Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 209:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven. (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål).

Af transportministeren (Thomas Danielsen).

(Fremsættelse 23.04.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. Lovforslaget tager sit udgangspunkt i regeringens initiativ om opgavebortfald og effektiv ressourceanvendelse, som skal bidrage til at dæmme op for den stigning, der har været i antallet af statsligt ansatte. Herudover er der et fokus på regeringens generelle arbejde med regelforenkling og administrative lettelser. Der sker en række regelforenklinger i vejloven, privatvejsloven og færdselsloven.

For det første gøres der op med vejmyndighedens pligt til at forhandle med politiet i sager om de såkaldte ikketrafikale dispositioner over offentlige veje og private fællesveje. Det gælder f.eks. tilladelse til at placere en genstand på en vej eller til at grave i vejen. Helt konkret fjernes pligten til at forhandle med politiet, inden kommunen giver tilladelse.

For det andet fjernes der med lovforslaget et krav om, at vejmyndigheden skal forhandle med politiet om vintervedligeholdelse, altså om, hvilke vejstrækninger der skal sneryddes, og så også om generel renholdelse af vejen. Der er i dag en dobbelt sagsbehandling, og min vurdering er, at vejmyndigheden på betryggende vis godt kan foretage de vejtekniske og trafikale vurderinger i de her sager. Når sagsgangene forenkles, vil det jo give administrative lettelser for både kommuner, Vejdirektoratet og politiet.

For det tredje fjerner vi nogle af de muligheder, der findes, for at klage til Vejdirektoratet over kommunernes afgørelser. Det gælder eksempelvis i tilfælde, hvor borgerne har placeret blomsterkasser eller andre ting på kommunens veje og nægter at flytte dem, hvis de får et påbud fra kommunen. Jeg vil godt understrege, at det ikke er i alle sager, at vi fjerner klagemuligheden. Det er i nogle af de der sager, hvor det skulle ligge rimelig ligefor, at det er en fornuftig afgørelse. Men for de klagemuligheder, der fjernes med det her lovforslag, er jeg opmærksom på, at der i høringssvarene er en række kommuner, som er lidt usikre på, om det her er ganske fornuftigt. Derfor må vi se, hvordan det udvikler sig de kommende år, og se, om vi har fundet den rette balance i det.

Så endelig vil jeg fremhæve, at vi med forslaget foreslår, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering for forsvars- og civilberedskabsprojekter, forud for at projekterne påbegyndes. Der lægges nemlig op til at benytte en mulighed i vvm-direktivet for at fastsætte, at reglerne om miljøkonsekvensvurdering ikke skal finde anvendelse forud for projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål,når det er vurderingen, at anvendelsen vil skade de her formål. Det kræver dog, at forsvarsministeren henholdsvis ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at anvendelsen af hele miljøvurderingsprocessen i det konkrete tilfælde vil kunne skade det nationale forsvarsformål eller det civile beredskabsformål. På trods af denne ændring vil der fortsat blive taget hensyn til natur og miljø i de her sager.

Afsluttende vil jeg sige, at det er en række tiltag med regelforenklinger og administrative lettelser, som skaber en mere effektiv ressourceanvendelse i staten, og det kan Socialdemokratiet støtte.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Formålet med lovforslaget er at nedlægge en række lovbundne opgaver som led i regeringens initiativ om opgavebortfald og effektiv ressourceanvendelse, hvilket skal bidrage til at dæmme op for stigningen i antallet af statsligt ansatte.

Lovforslaget er også en udmøntning af »Aftale om kommunernes økonomi for 2024« fra maj 2023 og en del af regeringens initiativ om regelforenkling og administrative lettelser. Som et led i dette initiativ vil der på Transportministeriets område bortfalde en række opgaver med virkning pr. 1. juli 2025. Derudover indeholder lovforslaget en række regelforenklinger i vejloven, privatvejsloven og færdselsloven, hvilket vil medføre administrative lettelser for offentlige myndigheder.

Kære venner, i Venstre bifalder vi den her udvikling. Vi bifalder en mere effektiv ressourceanvendelse. Vi bifalder også, at staten får blik for antallet af ansatte, og vi bifalder regelforenklinger og administrative lettelser. Det er jo derfor, at vi er så glade for ministeren, for netop dette er noget af det, som ministeren indeholder, og det er tiltag, der vil gøre det lettere og billigere at være dansker, så derfor bakker Venstre op.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Juel-Jensen, Venstre. Den næste ordfører er hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak, formand. Tak for ordet. Helt overordnet set har de to forrige ordførere fra Socialdemokratiet og Venstre jo egentlig ganske fint gennemgået hovedpunkterne i lovforslaget. For Danmarksdemokraterne har det været vigtigt, at politiets samtykke til færdselsindskrænkninger på offentlige veje fortsat skulle bevares i forbindelse med det planlagte opgavebortfald på transportministerens område. Vi har gennem høringssvar osv. kunnet se, at der har været nogle udfordringer, og det er glædeligt, at det her er taget ud af lovforslaget.

Dertil kommer så, at vi også er enige i det om sager om gravetilladelser, rådighedstilladelser og etablering af faste genstande over vejarealet. Det blev fint beskrevet af de to forrige. Det bør ikke være nødvendigt at forhandle med politiet i hver enkelt sag. Det er unødigt bureaukrati, så der kan vi også bakke ministeren op.

Endelig og ikke mindst bakker vi op om at undtage vej- og jernbaneprojekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål, fra vvm-reglerne, som det også fint blev beskrevet. Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er hr. Mads Olsen, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget her i dag handler primært om at spare på de offentlige midler ved at rydde op i nogle opgaver, der i dag ligger hos politiet og staten, og om at gøre arbejdsgangen på vejområdet lidt mere smidig. Det er som udgangspunkt en tilgang, vi i SF godt kan bakke op om.

Vi er også glade for, og det nævnte de forrige også, at de her lidt større konsekvenser ved at ændre i vejloven, som også har været diskuteret tidligere, er blevet pillet ud af det her lovforslag. Jeg kunne læse på Transportministeriets hjemmeside, at det er udskudt til senere. Det er det her med, hvornår man kan ændre hastighedsgrænserne eller lave kørselsforbud osv. Jeg er glad for det, men jeg håber dog bare, at når vi skal til kommunalvalget i det her år, så ved vi som vælgere også, hvad vi giver kommunalbestyrelserne lov til at gøre. For hvis vi stemmer på folk, netop for at de kan lave hastighedsnedsættelser eller lave en gågade, og man så bagefter fratager dem muligheden, så er det jo lidt træls, for nu at sige det, som det er. Men nok om det.

Jeg er glad for, at det er pillet ud af det her lovforslag, for når det gælder praktiske spørgsmål som, hvem der må grave i vejen, og hvem der skal rydde op bagefter, giver det god mening, at det er vejmyndigheden, der tager beslutningen, og ikke politiet. Det er også rimeligt, at det ikke kræver en domstolsafgørelse at få aktørerne til at betale for oprydningen, hvis de graver i vejen uden tilladelse. Det gør tingene mere effektive uden at gå væsentlig på kompromis med ansvar og retssikkerhed.

Vi har heller ikke nogen indvendinger imod, at ministeren fremover kan beslutte at nedlægge eller nedgradere statsvejsarealer, uden at det skal omkring Folketinget. Det er en fleksibilitet, der kan være nødvendig i den daglige forvaltning, og når det gælder klagemuligheder over kommunale afgørelser om vejanlæg, er det helt fair at stille spørgsmålet: Bruger vi nu også ressourcerne klogt? Det vil vi i SF gerne være med til at kigge nærmere på i udvalgsarbejdet, særlig om ændringerne reelt vil spare tid og penge, eller om vi bare flytter opgaverne over i retssystemet og skaber længere sagsforløb for borgerne.

Når det er sagt, vil vi gerne bruge anledningen til at sende en venlig, men vigtig påmindelse om klima og natur, for når det gælder den anden del af det her lovforslag, nemlig forslaget om at undtage visse vej- og jernbaneprojekter fra miljøkonsekvensvurderinger, hvis de alene tjener et nationalt forsvarsformål, vil vi da gerne slå fast, at forsvarets behov er vigtige, og SF anerkender fuldt ud, at der kan være situationer, hvor der skal handles hurtigt og effektivt for at beskytte landet.

Derfor foreslår vi, at man i stedet kunne kigge i retning af den model, der er brugt i de såkaldte fremskyndelsesområder for vedvarende energi. Her er udviklerne fritaget for det almindelige vvm-krav, men skal stadig lave en strategisk miljøvurdering. Derved lempes de administrative byrder, samtidig med at det sikres, at væsentlige miljøpåvirkninger ikke overses i planlægningen. Det er en balanceret og fremtidssikret løsning, som vi tidligere har anvendt, og som vi måske også mener kunne give mening her.

Vi ser frem til det videre arbejde i udvalget og går konstruktivt ind i drøftelserne. Som det ligger nu, stemmer vi for. Mange tak for ordet.

Tak. Der kom lige en kort bemærkning ind til hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren for talen. Jeg lyttede især rigtig meget med på den sidste del. Det handler jo om, at vi står i en meget speciel situation nu, og at vi som land kan få behov for på et tidspunkt at træffe hurtige beslutninger og også nogle beslutninger, der måske ikke kommer så meget, for at sige det ligeud, offentlighed om, så andre lande kan kigge os i kortene.

Nu prøver SF jo at balancere de her naturhensyn og undersøgelseshensyn med, at man også gerne vil være offensiv på det forsvarspolitiske. Der er mit spørgsmål så: Rent forsvarspolitisk og sikkerhedspolitisk, hvis man skal til at gå i gang med at lave en strategisk miljøvurdering, vil det så leve op til det formål med den her del af lovforslaget om, atdet skal gå hurtigt, og at der er noget, vi har behov for at holde fortroligt i Danmark? Mener SF, at man vil kunne det med en strategisk miljøvurdering, som også skal lægges frem for offentligheden?

Ordføreren.

Grunden til, at vi egentlig har foreslået, at man også kunne kigge nærmere på det og lige få det undersøgt, er, at det er en model, vi i forvejen har brugt på vedvarende energi-området, og som jeg også mener kunne give mening at kigge ind i og i hvert fald drøfte i udvalgsarbejdet. Hvorfor er det, at man ikke har kigget i retning af en model, man allerede har brugt?

Når det så er sagt, er det ikke, fordi vi i SF insisterer så meget på det, at vi kommer til at stemme nej til det her lovforslag, for jeg mener grundlæggende set, at intentionerne er gode, altså intentionerne om at sikre, at hvis der er noget, der skal gå hurtigt, vil det også gå hurtigt. Så det her handler egentlig for os om, at vi jo har en model, vi har prøvet før; skulle vi prøve at kigge ind i, om den kan finde anvendelse her? For vi har prøvet den, og vi har erfaringer med den.

Lige det her med, om man skal prøve noget helt nyt af i forhold til forsvaret, kunne vi godt lige tænke os at drøfte en ekstra gang i udvalget, men det er ikke noget, der får os til at ryste på hånden i forhold til at stemme for det her.

Spørgeren.

Jeg har to korte opfølgende spørgsmål. Er ordføreren ikke enig med mig i, at der er forskel på vedvarende energi-projekter og så det, vi har intentioner om, nemlig at lave noget specielt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske og beredskabsmæssige formål?Kan ordføreren ikke bekræfte mig i, at det med det her lovforslag stadig væk vil være sådan, at når man skal lave det her, skal man stadig væk tage hensyn til naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven?

Ordføreren.

Jo, jeg tror stadig, at man vil skulle tage hensyn til det, men som sagt er vores intention jo ikke at sænke hastigheden, hvormed vi kan træffe de her beslutninger. Vi har en model, vi har brugt før. Vi er med på, at det er noget andet, men vi vil egentlig gerne have en drøftelse om, hvilke konsekvenser det ville have, hvis man valgte en model, man har prøvet før, frem for at skulle til at prøve noget helt nyt i den ekstraordinære situation, vi står i. Så for os at se handler det sådan set mere om at være sikker på, at vi netop får valgt den model, der skaber de arbejdsvilkår, der er brug for i de her tider for at træffe hurtige beslutninger.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mads Olsen, SF. Den næste ordfører er hr. Jens Meilvang, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak til formanden. På vegne af Liberal Alliance vil jeg gerne tilkendegive vores støtte til det her lovforslag, L 209, om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje, lov om private fællesveje og jernbaneloven. Lovforslaget er et konkret skridt i den rigtige retning. Unødigt bureaukrati skal væk, og vi skal hen imod en mere effektiv offentlig forvaltning.

Vi står lige nu i en situation, hvor det offentlige faktisk vokser hurtigere end nødvendigt, og hvor ressourcerne i alt for høj grad går til administration frem for kernevelfærd. Derfor hilser vi regeringens ambition om opgavebortfald og regelforenkling meget velkommen. Det giver rigtig god mening i forbindelse med vej- og jernbaneprojekter til forsvars- og beredskabsformål at lempe kravene til miljøkonsekvensvurderingen. Danmark skal kunne handle hurtigt og effektivt, når det handler om vores sikkerhed. Samtidig er det positivt, at lovforslaget medvirker til afbureaukratisering af den kommunale sagsbehandling på vejområdet. Det er godt i tråd med aftalen om kommunernes økonomi og peger i den rigtige retning, altså mod en mere smidig og tillidsbaseret offentlig sektor.

Liberal Alliance støtter lovforslaget, fordi det er et skridt imod en mindre stat, mindre bureaukrati og en mere ansvarlig brug af skatteborgernes penge. Tak.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Meilvang, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Peter Have, Moderaterne. Velkommen.

Tak, formand. Lovforslag nr. L 209, som vi behandler i dag, omhandler bl.a. opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje. Herudover skaber det mulighed for undtagelse. Det drejer sig om kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter. Det kan vi få brug for til beredskabs- og forsvarsformål. Mine kollegaer, der har talt før mig, har allerede forklaret lovforslagets indhold, så det ser jeg ingen grund til at gennemgå helt minutiøst. Med lovforslaget fortsætter vi arbejdet om at regelforenkle på transportområdet, og det hilser vi velkommen i Moderaterne.

Desuden vil jeg lige nævne det her i lovforslaget om at benytte en mulighed i vvm-direktivet for at fastsætte, at reglerne om miljøkonsekvensvurdering ikke skal finde anvendelse ved projekter, når det gælder nationale forsvarsformål eller beredskabsformål. Det er allerede besluttet i miljøvurderingsloven og havlovgivningen. Det kræver dog, at forsvarsministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at miljøkonsekvensvurderingsprocessen vil skade projektet. Det er en vigtig mulighed, når vi tager den nuværende sikkerhedssituation og de konsekvenser, den kan medføre, i betragtning. Moderaterne kan tilslutte sig lovforslaget.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Have, Moderaterne. Den næste ordfører i rækken er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Det er en fornøjelse at byde dig velkommen.

Tak. Lovforslaget, vi behandler i dag, indeholder en række regelforenklinger, som har til formål at skabe mindre bureaukrati, og som kan sikre, at en række opgaver, hvor vejmyndighed og politi har fælles forhandlinger, fremover kun løftes af vejmyndigheden. Det gælder både et element, der vedrører planlægningen af det offentlige vejnet, ikketrafikale dispositioner over vejareal, vintervedligeholdelse og renholdelse og tankanlæg.

Så er der også i lovforslaget det om reetablering af offentligt vejareal efter ulovligt gravearbejde, og der foreslås det altså at give lovhjemmel til fysisk lovliggørelse af ulovligt gravearbejde uden forudgående påbud og for graveaktørens regning. Det er fornuftigt. Der er også et element, der vedrører dispositioner vedrørende statsvejnettet. Det drejer sig om en modernisering af vejloven med henblik på at gøre administrationen af statsvejnettet mere fleksibel, således at det i udgangspunktet fortsat skal være sådan, at det bestemmes ved lov, hvilke veje der skal være statsveje, og hvilke nye statsveje der skal anlægges m.m., men atnedlæggelse af statsvejsarealer, som ikke længere tjener et formål for statsvejene, skal kunne ske administrativt og uden inddragelse af Folketinget. Det sikrer den her ændring altså. Det bakker vi også op om.

Så er der ændringen i den offentlige rekursordning. Det er jo en ændring, som er en afskaffelseaf den administrative klageadgang i vejloven og i privatvejsloven. Ministeriet vurderer selv, at der ikke vil være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, men når man går ind og læser høringssvarene, vil man altså kunne se, at høringssvarene fra især en række kommuner er forholdsvis kritiske. De vurderer, at der ikke vil være den besparelse, som man antager i ministeriet, og flere af kommunerne vurderer også, at der vil blive en ulighed i retfærdighed. Tidligere har man kunnet klage, og så fik man behandlet sin sag, men når klageadgangen afskæres, skal man rejse sagen ved domstolene, og det er ikke alle, som har ressourcerne til at kunne rejse de sager.

Sluttelig er der det om undtagelse fra krav om miljøkonsekvensvurdering for vej- og baneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål, hvor der altså direkte står i lovforslaget, at henset til den sikkerhedspolitiske situation kan det ikke udelukkes, at der kan opstå behov for at etablere, ændre eller udvide statslige vej- og jernbaneanlæg til varetagelse af nationale forsvarsformål, og at det også er vurderingen, at det kan blive nødvendigt, at det skal ske meget hurtigt, hvorfor det er nødvendigt atvedtage den her ændring.

Så til trods for den enkelte torn i forhold til den her rekursordning stemmer vi altså samlet set for lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Enhedslisten forholder sig samlet set kritisk til det her lovforslag, og vores indstilling er, at vi ikke bakker op om forslaget, men vi vil alligevel lidt afvente udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling.

For at slå det fast til en start har jeg eller Enhedslisten ikke noget imod, at man forenkler administrationen og afbureaukratiserer, så længe det ikke sker på bekostning af vores demokrati og vores miljø, og det, der er vores grundlæggende bekymringspunkt med det her lovforslag, er det her spørgsmål om undtagelse fra miljøkonsekvensvurderingerne, som det også er blevet fremhævet af andre ordførere, i forbindelse med forsvarspolitiske eller sikkerhedspolitiske hensyn og beredskabshensyn. Det mener vi er en glidebane, hvor man åbner op for, at man kan gennemføre infrastrukturprojekter, der sker på bekostning af vores miljø og natur, uden at det bliver ordentligt belyst.

Så er der også spørgsmålet om ændringer i klageadgangen, hvor vi også mener, at det kan være problematisk, fordi det kan føre til et øget ressourcepres på kommuner og på borgere, at de skal løfte sager selv og tage dem til domstolen i stedet for at have muligheden for at gå direkte til ministeren og påklage sager. Så det mener vi er en demokratisk forringelse, som vi stiller os kritiske over for.

Så er der det sidste spørgsmål om den her øgede administrative fleksibilitet, som også er en del af forslaget vedrørende statsveje. Jeg kan forstå på lovforslaget, at det bl.a. handler om, at det skal være muligt for ministeren og ministeriet administrativt at træffe beslutninger til fordel for den grønne omstilling. Jeg kan bare ikke helt se, at man med det her kan udelukke, at det ikke også kan blive brugt til det modsatte, altså at der kan blive taget administrative beslutninger, der f.eks. forringer situationen for vores natur og miljø på det grundlag.

Så med de bekymringspunkteri forhold til demokrati, borgere og kommuners klageadgang og i forhold til beskyttelsen af vores natur og miljø er vores udgangspunkt, at vi ikke bakker op om det her lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak for talen. Jeg kan forstå, at ordføreren er lidt bekymret over miljøkonsekvensvurderingsprocessen. Men er ordføreren ikke enig med mig i, og har ordføreren ikke forstået lovforslaget på den måde, at det, som normalt passer på vores miljø og passer på vores natur, altså naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, stadig væk står hamret i granit – måske god bornholmsk granit?

Ordføreren.

Sådan som jeg har forstået lovforslaget, betyder det, at hele den her miljøvurderingsproces, herunder kravet om vurdering af konsekvenser for miljøet samt screeningsprocesser og høringsprocesser, ikke vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor man af sikkerhedspolitiske eller beredskabsmæssige hensyn finder det nødvendigt at suspendere eller tilsidesætte de almindelige processer for vvm-undersøgelser. Så det kan jeg ikke helt se på en eller anden måde skulle være formildende. Jeg synes, at det, som jeg kan se både i lovforslaget og også i høringssvarene, er, at det her vil have konsekvenser for vurderingen af konsekvenserne for miljøet og naturen, hvis man vedtager det her lovforslag.

Spørgeren.

Jeg vil gerne hjælpe ordføreren. Med det, vi vedtager her, står naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven stadig væk lige så stærke, som de også gør i dag. Det er der ikke ændret på. Så kan det være, der bliver ændret på en proces, og at der bliver givet nogle muligheder for at tilsidesætte hele den lange proces, der er ved en miljøkonsekvensvurdering, men det, vi er enige om i naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, fraviger man ikke med det her lovforslag.

Ordføreren.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der giver mulighed for, at man undtager vej- og baneprojekter, der alene tjener et nationalt forsvars-formål eller et civilt beredskabs-formål, fra reglerne i vvm-direktivet. Nærmere tror jeg ikke jeg kan komme det i forhold til at uddybe vores kritik og på hvilket grundlag, vi stiller os kritiske over for det her lovforslag.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg lyttede til ordførerens tale om at være kritisk afventende, og det er måske altid en sund tilgang at have, så man lige bliver klogere på forslaget. Jeg kan også høre, at vi nu er i gang med en god samtale om forslaget. Jeg vil lægge mig i forlængelse af hr. Peter Juel-Jensen, fordi der netop er det her med, at naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven stadig væk står mejslet i granit, som hr. Peter Juel-Jensen formulerede det. Det, der lægges op til med den her undtagelse fra miljøkonsekvensvurdering, er jo, at undtagelsen gælder, hvis der er et akut behov herfor og forsvarsministeren eller beredskabsministeren simpelt hen har behov for, at vi gør det her hurtigt.

Det er jo sådan, at en miljøkonsekvensvurdering normalt tager et par år, for den skal være grundigt udarbejdet. Kan ordføreren ikke godt se, at i forsvaret af Danmark og i sikringen af og beskyttelsen af vores borgere kan der godt være projekter, hvor man ved anlæggelse af en statsvej eller ved anlæggelse af en statslig jernbane simpelt hen bliver nødt til lige at skynde sig at få det lavet, men at man stadig væk tager hensyn til naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven og søer og vandløb derudad? Kan det ikke betrygge ordføreren?

Ordføreren.

Desværre ikke, nej, for ellers havde vi jo stillet os anderledes i Enhedslisten. Det er meget klart, at det her åbner op for, at man kan lave undtagelser i forhold til at sikre en grundig miljøkonsekvensvurdering og i øvrigt også offentlig inddragelse. Det er jo noget af det, vi har diskuteret rigtig meget i forhold til infrastrukturprojekter generelt, nemlig at det har haltet med borgerinddragelse, men jo også at der bliver truffet rigtig mange beslutninger i forhold til infrastruktur, som ender med at have konsekvenser for vores natur og miljø. Så står vi med håret i postkassen bagefter, og det er den situation, vi gerne vil undgå, også selv om det tjener sikkerhedspolitiske hensyn. Vi mener også, at hele den her diskussion om sikkerhed selvfølgelig er vigtig, men det må heller ikke blive en glidebane, hvor vi går på kompromis med vores demokrati og vores naturbeskyttelse.

Spørgeren.

Jeg håber bare, vi i løbet af udvalgsbehandlingen her også kan komme lidt tættere på hinanden, i forhold til at det med naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven rent faktisk er skrevet i lovforslaget, at der er skrevet konkrete ting om, hvordan vi skal beskytte vores natur og miljø, og at det her kun er i særlig særlige tilfælde. Vi holder fast i miljøkonsekvensvurderinger i alle andre projekter. Det er kun, hvis det er noget, der virkelig tjener beredskabsmæssige eller forsvarsmæssige formål. Så jeg ser frem til en god udvalgsbehandling.

Ordføreren.

Det er da rigtigt, at der stadig er miljølovgivning, der gælder. Men det er jo bl.a. derfor, en del af lovforslaget er fremsat. Det er jo, fordi man vil åbne op for, at man kan lave undtagelser i forhold til at lave hele den samlede vvm-undersøgelse. Det er det, vi stiller os kritiske over for. Det betyder jo ikke, at al miljø- og naturbeskyttelseslovgivningen bliver sat ud af kraft. Det er jeg helt med på.

Men vi står jo også i en ekstraordinær situation, hvor der bliver truffet mange hurtige beslutninger lige nu – af gode grunde – men der er måske også grund til at være bekymret over, hvad det er for en ladeport, vi åbner. Vi har også en baseaftale, hvor man vil suspendere hensyn til miljø og natur. Det er derfor, vi stiller os kritiske. Vi ser simpelt hen et samlet mønster af, at det kan være en glidebane.

Næste korte bemærkning er til hr. Peter Have.

Tak for det. Jeg vil godt lige præcisere, at det jo ikke er baser. Det er danske flyvestationer, hvor amerikanske soldater har lov til at være, så det er ikke amerikanske baser. Det var lige det, for lige at præcisere det.

Jeg vil godt lige spørge ind til noget: Hvis der nu skulle opstå en situation i forhold til den sikkerhedspolitiske tid, vi er i nu, hvor man kunne forestille sig, at vi skulle flytte noget materiel, f.eks. militærmateriel, rigtig, rigtig hurtigt på jernbane, og at man i det tilfælde havde et stort behov for at bygge en rampe, så det her materiel kunne komme på tog rigtig, rigtig hurtigt, kan man så ikke i Enhedslisten se, at det er smart at have denne undtagelse i forhold til miljøkonsekvensvurderingerne for det ene projekt, som man i Forsvarsministeriet mener er hensigtsmæssigt, fordi man gerne vil flytte rigtig meget materiel rigtig hurtigt?

Ordføreren.

Det er klart, at det er en afvejning af hensyn, og i sidste ende er det et politiske spørgsmål, hvor man stiller sig. Vi må bare heller ikke glemme, at vores natur er i en ufattelig dårlig tilstand , og samtidig med at vi står i en sikkerhedspolitisk krise, står vi også i en natur- og biodiversitetskrise. Derfor mener vi ikke, vi skal vægte det hensyn højere end hensynet til vores natur.

Jeg vil så også sige, at jeg synes, det er positivt, at det kommer frem her i dag, hvor vigtig baneinfrastrukturen er også i forhold til sikkerhed. Det synes jeg også, vi skal værne om, når vi diskuterer, hvordan vi fremtidssikrer vores kollektive transport, nemlig at alle de ting, der skal transporteres af sikkerhedsmæssige hensyn på larvefødder, har brug for skinner og ikke nødvendigvis motorvej.

Spørgeren.

Derfor er det jo også vigtigt, at vi kan tilsidesætte de her forbehold, så vi kan få tingene til at ske hurtigt.

Jeg har også en anden tanke omkring beredskabet. Hvis man nu forestiller sig, at det er vigtigt, at man skynder sig at lave en plads, hvor man kan omdirigere materiel inden for beredskabet. Vi har jo vores vejr og vind, som forandrer sig meget hurtigt, og der kan ske nogle ting, som gør, at man har brug for at anlægge et område ret hurtigt, hvor man kan flytte materiel fra det ene sted i landet til det andet på hjul. Der er der måske også brug for en lempelse i miljøkravene.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg kan komme det nærmere. Jeg kan gentage mig selv: Det er med åbne øjne, vi har den position, at vi ikke synes, vi skal lempe hensynet til vores natur og miljø på den her baggrund. Det kan jeg kun gentage.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Næste ordfører er hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak skal du have. Vi synes jo, at der er rigtig mange gode elementer i det her forslag. Først og fremmest vil jeg da sige, at jeg synes, det er enormt positivt, at transportministeren har åbnet op for netop en afbureaukratisering og også for, at der skal være færre djøf'ere og akademikere ansat i nogle af de her styrelser og ministerier, som jo over en bred kam har opgraderet med, ja, jeg ved ikke hvor meget. Jeg fik et svar på et spørgsmål her i Folketinget lige inden sidste sommer, der viste, at samtlige departementer i alle ministerier havde ansat flere personer til at varetage nogle af de opgaver. Der er en udvikling i gang, vi overakademiserer; vi ansætter djøf'ere i en grad, som vi aldrig nogen sinde har set før.

Så det er i hvert fald positivt, og derfor er det også en opbakning fra Dansk Folkepartis side til det her forslag. Det, så vi kan være lidt bekymrede over, er det her i forhold til klagemulighederne for borgerne, og derfor kommer vi til at stille nogle spørgsmål til det i udvalgsbehandlingen. Men intentionen med forslaget støtter vi i allerhøjeste grad.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak, formand. Jeg synes, at de tidligere ordførere allerede på fin vis har redegjort for lovforslagets indhold, og jeg vil måske særlig takke hr. Thomas Jensen for en god gennemgang af de enkelte elementer i lovforslaget. I Radikale Venstre bakker vi op om tiltag, der forenkler regler og sagsgange. Det er fornuftigt at se på, hvor der er unødigt bureaukrati og uforholdsmæssigt komplicerede sagsgange.

Så i stedet for at fokusere på det vil jeg fokusere på noget at det, der ikke er med, og jeg vil derfor også takke ministeren for at have lyttet til den meget udtalte kritik, der har været, bl.a. fra undertegnede. Ministeren har jo på den baggrund valgt at fjerne de dele af lovforslaget, der ville have ramt kommunernes muligheder for at lave trafikale tiltag til gavn for trafiksikkerhed og byudvikling. Det er rigtig positivt. Det er dog også lidt ærgerligt, at man ikke har bibeholdt de positive dele, der var, omkring at lette arbejdsgangene. Men det må vi så tage ved en senere lejlighed.

I forhold til det med at lempe kravene til miljøkonsekvensvurderinger ved vej- og jernbaneanlæg til forsvars- og beredskabsformål kan jeg umiddelbart godt forstå, at man lige løfter øjenbrynene en ekstra gang. Det er da også noget, man skal være opmærksom på, hvis det skulle komme i anvendelse. Men da det er så godt hegnet ind, og da der alene er tale om formål, der kan komme på tale under helt særlige omstændigheder, så er det ærlig talt ikke noget, der bekymrer os synderligt. Jeg vil dog opfordre den relevante minister til at sørge for, at forsvars- og beredskabsordførerne naturligvis bliver orienteret, hvis det skulle blive relevant. Det vil jeg også forvente, da situationen i så fald vil være helt særlig.

I Radikale Venstre støtter vi lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for ordet. Med lovforslaget her foreslår transportministeren at foretage en række administrative lettelser. Vi synes i Alternativet, at det er rimeligt, at det foreslås, at det ikke længere er nødvendigt at indhente politiets samtykke til f.eks. gravetilladelse, råden over vejarealer og vintervedligeholdelse. Men der er også elementer i lovforslaget, som vi er kritiske over for.

Det gælder forslaget om at fjerne den administrative rekurs, altså det, der i daglig tale bliver kaldt klageadgangen, i forbindelse med en række afgørelser fra kommunerne i vejloven og privatvejsloven.

Vi bemærker også, at den her bekymring, vi har, bliver gentaget af en række kommuner i høringssvarene. De er bekymrede for retssikkerheden for borgerne, hvis man fjerner klagegangen, samt at en fjernelse af klageadgangen muligvis vil føre til flere administrative byrder, idet der kan komme flere retssager, hvis man fjerner den administrative rekurs. Det er bekymringer, som vi i Alternativet deler.

Så er der også den del af lovforslaget, der indebærer at fjerne kravet om miljøkonsekvensevurderinger ved anlæg af vej- og baneprojekter, der har forsvarsformål eller er en del af det civile beredskab. Den del af lovforslaget har vi i Alternativet behov for at kigge mere ned i. Vi er skeptiske over for det.

I Alternativet mener vi, at der i dag i forvejen ikke tages tilstrækkeligt hensyn til miljø, natur og klima ved anlæg af store anlægsprojekter, og vi er derfor bekymrede for, at lovændringen her vil være en genvej til at negligere natur og miljø yderligere. Fra Alternativets side kommer vi til at tage endelig stilling til lovforslaget her i løbet af lovbehandlingen. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg er glad for, at ordføreren lægger op til, at man i løbet af udvalgsbehandlingen vil tage stilling. For det her med en miljøkonsekvensvurdering kan jeg sagtens forstå, og vi skal selvfølgelig være helt sikre på, hvad det er, vi gør.

Men som jeg ser det, går vi ind og laver nogle processuelle ændringer og ikke nogen indholdsmæssige ændringer, og naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven er stadig væk noget, der skal tages hensyn til, og på den måde er jeg som socialdemokratisk ordfører betrygget ved, at når det i meget, meget særlige tilfælde er sådan, at forsvarsministeren og beredskabsministeren vil gå i gang med sådan nogle projekter uden forud for arbejdet at have lavet en vvm-undersøgelse, så skal vi nok tage hensyn til naturen og miljøet, og det håber jeg også at Alternativets ordfører i løbet af udvalgsbehandlingen kan få understreget ved eventuelt at stille nogle spørgsmål til ministeren om det, sådan at vi er et bredere flertal, der kan støtte op om det her lovforslag. Tak.

Ordføreren.

Tak for kommentaren til hr. Thomas Jensen. Jeg er sådan set også glad for, at ordføreren har et ønske om, at vi kan være et flertal, der er så bredt som muligt, bag det her lovforslag. Jeg bemærker også, at naturbeskyttelsesloven og og miljøbeskyttelsesloven stadig vil gælde, altså de indholdsmæssige krav til miljø og natur.

Når det så er sagt, er der også en årsag til, at vi stiller krav om, at der skal miljøvurderes ved anlægsprojekter. Formålet med det er jo, at vi kan vurdere konsekvenserne for miljøet og på den baggrund ændre beslutningsgrundlaget og træffe en beslutning, der miljømæssigt er bedre, og det vil man jo så fjerne her. Ministeriet skriver jo også selv i lovforslaget, at det kan have nogle konsekvenser for miljøet og naturen, og det er det, vi i Alternativet har brug for at blive klogere på. Jeg hæfter mig ved, at der i miljøvurderingsloven i dag er den samme bestemmelse for metroen og letbanen osv., og noget af det, jeg gerne vil kigge på, er, hvad den bestemmelse så har haft af konsekvenser, og det vil have en betydning for, hvordan Alternativet stiller sig.

Ønsker hr. Thomas Jensen den anden korte bemærkning? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Christina Olumeko, Alternativet. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er transportministeren. Velkommen.

Tak for det, formand, og også tak til ordførerne for behandlingen og bemærkningerne til lovforslaget, og en dybtfølt og oprigtig tak for den måde, som ordførerne hver især tager lovforslaget seriøst i behandlingen og også reflekterer over de bekymringer, man hver især har ud fra de forskellige politiske ståsteder, man har. Jeg håber, at jeg her i min tale vil kunne skabe ro og klarhed over nogle af de tvivlsspørgsmål, der er, og ellers skal man naturligvis bare stille spørgsmål, enten her i salen eller i den videre proces i udvalgsarbejdet, hvor jeg naturligvis stiller mig til rådighed.

Lovforslaget indgår som en del af regeringens politisk prioriterede opgavebortfald i staten og er en del af udmøntningen af regeringens »Aftale om kommunernes økonomi 2024«. Lovforslaget er således endnu et led i regeringens initiativ om at sikre afbureaukratisering og regelforenkling – et arbejde, som jeg mener er utrolig vigtigt – og det bygger altså oven på initiativet om, at vi har ophævet 40 pct. af lovene på Transportministeriets område. Her er det så vejloven, privatvejsloven, færdselsloven, som vi går igennem, og jeg vil prøve at give et par eksempler på, hvorfor jeg synes, det er en god idé.

Vejmyndighederne behandler f.eks. hvert år over 200.000 ansøgninger om tilladelser til gravearbejde i en vej eller ansøgninger om f.eks. at stille en container på en vej, og i hvert tilfælde skal vejmyndigheden forhandle med politiet, inden der kan gives en tilladelse. Det krav fjerner vi nu. Det er altså 200.000 færre sager, som politiet også skal håndtere, af den her simpel karakter, i hvert fald set objektivt, på et område, som jo så håndteres af vejmyndigheden.

Et andet eksempel er, at langs statsvejene har Vejdirektoratet små arealer, og jeg hører, at det er det, som fru Leila Stockmarr spurgte ind til i sin tale, hvorfor jeg vil prøve at præcisere, hvad det er for nogle arealer, vi taler om, og hvorfor jeg synes, det er en god idé. Det kan være, at vi har en skov eller et lille stykke natur, som rent juridisk har status af at være en statsvej, og som altså ligger langs vores statsveje. Der er rent faktisk også eksempler på, at vi har en nabo til en statsvej, som dyrker det her areal, altså rent faktisk juridisk set pløjer statsvejen op, fordi det ikke reelt er en vej.

Det betyder, at man kan have små lommer langs statsvejene, som har den her juridiske status. I dag er det ikke muligt f.eks. at sælge det areal, som jo bare er natur eller en mark, til en mere relevant lodsejer, uden at Folketinget ved lov har besluttet, at det ikke skal være en statsvej længere, og det er det, som vi synes ikke er proportionalt eller hensigtsmæssigt. Derfor gives der med lovforslaget mulighed for, at man administrativt kan beslutte, at arealet ikke længere skal have status af at være en statsvej, så de her mindre arealer kan blive defineret som det, de er.

Det kan godt være, at det er lidt svært at forstå ud fra min forklaring nu, men jeg tror, at vi prøver at finde nogle billeder og eksempler på, hvad det kan være, og så oversender vi det til udvalget, så I kan få det som en del af udvalgsbehandlingen. Så tror jeg, det vil være åbenlyst for alle, at det er en god idé.

Vi sparer også på administrativt arbejde ved at reducere muligheden for at klage over nogle af kommunens afgørelser. Nu er der ordførere, som ikke er her længere, som har spurgt ind til den del, men det er vigtigt for mig at sige, at vi taler om nogle af kommunernes afgørelser. Det, jeg vil understrege, er, at der stadig væk kan klages over langt, langt de fleste af de afgørelser, som kommunen træffer efter vejloven og privatvejsloven. Men hvis jeg også skal komme med nogle eksempler her, vil det f.eks. ikke længere være muligt at klage til Vejdirektoratet over et påbud om at beskære grene, som generer trafikken på de kommunale veje.

Man vil heller ikke længere have mulighed for klage over et påbud, hvis nu man på en vej gerne vil sænke hastigheden og selv har placeret nogle blomsterkummer i siden af vejen, som skal fungere som en slags trafikchikane. Det er jo åbenlyst uhensigtsmæssigt, hvis borgere autonomt bare selv kan opsætte det. Det vil man heller ikke have mulighed for at klage over, når man får påbuddet om at fjerne det igen.

Altså, vi taler om mindre indgribende forhold og ikke forhold, som er tilkørselsforhold til sin ejendom osv. Det vil igen betyde administrative lettelser i kommunerne, i Vejdirektoratet og politiet, og lovforslaget betyder, at vi kan sætte endnu et flueben ved det igangværende oprydningsarbejde af regler i Transportministeriet. Det ændrer så ikke på, at det er et arbejde, jeg mener vi skal fortsætte.

Derudover foreslår regeringen, at vejprojekter og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål skal kunne undtages fra kravet om en miljøkonsekvensvurdering. Normalt skal man ifølge vvm-direktivet gennemføre miljøkonsekvensvurdering af projekter, som kan få væsentlige indvirkninger på miljøet inden projektets godkendelse, og det er her, hvor jeg tror at usikkerheden for nogle opstod, men det handler altså alene om, at det ikke længere skal ske, inden projektet skal godkendes. Vvm-direktivet indeholder dog en mulighed for, at Danmark og andre EU-lande kan beslutte i deres nationale lovgivning, at dette krav ikke skal gælde for forsvarsprojekter eller civile beredskabsprojekter.

Det har vi i Danmark allerede besluttet indført i miljøvurderingsloven, hvorfor jeg tror det besvarer SF's spørgsmål. Det er altså det samme, vi har i miljøvurderingsloven og i havnelovgivningen, og jeg foreslår med dette forslag, at vi også indfører det for statslige vejprojekter og baneprojekter. For at være omfattet af den her undtagelsesmulighed kræver det dog for det første, at projektet eller dele af projektet alene tjener forsvarsformål eller alene tjener civile beredskabsformål. For det andet kræver det, at forsvarsministeren eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskab vurderer, at anvendelsen af hele miljøkonsekvensvurderingsprocessen vil kunne skade formålet med projektet. Så jeg er enig med Radikale Venstre i, at det er ret godt indhegnet.

Nogle vil måske spørge, hvorfor det her lovforslag kommer nu, og om det overhovedet er nødvendigt, og her mener jeg, at det bør være åbenlyst for de fleste, at det handler om rettidig omhu at få sikret lovgivningen på det her område, og vi står i en helt særlig sikkerhedspolitisk situation. Det er ikke, desværre, utænkeligt, at der kan opstå en kritisk situation, som kræver hurtig og resolut forsvarsmæssig eller beredskabsmæssig handling, også i forhold til de statslige vej- og jernbaneprojekter, hvor det kan være helt afgørende, at det kan ske hurtigt. F.eks. kan man forestille sig, at det bliver nødvendigt hurtigt at etablere en adgangsvej ind til et af forsvarets anlæg eller områder, f.eks. til en kaserne. Det vil sige en vej, som kun kan benyttes af forsvaret.

Man kan også forestille sig, at det bliver nødvendigt at anlægge en afkørsel, der kan fragte militære køretøjer uden om den normale trafik. Så det er altså også vigtigt for mig at understrege, at vi med lovforslaget ikke fraviger andre regler – regler i f.eks. naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. De gælder stadig, og de kan ikke fraviges, medmindre der er en særskilt hjemmel hertil i anden lovgivning. Det har i hvert fald ikke noget med det her at gøre. Derfor tror jeg, at det besvarer Enhedslistens spørgsmål om usikkerhed, og man kan se det præcist beskrevet i lovforslaget på side 18. Det er altså kun den processuelle del af miljøkonsekvensvurderingen, der ændres her.

De her forsvars- og beredskabsprojekter skal altså stadig leve op til miljøbeskyttelsesreglerne og naturbeskyttelsesreglerne, selv om de er undtaget fra kravet om at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering, før projektet sættes i gang.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for det høje Ting for spørgsmål.

Tak. Den første korte bemærkning er til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for talen til ministeren. Jeg har to spørgsmål. Jeg kan lige starte med det ene, som handler om det, jeg også var inde på i min tale, nemlig de dele, der er blevet taget ud af lovforslaget. Som jeg siger, er jeg rigtig glad for, at ministeren har lyttet til den kritik, der er kommet bredt, af de dele af lovforslaget. Så jeg vil blot kvittere endnu en gang for, at man har taget det ned. Men jeg har jo stillet en række spørgsmål og fået enslydende svar på dem alle sammen, altså at man har taget det her ud. Der står jo for det første heri, at man nu har fjernet de her dele, og at man skal gøre det samme som altid med at indhente politiets samtykke, og så står der for det andet, at det er udskudt på ubestemt tid. Jeg vil blot høre, om ministeren kan gøre os lidt klogere på, hvad man har tænkt sig, om man har opgivet det helt, eller om man vil vente til næste samling. Kan vi blive lidt klogere på, hvad det er for et tidsperspektiv, vi snakker om her?

Ministeren.

Det kan jeg ikke svare på. Det er derfor, jeg har brugt formuleringen ubestemt tid. Som ordføreren og Folketinget ved, er der jo også kommet mange høringssvar. Der har været mange misforståelser, men i virkeligheden har det her måske også igangsat en debat om, hvad vi kan gøre for at gøre det her klogere. Vi har jo lavet et forslag, som egentlig skulle sikre den samme retstilstand, som man kender i dag, men jeg kan godt se på debatten, at der måske nærmere er et ønske om en anden retstilstand, eller at der er nogle ting, man skal blive klogere på osv. Der er kommet så mange høringssvar ind, og jeg er meget optaget af at behandle høringssvar ordentligt og alvorligt. Derfor er det taget ud, og så kigger vi det igennem. Når vi kan sige noget mere kvalificeret om et kommende udfald, skal vi nok bringe det op igen.

Spørgeren.

Tak for et sjældent klart svar på et spørgsmål. Den anden del, jeg godt kunne tænke mig at spørge ind til, er det, vi har diskuteret om miljøkonsekvensvurderinger i forhold til forsvars- og beredskabsformål. Jeg er lidt i tvivl om, om ministeren kan svare på det, men nu spørger jeg alligevel, og ellers må jeg spørge på en anden måde. Som jeg forstår det, vil det jo ikke være ministeren, som er på talerstolen nu, men forsvarsministeren eller ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, der skal anmode om undtagelse fra miljøkonsekvensvurderinger. Jeg vil blot høre, om ikke det vil være klogt af den siddende minister at indkalde den respektive kreds af forsvarsordførere, eller hvad det nu måtte være, til en orientering om situationen, hvis det her skulle komme i anvendelse, så de kan se, hvad det er, det handler om, og hvorfor det skulle være relevant, og derved kunne man egentlig også få en form for samtykke fra Folketinget til, at det er en god idé.

Ministeren.

Naturligvis. Udgangspunktet er helt klart, at såfremt det her findes relevant at bringe i anvendelse, er det vigtigt, at vi parallelt så også afmystificerer det. Der er jo ikke nogen i Danmark, der er i tvivl om, hvilken situation vi står i. Selvfølgelig kan der være nogle forsvarsmæssige eller beredskabsmæssige overvejelser, som man ikke ønsker at offentliggøre, men naturligvis skal der være inddragelse i videst muligt omfang af relevante ordførere. Det vil til enhver tid være min anbefaling til den til enhver tid siddende forsvarsminister eller minister for samfundssikkerhed og beredskab.

Næste korte bemærkning er til hr. Mads Olsen, SF.

Jeg vil også sige tak til ministeren for talen, og jeg vil egentlig fortsætte lidt, hvor hr. Stinus Lindgreen slap. For det interessante er jo også, hvad der ikke står i lovforslaget. Man har, hvilket har skabt massiv debat ude i kommunerne, pillet de dele af vejloven ud om, hvornår man må sænke hastigheden, og hvornår man må gøre en gade ensrettet, så der f.eks. er plads til at lave en cykelsti. For at tage et eksempel er der på den ene side en fredet sø og på den anden side nogle fredede bygninger, så lige nu kan man ikke lave nogen cykelstier i Slotsgade i Hillerød. Det er jo noget, der er skabt stor debat. Især i et kommunalt valgår fylder trafikken på vejene rimelig meget i folks bevidsthed, i forhold til hvem de stemmer på. Hvad man vil med vejene, er altid noget, der skaber massiv debat, og lige nu står man jo lidt i det her tomrum, hvor man ikke rigtig ved, hvad byrådspolitikerne har hjemmel til at gøre med vejene, fordi lovforslaget ikke er fremsat endnu.

Er ministeren enig i, at det er lidt uhensigtsmæssigt, når vi står og skal til stemmeboksene, at man ikke rigtig ved, hvad den byrådspolitiker, man gerne vil stemme på, egentlig har mulighed for at gøre?

Ministeren.

Det står soleklart, hvilke muligheder man har ude i kommunerne. Det er jo lidt pudsigt, at jeg skal have kritik for at have lyttet til kritikken. Det er sådan i dag, at kommunerne skal søge og forhandle med politiet om enhver hastighedsændring, om enhver ensretning og faktisk om ethvert skilt, der skal sættes op. Det lagde jeg så op til at kommunerne selv skulle kunne gøre på mellem måske 75 og 90 pct. af vejene ude i kommunerne uden at skulle forhandle ud med politiet, men kunne gøre det autonomt. Det ændrer jo ikke på, at det har skabt meget debat, så nu har vi puttet det tilbage i værkstedet igen. Jeg har svært ved at forstå det, hvis jeg så også skal have kritik for det.

Men i forhold til hvilke muligheder man har som kommunalpolitiker i dag nu, hvor ordføreren selv har opfordret mig til at trække forslaget tilbage, så er konsekvensen jo, at så har man ingen mulighed autonomt – nul muligheder – men skal søge om enhver hastighedsændring, ligesom ordføreren opfordrede til.

Hr. Mads Olsen.

Jeg tror, at det, vi har opfordret ministeren til, har været helt at droppe det og bare give kommunerne friere rammer og gå den anden vej. For kommunerne har jo været rasende over det her. Vi kan se i høringsnotatet, at Aarhus Kommune f.eks. siger, at lovforslaget er en umyndiggørelse af kommunerne, idet lovforslaget medfører en betydelig indskrænkning at det kommunale selvstyre og lokale demokrati.

Jeg er med på, at man nu skal have det tilbage i værkstedet for at kigge på, om man har sat årsdøgnstrafiksgrænserne helt rigtigt. Så vidt jeg hører ministeren, er det den afvejning, man skal lave i det videre arbejde. Det er jo ikke en, hvad skal man sige, forandring af det lovforslag, man oprindelig fremsatte. Det er bare, så jeg forstår det rigtigt.

Ministeren.

Altså, lige nu sidder jeg og læser ned i høringssvarene og har drøftelser med kommuner og andre interessenter. Derfor kan jeg jo ikke svare på, hvad udfaldet bliver, men det er i hvert fald indiskutabelt ikke en indskrænkning. Intentionen var, og forslaget gik jo helt faktuelt ud på, at kommunerne selv skulle kunne lave ændringer på mellem 75 og 90 pct. af deres veje uden at skulle forhandle med nogen. Så det var en fritstilling. Eftersom jeg nu har måttet trække det tilbage, bl.a. på opfordring af ordføreren, så er vi jo tilbage ved det gamle, indtil vi har fundet en ny model.

Næste korte bemærkning er til fru Leila Stockmarr, Enhedslisten.

Tak til ministeren, også for at svare meget konkret på nogle af vores bekymringspunkter i ministerens tale. Det er jo meget nemt, når man fremsætter sådan et lovforslag, at bruge konkrete eksempler, hvor det giver god mening at sige, at det her lovforslag vil forbedre nogle ting. Men så er der jo alle de eksempler og alt det uforudsete, der kan komme, og som ikke kommer frem her i dag, og som vi ikke får vendt. Derfor er der også noget meget principielt på spil. Jeg vil også gerne lige understrege, at den her ambition om regelforenkling er ministerens og ikke Folketingets – og i hvert fald ikke Enhedslistens på de præmisser, det sker på p.t.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge helt konkret til det her med ændringer i klageadgangen og det med, at der må være en enighed om herinde, at det vil have konsekvenser for borgeres og kommuners klageadgang. Hvordan harmonerer det her lovforslag og de konsekvenser med den meget kritik og bekymring, der er givet udtryk i den proces, vi har haft i Transportudvalget, med at høre borgergrupper og kommuner om, hvordan de oplever borgerinddragelsen og muligheden for at blive hørt specifikt på ministerens ressortområde, hvor der nærmest ikke er nogen af de aktører, der er blevet hørt, der har været positive over for den måde, man er blevet inddraget på? Hvordan forholder ministeren sig til det, når man nu laver et lovforslag, der…

Tak! Ministeren.

Det er vigtigt for mig at sige, at man fortsat kan klage over langt de fleste afgørelser. Det lyder jo i debatten og i nogle af høringssvarene, som om vi simpelt hen bare fjerner klageadgangen for borgerne over kommunens afgørelser. Det er bare den misforståelse, jeg prøver at rette. Det gør vi ikke. Hvis det så resulterer i et jubeludbrud, fordi man havde misforstået det, så glæder jeg mig over det.

Spørgeren.

Det er jo lidt salamimetoden. Så er der et lovforslag i dag, og så kan der komme et andet i næste uge – og der har måske også været et for et par måneder siden – hvor man langsomt laver flere administrative beføjelser og fjerner klageadgangen. Så jeg vil gerne gentage mit spørgsmål: Hvordan harmonerer det som en del af måden, hvorpå ministeren vil opfylde sine ambitioner om at halvere antallet af regler på transportområdet, med den ret omfattende kritik og de bekymringer, der er blevet givet udtryk for af alle de borgergrupper og andre, der er blevet hørt i den her parlamentariske arbejdsgruppe?

Ministeren.

Jamen jeg kan jo ikke forholde mig til andet, end at vi taler om noget, som jeg mener bør være under bagatelgrænsen for, hvad der skal behandles af en klagemyndighed. Det er muligt, at man som borger er utilfreds med hastigheden på vejen, men man kan jo ikke have en retstilstand, hvor borgere f.eks. bare selv kan sætte blomsterkummer ud og lave vejchikaner. Det er for mig helt åbenlyst, at det er useriøst at bruge ressourcer på at behandle klager over den slags ting, og det her er ikke bare sådan et opfundet eksempel. Det er virkelige eksempler, jeg er kommet med i dag. Så derfor synes jeg bare, at det er sund fornuft

Den næste korte bemærkning er til fru Christina Olumeko, Alternativet.

Tak til ministeren for talen. Jeg har et spørgsmål – og det er virkelig et oprigtigt spørgsmål – som jeg stiller på vegne af nogle kommuner, som var lidt i tvivl om noget i forbindelse med den rettidige omhu for dem, eftersom man, heldigvis, har udskudt de ændringer, der ellers lå i færdselsloven omkring kommunernes selvbestemmelse, på ubestemt tid. Det drejer sig om, at de gamle ændringer, der lå i lovforslaget, skulle indføres med tilbagevirkende kraft, og det betød, at de i kommunerne som de gode embedsfolk, de jo er, måtte sætte alle projekter i bero, for ellers kunne de havne i nogle problemer. Den del af lovforslaget er udskudt på ubestemt tid. Må kommunerne så med god ro i sjælen og med overholdelse af embedsmændenes syv principper og dyder godt sætte projekterne i gang igen?

Ministeren.

Nu er status, at vi er tilbage ved det gamle. Men jeg er så også helt ærlig og åben omkring, at vi jo bl.a. sammen med kommunerne kigger på, hvordan vi så kan gøre det. Mit ønske er at sikre mere frihed og selvbestemmelse til kommunerne i balance, hvor man samtidig også sikrer trafikafvikling på vores hovedfærdselsårer. Det er så det, vi skal finde en balancegang med. Jeg kan helt ærligt heller ikke svare på, om der ligger en eller anden juridisk spidsfindighed i ordførerens spørgsmål, så jeg skal nok sende det over, hvis der er et eller andet af juridisk karakter i ordførerens spørgsmål, som jeg ikke lige kan svare på på stående fod.

Spørgeren ønsker ikke endnu en kort bemærkning. Så er der en kort bemærkning til hr. Kenneth Fredslund Petersen, Danmarksdemokraterne.

Tak. Som en opfølgning på hr. Mads Olsens spørgsmål skal jeg lige høre ministeren om noget. Det virkede umiddelbart, som om ministeren var lidt ærgerlig over, at man valgte at trække den her del, som jo er blevet debatteret lidt her, ud af lovforslaget. I Danmarksdemokraterne er vi utrolig glade for, at det er blevet taget ud, i hvert fald i første omgang, kan jeg forstå. Jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at min opfattelse er, at der var dele i det her lovforslag, der kunne blive decideret svære at håndtere, fordi en del af det er, hvordan man tolker færdselsloven. Det kunne jo være forskelligt fra kommune til kommune, har jeg oplevet.

Den anden del er så den med vejene, hvor man kunne ændre de lokale hastigheder. Jeg er helt med på, at det kan man kommunalt ud fra lokale hensyn træffe forskellige beslutninger om fra kommune til kommune. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at der også er færdselsregler, der bliver tolket forkert, og her er jeg glad for, at det kommer op på et højere niveau, så politiet også er inde over.

Ministeren.

For at være helt ærlig ved jeg simpelt hen ikke, hvad ordføreren spurgte om. Om ministeren er træt? Det bliver ministeren helt ærligt af og til, og det er ikke nogen hemmelighed. Det er alene på grund af mangel på søvn, på grund af arbejdsbyrden og ikke på grund af det høje Tings medlemmer. Det kan jeg berolige med.

Jeg synes, at ministeren holder sig rigtig flot. Spørgeren.

Jeg spurgte ministeren, om han synes, at det var træls, at han var nødt til eller havde valgt at trække det her ud, når kommunerne stadig ville have indflydelse, hvad angår op til 70-80 pct. Jeg skal ikke fra vores side af afvise, at der er ting, der stadig væk fremadrettet kan ændres, som jeg også kan forstå der bliver arbejdet på. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at når man sætter skilte op i en kommune, er det vigtigt, at politiet kommer ind over og godkender skiltningen, så den ikke bliver tolket ud fra ens lokale interesser. Det er vigtigt.

Ministeren.

Jeg synes, at det altid er hensigtsmæssigt med ordentlige og gode processer, og det her afspejler jo alene en meget stor interesse for et forslag, og det siger jeg i respekt for, hvor vigtige man nu kan synes forskellige dele af et lovforslag er. Det er jo ikke sådan, at Danmark bryder sammen, afhængig af om bliver fremsat i den ene samling eller i den anden samling. Så jeg glæder mig sådan set over, at vi har den her demokratiske proces og dialog, og den er jeg optaget af generelt, når vi laver lovgivning og regler.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til en glad transportminister.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi holder nu en pause, og mødet genoptages i dag kl. 13.00 med spørgsmål til ministrene.

Mødet er udsat. (Kl. 11:01).