og man derfor har været nødt til i fuldstændig skør vanetænkning i forhold til konventionernes krav om ligebehandling også at stramme kravet over for folk so hr. Sjúrður Skaales gode den ven. Vil hr. Sjúrður Skaale sige et par ord om det?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg mener jo, at jeg sagde en del om det i selve talen. Jeg sagde, at jeg godt forstår Danmarks stramme udlændingepolitik, og at jeg godt forstår, at den er blevet et forbillede for brede politiske kræfter i Tyskland, Sverige, Storbritannien og Frankrig. For der er sket et skred, og man har mistet kontrollen mange steder. Derfor forstår jeg godt, at man har strammet, men som jeg sagde, kan man ikke lave sådan en singulær lovgivning; det er meget svært, og derfor rammer den stramme lovgivning nogle gange de forkerte, og der er ingen tvivl om, at en af de forkerte var hr. Kamola.

Det, som jeg mener grundloven lægger op til, er, at man politisk bestemmer, om en person er egnet til at blive statsborger i Danmark eller ej, og så tager man stilling til hver enkelt person. Det er det, som jeg mener er ånden i grundloven.

Spørgeren.

Der er ud fra det, jeg hører hr. Sjúrður Skaale sige, ingen tvivl om, at hr. Kamola havde sit hjerte i Danmark og på Færøerne, ligesom jeg klart fornemmer at hr. Sjúrður Skaale har det. Derfor må jeg sige, at det er en vedvarende kilde til undren, at han og hans parti bliver ved med at være knyttet til et socialdemokrati, der lader internationale konventioner gå forud for hensynet til Danmark – et socialdemokrati, som jo igennem en menneskealder leverede det svigt, som er årsagen til den gradvise islamisering, Danmark udsættes for nu, og som er årsagen til, at hr. Sjúrður Skaales ven ikke kunne få indfødsret.

Så ville det rigtige at gøre for at ære hr. Janusz Kamolas navn og dont ikke være, at hr. Sjúrður Skaale kom over til os, så vi kunne løse problemet for fremtidige generationer?

Ordføreren.

Man skelner på amerikansk mellem policy og politics. Policy er indholdet, og politics er den offentlige kamp. Det sidste spørgsmål var nok mere et eksempel på politics.

Danmarks Socialdemokrati har været med til at stramme reglerne, selvfølgelig efter være blevet skubbet fra alle mulige steder. Man har anerkendt, at man har begået fejl, men man er ikke i nærheden af de store fejl, som er blevet begået at de tyske, franske, engelske og svenske socialdemokratier.

Hr. Anders Kronborg.

Tak til hr. Sjúrður Skaale for talen. Jeg blev jo bekendt med den tragiske nyhed i går, og vil udtrykke min dybe kondolence.

Vi havde jo så haft lejlighed til at behandle sagen i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor der var et klart flertal for, at den pågældende borger skulle have et dansk statsborgerskab. Vi kunne se i papirerne, at den her borger igennem mange år havde levet op til det at være en god samfundsborger, og så var der nogle ting, der skulle dispenseres for. Nu har vi flere gange i det her Ting haft diskussionen om, hvorfor det ikke er embedsmænd, der sidder og behandler statsborgerskaber, men pågældende her ville jo aldrig have fået et dansk pas, hvis det var embedsmænd, der skulle sidde og behandle sagen. Det var jo, fordi der var politikere, der kunne se på sagen og se argumenterne, læse sig ned i det og se, hvordan vedkommende bl.a. havde hjulpet politiet på Færøerne og var en retskaffen borger.

Jeg er selv meget, meget ked af, at vedkommende ikke har fået statsborgerskab, men de skal vide hjemme på Færøerne, at hr. Sjúrður Skaale virkelig har talt pågældendes sag. Så tusind tak for det.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er fuldstændig enig. Det er jo meget vigtigt, at de her sager behandles politisk, for som det blev sagt før, og som det fremgik af andre spørgsmål, så afslører det objektive ikke det subjektive. Der kan jo være personer, som objektivt set opfylder nogle kriterier, men som subjektivt set er farlige mennesker at få ind i Danmark. Derfor er jeg meget enig med spørgeren i, at det er meget vigtigt, at man har den politiske tilgang til det og ikke den rent embedsmandsmæssige tilgang til det.

Spørgeren.

Det er jo her, jeg også bare må tilkendegive, at jeg er valgt i Danmark, og jeg bor i Danmark, og jeg har et kendskab til Færøerne, men jeg har ikke har et indgående kendskab til Færøerne. Derfor har det jo også enormt stor betydning, at et færøsk folketingsmedlem kan bringe sager videre til de politikere, der sidder i Folketingets Indfødsretsudvalg, og fortælle om, hvordan de her borgere indgår i samfundet, hvordan de bidrager til sammenhængskraften på Færøerne, og hvordan de bidrager til job og beskæftigelse på Færøerne. Så jeg vil bare sige, at jeg meget håber, at hr. Sjúrður Skaale, hvis han mener, at bestemte borgere fortjener en dispensation, så vil komme med de sager.

Ordføreren.

Det siger jeg mange tak for. Jeg skal ikke komme med mange navne, men når der er klare eksempler, hvor alt det moralske, det etiske, det menneskelige og det politiske taler for noget, og det formelle juridiske taler for noget andet, er det meget vigtigt, at man kan tale sammen og lader det menneskelige vinde over det er strengt juridiske.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil også gerne bibringe mine kondolencer til hr. Sjúrður Skaale. Jeg er oprigtigt ked af at høre, at den pågældende ansøger er afgået ved døden. Men man kan sige, at sagen her i lighed med ændringsforslaget, som vi drøftede før, jo netop også understreger styrken ved individuel behandling, når det handler om dansk indfødsret. Hr. Sjúrður Skaale siger det jo egentlig meget fint, nemlig det her med, at det objektive ikke kan afsløre det subjektive. Jeg kunne forstå, at regeringen også her ønskede at fravige indfødsretscirkulæret, selv hvis der ikke var givet en dispensation i udvalget, og det understreger jo, at der sker en bevægelse på det her område, som jeg synes er helt rigtig og helt i overensstemmelse med de tanker, der er i grundloven og var blandt grundlovsfædrene, da man stadfæstede § 44, nemlig at det er Folketinget, der endeligt har beslutningskompetencen som folkets repræsentanter, i forhold til hvem der skal tildeles et dansk statsborgerskab.

Tak. Ordføreren.

Tak for det. Det var mere en kommentar end et spørgsmål, men jeg er helt enig i den udlægning, som hr. Mikkel Bjørn her giver udtryk for. Jeg vil også takke for de en til en-samtaler, vi har haft om den her sag, som jeg har bragt til bordet.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil sige tak til ordføreren for talen, som jeg tænker må have været svær at holde, og jeg vil også gerne både på mine egne vegne og på Det Konservative Folkepartis vegne udtrykke min store medfølelse i forhold til ham. Det er trist, at han ikke nåede fysisk at få passet i hånden, men sådan er det desværre nogle gange.

Ordføreren.

Mange tak for det. Som spørgeren ved, har vi jo talt om det her før, og jeg vil også takke spørgeren for den meget positive politiske, menneskelige og ikkejuridiske tilgang, som hun og hendes parti har haft i den her sag.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil også gerne kondolere. Det er en hjerteskærende historie, og desværre er det jo en temmelig stor byrde, tror jeg, for mange af os, der sidder i Indfødsretsudvalget, at læse mange af de meget hjerteskærende historier, vi ser.

Jeg er jo enig i, at de meget stramme regler rammer alt for mange og også rammer nogle forkerte som den pågældende Janusz. Jeg bliver bare også nødt til at spørge, om ordføreren også er enig i, der også kan sidde nogle, og lad os nu sige det, som det er, danske muslimer, som man sådan set kunne lave den fuldstændig samme fortælling om som den om den pågældende ansøger, og som også bliver ramt urimeligt. Det at ramme de forkerte er ikke et spørgsmål om, hvilken religion man har, eller hvilket oprindelsesland man har. Det handler om, hvilket sindelag man så har, og om man ønsker at støtte demokratiet. Er ordføreren ikke også ret enig med mig i, at der godt kan sidde danske muslimer derude med den samme følelse af at blive ramt af en urimelig lovgivning?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Nu kender jeg selvfølgelig ikke så mange konkrete sager, men det er der uden tvivl. Men som jeg har påpeget mange gange, synes jeg, man bliver nødt til at skelne mellem det, man kalder islamisme – altså politisk islam, dem, som har tilegnet sig sharia og har shariaværdier, og som kommer til et demokratisk land med shariaværdier – og dem, der er almindelige religiøse muslimer. Jeg synes, der må gøres en forskel mellem de to grupper.

Spørgeren.

Det er jeg for så vidt enig i. Det var egentlig ikke det, mit spørgsmål handlede om. Sådan som jeg forstod den her sag, er det er jo nogle af de objektive krav, som ansøgeren så ikke levede op til. Den anden debat handler jo om folk, der lever op til alle de objektive krav, men hvor der så er noget med sindelaget, som man er kritisk over for.

Men det, der er mit spørgsmål, er, om der også sidder folk, danske muslimer, som kan blive ramt af de objektive krav, men som i virkeligheden er lige så danske i hjertet og gode demokratiske medborgere, der har fortjent et dansk statsborgerskab, ligesom den ansøger, der desværre er gået bort.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg kender som sagt ikke enkelsager om det, men jeg ved, at der bliver tildelt rigtig mange statsborgerskaber til muslimer. Og at være muslim er vel ikke i sig selv et subjektivt eller objektivt kriterier for at nægte en person statsborgerskab, hvis vedkommende ellers er dansk. Det, som jeg forstår at mange er kritiske over for, er, når man repræsenterer det, som man kalder islamisme, altså politisk islam. Det synes jeg er to forskellige ting.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti som privatist. Værsgo.

Jeg har ventet til det sidste med at finde ud af, om jeg skulle gå på her, for jeg tror, vi alle sammen sidder og venter på en reaktion fra den ansvarlige minister. Det er en ekstremt pinlig omgang. Tænk, at en minister med det mindst mulige flertal i Folketinget, med den mindst mulige opbakning til sin indfødsretslov, skal sætte hele sin lid til en af oppositionens mænd som formand for Indfødsretsudvalget for at sikre, at den lov, han fremsætter, lever op til den aftale, han siger, han overholder. Det er pinligt, og det er, tror jeg, for mange en øjenåbner for virkeligheden her på Christiansborg.

Jeg har siddet under debatten her og reflekteret over, hvem der egentlig har den største skyld, og jeg tror, man må sige til venstrefløjen:

I bliver tilgivet. I har ikke forstået det. I ved ikke, hvad der foregår i Danmark. I ser ikke, hvordan islamiseringen vinder frem. I tror, at et ja til et bederum er tolerance, og ser ikke, hvordan det betyder, at tørklæderne breder sig, den sociale kontrol breder sig osv. I er undskyldt.

Men de, der har set det, de, der har forstået, hvad der sker med vores land, kan aldrig nogen sinde undskyldes, for de handler jo netop, vel vidende at det, de gør, er det forkerte. Hvad ville regeringen, hvad ville de tre partier, hvad ville de partier, der støtter hr. Mikkel Bjørns ændringsforslag i dag, egentlig have gjort uden hr. Mikkel Bjørn? Hvordan ville Indfødsretsudvalget egentlig have arbejdet, hvis der havde siddet en socialdemokrat? Det havde næppe været karrierefremmende at sige sin socialdemokratiske partikammerat ovre i ministeriet imod.

Havde det været sådan – havde hr. Anders Kronborg været formand for det her udvalg – havde en islamist om kort tid fået indfødsret. Det siger jeg ikke for at skænde hr. Anders Kronborg; det siger jeg for at rose hr. Mikkel Bjørn og for at gøre det klart, hvad det er, det betyder, at man har en regering, som ikke helt ind i hjertet har forstået konsekvenserne af den udlændingepolitik og den indfødsretspolitik, man fører.

For det er jo ikke en enlig svale. Det er jo ikke første gang, at hr. Mikkel Bjørn tager Danmarks fremtid på sig, fordi regeringen svigter. Jeg har snart ikke tal på, hvor mange gange det er sket.

Derfor skal jeg på mit partis vegne anmode om, at lovforslaget sendes tilbage i udvalget til fornyet udvalgsbehandling, og jeg skal anmode om, at der indføres et moratorium for tildeling af dansk indfødsret. Vi – og det er ikke bare os i Dansk Folkeparti, her tillader jeg mig at tale på et klart flertal af danskeres vegne – har en forventning om, at islamiseringen ikke bare stopper nu, men vendes. Vi har en forventning om, at udlændingepolitikken, hvor der de seneste 5 år er sket en forøgelse af antallet af indvandrere om året fra muslimske lande på 124 pct. – mere end en fordobling! – stopper nu. Vi har en forventning om, at bare det minimum, som fru Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har lovet de danske vælgere ved valgkampen i 2019 og i 2022, bliver gennemført, og at de løftebrud, de løgne og de svigt, som den her regering repræsenterer, stopper nu!

Hvis ikke det er tilfældet, kan vi ikke længere kun tale om venstrefløjen, som dem, der er uskyldige. Så må vi udvide begreberne, for så er skylden så alvorlig, at det kommer til at ligne sig med andre af de store brøder i danmarkshistorien. Tak, formand.

Tak. Der en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen, Borgernes Parti. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti peger på Troels Lund Poulsen som den kommende statsminister. Vil det være et krav til Troels Lund Poulsen og Venstre, at de sætter sig i spidsen for at stoppe den her islamisering af Danmark, så det altså går den anden vej, eller vil det være noget, der bare indgår i forhandlingerne, og vil man, hvis der så ikke sker noget dér, så stadig væk støtte op om den regering?

Ordføreren.

Det vil helt klart være et krav, og det har det jo været over for alle de statsministre og regeringer, som Dansk Folkeparti har støttet igennem snart 30 år. Jeg ved godt, at det, hr. Lars Boje Mathiesen spørger til, er, om det er et ultimativt krav, altså om vi så vil undlade at pege på en borgerlig regering, hvis ikke vi kan få det igennem.

Jeg så også på Facebook den anden dag, at for hr. Lars Boje Mathiesen skal genindførelsen af store bededag være et ultimativt krav. Jeg tror også, der er en seks-syv andre områder, hvor hr. Lars Boje Mathiesen og jeg er fuldstændig enige, men hvor jeg bare må sige til hr. Lars Boje Mathiesen, at hvis han kommer med en liste så lang af ultimative krav, ender han jo der, hvor det kun er hr. Lars Boje Mathiesen og hans parti, der støtter det, og dermed giver vi jo magten videre til de røde. Det vil jeg bare appellere til at hr. Lars Boje Mathiesen tænker lidt over, inden han stiller flere ultimative krav. For det er trods alt bedre at gå i den rigtige retning langsommere, end måske han og jeg drømmer om, end det er at gå i den helt forkerte retning.

Spørgeren.

Nu gør jeg mig altså ikke sådan i ultimative krav. Det er sådan en politisk opfindelse (Morten Messerschmidt afbryder Lars Boje Mathiesen). Nej, mendet, jeg siger, er, at jeg ikke gør mig i ultimative krav. Det er sådan en politisk opfindelse. Jeg siger det, jeg mener, og det må være rigeligt.

Det her omkring islamisering af Danmark handler helt grundlæggende om, hvilket Danmark vi har. Det hjælper jo ikke noget, hvis vi går langsommere i den forkerte retning. Det her drejer sig om, at vi skal i en helt ny retning, og det vil sige, at andelen af folk fra MENAPT-landene skal falde i Danmark. Før har vi ikke løst problematikken. Og det, jeg vil spørge om, er: Hvor stopper Dansk Folkepartis vilje? Er det også sådan, at det i forhold til de andre borgerlige partier er et krav, at de her ting løses, og at andelen skal gå ned, eller siger man: Ja ja, hvis vi får 114 stramninger ved Inger Støjberg igen, er det godt nok?

Ja tak! Taletiden er gået. Værsgo til ordføreren.

Nu vil jeg nødig virke belærende over for hr. Lars Boje Mathiesen, men jeg meldte mig ind i Dansk Folkeparti i 1997 – i 1997. Hele mit voksenliv har jeg brugt på Dansk Folkeparti. Hele mit voksenliv har jeg brugt på at bekæmpe islamiseringen og alt, hvad der faciliterer den. Jeg ved, at hr. Lars Boje Mathiesen er kommet til en erkendelse for ganske nylig. Det hilser jeg velkommen. Jeg hilser det velkommen i forhold til alle, der for ganske nylig er kommet til en erkendelse. Men jeg må indrømme, at det ikke er mig, der er hr. Lars Boje Mathiesens problem. Det er alle de andre. Så brug krudtet på dem.

Tak. Så er det hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for opmærksomheden i ordførerens tale. Jeg er nu fuldstændig overbevist om, at jeg også kunne være en glimrende formand for Folketingets Indfødsretsudvalg ligesom hr. Mikkel Bjørn, men det er ikke derfor, jeg tager ordet.

Jeg kunne sådan set godt lige til historieskrivningen tænke mig at spørge hr. Morten Messerschmidt, om antallet af borgere fra MENAP-landene er større i Danmark under Mette Frederiksen, end det var, dengang Dansk Folkeparti havde 37 mandater i Folketinget.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at dengang Socialdemokratiets fundamentale svigt var en daglig kamp for os andre, var det sværere. Det er der jo ikke nogen hemmelighed i. Altså, i den periode, hvor Socialdemokratiet mente det samme som Enhedslisten og De Radikale og SF, var det jo en sisyfosopgave, for det var jo heller ikke sådan, at Venstre og De Konservative helt var der, hvor de er i dag. Så jeg er helt enig i, at tingene i dag jo er anderledes, end de var for 10 år siden, og det skyldes da i høj grad, at Dansk Folkeparti ikke længere skal kæmpe for det her alene.

Det, der er min bekymring, er jo, at der er meget retorik fra hr. Anders Kronborg og udlændingeministeren, men når det kommer til f.eks. det nødvendige opgør med den her lighedstanke i forhold til tildeling af statsborgerskab, hvor man ikke må sondre mellem, om folk kommer fra South Carolina eller fra Somalia, så er det jo, at det går galt. Og der er Socialdemokratiet jo stadig væk i hængedyndet.

Og må jeg så ikke bare sige, at jeg altså tror, hr. Anders Kronborg ville være en fremragende ordfører for et udvalg for cirkus og tivoli og omrejsende cirkusser og sådan nogle ting, men Indfødsretsudvalget tror jeg vi skal vente med.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

I den forbindelse vil jeg helt klart også tage Bakkens Hvile med i omgangen, men lad det blive ved det.

Jeg husker jo, dengang Dansk Folkeparti havde 37 mandater. Der var der jo en rigtig god stemning. Jeg husker vin på altanen hjemme i Nyhavn med hr. Lars Løkke Rasmussen osv. Er det ikke rigtigt, at dengang Dansk Folkeparti havde 37 mandater, altså på de 4 år, steg antallet af borgere fra MENAPT-landene med 8.000? I kunne have sat foden ned; I kunne have stoppet det, men I lod det stige med 8.000 borgere. Er det ikke korrekt, hr. Morten Messerschmidt?

Ordføreren.

Jeg har absolut ingen grund til at betvivle hr. Anders Kronborgs tal, men jeg må bare sige – og jeg er muligvis den eneste: Jeg har aldrig nogen sinde drukket rødvin med hr. Lars Løkke Rasmussen på nogen som helst altan. Faktisk synes jeg, at jeg har gjort det ganske klart også her fra den her talerstol, at jeg ikke synes, at hr. Lars Løkke Rasmussen er egnet til at sidde i en regering.

Hvis nu hr. Anders Kronborg tænker lidt over det, kunne det være, at han også ville kunne komme på nogle eksempler fra den regering, hvor han sidder i dag, på, at hr. Lars Løkke Rasmussen måske er en hindring i forhold til at gennemføre noget af den udlændingepolitik, som hr. Anders Kronborg og hans venner gerne vil have.

Så jeg kan kun sige til hr. Anders Kronborg, som jeg for et år siden sagde til mine borgerlige venner: Frigør jer fra hr. Lars Løkke Rasmussen.

Tak. Så er det hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare henvise til, at der er meget tale fra hr. Anders Kronborg og hr. Frederik Vad og andre om dengang, hvor Dansk Folkeparti havde magten, altså forstået som den periode, hvor et flertal uden om Dansk Folkeparti til trods for Dansk Folkepartis store protester insisterede på at føre en lempeligere politik, altså eksempelvis med en indfødsretslov fra 2004, som Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne stemte for, men som Dansk Folkeparti stemte imod. Det er altså den periode, som hr. Frederik Vad og hr. Anders Kronborg og andre forsøger at spinne en fortælling om, i forhold til at Dansk Folkeparti havde al magten. Nej, det var Folketinget, der svigtede, og Dansk Folkeparti, der stod på toppen af bjerget og forsøgte at kalde til fornuft.

Ordføreren.

Der går igennem danmarkshistorien en rød tråd, som altid er startet med et mindretal, der har været på Danmarks side imod det kulturradikale flertal, men som oftest er endt med at vinde, fordi den danske befolkning er vågnet op de politiske partier derfor også er blevet tvunget til det. Vi så det under den skændige besættelse af Sønderjylland, hvor en lille dansk elite kæmpede for sagen, men hvor Radikale Venstre forsøgte at undslå sig efter Versaillestraktaten, fordi befolkningen i 1920 fik et ord at skulle have sagt. Vi så det under samarbejdspolitikken, hvor de politiske partier svigtede; danskerne rejste sig, og vi fik endelig den 29. august 1943. Vi har set det i udlændingepolitikken, og vi har set det i wokedebatten. Dansk Folkeparti er i dag den bevægelse, der går igennem danmarkshistorien fra 1864 og frem til 2025, og jeg må tillade mig at sige til min kollega, at han er et af de fremmeste medlemmer af den bevægelse.

Spørgeren.

Tak, og det er gengældt. Jeg vil også bare bede hr. Morten Messerschmidt bekræfte noget. Nu var jeg lidt nysgerrig på Dansk Folkepartis planer for en afislamisering. Jeg vil bare lige bede hr. Morten Messerschmidt bekræfte, at Dansk Folkeparti er det eneste parti på Christiansborg, der har formuleret en fuldtonet plan for afislamiseringen af Danmark, og at vi er det eneste parti, der har en strategi for, hvordan vi ikke bare forhindrer yderligere islamisering af Danmark, men rent faktisk tilbageruller den.

Ordføreren.

Ja, og jeg tror, at det er noget, som alle danskere ved. Dansk Folkeparti har fremsat et forslag om at gøre shariapraktisering forbudt, for det hører ikke til i Danmark. Jeg kan ikke lade være med at more mig, for der er jo en livlig snakken heroppe, og jeg hørte udlændingeministeren sige: 1864 er godt nok langt tilbage. Er det det, hr. udlændingeminister? Er det det? Hvor mange generationer tilbage er det? For mig er det ikke langt tilbage. Jeg føler et sjælsbånd med de danskere, der døde på Dybbøl Banke. Jeg føler et sjælsbånd med de danskere, der kæmpede mod nazismen. Jeg føler et sjælsbånd med alle dem, som er døde under udlændingeministerens forfejlede integrationspolitik. Jeg føler et sjælsbånd, for det at være dansk er ikke bare at være i nuet – det er en tidløs eksistens.

Tak, hr. Morten Messerschmidt. Tiden er gået. Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge hr. Morten Messerschmidt, om han mener og Dansk Folkeparti mener, at enhver muslim er islamist, og enhver muslim i det her land derfor ikke er demokrat eller dansker.

Ordføreren.

Nej. Et af mine store forbilleder er f.eks. Kemal Atatürk, som, efter Tyrkiet var allieret med Tyskland i første verdenskrig og derfor var på den tabende side, jo sagde meget, meget klart, at der kun er én civilisation, og det er den vestlige civilisation. Han var rundet af en islamisk tradition, men så, hvorfor der var behov for et forbud mod tørklæder. Han var rundet af den islamiske civilisation og tradition, men indførte alligevel et forbud mod de arabiske bogstaver og overgik til de latinske bogstaver. Kemal Atatürk er et fremragende billede på, hvordan man sagtens kan være muslim som troende, men også være demokrat. Så det kunne være ét eksempel.

Spørgeren.

Det synes jeg da på mange måder var befriende klar tale. Så er det underligt, at vi kun hører om islamisme, og vi meget sjældent hører Dansk Folkeparti eller hr. Morten Messerschmidt skelne mellem islamisme og islam. Så jeg vil da bare opfordre til, at Dansk Folkeparti engagerer sig i, hvordan vi så får en islam i Danmark, som er i overensstemmelse med danske værdier og det demokrati, vi lever i.

Ordføreren.

Det er jo ikke min opgave at finde ud af, hvordan muslimer skal være muslimer. Det er min opgave at passe på Danmark. Det kunne fru Zenia Stampe måske overveje lidt.

Det at være muslim er jo noget meget individuelt, men dog kan vi alligevel se, at det normative bliver til noget meget generelt der, hvor islam fylder noget i samfundet. Det er meget, meget vanskeligt at finde et muslimsk land, hvor der f.eks. er demokrati, ligebehandling og frihedsrettigheder. Det er faktisk meget svært at finde et muslimsk land, hvor man egentlig har lyst til at bo. For det er da tankevækkende, at de, der bor i de muslimske lande, prøver at komme ind i Vesten, og at mange af dem, når de så er kommet ind i Vesten, prøver at ødelægge det indefra ved at tage deres tilbagestående kultur fra Mellemøsten med. Er det ikke tankevækkende?

Så er det hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg faktisk har haft meget stor respekt for hr. Morten Messerschmidts parti over en lang, lang periode, når vi taler om debatten om udlændingepolitik. Jeg tror, at Dansk Folkeparti har været med til at rykke noget, og jeg synes, det er godt for vores land, at Dansk Folkeparti i debatten har været med til at rykke noget.

Men det er bare noget andet, når vi så skal se på handlingen, for der er forskel på at fylde i debatten og være med til at rykke tonen og på rent faktisk at handle. Hvis vi kigger på en periode, f.eks. bare det her årtusind, så har Dansk Folkeparti været med til at bakke op om en borgerlig regering fra 2001 til 2011 som et relativt lille parti; så der har man måske ikke haft så meget magt, men dog alligevel været de afgørende mandater for, at der kunne sidde en borgerlig regering. Fra 2015 til 2019 var man det største borgerlige parti og kunne med rette have gjort krav på udlændingeministerposten, hvis man virkelig ville det.

Derfor kommer mit spørgsmål vel ret naturligt, hr. Morten Messerschmidt. Tak, fordi I har fyldt så meget i debatten – det er jeg virkelig glad for. Hvorfor skal nogen som helst dansker have tillid til, at Dansk Folkeparti kan løse problemet, for I har ikke gjort det, da I havde indflydelsen, som har været i langt den største del af det her årtusind?

Tak til ordføreren, tiden er gået! Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Må jeg ikke starte med at erklære mig fuldstændig enig. Det var en kæmpefejl, at Dansk Folkeparti i 2015 ikke tog ansvaret og gik i regering. Det er jeg meget, meget enig i. Det er også en erkendelse, der kommer relativt let til mig, al den stund at dem, der traf beslutningen, nu sidder i et andet parti. Jeg har valgt at sætte en anden retning. Jeg kan sige til hr. Thomas Skriver Jensen, at Dansk Folkeparti kommer ikke til at bakke op om nogen regering uden selv at være med i den, så længe jeg er formand, for jeg deler fuldstændig hr. Thomas Skriver Jensens analyse.

Når det er sagt, hvad var så alternativet til de borgerlige regeringer, som Dansk Folkeparti bakkede op? Altså, jeg må bare minde om, at Socialdemokratiet under hr. Mogens Lykketoft jo var mere venstreorienteret, end SF er i dag. Socialdemokratiet var jo under fru Helle Thorning-Schmidt mere radikalt og EU-tiljublende, end partiet Venstre er i dag. Så hvad var alternativet i de der perioder, hvor hr. Thomas Skriver Jensens parti fuldstændig svigtede Danmark?

Spørgeren.

Tak for det, og tak for svaret. Jeg er sådan set enig. Jeg synes, at Socialdemokratiet har rykket sig, og det tror jeg egentlig at Dansk Folkeparti har været medvirkende til – så tak for det, det er jeg glad for. Bare for vores alle sammens skyld følger jeg en lille smule op på det, hr. Lars Boje Mathiesen siger, for det er jo der, vi bevæger os henad. Betyder det så efter et folketingsvalg, at hvis ikke Dansk Folkeparti kan få en regering til at føre lige præcis den udlændingepolitik, man gerne vil, og hvis ikke man kan få sat en prop i det at give statsborgerskaber til de mennesker, Dansk Folkeparti ikke synes skal have det, kommer man så under ingen omstændigheder til at pege på sådan en regering, kommer man under ingen omstændigheder til at bakke den op, og vil man ultimativt at vælte den?

Tak, ordføreren.

Vi kommer ikke til at pege på en regering, hvor vi ikke føler, at vi får mest mulig politik igennem. Det, som her Thomas Skriver Jensen så spørger til, er, om vi vil vælte en regering, hvis vi måske kun får 80 pct. af vores politik igennem. Nej, det vil vi jo nok ikke, det ville være uklogt. For hvad sker der, hvis vi vælter en regering, hvor vi måske kun får 80 pct. af vores politik igennem? Ja, det er, at så går magten måske til hr. Thomas Skriver Jensens venner, hvor vi måske kun får 20 pct. af vores politik igennem. Nu er jeg ikke matematisk student, men jeg tror nok, at det første er en bedre deal end det andet.

Så er det hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne takke hr. Morten Messerschmidt for foredraget, men jeg synes, at der er noget fuldstændig grundlæggende, som hr. Morten Messerschmidt overser i sin fortælling. Det er, at vi har et Folketing, hvor der er nogen, der betragter Danmark som værende et fædreland, og så er der nogen, som mener, at Danmark måske først og fremmest er en markedsplads. Når hr. Morten Messerschmidt bruger de tal, hr. Morten Messerschmidt bruger, om det, der er sket siden 2019, så skylder han at sige, at det jo bl.a. er Socialdemokratiet og andre partier, som har forsøgt at holde stand, når det ene blå parti efter det andet i KLAR-alliancen, altså Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, er kommet og har sagt, at vi skal have åbne grænser for udenlandsk arbejdskraft, også muslimsk udenlandsk arbejdskraft. Vi skal have flere internationale studerende til landet. Vi skal som det første parti i Europa indføre papirløs indvandring, altså at mennesker skal kunne komme hertil uden en arbejdstilladelse – uden en arbejdstilladelse – for at komme ind i landet. Det har været hovedudfordringen, hr. Morten Messerschmidt.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Det er jo derfor, jeg er medlem af Dansk Folkeparti. Altså, jeg står på mål for Dansk Folkepartis politik. Hvis hr. Frederik Vad har et synspunkt i forhold til Liberal Alliance eller Venstre eller De Konservative, vil jeg da anbefale, at man tager en kop kaffe ude bagved og får det klaret. Jeg er da fuldstændig enig i, som jeg også tror hr. Frederik Vad har sagt det, at arbejdskraftindvandring er lige så stort et problem som familiesammenføring og asylanter.

Hele det problem, som Danmark står med i dag i forhold til udlændinge, startede jo med, at man i 60'erne tog arbejdstagere ind. De kom for at arbejde. Det gjorde de sådan set hårdt og betalte deres skat, og så tror jeg, at mange af dem blev glade for det danske samfund. Men så ser vi jo, hvordan islamiseringen bare tager til i generation efter generation, som bl.a. professor Thomas Hoffmann, som jeg ved at hr. Frederik Vad lytter til og læser, har beskrevet det. Vi er jo i det integrationsparadoks, at mange muslimer, når de får længere og længere uddannelser, bliver mindre og mindre integrerede. De bliver mere frastødt af det danske samfund. Så det her handler da også om muslimske arbejdstagere.

Vi kommer ikke til at bøje os i udlændingepolitikken. Vi kommer til altid at gå efter at få mest muligt af Dansk Folkepartis politik igennem – ellers ville det jo ikke give mening at være formand for Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Grunden til, at det her er vigtigt, er, at Dansk Folkeparti jo før har lavet en byttehandel. Det gjorde man i 00'erne og i 2010'erne – det har bl.a. den tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj været åben omkring – hvor man sagde: Mindre asyl, færre familiesammenføringer; til gengæld mere udenlandsk arbejdskraft fra alle mulige forskellige lande.

Når Dansk Folkeparti ønsker at vælte den nuværende regering og allierer sig i hvert fald med to ud af tre partier i den papirløse indvandringsalliance, er det bare, jeg gerne vil have, at hr. Morten Messerschmidt forholder sig til, at hvis der kommer en blå regering, hvor et flertal af partierne mener, at Danmark først og fremmest er en markedsplads for dansk erhvervsliv, så lover det godt for udlændingepolitikken.

Tak. Ordføreren.

Jeg vil meget gerne forholde mig til de ting, som hr. Frederik Vad spørger om. Altså, tilbage under fru Rikke Hvilshøj var Dansk Folkeparti det eneste parti, der kæmpede imod islamiseringen, imod muslimsk indvandring. Der var man jo tvunget til så at vælge: Ville man have stramninger på asyl- og familiesammenføring mod at give noget et andet sted. Sådan er det jo, når et parti ikke har 90 mandater. I dag er virkeligheden heldigvis anderledes, bl.a. er der også en ny ledelse i Dansk Folkeparti, der ser tingene anderledes, og hr. Frederik Vads parti har skiftet retorik – vi mangler stadig politikken. Men heldigvis er virkeligheden jo en anden, så det bliver fremtiden for Danmark forhåbentlig også.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev bare opmærksom, da hr. Morten Messerschmidt nævnte Kemal Atatürk, der i sin tid sagde, at der kun er én civilisation, og det er vores. Jeg husker, som var det i går, at da jeg nævnte det fra Folketingets talerstol – jeg tror, det var i 2001 – hvilket rabalder, det skabte. Hold da helt op. Jeg blev kaldt til samtale på hr. Anders Fogh Rasmussens kontor, fordi han gerne ville være statsminister. Han troede ikke rigtig, det kunne lade sig gøre med sådan nogle bemærkninger. Jeg tør slet ikke sige, hvad Socialdemokraterne sagde. Men det, som jeg bare bemærkede nu, var, at man i salen bare sad og sagde: Nå ja, det er egentlig rigtigt. Det er jo den udvikling, der er sket.

Jeg er egentlig glad for, at hr. Morten Messerschmidt nævnte det. Jeg tror, det var i 2001 ved åbningsdebatten – dengang man skulle op på talerstolen, hver gang man havde en kort bemærkning – og jeg kan se rækken af rasende ordførere for mig. Man må sige, at vi trods alt har rykket noget; vi har trods alt rykket noget i Dansk Folkeparti, og det viser den her debat jo med klar tydelighed.

Jeg venter også rigtig meget på, at den nu smilende minister kommer op på talerstolen og forholder sig til denne her lange, lange debat. Det synes jeg faktisk man skylder Folketinget.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Så er det ordføreren.

Jeg husker tydeligt, at fru Pia Kjærsgaard stod her og fremførte Atatürks sande ord, og det er jo en glæde i dag, at det kan siges så frit. Jeg husker tydeligt, hvordan hr. Poul Nyrup Rasmussen stod her og sagde, at fru Pia Kjærsgaard ikke var stueren. Det tror jeg ingen tør sige i dag. Jeg husker, hvilken kamp det var for fru Pia Kjærsgaard bare at få Dannebrog, vores alle sammens flag, op i Folketingssalen. Jeg husker, hvilken kamp det var at holde fast i kronen, holde fast i retsforbeholdet, få indført grænsekontrol. Alt det kan vi takke fru Pia Kjærsgaard for. Hvis man måtte, synes jeg Folketinget skulle give hende en applaus.

Fru Pia Kjærsgaard.

Det var nu ikke det, der var meningen, men jeg synes jo bare, at historien kræver sit, og jeg vil lige minde om, hvordan tingene trods alt har rykket sig. Det synes jeg vi skal være taknemlig for, uanset om vi ikke synes, at vi er kommet langt nok. Det bundede jo i, at man under terrorangrebet i USA sagde, at det var kampen mellem to civilisationer, og så kom det nemlig: Det passer ikke. Det er os, der er civilisationen, ikke de andre. Det synes jeg egentlig er så betegnende for det, der sker

Men jeg vil sige igen, hr. udlændingeminister, at jeg synes virkelig, at den her lange, lange debat kræver en replik fra ministeren. Jeg håber, den kommer.

Ordføreren.

Det er en kamp mellem mørke og lys, mellem orden og uorden. Det er en kamp mellem renæssancen, mellem lyset, mellem tankens frihed over for tvang og lovreligioner og alt det, som har lagt en milliard mennesker i lænker i den muslimske verden. Det kan godt være, at der er nogen, der rykker sig. Det kan godt være, at der er nogen, der bevæger sig, men de har altid kun bevæget sig efter ét lys, og det er det lys, som Dansk Folkeparti tændte i 1995.

Tak. Så er det hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg er jo lidt ked af, at jeg skal føre lidt en pseudodiskussion. Den eneste, hr. Frederik Vad ikke har lyst til at tale med om Liberal Alliances udlændingepolitik på arbejdsmarkedet, er tilsyneladende mig. Jeg er i hvert fald den eneste, han på intet tidspunkt kunne finde på at stille spørgsmål til. Han stiller mange spørgsmål til andre medlemmer af det ærede Ting for at få deres holdning til en artikel.

Der vil jeg jo så gerne stille hr. Morten Messerschmidt et spørgsmål. Når vi nu har en politik i Liberal Alliance, der går ud på, at vi netop har udpeget en række lande, som vi siger om, at der vil vi gerne begrænse arbejdskraften fra, og når vi siger, at der er nogle andre lande, som vi har gode erfaringer med, f.eks. Sydøstasien, hvor vi har lande som Filippinerne og lignende, og hvor vi får arbejdskraft fra, som viser sig at integrere sig, og som viser sig at blive en udmærket del af det danske samfund og tit og ofte også at blive dansk gift, er det så ikke at foretrække at få indvandring fra de steder, hvorfra vi får gode erfaringer, hvorfra vi får mennesker, der er kompatible med vores kultur, og som også tager demokratiet til sig, sammenlignet med f.eks. Nordafrika og Mellemøsten, som vi i Liberal Alliance gerne vil begrænse indvandringen fra?

Tak. Ordføreren.

Naturligvis giver det fuld mening at forskelsbehandle. Jeg tror altså, at de fleste danskere kan se det. Men når vi i Dansk Folkeparti er meget optaget af at finde arbejdskraft så tæt på vores danske kultur som muligt, handler det meget om sprog. Jeg har den fornøjelse ofte at komme rundt på landets plejehjem både i officielt, men også i privat ærinde, og jeg kan nogle gange være bekymret over, at vi har ældre, der sidder og måske er lidt diffuse, måske blinde, måske svagt hørende osv., og som derfor får, og jeg understreger det, kærlig, empatisk hjælp, men fra folk, der ikke mestrer det danske sprog. Det skaber derfor alligevel en utryg stemning i den lille stue.

Det bekymrer mig. Det er ikke, fordi jeg ikke kan lide filippinere. Det ville være et underligt standpunkt, men jeg tror, at hvis vi taler om service og den borgernære velfærd, er det bare så vigtigt, at det er folk, der både kulturelt, menneskeligt og sprogligt er på samme niveau som dem, der har brug for hjælpen.

Spørgeren.

Det er jeg jo naturligvis helt enig i. Jeg synes sådan set også, at det er meget vigtigt, som hr. Morten Messerschmidt også gør, at det passer godt sammen, også med sproget. Men så er der jo arbejdspladser, hvor sproget ikke er det, som man egentlig kommer med. F.eks. hvis man skal arbejde med it eller man skal stå ude på en fabrik ved et samlebånd, er det mindre vigtigt med sproget.

Jeg synes stadig, at det er vigtigt at stille krav til sproget over for den arbejdskraft, der er her. For de skal netop også indgå i det danske samfund. Hvis deres børn skal gå i skole her, er det vigtigt, at de kan forstå, hvilken besked skolen sender. Så der er vi igen fuldkommen enige, hr. Morten Messerschmidt. Men det er det, der gør det så mærkværdigt, når den eneste i Folketingssalen, som hr. Frederik Vad ikke vil tale med om vores arbejdsmarkedspolitik, tilsyneladende er mig.

Ordføreren.

Jeg er jo sat i verden for at skabe fred og fordragelighed, og jeg vil gerne tilbyde at tænde en fredspibe. Nu må man jo ikke ryge på Christiansborg længere; desværre fristes man til at tilføje. Det er også taget fra os. Men der er jo en altan, hvor man stadig væk må ryge, og der kan vi jo tænde en fredspibe. Så vil jeg da invitere hr. Frederik Vad, hr. Steffen Larsen og alle andre, der ligesom føler, at jeg kan forene folk på tværs af denne sal. Så kan det jo være, at vi kan løse problemerne bagefter.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Nu forstår jeg, at hr. Morten Messerschmidt har en utrolig god hukommelse og bl.a. kan huske meget præcist, hvad hr. Poul Nyrup Rasmussen sagde i Folketinget hin dag om, at Dansk Folkeparti ikke var stuerene. Kan hr. Morten Messerschmidt så ikke også lige oplyse Folketinget om, hvorfor hr. Poul Nyrup Rasmussen sagde det?

Ordføreren.

Det vil jeg meget gerne, og tusind tak for lejligheden til at minde om forældres ansvar. Det er jo sådan, at når man sætter børn i verden, har man et ansvar for, hvordan de opdrages, og hvordan de opfører sig. Der vil jeg sige i forhold til fru Pia Kjærsgaards forslag i sin tid om, at hvis man opdrager folk til at hade Danmark, til at synes, at danske piger – med formandens tilladelse – er ludere, og til at have mere sympati med terrorbevægelser i Mellemøsten end med spejderbevægelsen i Danmark, at man som forældre fuldstændig har fejlet, og at man så ikke hører til i Danmark.

Spørgeren.

Det var et helt principielt spørgsmål om, at det ikke alene var de folk, som havde begået kriminalitet, der skulle straffes for det – for selvfølgelig skal de det, altså folk, der begår kriminalitet, skal selvfølgelig straffes – men at også deres familier, brødre og mindre søskende osv. skulle straffes. Det er jo en tankegang, som Trump er ved at gennemføre ovre i USA. På den måde minder Dansk Folkepartis jo mere og mere om Trumps opfattelse og måde at se politik på. Det er i hvert fald fra Enhedslistens side et synspunkt, vi ikke deler, altså at synderne nedarves i første, anden, tredje eller fjerde generation.

Tak. Ordføreren.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Enhedslisten selvfølgelig mener, at det hele er samfundets skyld, og at det bare handler om at få lidt flere pædagoger og lidt flere sociale indsatser osv., og så kan alle kulturproblemer fordampe som dug for solen. Tak for at præcisere det. Og så skal jeg i øvrigt af høflighed afstå fra at fortælle, hvem jeg mener Enhedslisten sådan politisk kan sammenlignes med rundtomkring i verden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 4-10, stillet af det samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 11, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 12, stillet af udlændinge- og integrationsministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og RV), som vedtaget.

Det er vedtaget.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 13, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 14, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 15-17, stillet af det samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 18, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 19, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 20, 22-26 og 28, stillet af det samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

DD, LA og DF har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 21, stillet af et mindretal (DF) og tiltrådt af et andet mindretal (DD, LA og KF). Da DD, LA og DF udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.

Afstemningen stopper.

For stemte 28 (DD, LA, KF, DF og BP), imod stemte 72 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

DD og DF har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 27, stillet af et mindretal (LA og DF) og tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Da DD og DF udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Afstemningen starter.

Afstemningen stopper.

For stemte 28 (DD, LA, KF, DF og BP), imod stemte 72 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), hverken for eller imod stemte 1 (Mike Villa Fonseca (UFG)).

Ændringsforslaget er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 29, stillet af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 30-34, stillet af det samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 35, stillet af udlændinge- og integrationsministeren og tiltrådt af udvalget, som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi skal lige have lidt ro, mens folk går ud.