L 193 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger, hvidvaskloven og forskellige andre love.

(Håndtering af kryptoeksponeringer, udarbejdelse af ESG-omstillingsplaner, nye dokumentationskrav for institutternes ledelsesstruktur, ansvarsfordeling og rapporteringslinjer, tydeligere regler for tilladelse til kreditinstitutter fra lande uden for EU/EØS (tredjelande), ny tilsynsbeføjelse til Finanstilsynet om godkendelse af væsentlige erhvervelser af kapitalandele i andre selskaber, strafbelæggelse af disclosureforordningen, modernisering af reglerne i FAIF-UCITS II-direktivet, styrkelse af reglerne om bekæmpelsen af national og international hvidvask og oprettelse af et fælleseuropæisk adgangspunkt (ESAP) til indsendelse af en række offentliggjorte oplysninger m.v.).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 3

Justitsministeriet har i høringsnotatet, jf. bilag 1, s. 47, tilkendegivet, at advokaten skal indhente identitetsoplysninger og stille dem til rådighed for banken uanset, hvem der indbetaler midlerne, og i hvilken forbindelse midlerne bliver indbetalt på kontoen, også når der har været tale om en fejlindbetaling. Vil ministeren forklare, hvem advokaten skal indhente identitetsoplysninger fra, når en indbetaling sker ved en fejl fra en ukendt person, og indbetalingen ikke vedrører et klientforhold? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad der sker, hvis den ukendte indbetaler ikke vil udlevere sine identitetsoplysninger til advokaten, og om og hvordan det i så fald kan påvirke øvrige midler på klientkontoen
Dato: 05-05-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: finansiel virksomhed

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 05-05-2025
Modtaget: 05-05-2025
Omdelt: 05-05-2025

Spm., om hvem advokaten skal indhente ID-oplysninger fra ved fejlindbetaling fra ukendt person uden klientforhold – og hvad hvis personen nægter

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version