Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 198:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v. samt tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 11.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I 2023 blev regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti enige om at videreføre initiativerne fra flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 – en aftale, som sætter sikkerhed, retsfølelse og ansvarlighed i centrum.

Lovforslaget, vi nu skal behandle, bygger videre på flerårsaftalen og indeholder en række nødvendige initiativer, der skal ruste kriminalforsorgen bedre – ikke mindst i forhold til radikalisering og ekstremisme. Lovforslaget indeholder mange initiativer, og jeg kommer derfor ikke til at kommentere dem alle – det er der sikkert andre der gør – men det gør dem selvfølgelig ikke mindre vigtige. Kriminalforsorgen står over for en alvorlig udfordring med et stigende antal terrordømte og radikaliserede indsatte. Det øger risikoen for ekstremisme i de danske fængsler, og det er en udfordring, der kræver målrettet handling og støtte.

Med det her lovforslag etableres der både en vurderingsafdeling og en specialafdeling målrettet de radikaliserede og farlige indsatte. Disse afdelinger vil styrke sikkerheds- og efterretningsarbejdet i fængslerne og sikre, at indsatte med ekstremistiske holdninger bliver mødt med et tilpasset og individuelt sikkerhedsregime. Samtidig giver lovforslaget muligheder for en tidligere systematisk risikovurdering af terrordømte, både under afsoning og ved løsladelse. På den måde kan kriminalforsorgen målrette indsatsen og reducere risikoen for, at radikaliserede indsatte påvirker andre i fængslerne eller efter løsladelsen.

Lovforslaget indeholder også mere tekniske, men vigtige elementer. Det drejer sig om, at udstationering af udvisningsdømte effektiviseres, at udenlandske skyldnere ikke længere vil kunne undgå ansvar ved at rejse hjem og hurtigere sagsbehandling på offererstatningsområdet. Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre er den næste i talerrækken.

Tak for det. Jeg skulle indledningsvis hilse fra Moderaterne, hvis ordfører ikke havde mulighed for at deltage i dag. Det er jo sådan, at nogle partier skal være mange steder på en gang her på Christiansborg, og så må det jo gå ud over nogle møder. Moderaterne støtter det, som Venstre anfører her.

Aftalen bygger som nævnt på flerårsaftalen her, og vi har så desværre måttet konstatere, at radikalisering og ekstremisme stadig er en reel og voksende trussel, også bag fængselsmurene. Vi har et ansvar for at sikre, at vores fængsler ikke går hen og bliver arnesteder for terrorister og lignende. Derfor støtter Venstre op om det her lovforslag, som lægger op til nye målrettede værktøjer i kampen mod netop den trussel. Forslaget følger bl.a. op på Bjelkegruppens anbefalinger i forhold til terrordømte og radikaliserede indsatte.

Terrordømte og radikaliserede indsatte udgør selvfølgelig en trussel, mens de afsoner, og også når de skal ud igen, og derfor giver det god mening at samle dem i særlige afdelinger, hvor der er det rette sikkerhedsniveau og personale med de nødvendige kompetencer. Det handler både om at passe på andre indsatte og om at forebygge, at ekstremistiske ideologier får lov til at sprede sig. Det er også positivt, at kriminalforsorgen får bedre værktøjer til at spotte tegn på radikalisering, f.eks. gennem muligheden for at tage billeder af brevveksling i stedet for at sidde og skrive referaterne af i hånden. Det samme gælder brugen af fiktive profiler på de sociale medier. Det er et nødvendigt redskab i en tid, hvor meget kommunikation og radikalisering foregår online.

En anden og vigtig del af forslaget handler om noget så lavpraktisk, men vigtigt, som bødeinddrivelse. Det er velkendt, at det stort set er umuligt at inddrive bøder fra udlændinge, der har overtrådt loven i Danmark og efterfølgende har forladt landet. Det er provokerende, når man bare kan forlade Danmark og lade regningen ligge her. Derfor støtter vi også fuldt ud den ændring, der gør, at politiet kan oversende de ubetalte regninger til det pågældende land til videre inddrivelse. Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren fra Venstre. Fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne er den næste på talerstolen.

Tak for det. Her er der jo virkelig tale om et bunkeforslag, som bl.a. indeholder initiativer i flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi. Der er en række initiativer, der har til formål at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester og sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Det er altid problematisk, når man samler så mange forskellige lovforslag i et samlet lovforslag, og der er en risiko for, at vi overser noget.

Generelt er vi i Danmarksdemokraterne positive over for de dele af lovforslaget, som omhandler kriminalforsorgen, men i lovforslaget er der også lagt op til, at politiet fremover ikke er forpligtet til at sende ubetalte bødekrav til inddrivelse hos Gældsstyrelsen i de tilfælde, hvor inddrivelse i Danmark ikke er muligt. I stedet kan der ske anmodning om fuldbyrdelse af bødekravet hos de kompetente myndigheder i skyldners hjemland. I Danmarksdemokraterne mener vi, at det er uhensigtsmæssigt, da man så ikke har en sikkerhed for, at de enkelte lande opkræver bøden, og Danmark går jo også glip af indtægten, da det bliver skyldners hjemland, der får pengene.

I Danmarksdemokraterne så vi hellere, at regeringen gjorde mere for at sikre, at vi kunne inddrive bøderne i udlandet, og i første omgang sikre, at skyldnerne ikke forlod landet, før de havde betalt deres bøder, så pengene havnede i den danske statskasse. Jeg kan frygte, at dette punkt også kommer til at omhandle den nye kilometerafgift, hvor staten så vil gå glip af betydelige summer. Det kommer jeg til at spørge mere ind til i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Derudover synes jeg, det er problematisk, at ingen interesseorganisationer er blevet spurgt lige nøjagtig til det her punkt.

Da der både er ting, som vi i Danmarksdemokraterne kan stemme for, og så det her punkt omkring bøder, som vi ikke er positivt stemt over for, vil jeg i udvalgsbehandlingen anmode om en opdeling af forslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF, og hun er ikke til stede i salen. Efterfølgende er det hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance, og han er heller ikke til stede. Så er det fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget er et omfattende samlelovforslag, som indeholder otte selvstændige lovændringer, og egentlig er det uhensigtsmæssigt at klumpe så forskellige elementer sammen i et lovforslag. Af hensyn til tiden har jeg valgt at tage to af elementerne og give dem nogle ord med på vejen her. Det er de forslag, der vedrører radikaliserede i fængslerne, og så er det offererstatning.

Tre af lovændringerne tager fat på en reel og stigende udfordring i vores fængsler, nemlig radikalisering blandt indsatte. Flere terrordømte og radikaliserede indsatte medfører øget risiko for, at fængsler bliver brugt til at udbrede ekstremisme. Det har både danske og internationale erfaringer vist. Med det her lovforslag får kriminalforsorgen de nødvendige redskaber til at reagere mere effektivt.

For det første bliver der etableret særlige afdelinger i lukkede fængsler målrettet terrordømte og radikaliserede. Det sikrer bedre kontrol og mulighed for en specialiseret håndtering, således at man kan begrænse påvirkningen af andre indsatte. Det er aftalt i flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi, og den aftale er vi med i.

For det andet får kriminalforsorgen mulighed for at tage foto af breve og dokumenter, som er i indsattes besiddelse, både for at forhindre planlægning af kriminalitet og for at afdække radikalisering. I dag – og det vidste jeg ikke – er det kun muligt at lave notater, som dokumenterer fundene, og der giver det jo god mening, at man fremover kan tage et billede for at kunne beskrive, hvad det er, man har gjort af fund.

For det tredje får kriminalforsorgen mulighed for at bruge fiktive profiler på sociale medier som led i efterretningsarbejdet, og det synes også fornuftigt.

For det fjerde styrkes informationsdelingen mellem kriminalforsorgen og andre myndigheder, så vi får en mere samlet og mere koordineret indsats mod ekstremisme.

Det er alt sammen med det ene formål at forebygge, at terrordømte og radikaliserede fortsætter deres virke, mens de afsoner.

Så er der det andet element, som jeg vil give et par ord med på vejen. Det er nemlig nogle tiltag, som skal gøre sagsbehandlingen lettere for ofre. Det vedrører en direkte adgang til skatteoplysninger, hvor Erstatningsnævnet får adgang til skatteoplysninger fra Skatteforvaltningen, således at ofre slipper for selv at skulle aflevere den dokumentation. Det letter altså ansøgningsprocessen i forbindelse med offererstatning betydeligt. Der er også et element om dækning af udgifter for forældre eller værger. Hvis en mindreårig søger erstatning, kan forældre eller værger få dækket deres udgifter til eksempelvis advokatbistand. Det er også rigtig fornuftigt. Der bliver også mindre bureaukrati, da statens krav mod skadevolderen først vil blive forrentet, når kravet bliver sendt til inddrivelse, hvilket også med den her lovændring skulle gøre behandlingem hurtigere.

Så selv om lovforslaget er et samlelovforslag, som indeholder en række vidt forskellige lovændringer, bakker vi Konservative samlet set op om lovforslaget.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Den næste i talerrækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Indledningsvis vil jeg gerne opfordre regeringen til at stoppe med at fremsætte lovforslag, der vedrører så mange forskellige områder, at det kræver flere forskellige høringsoversigter. Der er to høringsoversigter til det her forslag i dag. I morgen behandler vi et forslag i Erhvervsudvalget, hvor den tætskrevne indholdsfortegnelse til den 65 sider lange kommenterede høringsoversigt fylder tre sider. Der er så mere 70 forskellige emner. Det er bare for at sige: Regering, skal vi ikke stoppe med at fremsætte de her bunkelovforslag. Det gør det svært for Folketinget at give det en ordentlig, dybdegående behandling, som lovændringerne fortjener.

Til gennemgangen af det her lovforslag, som jo vedrører mange forskellige emner, vil jeg sige: Den første del af lovforslaget, som handler om særlige afdelinger til terrordømte, kan Enhedslisten støtte. Men jeg vil gerne opfordre til, at ministeren har Institut for Menneskerettigheders pointer med, som de kommer med i deres høringssvar som særlige obs-punkter, så vi som demokratisk land fortsat overholder menneskerettighederne.

Vedrørende ændringer i reglerne synes vi, det er fornuftigt at lave om på, om kriminalforsorgen selv tager det op, hvis man alligevel forventer afslag. Der er ingen grund til at bruge ressourcer på alle sager, så længe man som indsat selv kan søge om udstationering, og at muligheden for at få dette ikke ændres.

Vedrørende den del, der handler om kopiering af breve, kan Enhedslisten støtte denne del, da det fremgår af lovforslaget, at det kun kan ske med de breve, der allerede i dag bliver gennemlæst og er omfattet af brevkontrollen, og ikke al den indgående eller fundne post, så vidt som jeg læser lovforslaget.

Vedrørende ændringen af magtanvendelsesreglerne skal regeringen have stor ros for at præcisere lovgivningen, så den er i overensstemmelse med menneskerettighederne og den praksis, som domstolene skaber.

Vedrørende anvendelsen af fiktive profiler på nettet kan Enhedslisten støtte den del af lovforslaget, så længe forbuddet mod af agent provocateur-virksomhed fortsat er gældende, men det ser sådan ud i lovforslaget.

Vedrørende bøder til udenlandske borgere er det svært at gennemskue, hvad formålet med ændringen er, ud over måske at forbedre statistikkerne hos Gældsstyrelsen, hvilket jo sådan set kan være et fint formål. Det er som sådan ikke noget vi i Enhedslisten er uenige man gennemfører, men vi savner en begrundelse for netop den del af lovforslaget.

Så er der ændringen om klageadgangen, og den kan vi godt støtte i Enhedslisten.

I forhold til ændringerne om Erstatningsnævnets adgang til skatteoplysninger, erstatning for udgifter til advokatbistand, til forældre eller værger samt rentetilskrivning kan Enhedslisten også støtte den del af lovforslaget.

Nu er jeg nærmest helt forpustet af at skulle gennemgå alle delene i det her samlede bunkelovforslag. Men konklusionen på gennemgangen af alle delene er, at Enhedslisten kan støtte det her lovforslag. Men når det er sagt, synes jeg, at det er ærgerligt for ændringerne, at der ikke er formålsbeskrivelser af hver enkelt ændring, så man, når man læser lovforslaget, kan se, hvorfor det er, det er vigtigt. Jeg synes også, det er ærgerligt, vi skal behandle det i ét samlet lovforslag. Men når det er sagt, kan Enhedslisten støtte alle delene og støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, er den næste i talerrækken.

Tak for det. Jeg vikarierer for vores retsordfører i dag. Vi står med et lovforslag, som på flere punkter bevæger sig i den rigtige retning. Men i Dansk Folkeparti ser vi det også som en påmindelse om, at der er noget helt galt i Danmark, når vi overhovedet behøver at diskutere, hvorvidt radikaliserede terrorister og kriminelle udlændinge skal have særbehandling eller bare behandles med sund fornuft.

Det er på tide, at vi anerkender virkeligheden. Radikalisering i fængslerne er ikke en hypotese, det er et problem. Ekstremister spreder had, truer fængselspersonale og forsøger at hverve nye sympatiserer bag tremmerne. At isolere disse personer i særlige afdelinger er et nødvendigt skridt, men for os i Dansk Folkeparti er det ikke nok. De værste skal ikke bare samles, de skal afskæres fra enhver indflydelse og behandles som det, de er, nemlig en fare for samfundet.

En person, der har begået alvorlig kriminalitet i Danmark, og som ikke er født her, har forspildt retten til at blive her. Punktum. I Dansk Folkeparti kræver vi derfor, at alle udenlandske kriminelle udvises konsekvent og betingelsesløst, ikke bare måske, ikke senere, og ikke hvis det er praktisk muligt, men konsekvent og uden undtagelser. Vi kræver, at kriminelle udlændinge, der har opnået dansk statsborgerskab får det frataget og derefter udvises med det samme. Statsborgerskab er ikke en menneskeret, det er en tillidserklæring, og hvis den misbruges, skal det have konsekvenser.

Det er også på tide, at staten begynder at opføre sig som en stat, der er på borgernes side. Offererstatning skal ikke være en jungle af papirarbejde og tågesnak. Det skal være hurtigt, automatisk, retskaffent. For i dag ser vi igen og igen, at ofrene betaler prisen, ikke bare for forbrydelsen, men også for systemets svigt. Det er uværdigt, og det skal stoppes.

Dette lovforslag rører ved flere vigtige emner, og i Dansk Folkeparti støtter vi det i store træk, men går også videre. Vi vil ikke bare lappe huller i retssystemet, vi vil genoprette tilliden, genoprette trygheden og tage Danmark tilbage. Det starter med, at dem, der hader vores land og skader vores borgere, ikke længere skal være her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for DF. Den næste i talerrækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak. Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule overrasket, da jeg læste forslaget. For som jeg læser det, er det en udmøntning af en aftale, der blev indgået for efterhånden en del år siden, og hvor vi var med i forhandlingerne, men vi var ikke en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi. Så der er elementer i forslaget, som jeg tror har været grundigt behandlet i en aftalekreds, som jeg i hvert fald ikke selv har været med i, men vores ordfører dengang var med et stykke af vejen. Derfor er der også noget baggrund, jeg synes at jeg mangler, når jeg læser det her forslag igennem.

Jeg var selv en lillebitte smule overrasket over det, der handler om at give kriminalforsorgen adgang til at oprette fiktive profiler på sociale medier i deres sikkerheds- og efterretningsarbejde. Da jeg læste det, tænkte jeg: Jamen er det ikke politiets opgave? Jeg ved godt, at politiet skal efterforske, og kriminalforsorgen får så adgang til at lave de her indgreb ud fra sikkerheds- og efterretningshensyn. Det var faktisk en smule overraskende for mig, men jeg sad heller ikke med i forhandlingerne dengang og har ikke hørt om kriminalforsorgens arbejde, men jeg kan jo forstå, at det er almindelig praksis.

Men der er et eller andet her, som med min forståelse af opgavefordelingen virker lidt underligt, fordi kriminalforsorgen faktisk sidder og foretager noget, som man så ikke kalder efterforskning, men som jo alligevel i et eller andet omfang er efterforskning med henblik på sikkerhed og efterretning. Men sådan er det åbenbart i dag, og det har jeg jo ikke nogen illusioner om at lave om på her. Det skal måske heller ikke laves om, men det kom faktisk som en overraskelse for mig, at kriminalforsorgen har hjemmel til at lave den type arbejde.

Som andre har sagt, er det et bunkeforslag. Der er rigtig mange forskellige elementer i forslaget. Der er enkelte steder, hvor vi jo også kan læse i høringssvarene at der er nogle bemærkninger og bekymringer. Men ellers hælder vi til at stemme for, selv om vi jo så i sidste ende ikke endte med at være en del af den aftale, som det her bunkeforslag i realiteten er en udmøntning af.

Tak til ordføreren for Radikale Venstre. Alternativets ordfører, fru Helene Brydensholt, er den næste på talerstolen.

Tak. Som flere har nævnt, er det jo et forslag, som indeholder rigtig mange elementer, og jeg vil egentlig bare gøre det kort. Vi er i Alternativet endnu ikke helt sikre på, hvordan vi stiller os til forslaget. Der er en del ting, som vi ønsker at få præciseret. Der er også nogle forbehold i forhold til menneskerettighederne og nogle forslag fra Institut for Menneskerettigheder, som vi vil foreslå at regeringen lytter til, ligesom fru Rosa Lund også nævnte.

Så det vil vi egentlig tage med videre ind i udvalgsarbejdet, og så vil vi gøre vores stilling op derefter. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Næste i talerrækken er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Kriminalforsorgen i Danmark står stadig med en kæmpestor udfordring, hvor problemerne fortsat er rigtig store. Med flerårsaftalen fra 2022 til 2025 påbegynde vi jo en form for genopretning, men vi er slet ikke i mål endnu, og der er faktisk en række initiativer, der stadig væk udestår på den baggrund.

Men de her initiativer, som handler om kriminalforsorgen, er samlet set ret fornuftige. Vi står jo med den udfordring, at der bliver flere og flere terrordømte, og de sidder i længere tid. Nogle af dem er mere radikaliserede end tidligere, og derfor har vi haft behov for at kigge på, hvad vi egentlig stiller op med denne gruppe. Det blev der nedsat et helt udvalg til at kigge på, Bjelkegruppen, tror jeg den hed, og den er kommet med en række forslag til, hvordan vi så skal håndtere det her. Det er selvfølgelig både god og klog retspolitik, at vi nu kan iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i fængsler og arrester og sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Så det kan vi sådan set støtte.

Forsete og Institut for Menneskerettigheder har nogle bemærkninger til forskellige problemstillinger. Jeg kan i hvert fald se, at man nogle steder har imødekommet dem og lavet en præcisering, bl.a. i forhold til magt- og sikringsmidler. Jeg blev ligesom fru Zenia Stampe faktisk en lille smule overrasket over, at Kriminalforsorgen på den måde har en efterretningsvirksomhed. Jeg har godt vidst, at man f.eks. kan aflytte telefonopkald fra de indsatte, men jeg var ikke klar over, at man sådan kunne gå ud og lave falske profiler og gå ind i internetgrupper og den slags. Det har jeg egentlig altid troet var politiets opgave, men man kan jo hele tiden lære nye ting. Jeg synes, det spændende kunne være at få undersøgt, hvad der så egentlig kommer ud af det, og hvordan man bruger det. Men det går nok for vidt at tage stilling til i dag. Jeg går ud fra, at det, når det er et anbefalet initiativ, er, fordi det rent faktisk har noget at sige i forhold til trygheden og sikkerheden på de her afdelinger.

Så er der, som fru Rosa Lund også gjorde opmærksom på, en del andre forslag i det her. Jeg synes ligesom fru Rosa Lund, at det er lidt en uskik, at vi får blandet ting, som ikke har noget med hinanden at gøre, sammen i det samme lovforslag. I det her tilfælde behøver det ikke at betyde, at vi deler det op, men det gør det jo en række andre gange, fordi man kan være for nogle dele af lovforslaget, mens der er andre dele, man så måske ikke er så begejstret for. I det her lovforslag er det uproblematisk, fordi vi faktisk kan støtte alle delene.

Jeg synes sådan set, at det er positivt, at vi indfører regler, som kan afkorte den meget lange sagsbehandlingstid, vi har, ved Erstatningsnævnet. Det er simpelt hen en lille retspolitisk skandale, synes jeg, at ventetiden lige nu er så lang, når man er offer. Det kan jo have ret store indgribende konsekvenser i ens liv, hvis man f.eks. skal udrede penge til psykologbehandling eller, det ved jeg ikke, måske et sæt nye tænder, hvis man har fået dem slået ud, osv. Derfor er det sådan set fint. Men jeg vil godt tillade mig at undre mig over, at der samtidig lige nu fyres i Erstatningsnævnet – faktisk 11 medarbejdere – når sagsbehandlingstiden er så lang. Jeg synes, det virker som en helt skæv prioritering, og det bliver jeg simpelt hen nødt til lige at sige her i dag også.

Samlet set er det her et lovforslag, som vi kan bakke op om.

Tak til ordføreren fra SF. Sidste ordfører i talerrækken inden justitsministeren er hr. Steffen Larsen, Liberal Alliance.

Mange tak. Bjelkerapporten udkom jo for lige omkring et års tid siden, og siden da kom der så den anden delrapportering af Bjelkerapporten, som handlede netop om kriminalforsorgens område. Her var det jo bl.a. synet på de virkemidler, man kunne bruge, netop over for radikaliserede og terrordømte ekstremister både på udrejsecentre og i fængsler, som man kiggede på i Bjelkerapporten. Der er det vigtigt, at kriminalforsorgen har hånd i hanke med de her mennesker, for de er jo farlige. Det er jo derfor, de i første omgang har fået en dom, men det er også, fordi når de engang – hvis de skal det – skal ind i samfundet igen, og de ikke er udvist, er vi jo nødt til også at have hånd i hanke med, om de fortsætter deres radikaliserede færd, eller om de på nogen måde kan fungere ordentligt i vores samfund.

Det her forslag fokuserer netop på det og styrker indsatsen i kriminalforsorgen over for ekstremisme og radikalisering. En del af de tiltag indebærer naturligvis også en indskrænkning af de dømtes frihed. Men det kan give god mening. Der er dog også tiltag, der retter sig mere imod andre personer end den indsatte specifikt. Det er bl.a. her, hvor kriminalforsorgen f.eks. får mulighed for at bruge falske profiler på sociale medier til at verificere personoplysninger og f.eks. infiltrere kriminelle grupperingers tilstedeværelse på sociale medier. Det virker en smule besynderligt, at det er kriminalforsorgen, der skal det, når det normalt vil være politiet, der foretager efterforskning. Men vi ser ikke nogen grund til at stille os imod forslaget af den årsag.

Det er jo nogle af de allermest farlige og radikaliserede kriminelle og terrordømte, som tiltagene her retter sig imod, og vi hilser derfor lovforslaget velkommen og støtter det i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste på talerstolen er justitsministeren.

Tak for det. Jeg vil først og fremmest bare sige, at vi selvfølgelig tager de faldne bemærkninger om samlelovforslag ad notam og vil overveje, hvordan vi bedst også skaber et ordentligt grundlag for Folketinget for at behandle forslag. Der har jo allerede fra en lang række ordførere været gennemgået, synes jeg egentlig, meget, meget fornuftigt og nøgternt, hvad det her lovforslag handler om, og derfor skal jeg også holde min tale kortere.

Lovforslaget indeholder jo som bekendt forskellige ændringer, der har tre overordnede formål: for det første styrkelse af kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, for det andet en effektiv retshåndhævelse og for det tredje en mere effektiv sagsbehandling på kriminalforsorgens og også Erstatningsnævnets område. Og det her er, som flere allerede har nævnt, et lovforslag, der bl.a. følger op på flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi, der løber fra 2022 til 2025, hvor aftalepartierne blev enige om at iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester samt også sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte.

Konkret følger lovforslaget op på anbefalinger fra den såkaldte Bjelkegruppe og understøtter altså etablering af en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte. Kriminalforsorgen får yderligere redskaber, der er nødvendige for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde, herunder adgang til at bruge fiktive profiler på sociale medier. Dertil vil flere udenlandske skyldnere opleve en konsekvens af deres overtrædelse i Danmark, når bl.a. dansk politi vil kunne anmode udenlandske myndigheder om fuldbyrdelse af bødekrav uden inddragelse af Gældsstyrelsen, f.eks. når udenlandske skyldnere ikke betaler bøden for en færdselsrelateret lovovertrædelse. Lovforslaget sikrer dertil en mere effektiv sagsbehandling af sager om udstationering af udvisningsdømte udlændinge og indeholder tiltag, som skal medvirke til at lette sagsbehandling af offererstatningssager og regressager. Dertil foretages der en sproglig præcisering af straffuldbyrdelseslovens regler om magtanvendelse og brug af sikringsmidler over for indsatte.

Jeg skal takke for alle de faldne bemærkninger til det her lovforslag, og vi står naturligvis som altid parate til at besvare de spørgsmål, der måtte være relevante, under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren, og der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.