Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service. (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 11.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, som kommer løbende, er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg skal lige have vejret! Der findes borgere i vores samfund, som ikke selv har mulighed for at tage vare på deres økonomi eller på deres personlige forhold. Det er en sårbar gruppe, som vi har et særligt ansvar for. Derfor er det afgørende, at værgemålsloven i et tæt samspil med den øvrige socialretlige lovgivning sørger for, at der ikke er nogen mennesker i vores samfund, der bliver ladt i stikken.

Men som reglerne er i dag, er sagsbehandlingstiderne ganske enkelt for lange. I Familieretshuset venter man i øjeblikket over 7 måneder på oprettelsen af et værgemål, og ventetiden for godkendelse af formueforbrug er også alt for lang. Det er ikke godt nok, og derfor er det nødvendigt, at vi justerer loven, så borgere under værgemål får bedre vilkår. Det skylder vi dem.

Lovforslaget rummer flere vigtige forbedringer. Det handler bl.a. om, at én værge fremover ikke skal kunne påtage sig for mange værgemål. Det skal sikre nærvær og kvalitet. Samtidig lægges der op til en ny og enkel ordning, hvor eksempelvis pårørende kan hjælpe, uden at der oprettes fuldt værgemål. Derudover ændres reglerne om formueforvaltning, så fokus flyttes fra at bevare formuen til at bruge den til gavn for borgere under værgemål. For i dag begrænses især ældre og mennesker med handicap under værgemål i muligheden for at bruge deres penge, og det er ærgerligt. Endelig indføres der en mulighed for at sanktionere misbrug, både for værger og for dem med attest fra Familieretshuset. Det er vigtigt, for jo mere fleksibilitet vi indfører, jo vigtigere er det også at kunne slå ned, hvis der er nogen, der misbruger den tillid.

Med lovforslaget tager vi et stort og vigtigt skridt mod en mere menneskelig værgemålsordning. Socialdemokratiet støtter lovforslaget og ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Og husk også at trække vejret! Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak. Modsat Socialdemokratiets ordfører møder jeg veludhvilet op på talerstolen til det her forslag, som vi skal behandle.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det for mig personligt grundet en række sager i Nordjylland, bl.a. nævnt i TV 2 Nord, har været lidt af en hjertesag at få gjort noget ved værgemålsloven, og det er så det, vi gør her. Det kan jeg kun hilse med glæde.

Der kan nævnes utallige eksempler på situationer, hvor værger er kommet til at vente, hvis en umyndig har givet gaver hele sit liv. Det kan være en umyndig, der har givet gaver til sine børn – de her ca. 65.000 kr., som man kan give afgiftsfrit hele livet. I det øjeblik, den pågældende kommer under værgemål eller bliver gjort umyndig, ja, så kan der ikke gives gaver, før man spørger Familieretshuset, og der er en ventetid på i hvert fald mere end 3 år. Det betyder altså, at gaverne hober sig op, og det er ikke sikkert, at de fradrag kan udnyttes hvert år. Det er bare en af de fuldstændig vanvittige ting.

Andre ting er, at umyndige, altså unge mennesker, som har arvet deres forældre, f.eks. desværre en 17-årig, som må vente et halvt eller helt år på at få penge til et kørekort – vel at mærke at få sine egne penge, sine egne arvede penge til at erhverve et kørekort. Det er jo fuldstændig galimatias, og det gør vi noget ved her. Jeg må bare sige, at vi har simpelt hen set alt for mange historier med de her uendelige ventetider.

Vi kunne godt have tilført endnu flere penge til Familieretshuset. Det kan jeg ikke anbefale. Det har vi prøvet en gang, og det har ikke givet noget resultat. Så det, man skal gøre, og det, vi er nødt til at gøre i den her situation og i andre situationer med de ekstreme ventetider, er simpelt hen at gå ind og se på, om vi kan forenkle loven på en eller anden måde. Det er, som justitsministeren også har sagt tidligere, at det sandsynligvis vil medføre, at der kan komme nogle svipsere i form af svindelsager og lignende, der ikke bliver fanget af kontrollen, men efter min opfattelse er det langt bedre end det vanvid, vi ser i dag, for nu at sige det rent ud, og det er så også det, man gør her.

Vi prøver at forenkle værgemålsloven. Vi kunne også forenkle mange andre ting omkring Familieretshuset. Jeg håber, at vi en dag kommer til at diskutere fremtidsfuldmagter. Der har vi da fået skabt et system, der kombineret med Familieretshuset nærmest er blevet et mareridt for mange personer.

Men tilbage til forslaget her omkring værger: Der er, som den socialdemokratiske ordfører har sagt, forenklinger i det her system. Der bliver nu lavet en attest, eller man kan nu få lavet en umiddelbar attest, som man kan disponere efter i simple henseender i relation til boliger og lignende. Man behøver ikke at afvente Familieretshuset på det område. Vi får nogle væsentlige regler ændret, sådan at man nu ikke længere skal bevare formuen som værge for den umyndige. Man skal sørge for, at den anvendes til gavn for den umyndige. Der er altså ingen grund til, at umyndige går i graven som mangemillionærer, hvis der i øvrigt kan skabes et bedre liv for den pågældende.

Jeg skal også sige, at der bliver indsat et maksimumgrænse for værgemål. Det er min personlige opfattelse, at værgemål er blevet en industri på mange områder med honorarer, der i mange tilfælde overstiger 1 mio. kr., hvor man eksempelvis er værge for 60, 70, 80 personer. Det er ikke meningen. Det er meningen, at det er et personligt værgemål og man skal kende den pågældende personligt. Så også på det område sker der noget her ved forslaget.

Vi kan fuldt ud tilslutte os det her forslag. Jeg håber ikke, det bliver den eneste forenkling, vi får på det her område. Og jeg håber i det hele taget, at vi kommer til at se forenklinger på familieretsområdet og på Familieretshusets sagsområde, for det trænger vi til. Det er jo meget karakteristisk, at det ikke er folk, der skriver til os og gør opmærksom på, at Familieretshuset har truffet en forkert afgørelse. Det gør de sjældent. Nej, hver evig eneste henvendelse, vi får her i Folketinget – jeg tror, jeg taler på samtlige 179's vegne – går på en vanvittig ventetid, og det kan vi ikke sidde overhørig. Det gør vi heller ikke med det her forslag. Vi gør noget ved det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Ventetiderne i Familieretshuset er desværre helt urimelige, og det gælder ikke kun på værgemålsområdet. I Danmarksdemokraterne har vi presset på for at ændre dette, og derfor indkaldte vi også både justitsministeren og socialministeren til et samråd den 8. januar i år.

Tænk, at en farmor må vente 4 år på at forkæle sine børnebørn. Allerede i december kunne DR fortælle, at det var virkeligheden for farmoren Ellen Jensen fra Kerteminde. Hun lider af demens, og derfor skal hun og hendes værge have godkendelse fra Familieretshusets værgemålsafdeling, hvis hun ønsker at købe julegaver, der er større end et par sokker eller en god bog. I øjeblikket er sagsbehandlingstiden for sådan en sag 172 uger, altså over 3 år. Familieretshuset arbejder i øjeblikket med sager, de modtog i november 2022, og det betyder også, at det er 34 uger i forhold til et værgemål, og at sager, der er modtaget i september 2024, stadig er under behandling. For en ændring eller en ophævelse af et værgemål er sagsbehandlingstiden hele 113 uger, hvor Familieretshuset arbejder med sager modtaget i juli 2023. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Det her lovforslag har til formål at modernisere og forbedre værgemålsreglerne i Danmark, og det er absolut på høje tid. Vores håb er, at lovforslaget vil skabe mere fleksible og individualiserede løsninger, der bedre tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker. Det skal sikre, at personer med nedsat funktionsevne eller andre, der har behov for hjælp, får en mere tilpasset og respektfuld behandling, som øger deres selvbestemmelse og værdighed. Vi ønsker også, at lovforslaget forbedrer samarbejdet mellem myndighederne, værgerne og de pågældende personer gennem en større gennemsigtighed og klarere retningslinjer. Det vil styrke tilliden til værgemålsordningen og sikre, at den anvendes i overensstemmelse med den enkeltes ønsker og rettigheder.

Lovforslaget indeholder bl.a. elementer som en fastsættelse af en øvre grænse for, hvor mange værgemål en enkelt værge kan varetage. I dag har Familieretshuset en intern grænse på 80 værgemål pr. værge. Med lovforslaget foreslås grænsen ændret til 50, så personer, der er fuldtidsværger, stadig kan påtage sig opgaven, men uden at det bliver uhåndterligt. Det er vigtigt, at værgen har det nødvendige kendskab til de personer, de er værger for, men antallet kan stadig væk diskuteres. Man etablerer en attestordning til pårørende, hvor en attest kan udstedes uden en lang sagsbehandlingstid. Den kan gives til en nærmeste pårørende, enten med borgerens samtykke eller via en lægeerklæring, så de kan varetage personlige og økonomiske anliggender som at betale regninger. Det adskiller sig fra den nuværende praksis, hvor kun beskikkede værger har den her beføjelse. Så er der en ændring af kravet om, at værgen skal sikre, at værgemålets formue bevares. I stedet foreslås det, at formuen skal bruges til gavn for værgemålet. Samtidig ophæves kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af Familieretshuset, og endelig foreslås det, at værger, der misbruger deres hverv, skal kunne sanktioneres med en bøde, både beskikkede værger og pårørende, der er værge for deres nærmeste.

Vi er i Danmarksdemokraterne glade for, at der endelig sker noget, men vi er også bekymrede for, om dette lovforslag er tilstrækkeligt. Kan vi være sikre på, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere, og at de kommer de mennesker, det handler om, til gode? Og hvad er i virkeligheden en rimelig sagsbehandlingstid? Gennem dokumentaren på TV 2 har vi desuden set, hvordan nogle forældre til handicappede bliver truet med fratagelse af deres værgemål, hvis de klager over behandlingen af deres pårørende, noget, vi stærkt ønsker at rejse en bekymring over. Dokumentaren viste, at Gribskov Kommune tre gange har forsøgt at fjerne Kim Arvedlund som værge. Heldigvis blev disse forsøg hver gang afvist af Familieretshuset. Men i deres sidste afgørelse skrev de, at – og jeg citerer – et længerevarende dårligt arbejdsklima mellem værge og bosted kan medføre, at der beskikkes en anden værge, uden at der er tale om, at værgen har tilsidesat sine pligter.

Det er bekymrende, at man kan risikere at miste værgemålet blot på grund af klager. Kim Arvedlund siger: Hvis jeg klager for meget, så er jeg bange for, at de tager værgemålet fra mig, og så kan jeg stort set intet gøre for at hjælpe min datter.

Vi har flere opfølgende spørgsmål, herunder også om udfordringen med unge anbragte og en bankkonto, noget, vi endnu ikke ved om dette lovforslag skal adressere. Vi er positive over for forbedringerne og vil arbejde for, at de fremtidige lovændringer virkelig kommer de berørte til gode, og at sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset bliver væsentlig kortere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Det er omtrent 2 år siden, jeg begyndte at stille folketingsspørgsmål om værgemålet, og det, der egentlig aktiverede mig dengang, var, at der var en familie fra Tønder, som virkelig havde behov for, at deres gamle far kom på plejehjem. Han var så dement, at moren ikke længere magtede det. På daværende tidspunkt havde de i ventet 9 måneder, og der var ikke udsigt til, atde kunne få besked om, hvornår der ville komme en løsning på det værgemål, som var en forudsætning for, at man kunne anbringe den pågældende mand på et plejehjem. Jeg synes, at det var et svigt af familien, og det var især et svigt af den gamle mand, som havde brug for en særlig pleje, som man ikke længere kunne give i hjemmet. Det er jo bare en af mange sager, hvor folk har brug for et værgemål, men hvor ventetiden simpelt hen bare er for lang, og det er bare ikke i orden.

Jeg synes måske også, at selv om der er nogle gode elementer i det her forslag, er der også, som den forrige ordfører gjorde opmærksom på, en række elementer, som jeg godt kan være lidt bekymret over, i forhold til om det først og fremmest løser den her udfordring med sagsbehandlingstiderne, men også i forhold til at man jo åbent erkender, at nogle af de her elementer risikerer at åbne for misbrug. Jeg synes da et eller andet sted, at det er mageløst, at når man ved, at sagsbehandlingstiderne begynder at skride og bliver længere og længere, så undlader man at tilføre ressourcer, hvorefter man så er nødt til at lave en opbremsning, hvor man skærer af retssikkerheden for borgere under værgemål. Det er jeg måske ikke superbegejstret for.

Men hvis jeg skal nævne nogle af de ting, som jeg trods alt synes er positive, kunne det være forslaget om at lade kravet om formuebevarelse frafalde, sådan at værger kun er forpligtet til at bruge formuen i overensstemmelse med de ønsker og behov for den, der er under værgemål. Der er også det her med, at ældre jo ikke længere skal vente i 1, 2 eller 3 år bare for at kunne få en bolig, der passer til deres behov. Det er også fornuftigt, at man overgår til måske en stikprøvekontrol, som både kan lette bureaukratiet og styrke kontrollen, hvis den udføres på en god måde, og det er jo også fint, at man følger Civilstyrelsens anbefalinger om at sætte et loft over, hvor mange værgemål en fast værge kan være tilknyttet. Vi har i hvert fald set nogle eksempler på, at nogle har haft ganske mange værgemål, hvor man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, om man kan varetage dem på en fornuftig og forsvarlig måde.

Men jeg synes, at der især er et sted, hvor jeg har bekymringer, og det er i forhold til den her foreslåede attestordning. Der er flere organisationer, der peger på, at den potentielt åbner døren for misbrug af de midler, der tilhører den, som er under værgemål. Samtidig vælger man også, at attestordningen, selv om den i forvejen er nemmere at få, også skal ligge under for en langt blødere kontrol end almindelige værgemål, og det synes jeg er lidt bekymrende.

Når det kommer til gratis skolemad eller omvendt fodlænke, laver vi små lokale forsøgsordninger, men her lægger man ud med en stor forkromet plan, som man lægger ud på landsplan, samtidig med at man slækker lidt på kontrollen. Derfor synes jeg måske, at udvalgsbehandlingen skal kigge på, hvordan vi justerer den her attestordning, så vi kan være sikre på, at den netop ikke kommer til at åbne en ladeport for svindel med borgernes midler.

Der er jo selvfølgelig den løsning, der hedder fremtidsfuldmagt, men problemet er jo, i hvert fald når det handler om ældre medborgere, at hvis man har sådan en på plads, får man jo ikke brug for et værgemål, for så er der jo for de udsatte borgere ligesom styr på det inden. Jeg har i hvert fald overvejet, om man kunne lade sig inspirere lidt af det, vi gør inden for organdonation, hvor vi jo hele tiden sørger for, at folk får en mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om organdonation. Måske burde vi i virkeligheden også, når folk når en bestemt alder, stille dem over for oplysninger om, hvad en fremtidsfuldmagt rent faktisk betyder. For det ville jo være noget af det, der også kunne reducere behovet for en masse værgemål på lige præcis det område. Så det er jo i hvert fald en idé, som jeg kunne opfordre justitsministeren til at tage med, altså at man simpelt hen bliver stillet over for fremtidsfuldmagter og skal tage stilling til det.

Så jeg tænker, at vi støtter det samlede forslag, men vi ser meget gerne, at attestordningen indrettes på en måde, som ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkelig.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Undskyld ventetiden, formand. Jeg kom simpelt hen til at sidde og læse noget, og det skal man passe på med, når man sidder i salen.

Vi kigger her på værgemålsloven og loven om social service, og lad os starte med en glædelig nyhed til justitsministeren: Vi støtter i Liberal Alliance lovforslaget. Hvorvidt det reelt vil nedbringe sagsbehandlingstiden til et acceptabelt niveau, er vi i tvivl om, men det er utvivlsomt et skridt, der vil føre til en bedre sagsbehandlingstid, og det vil vi jo sådan set gerne støtte.

Lad os da også tage en tur forbi både det gode og det dårlige i høringssvarene, så det også bliver hørt her i salen. Der er flere organisationer, der er kritiske over for fastsættelsen af en fast grænse for, hvor mange man kan være værge for. Det vil ifølge dem gøre det mindre økonomisk attraktivt for folk med ekspertise og erfaring, f.eks. advokater, at fungere som værge og dermed føre til en mangel på professionelle værger. Formålet er dog at sikre, at værgen har de nødvendige ressourcer til at varetage opgaven tilfredsstillende, hvorfor vi også godt kan se et behov for måske at sætte en grænse.

Der er også flere organisationer, der påpeger, at det er voldsomt, at personer med den foreslåede ordning kan komme under værgemål alene ved en lægeerklæring, der siger, at personen har behov for at komme under værgemål. Advokatrådet skriver bl.a. direkte, at det vil være i strid med helt almindelige retsprincipper. Andre organisationer som f.eks. Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer hilser det dog velkommen, da det vil opleves som en forenkling af reglerne, særligt i de tilfælde, hvor det er nære familiemedlemmer, der indsættes som værge. Der vil det være kærkomment. Institut for Menneskerettigheder støtter også ordningen, da det vil være mindre indgribende for personer, der kommer under værgemål nu.

Som nævnt støtter vi i Liberal Alliance forslaget, da det overordnet set letter sagsbehandlingstiden og gør det nemmere at få nær familie som værge.

Dermed siger jeg tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi har de senere år været vidne til stigende sagsbehandlingstider i Familieretshuset ved beslutning om tildeling af værge, frigivelse af midler og forbrug af formue, egne penge. Det er bekræftet fra myndighederne, at nogle sagsbehandlingstider er helt op på 2½ til 3 år. Værst er det jo for de pårørende, der står i fuldstændig desperate situationer. Denne omgang regelforenkling er også af den grund virkelig positiv. Så vi ser positivt på lovforslaget, som i hvert fald ikke mindst skal nedbringe sagsbehandlingstiderne.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg godt kan være i tvivl om, om snittet ved de 50 er det helt rette. Jeg synes også, det er virkelig svært at komme op med et tal, der er bedre, for på hvilket grundlag gør man det? Det bliver jo anekdotisk, når det er ens egne erfaringer med professionelle værger og advokater, der faktisk ikke laver andet. Min oplevelse med dem har i årevis været, at de har passet alting til punkt og prikke. Nu handler det jo selvfølgelig også om, hvilke typer af værgemål der er tale om, og hvilken sammensætning der er.

Jeg synes ikke, jeg får så meget hjælp af høringssvarene heller, men jeg vil ikke lægge skjul på, at snittet måske ikke er helt perfekt. I en overgangsfase kan de jo også fortsætte med dem, de har. Men der er jo udvalgsbehandlingen, og så må vi kigge på det der. Vi bakker op om forslaget i Moderaterne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget har til formål at forbedre værgemålsordningen, men det er egentlig slående, at lovforslaget ikke nævner, hvem det handler om, og hvorfor det er nødvendigt med lovændringer. Så det må vi starte med at gøre klart. Det handler om nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Det er eksempelvis mennesker med demens eller at Alzheimers, mennesker med psykiske lidelser eller så omfattende fysiske handicap, at de ikke selv kan varetage deres personlige eller økonomiske forhold og derfor er afhængige af, at andre træffer beslutninger på deres vegne. Det er et stort ansvar, og det kræver et system, som er gennemsigtigt og fair, og som beskytter borgeren, som er underlagt værgemål, imod at blive udnyttet. Desværre har vi i den seneste tid bl.a. i pressen set mange eksempler på det modsatte: professionelle værger, som har haft alt for mange sager og forvandlet ordningen til en lukrativ forretning med skyhøje honorarer og minimal kontakt til de mennesker, de skulle hjælpe. Der er et eksempel fra Nordjylland, hvor en værge solgte alt indgået fra en hjerneskadet kvindes hjem uden bilag i øvrigt. Der har også været en række sager, hvor pårørende er blevet nægtet adgang til den handicappedes egne penge og ikke engang har kunnet købe en julegave eller en cykel uden bureaukratisk kamp. Det er ikke værdigt.

Hvis vi som samfund vil tage os ordentligt af dem, som har allermest brug for det, skal vi jo sikre, at værgemål ikke udelukkende bliver til kontrol – selvfølgelig skal der være kontrol – men også til støtte, at det ikke bliver en forretning, og at mennesker med handicap ikke reduceres til sagsnumre, men bliver set, hørt og behandlet med respekt. Et velfærdssamfund skal kunne gøre det bedre, end det bliver gjort i dag.

Lovforslag, vi behandler i dag, rummer flere elementer. Først og fremmest er der et loft over, hvor mange værgemål en enkelt værgemålsbestyrer kan varetage, og det loft bliver på 50 værgemål, men med mulighed for at udvide til op til 75 værgemål, hvis særlige forhold tilsiger det. Her synes vi i Konservative, at det er vigtigt, at grænsen få 75 ikke bliver det uofficielle loft, for så er vi jo lige vidt. Men vi bakker op om elementet. Et loft er en forbedring i forhold til i dag.

Så er det værgens opgave at varetage interesserne for den, som er under værgemål, herunder at administrere formuen. I dag er der krav om, at formuen skal have bevares og give et rimeligt udbytte. Det gør det svært for værgerne at kunne bruge pengene sammen med den, der er underlagt værgemålet. Et hjerteskærende eksempel er en dreng på 8 år, Villads, som fik en erstatning på 1,2 mio. kr., efter han fik en sjælden infektion efter en operation. Familien vil bare gerne kunne købe et kort til svømmehallen eller en ladcykel for Villads' penge, og det kan de ikke få lov til. Det er simpelt hen ikke i orden. Derfor ændres loven nu, så kravet om, at formuen bevares, udgår, men samtidig bevarer man kravet om, at formuen skal bruges til gavn for den, der under værgemål. Det bakker vi også op om. Det er fornuftigt.

Et element i lovforslaget er også at sanktionere værger, der misbruger deres position. At være værge er at blive betroet alle dispositioner af et andet menneske, og det er en betroet tillid. Bryder man den tillid ved at misbruge sin position som værge, skal hammeren altså falde. Her skal vi som samfund klart tilkendegive, at vi ikke accepterer misbrug og svigt. Loven i dag indeholder ikke sanktioner, men fremover kan man altså få en bøde, man venter man gøre noget så groft, at højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det bakker vi også varmt op om.

Det sidste element er erklæringsmodellen. Den er vi egentlig skeptiske over for, og det er en række af høringssvarene også, lige fra Alzheimerforeningen til bankerne. Helt grundlæggende er kritikken af den foreslåede erklæringsmodel, at den ikke er operationel i forhold til den måde, bankerne og arbejder på. Lovforslaget forudsætter f.eks., at værgen er nødt til at møde op i en fysisk afdeling for at betale et indbetalingskort, men da bankerne i dag i høj grad er digitale, håndteres langt de fleste bankforretninger digital, hvilket jo er til gavn for langt de fleste borgere i Danmark. Derfor er det vigtigt, at lovforslaget udformes på en måde, der tager hensyn til gældende lovgivning på andre områder, og at det også kan administreres i hverdagen. Spørgsmålet er, om forslaget om erklæringsmodellen rent faktisk hjælper med de udfordringer, der har været med i Familieretshuset sagsbehandlingstider for udstedelse af værgebeskikkelser, da modellen kun løser en lille del af de udfordringer, borger kan have i forhold til håndteringen af sin økonomi. Men vi har noteret os, at Danske Handicaporganisationer bakker op om erklæringsmodellen og kalder det en klar forbedring, og det gør selvfølgelig indtryk.

Så når vi summer op, er der en række elementer, vi støtter varmt, og et enkelt, vi ikke er begejstret for, men grundlæggende støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og går videre til den næste i ordførerrækken. Det er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten støtter det her lovforslag, som har til formål at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset på værgemålsområdet ved hjælp af en række smidiggørende tiltag. Familieretshuset har store udfordringer med sagsbehandlingstider inden for alle områder, og derfor er det positivt, at ministeren her tager nogle skridt for at nedbringe dem. Vi bemærker også, at høringssvarene til forslaget generelt er positive.

Det eneste sted, jeg alligevel lige vil nævne, er, at et af de store problemer med Familieretshuset sagsbehandlingstider er, at der mangler ressourcer. Sagsbehandlingstiderne er ikke kun for lange på værgemålsområdet, men nærmest i alle sager, og hvis vi skal sikre retssikkerheden på tværs af Familieretshusets områder, vil det kræve, at vi sætter flere ressourcer af og ikke bare, at vi smidiggør det. Jeg ved godt, at det lidt er en Enhedslisten classic at stå her og sige, at noget mangler ressourcer, men det er jo rigtigt, når det kommer til Familieretshuset.

Så vi synes, det er positivt, at man smidiggør reglerne. Vi noterer os også ligesom andre ordførere, at høringsparterne er tilfredse med lovforslaget, selv om der lige er et opmærksomhedspunkt fra Alzheimerforeningen. Men det gør det jo ikke alene; det er også et spørgsmål om ressourcer, hvis sagsbehandlingstiderne skal være kortere. Så med den lille note, kan jeg sige, at Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. L 199 handler om noget, der for mange virker teknisk, om værgemål og sagsbehandlingstider, men bag hver eneste sag, hvert eneste punkt i lovforslaget, står der også et menneske – et menneske, der ikke selv kan tage vare på sin økonomi, sine rettigheder eller sit liv. Det er derfor, at det her forslag er vigtigt.

I Dansk Folkeparti har vi længe sagt det: Vi må og skal gøre mere for dem, der ikke kan råbe op. De, der er under værgemål, har krav på, at deres sag bliver behandlet hurtigt, professionelt og med respekt for deres liv, både for dem og for deres pårørende. Når sagsbehandlingstiderne trækker ud, lider borgerne. Når en værge har alt for mange sager, går det ud over kvaliteten. Det er ikke værdigt.

Vi hilser det velkommen, at der nu sættes en øvre grænse for, hvor mange sårbare mennesker en værge må stå med ansvaret for. Det burde være sund fornuft, men i årevis har systemet lukket øjnene for den virkelighed. For hvis en værge har 30, 40 eller 50 personer under sig, hvordan skal hun eller han så kunne sikre nærhed, forståelse og ordentlighed? Vi må aldrig lade det sociale system blive en samlebåndsforretning. Vi har i Dansk Folkeparti længe været kritiske over for Familieretshuset og det med god grund. Ventetiderne er urimelige, afgørelserne er uklare, og borgerne bliver tabt i et system, der burde hjælpe dem.

Med det her lovforslag bliver det muligt at sætte ind der, hvor behovet er størst, ved at lette presset, forbedre kvaliteten og frem for alt sætte danskerne før bureaukratiet. Vi støtter forslaget, men vi glemmer ikke, hvorfor det er nødvendigt. Det er nødvendigt, fordi staten i alt for mange år har ladet stå til, og det er tid til at rette op, tid til at give de mest udsatte danskere den værdighed og tryghed, de har krav på. Det er det, Dansk Folkeparti kæmper for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste i ordførerrækken, og det er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg blev lige spurgt, om jeg ville låne en tale, og den kunne jeg måske godt have lånt, for jeg tror faktisk, at jeg var helt enig i den. Det er jo et vigtigt område, og der er også mange ordførere, der har stået her længe og talt. Der var nogle af os, der spiste, mens hr. Preben Bang Henriksen holdt en lang tale. Jeg sad og gumlede, så jeg hørte den ikke så grundigt, men det her er jo et vigtigt område, der handler om civilret, og det er noget, som hr. Preben Bang Henriksen har stor erfaring med. I forhold til vores mange principielle debatter omkring straf og forbrydelse osv. kan sådan et lovforslag her jo godt virke som sådan noget formalia, vi lige skal have overstået. Der er heldigvis også stor enighed, men det er jo virkelig et område, som har rigtig stor betydning for mange mennesker. Det har flere jo også været inde på, og derfor kunne jeg også godt have overtaget Dansk Folkepartis tale. Området er unødigt bureaukratisk i dag, og det fører også til meget uhensigtsmæssige og uværdige situationer, når man altså ikke kan få lov til at bruge penge på f.eks. en ladcykel, som var det eksempel, fru Mai Mercado nævnte, eller hvad det kunne være.

Det kom faktisk også bag på mig, da jeg læste forslaget, at man i dag kan være værge for så mange mennesker, og at det faktisk er en forretning. Det kan måske være i orden, men jeg var ikke klar over det. Jeg har altid tænkt, at værger er sådan nogle pårørende på en eller anden måde. Jeg var egentlig ikke klar over, at det også kunne være advokater og lignende. Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at man så får lagt et loft, så man ikke kan være værge for mere end 50 og i nødstilfælde 75. Det lyder stadig væk helt vildt, synes jeg, men jeg ved heller ikke helt, hvad der ligger i at være værge. Men det tyder jo på, at det så også har været en forhindring for at varetage det erhverv på en ordentlig måde, at man kunnet være værge for så mange. Så det er jo fornuftigt, og sådan som jeg også forstår forslaget, som det er beskrevet, så er det jo en opfølgning på Civilstyrelsens eller civilretstyrelsens beretning – nu bliver jeg lidt usikker på, hvad den hedder – der kom for et års tid eller halvandet år siden, der viste, at man jo kun kunne tage sig af de allermest akutte sager, og det er selvfølgelig dybt uhensigtsmæssigt, og derfor er det rigtig godt, at der kommer en konkret opfølgning nu.

Så vi bakker fuldstændig op om lovforslaget.

Tak til ordføreren, som klarede sig uden lån af tale. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg har en tale med, som jeg vil læse højt her. Vi behandler her et lovforslag, der har til formål at nedbringe de alt for lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset. Når sagsbehandlingstiderne trækker ud, efterlades borgere i en uafklaret situation, hvor der i alt for lang tid ikke kan træffes nødvendige beslutninger om deres personlige og økonomiske forhold. Det går ud over deres retssikkerhed, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, og at kvaliteten i værgemål løftes, så borgere får den støtte, de har brug for. Det her er et forslag, som er et skridt i den rigtige retning, og i Alternativet hilser vi derfor lovforslaget velkommen.

Samtidig er det afgørende, at vi ikke går på kompromis med retssikkerheden for dem, der er under værgemål, i forsøget på at lette sagsbehandlingstiderne, og at reglerne på området bliver klare og lette at forstå for alle parter. Derfor er det vigtigt, at der følges grundigt op, og at der føres et effektivt tilsyn med både de lempede krav til værgens disposition og den foreslåede attestordning, så vi sikrer, at ordningen ikke misbruges, og at den virker efter hensigten. Helt generelt er det nødvendigt, at loven evalueres løbende, så vi får viden om, hvordan ændringerne fungerer i praksis både i forhold til at lette administrationen og i forhold til at sikre tilfredshed og tryghed for borgere, pårørende og værger.

Alternativet støtter forslaget og ser frem til den videre drøftelse i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi nu er kommet igennem ordførerrækken, og derfor er det justitsministeren, der får ordet.

Tak for det, og tak for den meget venlige behandling, det her forslag har fået, og de mange gode indlæg. Der har jo, som flere nævner, igennem en længere periode været store udfordringer med Familieretshusets sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Der har været bragt historier i pressen om værger, der har skullet vente urimelig længe på at få godkendt formueforbrug til gavn for borgere under værgemål. Familieretshuset oplyser, at den forventede sagsbehandlingstid for at få etableret et værgemål er 34 uger. Det er altså mere end 7 måneder, og det er ganske enkelt uholdbart.

Som et skridt imod en bedre administration på værgemålsområdet har jeg derfor fremsat det lovforslag, som vi behandler i dag. Lovforslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, og justeringerne har det klare formål at bidrage til at bringe Familieretshusets lange sagsbehandlingstider ned.

I vores arbejde med at udarbejde lovforslaget har der været en række balancer, som har skullet afvejes. På den ene side og vigtigst har det selvfølgelig været hensynet til dem, der er under værgemål. Det har været afgørende, at forholdene for dem bliver forbedret. På den anden side er der hensynet til kontrol og tilsyn, for kontrollen, bureaukratiet sagt med andre ord, er der jo af en grund. Det er oprindelig iværksat for at beskytte den, der er under værgemål, men vi ønsker altså fra regeringens side at justere balancen henimod mindre tilsyn og kontrol, også selv om det betyder, at risikoen for misbrug øges. Men i lyset af den massive sagstilvækst, vi har set de senere år, og den deraf også følgende stigning i sagsbehandlingstiden, er der efter min opfattelse ikke et alternativ til at ændre på den balance.

Jeg vil nu kort gennemgå nogle af de vigtigste initiativer, som skal medvirke til at få bragt sagsbehandlingstiderne ned. Et af initiativerne er en ny attestordning. Attestordningen kan være en mulighed i de mere simple værgemål, hvor der ikke er behov for Familieretshusets kontrol. Det kan f.eks. være, hvis en ældre borger har en søn eller datter, der gerne vil hjælpe med at tage kontakt til myndighederne, betale regninger til plejehjem osv. Her vil en attestordning kunne komme på tale som alternativ til et værgemål, og her er man altså ikke underlagt Familieretshusets regnskabskontrol. Dispositioner skal ikke godkendes, og tilsynet er alene reaktivt.

Et andet vigtigt fokus i lovforslaget er forbrug af formue. I dag er udgangspunktet, at formuen skal bevares. Det ønsker vi at ændre, så den i stedet skal bruges til gavn for den, der er under værgemål. Målet er at give borgerne mere frihed og samtidig mindske antallet af sager, som Familieretshuset skal behandle. Derfor vil vi med en ændring af værgemålsbekendtgørelsen også lægge op til, at en værge fremover uden godkendelse fra Familieretshuset kan bruge op til 5 pct. af formuen om året, hvis det er til gavn for borgeren.

Samtidig vil vi lægge op til at lempe reglerne for, hvilke dispositioner der altid kræver godkendelse, og vi forventer, at ændringerne vil betyde færre sager hos Familieretshuset og mere fleksibilitet for både borgere og værger.

Endelig vil vi ændre reglerne for regnskabskontrol. I dag skal Familieretshuset gennemgå samtlige de regnskaber, de modtager. Vi foreslår i stedet en risikobaseret stikprøvekontrol, hvor kontroltrykket fastlægges til et niveau, som kan være med til at frigive ressourcer, der kan bruges til at bringe sagsbehandlingstiderne ned.

Samlet set foreslår vi altså en række ændringer, som vil fjerne en del sagsbehandling fra Familieretshuset, men også ændringer, der vil medvirke til, at borgerne får større frihed til at bruge egne midler, og at værgerne vises større tillid.

Som jeg indledte med at sige, er det med åbne øjne, når vi foreslår mindre kontrol og tilsyn med området. Vi kommer ikke udenom, at det øger misbrugsrisikoen. Det er prisen, når vi ønsker at nedbringe sagsbehandlingstiderne, og der vil, forventer jeg, komme sager, hvor formuen hos dem, der er under værgemål, bliver misbrugt, når der er mindre kontrol og mindre bureaukrati. Det kan vi lige så godt være ærlige omkring. I lovforslaget har vi så derfor foreslået en ny sanktionsbestemmelse, hvor den, der groft uagtsomt misbruger sin stilling, straffes med bøde.

Så det er min og regeringens opfattelse, at fordelene ved at nedbringe sagsbehandlingstiderne og give borgerne større frihed, opvejer den øgede misbrugsrisiko. Det sagde jeg allerede på et samråd i Socialudvalget tilbage i januar, og det håber jeg at Folketingets partier er enig med mig i, når vi skal stemme om lovforslaget. Med de bemærkninger vil jeg se frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er lige kommet en enkelt kort bemærkning. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Det er ikke for at quizze ministeren, for jeg kan lige så godt være ærlig og sige, at jeg spørger, fordi jeg ikke ved det. Men jeg blev faktisk lidt forvirret, da jeg læste forslaget, for jeg tænkte, at det lød som et forslag, der egentlig hører under socialområdet, for Familieretshuset hører jo under socialområdet, men Civilstyrelsen hører under Justitsministeriet og er klageinstans. Hvad er egentlig forklaringen på, at det her ligger under Justitsministeriets ressort, og at det er os som retsordførere, der behandler det her forslag, og at det egentlig ikke hører under socialministeren, som er ressortminister for Familieretshuset? Er det, fordi værgemålsområdet som sådan hører under Justitsministeriet? Eller hvad er egentlig forklaringen? Det er virkelig ikke et polemisk spørgsmål, og det er også okay at svare udenom.

Jeg synes, det er et helt legitimt spørgsmål, og det korte svar er, at det har med værgemålsområdet at gøre, og at det samtidig er den ressortfordeling, der er blevet aftalt i tidernes morgen. På den måde er Justitsministeriets fangearme jo brede og vide på mange forskellige sagsområder. Nu har vi fået skilt lidt af det fra til det nye Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, men det favner vidt og bredt.

Spørgeren.

Det er en god forklaring, og det er også forklaringen, men jeg føler jo egentlig bare som retsordfører, at jeg ikke kan give det en lige så god behandling, som hvis jeg havde været socialordfører. Det er måske i virkeligheden også derfor, jeg spørger. For jeg fornemmer også på høringssvarene og på området generelt, at det langt hen ad vejen i virkeligheden ville være socialordførerne, der var langt bedre klædt på til at gennemgå de her forslag. Men jeg synes, vi har haft en fin behandling i dag, og jeg har også stor tillid til justitsministeren. Det er egentlig også bare for at bekende kulør og sige, at som retsordfører føler jeg lidt, at jeg er på udebane her, men det er jo nok, fordi retsområdet har de lange fangarme.

Ministeren.

Jeg deler sådan set opfattelsen. Der har jo været en meget lang og også grundig diskussion, inden det overhovedet blev til et lovforslag, og jeg ved, at der er meget, meget forskelligartede arbejdsbetingelser for de enkelte partier og enkelte ordførere. Som jeg nævnte i min tale, har jeg også været i samråd i Socialudvalget, så jeg føler mig egentlig betrygget i, at de hensyn, man varetager som socialordfører og i Folketingets Socialudvalg også er afspejlet i det, vi behandler i dag.

Tak til ministeren. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)