Tak for det, formand, og også tak til ordførerne for behandlingen og bemærkningerne til lovforslaget, og en dybtfølt og oprigtig tak for den måde, som ordførerne hver især tager lovforslaget seriøst i behandlingen og også reflekterer over de bekymringer, man hver især har ud fra de forskellige politiske ståsteder, man har. Jeg håber, at jeg her i min tale vil kunne skabe ro og klarhed over nogle af de tvivlsspørgsmål, der er, og ellers skal man naturligvis bare stille spørgsmål, enten her i salen eller i den videre proces i udvalgsarbejdet, hvor jeg naturligvis stiller mig til rådighed.
Lovforslaget indgår som en del af regeringens politisk prioriterede opgavebortfald i staten og er en del af udmøntningen af regeringens »Aftale om kommunernes økonomi 2024«. Lovforslaget er således endnu et led i regeringens initiativ om at sikre afbureaukratisering og regelforenkling – et arbejde, som jeg mener er utrolig vigtigt – og det bygger altså oven på initiativet om, at vi har ophævet 40 pct. af lovene på Transportministeriets område. Her er det så vejloven, privatvejsloven, færdselsloven, som vi går igennem, og jeg vil prøve at give et par eksempler på, hvorfor jeg synes, det er en god idé.
Vejmyndighederne behandler f.eks. hvert år over 200.000 ansøgninger om tilladelser til gravearbejde i en vej eller ansøgninger om f.eks. at stille en container på en vej, og i hvert tilfælde skal vejmyndigheden forhandle med politiet, inden der kan gives en tilladelse. Det krav fjerner vi nu. Det er altså 200.000 færre sager, som politiet også skal håndtere, af den her simpel karakter, i hvert fald set objektivt, på et område, som jo så håndteres af vejmyndigheden.
Et andet eksempel er, at langs statsvejene har Vejdirektoratet små arealer, og jeg hører, at det er det, som fru Leila Stockmarr spurgte ind til i sin tale, hvorfor jeg vil prøve at præcisere, hvad det er for nogle arealer, vi taler om, og hvorfor jeg synes, det er en god idé. Det kan være, at vi har en skov eller et lille stykke natur, som rent juridisk har status af at være en statsvej, og som altså ligger langs vores statsveje. Der er rent faktisk også eksempler på, at vi har en nabo til en statsvej, som dyrker det her areal, altså rent faktisk juridisk set pløjer statsvejen op, fordi det ikke reelt er en vej.
Det betyder, at man kan have små lommer langs statsvejene, som har den her juridiske status. I dag er det ikke muligt f.eks. at sælge det areal, som jo bare er natur eller en mark, til en mere relevant lodsejer, uden at Folketinget ved lov har besluttet, at det ikke skal være en statsvej længere, og det er det, som vi synes ikke er proportionalt eller hensigtsmæssigt. Derfor gives der med lovforslaget mulighed for, at man administrativt kan beslutte, at arealet ikke længere skal have status af at være en statsvej, så de her mindre arealer kan blive defineret som det, de er.
Det kan godt være, at det er lidt svært at forstå ud fra min forklaring nu, men jeg tror, at vi prøver at finde nogle billeder og eksempler på, hvad det kan være, og så oversender vi det til udvalget, så I kan få det som en del af udvalgsbehandlingen. Så tror jeg, det vil være åbenlyst for alle, at det er en god idé.
Vi sparer også på administrativt arbejde ved at reducere muligheden for at klage over nogle af kommunens afgørelser. Nu er der ordførere, som ikke er her længere, som har spurgt ind til den del, men det er vigtigt for mig at sige, at vi taler om nogle af kommunernes afgørelser. Det, jeg vil understrege, er, at der stadig væk kan klages over langt, langt de fleste af de afgørelser, som kommunen træffer efter vejloven og privatvejsloven. Men hvis jeg også skal komme med nogle eksempler her, vil det f.eks. ikke længere være muligt at klage til Vejdirektoratet over et påbud om at beskære grene, som generer trafikken på de kommunale veje.
Man vil heller ikke længere have mulighed for klage over et påbud, hvis nu man på en vej gerne vil sænke hastigheden og selv har placeret nogle blomsterkummer i siden af vejen, som skal fungere som en slags trafikchikane. Det er jo åbenlyst uhensigtsmæssigt, hvis borgere autonomt bare selv kan opsætte det. Det vil man heller ikke have mulighed for at klage over, når man får påbuddet om at fjerne det igen.
Altså, vi taler om mindre indgribende forhold og ikke forhold, som er tilkørselsforhold til sin ejendom osv. Det vil igen betyde administrative lettelser i kommunerne, i Vejdirektoratet og politiet, og lovforslaget betyder, at vi kan sætte endnu et flueben ved det igangværende oprydningsarbejde af regler i Transportministeriet. Det ændrer så ikke på, at det er et arbejde, jeg mener vi skal fortsætte.
Derudover foreslår regeringen, at vejprojekter og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål skal kunne undtages fra kravet om en miljøkonsekvensvurdering. Normalt skal man ifølge vvm-direktivet gennemføre miljøkonsekvensvurdering af projekter, som kan få væsentlige indvirkninger på miljøet inden projektets godkendelse, og det er her, hvor jeg tror at usikkerheden for nogle opstod, men det handler altså alene om, at det ikke længere skal ske, inden projektet skal godkendes. Vvm-direktivet indeholder dog en mulighed for, at Danmark og andre EU-lande kan beslutte i deres nationale lovgivning, at dette krav ikke skal gælde for forsvarsprojekter eller civile beredskabsprojekter.
Det har vi i Danmark allerede besluttet indført i miljøvurderingsloven, hvorfor jeg tror det besvarer SF's spørgsmål. Det er altså det samme, vi har i miljøvurderingsloven og i havnelovgivningen, og jeg foreslår med dette forslag, at vi også indfører det for statslige vejprojekter og baneprojekter. For at være omfattet af den her undtagelsesmulighed kræver det dog for det første, at projektet eller dele af projektet alene tjener forsvarsformål eller alene tjener civile beredskabsformål. For det andet kræver det, at forsvarsministeren eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at anvendelsen af hele miljøkonsekvensvurderingsprocessen vil kunne skade formålet med projektet. Så jeg er enig med Radikale Venstre i, at det er ret godt indhegnet.
Nogle vil måske spørge, hvorfor det her lovforslag kommer nu, og om det overhovedet er nødvendigt, og her mener jeg, at det bør være åbenlyst for de fleste, at det handler om rettidig omhu at få sikret lovgivningen på det her område, og vi står i en helt særlig sikkerhedspolitisk situation. Det er ikke, desværre, utænkeligt, at der kan opstå en kritisk situation, som kræver hurtig og resolut forsvarsmæssig eller beredskabsmæssig handling, også i forhold til de statslige vej- og jernbaneprojekter, hvor det kan være helt afgørende, at det kan ske hurtigt. F.eks. kan man forestille sig, at det bliver nødvendigt hurtigt at etablere en adgangsvej ind til et af forsvarets anlæg eller områder, f.eks. til en kaserne. Det vil sige en vej, som kun kan benyttes af forsvaret.
Man kan også forestille sig, at det bliver nødvendigt at anlægge en afkørsel, der kan fragte militære køretøjer uden om den normale trafik. Så det er altså også vigtigt for mig at understrege, at vi med lovforslaget ikke fraviger andre regler – regler i f.eks. naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. De gælder stadig, og de kan ikke fraviges, medmindre der er en særskilt hjemmel hertil i anden lovgivning. Det har i hvert fald ikke noget med det her at gøre. Derfor tror jeg, at det besvarer Enhedslistens spørgsmål om usikkerhed, og man kan se det præcist beskrevet i lovforslaget på side 18. Det er altså kun den processuelle del af miljøkonsekvensvurderingen, der ændres her.
De her forsvars- og beredskabsprojekter skal altså stadig leve op til miljøbeskyttelsesreglerne og naturbeskyttelsesreglerne, selv om de er undtaget fra kravet om at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering, før projektet sættes i gang.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for det høje Ting for spørgsmål.